Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 10. december 2004 af
Aage Frandsen (SF), Carsten Hansen (S),
Pernille Blach Hansen (S), Margrethe Vestager (RV),
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Bodil
;Kornbek (KD)
Forslag til folketingsbeslutning
om
oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om
en ny fleksibel og individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse med det formål
at den unge erhverver almene, faglige og
personlige kompetencer til at kunne gennemføre en kompetencegivende
uddannelse,
at den unge modnes og bedre sættes i stand til
at lære med henblik på senere uddannelse, eller
at den unge sikres stabil beskæftigelse og
bliver selvforsørgende.
Dette skal ske ud fra følgende retningslinier:
Målgruppen skal være alle unge uden ungdomsuddannelse
mellem 15 (efter 9. klasse) og 25 år, der af forskellige årsager ikke er
parate
til at gå direkte i gang med de eksisterende ungdomsuddannelser, eller som
har
måttet opgive en af de eksisterende ungdomsuddannelser.
Uddannelsen skal være f
leksibel,
individuelt tilrettelagt, SU-berettiget og valgt på baggrund af en vejledning
udført af en uddannelsesansvarlig.
Uddannelsen varer
normalt 2 år og skal sammensættes af mindst 3 indbyrdes forskellige
Læs alt
uddannelsesdele.
Uddannelsesdelene kan bestå af skolebaseret undervisning, praktik og
projektarbejde og med mindst halvdelen af elevugerne som skolebaseret
undervisning.
Det skal være en uddannelsesansvarlig, som
sammen med eleven tilrettelægger uddannelsen og er ansvarlig herfor.
Til at forestå uddannelsen skal bestemte
uddannelsesinstitutioner kunne være ansvarlige med en erfaren eller uddannet
vejleder.
Under
Undervisningsministeriet oprettes Fællesrådet for Den Individuelle
Ungdomsuddannelse med et sekretariat.
Bemærkninger til forslaget
Den individuelle ungdomsuddannelse er tænkt som en erstatning
for den fri ungdomsuddannelse (FUU), som regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) sammen med Dansk Folkeparti nedlagde i 2002, men i
en
ændret form – bl.a. på baggrund af de erfaringer, der blev indhøstet med
den fri
ungdomsuddannelse. Formålet er at bidrage til, at flere unge får en
ungdomsuddannelse. Det er meget utilfredsstillende, at over 20 pct. af de
unge
i dag ikke afslutter en ungdomsuddannelse.
Den fri ungdomsuddannelse blev etableret i 1995 som led i
»Uddannelse Til Alle«-programmet. Formålet var »at give unge mulighed for at
gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige
kvalifikationer og især udvikler den unges personlige kompetencer«. Ved
uddannelsens
begyndelse knyttede eleven sig til en skole, der herefter var
uddannelsesansvarlig i hele forløbet, og som sammen med den unge udfærdigede
en
uddannelsesplan. I løbet af de 2 (evt. 3) år uddannelsen varede, skulle den
unge gennemføre mindst 3 (evt. 4) uddannelsesdele, der kunne være
skolebaseret
undervisning, projektarbejde, foreningsarbejde, arbejdspladspraktik eller
pædagogisk
tilrettelagte uddannelsesaktiviteter i øvrigt. Mindst halvdelen af
uddannelsen
skulle være skolebaseret og kunne foregå på efterskoler, folkehøjskoler,
ungdomshøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, AMU-centre, VUC
(almen
voksenuddannelse og hf), daghøjskoler, ungdomsskoler, produktionsskoler,
musikskoler og skoler under folkeoplysningsloven. Elementer fra de ordinære
ungdomsuddannelser
samt private uddannelser kunne indgå under visse betingelser. Undervisningen
kunne foregå på tilsvarende skoler i udlandet.
PLS Consults grundige evaluering af den fri ungdomsuddannelse
fra
2001 tegnede et billede af tre
typer elever, der benyttede sig af uddannelsen:
Unge, der ville dygtiggøre sig og samle point
til især kreative uddannelser.
Unge, der brugte uddannelsen til at afklare
uddannelsesønsker.
Unge, der var begyndt uddannelsen efter at have
afbrudt andre ungdomsuddannelser.
I følge rapporten kom 51 pct. af de elever, som gennemførte den fri
ungdomsuddannelse, i arbejde. 38 pct. var i uddannelse. 10 pct. var
arbejdsløse, i projekter eller på kontanthjælp. De elever, der forlod den fri
ungdomsuddannelse,
havde også i høj grad haft glæde af uddannelsen, idet de kom ind på en anden
uddannelse eller i arbejde. 51 pct. af eleverne havde et klart mål med
uddannelsen.
Det gælder kun 34 pct. af de unge i ordinære ungdomsuddannelser.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra rapporten
kunne man konstatere, at uddannelsen tiltrak såvel de såkaldt stærke som de
såkaldt svage unge, men undersøgelsen pegede også på en dårlig udnyttelse af
uddannelsens
potentiale hos de svageste grupper. Hertil skal dog
bemærkes, at eleverne ikke umiddelbart kunne gøre brug af de
hjælpeforanstaltninger,
der var til
rådighed for de ordinære ungdomsuddannelser, med mindre de enkelte
udannelsesansvarlige skoler indbetalte et større beløb pr. elev.
I denne sammenhæng kan det være svært
at definere præcist, hvem der er stærk, og hvem der er svag. F.eks. kan en
elev
være »stærk« vurderet ud fra boglige færdigheder, men »svag« vurderet ud fra
personlige forhold eller mangel på motivation til at gennemføre et
uddannelsesforløb. Også derfor er det vigtigt, at der er et kvalificeret
tilbud
til de skrøbelige og sårbare unge, og det kræver indsættelse af særlige
vejlederressourcer samt et velfungerende tværgående hjælpesystem med f.eks.
socialcentre, psykologer, rådgivninger m.v.
Endvidere kunne den fri ungdomsuddannelse
have draget fordel af et tættere samarbejde med de eksisterende
ungdomsuddannelser,
der oplever frafald på deres uddannelser. Derfor er det vigtigt med et større
samarbejde på tværs af skoleformer, og at alle ungdomsuddannelser påtager sig
et ansvar for, at alle unge får en ungdomsuddannelse – og at der dermed
ikke
mindst fokus sættes på den uddannelsesmæssige restgruppe.
Rekrutteringen af FUU-vejledere skete
forholdsvis vilkårligt og lokalt i forhold til de uddannelsesansvarlige
skoler.
De oplagte fordele ved dette var nærhed og grundigt kendskab til eleven. Til
gengæld blev det i nogle tilfælde modarbejdet af en manglende kvalitet i
vejledningen på grund af mangelfuld vejlederuddannelse og efteruddannelse.
Dette skal man tage højde for ved en fremtidig individuel ungdomsuddannelse.
I den fri ungdomsuddannelse
eksisterede der kun begrænsede muligheder for at opnå formel merit i forhold
til arbejdsmarkedet eller de aftagende ungdomsuddannelser. I en fremtidig
individuel ungdomsuddannelse bør der være mulighed for at indbygge flere
meritgivende dele. De meritgivende dele kan også udgøre så meget, at hele
uddannelsen reelt er meritgivende.
Den fri ungdomsuddannelse var i perioder udsat for voldsom
kritik, fordi enkelttilfælde, som var meget atypiske, medførte
generaliseringer
i pressen om, hvad den fri ungdomsuddannelse var. De få tilfælde, hvor der
var
tale om en uhensigtsmæssig brug og måske endda misbrug af uddannelsen, blev
af
uddannelsens modstandere anvendt til en generel kritik af uddannelsen og for
nogle endda til krav om uddannelsens afskaffelse. Uanset at rapporten klart
dokumenterede, at de få vildskud var absolutte undtagelser, og uanset at der
skete en revision af uddannelsen med lov nr. 500 af 7. juni 2001, fortsatte
nogle af uddannelsens modstandere med kritikken af uddannelsen, som om de
enkelte
vildskud, der havde været tidligere, var det typiske for uddannelsen.
Kulminationen herpå var, at regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti)
og Dansk Folkeparti vedtog, at uddannelsen skulle afskaffes.
Dette beslutningsforslag om en individuel ungdomsuddannelse
tager udgangspunkt i erfaringerne fra den fri ungdomsuddannelse. Der er behov
for at sikre uddannelse for en større del af de unge, der enten ikke
påbegynder
eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Af de tilgængelige restgruppetal og de
eksisterende tal for ordinære ungdomsuddannelser fremgår det, at der desværre
er en stigende frafaldstendens, hvilket også øger behovet for en anderledes
ungdomsuddannelse.
Den nye individuelle ungdomsuddannelse kunne være med til at
opfylde dette uddannelsesbehov, således at de unge bibringes en fremadrettet
erhvervs- og uddannelseskompetence med mulighed for at indbygge formel merit.
Der skal også være mulighed for, at uddannelsesansvarlige skoler tilbyder den
individuelle ungdomsuddannelse i pakker med tilbud til flere elever, således
at
de elever, der føler sig lidt utrygge ved et alt for individuelt forløb, tør
gå
i gang med uddannelsen, og sådan at de elever, der allerede har besluttet sig
til, hvad de vil bruge den individuelle ungdomsuddannelse til, kan
sammensætte
en pakke herefter.
De unge, der benyttede sig af den fri ungdomsuddannelse, fik via
uddannelsen en uddannelsesidentitet med et afklaret, fleksibelt, individuelt
og
forberedt forløb i et nært og kontinuerligt vejledningsforløb med særlige
vejledere i en decentral vejlederordning. En fremtidig individuel
ungdomsuddannelse
skal tage udgangspunkt i de mange positive dele af den nu nedlagte fri
ungdomsuddannelse, i rapportens konklusioner og anbefalinger samt i den form,
som den fri ungdomsuddannelse havde efter revisionen i 2001.
Den fri ungdomsuddannelse byggede bl.a. på de unges
selvstændighed. Det skal en fremtidig individuel ungdomsuddannelse også gøre.
I
dag efterspørges netop selvstændighed, kreativitet, omstillingsparathed,
fleksibilitet, kommunikationsfærdighed, iværksætterkultur, interkulturel
forståelse osv. Alene det, at uddannelsen ikke giver en fastlagt merit eller
kompetence, giver de unge bedre muligheder for at kunne navigere i en verden,
der er fuld af muligheder, og hvor intet er afgjort på forhånd. Men uanset at
uddannelsen ikke giver en fastlagt merit, skal der være mulighed for at
sammenstykke
en uddannelse, der giver merit, også sådan, at alt det, der indgår i
uddannelsen, giver merit. De uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der
aftager eleverne, skal hver for sig meritvurdere de forløb, som de unge har
været igennem. De unge skal således sammen med deres vejledere sammensætte en
uddannelsesplan, der afvejer lyst, evner og efterfølgende uddannelses- og
erhvervsmuligheder. Derved erhverves og trænes de færdigheder og kompetencer,
som kræves for at kunne orientere sig på den videre vej i erhvervs- og
uddannelsessystemet, hvor der i stigende grad lægges vægt på, at man
individuelt skal kunne sammenstykke sin uddannelse og være fleksibel.
Den fri ungdomsuddannelse byggede på principper om, at de unge
selv skulle skræddersy deres helt individuelle uddannelsesforløb efter ønsker
og evner. De unge kunne således i høj grad selv bestemme uddannelsens indhold
i
modsætning til de unge i de traditionelle ungdomsuddannelser, hvor rammer og
indhold i stor udstrækning er fastlagt på forhånd. Mange unge er i dag vant
til
midlertidige fællesskaber og sætter pris på at være individuelt synlige i
fællesskabet. Derfor er der brug for en alternativ uddannelse til de
eksisterende uddannelser.
Ungdommens Uddannelsesvejledning vil naturligt nok komme til at
spille en rolle i forbindelse med den individuelle ungdomsuddannelse. Både
som
vejlening for de unge og som sparringspartner for de vejledere, der på
skolerne
har ansvaret for vejledningen.
Uanset at den individuelle
ungdomsuddannelse bl.a. er tiltænkt at skulle erstatte den nedlagte fri
ungdomsuddannelse, er det svært præcis at sige, hvilken merudgift den
individuelle
ungdomsuddannelse vil påføre staten. Regeringen skønnede i bemærkningerne til
lovforslag
nr. L 79 fremsat den 30. januar 2002, at fuld afvikling af den fri
ungdomsuddannelse ville betyde en statslig besparelse på 400 mio. kr., men i
lovforslagets bemærkninger blev der ikke taget højde for, at udgifterne til
de
unges uddannelse og/eller forsørgelse med nedlæggelsen af den fri
ungdomsuddannelse
ville optræde andre steder. Ej heller tog lovforslagets bemærkninger højde
for,
at mangelen af den fri ungdomsuddannelse har betydet, at unge herefter har
opnået mindre kompetence, inden de er gået i gang med en anden uddannelse, og
dermed måske har forlænget denne anden uddannelse eller har opgivet den.
Forslagsstillerne
mener selvfølgelig, at den individuelle uddannelse vil medføre merudgifter
for
staten, fordi der nu er flere, der får en uddannelse. Og uddannelse koster,
fordi det er en investering i fremtiden, som forrentes senere.
Forslagsstillerne har i forbindelse
med ændringsforslag til finansloven peget på forskellige finansieringskilder.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Ad 1
Målgruppen er alle unge uden ungdomsuddannelse mellem 15 og 25
år, der af forskellige årsager ikke er parate til at gå direkte i gang med de
eksisterende ungdomsuddannelser, eller som har måttet opgive en af de
eksisterende ungdomsuddannelser. Det betyder, at målgruppen er:
De unge, som ikke har de fornødne faglige
kompetencer.
De skrøbelige, sårbare unge, som har brug for at
blive »hele« mennesker, hvilket i en række tilfælde forudsætter, at der gives
forskellig former for støtte og rådgivning, herunder psykologbistand.
De kreative unge, som ønsker kompetencer uden
for de eksisterende ungdomsuddannelser.
De uafklarede, som ikke umiddelbart kan se sig
selv i det ordinære uddannelsessystem.
De unge, som har måttet opgive en ordinær
ungdomsuddannelse.
Ad 2
Når uddannelsen skal være fleksibel og individuelt tilrettelagt,
SU-berettiget og baseret på af en vejledning udført af en
uddannelsesansvarlig,
indebærer det bl.a.:
Fleksibilitet i uddannelsen omfatter både
uddannelsens længde og indhold. Fleksibilitet vil gøre det muligt at tilpasse
forløbet præcist til elevens udvikling og eventuelt ændrede behov i et
afklaringsforløb.
Der udstedes under alle omstændigheder uddannelsesbevis, uanset uddannelsens
længde, dvs. når eleven er afklaret i forhold til uddannelse og/eller
arbejde.
Uddannelsesplanerne skal være individuelt
udarbejdede og tilrettelagt med mulighed for at inddrage skoleforløb,
projektarbejde og praktik i et nærmere bestemt forhold. De enkelte dele kan
være afklarende, formelt eller uformelt kompetencegivende efter behov og
meritgivende.
Det vil være muligt
for eleven at opnå SU-støtte samt tilskud til deltagerbetaling uden senere
konsekvenser i et ordinært uddannelsesforløb. SU-støtten vil styrke
uddannelsens almindelige attraktionsværdi og medgive eleven en vigtig
legitimitet og uddannelsesidentitet. SUstyrelsen koordinerer og udbetaler
elevstøtte og undervisningsafgifter og koordinerer og udbetaler støtte til de
uddannelsesansvarlige skoler.
Uddannelsen indledes
med en kendskabsperiode, der skal sikre vejlederen et nært kendskab til
elevens
historie og kompetencer med henblik på en tæt vejledning gennem hele
forløbet.
Uddannelsesansvarligheden
og dermed godkendelsesmyndigheden tillægges den godkendte skole. Skolen
godkendes som uddannelsesansvarlig efter nærmere regler. Skolen kan fratages
retten til at være uddannelsesansvarlig, hvis den ikke lever op til ansvaret
med
hensyn til bl.a. at give den rigtige vejledning. Skolen indberetter
uddannelsesplaner og ændringer til det dertil nedsatte styrende organ.
Det tilstræbes at
udvikle og indbygge meritgivende forløb i uddannelsen, men det er ikke en
forudsætning.
Ad 3
Uddannelsen varer 2 år og skal sammensættes af mindst 3
indbyrdes forskellige uddannelsesdele. Uddannelsen kan forlænges med indtil 1
år af hensyn til de unge, der af forskellige grunde ikke er i stand til at
gennemføre
den inden for 2 år. Hvis uddannelsen varer mere end 2 år, skal den
sammensættes
af mindst fire forskellige uddannelsesdele. Uddannelsesdelene kan bestå af
skolebaseret undervisning, praktik og projektarbejde. Såfremt en
uddannelsesdel
foregår uden for Danmark, skal der være en tidsmæssig begrænsning på 12
måneder.
I uddannelsen skal mindst halvdelen af elevugerne være skolebaseret
undervisning. Uddannelsesdele anses for at være forskellige, når de adskiller
sig fra hinanden i indhold og tilrettelæggelse og varetages af indbyrdes
forskellige skoleformer, foreninger m.v. Uddannelsen skal indledes med mindst
14 ugers skolebaseret undervisning på en eller flere skoler. Uddannelsen kan
tidligst begynde efter et undervisningsforløb på 4 uger omregnet til fuld tid
på en uddannelsesansvarlig skole.
Med inspiration fra den nu nedlagte
fri ungdomsuddannelse kunne en uddannelsesplan f.eks. se sådan ud:
Uddannelsen varer 2 år, hvor
uddannelsesmålet er personlig udvikling og afklaring i forhold til
pædagoguddannelsen. Uddannelsen er sammensat af 4 uddannelsesdele:
Personlig udvikling og musik på en højskole.
Tre hf-enkeltfag: dansk, samfundsfag og engelsk.
Undervisning i klaver og guitar på den lokale
musikskole samtidig med det første år på VUC og derudover praktik hos lærer
på
musikskolen (musikalsk legestue for de 4-6-årige).
Praktik i en skolefritidsordning i 6 måneder.
Herefter eventuelt flere hf-fag, den pædagogiske grunduddannelse
eller erhvervsarbejde, indtil optagelse på et pædagogseminarium er mulig.
Et andet eksempel kunne være: Uddannelsen varer 2 år, hvor
uddannelsesmålet er personlig udvikling og afklaring i forhold til en
håndværksmæssig uddannelse:
Tilmeldt et afklaringsforløb på den lokale
produktionsskole.
Praktik hos et snedkerfirma i 6 måneder.
Indgangsforløb til snedkeruddannelsen på teknisk skole.
Eleven kunne blive på uddannelsen i 6 måneder for at bibeholde
den gode nærvejledning af en person, som den unge kender, før den unge
begynder
på den endelige uddannelse.
Ad 4
En uddannelsesansvarlig kan være på:
De folkeoplysende skoler: efterskoler,
højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler, aftenskoler med dagskolelignende
forløb, produktionsskoler, håndarbejds- og husholdningsskoler m.v.
Skoler med gennemførelsesvejledning: 10.-klasses-centre,
de ordinære ungdomsuddannelser, folkeskoler, friskoler og private skoler m.v.
Krav til uddannelsesansvarlighed:
At der på skolen er en vejleder, som har en
anerkendt vejlederuddannelse, eller at der på skolen er ansat en vejleder,
som
gennem en årrække har gennemført vejledning f.eks. under den fri
ungdomsuddannelse, daghøjskoler, ungdomsskoler eller andre
uddannelsesinstitutioner. Disse kvalifikationer beskrives, dokumenteres og
indstilles til Fællesrådet for Den Individuelle Ungdomsuddannelse
,
der bedømmer de erhvervede kvalifikationer.
At skolen forpligter sig til at sikre, at alle
vejledere i løbet af 4 år har gennemført en egentlig vejlederuddannelse.
At skolen forpligter sig til at deltage løbende
i informationskurser samt diverse administrative kurser.
At skolen forpligter sig til løbende at deltage i
opdaterende vejledningsforløb, som udbydes af Undervisningsministeriet.
At der afsættes minimum 30 timer årligt pr. elev
til aktiv vejledning. En vejleder kan kun bestride et årsværk i vejledning
svarende til maks. 40 elever. Endvidere at der afsættes midler til dækning af
kørsel, administration, efteruddannelse m.m. af de resterende
vejledningsmidler.
At skolen gør opmærksom på det overordnede mål
for uddannelsen, og udmøntningen af mål og principper for vejledning på deres
hjemmeside eller andet offentlig tilgængeligt materiale.
At der udformes en samarbejdsaftale mellem
vejleder og skole med udgangspunkt i en på forhånd udarbejdet standardaftale.
At uddannelsen skal evalueres i forhold til
ovenstående på de enkelte institutioner.
Ad 5
Til at styre udviklingen med den individuelle ungdomsuddannelse
oprettes Fællesrådet med et sekretariat efter følgende retningslinier:
Der etableres
et bredt sammensat og kompetent råd med fokus på målgruppen. I
rådet indgår personer med fagkompetence inden for undervisning, vejledning og
det sociale område, herunder flygtninge/indvandrere.
Rådet godkender uddannelsesansvar og
vejlederkompetence, fungerer som elevers klagemyndighed på området og
rådgiver Undervisningsministeriet,
hvad angår justeringer og nye tiltag inden for uddannelsen.
Rådet skal høres i tilfælde af uenighed om regelfortolkning.
Fællesrådet skal fungere som initiativtager for
efter/videreuddannelse for vejledere og administration.
Fællesrådet bistås af et sekretariat som
rådgivende instans for rådet, vejledere og elever. Sekretariatet udfører og
koordinerer desuden informationsvirksomhed om uddannelsen.
SUstyrelsen foretager stikprøvevis kontrol af
elektronisk indberettede uddannelsesplaner.
Skriftlig fremsættelse
Aage Frandsen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om oprettelse af den individuelle ungdomsuddannelse.
(Beslutningsforslag nr. B 76).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) (Udvidet adgang til SVU og særligt tilskud til virksomhedsrettet FVU) Retsinformation · 10. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (SVU til 60-64-årige og regelforenkling) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Tillægsstipendium og supplerende studielån til forsørgere, forhøjelse af det højeste fribeløb og regulering af stipendier til hjemmeboende på 18 og 19 år i ungdomsuddannelser m.v.) Retsinformation · 24. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- Betænkning over Forslag til lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark Retsinformation · 10. maj 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet) Retsinformation · 27. maj 2005