Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Politisk-Økonomiske Udvalg den 17. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins
Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om
årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved
tronskifte
(Ændring af ydelsernes grundbeløb og
reguleringsordninger m.v.)
[af
statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Statsministeren har stillet 2 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. april 2001 og var til 1.
behandling den 4. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 30 spørgsmål til
statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål 31 35. Disse spørgsmål
forventes besvaret af statsministeren inden 2. behandling af lovforslaget.
Udvalget har endvidere stillet 7 spørgsmål til justitsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af
Læs alt
spørgsmål 36 og 37. Disse spørgsmål forventes
ligeledes besvaret af justitsministeren inden 2. behandling af
lovforslaget.
18 af udvalgets spørgsmål og statsministerens
besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og
Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indstiller
lovforslaget til forkastelse, uanset at lovforslaget søger at bringe
lovgrundlaget i orden på nogle områder, hvor lovgrundlaget har
været tvivlsomt. Men da der er tale om legitimering og
præciseringer, som mindretallet ikke er enig i, vil mindretallet ikke
tage ansvaret for lovforslaget.
Svarene fra Statsministeriet på en række
spørgsmål stillet i udvalget har afsløret, at kongehuset
i Danmark har en række privilegier, f.eks. momsrefusionen og fritagelse
for skat på indtjening ved aktier og obligationer, som er betydelig
mere omfattende end privilegierne for de fleste andre kongehuse, som det er
mest naturligt at sammenligne det danske kongehus med. Dertil kommer, at det
fortsat vil være omgærdet af hemmelighed, hvad statens bidrag til
kongehuset anvendes til.
F.eks. betaler kongehusene i Holland, Storbritannien,
Sverige og Spanien moms. Medlemmer af kongehusene i Belgien, Holland,
Storbritannien, Sverige og Spanien betaler indkomstskat m.v. af private
indtægter.
Dertil kommer, at den kongelige familie i Storbritannien
er pålagt at afgive en rapport til parlamentet om den modtagne apanage
hvert 10. år. Derudover tilstræbes der fuld offentlighed omkring
den del af økonomien, der direkte berører statens forhold. Det
sker i form af årlige rapporter om eksempelvis de kongelige slotte, om
den kongelige families afholdte rejser og udgifterne hertil og om de
kongelige samlinger. I Holland tilstræbes åbenhed omkring
kongehusets økonomi, for så vidt angår de officielle
ydelser. Kongehuset har således en hjemmeside med svar på de
oftest stillede spørgsmål vedrørende kongehuset og dettes
økonomi. I Sverige er kongehuset ikke omfattet af svensk
offentlighedslov. Hoffet er ikke regnskabspligtigt eller underlagt
Rigsrevisionen eller lignende. Af egen drift fremlægges årligt
regnskab for »Slotsstaten«, dvs. den del af hoffets virksomhed, der omfatter
drift og vedligeholdelse af bygninger, parker, inventar og samlinger. I
Spanien skal kongen ikke offentliggøre regnskab og er ikke underlagt
ekstern revision. Størstedelen af kongens budget er imidlertid
indirekte kontrolleret via de skattemæssige oplysninger, som
såvel leverandørerne som kongehusets administration er
forpligtiget til at aflevere til skattevæsenet. I Belgien er der ikke
offentlighed vedrørende civillistens anvendelse, men Intendanten giver
fra tid til anden medierne hovedelementerne i fordelingen af forbruget. I
Norge er der ingen offentlighed omkring den kongelige økonomi ud over
den samlede størrelse af statens ydelse.
Mindretallet finder det også meget problematisk, at
det er uklart, hvilke personer der generelt anses for omfattet af »kongehuset«.
Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til Alf Ross, Dansk
Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 573 ff., hvor det
bl.a. er anført:
»
Alle hidtidige fremstillinger
af dansk statsforfatningsret har indgående beskæftiget sig med
spørgsmålet om en definition af begrebet »kongehuset «, altså en
bestemmelse af, hvilke personer der er medlemmer af kongehuset Man har i
mangel af udtrykkelige lovbestemmelser herom, ment ud fra »forholdets natur« ,
eventuelt med støtte i »europæisk
fyrsteret« og dansk praksis at kunne opstille et
begreb om, hvem der er medlemmer af det kongelige hus Der er imidlertid
intet der garanterer at udtrykket »medlemmer af
det kongelige hus«, eller lignende betegnelser,
skal forstås entydigt på samme måde overalt hvor det
forekommer i lovgivningen. Tværtimod er der grund til at formode at
udtrykket, alt efter den saglige sammenhæng hvori det forekommer,
må forstås ud fra disse forudsætninger snart på
én måde snart på en anden. Det kan derfor ikke undre at
der har hersket vild uenighed i teorien om, hvem der er medlemmer af
kongehuset.
.
Vi har for os en række lovbestemmelser der har det
tilfælles, at de alle sigter mod en personkreds der står i et
vist forhold til kongen, men den konkrete fortolkning fører, alt efter
bestemmelsens saglige forudsætning, til at afgrænse denne kreds
på forskellig vis. Det er derfor umuligt at opstille et entydigt begreb
der definerer personkredsen i relation til samtlige retsregler.«
Det forekommer også besynderligt, at regeringen og
de politiske partier, der mener, at monarkiet skal bevares, ikke er
interesseret i, at kongehuset er tidssvarende, og at resterne af
enevældens privilegier bliver fjernet. I virkeligheden gør
regeringen og Folketingets flertal kongehuset en bjørnetjeneste ved
ikke at indføre tidssvarende regler.
Monarkiet er i udpræget grad en anakronisme, som
ikke hører hjemme i et demokrati, der bygger på folkets
selvbestemmelsesret og på, at ingen er født med bestemte
privilegier. Monarkiet er et levn fra fortiden en rest af enevælden.
Derfor burde monarkiet selvfølgelig afløses af en republikansk
styreform. Men befolkningens opbakning til monarkiet betyder, at dets
afskaffelse ikke er aktuel.
Og så længe Danmark har et kongehus, burde
alle være interesseret i, at reglerne for kongehuset var tidssvarende,
at åbenlyst urimelige privilegier blev afskaffet, og at der var langt
større offentlighed om kongehusets økonomi. Dertil kommer, at
sammenholdt med en række andre monarkier, f.eks. Storbritanniens, vil
det danske kongehus fortsat på en række områder
fremtræde som fortidigt, præget af enevælden. Derfor
stemmer mindretallet imod lovforslaget.
Da der er stillet yderligere spørgsmål til
statsministeren og justitsministeren i forbindelse med
betænkningsafgivelsen, som forventes besvaret inden 2. behandling,
ønsker SF og EL lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2.
og 3. behandling.
Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var
på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af statsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
1, stk. 1, ændres »51.100.000
kr.« til: »51.900.000
kr. «
[Forhøjelse af grundbeløbet for statens
ydelser til civillisten med henblik på årlig ydelse til prinsesse
Benedikte]
2) Nr. 4-6 affattes således:
»
4. § 2, stk. 1, nr. 2 og
3, ophæves, og i stedet indsættes:
»
2) Dele af Christiansborg Slot,
primært de kongelige repræsentationslokaler og dele af
ridebaneanlægget.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
5.
§ 2, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes
således:
»
3) Fredensborg Slot.«
6
. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»
7) Amaliegade 18 (Det Gule
Palæ).««
[Ophævelse af civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3,
om tilbygninger til Christiansborg Slot samt konsekvensændringer
heraf]
Bemærkninger
Til nr. 1
Grundbeløbet for statens ydelse til civillisten i
den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af
civillistelovens § 1, stk. 1, foreslås forhøjet med 0,8 mio. kr.
til et grundbeløb på 51.900.000 kr. årligt.
Det foreslås, at beløbet på 0,8 mio.
kr., svarende til 1,5 pct. af statsydelsen, skal udgøre en årlig
ydelse til prinsesse Benedikte som følge af det store
repræsentative arbejde, som prinsessen udfører. Det
bemærkes, at prinsesse Benedikte efter dronning Ingrids død har
overtaget en række yderligere opgaver, herunder diverse protektorater.
Varetagelsen af de repræsentative opgaver er forbundet med omkostninger
for prinsesse Benedikte, bl.a. i form af transportudgifter,
lønudgifter til sekretærbistand samt andre udgifter forbundet
med ophold i Danmark.
Det tilføjes, at det af finansloven direkte
fremgår (konto 01.11.01), at der i statsydelsen indgår et
beløb til prins Henrik. Beløbet er ca. 10 pct. af statsydelsen.
Som følge af forslaget om, at også prinsesse Benedikte vil
få tillagt en årlig ydelse, vil det således i forbindelse
med de kommende finanslove fremgå, at der ud over et beløb til
prins Henrik også indgår et årligt beløb til
prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte har bopæl i udlandet. Med
vedtagelsen af forslaget giver Folketinget derfor samtidig samtykke til, at
ydelsen til prinsessen i princippet kan nydes uden for riget, jf. grundlovens
§ 11, 2. pkt.
Endelig bemærkes, at som følge af
ændringsforslaget vil prinsesse Benedikte blive omfattet af den i
lovforslaget foreslåede momsrefusionsordning, jf. den i lovforslagets §
1, nr. 1, foreslåede affattelse af civillistelovens § 1, stk. 4.
Prinsesse Benedikte vil således få adgang til refusion af
udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms af de ovenfor omtalte
udgifter. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af
prinsessens andel af statsydelsen svarende til den til enhver tid
gældende momssats.
Til nr. 2
De tilbygninger til Christiansborg Slot, der henvises til
i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter Christiansborg Slotskirke og
Ridebaneanlægget, dog med undtagelse af Højesterets
lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets lokaleområde i
Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i Søndre
Ridebanefløj.
De pågældende tilbygninger må anses for
at være omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede
affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2. På den baggrund foreslås det,
at de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves,
og at der i stedet indsættes den affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som
er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4. Herefter bliver § 2, stk. 1,
nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7.
Per Kaalund (S)
Pernille Blach Hansen (S) Lissa Mathiasen (S)
Poul Erik Dyrlund (S)
Ole Løvig Simonsen (S) Jes Lunde (SF)
Peter Duetoft (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Birthe Rønn Hornbech (V)
Anders Fogh Rasmussen (V) Pia Larsen (V)
Ulla Tørnæs (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
fmd.
Per Stig Møller (KF)
Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten Jacobsen (UP)
nfmd.
Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 223
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om statsministerens besvarelse af 27. april 2001 af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) om reglerne
for kongehusets betaling af skatter og afgifter m.v.
2
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
3
Spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra almindelig
gældende lovgivning, til justitsministeren, kopi til statsministeren
Spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af bestemmelser om
offentlighed i forvaltningen, til justitsministeren, kopi til
statsministeren
Spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, til justitsministeren, kopi
til statsministeren
Spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som privat
ejendom, til justitsministeren, kopi til statsministeren
Spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, til justitsministeren,
kopi til statsministeren
4
Spm. 6 om tidsforløbet vedrørende lovændringen af
momsloven i juli 1969 og den daværende finansministers resolution af
15. august 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 7, om statsministeren vil tilsende udvalget kopi af den
daværende finansministers resolution af 15. august 1969, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af 15. august
1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til kongehuset i perioden
fra 1968 og frem til 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren
5
Spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17. november 1953,
til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil give lov nr. 298
af 17. november 1953 en mere retvisende titel, til statsministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte
ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved en
ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, til statsministeren, kopi
til justitsministeren
Spm. 14, om statsministeren vil fremsætte ændringsforslag om
ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april 1972, til statsministeren,
kopi til justitsministeren
Spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår til en
stilling hos modtagere af årpenge, til statsministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger om den
hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30
hoftjenestemænd, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er indlagt i
Retsinformation, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om Statshaverne, der
fortsat er relevant, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at ændre
loven fra 1852 om Statshaverne, til statsministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april
1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag
vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972,
til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag
vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende civillistens
disponering over en række lokaler, til statsministeren, kopi til
justitsministeren
Spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede kutymer/praksis, og hvorfor
de ikke lovfæstes, til statsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens § 25, til
statsministeren, kopi til justitsministeren
6
1. udkast til betænkning
7
Spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie i andre lande,
til statsministeren, kopi til justitsministeren og skatteministeren
Spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke måder
reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for kongehuset og
den kongelige familie, til statsministeren, kopi til justitsministeren og
skatteministeren
Spm. 30, om og efter hvilke regler der betales arve-/boafgift af
formuen efter dronning Ingrid, til statsministeren, kopi til
justitsministeren og skatteministeren
8
Svar på spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra
almindelig gældende lovgivning, fra justitsministeren
Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af
bestemmelser om offentlighed i forvaltningen, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, fra
justitsministeren
Svar på spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som
privat ejendom, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, fra
justitsministeren
9
Svar på spm. 6 om tidsforløbet vedrørende
lovændringen af momsloven i juli 1969 og den daværende
finansministers resolution af 15. august 1969, fra statsministeren
Svar på spm. 7, om ministeren vil tilsende udvalget kopi af den
daværende finansministers resolution af 15. august 1969, fra
statsministeren
Svar på spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af
15. august 1969, fra statsministeren
Svar på spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til
kongehuset i perioden fra 1968 og frem til 1969, fra statsministeren
10
Svar på spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17.
november 1953, fra statsministeren
Svar på spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil
give lov nr. 298 af 17. november 1953 en mere retvisende titel, fra
statsministeren
Svar på spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte
ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, fra
statsministeren
Svar på spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved
en ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, fra statsministeren
Svar på spm. 14, om statsministeren vil fremsætte
ændringsforslag om ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april
1972, fra statsministeren
Svar på spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand
overgår til en stilling hos modtagere af årpenge, fra
statsministeren
Svar på spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger
om den hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30
hoftjenestemænd, fra statsministeren
Svar på spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er
indlagt i Retsinformation, fra statsministeren
Svar på spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om
Statshaverne, der fortsat er relevant, fra statsministeren
Svar på spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at
ændre loven fra 1852 om Statshaverne, fra statsministeren
Svar på spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136
af 26. april 1972, fra statsministeren
Svar på spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag
vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra
statsministeren
Svar på spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26.
april 1972, fra statsministeren
Svar på spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag
vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra
statsministeren
Svar på spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende
civillistens disponering over en række lokaler, fra statsministeren
Svar på spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, fra
statsministeren
Svar på spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede
kutymer/praksis, og hvorfor de ikke lovfæstes, fra statsministeren
Svar på spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens §
25, fra statsministeren
11
Svar på spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie
i andre lande, fra statsministeren
Svar på spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke
måder reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for
kongehuset og den kongelige familie, fra statsministeren
Svar på spm. 30, om og efter hvilke regler der betales
arve-/boafgift af formuen efter dronning Ingrid, fra statsministeren
12
Ændringsforslag til 2. behandling, fra statsministeren
13
2. udkast til betænkning
14
Ændringsforslag til betænkning, fra statsministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Spm. 31 om forståelsen af statsministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 6-9, til statsministeren, kopi til
justitsministeren, finansministeren og skatteministeren
Spm. 32, om der blev ydet refusion/kompensation til kongehuset for momsens
forløber, oms'en, til statsministeren, kopi til justitsministeren,
finansministeren og skatteministeren
Spm. 33 om, hvilke kongelige personer der gennem årene har
været omfattet af momsrefusionsordningen, til statsministeren, kopi til
justitsministeren, finansministeren og skatteministeren
Spm. 34, om en afgørelse i en sag efter almindelig
forvaltningsmæssig god skik ikke bør indeholde henvisning til
lovhjemmelen, til statsministeren, kopi til justitsministeren,
finansministeren og skatteministeren
Spm. 35 om fortolkning af definitionen »diplomatiske udsendinge m.fl.«,
til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og
skatteministeren
17
Spm. 36, om der er andre eksempler på begunstigende lovgivning, hvor
den gruppe, der begunstiges, ikke er klart afgrænset, til
justitsministeren, kopi til statsministeren
Spm. 37 om, hvem der træffer afgørelse ved tvivl om, hvorvidt
en person er en del af kongehuset, til justitsministeren, kopi til
statsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
statsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og statsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Kirsten Jacobsen (UP)
Spørgsmål 10:
Efter lovforslagets § 4 ophæves samtlige
bestemmelser (§§ 1 3) i lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus. I stedet indsættes 2 nye paragraffer,
hvorefter loven alene indeholder bestemmelser om grev Ingolf. Det må
formodes, at f.eks. kronprins Frederik også hører til det
kongelige hus, hvorfor lovens titel forekommer misvisende. Hvorfor
ændres lovens titel ikke til det mere retvisende »Lov om årpenge for grev Ingolf«?
Spørgsmål 11:
Vil statsministeren fremsætte et
ændringsforslag, så lov nr. 298 af 17. november 1953 får en
mere retvisende titel?
Spørgsmål 12:
Vil statsministeren alternativt fremsætte
ændringsforslag, så lov om årpenge for kronprins Frederik
og lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
ophæves og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus
affattes f.eks. således:
»
§ 1. Til medlemmer af det
kongelige hus fastsættes følgende årpenge:
1) Kronprins Frederik et årligt grundbeløb,
der udgør 3.706.000 kr.
2) Prins Joachim et årligt grundbeløb, der
udgør 2.258.000 kr.
3) Grev Ingolf et årligt grundbeløb, der
udgør 1.075.000 kr.
Stk. 2. Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet ., [jf. formuleringen af den foreslåede
reguleringsbestemmelse, f.eks. under lovforslagets § 2, nr. 2.]
Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales
månedligt forud.
Stk. 4. For kronprins Frederik og prins Joachim ydes der
refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget ., [jf. formuleringen af den
foreslåede momsrefusionsordning, f.eks. under lovforslagets § 2, nr.
2.]
§ 2. Sålænge de i § 1 nævnte
oppebærer årpenge, kan de ikke nyde særligt vederlag for
statstjeneste.«
Samlet svar på spørgsmål 10, 11 og 12:
Lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus blev vedtaget som følge af den
ændring i arvefølgen til den danske trone, der fulgte af
ikrafttrædelsen af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 og
tronfølgeloven af 27. marts 1953. Arveprins Knud og dennes
sønner rykkede i den forbindelse ned i arvefølgen til fordel
for kong Frederik IX s døtre. Prins Knud var efter tronskiftet i 1947
blevet tillagt en årpenge i sin egenskab af tronfølger, og med
lov nr. 298 af 17. november 1953 blev det ud fra rimelighedsbetragtninger
fastlagt, at han fortsat skulle oppebære årpenge, og der blev
samtidig tillagt hans ældste søn, prins Ingolf, en
årpenge. Man kan således sige, at loven om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus er knyttet til arveprins Knud og i et vist
omfang har karakter af en kompensation for den ændrede
arvefølge.
Siden 1953 er der vedtaget love om årpenge til
prinsesse Margrethe (1957), dronning Ingrid (1972), kronprins Frederik (1986)
og prins Joachim (1995); alle som selvstændige love.
Regeringen har med fremsættelsen af L 223 ikke
ønsket at bryde med ovennævnte historisk begrundede ordning.
Regeringen har således med hensyn til lov om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus - udover en modernisering af
reguleringsmekanismen - alene foretaget en ajourføring af loven, der
nu kun har relevans for grev Ingolf.
Regeringen har på denne baggrund ikke til hensigt at
fremsætte ændringsforslag med henblik på at ændre
titlen på lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til
medlemmer af det kongelige hus eller at regulere alle årpenge i en
samlet lov.
Spørgsmål 13:
Det foreslås, jf. lovforslagets § 5, at ophæve
lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte.
Forskriften synes ikke at være indlagt i Retsinformation. Til
gengæld er lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af
tronskiftet den 14. februar 1972 indlagt i Retsinformation, men denne
forskrift foreslås ikke ophævet. Vil statsministeren oplyse,
hvilken praktisk betydning loven fra 1972 har, hvis loven fra 1950
ophæves?
Spørgsmål 14:
Vil statsministeren fremsætte et
ændringsforslag, så lov nr. 139 af 26. april 1972 ophæves
og eventuelle relevante bestemmelser indarbejdes i f.eks. den nye § 1 a?
Samlet svar på spørgsmål 13 og 14:
Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst
følgende:
»
Lov nr. 109 af 21. marts 1950
om udredelse af pensioner ved tronskifte (hofpensionsloven) indeholder
generelle bestemmelser om den til enhver tid værende civillistes
pensionsforpligtelse.
Med statens overtagelse af civillistens
pensionsforpligtelse vil loven ikke længere have betydning for
fremtiden, hvorfor loven er foreslået ophævet.
Lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af
tronskiftet den 14. januar 1972 er grundlaget for statens udbetaling af
pension i henhold til den pensionsforpligtelse, som staten som forudsat i
hofpensionsloven overtog i forbindelse med tronskiftet. Lovens bestemmelser
har således betydning, så længe der vil skulle udbetales
pension som konsekvens af overtagelsen af pensionsforpligtelsen i 1972, og
lovens bestemmelser vil derfor fortsat skulle være gældende. Det
drejer sig for tiden om 23 modtagere af egen- eller
ægtefællepension.
Det findes ikke hensigtsmæssigt at indsætte
bestemmelser om pension til forhenværende ansatte, for hvem staten
overtog pensionsforpligtelsen i forbindelse med tronskiftet i 1972 i lov om
dronning Margrethes civilliste.«
Jeg kan henholde mig til ovenstående. Regeringen har
således ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag
på dette punkt.
Spørgsmål 15:
Det fremgår af § 8 i lov nr. 109 af 21. marts 1950,
at pensionering af tjenestemænd hos modtagere af årpenge er
staten uvedkommende. Denne bestemmelse ophæves nu, men det skal fortsat
være gældende. Af § 5 i loven fra 1950 fremgår det, hvad
der sker, hvis en statstjenestemand overgår fra staten til civillisten.
Vil statsministeren oplyse, hvad der sker, hvis en statstjenestemand
overgår til en stilling hos modtagere af årpenge?
Svar:
Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst
følgende:
»
Den gældende lovgivning
indeholder ikke særlige bestemmelser om statstjenestemænds
overgang til stillinger hos modtagere af årpenge, og lovforslaget
indeholder ikke bestemmelser herom.
Ansættelsesvilkårene i den nye stilling for en
statstjenestemand, der overgår til ansættelse uden for staten,
vil bero på aftale mellem den pågældende og den nye
arbejdsgiver. Statstjenestemanden vil som udgangspunkt fratræde med ret
til opsat pension fra sin tjenestemandsstilling i overensstemmelse med
tjenestemandspensionsloven, der indeholder nærmere regler herom.
Dette udgangspunkt vil også gælde ved overgang
til en stilling hos en modtager af årpenge. Ansættes den
pågældende i en stilling med ret til tjenestemandspension vil den
optjente pensionsalder ved ansættelsen i staten kunne overføres
og medregnes ved den efterfølgende ansættelse, og der vil i den
forbindelse efter aftale mellem staten og årpengemodtageren kunne
overføres et beløb til delvis dækning af den
overførte pensionsforpligtelse. Tilsvarende ordninger er
gældende ved overgang til tjenestemandslignende stillinger ved anden
offentlig eller lignende virksomhed.«
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Spørgsmål 16:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
den hidtidige begrænsning, hvorefter staten maksimalt »overtager« 30
hoftjenestemænd, forudsættes opretholdt. Vil statsministeren
oplyse, hvorledes dette skal forstås (skal det f.eks. forstås
således, at statsministeren ved denne bemærkning ønsker
»at binde« kommende
regeringer/folketingsmedlemmer)?
Svar:
Jeg kan oplyse, at lovforslaget er udarbejdet i fuld
forståelse med kongehuset, og bemærkningerne skal forstås
således, at antallet af ansatte, der ved et kommende tronskifte
afskediges med den virkning, at staten overtager pensionsforpligtelsen, ikke
forventes at overstige 30. Der er med bemærkningerne således ikke
tale om »at binde kommende
regeringer/folketingsmedlemmer«.
Spørgsmål 17:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
resolutionen af 7. januar 1862 fortsat er gældende. Vil statsministeren
da oplyse, hvorfor forskriften ikke i overensstemmelse med gældende
regler er indlagt i Retsinformation?
Svar:
Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
»
Resolutionen af 7. januar
1862, som foreskriver ordningen for statsinventarier, er ved en fejl ikke
hidtil fremgået af Retsinformation. Resolutionen bliver lagt ind i
Retsinformation snarest. «
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Spørgsmål 18:
Lov af 12. marts 1852 om Statshaverne ses ikke at
være indlagt i Retsinformation på trods af, at by- og
boligministeren i besvarelsen af 24. februar 2000 af spørgsmål
nr. S 1569, folketingsåret 1999-2000, har oplyst, at forskriften
fortsat er gældende, og at forskriften vil blive indlagt i
Retsinformation. Vil statsministeren oplyse hvilke dele af loven, der fortsat
er relevante?
Spørgsmål 19:
Finder regeringen, at det vil være
hensigtsmæssigt at ændre loven fra 1852 om Statshaverne eller
give by- og boligministeren bemyndigelse til at ændre loven?
Samlet svar på spørgsmål 18 og 19:
Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
»
Lov af 12. marts 1852 om
Statshaverne er ved en fejl ikke hidtil fremgået af Retsinformation.
Loven er nu lagt ind i Retsinformation.
Lov af 12. marts 1852 indeholder bestemmelser om f.eks.
salg af produkter fra Frederiksborg Slotshave, som er af beskeden relevans.
By- og boligministeren har oplyst, at hun vil overveje, om der skal ske en
ændring. «
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Spørgsmål 20:
Vil statsministeren oplyse, hvilke tilbygninger på
Christiansborg Slot, der er omfattet af formuleringen »som hørte under civillisten ved kong Frederik
den Niendes død «, jf. lov nr. 136 af 26.
april 1972, § 2, stk. 1, nr. 3?
Spørgsmål 21:
Vil statsministeren fremsætte et
ændringsforslag, så § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26.
april 1972 udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående
spørgsmål (eventuelt kan nr. 2 og 3 slås sammen)?
Samlet svar på spørgsmål 20 og 21:
Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
»
De tilbygninger til
Christiansborg Slot, der henvises til i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3,
omfatter Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog med
undtagelse af Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald,
Folketingets lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt
Hofteatret i Søndre Ridebanefløj. De pågældende
tilbygninger må anses for at være omfattet af den i lovforslagets
§ 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2.«
På denne baggrund agter regeringen at foreslå
en lovteknisk ændring, hvorefter de gældende bestemmelser i § 2,
stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes den
affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som er foreslået i lovforslagets § 1,
nr. 4. Herefter bliver § 2, stk.1, nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7.
Udvalget vil blive tilstillet et ændringsforslag i overensstemmelse
hermed.
Spørgsmål 22:
Vil statsministeren oplyse, hvilke dele af haverne, der er
omfattet af formuleringen »De for kong Frederik
den Niende forbeholdte dele«, jf. lov nr. 136 af
26. april 1972, § 2, stk. 3?
Svar:
Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
»
Der har i forbindelse med de
tidligere civillistelove været foretaget en oplistning af de slotte og
palæer, som er omfattet af loven. Derimod har der for så vidt
angår de forbeholdte haver været en tradition for alene at
henvise til de haver, som historisk set har været forbeholdte. Der
henvises således i lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe
den Andens civilliste til »De for kong Frederik
den Niende forbeholdte dele af haverne ved palæerne og slottene« og i lov nr. 428 af 4. juni 1947 om Kong Frederik den
Niendes Civilliste til » de for Kongen reserverede
Dele af de ved de nævnte slotte værende haver«. Det kan oplyses, at forbeholdte haver alene findes i
tilknytning til de oplistede slotte og palæer.
Det kan oplyses, at følgende haver i dag fuldt ud
er forbeholdt civillisten uden tradition for offentlig adgang, idet der i
øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslaget:
Amalienborg: palæhaverne ved Chr. VIII s palæ, Frederik
VIII s palæ og Chr. IX s palæ.
Fredensborg: Kancellihaven.
Sorgenfri: den slotsnære del«
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Spørgsmål 23:
Vil statsministeren fremsætte et
ændringsforslag, så § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972
udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående
spørgsmål?
Svar:
Regeringen finder ikke, at besvarelsen af
spørgsmål 22 giver anledning til at fremsætte
ændringsforslag på dette punkt.
Spørgsmål 24:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
civillisten i henhold til gammel praksis og/eller kutyme uden hold i
lovteksten har kunnet disponere over en række lokaler. Vil
statsministeren oplyse, hvorfor denne praksis ikke
lovliggøres/lovfæstes?
Svar:
Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen
oplyst følgende:
»
I lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 3-8, er det bl.a. anført, at den
»eksisterende praksis om, at man i mindre omfang kan aftale løbende
justeringer mellem civillisten og staten om, hvilke tilknyttede boliger,
depoter m.v., der er stillet til rådighed for civillisten,
fortsættes.« Det følger således udtrykkeligt af disse
bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebærer, at den
omtalte praksis kan fortsætte. I øvrigt kan det til illustration
af praksis oplyses, at det f.eks. drejer sig om mindre ændringer af
råderetten for staten og civillisten for så vidt angår
tjenesteboliger og depoter. De senere år har staten således i
forbindelse med nedlæggelse af tjenesteboliger i enkelte tilfælde
overdraget råderetten til civillisten. På Christiansborg Slot har
civillisten afgivet en lejlighed på selve slottet, mod at civillisten
overtager en anden lejlighed i Ridebaneanlægget. Ligeledes er der
indgået aftale mellem civillisten og Folketinget om, at civillisten
afgiver et mindre lokaleområde anvendt til depot i kælderen.
Begrundelsen har været Folketingets ønske om at indrette
mediarium. Til gengæld afholder Folketinget udgiften til indretning af
depotrum på Amalienborg.«
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Spørgsmål 26:
Vil statsministeren oplyse, om der findes andre ikke
lovlige/lovfæstede kutymer eller praksis samt i givet fald oplyse,
hvorfor disse ikke foreslås lovliggjort/lovfæstet?
Svar:
Jeg kan henvise til min besvarelse af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) som tidligere er fordelt til
medlemmerne af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, jf. (L 223 bilag 1),
hvor der på baggrund af svar fra samtlige ministerier blandt andet
redegøres for områder, hvor kongehuset indtager en juridisk og
økonomisk særstilling. Statsministeriet er ikke bekendt med, at
kongehuset udover det i disse svar oplyste samt den praksis, der i
øvrigt er beskrevet i forslaget til ændring af civillisteloven,
indtager en særstilling i forhold til offentlige instanser.
Hertil kan føjes, at der i forbindelse med den
ajourføring og modernisering af civillisteloven, som L 223 er udtryk
for, tilsigtes større gennemskuelighed og administrativ forenkling af
reglerne på området. Som beskrevet i lovforslagets
bemærkninger vil der blive taget initiativ til, at der på
områder, der ikke udtrykkeligt reguleres i civillisteloven eller anden
lovgivning, men hvor medlemmer af kongehuset indtager en særstilling i
forhold til offentlige myndigheder, vil blive udarbejdet egentlige
administrationsgrundlag.
Spørgsmål 27:
Vil statsministeren oplyse, om den i de foregående
spørgsmål omtalte praksis har lovhjemmel i grundlovens § 25?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst
følgende om grundlovens § 25:
»
Grundlovens § 25 har
følgende ordlyd:
»
§ 25. Kongen meddeler dels
umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne
bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før
5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel
indeholdtes i en siden den tid udgiven lov.«
Bestemmelsens betydning og anvendelsesområde er
bl.a. nærmere beskrevet af Karsten Revsbech i »Danmarks Riges Grundlov med kommentarer« (1999), side 149-151, hvor der bl.a. anføres
følgende:
»Bestemmelsen i § 25 har en særlig historisk
baggrund. Inden for flere store lovgivningsområder var den normale
lovgivningsvirksomhed gennem kgl. forordninger gået i stå i tiden
frem til 1849. Retsudviklingen var derfor i betydeligt omfang foregået
på den måde, at man i stedet for at føre lovgivningens
regler ajour i takt med ændrede behov i udstrakt grad anvendte et
bevillingssystem, hvor der blev givet bevillinger i det enkelte
tilfælde. Eksempelvis var den lovbestemte adgang til skilsmisse ret
begrænset, men herudover blev der regelmæssigt givet skilsmisse
ved bevilling. Disse bevillinger var formelt altid vilkårlige
nådesakter meddelt af den enevældige konge i henhold til
kongelovens art. III, der gav kongen adgang til bl.a. at »undertage huad og
huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning«. Imidlertid havde der i
realiteten udviklet sig en praksis, hvorefter visse bevillinger kunne
forventes meddelt under givne betingelser. Meningen med grl. § 25 (§ 32 i
junigrundloven 1849) er at fastslå, at selvom kongeloven
ophævedes ved junigrundloven 1849, kan denne praksis fortsætte,
således at hidtil kurante bevillinger fortsat kan meddeles, indtil der
ved en revision af lovgivningen er blevet skabt en regulering, herunder en
regulering af adgangen til meddelelse af bevillinger, af det enkelte
retsområde ved konstitutionel lov. Hovedformålet med bestemmelsen
i § 25 er således at lette overgangen fra enevælden til det
konstitutionelle monarki. Bestemmelsen sikrede, at man undgik de
vanskeligheder, som ellers ville opstå i en overgangstid, indtil der
på forskellige retsområder var blevet fastsat konstitutionelle
love, der regulerede administrationens beføjelser til at meddele
bevillinger (hvorved forstås tilladelser) og undtagelser (hvorved
forstås dispensationer).«
Om grundlovens § 25 kan i øvrigt bl.a. henvises til
Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),
side 517 ff.«
På baggrund af det af Justitsministeriet oplyste
synes grundlovens § 25 ikke at være relevant i nærværende
sammenhæng.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 18. april 2001
- Skriftlig fremsættelse (18. april 2001) - L 223 Retsinformation · 18. april 2001
- Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset Retsinformation · 5. oktober 2006
- Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 8. juni 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 26. juli 2001
- Forslag til Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste Retsinformation · 11. april 2024