Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse

2004/1 BSF 76Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. december 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 10. december 2004 af

Aage Frandsen (SF), Carsten Hansen (S),

Pernille Blach Hansen (S), Margrethe Vestager (RV),

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil

;Kornbek (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om

oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om

en ny fleksibel og individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse med det formål

at den unge erhverver almene, faglige og

personlige kompetencer til at kunne gennemføre en kompetencegivende

uddannelse,

at den unge modnes og bedre sættes i stand til

at lære med henblik på senere uddannelse, eller

at den unge sikres stabil beskæftigelse og

bliver selvforsørgende.

Dette skal ske ud fra følgende retningslinier:

Målgruppen skal være alle unge uden ungdomsuddannelse

mellem 15 (efter 9. klasse) og 25 år, der af forskellige årsager ikke er

parate

til at gå direkte i gang med de eksisterende ungdomsuddannelser, eller som

har

måttet opgive en af de eksisterende ungdomsuddannelser.

Uddannelsen skal være f

leksibel,

individuelt tilrettelagt, SU-berettiget og valgt på baggrund af en vejledning

udført af en uddannelsesansvarlig.

Uddannelsen varer

normalt 2 år og skal sammensættes af mindst 3 indbyrdes forskellige

Læs alt

uddannelsesdele.

Uddannelsesdelene kan bestå af skolebaseret undervisning, praktik og

projektarbejde og med mindst halvdelen af elevugerne som skolebaseret

undervisning.

Det skal være en uddannelsesansvarlig, som

sammen med eleven tilrettelægger uddannelsen og er ansvarlig herfor.

Til at forestå uddannelsen skal bestemte

uddannelsesinstitutioner kunne være ansvarlige med en erfaren eller uddannet

vejleder.

Under

Undervisningsministeriet oprettes Fællesrådet for Den Individuelle

Ungdomsuddannelse med et sekretariat.

Bemærkninger til forslaget

Den individuelle ungdomsuddannelse er tænkt som en erstatning

for den fri ungdomsuddannelse (FUU), som regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti nedlagde i 2002, men i

en

ændret form – bl.a. på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet med

den fri

ungdomsuddannelse. Formålet er at bidrage til, at flere unge får en

ungdomsuddannelse. Det er meget utilfredsstillende, at over 20 pct. af de

unge

i dag ikke afslutter en ungdomsuddannelse.

Den fri ungdomsuddannelse blev etableret i 1995 som led i

»Uddannelse Til Alle«-programmet. Formålet var »at give unge mulighed for at

gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige

kvalifikationer og især udvikler den unges personlige kompetencer«. Ved

uddannelsens

begyndelse knyttede eleven sig til en skole, der herefter var

uddannelsesansvarlig i hele forløbet, og som sammen med den unge udfærdigede

en

uddannelsesplan. I løbet af de 2 (evt. 3) år uddannelsen varede, skulle den

unge gennemføre mindst 3 (evt. 4) uddannelsesdele, der kunne være

skolebaseret

undervisning, projektarbejde, foreningsarbejde, arbejdspladspraktik eller

pædagogisk

tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i øvrigt. Mindst halvdelen af

uddannelsen

skulle være skolebaseret og kunne foregå på efterskoler, folkehøjskoler,

ungdomshøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, AMU-centre, VUC

(almen

voksenuddannelse og hf), daghøjskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler,

musikskoler og skoler under folkeoplysningsloven. Elementer fra de ordinære

ungdomsuddannelser

samt private uddannelser kunne indgå under visse betingelser. Undervisningen

kunne foregå på tilsvarende skoler i udlandet.

PLS Consults grundige evaluering af den fri ungdomsuddannelse

fra

2001 tegnede et billede af tre

typer elever, der benyttede sig af uddannelsen:

Unge, der ville dygtiggøre sig og samle point

til især kreative uddannelser.

Unge, der brugte uddannelsen til at afklare

uddannelsesønsker.

Unge, der var begyndt uddannelsen efter at have

afbrudt andre ungdomsuddannelser.

I følge rapporten kom 51 pct. af de elever, som gennemførte den fri

ungdomsuddannelse, i arbejde. 38 pct. var i uddannelse. 10 pct. var

arbejdsløse, i projekter eller på kontanthjælp. De elever, der forlod den fri

ungdomsuddannelse,

havde også i høj grad haft glæde af uddannelsen, idet de kom ind på en anden

uddannelse eller i arbejde. 51 pct. af eleverne havde et klart mål med

uddannelsen.

Det gælder kun 34 pct. af de unge i ordinære ungdomsuddannelser.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra rapporten

kunne man konstatere, at uddannelsen tiltrak såvel de såkaldt stærke som de

såkaldt svage unge, men undersøgelsen pegede også på en dårlig udnyttelse af

uddannelsens

potentiale hos de svageste grupper. Hertil skal dog

bemærkes, at eleverne ikke umiddelbart kunne gøre brug af de

hjælpeforanstaltninger,

der var til

rådighed for de ordinære ungdomsuddannelser, med mindre de enkelte

udannelsesansvarlige skoler indbetalte et større beløb pr. elev.

I denne sammenhæng kan det være svært

at definere præcist, hvem der er stærk, og hvem der er svag. F.eks. kan en

elev

være »stærk« vurderet ud fra boglige færdigheder, men »svag« vurderet ud fra

personlige forhold eller mangel på motivation til at gennemføre et

uddannelsesforløb. Også derfor er det vigtigt, at der er et kvalificeret

tilbud

til de skrøbelige og sårbare unge, og det kræver indsættelse af særlige

vejlederressourcer samt et velfungerende tværgående hjælpesystem med f.eks.

socialcentre, psykologer, rådgivninger m.v.

Endvidere kunne den fri ungdomsuddannelse

have draget fordel af et tættere samarbejde med de eksisterende

ungdomsuddannelser,

der oplever frafald på deres uddannelser. Derfor er det vigtigt med et større

samarbejde på tværs af skoleformer, og at alle ungdomsuddannelser påtager sig

et ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse – og at der dermed

ikke

mindst fokus sættes på den uddannelsesmæssige restgruppe.

Rekrutteringen af FUU-vejledere skete

forholdsvis vilkårligt og lokalt i forhold til de uddannelsesansvarlige

skoler.

De oplagte fordele ved dette var nærhed og grundigt kendskab til eleven. Til

gengæld blev det i nogle tilfælde modarbejdet af en manglende kvalitet i

vejledningen på grund af mangelfuld vejlederuddannelse og efteruddannelse.

Dette skal man tage højde for ved en fremtidig individuel ungdomsuddannelse.

I den fri ungdomsuddannelse

eksisterede der kun begrænsede muligheder for at opnå formel merit i forhold

til arbejdsmarkedet eller de aftagende ungdomsuddannelser. I en fremtidig

individuel ungdomsuddannelse bør der være mulighed for at indbygge flere

meritgivende dele. De meritgivende dele kan også udgøre så meget, at hele

uddannelsen reelt er meritgivende.

Den fri ungdomsuddannelse var i perioder udsat for voldsom

kritik, fordi enkelttilfælde, som var meget atypiske, medførte

generaliseringer

i pressen om, hvad den fri ungdomsuddannelse var. De få tilfælde, hvor der

var

tale om en uhensigtsmæssig brug og måske endda misbrug af uddannelsen, blev

af

uddannelsens modstandere anvendt til en generel kritik af uddannelsen og for

nogle endda til krav om uddannelsens afskaffelse. Uanset at rapporten klart

dokumenterede, at de få vildskud var absolutte undtagelser, og uanset at der

skete en revision af uddannelsen med lov nr. 500 af 7. juni 2001, fortsatte

nogle af uddannelsens modstandere med kritikken af uddannelsen, som om de

enkelte

vildskud, der havde været tidligere, var det typiske for uddannelsen.

Kulminationen herpå var, at regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti)

og Dansk Folkeparti vedtog, at uddannelsen skulle afskaffes.

Dette beslutningsforslag om en individuel ungdomsuddannelse

tager udgangspunkt i erfaringerne fra den fri ungdomsuddannelse. Der er behov

for at sikre uddannelse for en større del af de unge, der enten ikke

påbegynder

eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Af de tilgængelige restgruppetal og de

eksisterende tal for ordinære ungdomsuddannelser fremgår det, at der desværre

er en stigende frafaldstendens, hvilket også øger behovet for en anderledes

ungdomsuddannelse.

Den nye individuelle ungdomsuddannelse kunne være med til at

opfylde dette uddannelsesbehov, således at de unge bibringes en fremadrettet

erhvervs- og uddannelseskompetence med mulighed for at indbygge formel merit.

Der skal også være mulighed for, at uddannelsesansvarlige skoler tilbyder den

individuelle ungdomsuddannelse i pakker med tilbud til flere elever, således

at

de elever, der føler sig lidt utrygge ved et alt for individuelt forløb, tør

gå

i gang med uddannelsen, og sådan at de elever, der allerede har besluttet sig

til, hvad de vil bruge den individuelle ungdomsuddannelse til, kan

sammensætte

en pakke herefter.

De unge, der benyttede sig af den fri ungdomsuddannelse, fik via

uddannelsen en uddannelsesidentitet med et afklaret, fleksibelt, individuelt

og

forberedt forløb i et nært og kontinuerligt vejledningsforløb med særlige

vejledere i en decentral vejlederordning. En fremtidig individuel

ungdomsuddannelse

skal tage udgangspunkt i de mange positive dele af den nu nedlagte fri

ungdomsuddannelse, i rapportens konklusioner og anbefalinger samt i den form,

som den fri ungdomsuddannelse havde efter revisionen i 2001.

Den fri ungdomsuddannelse byggede bl.a. på de unges

selvstændighed. Det skal en fremtidig individuel ungdomsuddannelse også gøre.

I

dag efterspørges netop selvstændighed, kreativitet, omstillingsparathed,

fleksibilitet, kommunikationsfærdighed, iværksætterkultur, interkulturel

forståelse osv. Alene det, at uddannelsen ikke giver en fastlagt merit eller

kompetence, giver de unge bedre muligheder for at kunne navigere i en verden,

der er fuld af muligheder, og hvor intet er afgjort på forhånd. Men uanset at

uddannelsen ikke giver en fastlagt merit, skal der være mulighed for at

sammenstykke

en uddannelse, der giver merit, også sådan, at alt det, der indgår i

uddannelsen, giver merit. De uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der

aftager eleverne, skal hver for sig meritvurdere de forløb, som de unge har

været igennem. De unge skal således sammen med deres vejledere sammensætte en

uddannelsesplan, der afvejer lyst, evner og efterfølgende uddannelses- og

erhvervsmuligheder. Derved erhverves og trænes de færdigheder og kompetencer,

som kræves for at kunne orientere sig på den videre vej i erhvervs- og

uddannelsessystemet, hvor der i stigende grad lægges vægt på, at man

individuelt skal kunne sammenstykke sin uddannelse og være fleksibel.

Den fri ungdomsuddannelse byggede på principper om, at de unge

selv skulle skræddersy deres helt individuelle uddannelsesforløb efter ønsker

og evner. De unge kunne således i høj grad selv bestemme uddannelsens indhold

i

modsætning til de unge i de traditionelle ungdomsuddannelser, hvor rammer og

indhold i stor udstrækning er fastlagt på forhånd. Mange unge er i dag vant

til

midlertidige fællesskaber og sætter pris på at være individuelt synlige i

fællesskabet. Derfor er der brug for en alternativ uddannelse til de

eksisterende uddannelser.

Ungdommens Uddannelsesvejledning vil naturligt nok komme til at

spille en rolle i forbindelse med den individuelle ungdomsuddannelse. Både

som

vejlening for de unge og som sparringspartner for de vejledere, der på

skolerne

har ansvaret for vejledningen.

Uanset at den individuelle

ungdomsuddannelse bl.a. er tiltænkt at skulle erstatte den nedlagte fri

ungdomsuddannelse, er det svært præcis at sige, hvilken merudgift den

individuelle

ungdomsuddannelse vil påføre staten. Regeringen skønnede i bemærkningerne til

lovforslag

nr. L 79 fremsat den 30. januar 2002, at fuld afvikling af den fri

ungdomsuddannelse ville betyde en statslig besparelse på 400 mio. kr., men i

lovforslagets bemærkninger blev der ikke taget højde for, at udgifterne til

de

unges uddannelse og/eller forsørgelse med nedlæggelsen af den fri

ungdomsuddannelse

ville optræde andre steder. Ej heller tog lovforslagets bemærkninger højde

for,

at mangelen af den fri ungdomsuddannelse har betydet, at unge herefter har

opnået mindre kompetence, inden de er gået i gang med en anden uddannelse, og

dermed måske har forlænget denne anden uddannelse eller har opgivet den.

Forslagsstillerne

mener selvfølgelig, at den individuelle uddannelse vil medføre merudgifter

for

staten, fordi der nu er flere, der får en uddannelse. Og uddannelse koster,

fordi det er en investering i fremtiden, som forrentes senere.

Forslagsstillerne har i forbindelse

med ændringsforslag til finansloven peget på forskellige finansieringskilder.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

Målgruppen er alle unge uden ungdomsuddannelse mellem 15 og 25

år, der af forskellige årsager ikke er parate til at gå direkte i gang med de

eksisterende ungdomsuddannelser, eller som har måttet opgive en af de

eksisterende ungdomsuddannelser. Det betyder, at målgruppen er:

De unge, som ikke har de fornødne faglige

kompetencer.

De skrøbelige, sårbare unge, som har brug for at

blive »hele« mennesker, hvilket i en række tilfælde forudsætter, at der gives

forskellig former for støtte og rådgivning, herunder psykologbistand.

De kreative unge, som ønsker kompetencer uden

for de eksisterende ungdomsuddannelser.

De uafklarede, som ikke umiddelbart kan se sig

selv i det ordinære uddannelsessystem.

De unge, som har måttet opgive en ordinær

ungdomsuddannelse.

Ad 2

Når uddannelsen skal være fleksibel og individuelt tilrettelagt,

SU-berettiget og baseret på af en vejledning udført af en

uddannelsesansvarlig,

indebærer det bl.a.:

Fleksibilitet i uddannelsen omfatter både

uddannelsens længde og indhold. Fleksibilitet vil gøre det muligt at tilpasse

forløbet præcist til elevens udvikling og eventuelt ændrede behov i et

afklaringsforløb.

Der udstedes under alle omstændigheder uddannelsesbevis, uanset uddannelsens

længde, dvs. når eleven er afklaret i forhold til uddannelse og/eller

arbejde.

Uddannelsesplanerne skal være individuelt

udarbejdede og tilrettelagt med mulighed for at inddrage skoleforløb,

projektarbejde og praktik i et nærmere bestemt forhold. De enkelte dele kan

være afklarende, formelt eller uformelt kompetencegivende efter behov og

meritgivende.

Det vil være muligt

for eleven at opnå SU-støtte samt tilskud til deltagerbetaling uden senere

konsekvenser i et ordinært uddannelsesforløb. SU-støtten vil styrke

uddannelsens almindelige attraktionsværdi og medgive eleven en vigtig

legitimitet og uddannelsesidentitet. SUstyrelsen koordinerer og udbetaler

elevstøtte og undervisningsafgifter og koordinerer og udbetaler støtte til de

uddannelsesansvarlige skoler.

Uddannelsen indledes

med en kendskabsperiode, der skal sikre vejlederen et nært kendskab til

elevens

historie og kompetencer med henblik på en tæt vejledning gennem hele

forløbet.

Uddannelsesansvarligheden

og dermed godkendelsesmyndigheden tillægges den godkendte skole. Skolen

godkendes som uddannelsesansvarlig efter nærmere regler. Skolen kan fratages

retten til at være uddannelsesansvarlig, hvis den ikke lever op til ansvaret

med

hensyn til bl.a. at give den rigtige vejledning. Skolen indberetter

uddannelsesplaner og ændringer til det dertil nedsatte styrende organ.

Det tilstræbes at

udvikle og indbygge meritgivende forløb i uddannelsen, men det er ikke en

forudsætning.

Ad 3

Uddannelsen varer 2 år og skal sammensættes af mindst 3

indbyrdes forskellige uddannelsesdele. Uddannelsen kan forlænges med indtil 1

år af hensyn til de unge, der af forskellige grunde ikke er i stand til at

gennemføre

den inden for 2 år. Hvis uddannelsen varer mere end 2 år, skal den

sammensættes

af mindst fire forskellige uddannelsesdele. Uddannelsesdelene kan bestå af

skolebaseret undervisning, praktik og projektarbejde. Såfremt en

uddannelsesdel

foregår uden for Danmark, skal der være en tidsmæssig begrænsning på 12

måneder.

I uddannelsen skal mindst halvdelen af elevugerne være skolebaseret

undervisning. Uddannelsesdele anses for at være forskellige, når de adskiller

sig fra hinanden i indhold og tilrettelæggelse og varetages af indbyrdes

forskellige skoleformer, foreninger m.v. Uddannelsen skal indledes med mindst

14 ugers skolebaseret undervisning på en eller flere skoler. Uddannelsen kan

tidligst begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuld tid

på en uddannelsesansvarlig skole.

Med inspiration fra den nu nedlagte

fri ungdomsuddannelse kunne en uddannelsesplan f.eks. se sådan ud:

Uddannelsen varer 2 år, hvor

uddannelsesmålet er personlig udvikling og afklaring i forhold til

pædagoguddannelsen. Uddannelsen er sammensat af 4 uddannelsesdele:

Personlig udvikling og musik på en højskole.

Tre hf-enkeltfag: dansk, samfundsfag og engelsk.

Undervisning i klaver og guitar på den lokale

musikskole samtidig med det første år på VUC og derudover praktik hos lærer

på

musikskolen (musikalsk legestue for de 4-6-årige).

Praktik i en skolefritidsordning i 6 måneder.

Herefter eventuelt flere hf-fag, den pædagogiske grunduddannelse

eller erhvervsarbejde, indtil optagelse på et pædagogseminarium er mulig.

Et andet eksempel kunne være: Uddannelsen varer 2 år, hvor

uddannelsesmålet er personlig udvikling og afklaring i forhold til en

håndværksmæssig uddannelse:

Tilmeldt et afklaringsforløb på den lokale

produktionsskole.

Praktik hos et snedkerfirma i 6 måneder.

Indgangsforløb til snedkeruddannelsen på teknisk skole.

Eleven kunne blive på uddannelsen i 6 måneder for at bibeholde

den gode nærvejledning af en person, som den unge kender, før den unge

begynder

på den endelige uddannelse.

Ad 4

En uddannelsesansvarlig kan være på:

De folkeoplysende skoler: efterskoler,

højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler, aftenskoler med dagskolelignende

forløb, produktionsskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler m.v.

Skoler med gennemførelsesvejledning: 10.-klasses-centre,

de ordinære ungdomsuddannelser, folkeskoler, friskoler og private skoler m.v.

Krav til uddannelsesansvarlighed:

At der på skolen er en vejleder, som har en

anerkendt vejlederuddannelse, eller at der på skolen er ansat en vejleder,

som

gennem en årrække har gennemført vejledning f.eks. under den fri

ungdomsuddannelse, daghøjskoler, ungdomsskoler eller andre

uddannelsesinstitutioner. Disse kvalifikationer beskrives, dokumenteres og

indstilles til Fællesrådet for Den Individuelle Ungdomsuddannelse

,

der bedømmer de erhvervede kvalifikationer.

At skolen forpligter sig til at sikre, at alle

vejledere i løbet af 4 år har gennemført en egentlig vejlederuddannelse.

At skolen forpligter sig til at deltage løbende

i informationskurser samt diverse administrative kurser.

At skolen forpligter sig til løbende at deltage i

opdaterende vejledningsforløb, som udbydes af Undervisningsministeriet.

At der afsættes minimum 30 timer årligt pr. elev

til aktiv vejledning. En vejleder kan kun bestride et årsværk i vejledning

svarende til maks. 40 elever. Endvidere at der afsættes midler til dækning af

kørsel, administration, efteruddannelse m.m. af de resterende

vejledningsmidler.

At skolen gør opmærksom på det overordnede mål

for uddannelsen, og udmøntningen af mål og principper for vejledning på deres

hjemmeside eller andet offentlig tilgængeligt materiale.

At der udformes en samarbejdsaftale mellem

vejleder og skole med udgangspunkt i en på forhånd udarbejdet standardaftale.

At uddannelsen skal evalueres i forhold til

ovenstående på de enkelte institutioner.

Ad 5

Til at styre udviklingen med den individuelle ungdomsuddannelse

oprettes Fællesrådet med et sekretariat efter følgende retningslinier:

Der etableres

et bredt sammensat og kompetent råd med fokus på målgruppen. I

rådet indgår personer med fagkompetence inden for undervisning, vejledning og

det sociale område, herunder flygtninge/indvandrere.

Rådet godkender uddannelsesansvar og

vejlederkompetence, fungerer som elevers klagemyndighed på området og

rådgiver Undervisningsministeriet,

hvad angår justeringer og nye tiltag inden for uddannelsen.

Rådet skal høres i tilfælde af uenighed om regelfortolkning.

Fællesrådet skal fungere som initiativtager for

efter/videreuddannelse for vejledere og administration.

Fællesrådet bistås af et sekretariat som

rådgivende instans for rådet, vejledere og elever. Sekretariatet udfører og

koordinerer desuden informationsvirksomhed om uddannelsen.

SUstyrelsen foretager stikprøvevis kontrol af

elektronisk indberettede uddannelsesplaner.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse.

(Beslutningsforslag nr. B 76).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter