Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset
Det fremgår af et
telefonnotat i Statsministeriet at journalist A der var ansat på dagblad x,
den 4. maj 2004
anmodede om
”aktindsigt i momsrefusionen til Dronningen og Kongehuset vedrørende de
fire
sidste kvartaler”.
I en afgørelse af
18. maj 2004
meddelte
Statsministeriet afslag på A’s aktindsigtsanmodning. Ministeriet skrev
således:
”
Til Deres orientering kan med
hensyn til momsrefusionsordningen oplyses følgende:
I henhold til lov om dronning
Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge til kronprins Frederik og lov
om årpenge til prins Joachim ydes der refusion af momsudgifter (udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms) for den i lovgivningen omhandlede
personkreds
efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen
vedrører
de på finansloven opførte statsydelser og årpenge og kan maksimalt udgøre en
procentandel af statsydelsen og årpengene svarende til den til enhver tid
gældende momssats.
Efter udgangen af hvert
kvartal fremsender Hofmarskallatet en revisorpåtegnet refusionsanmodning til
Statsministeriet, hvorefter ministeriet foranlediger momsrefusionen anvist
til
Læs alt
Hofmarskallatet. Statsministeriet fører endvidere kontrol med, at de anviste
momsrefusionsbeløb ikke overstiger det i loven fastsatte maksimum.
Af relevans for Deres
anmodning beror i Statsministeriet kvartalsvise refusionsanmodninger vedr.
Civillisten, Kronprins Frederik, Prins Joachim og Prinsesse Benedikte. Denne
korrespondance er imidlertid efter Statsministeriets opfattelse undtaget fra
retten til aktindsigt i medfør af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, hvorfor
Statsministeriet
må meddele Dem afslag på Deres aktindsigtsanmodning.
Det bemærkes for god ordens
skyld, at meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2.
pkt., er indgået i Statsministeriets overvejelser. Ministeriet har imidlertid
ikke fundet, at der i medfør af det nævnte princip er grundlag for at meddele
Dem aktindsigt i videre omfang end sket. Statsministeriet har herved lagt
vægt
på de samme hensyn, som ligger til grund for § 12, stk. 1, nr. 1, i
offentlighedsloven.”
Den 19. maj 2004
bad A Statsministeriet om at
genoptage sagen.
Statsministeriet fastholdt i
en afgørelse af
3. juni 2004
afslaget på aktindsigt. Ministeriet skrev bl.a.:
”Ved telefonisk henvendelse
af
19. maj 2004
til Statsministeriet har De anmodet om genoptagelse af ministeriets afgørelse
af
18. maj 2004.
De har i den forbindelse anført, at De står uforstående overfor, hvilke
oplysninger ministeriet frygter kommer ud ved en udlevering af de pågældende
kvartalsvise refusionsanmodninger til Statsministeriet fra Hofmarskallatet.
Efter offentlighedslovens §
12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om
enkeltpersoners
private, herunder økonomiske, forhold.
Undtagelsen gælder uden
hensyntagen til om aktindsigt i oplysningerne rummer en konkret risiko for,
at
der forvoldes den person, oplysningerne angår, ulempe. Bestemmelsen
forudsætter
således ikke en konkret interesseafvejning. En oplysning kan tilbageholdes,
såfremt den er omfattet af lovens ordlyd, uden hensyntagen til interessen hos
den der søger om aktindsigt i oplysningerne. Der henvises i den forbindelse
til
’Forvaltningsret’, 2. udgave, 2002, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, side
422ff.
Ministeriet finder fortsat,
at der bør meddeles afslag på aktindsigt i den i ministeriet beroende
korrespondance
vedrørende ’momsrefusion til Dronningen og Kongehuset vedrørende de
sidste fire
kvartaler’ under henvisning til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1,
idet
en udlevering af de pågældende oplysninger vil medføre en udlevering af
oplysninger om medlemmer af Kongehusets private, herunder økonomiske,
forhold.
Det forhold, at De står
uforstående overfor, hvilke oplysninger ministeriet frygter kommer ud ved en
udlevering af de pågældende kvartalsvise refusionsanmodninger til
Statsministeriet fra Hofmarskallatet, kan således ikke føre til en ændret
vurdering.
Statsministeriet finder
således efter en fornyet gennemgang af sagen fortsat ikke grundlag for at
ændre
ministeriets afgørelse af
18.
maj 2004.”
Den 17. juni 2004
klagede A til mig over
Statsministeriets afslag på aktindsigt. A skrev bl.a.:
”Som det fremgår af
afslagene, påpeger Statsministeriet, at momsrefusionen vil afsløre
oplysninger
om Kongehusets personlige, herunder økonomiske, forhold.
Mod denne påstand vil jeg
anføre to argumenter:
Kongehuset modtager
udelukkende støtte fra det offentlige, og det er pressens opgave at
kontrollere,
hvad offentlige midler bliver brugt til.
Desuden er det et faktum, at
Kongehusets momsrefusioner konkret sker ved, at en af Kongehuset udpeget
revisor sender en ’momsopgørelse’ til Statsministeriet. Opgørelsen
indeholder
kun oplysninger om, hvad Kongehuset skal have tilbage i moms og det er altså
ikke
udspecificeret, hvilke beløb eller hvilke konkrete indkøb, Kongehuset har
foretaget for at få det pågældende beløb refunderet i moms.
I dette spørgsmål synes det
som om, der er en ringe kontrol med, hvad offentlige midler bruges til.”
Den 24. juni 2004
bad jeg Statsministeriet om
en udtalelse i anledning af A’s klage.
I en udtalelse af
2. september 2004
skrev
Statsministeriet således:
”
2. Grundlovens § 10, stk. 1,
1. pkt., foreskriver, at statens ydelse til kongen bestemmes for hans
regeringstid ved lov, mens det af grl. § 11 fremgår, at der for medlemmer af
det kongelige hus kan bestemmes årpenge ved lov.
Der udbetales for tiden
statsydelse og årpenge i henhold til følgende love:
– Lov nr. 136 af
26. april 1972
om dronning
Margrethe den Andens civilliste, som ændret ved lov nr. 491 af
7. juni 2001
og lov nr. 322
af
5. maj 2004
– Lov nr. 135 af
19. marts 1986
om årpenge
for kronprins Frederik, som ændret ved lov nr. 491 af
7. juni 2001
og lov nr. 322 af
5. maj 2004
– Lov nr. 1119 af
20. december 1995
om
årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som ændret ved lov nr. 491
af
7. juni 2001
– Lov nr. 298 af
17. november 19
53 om
årpenge til medlemmer af det kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af
31. maj 19
63 og lov nr. 491
af
7. juni 2001
Statsydelsen og årpengene
sidestilles med honorarer eller lønindkomster, og staten kræver ikke særligt
regnskab eller anden redegørelse for anvendelsen af disse ydelser.
Rigsrevisionen reviderer ikke Kongehuset, hvis regnskaber revideres af et
revisionsfirma antaget af Kongehuset. Rigsrevisionen påser, som led i
revisionen af statsregnskabet, at de ydelser, der er opført under
Finanslovens
§ 1 og § 2, kommer korrekt til udbetaling. Der henvises i det hele til den
daværende statsministers besvarelse
den 19. februar 1998
af spørgsmål nr. S 1360 fra medlem
af Folketinget Søren Søndergaard (EL), som vedlægges.
Som det fremgår, er der
således ingen indsigt fra statens side i, hvorledes statsydelsen/årpengene
anvendes, herunder størrelsen og den nærmere anvendelse af den del, der går
til
faste udgifter (aflønning af personale, driftsudgifter m.v.). En anden
ordning
– som det kendes fra andre lande – ville selvsagt kunne indføres,
f.eks. i form
af en ændring af den ovenomtalte lovgivning.
Det må imidlertid
konstateres, at de hidtidige ordninger vedrørende Kongehusets økonomiske og
regnskabsmæssige forhold blev opretholdt ved den seneste revision af
regelsættet i 2001, jfr. L 491 af
7. juni 2001
om ændring af lov om dronning Margrethe den
Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for
prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om
ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af
pensioner
ved tronskifte. Der blev i forbindelse med folketingsbehandlingen stillet en
række spørgsmål til statsministeren bl.a. om de økonomiske og
regnskabsmæssige
forhold, hvilket viser, at Folketinget var fuldt opmærksom på retsstillingen.
Der henvises til betænkning afgivet
den 17. maj 2001
af Folketingets Politisk-Økonomiske
Udvalg over lovforslag nr. L 223, som vedlægges.
3. Særligt om
momsrefusionsordningen bemærkes, at der med ændringsloven i 2001 skete en
udtrykkelig
lovfæstelse (i lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om
årpenge
for kronprins Frederik og lov om årpenge for prins Joachim) af den hidtil
gældende ordning, hvorefter Dronningen og visse medlemmer af det kongelige
hus
er omfattet af den statslige ordning med refusion af ikke-fradragsberettiget
købsmoms. Den tidligere ordning blev i 1996 etableret ved et aktstykke, jf.
Akt
85 af
4. december 1996.
Denne ordning afløste den hidtidige ordning fra slutningen af 1960’erne,
hvorefter der blev ydet momsrefusion fra Told og Skat.
Momsrefusionsordningen
indebærer, at der sker refusion af alle udgifter til dansk købsmoms, og at
refusionen – på samme måde, som det er tilfældet for statsinstitutioner
– sker
fra den momsreserve, der er fastsat på finanslovens § 35. Refusionen er i
medfør af lovgivningen begrænset til en procentandel af
statsydelsen/årpengene
svarende til den til enhver tid gældende momssats. Refusionsordningen
administreres i Statsministeriet, som på grundlag af revisorpåtegnede
refusionsanmodninger fra Hofmarskallatet anviser refusionsbeløbene
kvartalsvis.
Der henvises til vedlagte notat af oktober 2003, som udgør Statsministeriets
administrationsgrundlag for ordningen, bilagt Finansministeriets notat af
15. september 2003
om
momsrefusionsordningen for Kongehuset.
Refusionsanmodningerne fra
Hofmarskallatet indeholder oplysning om den samlede købsmoms for det
pågældende
kvartal samt angivelse af, på hvilken konto beløbet skal indsættes.
Anmodningerne
er bilagt revisorerklæringer om momstilgodehavendet.
4. Efter offentlighedslovens
§ 12, stk. 1, nr. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysninger om
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold. Bestemmelsen i § 12,
stk. 1, nr. 1, gælder uden hensyntagen til, om aktindsigt i oplysningerne
rummer en konkret risiko for, at der forvoldes den person, oplysningerne
angår,
ulempe. Bestemmelsen forudsætter således ikke en konkret interesseafvejning.
Det afgørende er derimod, om oplysningen efter sin karakter må anses at
vedrøre
enkeltpersoners private forhold. Der henvises i den forbindelse til
’Forvaltningsret’, 2. udgave, 2002, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, side
422ff.
Som nævnt indeholder
momsrefusionsanmodningerne oplysninger om det samlede momstilgodehavende,
hvoraf kan udledes størrelsen af det samlede, købsmomsbelagte forbrug.
Derimod
indeholder anmodningerne ikke oplysninger om hverken størrelsen af de enkelte
poster eller karakteren af de afholdte, momsbelagte udgifter.
Efter Statsministeriets
opfattelse har oplysninger om en persons samlede, købsmomsbelagte forbrug
generelt karakter af oplysninger om den pågældende persons privatøkonomi.
Særligt i forhold til Kongehusets medlemmer kan der herudover henvises til,
at
den eksisterende ordning, hvorefter den nærmere anvendelse af
statsydelsen/årpengene er staten uvedkommende og således ikke er undergivet
nogen form for regnskabspligt, viser, at Kongehusets anvendelse af disse
midler
ikke anses for at være et offentligt anliggende.
På den baggrund finder
Statsministeriet fortsat, at der bør meddeles afslag på aktindsigt i den i
ministeriet beroende korrespondance under henvisning til offentlighedslovens
§
12, stk. 1, nr. 1, idet en udlevering af de pågældende oplysninger vil
medføre
en udlevering af oplysninger om medlemmer af Kongehusets private, herunder
økonomiske, forhold.
”
Jeg sendte
den 9. september 2004
udtalelsen til A. I et brev af
10. september 2004
skrev A således:
”
Vigtigst for mig er at
fastholde, at de kongelige ikke er privatpersoner.
Det er offentlige personer,
der udelukkende varetager et embede på staten Danmarks vegne, og som i den
forbindelse betales for at udfylde et embede i nationens tjeneste. Det
medfører, at de kongelige er undtaget for straf, slipper for at svare skat og
altså også for at betale moms.
Den slags privilegier bør
føre til bare et minimum af offentlighed i de kongeliges økonomiske forhold.
Men Statsministeriet gør det
altså til et spørgsmål om privathed, at jeg anmoder om en kvartalsopgørelse,
der viser et samlet tal for kongehusets indkøb. Dette lyder ikke særlig
privat.
Jeg beder jo ikke om en liste over indkøb til fødevarer eller hygiejne.
Dernæst skal man huske, at
pressens rolle er at kontrollere statsapparatet. Kongehusets samlede
’bevillinger’ er gået støt op de senere år, hvilket gør behovet for
kontrol og
indsigt mere åbenlyst.
Og i denne sag er det et
åbent spørgsmål om, offentligheden overhovedet ved, at der er så ringe
kontrol
med denne del af kongehusets økonomi – en revisor, som sender en
opgørelse til
Statsministeriet, der blot betaler pengene. Jeg tror det ikke.
Emnet burde i hvert fald være
genstand for en offentlig debat!
Debatten ville i givet fald
bare svare til den debat, man har haft i andre lande, og som har ført til, at
systemet, som Statsministeriet også anfører, er anderledes andre
steder.”
Ombudsmandens udtalelse
”1. Der er efter min opfattelse ikke tvivl om at kongens (dronningens)
dispositioner i nogle henseender sker som led i statsstyret, mens andre
dispositioner må karakteriseres som private. Jeg henviser herved bl.a. til
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision som ligger til grund
for den gældende offentlighedslov, og som på s. 236 bl.a. omtaler kongens
’privatretlige dispositioner’.
Dette må ligeledes gælde for de øvrige medlemmer af kongehuset.
Jeg er således ikke enig i dagblad (X)’s opfattelse af at dronningen og
de øvrige medlemmer af det kongelige hus udelukkende er offentlige personer.
I en sag trykt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1997, s. 293* ff, gav
det mig ikke anledning til bemærkninger at Statsministeriet mente at
dronningen i forbindelse med
nytårstalen og taler ved statsbesøg ikke handler som privatperson, men som
led
i statsstyret, og at det derfor var ministeriets opfattelse at sådanne taler
var omfattet af grundlovens § 13 og dermed af ministrenes ansvar.
De opgaver som dronningen og
de øvrige medlemmer af det kongelige hus udfører som led i statsstyret, har
jeg
i det følgende betegnet som tjenstlige.
2. Momsrefusionsordningen for
kongehuset blev, som det fremgår, udtrykkeligt lovfæstet i 2001, jf. lov nr.
491 af
7. juni 2001
(2001-loven). Bestemmelsen om momsrefusion findes herefter i lov om dronning
Margrethe den Andens civilliste (civillisteloven), lov om årpenge for
kronprins
Frederik og lov om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.
Bestemmelsen lyder således:
’Der ydes refusion af
udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en
procentandel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende
momssats.’
Det fremgår af
Finansministeriets notat af
15.
september 2003
om momsrefusionsordningen vedrørende kongehuset at
bestemmelsen giver hjemmel til refusion fra momsreserven på finansloven af
alle
kongehusets udgifter til dansk købsmoms. I notatet er således anført bl.a.
følgende:
’Bestemmelsen [om momsrefusion]
fastsætter, at kongehuset får refunderet alle udgifter til dansk købsmoms, og
at refusionen – på samme måde som det er tilfældet for
statsinstitutioner –
sker fra den momsreserve, der er afsat på finanslovens § 35.
Begrebet
ikke-fradragsberettiget købsmoms anvendes i lovene i samme betydning, som det
anvendes
i punkt 2.4.7. i Budgetvejledning 2001. Denne bestemmelse kunne være
formuleret
klarere.
Ikke-fradragsberettiget
købsmoms omfatter i budgetvejledningens forstand alle udgifter til dansk
moms,
som ikke behandles i momslovens system. For institutioner, der ikke er
momsregistrerede, omfatter begrebet ikke-fradragsberettiget købsmoms således
alle udgifter til købsmoms.
I budgetvejledningens punkt
2.4.7. fastsættes, at bevillinger til drifts- og anlægsudgifter gives uden
medtagelse af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Det fastsættes endvidere, at
udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms refunderes (af momsreserven på
§
35). Dette gælder dog ikke for varer og ydelser, som er fritaget for moms
efter
momslovens § 13 eller lovgivningen i øvrigt, og heller ikke for momsudgifter
vedrørende de formål, som er nævnt i momslovens § 42. Dog refunderes 25 pct.
af
momsudgifterne vedrørende hotel- og restaurationsydelser (herunder
repræsentation).
Det fremgår ikke af ordlyden
af lovbestemmelserne om momsrefusionsordningen vedrørende kongehuset, at der
skulle gælde en tilsvarende begrænsning i adgangen til at få refunderet
udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Med 2001-loven skete der
således en videreførelse af den ordning, der fulgte af 1996-aktstykket, der
igen var en videreførelse af 1969-ordningen, hvorunder refusion af alle
udgifter til dansk købsmoms blev givet af Skatteministeriet. Ved
1996-aktstykket blev ordningen ændret således, at refusionen blev ydet af
momsreserven, men der blev ikke gennemført nogen ændring i refusionsadgangen
–
bortset fra, at den blev indskrænket til at omfatte momsudgifter vedrørende
statsydelsen/årpengene.
Der er ikke i 1996-aktstykket
eller forarbejderne til 2001-loven grundlag for en antagelse om, at der har
været tilsigtet andre ændringer af refusionsadgangen.
Hertil kommer, at sådanne
begrænsninger i adgangen til momsrefusion næppe ville have kunnet været
gennemført ved aktstykke, men ville have forudsat egentlig lovgivning, idet
der
ville være tale om en fravigelse af momsloven/civillisteloven/årpengelovene.
De gældende lovbestemmelser
må derfor læses således, at de giver hjemmel til refusion fra momsreserven på
finansloven af alle kongehusets udgifter til dansk købsmoms.’
3. Kongehusets regnskaber er
ikke offentligt tilgængelige. Statsministeriet har i sin udtalelse af
2. september 2004
bl.a.
henvist til den daværende statsministers besvarelse af
19. februar 1998
af spørgsmål nr. S
1360. Besvarelsen indgik i behandlingen af lov-forslaget til 2001-loven (L
223
bilag 1). Spørgsmål og svar lød således:
’Hvad kan ministeren oplyse
om gældende revisionsregler for hoffet, herunder samfundets kontrolmulighed
med
de årlige finanslovsbevillinger i apanage, og regler for erhvervslivets gaver
til Kongehuset, samt i hvilket omfang Rigsrevisionen har adgang til hoffets
bogholderi og regnskab?
Svar (19/2 98)
Statsministeren:
Rigsrevisionen har vedrørende
revisionen af § 1 og § 2 i statsregnskabet, Kongehuset, oplyst følgende:
’I fortsættelse af den
særlige stilling, der i grundloven er tillagt Kongen, jf. grundlovens § 13,
reviderer
Rigsrevisionen ikke kongehuset. Dette må antages at følge en
forfatningsretlig
sædvane.
Ydelser til Dronningen og Det
Kongelige Hus sidestilles i øvrigt med honorarer eller lønindkomster, som der
i
alle tilfælde ikke kræves særligt regnskab for eller redegørelse for
anvendelsen af. Kongehusets regnskaber revideres af et revisionsfirma antaget
af Kongehuset. Rigsrevisionen påser, som led i revisionen af statsregnskabet,
at de ydelser, der er opført under § 1 og § 2, kommer korrekt til
udbetaling.’
Jeg kan i det hele henholde mig til denne udtalelse.’’
4. Statsministeriets afslag
på aktindsigt er begrundet i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen
lyder således:
’§ 12. Retten til aktindsigt
omfatter ikke oplysninger om
1) enkeltpersoners private,
herunder økonomiske, forhold,’
Kongehuset kan efter min
opfattelse betragtes som en juridisk person. Jeg har derfor overvejet om
bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 1, allerede af den grund ikke kan anvendes.
Momsrefusionsanmodningerne er imidlertid opdelt på de enkelte medlemmer af
kongehuset. Da der således ikke er tale om en samlet momsrefusionsanmodning
for
kongehuset som institution, har jeg ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for
at
forfølge dette spørgsmål nærmere.
Bestemmelsen i
offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, svarer i det væsentlige til § 2,
stk.
1, nr. 1, i offentlighedsloven af 1970 der vedrørte oplysninger om
’enkeltpersoners personlige og økonomiske forhold’. Det er
almindeligt antaget
at ikke enhver oplysning om enkeltpersoners forhold kunne undtages fra
aktindsigt med hjemmel i denne bestemmelse. Bestemmelsen i offentlighedsloven
af 1970 kunne således kun antages at omfatte oplysninger som efter en generel
vurdering måtte siges at vedrøre ’privatlivets fred’, dvs. private,
herunder
økonomiske, forhold som med rimelig grund kunne forlanges unddraget
offentligheden, jf. Eilschou Holm, UfR 1975B.350 (354), og John Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 217.
I en sag trykt i Folketingets
Ombudsmands beretning for 1976, s. 130* ff, udtalte ombudsmanden at
bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven af 1970 måtte
undergives en forholdsvis snæver fortolkning. Ombudsmanden henviste bl.a. til
den omstændighed at undtagelsesbestemmelsen var absolut og altså principielt
ikke kunne modificeres på grundlag af en afvejning af de hensyn der i det
enkelte tilfælde talte henholdsvis for og imod aktindsigt.
Bestemmelsens nuværende
formulering bygger på ovennævnte betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens
revision. Om den foreslåede bestemmelse (lovudkastets § 11, stk. 1, nr. 1)
anføres bl.a. på s. 47:
’Bestemmelserne i stk. 1
svarer i det væsentlige til den gældende lovs § 2, stk. 1.
Efter bestemmelsen i nr. 1
undtages oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold.
Udtrykket ’private’ er foretrukket fremfor udtrykket
’personlige’, der anvendes
i den tilsvarende bestemmelse i den gældende lov. Med denne ændring har man
ønsket at markere, at udgangspunktet for afgrænsningen af, hvilke oplysninger
der kan anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen, navnlig må søges i en
vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan betegnes som ’sensitive’,
dvs. er af
en sådan karakter, at de efter den almindelige opfattelse i samfundet bør
kunne
forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Der tilsigtes hermed en vis
indskrænkning af bestemmelsens anvendelsesområde.
Undtagelsesadgangen er
principielt knyttet til en generel vurdering af oplysningernes karakter. Det
er
lige så lidt som efter den gældende lov en forudsætning for bestemmelsens
anvendelse, at hemmeligholdelse efter en konkret vurdering må anses for
påkrævet.
’
Af vejledningen til
offentlighedsloven (vejledning nr. 11687 af
3. november 1986
) fremgår at bestemmelsen i §
12, stk. 1, nr. 1, bør undergives en relativt snæver fortolkning (pkt. 42).
Det
siges videre at oplysninger af særlig følsom karakter som f.eks. oplysninger
af
den karakter der er nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, dog utvivlsomt
vil
være omfattet af undtagelsesadgangen.
Også mindre følsomme
oplysninger end dem der er omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 1, kan
undtages. I praksis vil dette ofte dreje sig om oplysninger vedrørende den
pågældendes private økonomi, jf. Jon Andersen mfl. i Forvaltningsret, 2.
udgave
(2002), s. 423.
Det må dog være en
forudsætning at de pågældende oplysninger om økonomiske forhold angår eller i
øvrigt afslører noget om vedkommendes privatøkonomi som sådan, jf. John
Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 221, og Steen
Rønsholdt, Forvaltningsret (2001), s.
315
f.
5. Dronningens og kongehusets
øvrige medlemmers købsmomsbelagte udgifter må i et vist omfang kunne
henregnes
til de pågældendes privatforbrug.
Der må dog nødvendigvis også
være udgifter som, uanset at de ikke afholdes på ministeransvar, må siges at
vedrøre tjenesten/repræsentative opgaver.
I Det Politisk-Økonomiske
Udvalgs betænkning af
17.
maj 2001
over lovforslaget til 2001-loven (BTL 223) henvises der da
også i bemærkningerne til et ændringsforslag om forhøjelse af grundbeløbet
for
statens ydelser til civillisten med henblik på en årlig ydelse til prinsesse
Benedikte til det store repræsentative arbejde som prinsessen udfører.
Varetagelsen af de repræsentative opgaver er således forbundet med
omkostninger
for prinsesse Benedikte ’bl.a. i form af transportudgifter, lønudgifter
til
sekretærbistand samt andre udgifter forbundet med ophold i Danmark’. Det
anføres videre at prinsesse Benedikte som følge af ændringsforslaget vil
blive
omfattet af den i lovforslaget foreslåede momsrefusionsordning, og at
prinsessen ’således [vil] få adgang til refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms af de ovenfor omtalte udgifter’.
Det kan da også nævnes at
momsrefusionsordningen for kongehuset netop følger de regler der i øvrigt
gælder for statens institutioner, og at refusionen – på samme måde som
det er
tilfældet for statsinstitutioner – sker fra den momsreserve der er afsat
på
finanslovens § 35.
Efter en naturlig sproglig
forståelse af bestemmelsen i offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, kan de
i
refusionsanmodningerne indeholdte oplysninger om den andel af købsmomsen der
relaterer sig til tjenesten, efter min opfattelse ikke undtages i henhold til
denne bestemmelse der netop taler om private, herunder økonomiske, forhold.
Det forhold at det ikke er
muligt at se ud af refusionsanmodningerne hvor stor en andel af købsmomsen
der
relaterer sig til privatforbruget, henholdsvis tjenesten, kan efter min
opfattelse ikke ændre herved.
6. Da refusionsanmodningernes
angivelse af den samlede købsmoms vedrører såvel privatforbruget som
tjenesten,
stiller jeg mig endvidere tvivlende over for om der er tale om
’sensitive’ oplysninger,
dvs. oplysninger der er af en sådan karakter at de efter den almindelige
opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens
kendskab,
jf. ovennævnte betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision.
Aktindsigt i købsmomsen ses jo således ikke at kunne afsløre noget om
dronningens og de øvrige medlemmer af kongehusets privatøkonomi som sådan,
jf.
ovenfor, pkt. 4, med henvisning til John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer, 3. udgave (1998), s. 221, og Steen Rønsholdt, Forvaltningsret
(2001), s.
315 f.
Til sammenligning kan nævnes
den praksis der gælder om aktindsigt i rejseregnskaber vedrørende
tjenesterejser i den offentlige forvaltning. Det er således f.eks. antaget at
for offentligt ansatte der rejser efter regning, kan offentligheden få
aktindsigt i størrelsen af det samlede beløb der er udbetalt den pågældende
til
refusion af udgifter til fortæring mv. Den del af regnskabsmaterialet der
indeholder
den nærmere dokumentation for hvorledes dette beløb fremkommer, må derimod
normalt kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1,
nr. 1. Se bl.a. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave
(1998), s. 222.
7. På baggrund af ovennævnte
har jeg i dag henstillet til Statsministeriet at genoptage sagen.
Jeg beder Dem afvente
Statsministeriets svar før De tager stilling til om der er grundlag for at
klage
til mig.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i sagen.”
Efterfølgende oplyste
Statsministeriet over for mig at ministeriet havde genoptaget sagen og givet
dagbladet aktindsigt i de ønskede oplysninger. Jeg foretog mig herefter ikke
mere i sagen.
NOTER: (*) FOB 1976, s. 130,
og FOB
1997, s. 293.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 28. maj 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 26. juli 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 18. april 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om årpenge for kronprins Frederik (Ændring af ydelsens grundbeløb i anledning af kronprins Frederiks indgåelse af ægteskab) Retsinformation · 19. maj 2004
- Forslag til Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste Retsinformation · 11. april 2024
- Skriftlig fremsættelse (18. april 2001) - L 223 Retsinformation · 18. april 2001