Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte

2000/1 LSF 223Lovforslag som fremsatStatsministeriet18. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. april 2001 af

statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dronning

Margrethe den Andens

civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om

årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af

det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for

dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved

tronskifte

(Ændring af ydelsernes grundbeløb og

reguleringsordninger m.v.)

§ 1

I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens

civilliste foretages følgende ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste

fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør

51.100.000 kr.

Stk. 2.

Statens ydelse udgør grundbeløbet

reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks

Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til

lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker

på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i

året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på

baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i

året for reguleringen.

Læs alt

Stk. 3.

Ydelsen udbetales månedligt forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til

enhver tid gældende momssats.«

2.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede

hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn

efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid

gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om

tjenestemandspension.

Stk. 2.

Staten afholder udgifter til pension i henhold til

stk. 1.

Stk. 3.

Civillisten indbetaler til statskassen et

pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier

og styrelser.«

3.

§ 2, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

»1) De fire palæer på Amalienborg.«

4.

§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige

repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«

5.

§ 2, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

»4) Fredensborg Slot.«

6.

I § 2, stk. 1, indsættes som nr.

8:

»8) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).«

7.

§ 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»I overensstemmelse med de hidtil gældende

bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte

palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af

staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og

palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk

drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse,

vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«

8.

I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser herom.«

9.

§ 3, stk. 1, affattes således:

»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens

møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer,

gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning

påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige

vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan

fastsætte nærmere bestemmelser herom.«

10.

I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i

forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og

boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«

§ 2

I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik

foretages følgende ændringer:

1.

§ 1 ophæves.

2.

§ 2 affattes således:

»§ 2.

For kronprins Frederik fastsættes en årpenge

med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende

til den til enhver tid gældende momssats.«

§ 3

I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige

Højhed Prins Joachim foretages følgende ændring:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1.

For prins Joachim fastsættes en årpenge med

et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende

til den til enhver tid gældende momssats.«

§ 4

I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det

kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages

følgende ændringer:

1.

§§ 1- 3 ophæves og i stedet

indsættes:

»§ 1.

For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et

årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

§ 2.

Sålænge grev Ingolf oppebærer

årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for

statstjeneste.«

§ 5

Lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte

ophæves.

§ 6

Lov nr. 137 af 26. april 1972 om årpenge for dronning Ingrid

ophæves.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, og §§ 2-5 har virkning fra

den 1. januar 2002.

Stk. 3.

Pr. 1. januar 2002 reguleres de i § 1, nr. 1,

§ 2, nr. 2, § 3 og § 4 omhandlede grundbeløb svarende

til udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte fra

4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

Stk.4.

De i § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, § 3 og § 4

omhandlede reguleringer af grundbeløb finder første gang sted

pr. 1. april 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Efter grundlovens § 10 bestemmes statens ydelse til

kongen (regenten) for den pågældendes regeringstid ved lov.

I overensstemmelse hermed blev lov nr. 136 af 26. april

1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste vedtaget som følge af

tronskiftet den 14. januar 1972. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om

statens ydelse til Dronningen, herunder regulering af ydelsen, og om, hvilke

slotte m.v. der overlades til Dronningens brug.

I loven er grundbeløbet for statsydelsen fastsat

til 8.026.000 kr. om året, jf. § 1, stk. 1. Efter stk. 2

gælder, at der, når der sker generel ændring af

tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af

grundbeløbet. Endvidere forhøjes eller nedsættes

statsydelsen efter stk. 3 med 3 % for hver fulde 3 points udsving i

reguleringspristallet ud over 100.

Rammerne for de beløb, der hvert år

afsættes til statsydelsen og årpenge til medlemmer af kongehuset,

fremgår af Finansloven (§§ 1 og 2).

Udover de i loven foreskrevne reguleringer er der siden

civillistelovens vedtagelse tilbage i 1972 ved forskellige lejligheder

gennemført andre reguleringer af det beløb, der fremgår

af loven. Det er f.eks. sket i forbindelse med indførelse af

brugerbetaling, der har omfattet Kongehuset, og i forbindelse med merudgifter

for Kongehuset til betaling af pensioner og afgifter, herunder

arbejdsmarkedspensionsbidrag, Arbejdsgivernes Elevrefusion og

arbejdsskadeforsikringspræmie.

De omhandlede reguleringer har således særligt

haft til formål at yde kompensation for merudgifter, der siden lovens

vedtagelse er påført Kongehuset. Der har endvidere måttes

tages højde for andre ændringer i lovens forudsætninger,

herunder afskaffelsen af reguleringspristallet i 1990. Denne administrative

praksis har gennem årene tilsigtet at opretholde, efter løn og

prisreguleringer, hvad der kan betegnes som grundbeløbets

realværdi.

Det må herefter konstateres, at den praksis med

hensyn til reguleringen af statsydelsen, der har udviklet sig siden

civillistelovens vedtagelse, væsentligt afviger fra, hvad der

fremgår af loven. Hertil kommer, at dele af Amalienborg og Fredensborg

Slot efter loven har været stillet til rådighed for dronning

Ingrid og derfor nu i overensstemmelse med lovens nærmere regler

herom er overgået til civillisten. Civillisten skal herefter afholde

de fornødne udgifter til indvendig vedligeholdelse af de

pågældende dele af slottene.

På den baggrund finder regeringen det rigtigst, at

der foretages en ajourføring af lovens bestemmelse om statsydelsens

grundbeløb og om beløbets fremtidige regulering. Samtidig

foreslås en række andre moderniseringer af lovgivningen, jf.

nærmere nedenfor.

* * *

1. Det foreslås således, at statsydelsens

grundbeløb fastsættes til 51.100.000 kr. om året. Dette

beløb svarer til det, som i dag ydes til Dronningen, idet der dog er

taget højde for den ændring af reglerne om pension til

hoftjenestemænd, som samtidig foreslås, jf. nedenfor, og for de

ovenfor omtalte merudgifter til civillistens vedligeholdelse af dele af

Amalienborg og Fredensborg Slot.

Samtidig foreslås en ny og forenklet

reguleringsordning, således at statsydelsen fremover reguleres i takt

med udviklingen i Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks for

statsansatte.

Tilsvarende foreslås ændringer af lov om

årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge til prins Joachim

og lov om årpenge for medlemmer af det kongelige hus i overensstemmelse

med de for civillisteloven foreslåede ændringer i

grundbeløb, regulering og momsrefusion. Hermed bliver

reguleringsmekanismen den samme for såvel statsydelse som

årpenge, hvilket også indebærer en administrativ

forenkling. Lovene om årpenge for hhv. kronprins Frederik og medlemmer

af det kongelige hus indeholder begge regulering i medfør af det

afskaffede reguleringspristal, mens lov om årpenge til prins Joachim

anvender nettoprisindekset. Lov om årpenge for dronning Ingrid

foreslås ophævet.

2. Endvidere foreslås nogle andre ændringer og

moderniseringer af det gældende regelsæt:

2.1 Det drejer sig for det første om ordningen

vedrørende pension til fratrådte hoftjenestemænd. Efter

den gældende lov om udredelse af pensioner ved tronskifte

(hofpensionsloven) overtager statskassen således i forbindelse med

tronskifte udbetalingen af pension til allerede fratrådte

hoftjenestemænd m.v. og til indtil yderligere 30 personer, som ikke

overgår til tjeneste under den nye civilliste. Øvrige

pensionsudgifter afholdes af civillisten.

I de senere år har det kunnet konstateres, at

civillistens pensionsbyrde har været stigende bl.a. som følge af

personalets alderssammensætning og det forhold, at hoffets ansatte

generelt lader sig pensionere tidligere end før i tiden. For at

undgå en udhuling af statsydelsen bør der tages højde for

de stigende pensionsudgifter enten i form af økonomisk kompensation

til civillisten (ved forhøjelse af grundbeløbet) eller ved en

egentlig ændring af pensionsordningen.

Det foreslås som det mest hensigtsmæssige, at

staten med virkning fra 1. januar 2002 overtager forpligtelsen til at betale

pension efter tjenestemandspensionsloven til allerede pensionerede

hoftjenestemænd, til hoftjenestemænd, som fremover lader sig

pensionere, og til at betale opsat pension til fratrådte

hoftjenestemænd, når pensionsbegivenheden indtræder, samt

pension til disse personers efterladte. Som følge heraf foreslås

endvidere, at civillisten betaler pensionsbidrag til staten (finanslovens

§ 36) på samme måde som andre statsinstitutioner.

Hofpensionsloven kan herefter ophæves. Det forudsættes

imidlertid, at den i medfør af hofpensionsloven gældende

ordning, hvorefter der i forbindelse med tronskifte kan ske pensionering af

op til 30 hoftjenestemænd, opretholdes.

2.2 For det andet foreslås en udtrykkelig

lovfæstelse af den gældende ordning, hvorefter Dronningen og

medlemmer af det kongelige hus er omfattet af den statslige ordning med

refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms. Den nuværende

ordning blev i 1996 etableret ved aktstykke, jf. Akt 85 af 4. december 1996.

Denne ordning afløste den hidtidige ordning fra slutningen af 1960

erne, hvorefter der blev ydet momsrefusion fra Told og Skat. Med aktstykket

ændredes den statslige ordning med refusion af statsinstitutionernes

udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, således at den

omfatter civillisten og medlemmer af det kongelige hus. De momsudgifter, som

ifølge aktstykket refunderes, vedrører de på finansloven

opførte statsydelser og årpenge. Ifølge aktstykket kommer

hertil momsudgifter i forbindelse med f.eks. folkegaven til prins Joachim og

prinsesse Alexandra, som refunderes på linie med statsinstitutionernes

tilskudsfinansierede aktiviteter. Derimod vil aktiviteter, der

sædvanligvis er momsregistrerede, som f.eks. driften af Schackenborg,

ikke være omfattet af refusionsordningen. Det foreslås, at den

gældende ordning lovfæstes ved indsættelse af bestemmelser

herom i civillisteloven (og i lovene om årpenge for kronprins Frederik

og prins Joachim, jf. nedenfor). Der vil med den nuværende momssats

højst kunne refunderes moms svarende til 25% af statsydelsen (eller

årpengene).

2.3 For det tredje foreslås en ajourføring af

lovens opregning af de slotte og palæer, der er stillet til

rådighed for Dronningen. De dele af Amalienborg og Fredensborg Slot,

der efter loven har været stillet til rådighed for dronning

Ingrid, er således nu overgået til civillisten, jf. ovenfor.

* * *

De ovenfor omtalte forslag, der gennemgås

nærmere nedenfor, har til formål at gøre lovgivningen mere

tidssvarende og at øge gennemskueligheden på de

pågældende områder. Af samme grund foreslås indsat en

række bemyndigelsesbestemmelser i civillisteloven, således at der

kan fastsættes nærmere bestemmelser på områder, hvor

administrationen af loven i vid udstrækning hviler på praksis og

mere eller mindre forældede regelsæt. I forlængelse heraf

vil følgende yderligere tiltag blive iværksat: Statsministeriet

vil tage initiativ til, at der på områder, der ikke udtrykkeligt

reguleres i civillisteloven eller anden lovgivning, men hvor medlemmer af

kongehuset indtager en særstilling i forhold til offentlige

myndigheder, i samarbejde med de relevante ressortministerier vil blive

udarbejdet egentlige administrationsgrundlag. Eventuelle ændringer i

sådanne administrationsgrundlag vil ske i overensstemmelse med

sædvanlige bevillingsmæssige regler. Herved sikres overblik over

gældende praksis på områder som f.eks. officielle rejser og

forsvarets forskellige former for bistand til kongehuset.

Administrative og økonomiske konsekvenser m.v.

Statsydelse og årpenge:

De foreslåede grundbeløb er fastsat udfra de

beløb, som i dag årligt ydes til civillisten og øvrige

medlemmer af det kongelige hus efter de gældende reguleringsordninger.

Ydelserne udgør pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr. til civillisten,

3.705.311,81 kr. til kronprins Frederik, 2.257.056,80 kr. til prins Joachim

og 1.073.550,60 kr. til grev Ingolf.

Ved fastsættelsen af det nye grundbeløb til

civillisten er der taget hensyn til, at staten fremover i medfør af

forslaget overtager forpligtelsen til at betale pension efter

tjenestemandspensionsloven. Der er samtidig taget hensyn til det

pensionsbidrag, som civillisten ifølge forslaget skal indbetale til

statskassen. Endvidere er der taget hensyn til de udgifter, civillisten er

blevet påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg

og Fredensborg Slot, der efter dronning Ingrids død er stillet til

rådighed for civillisten.

På baggrund af pris- og lønudviklingen i 1990

erne er det vurderingen, at den foreslåede overgang til regulering

på grundlag af et lønindeks i stedet for på grundlag af

pris- og lønudviklingen ikke umiddelbart vil have økonomiske

konsekvenser hverken for staten eller for modtagerne af statsydelse og

årpenge sammenlignet med den nuværende reguleringsmekanisme.

Lovforslaget tilsigter således at være udgiftsneutralt.

Såfremt der på sigt måtte vise sig behov

for justeringer af grundbeløbet udover, hvad der følger af den

foreslåede ordning, vil spørgsmålet blive forelagt for

Folketinget.

Pensioner

Det nye grundbeløb for statsydelsen til Dronningen,

jf. forslagets § 1, nr. 1, er justeret i forhold til den gældende

ydelse under hensyn til bortfaldet af pensionsforpligtelsen og

pålæggelsen af pensionsbidragsbetaling. Ændringen har

således ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser.

Dronning Ingrid

Som følge af dronning Ingrids død

foreslås lov om årpenge for dronning Ingrid ophævet.

Bevillingen på finanslovens § 2 til

årpenge til medlemmer af det kongelige hus vil som følge heraf

blive nedsat på kommende finanslove. Dette modsvares dog delvis af den

omstændighed, at der ved fastsættelsen af det nye

grundbeløb til civillisten er taget højde for civillistens

øgede udgifter til vedligeholdelse i forbindelse med overtagelsen af

dele af Amalienborg og Fredensborg Slot efter dronning Ingrids

død.

Overtagelsen indebærer merudgifter til

vedligeholdelse for civillisten i størrelsesordenen 1.210.000 kr.

årligt. Civillistens merudgifter i perioden fra november 2000 til

udgangen af 2001 udgør således 1.412.000 kr., som civillisten

kompenseres for af mindreudgifterne på finanslovens § 2 som

følge af bortfaldet af udbetalingen af årpenge til dronning

Ingrid.

Af bevillingen for 2001 afholdes visse udgifter i

forbindelse med dronning Ingrids begravelse. Udgifterne til den offentlige

del af dronning Ingrids begravelse, der havde karakter af en statsbegravelse,

udgør ifølge en opgørelse fra dronning Ingrids bo

470.207 kr. Efter samme retningslinier, som blev anvendt ved beregning af

statens udgifter til kong Frederik den Niendes begravelse, dækkes

udgifterne inden for den på finansloven for 2001 afsatte bevilling til

årpenge til medlemmer af det kongelige hus.

For perioden fra 1. januar 2002 vil civillisten blive

kompenseret for de øgede vedligeholdelsesudgifter vedrørende de

overtagne dele af Amalienborg og Fredensborg Slot ved det foreslåede

nye grundbeløb for statsydelsen.

Øvrige konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsmæssige eller

miljømæssige konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige

aspekter. Der er ligeledes hverken administrative eller økonomiske

konsekvenser for borgerne.

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes et nyt

grundbeløb for statsydelsen til dronning Margrethe den Anden, som skal

danne grundlag for fremtidig regulering af statsydelsen.

Statsydelsen skal sætte Dronningen i stand til at

varetage de forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, der

påhviler statsoverhovedet. Ydelsen skal, ud over Dronningens (og den

kongelige families) underhold, dække rejser (med undtagelse af

officielle rejser, der i henhold til praksis betales af staten),

repræsentation, drift og indvendig vedligeholdelse af de palæer

og slotte, der ved civillisten er stillet til rådighed for Dronningen,

samt aflønning m.v. af det personale, der er nødvendigt til

varetagelse af disse opgaver.

Statsydelsen til dronning Margrethe udgør efter de

nuværende principper pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr., jf. de

almindelige bemærkninger.

På baggrund af statens overtagelse af civillistens

pensionsforpligtelser og de merudgifter, civillisten er blevet

påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg og

Fredensborg slot, der efter dronning Ingrids død tillige er stillet

til rådighed for dronning Margrethe, foreslås grundbeløbet

pr. 1. januar 2002 fastsat til 51.100.000 kr. Ydelsen pr. 1 januar 2002 vil

blive fastsat med udgangspunkt i dette beløb, jf. lovforslagets § 7,

stk. 3, og bemærkningerne dertil.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås

indført en ny, mere enkel reguleringsordning.

Det foreslås, at grundbeløbet reguleres i

takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte,

der udarbejdes kvartalsvis.

Statsydelsen pr. 1. april 2002 vil udgøre

følgende:

grundbeløbet ´

lønindekset for 4. kvartal 2001

lønindekset for 4. kvartal

2000

Lønindekset for statsansatte var 120,3

i 4. kvartal 2000 (1. kvartal 1996 = 100).

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås

lovfæstelse af den nuværende ordning, ifølge hvilken

Dronningen og medlemmer af det kongelige hus er omfattet af den statslige

ordning med refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Den foreslåede nye § 1 a fastslår i

stk. 1, at civillistens hoftjenestemænd, pensionerede

hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn

efter disse har ret til pension fra staten efter de til enhver tid

gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om

tjenestemandspension og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.

Bestemmelsen omfatter også hoftjenestemænd og tidligere

hoftjenestemænd, der er fratrådt med ret til en opsat pension,

der udbetales, når pensionsbegivenheden (f.eks. alder, sygdom og

dødsfald) indtræder. Retsstillingen vil være den, at

civillisten som ansættelsesmyndighed tager sig af alle retlige forhold

under ansættelsen og i forbindelse med dennes ophør samt

beregner pension til den pågældende ved ansættelsens

ophør. Afgørelser, som efter lov om tjenestemandspension beror

på en helbredsbedømmelse, forudsættes også for

hoffets tjenestemænd truffet efter indhentet udtalelse fra det i

§ 31, stk. 2, i lov om tjenestemandspension omhandlede nævn.

Stk. 2

indebærer, at staten overtager

forpligtelsen til at afholde udgifterne til pensioner efter

tjenestemandspensionsloven til såvel nuværende pensionerede

hoftjenestemænd som nuværende og fremtidigt ansatte

hoftjenestemænd, efterhånden som de går på pension,

herunder skal have udbetalt opsat pension, samt til efterladte

ægtefæller og børn efter nævnte

hoftjenestemænd, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Staten overtager ikke ved forslaget nogen forpligtelse til at afholde

eventuelle udgifter til rådighedsløn.

Pensionering af tjenestemænd hos modtagere af

årpenge (det vil sige kronprins Frederik, prins Joachim og grev Ingolf)

vil fortsat være statskassen uvedkommende.

Stk. 3

indebærer, at civillisten

indbetaler et løbende pensionsbidrag til statskassen svarende til det

bidrag, som ministerier og styrelser, der beskæftiger

tjenestemænd, betaler til finanslovens § 36.

Pensionsvæsenet. Pensionsbidraget udgør for tiden 15 pct. af den

pensionsgivende løn.

Den pensionsmæssige administration vil i

øvrigt svare til administrationen i relation til ministerier og

styrelser.

Til nr. 3, 4, 5, 6, 7 og 8

For det første indebærer forslaget til

ændring af § 2 en ajourføring af listen i

stk. 1 over de slotte m.v., der er stillet til rådighed for

dronning Margrethe den Anden. Udover ajourføring som følge af

dronning Ingrids død er der tale om ændringer efter et

mageskifte i 1981, hvorefter Det Gule Palæ, Amaliegade 18, blev stillet

til rådighed for civillisten, mens staten overtog lokaler på

Christiansborg Slot. Med hensyn til Christiansborg Slot bemærkes, at

civillisten råder over De Kongelige Repræsentationslokaler

på slottet, herunder et mindre lokaleområde i

Kirkeløngangsbygningen til brug for adjudantstaben samt

køkkenfaciliteter og depotrum i kælderetagen under

repræsentationslokalerne. Derudover råder civillisten over

Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog undtaget

Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets

lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i

Søndre Ridebanefløj. Herudover disponerer Slots- og

Ejendomsstyrelsen over enkelte depotrum samt kontor til

Statsinventariekommissionen.

Civillisten har i henhold til gammel praksis kunnet

disponere over 8 lejligheder i Frederiksholms Kanal 26 C og 26 D. Denne

praksis forventes opretholdt indtil videre. En praksis om, at civillisten har

en privilligeret adgang til at benytte Badstueslottet ved Frederiksborg Slot

og kutymer for civillistens brug af Kronborg og Frederiksborg Slot, forventes

ligeledes opretholdt.

Den eksisterende praksis om, at man i mindre omfang kan

aftale løbende justeringer mellem civillisten og staten om, hvilke

tilknyttede boliger, depoter m.v. der er stillet til rådighed,

fortsættes.

For det andet foreslås indsat en

bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1, således at by- og

boligministeren under hensyntagen til slottenes særlige karakter

nærmere kan fastlægge, hvilke delelementer der indgår i

henholdsvis indvendig vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse,

vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift. Praksis er i dag, at

den indvendig vedligeholdelse forstås som al vedligeholdelse, der

kræves for at bevare bygningernes indre i en forsvarlig og vel

vedligeholdt stand. Denne forpligtelse omfatter f.eks gulvbelægninger,

paneler, lofter og vægge inklusiv maling, tapetsering og hvidtning m.v.

samt malermæssig vedligeholdelse af radiatorer og rør af enhver

art. Ved udvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af f.eks.

fundament, mure, tage, indvendige faste konstruktioner og gulve.

Vedligeholdelse af basisinstallationer omfatter f.eks. installationer til

forsyning med varme, vand, afløb, el, belysning, ventilation og

tv-modtagelse, fornøden brandsikring, »skal-sikring« samt vand-, gas-

og elektriske ledninger. Ved teknisk drift forstås f.eks. drift af

varmeanlæg og viceværtsfunktioner og særlig bistand i

forbindelse med repræsentative arrangementer samt visse vagt- og

opsynsopgaver. Generelt foretages der moderniseringer også indvendige

i det omfang, de eksisterende faciliteter er utidssvarende, samt

nødvendige grundlæggende restaureringsopgaver i det omfang, der

er tale om nedslidning, som ikke kan tilskrives manglende sædvanlig

vedligeholdelse.

For det tredje foreslås i stk. 3 indsat

en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at by- og boligministeren

på grundlag af eksisterende praksis kan fastsætte nærmere

bestemmelser om afgrænsningen af de forbeholdte dele af haverne, hvor

civillisten afholder udgifterne.

Det bemærkes, at principperne i de nugældende

ordninger og praksis på disse områder forudsættes

opretholdt.

Den hidtil gældende praksis er

følgende:

- Staten afholder udgifter til udvendig vedligeholdelse af de slotte og

palæer, som hører under civillisten, jf. civillistelovens

§ 2, stk. 1. Til udvendig vedligeholdelse medregnes i praksis

udgifter til forsvarlig opvarmning (til »museumstemperatur«) af slotte m.v. i

de perioder, hvor de pågældende ejendomme ikke tjener som

residens.

- I henhold til en gammel praksis, der formentlig kan føres

tilbage til 1920 erne, forestår staten driften af Christiansborg Slots

repræsentationslokaler, herunder indvendig vedligeholdelse.

- Fra 1981 har staten herudover dækket udgifterne til drift og

indvendig vedligeholdelse af den del af de kongelige slotte og palæer i

henhold til § 2, stk. 1 i civillisteloven, som overvejende anvendes

til officielle og repræsentative formål.

- Efter Christiansborg Slotskirkes istandsættelse i 1997 som

følge af den store brand, er den åbnet for offentligheden ved

gratis forevisning, og der administreres efter samme praksis, som har

været gældende for repræsentationslokalerne på

Christiansborg Slot.

- For havernes vedkommende afholder civillisten udgifterne til drift

for så vidt angår de forbeholdte områder, jf.

civillistelovens § 2, stk. 3. Siden kong Frederik IX s tid har den

forbeholdte have ved Fredensborg Slot været åben for

offentligheden i en periode hver sommer, hvorfor staten har afholdt

udgifterne til driften. Med hensyn til Gråsten Slotshave

bemærkes, at haven uden for residens er åben for offentligheden,

bortset fra en mindre del, der er adskilt fra den øvrige del af haven,

men hvortil der er indblik. Også til denne del afholder staten

driftsomkostninger. Staten afholder endvidere driftsomkostninger til haven

ved repræsentationspalæet, Chr. VII s Palæ,

Amalienborg.

- Med hensyn til Sorgenfri Slot og Slotshave skal det bemærkes,

at hovedslottet er i en generelt dårlig vedligeholdsstand. Der

forestår p.t. udvendig hovedistandsættelse (tag, facader og

vinduer) med et budget på 30,5 mio. kr. Byggesagen gennemføres i

perioden 2000 2002. Da slottet ikke er beboeligt, afholder staten de

nødvendige udgifter med henblik på at sikre slot og den

forbeholdte slotshave mod yderligere forfald og sikre sammenhængen i

det samlede haveanlæg.

De nugældende ordninger bygger på en

fortolkning af civillisteloven, hvorefter civillistens forpligtelser er

begrænset til den del af statens ejendom, der rent faktisk er

forbeholdt regenten til dennes private brug og således hverken

overvejende anvendes til officielle og repræsentative formål

eller er tilgængelig for offentligheden. Denne fortolkning opretholdes

ved lovforslaget.

I det omfang den ovenfor beskrevne administration

måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges

disse for Folketingets Finansudvalg.

Til nr. 9

Forslaget indebærer en modernisering af § 3,

stk. 1, vedrørende statsinventaret. Den nuværende

affattelse af § 3, stk. 1, indeholder en henvisning til kgl.

resolution af 7. januar 1862, der fortsat er gældende, men som i vid

udstrækning er forældet. Resolutionen fastlægger bl.a.

regler om nedsættelse af en permanent kommission

(Statsinventariekommissionen), registreringspligt og udgiftsfordeling.

Således fastsættes en pligt for civillisten til at bidrage til

statsinventarets vedligeholdelse begrænset til 8.000 Rigsdaler

årligt. Den nuværende ordning indebærer, at

vedligeholdelsens omfang løbende aftales mellem civillisten og staten

(Slots- og Ejendomsstyrelsen). Civillistens bidrag til vedligeholdelse af

statsinventaret består i henhold til praksis af løn- og

materialeudgifter i forbindelse med reparationer udført på eget

snedkerværksted (i gennemsnit er der tale om ca. 600.000 kr.

årligt). De resterende udgifter til nødvendig vedligeholdelse af

statens møbler og inventar i forskellige slotte og palæer, samt

nyanskaffelser (der ikke omhandles i resolutionen), afholdes af staten (i

Finansloven for 2001 budgetteret til 1 mio. kr., hvortil kommer

rådgivning og sekretariatsbistand). Den beskrevne praksis

forudsættes opretholdt.

Endvidere foreslås i stk. 1 indsat en

bemyndigelsesbestemmelse, i henhold til hvilken by- og boligministeren

bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser på

området. Der tænkes her især på ajourføring af

det forældede regelsæt, dog således at den nævnte

principielle ordning med begrænset vedligeholdelsespligt for

civillisten opretholdes. I det omfang den ovenfor beskrevne administration

måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges

disse for Folketingets Finansudvalg.

Til nr. 10

Der foreslås i § 4, stk.3, indsat en

bemyndigelsesbestemmelse, i henhold til hvilken miljø- og

energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser

vedrørende civillistens betaling for udgifterne i forbindelse med

jagterne, samt for betalingen af det vildt, Dronningen vil beholde. Endvidere

bemyndiges by- og boligministeren til at fastsætte nærmere

bestemmelser om civillistens betaling for andre naturalydelser af statens

ejendomme.

I henhold til gældende praksis betaler civillisten

ca. 140.000 kr. årligt for naturalydelser (grøntsager og

blomster) fra Gartneriet ved Fredensborg Slot. I forbindelse med syn- og

overleveringsforretning ved den daværende Kronprins overtagelse af

brugen af Gråsten Slotshave fra den 10. juli 1936 blev det mellem

repræsentanter for Kronprinsen og staten aftalt, at kronprinsen til

hofholdningens eget forbrug under residens kunne modtage produkter fra

Gråsten Slotshave vederlagsfrit. Produktionen af naturalydelser

på Gråsten Slot forventes udfaset.

I det omfang den ovenfor beskrevne administration

måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges

disse for Folketingets Finansudvalg.

Til § 2

Til nr. 1

§ 1

ophæves som følge af

ajourføring af loven.

Til nr. 2

Med stk. 1 foreslås et ajourført

grundbeløb på 3.706.000 kr. for årpenge til kronprins

Frederik i henhold til de gældende reguleringer. Det nye

grundbeløb skal danne grundlag for den fremtidige regulering. Med

bestemmelsen i stk. 2 foreslås indført en ny, mere

enkel reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Med stk. 4 foreslås den nuværende

ordning vedrørende refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms

lovfæstet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Med stk. 1 foreslås et ajourført

grundbeløb på 2.258.000 kr. for årpenge til prins Joachim

i henhold til de gældende reguleringer. Det nye grundbeløb skal

danne grundlag for den fremtidige regulering. Med bestemmelsen i

stk. 2 foreslås indført en ny, mere enkel

reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf. bemærkningerne

til § 1, nr. 1.

Med stk. 4 foreslås den nuværende

ordning vedrørende refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms

lovfæstet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 1.

Til § 4

Loven har i dag alene relevans for grev Ingolf og

ajourføres i overensstemmelse hermed.

Med stk. 1 foreslås et aktuelt

grundbeløb for årpenge til grev Ingolf i henhold til de

gældende reguleringer. Det nye grundbeløb på 1.075.000 kr.

skal danne grundlag for den fremtidige regulering. Med bestemmelsen i

stk. 2 foreslås indført en ny, mere enkel

reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf. bemærkningerne

til § 1, nr. 1.

Til § 5

Forslaget om ophævelse af hofpensionsloven er en

konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bestemmelser om

udbetaling af pension til civillistens tjenestemænd foreslås

indsat i civillisteloven.

Til § 6

Det foreslås, at lov om årpenge til dronning

Ingrid ophæves.

Bortfaldet af årpengeudbetalingen til dronning

Ingrid vil medføre en nedsættelse af bevillingen på

finanslovens § 2, der delvis vil blive modsvaret af en forhøjelse

af ydelsen til civillisten på baggrund af civillistens overtagelse af

dele af Amalienborg og Fredensborg Slot og de økonomiske forpligtelser

i den forbindelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger om lovforslagets administrative og økonomiske

konsekvenser m.v.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I stk. 2 foreslås, at bestemmelserne om

indførelsen af nye grundbeløb og reguleringsordninger skal have

virkning fra den 1. januar 2002, jf. stk. 3 og 4 samt

bemærkningerne hertil. Samtidig indebærer bestemmelsen, at

statskassen overtager civillistens pensionsforpligtelser pr. 1. januar 2002,

og at civillisten fra samme dato betaler pensionsbidrag til statskassen.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at

statens ydelser til civillisten, kronprins Frederik, prins Joachim og grev

Ingolf i perioden 1. januar - 31. marts 2002 vil blive fastsat på

grundlag af de nye grundbeløb reguleret svarende til udviklingen i

Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte i perioden fra 4.

kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

Statens ydelser pr. 1. januar 2002 vil udgøre

følgende:

grundbeløbet ´

lønindekset for 3. kvartal 2001

lønindekset for 4. kvartal

2000

Det foreslås i stk. 4

endvidere, at de nye reguleringsbestemmelser vedrørende statens

ydelse til Dronningen og årpenge til medlemmer af det kongelige hus

første gang anvendes i forbindelse med fastsættelsen af

ydelserne pr. 1. april 2002.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens

civilliste foretages følgende ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

§ 1.

Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens

civilliste fastsættes med et grundbeløb af 8.026.000 kr.

årlig.

»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens

civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der

udgør 51.100.000 kr.

Stk. 2.

Når der sker generel ændring af

tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af

grundbeløbet.

Stk. 2.

Statens ydelse udgør grundbeløbet

reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks

Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til

lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker

på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i

året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på

baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i

året for reguleringen.

Stk. 3.

Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2,

forhøjes eller nedsættes med tre procent for hver fulde tre

points udsving i reguleringspristallet ud over 100. Reguleringspristallet

for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene

henholdsvis 1. april 30. september og 1. oktober 31. marts. Eventuelle

overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 3.

Ydelsen udbetales månedlig forud.

Stk. 4.

Ydelsen udbetales månedligt forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til

enhver tid gældende momssats.«

2.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede

hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn

efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid

gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om

tjenestemandspension.

Stk. 2

. Staten afholder udgifter til pension i henhold til

stk. 1.

Stk. 3.

Civillisten indbetaler til statskassen et

pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier

og styrelser.«

§ 2.

Under civillisten hører følgende

palæer og slotte m.m.:

3.

§ 2, stk. 1, nr. 1, affattes

således:

1) De fire palæer på Amalienborg. Af disse palæer er

dog Frederik den Ottendes palæ afgivet til dronning Ingrid og vil

således først til sin tid overgå til civillisten.

»1) De fire palæer på Amalienborg.«

4.

§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

2) Den del af Christiansborg Slot, som hørte under civillisten

ved kong Frederik den Niendes død.

»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige

repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«

5.

§ 2, stk. 1, nr. 4, affattes

således:

4) Fredensborg Slot, hvoraf dog Gl. Kavalerbygning efter eventuel

ombygning stilles til rådighed for dronning Ingrid. Denne bygning vil

således først til sin tid igen overgå til

civillisten.

»4) Fredensborg Slot.«

6.

I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).«

7.

§ 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

I overensstemmelse med de hidtil gældende

bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte

palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af

staten.

»I overensstemmelse med de hidtil gældende

bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte

palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af

staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og

palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk

drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse,

vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«

8.

I § 2, stk. 3, indsættes som 3.

pkt.:

Stk. 3.

De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele af

haverne ved palæerne og slottene overleveres ligeledes til dronning

Margrethes civilliste. Civillisten afholder udgifterne til drift og

vedligeholdelse af de nævnte dele af haverne.

»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser

herom.«

9.

§ 3, stk. 1, affattes således:

§ 3.

For det såkaldte statsinventar, dvs. statens

møbler og inventarier i forskellige slotte og palæer,

gælder den ordning, der er foreskrevet ved kgl. resolution af 7. januar

1862. Det påhviler civillisten årligt at betale det beløb,

som er nødvendigt til statsinventarets vedligeholdelse og fornyelse

efter den nævnte ordning.

»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens

møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer,

gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning

påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige

vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan

fastsætte nærmere bestemmelser herom.«

§ 4.

Dronningen har lovmæssig jagtret på de staten

tilhørende arealer, der blev administreret af direktoratet for

statsskovbruget ved ikrafttrædelsen af lov af 4. juni 1947 om kong

Frederik den Niendes civilliste. Dette gælder dog ikke de arealer,

hvorpå kongen tidligere har tilladt landbrugsministeren at disponere

over jagten. Dronningen har endvidere lovmæssig jagtret på de

staten tilhørende søer, som på det nævnte tidspunkt

hørte under domænerne.

10.

I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i

forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og

boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om

civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«

Stk. 2

. Civillisten afholder alle udgifter i forbindelse med

jagterne. Det vildt, som dronningen vil beholde, såvel som andre

naturalydelser af statens ejendomme betales af civillisten.

§ 2

I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik

foretages følgende ændringer:

§ 1.

For kronprins Frederik fastsættes fra det tidspunkt

at regne, da Hans kongelige Højhed fylder 18 år, en

årpenge med et grundbeløb af 920.000 kr.

1.

§ 1 ophæves.

Stk. 2.

Beløbet forhøjes eller nedsættes

med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i

reguleringspristallet for januar måned (reguleringspristal januar 1980

= 100). Reguleringen sker fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle

overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juni

1986 månedligt forud.

2.

§ 2 affattes således:

§ 2.

Fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige

Højhed får selvstændig bolig, fastsættes en

årpenge med et grundbeløb af 2.100.000 kr.

»§ 2. For kronprins Frederik fastsættes en årpenge

med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.

Stk. 2.

Sker der generel ændring af

tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af

grundbeløbet.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2,

forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points'

udsving ud over 151 i reguleringspristallet (reguleringspristal januar 1980 =

100). Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved

reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1.

oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til

næste regulering.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

Stk. 4.

Ydelsen udbetales månedligt forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende

til den til enhver tid gældende momssats.«

§ 3

I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige

Højhed Prins Joachim foretages følgende ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

§ 1.

Statens ydelse til prins Joachim fastsættes med et

årligt grundbeløb af 2.000.000 kr.

»§ 1. For prins Joachim fastsættes en årpenge med

et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.

Stk. 2.

Den del af grundbeløbet, der dækker

lønudgifter, reguleres pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i statens tjenestemandslønninger. Den øvrige del af

grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med 1 procent for

hver fulde 3 points udsving ud over 296 i nettoprisindekset for juli

måned 1995. (Nettoprisindeks januar 1975 = 100). Nettoprisindekset for

januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene

henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle

overskydende point henstår til næste regulering.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales fra den 1.

januar 1996 månedligt forud.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

Stk. 4.

Der ydes refusion af udgifter til

ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt

gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt

begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende

til den til enhver tid gældende momssats.«

§ 4

I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det

kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages

følgende ændringer:

1.

§§ 1- 3 ophæves og i stedet

indsættes:

§ 1

. For arveprins Knud fastsættes en årpenge med

et grundbeløb af 150.000 kr., hvortil kommer et beløb af 47.500

kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene

forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points

udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned.

Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle

overskydende points henstår til næste regulering.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juli

1953 at regne med 1/12 månedlig og forud for hver måneds

begyndelse.

Stk. 3.

Sålænge Hans Kongelige Højhed

oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for

statstjeneste.

§ 2

. Skulle ægteskabet mellem arveprins Knud og

arveprinsesse Caroline-Mathilde opløses ved Hans Kongelige

Højheds død, tillægges der Hendes Kongelige Højhed

en årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse.

Stk. 2.

Er ved den længstlevende ægtefælles

død flere af de i ægteskabet mellem arveprins Knud og

arveprinsesse Caroline-Mathilde fødte børn under 21 år,

tillægges der hvert af disse børn en ligelig andel i en

årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse. Efterlader

ægtefællerne sig alene eet barn under 21 år,

tillægges der dette en årpenge af den i § 3 fastsatte

størrelse. Retten til at oppebære årpenge bortfalder for

hvert barns vedkommende ved det fyldte 21. år, jfr. dog § 3.

§ 3

. For prins Ingolf fastsættes en årpenge

med et grundbeløb af 75.000 kr., hvortil kommer et beløb af

23.750 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer.

Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver

fulde 3 points udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar

måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april.

Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

»§ 1. For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et

årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udbetales fra den 1. marts

1961 at regne med 1/12 månedlig og forud ved hver måneds

begyndelse.

Stk. 2.

Årpengebeløbet udgør

grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med

udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.

Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.

Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.

Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i

lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3.

Sålænge Hans Højhed oppebærer

årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for

statstjeneste.

Stk. 3.

Årpengebeløbet udbetales månedligt

forud.

§ 2.

Sålænge grev Ingolf oppebærer

årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for

statstjeneste.«

Lignende dokumenter