Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte

2000/1 BTL 223Betænkning over lovforslagFolketinget28. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Politisk-Økonomiske Udvalg den 17. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins

Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om

årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved

tronskifte

(Ændring af ydelsernes grundbeløb og

reguleringsordninger m.v.)

[af

statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Statsministeren har stillet 2 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. april 2001 og var til 1.

behandling den 4. maj 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til

statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål 31 35. Disse spørgsmål

forventes besvaret af statsministeren inden 2. behandling af lovforslaget.

Udvalget har endvidere stillet 7 spørgsmål til justitsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af

Læs alt

spørgsmål 36 og 37. Disse spørgsmål forventes

ligeledes besvaret af justitsministeren inden 2. behandling af

lovforslaget.

18 af udvalgets spørgsmål og statsministerens

besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, CD, RV og

Kirsten Jacobsen (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indstiller

lovforslaget til forkastelse, uanset at lovforslaget søger at bringe

lovgrundlaget i orden på nogle områder, hvor lovgrundlaget har

været tvivlsomt. Men da der er tale om legitimering og

præciseringer, som mindretallet ikke er enig i, vil mindretallet ikke

tage ansvaret for lovforslaget.

Svarene fra Statsministeriet på en række

spørgsmål stillet i udvalget har afsløret, at kongehuset

i Danmark har en række privilegier, f.eks. momsrefusionen og fritagelse

for skat på indtjening ved aktier og obligationer, som er betydelig

mere omfattende end privilegierne for de fleste andre kongehuse, som det er

mest naturligt at sammenligne det danske kongehus med. Dertil kommer, at det

fortsat vil være omgærdet af hemmelighed, hvad statens bidrag til

kongehuset anvendes til.

F.eks. betaler kongehusene i Holland, Storbritannien,

Sverige og Spanien moms. Medlemmer af kongehusene i Belgien, Holland,

Storbritannien, Sverige og Spanien betaler indkomstskat m.v. af private

indtægter.

Dertil kommer, at den kongelige familie i Storbritannien

er pålagt at afgive en rapport til parlamentet om den modtagne apanage

hvert 10. år. Derudover tilstræbes der fuld offentlighed omkring

den del af økonomien, der direkte berører statens forhold. Det

sker i form af årlige rapporter om eksempelvis de kongelige slotte, om

den kongelige families afholdte rejser og udgifterne hertil og om de

kongelige samlinger. I Holland tilstræbes åbenhed omkring

kongehusets økonomi, for så vidt angår de officielle

ydelser. Kongehuset har således en hjemmeside med svar på de

oftest stillede spørgsmål vedrørende kongehuset og dettes

økonomi. I Sverige er kongehuset ikke omfattet af svensk

offentlighedslov. Hoffet er ikke regnskabspligtigt eller underlagt

Rigsrevisionen eller lignende. Af egen drift fremlægges årligt

regnskab for »Slotsstaten«, dvs. den del af hoffets virksomhed, der omfatter

drift og vedligeholdelse af bygninger, parker, inventar og samlinger. I

Spanien skal kongen ikke offentliggøre regnskab og er ikke underlagt

ekstern revision. Størstedelen af kongens budget er imidlertid

indirekte kontrolleret via de skattemæssige oplysninger, som

såvel leverandørerne som kongehusets administration er

forpligtiget til at aflevere til skattevæsenet. I Belgien er der ikke

offentlighed vedrørende civillistens anvendelse, men Intendanten giver

fra tid til anden medierne hovedelementerne i fordelingen af forbruget. I

Norge er der ingen offentlighed omkring den kongelige økonomi ud over

den samlede størrelse af statens ydelse.

Mindretallet finder det også meget problematisk, at

det er uklart, hvilke personer der generelt anses for omfattet af »kongehuset«.

Justitsministeriet har i den forbindelse henvist til Alf Ross, Dansk

Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 573 ff., hvor det

bl.a. er anført:

»

Alle hidtidige fremstillinger

af dansk statsforfatningsret har indgående beskæftiget sig med

spørgsmålet om en definition af begrebet »kongehuset «, altså en

bestemmelse af, hvilke personer der er medlemmer af kongehuset Man har i

mangel af udtrykkelige lovbestemmelser herom, ment ud fra »forholdets natur« ,

eventuelt med støtte i »europæisk

fyrsteret« og dansk praksis at kunne opstille et

begreb om, hvem der er medlemmer af det kongelige hus Der er imidlertid

intet der garanterer at udtrykket »medlemmer af

det kongelige hus«, eller lignende betegnelser,

skal forstås entydigt på samme måde overalt hvor det

forekommer i lovgivningen. Tværtimod er der grund til at formode at

udtrykket, alt efter den saglige sammenhæng hvori det forekommer,

må forstås ud fra disse forudsætninger snart på

én måde snart på en anden. Det kan derfor ikke undre at

der har hersket vild uenighed i teorien om, hvem der er medlemmer af

kongehuset.

.

Vi har for os en række lovbestemmelser der har det

tilfælles, at de alle sigter mod en personkreds der står i et

vist forhold til kongen, men den konkrete fortolkning fører, alt efter

bestemmelsens saglige forudsætning, til at afgrænse denne kreds

på forskellig vis. Det er derfor umuligt at opstille et entydigt begreb

der definerer personkredsen i relation til samtlige retsregler.«

Det forekommer også besynderligt, at regeringen og

de politiske partier, der mener, at monarkiet skal bevares, ikke er

interesseret i, at kongehuset er tidssvarende, og at resterne af

enevældens privilegier bliver fjernet. I virkeligheden gør

regeringen og Folketingets flertal kongehuset en bjørnetjeneste ved

ikke at indføre tidssvarende regler.

Monarkiet er i udpræget grad en anakronisme, som

ikke hører hjemme i et demokrati, der bygger på folkets

selvbestemmelsesret og på, at ingen er født med bestemte

privilegier. Monarkiet er et levn fra fortiden en rest af enevælden.

Derfor burde monarkiet selvfølgelig afløses af en republikansk

styreform. Men befolkningens opbakning til monarkiet betyder, at dets

afskaffelse ikke er aktuel.

Og så længe Danmark har et kongehus, burde

alle være interesseret i, at reglerne for kongehuset var tidssvarende,

at åbenlyst urimelige privilegier blev afskaffet, og at der var langt

større offentlighed om kongehusets økonomi. Dertil kommer, at

sammenholdt med en række andre monarkier, f.eks. Storbritanniens, vil

det danske kongehus fortsat på en række områder

fremtræde som fortidigt, præget af enevælden. Derfor

stemmer mindretallet imod lovforslaget.

Da der er stillet yderligere spørgsmål til

statsministeren og justitsministeren i forbindelse med

betænkningsafgivelsen, som forventes besvaret inden 2. behandling,

ønsker SF og EL lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling mellem 2.

og 3. behandling.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var

på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af statsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

Til § 1

1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §

1, stk. 1, ændres »51.100.000

kr.« til: »51.900.000

kr. «

[Forhøjelse af grundbeløbet for statens

ydelser til civillisten med henblik på årlig ydelse til prinsesse

Benedikte]

2) Nr. 4-6 affattes således:

»

4. § 2, stk. 1, nr. 2 og

3, ophæves, og i stedet indsættes:

»

2) Dele af Christiansborg Slot,

primært de kongelige repræsentationslokaler og dele af

ridebaneanlægget.«

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.

5.

§ 2, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 3, affattes

således:

»

3) Fredensborg Slot.«

6

. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 7:

»

7) Amaliegade 18 (Det Gule

Palæ).««

[Ophævelse af civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3,

om tilbygninger til Christiansborg Slot samt konsekvensændringer

heraf]

Bemærkninger

Til nr. 1

Grundbeløbet for statens ydelse til civillisten i

den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede affattelse af

civillistelovens § 1, stk. 1, foreslås forhøjet med 0,8 mio. kr.

til et grundbeløb på 51.900.000 kr. årligt.

Det foreslås, at beløbet på 0,8 mio.

kr., svarende til 1,5 pct. af statsydelsen, skal udgøre en årlig

ydelse til prinsesse Benedikte som følge af det store

repræsentative arbejde, som prinsessen udfører. Det

bemærkes, at prinsesse Benedikte efter dronning Ingrids død har

overtaget en række yderligere opgaver, herunder diverse protektorater.

Varetagelsen af de repræsentative opgaver er forbundet med omkostninger

for prinsesse Benedikte, bl.a. i form af transportudgifter,

lønudgifter til sekretærbistand samt andre udgifter forbundet

med ophold i Danmark.

Det tilføjes, at det af finansloven direkte

fremgår (konto 01.11.01), at der i statsydelsen indgår et

beløb til prins Henrik. Beløbet er ca. 10 pct. af statsydelsen.

Som følge af forslaget om, at også prinsesse Benedikte vil

få tillagt en årlig ydelse, vil det således i forbindelse

med de kommende finanslove fremgå, at der ud over et beløb til

prins Henrik også indgår et årligt beløb til

prinsesse Benedikte.

Prinsesse Benedikte har bopæl i udlandet. Med

vedtagelsen af forslaget giver Folketinget derfor samtidig samtykke til, at

ydelsen til prinsessen i princippet kan nydes uden for riget, jf. grundlovens

§ 11, 2. pkt.

Endelig bemærkes, at som følge af

ændringsforslaget vil prinsesse Benedikte blive omfattet af den i

lovforslaget foreslåede momsrefusionsordning, jf. den i lovforslagets §

1, nr. 1, foreslåede affattelse af civillistelovens § 1, stk. 4.

Prinsesse Benedikte vil således få adgang til refusion af

udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms af de ovenfor omtalte

udgifter. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af

prinsessens andel af statsydelsen svarende til den til enhver tid

gældende momssats.

Til nr. 2

De tilbygninger til Christiansborg Slot, der henvises til

i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3, omfatter Christiansborg Slotskirke og

Ridebaneanlægget, dog med undtagelse af Højesterets

lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets lokaleområde i

Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i Søndre

Ridebanefløj.

De pågældende tilbygninger må anses for

at være omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede

affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2. På den baggrund foreslås det,

at de gældende bestemmelser i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves,

og at der i stedet indsættes den affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som

er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 4. Herefter bliver § 2, stk. 1,

nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7.

Per Kaalund (S)

Pernille Blach Hansen (S) Lissa Mathiasen (S)

Poul Erik Dyrlund (S)

Ole Løvig Simonsen (S) Jes Lunde (SF)

Peter Duetoft (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Birthe Rønn Hornbech (V)

Anders Fogh Rasmussen (V) Pia Larsen (V)

Ulla Tørnæs (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

fmd.

Per Stig Møller (KF)

Pia Kjærsgaard (DF) Kirsten Jacobsen (UP)

nfmd.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 223

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om statsministerens besvarelse af 27. april 2001 af

Finansudvalgets spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) om reglerne

for kongehusets betaling af skatter og afgifter m.v.

2

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

3

Spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra almindelig

gældende lovgivning, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af bestemmelser om

offentlighed i forvaltningen, til justitsministeren, kopi til

statsministeren

Spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, til justitsministeren, kopi

til statsministeren

Spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som privat

ejendom, til justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, til justitsministeren,

kopi til statsministeren

4

Spm. 6 om tidsforløbet vedrørende lovændringen af

momsloven i juli 1969 og den daværende finansministers resolution af

15. august 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 7, om statsministeren vil tilsende udvalget kopi af den

daværende finansministers resolution af 15. august 1969, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af 15. august

1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til kongehuset i perioden

fra 1968 og frem til 1969, til statsministeren, kopi til justitsministeren

5

Spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17. november 1953,

til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil give lov nr. 298

af 17. november 1953 en mere retvisende titel, til statsministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte

ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved en

ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, til statsministeren, kopi

til justitsministeren

Spm. 14, om statsministeren vil fremsætte ændringsforslag om

ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april 1972, til statsministeren,

kopi til justitsministeren

Spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand overgår til en

stilling hos modtagere af årpenge, til statsministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger om den

hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30

hoftjenestemænd, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er indlagt i

Retsinformation, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om Statshaverne, der

fortsat er relevant, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at ændre

loven fra 1852 om Statshaverne, til statsministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april

1972, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag

vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972,

til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag

vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende civillistens

disponering over en række lokaler, til statsministeren, kopi til

justitsministeren

Spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede kutymer/praksis, og hvorfor

de ikke lovfæstes, til statsministeren, kopi til justitsministeren

Spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens § 25, til

statsministeren, kopi til justitsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

Spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie i andre lande,

til statsministeren, kopi til justitsministeren og skatteministeren

Spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke måder

reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for kongehuset og

den kongelige familie, til statsministeren, kopi til justitsministeren og

skatteministeren

Spm. 30, om og efter hvilke regler der betales arve-/boafgift af

formuen efter dronning Ingrid, til statsministeren, kopi til

justitsministeren og skatteministeren

8

Svar på spm. 1 om, i hvilket omfang kongehuset er undtaget fra

almindelig gældende lovgivning, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, i hvilket omfang kongehuset er omfattet af

bestemmelser om offentlighed i forvaltningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om, hvilke ejendomme kongehuset ejer, fra

justitsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke ejendomme medlemmer af kongehuset ejer som

privat ejendom, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke personer kongehuset omfatter, fra

justitsministeren

9

Svar på spm. 6 om tidsforløbet vedrørende

lovændringen af momsloven i juli 1969 og den daværende

finansministers resolution af 15. august 1969, fra statsministeren

Svar på spm. 7, om ministeren vil tilsende udvalget kopi af den

daværende finansministers resolution af 15. august 1969, fra

statsministeren

Svar på spm. 8 om lovgrundlaget for finansministerens resolution af

15. august 1969, fra statsministeren

Svar på spm. 9 om grundlaget for ydelser af momsrefusion til

kongehuset i perioden fra 1968 og frem til 1969, fra statsministeren

10

Svar på spm. 10 om ændring af titlen til lov nr. 298 af 17.

november 1953, fra statsministeren

Svar på spm. 11, om statsministeren ved ændringsforslag vil

give lov nr. 298 af 17. november 1953 en mere retvisende titel, fra

statsministeren

Svar på spm. 12, om statsministeren alternativt vil fremsætte

ændringsforslag om ophævelse/sammenskrivning af nogle love, fra

statsministeren

Svar på spm. 13 om betydningen af lov nr. 139 af 26. april 1972 ved

en ophævelse af lov nr. 109 af 21. marts 1950, fra statsministeren

Svar på spm. 14, om statsministeren vil fremsætte

ændringsforslag om ophævelse m.v. af lov nr. 139 af 26. april

1972, fra statsministeren

Svar på spm. 15 om, hvad der sker, hvis en statstjenestemand

overgår til en stilling hos modtagere af årpenge, fra

statsministeren

Svar på spm. 16 om betydningen af lovforslagets bemærkninger

om den hidtidige begrænsning om, at staten maksimalt »overtager« 30

hoftjenestemænd, fra statsministeren

Svar på spm. 17 om, hvorfor resolutionen af 7. januar 1862 ikke er

indlagt i Retsinformation, fra statsministeren

Svar på spm. 18 om, hvilke dele af lov af 12. marts 1852 om

Statshaverne, der fortsat er relevant, fra statsministeren

Svar på spm. 19, om regeringen finder det hensigtsmæssigt at

ændre loven fra 1852 om Statshaverne, fra statsministeren

Svar på spm. 20 om fortolkning af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136

af 26. april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 21, om statsministeren vil stille ændringsforslag

vedrørende § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra

statsministeren

Svar på spm. 22 om fortolkning af § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26.

april 1972, fra statsministeren

Svar på spm. 23, om statsministeren vil stille ændringsforslag

vedrørende § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972, fra

statsministeren

Svar på spm. 24 om lovfæstelse af praksis vedrørende

civillistens disponering over en række lokaler, fra statsministeren

Svar på spm. 25 om lovfæstelse af praksis for justeringer, fra

statsministeren

Svar på spm. 26 om andre ikke lovlige/lovfæstede

kutymer/praksis, og hvorfor de ikke lovfæstes, fra statsministeren

Svar på spm. 27, om den omtalte praksis har hjemmel i grundlovens §

25, fra statsministeren

11

Svar på spm. 28 om reglerne for kongehuset og den kongelige familie

i andre lande, fra statsministeren

Svar på spm. 29 om, på hvilke områder og på hvilke

måder reglerne i andre lande adskiller sig fra de danske regler for

kongehuset og den kongelige familie, fra statsministeren

Svar på spm. 30, om og efter hvilke regler der betales

arve-/boafgift af formuen efter dronning Ingrid, fra statsministeren

12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra statsministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Ændringsforslag til betænkning, fra statsministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Spm. 31 om forståelsen af statsministerens besvarelse af

spørgsmål nr. 6-9, til statsministeren, kopi til

justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 32, om der blev ydet refusion/kompensation til kongehuset for momsens

forløber, oms'en, til statsministeren, kopi til justitsministeren,

finansministeren og skatteministeren

Spm. 33 om, hvilke kongelige personer der gennem årene har

været omfattet af momsrefusionsordningen, til statsministeren, kopi til

justitsministeren, finansministeren og skatteministeren

Spm. 34, om en afgørelse i en sag efter almindelig

forvaltningsmæssig god skik ikke bør indeholde henvisning til

lovhjemmelen, til statsministeren, kopi til justitsministeren,

finansministeren og skatteministeren

Spm. 35 om fortolkning af definitionen »diplomatiske udsendinge m.fl.«,

til statsministeren, kopi til justitsministeren, finansministeren og

skatteministeren

17

Spm. 36, om der er andre eksempler på begunstigende lovgivning, hvor

den gruppe, der begunstiges, ikke er klart afgrænset, til

justitsministeren, kopi til statsministeren

Spm. 37 om, hvem der træffer afgørelse ved tvivl om, hvorvidt

en person er en del af kongehuset, til justitsministeren, kopi til

statsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

statsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og statsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Kirsten Jacobsen (UP)

Spørgsmål 10:

Efter lovforslagets § 4 ophæves samtlige

bestemmelser (§§ 1 3) i lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus. I stedet indsættes 2 nye paragraffer,

hvorefter loven alene indeholder bestemmelser om grev Ingolf. Det må

formodes, at f.eks. kronprins Frederik også hører til det

kongelige hus, hvorfor lovens titel forekommer misvisende. Hvorfor

ændres lovens titel ikke til det mere retvisende »Lov om årpenge for grev Ingolf«?

Spørgsmål 11:

Vil statsministeren fremsætte et

ændringsforslag, så lov nr. 298 af 17. november 1953 får en

mere retvisende titel?

Spørgsmål 12:

Vil statsministeren alternativt fremsætte

ændringsforslag, så lov om årpenge for kronprins Frederik

og lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

ophæves og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus

affattes f.eks. således:

»

§ 1. Til medlemmer af det

kongelige hus fastsættes følgende årpenge:

1) Kronprins Frederik et årligt grundbeløb,

der udgør 3.706.000 kr.

2) Prins Joachim et årligt grundbeløb, der

udgør 2.258.000 kr.

3) Grev Ingolf et årligt grundbeløb, der

udgør 1.075.000 kr.

Stk. 2. Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet ., [jf. formuleringen af den foreslåede

reguleringsbestemmelse, f.eks. under lovforslagets § 2, nr. 2.]

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales

månedligt forud.

Stk. 4. For kronprins Frederik og prins Joachim ydes der

refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget ., [jf. formuleringen af den

foreslåede momsrefusionsordning, f.eks. under lovforslagets § 2, nr.

2.]

§ 2. Sålænge de i § 1 nævnte

oppebærer årpenge, kan de ikke nyde særligt vederlag for

statstjeneste.«

Samlet svar på spørgsmål 10, 11 og 12:

Lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus blev vedtaget som følge af den

ændring i arvefølgen til den danske trone, der fulgte af

ikrafttrædelsen af Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 og

tronfølgeloven af 27. marts 1953. Arveprins Knud og dennes

sønner rykkede i den forbindelse ned i arvefølgen til fordel

for kong Frederik IX s døtre. Prins Knud var efter tronskiftet i 1947

blevet tillagt en årpenge i sin egenskab af tronfølger, og med

lov nr. 298 af 17. november 1953 blev det ud fra rimelighedsbetragtninger

fastlagt, at han fortsat skulle oppebære årpenge, og der blev

samtidig tillagt hans ældste søn, prins Ingolf, en

årpenge. Man kan således sige, at loven om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus er knyttet til arveprins Knud og i et vist

omfang har karakter af en kompensation for den ændrede

arvefølge.

Siden 1953 er der vedtaget love om årpenge til

prinsesse Margrethe (1957), dronning Ingrid (1972), kronprins Frederik (1986)

og prins Joachim (1995); alle som selvstændige love.

Regeringen har med fremsættelsen af L 223 ikke

ønsket at bryde med ovennævnte historisk begrundede ordning.

Regeringen har således med hensyn til lov om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus - udover en modernisering af

reguleringsmekanismen - alene foretaget en ajourføring af loven, der

nu kun har relevans for grev Ingolf.

Regeringen har på denne baggrund ikke til hensigt at

fremsætte ændringsforslag med henblik på at ændre

titlen på lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til

medlemmer af det kongelige hus eller at regulere alle årpenge i en

samlet lov.

Spørgsmål 13:

Det foreslås, jf. lovforslagets § 5, at ophæve

lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte.

Forskriften synes ikke at være indlagt i Retsinformation. Til

gengæld er lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af

tronskiftet den 14. februar 1972 indlagt i Retsinformation, men denne

forskrift foreslås ikke ophævet. Vil statsministeren oplyse,

hvilken praktisk betydning loven fra 1972 har, hvis loven fra 1950

ophæves?

Spørgsmål 14:

Vil statsministeren fremsætte et

ændringsforslag, så lov nr. 139 af 26. april 1972 ophæves

og eventuelle relevante bestemmelser indarbejdes i f.eks. den nye § 1 a?

Samlet svar på spørgsmål 13 og 14:

Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst

følgende:

»

Lov nr. 109 af 21. marts 1950

om udredelse af pensioner ved tronskifte (hofpensionsloven) indeholder

generelle bestemmelser om den til enhver tid værende civillistes

pensionsforpligtelse.

Med statens overtagelse af civillistens

pensionsforpligtelse vil loven ikke længere have betydning for

fremtiden, hvorfor loven er foreslået ophævet.

Lov nr. 139 af 26. april 1972 om pensioner i anledning af

tronskiftet den 14. januar 1972 er grundlaget for statens udbetaling af

pension i henhold til den pensionsforpligtelse, som staten som forudsat i

hofpensionsloven overtog i forbindelse med tronskiftet. Lovens bestemmelser

har således betydning, så længe der vil skulle udbetales

pension som konsekvens af overtagelsen af pensionsforpligtelsen i 1972, og

lovens bestemmelser vil derfor fortsat skulle være gældende. Det

drejer sig for tiden om 23 modtagere af egen- eller

ægtefællepension.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at indsætte

bestemmelser om pension til forhenværende ansatte, for hvem staten

overtog pensionsforpligtelsen i forbindelse med tronskiftet i 1972 i lov om

dronning Margrethes civilliste.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående. Regeringen har

således ikke til hensigt at fremsætte ændringsforslag

på dette punkt.

Spørgsmål 15:

Det fremgår af § 8 i lov nr. 109 af 21. marts 1950,

at pensionering af tjenestemænd hos modtagere af årpenge er

staten uvedkommende. Denne bestemmelse ophæves nu, men det skal fortsat

være gældende. Af § 5 i loven fra 1950 fremgår det, hvad

der sker, hvis en statstjenestemand overgår fra staten til civillisten.

Vil statsministeren oplyse, hvad der sker, hvis en statstjenestemand

overgår til en stilling hos modtagere af årpenge?

Svar:

Finansministeriet har til brug for besvarelsen oplyst

følgende:

»

Den gældende lovgivning

indeholder ikke særlige bestemmelser om statstjenestemænds

overgang til stillinger hos modtagere af årpenge, og lovforslaget

indeholder ikke bestemmelser herom.

Ansættelsesvilkårene i den nye stilling for en

statstjenestemand, der overgår til ansættelse uden for staten,

vil bero på aftale mellem den pågældende og den nye

arbejdsgiver. Statstjenestemanden vil som udgangspunkt fratræde med ret

til opsat pension fra sin tjenestemandsstilling i overensstemmelse med

tjenestemandspensionsloven, der indeholder nærmere regler herom.

Dette udgangspunkt vil også gælde ved overgang

til en stilling hos en modtager af årpenge. Ansættes den

pågældende i en stilling med ret til tjenestemandspension vil den

optjente pensionsalder ved ansættelsen i staten kunne overføres

og medregnes ved den efterfølgende ansættelse, og der vil i den

forbindelse efter aftale mellem staten og årpengemodtageren kunne

overføres et beløb til delvis dækning af den

overførte pensionsforpligtelse. Tilsvarende ordninger er

gældende ved overgang til tjenestemandslignende stillinger ved anden

offentlig eller lignende virksomhed.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 16:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

den hidtidige begrænsning, hvorefter staten maksimalt »overtager« 30

hoftjenestemænd, forudsættes opretholdt. Vil statsministeren

oplyse, hvorledes dette skal forstås (skal det f.eks. forstås

således, at statsministeren ved denne bemærkning ønsker

»at binde« kommende

regeringer/folketingsmedlemmer)?

Svar:

Jeg kan oplyse, at lovforslaget er udarbejdet i fuld

forståelse med kongehuset, og bemærkningerne skal forstås

således, at antallet af ansatte, der ved et kommende tronskifte

afskediges med den virkning, at staten overtager pensionsforpligtelsen, ikke

forventes at overstige 30. Der er med bemærkningerne således ikke

tale om »at binde kommende

regeringer/folketingsmedlemmer«.

Spørgsmål 17:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

resolutionen af 7. januar 1862 fortsat er gældende. Vil statsministeren

da oplyse, hvorfor forskriften ikke i overensstemmelse med gældende

regler er indlagt i Retsinformation?

Svar:

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen

oplyst følgende:

»

Resolutionen af 7. januar

1862, som foreskriver ordningen for statsinventarier, er ved en fejl ikke

hidtil fremgået af Retsinformation. Resolutionen bliver lagt ind i

Retsinformation snarest. «

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 18:

Lov af 12. marts 1852 om Statshaverne ses ikke at

være indlagt i Retsinformation på trods af, at by- og

boligministeren i besvarelsen af 24. februar 2000 af spørgsmål

nr. S 1569, folketingsåret 1999-2000, har oplyst, at forskriften

fortsat er gældende, og at forskriften vil blive indlagt i

Retsinformation. Vil statsministeren oplyse hvilke dele af loven, der fortsat

er relevante?

Spørgsmål 19:

Finder regeringen, at det vil være

hensigtsmæssigt at ændre loven fra 1852 om Statshaverne eller

give by- og boligministeren bemyndigelse til at ændre loven?

Samlet svar på spørgsmål 18 og 19:

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen

oplyst følgende:

»

Lov af 12. marts 1852 om

Statshaverne er ved en fejl ikke hidtil fremgået af Retsinformation.

Loven er nu lagt ind i Retsinformation.

Lov af 12. marts 1852 indeholder bestemmelser om f.eks.

salg af produkter fra Frederiksborg Slotshave, som er af beskeden relevans.

By- og boligministeren har oplyst, at hun vil overveje, om der skal ske en

ændring. «

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 20:

Vil statsministeren oplyse, hvilke tilbygninger på

Christiansborg Slot, der er omfattet af formuleringen »som hørte under civillisten ved kong Frederik

den Niendes død «, jf. lov nr. 136 af 26.

april 1972, § 2, stk. 1, nr. 3?

Spørgsmål 21:

Vil statsministeren fremsætte et

ændringsforslag, så § 2, stk. 1, nr. 3, i lov nr. 136 af 26.

april 1972 udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående

spørgsmål (eventuelt kan nr. 2 og 3 slås sammen)?

Samlet svar på spørgsmål 20 og 21:

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen

oplyst følgende:

»

De tilbygninger til

Christiansborg Slot, der henvises til i civillistelovens § 2, stk. 1, nr. 3,

omfatter Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog med

undtagelse af Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald,

Folketingets lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt

Hofteatret i Søndre Ridebanefløj. De pågældende

tilbygninger må anses for at være omfattet af den i lovforslagets

§ 1, nr. 4, foreslåede affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2.«

På denne baggrund agter regeringen at foreslå

en lovteknisk ændring, hvorefter de gældende bestemmelser i § 2,

stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og at der i stedet indsættes den

affattelse af § 2, stk. 1, nr. 2, som er foreslået i lovforslagets § 1,

nr. 4. Herefter bliver § 2, stk.1, nr. 4-8, til § 2, stk. 1, nr. 3-7.

Udvalget vil blive tilstillet et ændringsforslag i overensstemmelse

hermed.

Spørgsmål 22:

Vil statsministeren oplyse, hvilke dele af haverne, der er

omfattet af formuleringen »De for kong Frederik

den Niende forbeholdte dele«, jf. lov nr. 136 af

26. april 1972, § 2, stk. 3?

Svar:

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen

oplyst følgende:

»

Der har i forbindelse med de

tidligere civillistelove været foretaget en oplistning af de slotte og

palæer, som er omfattet af loven. Derimod har der for så vidt

angår de forbeholdte haver været en tradition for alene at

henvise til de haver, som historisk set har været forbeholdte. Der

henvises således i lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe

den Andens civilliste til »De for kong Frederik

den Niende forbeholdte dele af haverne ved palæerne og slottene« og i lov nr. 428 af 4. juni 1947 om Kong Frederik den

Niendes Civilliste til » de for Kongen reserverede

Dele af de ved de nævnte slotte værende haver«. Det kan oplyses, at forbeholdte haver alene findes i

tilknytning til de oplistede slotte og palæer.

Det kan oplyses, at følgende haver i dag fuldt ud

er forbeholdt civillisten uden tradition for offentlig adgang, idet der i

øvrigt henvises til bemærkningerne til lovforslaget:

Amalienborg: palæhaverne ved Chr. VIII s palæ, Frederik

VIII s palæ og Chr. IX s palæ.

Fredensborg: Kancellihaven.

Sorgenfri: den slotsnære del«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 23:

Vil statsministeren fremsætte et

ændringsforslag, så § 2, stk. 3, i lov nr. 136 af 26. april 1972

udbygges i overensstemmelse med svaret på foranstående

spørgsmål?

Svar:

Regeringen finder ikke, at besvarelsen af

spørgsmål 22 giver anledning til at fremsætte

ændringsforslag på dette punkt.

Spørgsmål 24:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at

civillisten i henhold til gammel praksis og/eller kutyme uden hold i

lovteksten har kunnet disponere over en række lokaler. Vil

statsministeren oplyse, hvorfor denne praksis ikke

lovliggøres/lovfæstes?

Svar:

Slots- og Ejendomsstyrelsen har til brug for besvarelsen

oplyst følgende:

»

I lovforslagets

bemærkninger til § 1, nr. 3-8, er det bl.a. anført, at den

»eksisterende praksis om, at man i mindre omfang kan aftale løbende

justeringer mellem civillisten og staten om, hvilke tilknyttede boliger,

depoter m.v., der er stillet til rådighed for civillisten,

fortsættes.« Det følger således udtrykkeligt af disse

bemærkninger til lovforslaget, at lovforslaget indebærer, at den

omtalte praksis kan fortsætte. I øvrigt kan det til illustration

af praksis oplyses, at det f.eks. drejer sig om mindre ændringer af

råderetten for staten og civillisten for så vidt angår

tjenesteboliger og depoter. De senere år har staten således i

forbindelse med nedlæggelse af tjenesteboliger i enkelte tilfælde

overdraget råderetten til civillisten. På Christiansborg Slot har

civillisten afgivet en lejlighed på selve slottet, mod at civillisten

overtager en anden lejlighed i Ridebaneanlægget. Ligeledes er der

indgået aftale mellem civillisten og Folketinget om, at civillisten

afgiver et mindre lokaleområde anvendt til depot i kælderen.

Begrundelsen har været Folketingets ønske om at indrette

mediarium. Til gengæld afholder Folketinget udgiften til indretning af

depotrum på Amalienborg.«

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Spørgsmål 26:

Vil statsministeren oplyse, om der findes andre ikke

lovlige/lovfæstede kutymer eller praksis samt i givet fald oplyse,

hvorfor disse ikke foreslås lovliggjort/lovfæstet?

Svar:

Jeg kan henvise til min besvarelse af Finansudvalgets

spørgsmål nr. 1-7 (§ 1 bilag 1) som tidligere er fordelt til

medlemmerne af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, jf. (L 223 bilag 1),

hvor der på baggrund af svar fra samtlige ministerier blandt andet

redegøres for områder, hvor kongehuset indtager en juridisk og

økonomisk særstilling. Statsministeriet er ikke bekendt med, at

kongehuset udover det i disse svar oplyste samt den praksis, der i

øvrigt er beskrevet i forslaget til ændring af civillisteloven,

indtager en særstilling i forhold til offentlige instanser.

Hertil kan føjes, at der i forbindelse med den

ajourføring og modernisering af civillisteloven, som L 223 er udtryk

for, tilsigtes større gennemskuelighed og administrativ forenkling af

reglerne på området. Som beskrevet i lovforslagets

bemærkninger vil der blive taget initiativ til, at der på

områder, der ikke udtrykkeligt reguleres i civillisteloven eller anden

lovgivning, men hvor medlemmer af kongehuset indtager en særstilling i

forhold til offentlige myndigheder, vil blive udarbejdet egentlige

administrationsgrundlag.

Spørgsmål 27:

Vil statsministeren oplyse, om den i de foregående

spørgsmål omtalte praksis har lovhjemmel i grundlovens § 25?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen oplyst

følgende om grundlovens § 25:

»

Grundlovens § 25 har

følgende ordlyd:

»

§ 25. Kongen meddeler dels

umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne

bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før

5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel

indeholdtes i en siden den tid udgiven lov.«

Bestemmelsens betydning og anvendelsesområde er

bl.a. nærmere beskrevet af Karsten Revsbech i »Danmarks Riges Grundlov med kommentarer« (1999), side 149-151, hvor der bl.a. anføres

følgende:

»Bestemmelsen i § 25 har en særlig historisk

baggrund. Inden for flere store lovgivningsområder var den normale

lovgivningsvirksomhed gennem kgl. forordninger gået i stå i tiden

frem til 1849. Retsudviklingen var derfor i betydeligt omfang foregået

på den måde, at man i stedet for at føre lovgivningens

regler ajour i takt med ændrede behov i udstrakt grad anvendte et

bevillingssystem, hvor der blev givet bevillinger i det enkelte

tilfælde. Eksempelvis var den lovbestemte adgang til skilsmisse ret

begrænset, men herudover blev der regelmæssigt givet skilsmisse

ved bevilling. Disse bevillinger var formelt altid vilkårlige

nådesakter meddelt af den enevældige konge i henhold til

kongelovens art. III, der gav kongen adgang til bl.a. at »undertage huad og

huem hand lyster udaff Lowens allmindelige befalning«. Imidlertid havde der i

realiteten udviklet sig en praksis, hvorefter visse bevillinger kunne

forventes meddelt under givne betingelser. Meningen med grl. § 25 (§ 32 i

junigrundloven 1849) er at fastslå, at selvom kongeloven

ophævedes ved junigrundloven 1849, kan denne praksis fortsætte,

således at hidtil kurante bevillinger fortsat kan meddeles, indtil der

ved en revision af lovgivningen er blevet skabt en regulering, herunder en

regulering af adgangen til meddelelse af bevillinger, af det enkelte

retsområde ved konstitutionel lov. Hovedformålet med bestemmelsen

i § 25 er således at lette overgangen fra enevælden til det

konstitutionelle monarki. Bestemmelsen sikrede, at man undgik de

vanskeligheder, som ellers ville opstå i en overgangstid, indtil der

på forskellige retsområder var blevet fastsat konstitutionelle

love, der regulerede administrationens beføjelser til at meddele

bevillinger (hvorved forstås tilladelser) og undtagelser (hvorved

forstås dispensationer).«

Om grundlovens § 25 kan i øvrigt bl.a. henvises til

Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980),

side 517 ff.«

På baggrund af det af Justitsministeriet oplyste

synes grundlovens § 25 ikke at være relevant i nærværende

sammenhæng.

Lignende dokumenter