Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 16. maj 2001
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om miljøbeskyttelse
(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol
hermed samt dispensation vedrørende restprodukter fra elproducerende
anlæg m.v.)
[af
miljø- og energiministeren (Svend Auken)]
1. Ændringsforslag
Kim Behnke (UP) har stillet 1 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.
behandling den 5. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget afgav betænkning
den 2. maj 2001. Lovforslaget var til 2. behandling den 8. maj 2001,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Det Energipolitiske
Udvalg.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 2 spørgsmål til miljø- og energiministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets
spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå er optrykt i bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Læs alt
3. Indstillinger
Et mindretal i udvalget (S, SF, CD og RV)
indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det
foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (V, KF og Kim Behnke
(UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til forkastelse og vil stemme hverken for eller imod det
stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse og vil stemme imod det stillede
ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var
på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom
på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle
et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (Kim Behnke (UP)), tiltrådt af et
mindretal (V og KF):
Til § 1
1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 8 a indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 3-8 gælder kun for elforbrugere,
der fuldt ud ejer et elproduktionsanlæg, hvorfra de direkte forsynes,
og som ligger på forbrugsstedet. Såfremt særlige hensyn
tilsiger det, kan miljø- og energiministeren dog godkende, at
bestemmelserne i stk. 3-8 og regler udstedt i medfør heraf skal
gælde for en elforbruger, selv om denne ikke fuldt ud ejer et
sådant elproduktionsanlæg.««
[Dispensation fra ejerkravet]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 275 i
folketingsåret 1999-2000 var det en klar forudsætning, at
reglerne i elforsyningslovens § 8 a om egenproducenters forpligtelse til at
aftage miljøvenlig energi m.m. kun skulle gælde for
elforbrugere, der selv fuldt ud ejer et elproduktionsanlæg, hvorfra de
forsynes, og som ligger på forbrugsstedet (egenproducenter). Dette
fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til L 275, § 1, ad stk.
3-5.
Der kan imidlertid være situationer, hvor
særlige hensyn tilsiger, at reglerne tillige bør gælde for
elforbrugere, der forsynes direkte fra et elproduktionsanlæg, der
ligger på forbrugsstedet, men som helt eller delvis ejes af en anden
end elforbrugeren. Med det foreslåede § 8 a, stk. 9, gives
miljø- og energiministeren derfor en adgang til at kunne dispensere
fra ejerkravet.
Martin Glerup (S)
fmd.
Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)
Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)
Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)
Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL)
Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)
Helga Moos (V) Kim Andersen (V)
Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF)
Aase D. Madsen (DF) nfmd.
Kim Behnke (UP)
Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 205 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
26
Betænkning afgivet den 2. maj 2001
27
Svar på spm. 18, om værnsreglen skulle have den virkning, at
virksomheder med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt fra at udnytte
nettoprincippet, fra miljø- og energiministeren
Svar på spm. 19 om at stille eller som teknisk bistand udarbejde
ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren
28
1. udkast til tillægsbetænkning
29
Spm. 20 om dispensation fra 100 pct.-reglen, til miljø- og
energiministeren
Spm. 21 om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, til
miljø- og energiministeren
30
Svar på spm. 20 om dispensation fra 100 pct.-reglen, fra
miljø- og energiministeren
Svar på spm. 21 om teknisk bistand til at udarbejde et
ændringsforslag, fra miljø- og energiministeren
31
2. udkast til tillægsbetænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og miljø- og
energiministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, KF og
Kim Behnke (UP).
Spørgsmål 18:
Folketinget vedtog i folketingsåret 1999-2000
lovforslag nr. L 275, som senere er bekendtgjort som lov nr. 448 af 31. maj
2000.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget
til § 1, ad stk. 3-5: »Det vil
imidlertid blive gjort til en betingelse for anvendelse af nettoprincippet,
at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af elforbrugeren, og at
elproduktionsanlægget er beliggende på forbrugsstedet, jf. lovens
§ 5, således at den producerede elektricitet direkte, fysisk anvendes
til dækning af egenproducentens eget elforbrug.« Bemærkningerne om 100 pct. ejerskab var medtaget
som en værnsregel for at undgå, at f.eks. boligselskaber eller
lignende ville være omfattet af bestemmelserne. Imidlertid har der vist
sig problemer for virksomheder med koncernstruktur og dermed ejerskaber, der
ikke nødvendigvis er 100 pct., eller virksomheder, hvor man har ladet
et andet firma stå for etableringen af anlægget. Der kan i disse
situationer være tale om en finansieringsmetode, som ikke giver 100
pct. ejerskab.
Er ministeren enig i, at værnsreglen ikke skulle
have den virkning, at virksomheder med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt
fra at udnytte reglen om nettoprincippet?
Svar:
Der har blandt forligspartierne været enighed om, at
egenproducenter af elektricitet skal have mulighed for at opnå
reduktion i pligten til at aftage miljøvenlig elektricitet. Der er
ligeledes enighed om, at egenproducenter kun skal bidrage til
pristillæg til vedvarende energi i forhold til deres netto-elforbrug.
Argumentationen for denne begunstigelse har bl.a været, at en
virksomhed, der anvender elektricitet, som den selv producerer, ikke burde
have samme pligt til at købe miljøvenlig el fra nettet som
andre forbrugere. Det har således været forudsat, at
elproducenten og elforbrugeren er samme person (egenproducent), hvilket
også afspejler sig i de lovbemærkninger, hvortil der henvises i
spørgsmålet.
Som udgangspunkt er jeg betænkelig ved at
ændre på dette krav. For det første mener jeg, at
argumentationen for overhovedet at tillade en begunstigelse af
egenproducenterne herved svækkes. Hvorfor skal eksempelvis en
virksomhed, der forsynes med el fra et minikraftvarmeanlæg, som et
andet kommercielt selskab ejer og har opstillet på virksomhedens grund,
have gunstigere betingelser end alle andre virksomheder eller forbrugere? Der
er jo ikke tale om, at virksomheden selv producerer el, men alene tale om, at
der er placeret et elproduktionsanlæg direkte på virksomhedens
grund.
Hertil kommer, at man må forudse, at den
økonomiske fordel ved at anvende nettoafregning i så fald vil
kunne blive delt mellem elforbrugeren og elproducenten. Hvis
ejerbegrænsningen blev ophævet som foreslået, ville der
være mulighed for, at kommercielle selskaber kunne anbringe små
evt. mobile kraftvarmeanlæg på en virksomheds grund, og det
ville i så fald være naturligt for elforbrugeren og elproducenten
at dele den økonomiske fordel ved at kunne anvende nettoafregning. En
sådan udvikling ville være uheldig, og hertil kommer, at de
øvrige elproducenter ville blive påført en ikke helt fair
konkurrence.
Endvidere kan en ophævelse af ejerkravet give
anledning til en række andre afgrænsningsproble-mer,
således som det også er nævnt i spørgsmålet.
Det måtte således sikres, at vi ikke med den foreslåede
ændring åbner op for, at eksempelvis boligselskaber eller
lignende kan etablere egenproduktion, der direkte forsyner en række
boliger, og herved få reduktion i beboernes betaling til vedvarende
energi. Jeg minder igen om, at de udgifter til den vedtagne udbygning med
vedvarende energi, som egenproducenter fritages for, skal betales af de
øvrige virksomheder og elforbrugere.
Endelig vil jeg gerne nævne, at det ikke efter
elforsyningsloven er et krav for anvendelse af nettoafregning, at
elforbrugeren og elproducenten juridisk set skal være samme person. Det
er alene et krav, at elproduktionsanlægget er 100 pct. ejet af
elforbrugeren. De i spørgsmålet nævnte
lovbemærkninger udelukker efter min opfattelse ikke, at
elproduktionsanlægget placeres i et selskab, såfremt dette
selskab er 100 pct. ejet af elforbrugeren. De gældende regler skulle
derfor normalt ikke skabe problemer for virksomheder med en koncernstruktur,
idet jeg herved forudsætter, at den elforbrugende del af virksomheden
er ejer af det selskab, hvori elproduktionsanlægget er beliggende.
Skulle der være situationer, hvor dette ikke er tilfældet,
må virksomheden, hvis den vil anvende nettoafregning, foretage en
omstrukturering for at tage højde for lovgivningen på dette
punkt.
Spørgsmål 19:
Vil ministeren stille eller som teknisk bistand
udarbejde et ændringsforslag, som kan løse problemet, der er
opstået i forbindelse med bemærkningen om 100 pct. ejerskab? En
sådan ny bestemmelse kan jo fortsat indeholde en værnsregel,
f.eks. således at ministeren bemyndiges til at træffe konkrete
afgørelser for de virksomheder, som er kommet i klemme.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 18, finder jeg ikke, at der er grundlag for at
ophæve kravet om, at det er en betingelse for netto-afregning, at
elforbrugeren er ejer af elproduktionsanlægget. Ud over teknisk bistand
er jeg ikke rede til at støtte et sådant
ændringsforslag.
Spørgsmål 20:
Ad ministerens svar på spørgsmål 18 og
19, jf. L 205 bilag 27.
For at undgå et eventuelt misbrug af en lempelse af
100 pct.-reglen, finder ministeren da ikke, at en anvendelig model vil
være, at virksomheder med særlige ejerstrukturer gives mulighed
for at søge ministeren (Energistyrelsen) om dispensation fra 100
pct.-reglen? En sådan mulighed vil fjerne utilsigtede hindringer og
samtidig være et værn mod, at der åbnes for misbrug af
reglen.
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af
spørgsmål 18 og 19 (L 205 bilag 27), finder jeg ikke, at der
er grundlag for at ophæve kravet om, at det er en betingelse for
netto-afregning, at elforbrugeren er ejer af elproduktionsanlægget. Jeg
kan derfor ikke støtte et sådant ændringsforslag, og er i
øvrigt af den opfattelse, at et sådant ændringsforslag i
givet fald måtte drøftes nærmere i elreformkredsen.
Spørgsmål 21:
Ministeren bedes som teknisk bistand udarbejde et
ændringsforslag, hvorefter der åbnes for, at virksomheder, som
på grund af særlig ejerstruktur m.v. er kommet i klemme med 100
pct.-reglen, kan søge miljø- og energiministeren
subsidiært Energistyrelsen om lov til at fravige 100 pct.-reglen.
Svar:
Som teknisk bistand fremsender jeg et udkast til et
ændringsforslag, som indeholder den ønskede adgang for
ministeren til i konkrete tilfælde at fravige kravet om, at det er en
betingelse for netto-afregning, at elforbrugeren er ejer af
elproduktionsanlægget. Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger til dette forslag, som jeg har anført i min
besvarelse af spørgsmål 20.
Ændringsforslag
Af
I § 8 a indsættes som stk. 9:
»
Bestemmelserne i stk. 3-8
gælder kun for elforbrugere, der fuldt ud ejer et
elproduktionsanlæg, hvorfra de direkte forsynes, og som ligger på
forbrugsstedet. Såfremt særlige hensyn tilsiger det, kan
miljø- og energiministeren dog godkende, at bestemmelserne i stk. 3-8
og regler udstedt i medfør heraf skal gælde for en elforbruger,
selv om denne ikke fuldt ud ejer et sådant
elproduktionsanlæg.«
[Dispensation fra ejerkravet]
Bemærkninger
Til nr. 6.
»
Ved
vedtagelsen af lovforslag nr. L 275 i folketingsåret 1999-2000 var det
en klar forudsætning, at reglerne i elforsyningslovens § 8 a om
egenproducenters forpligtelse til at aftage miljøvenlig energi m.m.
kun skulle gælde for elforbrugere, der selv fuldt ud ejer et
elproduktionsanlæg, hvorfra de forsynes, og som ligger på
forbrugsstedet (egenproducenter). Dette fremgår udtrykkeligt af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, ad stk. 3-5.
Der kan imidlertid være situationer, hvor
særlige hensyn tilsiger, at reglerne tillige bør gælde for
elforbrugere, der forsynes direkte fra et elproduktionsanlæg, der
ligger på forbrugsstedet, men som helt eller delvis ejes af en anden
end elforbrugeren. Med den foreslåede § 8 a, stk. 9, gives
miljø- og energiministeren derfor en adgang til at kunne dispensere
fra ejerkravet.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 4. maj 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning (Markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, fremme af vindmølleudbygning, anvendelse af brændsler i kraft-varme-værker m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004
- Skriftlig fremsættelse (28. marts 2001) - L 205 Retsinformation · 28. marts 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse Retsinformation · 31. maj 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion Retsinformation · 17. juni 1999
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning (Sikring af uafhængighed i den overordnede infrastruktur, ændring af kapitalbegreber, privat ankenævn på energiforsyningsområdet m.v.) Retsinformation · 8. juni 2004