Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

2000/1 TBL 205Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget18. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 16. maj 2001

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol

hermed samt dispensation vedrørende restprodukter fra elproducerende

anlæg m.v.)

[af

miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Kim Behnke (UP) har stillet 1 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.

behandling den 5. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning

den 2. maj 2001. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. maj 2001,

hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Det Energipolitiske

Udvalg.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 2 spørgsmål til miljø- og energiministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets

spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.

Læs alt

3. Indstillinger

Et mindretal i udvalget (S, SF, CD og RV)

indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det

foreligger efter 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og Kim Behnke

(UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse og vil stemme hverken for eller imod det

stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse og vil stemme imod det stillede

ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var

på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom

på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle

et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (Kim Behnke (UP)), tiltrådt af et

mindretal (V og KF):

Til § 1

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 8 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 3-8 gælder kun for elforbrugere,

der fuldt ud ejer et elproduktionsanlæg, hvorfra de direkte forsynes,

og som ligger på forbrugsstedet. Såfremt særlige hensyn

tilsiger det, kan miljø- og energiministeren dog godkende, at

bestemmelserne i stk. 3-8 og regler udstedt i medfør heraf skal

gælde for en elforbruger, selv om denne ikke fuldt ud ejer et

sådant elproduktionsanlæg.««

[Dispensation fra ejerkravet]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 275 i

folketingsåret 1999-2000 var det en klar forudsætning, at

reglerne i elforsyningslovens § 8 a om egenproducenters forpligtelse til at

aftage miljøvenlig energi m.m. kun skulle gælde for

elforbrugere, der selv fuldt ud ejer et elproduktionsanlæg, hvorfra de

forsynes, og som ligger på forbrugsstedet (egenproducenter). Dette

fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til L 275, § 1, ad stk.

3-5.

Der kan imidlertid være situationer, hvor

særlige hensyn tilsiger, at reglerne tillige bør gælde for

elforbrugere, der forsynes direkte fra et elproduktionsanlæg, der

ligger på forbrugsstedet, men som helt eller delvis ejes af en anden

end elforbrugeren. Med det foreslåede § 8 a, stk. 9, gives

miljø- og energiministeren derfor en adgang til at kunne dispensere

fra ejerkravet.

Martin Glerup (S)

fmd.

Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)

Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL)

Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)

Helga Moos (V) Kim Andersen (V)

Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF)

Aase D. Madsen (DF) nfmd.

Kim Behnke (UP)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205 omdelt efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

26

Betænkning afgivet den 2. maj 2001

27

Svar på spm. 18, om værnsreglen skulle have den virkning, at

virksomheder med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt fra at udnytte

nettoprincippet, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 19 om at stille eller som teknisk bistand udarbejde

ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren

28

1. udkast til tillægsbetænkning

29

Spm. 20 om dispensation fra 100 pct.-reglen, til miljø- og

energiministeren

Spm. 21 om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, til

miljø- og energiministeren

30

Svar på spm. 20 om dispensation fra 100 pct.-reglen, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 21 om teknisk bistand til at udarbejde et

ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren

31

2. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og miljø- og

energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, KF og

Kim Behnke (UP).

Spørgsmål 18:

Folketinget vedtog i folketingsåret 1999-2000

lovforslag nr. L 275, som senere er bekendtgjort som lov nr. 448 af 31. maj

2000.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget

til § 1, ad stk. 3-5: »Det vil

imidlertid blive gjort til en betingelse for anvendelse af nettoprincippet,

at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af elforbrugeren, og at

elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet, jf. lovens

§ 5, således at den producerede elektricitet direkte, fysisk anvendes

til dækning af egenproducentens eget elforbrug.« Bemærkningerne om 100 pct. ejerskab var medtaget

som en værnsregel for at undgå, at f.eks. boligselskaber eller

lignende ville være omfattet af bestemmelserne. Imidlertid har der vist

sig problemer for virksomheder med koncernstruktur og dermed ejerskaber, der

ikke nødvendigvis er 100 pct., eller virksomheder, hvor man har ladet

et andet firma stå for etableringen af anlægget. Der kan i disse

situationer være tale om en finansieringsmetode, som ikke giver 100

pct. ejerskab.

Er ministeren enig i, at værnsreglen ikke skulle

have den virkning, at virksomheder med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt

fra at udnytte reglen om nettoprincippet?

Svar:

Der har blandt forligspartierne været enighed om, at

egenproducenter af elektricitet skal have mulighed for at opnå

reduktion i pligten til at aftage miljøvenlig elektricitet. Der er

ligeledes enighed om, at egenproducenter kun skal bidrage til

pristillæg til vedvarende energi i forhold til deres netto-elforbrug.

Argumentationen for denne begunstigelse har bl.a været, at en

virksomhed, der anvender elektricitet, som den selv producerer, ikke burde

have samme pligt til at købe miljøvenlig el fra nettet som

andre forbrugere. Det har således været forudsat, at

elproducenten og elforbrugeren er samme person (egenproducent), hvilket

også afspejler sig i de lovbemærkninger, hvortil der henvises i

spørgsmålet.

Som udgangspunkt er jeg betænkelig ved at

ændre på dette krav. For det første mener jeg, at

argumentationen for overhovedet at tillade en begunstigelse af

egenproducenterne herved svækkes. Hvorfor skal eksempelvis en

virksomhed, der forsynes med el fra et minikraftvarmeanlæg, som et

andet kommercielt selskab ejer og har opstillet på virksomhedens grund,

have gunstigere betingelser end alle andre virksomheder eller forbrugere? Der

er jo ikke tale om, at virksomheden selv producerer el, men alene tale om, at

der er placeret et elproduktionsanlæg direkte på virksomhedens

grund.

Hertil kommer, at man må forudse, at den

økonomiske fordel ved at anvende nettoafregning i så fald vil

kunne blive delt mellem elforbrugeren og elproducenten. Hvis

ejerbegrænsningen blev ophævet som foreslået, ville der

være mulighed for, at kommercielle selskaber kunne anbringe små

evt. mobile kraftvarmeanlæg på en virksomheds grund, og det

ville i så fald være naturligt for elforbrugeren og elproducenten

at dele den økonomiske fordel ved at kunne anvende nettoafregning. En

sådan udvikling ville være uheldig, og hertil kommer, at de

øvrige elproducenter ville blive påført en ikke helt fair

konkurrence.

Endvidere kan en ophævelse af ejerkravet give

anledning til en række andre afgrænsningsproble-mer,

således som det også er nævnt i spørgsmålet.

Det måtte således sikres, at vi ikke med den foreslåede

ændring åbner op for, at eksempelvis boligselskaber eller

lignende kan etablere egenproduktion, der direkte forsyner en række

boliger, og herved få reduktion i beboernes betaling til vedvarende

energi. Jeg minder igen om, at de udgifter til den vedtagne udbygning med

vedvarende energi, som egenproducenter fritages for, skal betales af de

øvrige virksomheder og elforbrugere.

Endelig vil jeg gerne nævne, at det ikke efter

elforsyningsloven er et krav for anvendelse af nettoafregning, at

elforbrugeren og elproducenten juridisk set skal være samme person. Det

er alene et krav, at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af

elforbrugeren. De i spørgsmålet nævnte

lovbemærkninger udelukker efter min opfattelse ikke, at

elproduktionsanlægget placeres i et selskab, såfremt dette

selskab er 100 pct. ejet af elforbrugeren. De gældende regler skulle

derfor normalt ikke skabe problemer for virksomheder med en koncernstruktur,

idet jeg herved forudsætter, at den elforbrugende del af virksomheden

er ejer af det selskab, hvori elproduktionsanlægget er beliggende.

Skulle der være situationer, hvor dette ikke er tilfældet,

må virksomheden, hvis den vil anvende nettoafregning, foretage en

omstrukturering for at tage højde for lovgivningen på dette

punkt.

Spørgsmål 19:

Vil ministeren stille eller som teknisk bistand

udarbejde et ændringsforslag, som kan løse problemet, der er

opstået i forbindelse med bemærkningen om 100 pct. ejerskab? En

sådan ny bestemmelse kan jo fortsat indeholde en værnsregel,

f.eks. således at ministeren bemyndiges til at træffe konkrete

afgørelser for de virksomheder, som er kommet i klemme.

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af

spørgsmål 18, finder jeg ikke, at der er grundlag for at

ophæve kravet om, at det er en betingelse for netto-afregning, at

elforbrugeren er ejer af elproduktionsanlægget. Ud over teknisk bistand

er jeg ikke rede til at støtte et sådant

ændringsforslag.

Spørgsmål 20:

Ad ministerens svar på spørgsmål 18 og

19, jf. L 205 bilag 27.

For at undgå et eventuelt misbrug af en lempelse af

100 pct.-reglen, finder ministeren da ikke, at en anvendelig model vil

være, at virksomheder med særlige ejerstrukturer gives mulighed

for at søge ministeren (Energistyrelsen) om dispensation fra 100

pct.-reglen? En sådan mulighed vil fjerne utilsigtede hindringer og

samtidig være et værn mod, at der åbnes for misbrug af

reglen.

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af

spørgsmål 18 og 19 (L 205 bilag 27), finder jeg ikke, at der

er grundlag for at ophæve kravet om, at det er en betingelse for

netto-afregning, at elforbrugeren er ejer af elproduktionsanlægget. Jeg

kan derfor ikke støtte et sådant ændringsforslag, og er i

øvrigt af den opfattelse, at et sådant ændringsforslag i

givet fald måtte drøftes nærmere i elreformkredsen.

Spørgsmål 21:

Ministeren bedes som teknisk bistand udarbejde et

ændringsforslag, hvorefter der åbnes for, at virksomheder, som

på grund af særlig ejerstruktur m.v. er kommet i klemme med 100

pct.-reglen, kan søge miljø- og energiministeren

subsidiært Energistyrelsen om lov til at fravige 100 pct.-reglen.

Svar:

Som teknisk bistand fremsender jeg et udkast til et

ændringsforslag, som indeholder den ønskede adgang for

ministeren til i konkrete tilfælde at fravige kravet om, at det er en

betingelse for netto-afregning, at elforbrugeren er ejer af

elproduktionsanlægget. Jeg henviser i øvrigt til de

bemærkninger til dette forslag, som jeg har anført i min

besvarelse af spørgsmål 20.

Ændringsforslag

Af

I § 8 a indsættes som stk. 9:

»

Bestemmelserne i stk. 3-8

gælder kun for elforbrugere, der fuldt ud ejer et

elproduktionsanlæg, hvorfra de direkte forsynes, og som ligger på

forbrugsstedet. Såfremt særlige hensyn tilsiger det, kan

miljø- og energiministeren dog godkende, at bestemmelserne i stk. 3-8

og regler udstedt i medfør heraf skal gælde for en elforbruger,

selv om denne ikke fuldt ud ejer et sådant

elproduktionsanlæg.«

[Dispensation fra ejerkravet]

Bemærkninger

Til nr. 6.

»

Ved

vedtagelsen af lovforslag nr. L 275 i folketingsåret 1999-2000 var det

en klar forudsætning, at reglerne i elforsyningslovens § 8 a om

egenproducenters forpligtelse til at aftage miljøvenlig energi m.m.

kun skulle gælde for elforbrugere, der selv fuldt ud ejer et

elproduktionsanlæg, hvorfra de forsynes, og som ligger på

forbrugsstedet (egenproducenter). Dette fremgår udtrykkeligt af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, ad stk. 3-5.

Der kan imidlertid være situationer, hvor

særlige hensyn tilsiger, at reglerne tillige bør gælde for

elforbrugere, der forsynes direkte fra et elproduktionsanlæg, der

ligger på forbrugsstedet, men som helt eller delvis ejes af en anden

end elforbrugeren. Med den foreslåede § 8 a, stk. 9, gives

miljø- og energiministeren derfor en adgang til at kunne dispensere

fra ejerkravet.«

Lignende dokumenter