Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

2000/1 LSV 205Lovforslag som vedtagetFolketinget31. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

22. maj 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning

og

lov om miljøbeskyttelse

(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol

hermed samt

dispensation vedrørende restprodukter fra elproducerende anlæg

m.v.)

§ 1

I lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som senest ændret ved

§ 1 i lov nr. 1277 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 8, stk. 6, affattes således:

»

Stk. 6. Såfremt

der i medfør af § 59 a ydes pristillæg, opkræver

netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder omkostningerne til

disse hos elforbrugerne efter de i stk. 5 fastsatte principper.«

2.

I § 8 indsættes som stk. 7:

»

Stk. 7. Den

afregningspris, som de systemansvarlige virksomheder yder, jf. § 9, stk. 1,

til decentrale kraftvarmeanlæg, som ejes af elproduktionsvirksomheder,

der råder over en kapacitet på over 150 MW, opkræves indtil

den 1. januar 2004 således, at den del af prisen, som overstiger den

Læs alt

efter § 59 a, stk. 9, fastsatte markedspris, opkræves hos elforbrugerne

efter de principper, som er angivet i stk. 5. For perioden indtil 1. juli

2001 anvendes dog en markedspris på 13 øre pr. kWh.«

3.

I § 8 a, stk. 3, indsættes efter »§ 8, stk. 1,«: »og til at

betale pristillæg som nævnt i § 59 a,«.

4.

§ 8 a, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7.

Miljø- og energiministeren kan

efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af

ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter stk. 4, ved

salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del

af sin elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af

elektricitet.«

5.

I § 8 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler for varslingsfrister for forbrugere, der ønsker

at lade deres pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne

efter stk. 3 og 4, samt regler for, hvorledes elforbruget og elproduktionen

skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af

elproducenten.«

6.

I § 58, stk. 3, udgår »herunder særlige pristillæg,«.

7.

I § 59, stk. 1, indsættes efter »teknologier«: », anlægsstørrelser og brændsler

«.

8.

Efter § 59 indsættes før overskriften til §§

60-63:

»

§ 59 a. Denne

bestemmelse gælder kun for VE-elektricitet produceret på

anlæg, der er opført eller ombygget som følge af

pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere

gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med

energiministeren. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der helt

eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i

stk. 1 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som

fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage

tilskud efter lov om elproduktionstilskud. Producenterne er ikke berettigede

til den i § 56 nævnte balanceringsydelse, og elproduktionen er ikke

omfattet af den i § 57 nævnte aftageforpligtelse. De systemansvarlige

virksomheder skal sikre, at VE-elektricitet fra anlæg omfattet af stk.

1 på linje med øvrig VE-elektricitet i tilfælde af

netbegrænsninger får prioriteret adgang til det kollektive

elforsyningsnet.

Stk. 3. For elektricitet produceret på

vindkraftanlæg på land eller på havet, jf. § 16, omfattet

af stk. 1, som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et

pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at

producere på vindkraftanlægget. Pristillægget

fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte

markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget

kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over

året.

Stk. 4. For elektricitet produceret af et

vindkraftanlæg på land omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet

efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes

således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen

udgør 33 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60.

Stk. 5. For elektricitet omfattet af stk. 1 produceret

på vindkraftanlæg på havet og nettilsluttet efter den 1.

januar 2000 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at

dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3

øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60, samt et beløb

på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit, såfremt

producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af

elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet.

Stk. 6. Såfremt de i stk. 5 nævnte

vindkraftanlæg på havet er finansieret ved henlæggelser

efter den tidligere gældende elforsyningslov, ydes alene et

VE-bevis.

Stk. 7. For elektricitet produceret på anlæg,

som anvendes til afbrænding af biomasse omfattet af stk. 1 ydes et

pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter

stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.

Desuden ydes et VE-bevis.

Stk. 8. Ud over de i stk. 7 nævnte pristillæg

og VE-beviser kan miljø- og energiministeren efter forelæggelse

for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes en producent som

nævnt i stk. 7 et pristillæg på op til 100 kr. pr.

afbrændt t biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets

størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som

ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med

afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen

i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 9. Efter retningslinjer fastsat af den

systemansvarlige virksomhed indberetter den pågældende

netvirksomhed på timebasis mængden af den elektricitet, der er

produceret på anlæg nævnt i stk. 3, 4, 5 og 7. Herefter

fastsætter den systemansvarlige virksomhed på timebasis den

markedspris, som det i produktionstimen var muligt at opnå for en kWh i

det område, hvor elektriciteten er produceret, dvs. områdets

spotpris. Hvis den fastsatte markedspris overstiger de i stk. 3, 4, 5 og 7

fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregnes

et negativt pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til

elproducenterne.

Stk. 10. Indtil VE-beviser udstedes, jf. stk. 4-7, ydes i

stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan

efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte

regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde

eller skal erstattes af VE-beviser.

Stk. 12. De systemansvarlige virksomheders omkostninger

til pristillæg efter denne bestemmelse opkræves hos alle danske

elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug,

jf. dog § 8 a, stk. 3. «

9.

I § 68, stk. 2, ændres »§ 58, stk. 3« til:

»§ 59 a« .

10.

I § 84, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»

Det samme gælder

oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international

energistatistik. Miljø- og energiministeren kan fastsætte

nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.«

11.

Efter § 85 indsættes i kapitel 12:

»

§ 85 a.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med aftageforpligtelse for

elektricitet efter § 8, stk. 1, og § 8 a og om opkrævning og udbetaling

af beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8,

stk. 4-6, § 9, stk. 1, og § 59 a, stk. 12.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan endvidere

fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med

udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte

VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt

til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan

føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse

for VE-beviser.

Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for

forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Der kan endvidere fastsættes

regler om, at en elproducent, som modtager afregningspris eller

pristillæg eller modtager VE-beviser, skal indberette produktionsdata

og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv

elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register. Det kan i reglerne

fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse

nævnte krav påhviler elproducenten.

Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal

udøves af netvirksomheder eller af de systemansvarlige

virksomheder.

Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan

fastsætte regler om, at de systemansvarlige virksomheder skal

fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet.

Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.«

12.

I § 93 indsættes som stk. 2:

»

Stk. 2. § 8, stk. 5, har

virkning fra den 16. august 1999.«

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af

22. september 1998, som senest ændret ved lov nr. 258 af 18. april

2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 50, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

»

Er der tale om restprodukter

fra forbrænding på anlæg, der producerer elektricitet eller

varme, kan amtsrådet tillige give virksomheden dispensation til

deponering af sådant affald fra andre tilsvarende anlæg.«

§ 3

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden

fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan

fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele

af loven.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 8, stk. 6, i lov om

elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 1 og 3, i

lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra

den 1. januar 2001.

Stk. 3.

Bestemmelsen i § 8, stk. 7, i lov om elforsyning som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2000.

Lignende dokumenter