Forslag til Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. april 2001 af
statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dronning
Margrethe den Andens
civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om
årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af
det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for
dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved
tronskifte
(Ændring af ydelsernes grundbeløb og
reguleringsordninger m.v.)
§ 1
I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens
civilliste foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste
fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør
51.100.000 kr.
Stk. 2.
Statens ydelse udgør grundbeløbet
reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks
Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til
lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker
på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i
året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på
baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i
året for reguleringen.
Læs alt
Stk. 3.
Ydelsen udbetales månedligt forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til
enhver tid gældende momssats.«
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede
hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn
efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid
gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om
tjenestemandspension.
Stk. 2.
Staten afholder udgifter til pension i henhold til
stk. 1.
Stk. 3.
Civillisten indbetaler til statskassen et
pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier
og styrelser.«
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
»1) De fire palæer på Amalienborg.«
4.
§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige
repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«
5.
§ 2, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»4) Fredensborg Slot.«
6.
I § 2, stk. 1, indsættes som nr.
8:
»8) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).«
7.
§ 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»I overensstemmelse med de hidtil gældende
bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte
palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af
staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og
palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk
drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse,
vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«
8.
I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser herom.«
9.
§ 3, stk. 1, affattes således:
»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens
møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer,
gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning
påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige
vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser herom.«
10.
I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i
forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og
boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«
§ 2
I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 ophæves.
2.
§ 2 affattes således:
»§ 2.
For kronprins Frederik fastsættes en årpenge
med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende
til den til enhver tid gældende momssats.«
§ 3
I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige
Højhed Prins Joachim foretages følgende ændring:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
For prins Joachim fastsættes en årpenge med
et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende
til den til enhver tid gældende momssats.«
§ 4
I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det
kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages
følgende ændringer:
1.
§§ 1- 3 ophæves og i stedet
indsættes:
»§ 1.
For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et
årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
§ 2.
Sålænge grev Ingolf oppebærer
årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for
statstjeneste.«
§ 5
Lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte
ophæves.
§ 6
Lov nr. 137 af 26. april 1972 om årpenge for dronning Ingrid
ophæves.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 2, og §§ 2-5 har virkning fra
den 1. januar 2002.
Stk. 3.
Pr. 1. januar 2002 reguleres de i § 1, nr. 1,
§ 2, nr. 2, § 3 og § 4 omhandlede grundbeløb svarende
til udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte fra
4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.
Stk.4.
De i § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, § 3 og § 4
omhandlede reguleringer af grundbeløb finder første gang sted
pr. 1. april 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indledning
Efter grundlovens § 10 bestemmes statens ydelse til
kongen (regenten) for den pågældendes regeringstid ved lov.
I overensstemmelse hermed blev lov nr. 136 af 26. april
1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste vedtaget som følge af
tronskiftet den 14. januar 1972. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om
statens ydelse til Dronningen, herunder regulering af ydelsen, og om, hvilke
slotte m.v. der overlades til Dronningens brug.
I loven er grundbeløbet for statsydelsen fastsat
til 8.026.000 kr. om året, jf. § 1, stk. 1. Efter stk. 2
gælder, at der, når der sker generel ændring af
tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af
grundbeløbet. Endvidere forhøjes eller nedsættes
statsydelsen efter stk. 3 med 3 % for hver fulde 3 points udsving i
reguleringspristallet ud over 100.
Rammerne for de beløb, der hvert år
afsættes til statsydelsen og årpenge til medlemmer af kongehuset,
fremgår af Finansloven (§§ 1 og 2).
Udover de i loven foreskrevne reguleringer er der siden
civillistelovens vedtagelse tilbage i 1972 ved forskellige lejligheder
gennemført andre reguleringer af det beløb, der fremgår
af loven. Det er f.eks. sket i forbindelse med indførelse af
brugerbetaling, der har omfattet Kongehuset, og i forbindelse med merudgifter
for Kongehuset til betaling af pensioner og afgifter, herunder
arbejdsmarkedspensionsbidrag, Arbejdsgivernes Elevrefusion og
arbejdsskadeforsikringspræmie.
De omhandlede reguleringer har således særligt
haft til formål at yde kompensation for merudgifter, der siden lovens
vedtagelse er påført Kongehuset. Der har endvidere måttes
tages højde for andre ændringer i lovens forudsætninger,
herunder afskaffelsen af reguleringspristallet i 1990. Denne administrative
praksis har gennem årene tilsigtet at opretholde, efter løn og
prisreguleringer, hvad der kan betegnes som grundbeløbets
realværdi.
Det må herefter konstateres, at den praksis med
hensyn til reguleringen af statsydelsen, der har udviklet sig siden
civillistelovens vedtagelse, væsentligt afviger fra, hvad der
fremgår af loven. Hertil kommer, at dele af Amalienborg og Fredensborg
Slot efter loven har været stillet til rådighed for dronning
Ingrid og derfor nu i overensstemmelse med lovens nærmere regler
herom er overgået til civillisten. Civillisten skal herefter afholde
de fornødne udgifter til indvendig vedligeholdelse af de
pågældende dele af slottene.
På den baggrund finder regeringen det rigtigst, at
der foretages en ajourføring af lovens bestemmelse om statsydelsens
grundbeløb og om beløbets fremtidige regulering. Samtidig
foreslås en række andre moderniseringer af lovgivningen, jf.
nærmere nedenfor.
* * *
1. Det foreslås således, at statsydelsens
grundbeløb fastsættes til 51.100.000 kr. om året. Dette
beløb svarer til det, som i dag ydes til Dronningen, idet der dog er
taget højde for den ændring af reglerne om pension til
hoftjenestemænd, som samtidig foreslås, jf. nedenfor, og for de
ovenfor omtalte merudgifter til civillistens vedligeholdelse af dele af
Amalienborg og Fredensborg Slot.
Samtidig foreslås en ny og forenklet
reguleringsordning, således at statsydelsen fremover reguleres i takt
med udviklingen i Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks for
statsansatte.
Tilsvarende foreslås ændringer af lov om
årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge til prins Joachim
og lov om årpenge for medlemmer af det kongelige hus i overensstemmelse
med de for civillisteloven foreslåede ændringer i
grundbeløb, regulering og momsrefusion. Hermed bliver
reguleringsmekanismen den samme for såvel statsydelse som
årpenge, hvilket også indebærer en administrativ
forenkling. Lovene om årpenge for hhv. kronprins Frederik og medlemmer
af det kongelige hus indeholder begge regulering i medfør af det
afskaffede reguleringspristal, mens lov om årpenge til prins Joachim
anvender nettoprisindekset. Lov om årpenge for dronning Ingrid
foreslås ophævet.
2. Endvidere foreslås nogle andre ændringer og
moderniseringer af det gældende regelsæt:
2.1 Det drejer sig for det første om ordningen
vedrørende pension til fratrådte hoftjenestemænd. Efter
den gældende lov om udredelse af pensioner ved tronskifte
(hofpensionsloven) overtager statskassen således i forbindelse med
tronskifte udbetalingen af pension til allerede fratrådte
hoftjenestemænd m.v. og til indtil yderligere 30 personer, som ikke
overgår til tjeneste under den nye civilliste. Øvrige
pensionsudgifter afholdes af civillisten.
I de senere år har det kunnet konstateres, at
civillistens pensionsbyrde har været stigende bl.a. som følge af
personalets alderssammensætning og det forhold, at hoffets ansatte
generelt lader sig pensionere tidligere end før i tiden. For at
undgå en udhuling af statsydelsen bør der tages højde for
de stigende pensionsudgifter enten i form af økonomisk kompensation
til civillisten (ved forhøjelse af grundbeløbet) eller ved en
egentlig ændring af pensionsordningen.
Det foreslås som det mest hensigtsmæssige, at
staten med virkning fra 1. januar 2002 overtager forpligtelsen til at betale
pension efter tjenestemandspensionsloven til allerede pensionerede
hoftjenestemænd, til hoftjenestemænd, som fremover lader sig
pensionere, og til at betale opsat pension til fratrådte
hoftjenestemænd, når pensionsbegivenheden indtræder, samt
pension til disse personers efterladte. Som følge heraf foreslås
endvidere, at civillisten betaler pensionsbidrag til staten (finanslovens
§ 36) på samme måde som andre statsinstitutioner.
Hofpensionsloven kan herefter ophæves. Det forudsættes
imidlertid, at den i medfør af hofpensionsloven gældende
ordning, hvorefter der i forbindelse med tronskifte kan ske pensionering af
op til 30 hoftjenestemænd, opretholdes.
2.2 For det andet foreslås en udtrykkelig
lovfæstelse af den gældende ordning, hvorefter Dronningen og
medlemmer af det kongelige hus er omfattet af den statslige ordning med
refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms. Den nuværende
ordning blev i 1996 etableret ved aktstykke, jf. Akt 85 af 4. december 1996.
Denne ordning afløste den hidtidige ordning fra slutningen af 1960
erne, hvorefter der blev ydet momsrefusion fra Told og Skat. Med aktstykket
ændredes den statslige ordning med refusion af statsinstitutionernes
udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, således at den
omfatter civillisten og medlemmer af det kongelige hus. De momsudgifter, som
ifølge aktstykket refunderes, vedrører de på finansloven
opførte statsydelser og årpenge. Ifølge aktstykket kommer
hertil momsudgifter i forbindelse med f.eks. folkegaven til prins Joachim og
prinsesse Alexandra, som refunderes på linie med statsinstitutionernes
tilskudsfinansierede aktiviteter. Derimod vil aktiviteter, der
sædvanligvis er momsregistrerede, som f.eks. driften af Schackenborg,
ikke være omfattet af refusionsordningen. Det foreslås, at den
gældende ordning lovfæstes ved indsættelse af bestemmelser
herom i civillisteloven (og i lovene om årpenge for kronprins Frederik
og prins Joachim, jf. nedenfor). Der vil med den nuværende momssats
højst kunne refunderes moms svarende til 25% af statsydelsen (eller
årpengene).
2.3 For det tredje foreslås en ajourføring af
lovens opregning af de slotte og palæer, der er stillet til
rådighed for Dronningen. De dele af Amalienborg og Fredensborg Slot,
der efter loven har været stillet til rådighed for dronning
Ingrid, er således nu overgået til civillisten, jf. ovenfor.
* * *
De ovenfor omtalte forslag, der gennemgås
nærmere nedenfor, har til formål at gøre lovgivningen mere
tidssvarende og at øge gennemskueligheden på de
pågældende områder. Af samme grund foreslås indsat en
række bemyndigelsesbestemmelser i civillisteloven, således at der
kan fastsættes nærmere bestemmelser på områder, hvor
administrationen af loven i vid udstrækning hviler på praksis og
mere eller mindre forældede regelsæt. I forlængelse heraf
vil følgende yderligere tiltag blive iværksat: Statsministeriet
vil tage initiativ til, at der på områder, der ikke udtrykkeligt
reguleres i civillisteloven eller anden lovgivning, men hvor medlemmer af
kongehuset indtager en særstilling i forhold til offentlige
myndigheder, i samarbejde med de relevante ressortministerier vil blive
udarbejdet egentlige administrationsgrundlag. Eventuelle ændringer i
sådanne administrationsgrundlag vil ske i overensstemmelse med
sædvanlige bevillingsmæssige regler. Herved sikres overblik over
gældende praksis på områder som f.eks. officielle rejser og
forsvarets forskellige former for bistand til kongehuset.
Administrative og økonomiske konsekvenser m.v.
Statsydelse og årpenge:
De foreslåede grundbeløb er fastsat udfra de
beløb, som i dag årligt ydes til civillisten og øvrige
medlemmer af det kongelige hus efter de gældende reguleringsordninger.
Ydelserne udgør pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr. til civillisten,
3.705.311,81 kr. til kronprins Frederik, 2.257.056,80 kr. til prins Joachim
og 1.073.550,60 kr. til grev Ingolf.
Ved fastsættelsen af det nye grundbeløb til
civillisten er der taget hensyn til, at staten fremover i medfør af
forslaget overtager forpligtelsen til at betale pension efter
tjenestemandspensionsloven. Der er samtidig taget hensyn til det
pensionsbidrag, som civillisten ifølge forslaget skal indbetale til
statskassen. Endvidere er der taget hensyn til de udgifter, civillisten er
blevet påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg
og Fredensborg Slot, der efter dronning Ingrids død er stillet til
rådighed for civillisten.
På baggrund af pris- og lønudviklingen i 1990
erne er det vurderingen, at den foreslåede overgang til regulering
på grundlag af et lønindeks i stedet for på grundlag af
pris- og lønudviklingen ikke umiddelbart vil have økonomiske
konsekvenser hverken for staten eller for modtagerne af statsydelse og
årpenge sammenlignet med den nuværende reguleringsmekanisme.
Lovforslaget tilsigter således at være udgiftsneutralt.
Såfremt der på sigt måtte vise sig behov
for justeringer af grundbeløbet udover, hvad der følger af den
foreslåede ordning, vil spørgsmålet blive forelagt for
Folketinget.
Pensioner
Det nye grundbeløb for statsydelsen til Dronningen,
jf. forslagets § 1, nr. 1, er justeret i forhold til den gældende
ydelse under hensyn til bortfaldet af pensionsforpligtelsen og
pålæggelsen af pensionsbidragsbetaling. Ændringen har
således ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser.
Dronning Ingrid
Som følge af dronning Ingrids død
foreslås lov om årpenge for dronning Ingrid ophævet.
Bevillingen på finanslovens § 2 til
årpenge til medlemmer af det kongelige hus vil som følge heraf
blive nedsat på kommende finanslove. Dette modsvares dog delvis af den
omstændighed, at der ved fastsættelsen af det nye
grundbeløb til civillisten er taget højde for civillistens
øgede udgifter til vedligeholdelse i forbindelse med overtagelsen af
dele af Amalienborg og Fredensborg Slot efter dronning Ingrids
død.
Overtagelsen indebærer merudgifter til
vedligeholdelse for civillisten i størrelsesordenen 1.210.000 kr.
årligt. Civillistens merudgifter i perioden fra november 2000 til
udgangen af 2001 udgør således 1.412.000 kr., som civillisten
kompenseres for af mindreudgifterne på finanslovens § 2 som
følge af bortfaldet af udbetalingen af årpenge til dronning
Ingrid.
Af bevillingen for 2001 afholdes visse udgifter i
forbindelse med dronning Ingrids begravelse. Udgifterne til den offentlige
del af dronning Ingrids begravelse, der havde karakter af en statsbegravelse,
udgør ifølge en opgørelse fra dronning Ingrids bo
470.207 kr. Efter samme retningslinier, som blev anvendt ved beregning af
statens udgifter til kong Frederik den Niendes begravelse, dækkes
udgifterne inden for den på finansloven for 2001 afsatte bevilling til
årpenge til medlemmer af det kongelige hus.
For perioden fra 1. januar 2002 vil civillisten blive
kompenseret for de øgede vedligeholdelsesudgifter vedrørende de
overtagne dele af Amalienborg og Fredensborg Slot ved det foreslåede
nye grundbeløb for statsydelsen.
Øvrige konsekvenser
Lovforslaget har ingen erhvervsmæssige eller
miljømæssige konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige
aspekter. Der er ligeledes hverken administrative eller økonomiske
konsekvenser for borgerne.
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes et nyt
grundbeløb for statsydelsen til dronning Margrethe den Anden, som skal
danne grundlag for fremtidig regulering af statsydelsen.
Statsydelsen skal sætte Dronningen i stand til at
varetage de forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, der
påhviler statsoverhovedet. Ydelsen skal, ud over Dronningens (og den
kongelige families) underhold, dække rejser (med undtagelse af
officielle rejser, der i henhold til praksis betales af staten),
repræsentation, drift og indvendig vedligeholdelse af de palæer
og slotte, der ved civillisten er stillet til rådighed for Dronningen,
samt aflønning m.v. af det personale, der er nødvendigt til
varetagelse af disse opgaver.
Statsydelsen til dronning Margrethe udgør efter de
nuværende principper pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr., jf. de
almindelige bemærkninger.
På baggrund af statens overtagelse af civillistens
pensionsforpligtelser og de merudgifter, civillisten er blevet
påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg og
Fredensborg slot, der efter dronning Ingrids død tillige er stillet
til rådighed for dronning Margrethe, foreslås grundbeløbet
pr. 1. januar 2002 fastsat til 51.100.000 kr. Ydelsen pr. 1 januar 2002 vil
blive fastsat med udgangspunkt i dette beløb, jf. lovforslagets § 7,
stk. 3, og bemærkningerne dertil.
Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås
indført en ny, mere enkel reguleringsordning.
Det foreslås, at grundbeløbet reguleres i
takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte,
der udarbejdes kvartalsvis.
Statsydelsen pr. 1. april 2002 vil udgøre
følgende:
grundbeløbet ´
lønindekset for 4. kvartal 2001
lønindekset for 4. kvartal
2000
Lønindekset for statsansatte var 120,3
i 4. kvartal 2000 (1. kvartal 1996 = 100).
Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås
lovfæstelse af den nuværende ordning, ifølge hvilken
Dronningen og medlemmer af det kongelige hus er omfattet af den statslige
ordning med refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms, jf.
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede nye § 1 a fastslår i
stk. 1, at civillistens hoftjenestemænd, pensionerede
hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn
efter disse har ret til pension fra staten efter de til enhver tid
gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om
tjenestemandspension og de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
Bestemmelsen omfatter også hoftjenestemænd og tidligere
hoftjenestemænd, der er fratrådt med ret til en opsat pension,
der udbetales, når pensionsbegivenheden (f.eks. alder, sygdom og
dødsfald) indtræder. Retsstillingen vil være den, at
civillisten som ansættelsesmyndighed tager sig af alle retlige forhold
under ansættelsen og i forbindelse med dennes ophør samt
beregner pension til den pågældende ved ansættelsens
ophør. Afgørelser, som efter lov om tjenestemandspension beror
på en helbredsbedømmelse, forudsættes også for
hoffets tjenestemænd truffet efter indhentet udtalelse fra det i
§ 31, stk. 2, i lov om tjenestemandspension omhandlede nævn.
Stk. 2
indebærer, at staten overtager
forpligtelsen til at afholde udgifterne til pensioner efter
tjenestemandspensionsloven til såvel nuværende pensionerede
hoftjenestemænd som nuværende og fremtidigt ansatte
hoftjenestemænd, efterhånden som de går på pension,
herunder skal have udbetalt opsat pension, samt til efterladte
ægtefæller og børn efter nævnte
hoftjenestemænd, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.
Staten overtager ikke ved forslaget nogen forpligtelse til at afholde
eventuelle udgifter til rådighedsløn.
Pensionering af tjenestemænd hos modtagere af
årpenge (det vil sige kronprins Frederik, prins Joachim og grev Ingolf)
vil fortsat være statskassen uvedkommende.
Stk. 3
indebærer, at civillisten
indbetaler et løbende pensionsbidrag til statskassen svarende til det
bidrag, som ministerier og styrelser, der beskæftiger
tjenestemænd, betaler til finanslovens § 36.
Pensionsvæsenet. Pensionsbidraget udgør for tiden 15 pct. af den
pensionsgivende løn.
Den pensionsmæssige administration vil i
øvrigt svare til administrationen i relation til ministerier og
styrelser.
Til nr. 3, 4, 5, 6, 7 og 8
For det første indebærer forslaget til
ændring af § 2 en ajourføring af listen i
stk. 1 over de slotte m.v., der er stillet til rådighed for
dronning Margrethe den Anden. Udover ajourføring som følge af
dronning Ingrids død er der tale om ændringer efter et
mageskifte i 1981, hvorefter Det Gule Palæ, Amaliegade 18, blev stillet
til rådighed for civillisten, mens staten overtog lokaler på
Christiansborg Slot. Med hensyn til Christiansborg Slot bemærkes, at
civillisten råder over De Kongelige Repræsentationslokaler
på slottet, herunder et mindre lokaleområde i
Kirkeløngangsbygningen til brug for adjudantstaben samt
køkkenfaciliteter og depotrum i kælderetagen under
repræsentationslokalerne. Derudover råder civillisten over
Christiansborg Slotskirke og Ridebaneanlægget, dog undtaget
Højesterets lokaleområde i Nordre Lige Stald, Folketingets
lokaleområde i Søndre Ridebanefløj samt Hofteatret i
Søndre Ridebanefløj. Herudover disponerer Slots- og
Ejendomsstyrelsen over enkelte depotrum samt kontor til
Statsinventariekommissionen.
Civillisten har i henhold til gammel praksis kunnet
disponere over 8 lejligheder i Frederiksholms Kanal 26 C og 26 D. Denne
praksis forventes opretholdt indtil videre. En praksis om, at civillisten har
en privilligeret adgang til at benytte Badstueslottet ved Frederiksborg Slot
og kutymer for civillistens brug af Kronborg og Frederiksborg Slot, forventes
ligeledes opretholdt.
Den eksisterende praksis om, at man i mindre omfang kan
aftale løbende justeringer mellem civillisten og staten om, hvilke
tilknyttede boliger, depoter m.v. der er stillet til rådighed,
fortsættes.
For det andet foreslås indsat en
bemyndigelsesbestemmelse i stk. 1, således at by- og
boligministeren under hensyntagen til slottenes særlige karakter
nærmere kan fastlægge, hvilke delelementer der indgår i
henholdsvis indvendig vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse,
vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift. Praksis er i dag, at
den indvendig vedligeholdelse forstås som al vedligeholdelse, der
kræves for at bevare bygningernes indre i en forsvarlig og vel
vedligeholdt stand. Denne forpligtelse omfatter f.eks gulvbelægninger,
paneler, lofter og vægge inklusiv maling, tapetsering og hvidtning m.v.
samt malermæssig vedligeholdelse af radiatorer og rør af enhver
art. Ved udvendig vedligeholdelse forstås vedligeholdelse af f.eks.
fundament, mure, tage, indvendige faste konstruktioner og gulve.
Vedligeholdelse af basisinstallationer omfatter f.eks. installationer til
forsyning med varme, vand, afløb, el, belysning, ventilation og
tv-modtagelse, fornøden brandsikring, »skal-sikring« samt vand-, gas-
og elektriske ledninger. Ved teknisk drift forstås f.eks. drift af
varmeanlæg og viceværtsfunktioner og særlig bistand i
forbindelse med repræsentative arrangementer samt visse vagt- og
opsynsopgaver. Generelt foretages der moderniseringer også indvendige
i det omfang, de eksisterende faciliteter er utidssvarende, samt
nødvendige grundlæggende restaureringsopgaver i det omfang, der
er tale om nedslidning, som ikke kan tilskrives manglende sædvanlig
vedligeholdelse.
For det tredje foreslås i stk. 3 indsat
en bemyndigelsesbestemmelse med henblik på, at by- og boligministeren
på grundlag af eksisterende praksis kan fastsætte nærmere
bestemmelser om afgrænsningen af de forbeholdte dele af haverne, hvor
civillisten afholder udgifterne.
Det bemærkes, at principperne i de nugældende
ordninger og praksis på disse områder forudsættes
opretholdt.
Den hidtil gældende praksis er
følgende:
- Staten afholder udgifter til udvendig vedligeholdelse af de slotte og
palæer, som hører under civillisten, jf. civillistelovens
§ 2, stk. 1. Til udvendig vedligeholdelse medregnes i praksis
udgifter til forsvarlig opvarmning (til »museumstemperatur«) af slotte m.v. i
de perioder, hvor de pågældende ejendomme ikke tjener som
residens.
- I henhold til en gammel praksis, der formentlig kan føres
tilbage til 1920 erne, forestår staten driften af Christiansborg Slots
repræsentationslokaler, herunder indvendig vedligeholdelse.
- Fra 1981 har staten herudover dækket udgifterne til drift og
indvendig vedligeholdelse af den del af de kongelige slotte og palæer i
henhold til § 2, stk. 1 i civillisteloven, som overvejende anvendes
til officielle og repræsentative formål.
- Efter Christiansborg Slotskirkes istandsættelse i 1997 som
følge af den store brand, er den åbnet for offentligheden ved
gratis forevisning, og der administreres efter samme praksis, som har
været gældende for repræsentationslokalerne på
Christiansborg Slot.
- For havernes vedkommende afholder civillisten udgifterne til drift
for så vidt angår de forbeholdte områder, jf.
civillistelovens § 2, stk. 3. Siden kong Frederik IX s tid har den
forbeholdte have ved Fredensborg Slot været åben for
offentligheden i en periode hver sommer, hvorfor staten har afholdt
udgifterne til driften. Med hensyn til Gråsten Slotshave
bemærkes, at haven uden for residens er åben for offentligheden,
bortset fra en mindre del, der er adskilt fra den øvrige del af haven,
men hvortil der er indblik. Også til denne del afholder staten
driftsomkostninger. Staten afholder endvidere driftsomkostninger til haven
ved repræsentationspalæet, Chr. VII s Palæ,
Amalienborg.
- Med hensyn til Sorgenfri Slot og Slotshave skal det bemærkes,
at hovedslottet er i en generelt dårlig vedligeholdsstand. Der
forestår p.t. udvendig hovedistandsættelse (tag, facader og
vinduer) med et budget på 30,5 mio. kr. Byggesagen gennemføres i
perioden 2000 2002. Da slottet ikke er beboeligt, afholder staten de
nødvendige udgifter med henblik på at sikre slot og den
forbeholdte slotshave mod yderligere forfald og sikre sammenhængen i
det samlede haveanlæg.
De nugældende ordninger bygger på en
fortolkning af civillisteloven, hvorefter civillistens forpligtelser er
begrænset til den del af statens ejendom, der rent faktisk er
forbeholdt regenten til dennes private brug og således hverken
overvejende anvendes til officielle og repræsentative formål
eller er tilgængelig for offentligheden. Denne fortolkning opretholdes
ved lovforslaget.
I det omfang den ovenfor beskrevne administration
måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges
disse for Folketingets Finansudvalg.
Til nr. 9
Forslaget indebærer en modernisering af § 3,
stk. 1, vedrørende statsinventaret. Den nuværende
affattelse af § 3, stk. 1, indeholder en henvisning til kgl.
resolution af 7. januar 1862, der fortsat er gældende, men som i vid
udstrækning er forældet. Resolutionen fastlægger bl.a.
regler om nedsættelse af en permanent kommission
(Statsinventariekommissionen), registreringspligt og udgiftsfordeling.
Således fastsættes en pligt for civillisten til at bidrage til
statsinventarets vedligeholdelse begrænset til 8.000 Rigsdaler
årligt. Den nuværende ordning indebærer, at
vedligeholdelsens omfang løbende aftales mellem civillisten og staten
(Slots- og Ejendomsstyrelsen). Civillistens bidrag til vedligeholdelse af
statsinventaret består i henhold til praksis af løn- og
materialeudgifter i forbindelse med reparationer udført på eget
snedkerværksted (i gennemsnit er der tale om ca. 600.000 kr.
årligt). De resterende udgifter til nødvendig vedligeholdelse af
statens møbler og inventar i forskellige slotte og palæer, samt
nyanskaffelser (der ikke omhandles i resolutionen), afholdes af staten (i
Finansloven for 2001 budgetteret til 1 mio. kr., hvortil kommer
rådgivning og sekretariatsbistand). Den beskrevne praksis
forudsættes opretholdt.
Endvidere foreslås i stk. 1 indsat en
bemyndigelsesbestemmelse, i henhold til hvilken by- og boligministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser på
området. Der tænkes her især på ajourføring af
det forældede regelsæt, dog således at den nævnte
principielle ordning med begrænset vedligeholdelsespligt for
civillisten opretholdes. I det omfang den ovenfor beskrevne administration
måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges
disse for Folketingets Finansudvalg.
Til nr. 10
Der foreslås i § 4, stk.3, indsat en
bemyndigelsesbestemmelse, i henhold til hvilken miljø- og
energiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser
vedrørende civillistens betaling for udgifterne i forbindelse med
jagterne, samt for betalingen af det vildt, Dronningen vil beholde. Endvidere
bemyndiges by- og boligministeren til at fastsætte nærmere
bestemmelser om civillistens betaling for andre naturalydelser af statens
ejendomme.
I henhold til gældende praksis betaler civillisten
ca. 140.000 kr. årligt for naturalydelser (grøntsager og
blomster) fra Gartneriet ved Fredensborg Slot. I forbindelse med syn- og
overleveringsforretning ved den daværende Kronprins overtagelse af
brugen af Gråsten Slotshave fra den 10. juli 1936 blev det mellem
repræsentanter for Kronprinsen og staten aftalt, at kronprinsen til
hofholdningens eget forbrug under residens kunne modtage produkter fra
Gråsten Slotshave vederlagsfrit. Produktionen af naturalydelser
på Gråsten Slot forventes udfaset.
I det omfang den ovenfor beskrevne administration
måtte indebære yderligere udgifter for staten, forelægges
disse for Folketingets Finansudvalg.
Til § 2
Til nr. 1
§ 1
ophæves som følge af
ajourføring af loven.
Til nr. 2
Med stk. 1 foreslås et ajourført
grundbeløb på 3.706.000 kr. for årpenge til kronprins
Frederik i henhold til de gældende reguleringer. Det nye
grundbeløb skal danne grundlag for den fremtidige regulering. Med
bestemmelsen i stk. 2 foreslås indført en ny, mere
enkel reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Med stk. 4 foreslås den nuværende
ordning vedrørende refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms
lovfæstet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Med stk. 1 foreslås et ajourført
grundbeløb på 2.258.000 kr. for årpenge til prins Joachim
i henhold til de gældende reguleringer. Det nye grundbeløb skal
danne grundlag for den fremtidige regulering. Med bestemmelsen i
stk. 2 foreslås indført en ny, mere enkel
reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf. bemærkningerne
til § 1, nr. 1.
Med stk. 4 foreslås den nuværende
ordning vedrørende refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms
lovfæstet, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 1.
Til § 4
Loven har i dag alene relevans for grev Ingolf og
ajourføres i overensstemmelse hermed.
Med stk. 1 foreslås et aktuelt
grundbeløb for årpenge til grev Ingolf i henhold til de
gældende reguleringer. Det nye grundbeløb på 1.075.000 kr.
skal danne grundlag for den fremtidige regulering. Med bestemmelsen i
stk. 2 foreslås indført en ny, mere enkel
reguleringsmekanisme svarende til civillistelovens, jf. bemærkningerne
til § 1, nr. 1.
Til § 5
Forslaget om ophævelse af hofpensionsloven er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved bestemmelser om
udbetaling af pension til civillistens tjenestemænd foreslås
indsat i civillisteloven.
Til § 6
Det foreslås, at lov om årpenge til dronning
Ingrid ophæves.
Bortfaldet af årpengeudbetalingen til dronning
Ingrid vil medføre en nedsættelse af bevillingen på
finanslovens § 2, der delvis vil blive modsvaret af en forhøjelse
af ydelsen til civillisten på baggrund af civillistens overtagelse af
dele af Amalienborg og Fredensborg Slot og de økonomiske forpligtelser
i den forbindelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger om lovforslagets administrative og økonomiske
konsekvenser m.v.
Til § 7
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
I stk. 2 foreslås, at bestemmelserne om
indførelsen af nye grundbeløb og reguleringsordninger skal have
virkning fra den 1. januar 2002, jf. stk. 3 og 4 samt
bemærkningerne hertil. Samtidig indebærer bestemmelsen, at
statskassen overtager civillistens pensionsforpligtelser pr. 1. januar 2002,
og at civillisten fra samme dato betaler pensionsbidrag til statskassen.
Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at
statens ydelser til civillisten, kronprins Frederik, prins Joachim og grev
Ingolf i perioden 1. januar - 31. marts 2002 vil blive fastsat på
grundlag af de nye grundbeløb reguleret svarende til udviklingen i
Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte i perioden fra 4.
kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.
Statens ydelser pr. 1. januar 2002 vil udgøre
følgende:
grundbeløbet ´
lønindekset for 3. kvartal 2001
lønindekset for 4. kvartal
2000
Det foreslås i stk. 4
endvidere, at de nye reguleringsbestemmelser vedrørende statens
ydelse til Dronningen og årpenge til medlemmer af det kongelige hus
første gang anvendes i forbindelse med fastsættelsen af
ydelserne pr. 1. april 2002.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens
civilliste foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
§ 1.
Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens
civilliste fastsættes med et grundbeløb af 8.026.000 kr.
årlig.
»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens
civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der
udgør 51.100.000 kr.
Stk. 2.
Når der sker generel ændring af
tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af
grundbeløbet.
Stk. 2.
Statens ydelse udgør grundbeløbet
reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks
Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til
lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker
på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i
året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på
baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i
året for reguleringen.
Stk. 3.
Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2,
forhøjes eller nedsættes med tre procent for hver fulde tre
points udsving i reguleringspristallet ud over 100. Reguleringspristallet
for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene
henholdsvis 1. april 30. september og 1. oktober 31. marts. Eventuelle
overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 3.
Ydelsen udbetales månedlig forud.
Stk. 4.
Ydelsen udbetales månedligt forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til
enhver tid gældende momssats.«
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede
hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn
efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid
gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om
tjenestemandspension.
Stk. 2
. Staten afholder udgifter til pension i henhold til
stk. 1.
Stk. 3.
Civillisten indbetaler til statskassen et
pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier
og styrelser.«
§ 2.
Under civillisten hører følgende
palæer og slotte m.m.:
3.
§ 2, stk. 1, nr. 1, affattes
således:
1) De fire palæer på Amalienborg. Af disse palæer er
dog Frederik den Ottendes palæ afgivet til dronning Ingrid og vil
således først til sin tid overgå til civillisten.
»1) De fire palæer på Amalienborg.«
4.
§ 2, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
2) Den del af Christiansborg Slot, som hørte under civillisten
ved kong Frederik den Niendes død.
»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige
repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«
5.
§ 2, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
4) Fredensborg Slot, hvoraf dog Gl. Kavalerbygning efter eventuel
ombygning stilles til rådighed for dronning Ingrid. Denne bygning vil
således først til sin tid igen overgå til
civillisten.
»4) Fredensborg Slot.«
6.
I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 8:
»8) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).«
7.
§ 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
I overensstemmelse med de hidtil gældende
bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte
palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af
staten.
»I overensstemmelse med de hidtil gældende
bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte
palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af
staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og
palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk
drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse,
vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«
8.
I § 2, stk. 3, indsættes som 3.
pkt.:
Stk. 3.
De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele af
haverne ved palæerne og slottene overleveres ligeledes til dronning
Margrethes civilliste. Civillisten afholder udgifterne til drift og
vedligeholdelse af de nævnte dele af haverne.
»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
herom.«
9.
§ 3, stk. 1, affattes således:
§ 3.
For det såkaldte statsinventar, dvs. statens
møbler og inventarier i forskellige slotte og palæer,
gælder den ordning, der er foreskrevet ved kgl. resolution af 7. januar
1862. Det påhviler civillisten årligt at betale det beløb,
som er nødvendigt til statsinventarets vedligeholdelse og fornyelse
efter den nævnte ordning.
»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens
møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer,
gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning
påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige
vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser herom.«
§ 4.
Dronningen har lovmæssig jagtret på de staten
tilhørende arealer, der blev administreret af direktoratet for
statsskovbruget ved ikrafttrædelsen af lov af 4. juni 1947 om kong
Frederik den Niendes civilliste. Dette gælder dog ikke de arealer,
hvorpå kongen tidligere har tilladt landbrugsministeren at disponere
over jagten. Dronningen har endvidere lovmæssig jagtret på de
staten tilhørende søer, som på det nævnte tidspunkt
hørte under domænerne.
10.
I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i
forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og
boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om
civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«
Stk. 2
. Civillisten afholder alle udgifter i forbindelse med
jagterne. Det vildt, som dronningen vil beholde, såvel som andre
naturalydelser af statens ejendomme betales af civillisten.
§ 2
I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik
foretages følgende ændringer:
§ 1.
For kronprins Frederik fastsættes fra det tidspunkt
at regne, da Hans kongelige Højhed fylder 18 år, en
årpenge med et grundbeløb af 920.000 kr.
1.
§ 1 ophæves.
Stk. 2.
Beløbet forhøjes eller nedsættes
med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i
reguleringspristallet for januar måned (reguleringspristal januar 1980
= 100). Reguleringen sker fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle
overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juni
1986 månedligt forud.
2.
§ 2 affattes således:
§ 2.
Fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige
Højhed får selvstændig bolig, fastsættes en
årpenge med et grundbeløb af 2.100.000 kr.
»§ 2. For kronprins Frederik fastsættes en årpenge
med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.
Stk. 2.
Sker der generel ændring af
tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af
grundbeløbet.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2,
forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points'
udsving ud over 151 i reguleringspristallet (reguleringspristal januar 1980 =
100). Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved
reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1.
oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til
næste regulering.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
Stk. 4.
Ydelsen udbetales månedligt forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende
til den til enhver tid gældende momssats.«
§ 3
I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige
Højhed Prins Joachim foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
§ 1.
Statens ydelse til prins Joachim fastsættes med et
årligt grundbeløb af 2.000.000 kr.
»§ 1. For prins Joachim fastsættes en årpenge med
et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.
Stk. 2.
Den del af grundbeløbet, der dækker
lønudgifter, reguleres pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i statens tjenestemandslønninger. Den øvrige del af
grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med 1 procent for
hver fulde 3 points udsving ud over 296 i nettoprisindekset for juli
måned 1995. (Nettoprisindeks januar 1975 = 100). Nettoprisindekset for
januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene
henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle
overskydende point henstår til næste regulering.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales fra den 1.
januar 1996 månedligt forud.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
Stk. 4.
Der ydes refusion af udgifter til
ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt
gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt
begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende
til den til enhver tid gældende momssats.«
§ 4
I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det
kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages
følgende ændringer:
1.
§§ 1- 3 ophæves og i stedet
indsættes:
§ 1
. For arveprins Knud fastsættes en årpenge med
et grundbeløb af 150.000 kr., hvortil kommer et beløb af 47.500
kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene
forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points
udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned.
Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle
overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juli
1953 at regne med 1/12 månedlig og forud for hver måneds
begyndelse.
Stk. 3.
Sålænge Hans Kongelige Højhed
oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for
statstjeneste.
§ 2
. Skulle ægteskabet mellem arveprins Knud og
arveprinsesse Caroline-Mathilde opløses ved Hans Kongelige
Højheds død, tillægges der Hendes Kongelige Højhed
en årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse.
Stk. 2.
Er ved den længstlevende ægtefælles
død flere af de i ægteskabet mellem arveprins Knud og
arveprinsesse Caroline-Mathilde fødte børn under 21 år,
tillægges der hvert af disse børn en ligelig andel i en
årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse. Efterlader
ægtefællerne sig alene eet barn under 21 år,
tillægges der dette en årpenge af den i § 3 fastsatte
størrelse. Retten til at oppebære årpenge bortfalder for
hvert barns vedkommende ved det fyldte 21. år, jfr. dog § 3.
§ 3
. For prins Ingolf fastsættes en årpenge
med et grundbeløb af 75.000 kr., hvortil kommer et beløb af
23.750 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer.
Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver
fulde 3 points udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar
måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april.
Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.
»§ 1. For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et
årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udbetales fra den 1. marts
1961 at regne med 1/12 månedlig og forud ved hver måneds
begyndelse.
Stk. 2.
Årpengebeløbet udgør
grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med
udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte.
Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000.
Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen.
Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i
lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3.
Sålænge Hans Højhed oppebærer
årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for
statstjeneste.
Stk. 3.
Årpengebeløbet udbetales månedligt
forud.
§ 2.
Sålænge grev Ingolf oppebærer
årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for
statstjeneste.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 28. maj 2001
- Lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 8. juni 2001
- Skriftlig fremsættelse (18. april 2001) - L 223 Retsinformation · 18. april 2001
- Forslag til Lov om kong Frederik den Tiendes civilliste Retsinformation · 11. april 2024
- Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset Retsinformation · 5. oktober 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte Retsinformation · 26. juli 2001