Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

2000/1 BTL 205Betænkning over lovforslagFolketinget4. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 2. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning og lov om miljøbeskyttelse

(Betaling for miljøvenlig elektricitet og kontrol

hermed samt dispensation vedrørende resprodukter fra elproducerende

anlæg m.v.)

[af

miljø- og energiministeren (Svend Auken)]

1. Ændringsforslag

Miljø- og energiministeren har stillet 5

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. marts 2001 og var til 1.

behandling den 5. april 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Det Energipolitiske Udvalg. Udvalget anmoder om, at

lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget har i forbindelse med fremsættelsen

været sendt i høring. Miljø- og energiministeren sendte

den 4. april 2001 de indkomne høringssvar og den 5. april 2001 et

notat herom til udvalget. Ministeren sendte den 23. april 2001 et supplerende

høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Læs alt

Danmarks Vindmølleforening,

Indukraft og

Vindmølleindustrien.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget

kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 19 spørgsmål til

miljø- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret bortset fra 2, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, SF, CD, RV og Kim

Behnke (UP)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Venstres, Det Konservative Folkepartis og

Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget og Kim Behnke (UP) konstaterer,

at lovforslaget er en opfølgning af elreformaftalen, og noterer med

tilfredshed:

At biomassehandlingsplanen udmøntes på de værker,

hvor betingelserne kan opfyldes så billigt som muligt, herunder at det

nu er muligt at vælge tilsatsfyring.

At produktionen fra havvindmølleparkerne og

biomasseanlæggene ikke indgår som prioriteret produktion, men

alene afregnes gennem et pristillæg, således at adgangen til

indkøb af fri el ikke reduceres yderligere.

At det er lykkedes at neutralisere den økonomiske konsekvens

af den forsinkede godkendelse i EU, når det gælder store

virksomheders fritagelse for at bidrage til miljøvenlig el ved forbrug

ud over 100 GW.

At det er lykkedes at få det udvidede nettoprincip

implementeret i loven.

V, KF, CD og Kim Behnke (UP) noterer ligeledes med

tilfredshed, at loven giver rammer for, at myndigheder, netvirksomheder og

systemansvarlige virksomheder får mulighed for at udøve en

effektiv kontrol med administration af afregningspriser og pristilskud og med

VE-markedet.

V, KF, CD og Kim Behnke (UP) vil i den forbindelse

fremhæve vigtigheden af, at markedet for VE-beviser

tilrettelægges, så intentionerne om at lade markedsmekanismen

fastsætte den reelle pris for VE-energi kan indfries.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de

stillede ændringsforslag.

Lovforslaget indeholder en lang række

udmøntninger af elreformen og kraftværkspakken, som Dansk

Folkeparti ikke har tilsluttet sig.

Dansk Folkeparti finder, at lovforslaget kan få

vidtrækkende og uoverskuelige økonomiske konsekvenser for

elforbrugerne. Der foreligger ikke konsekvensberegninger, og da lovforslaget

er særdeles kompliceret, vil det gøre det vanskeligere for

forbrugerne at forstå de i forvejen vanskeligt tilgængelige

bestemmelser om blandt andet afregning af miljøvenlig

elektricitet.

Forbrugerne pålægges at betale store

pristilskud for el produceret på de kommende elværksejede

havvindmøller og til realisering af biomassehandlingsplanen, der er

påbudt i den tidligere elforsyningslov. Den producerede el

forøger det i forvejen store eloverløb, der må

eksporteres til lave priser. Det betyder, at danske forbrugere reelt yder

tilskud til elforbrugere i importlandene, da forskellen mellem den

opnåede markedspris og de i lovforslaget fastsatte høje

afregningspriser betales af de danske forbrugere i form af pristillæg

m.m.

Dansk Folkeparti er enig i høringssvaret fra

Foreningen for Slutbrugere af Energi, der foreslår, at tilskuddene

tilvejebringes via finansloven. Dansk Folkeparti finder, at det er den eneste

måde at indsætte en bevillingsmæssig bremseklods på,

da elreformen medfører en direkte, ubegrænset adgang til

forbrugernes lommer. Det betyder ligeledes, at de samfundsøkonomisk

relevante konsekvensberegninger af energipolitikken ikke bliver foretaget.

Det finder Dansk Folkeparti er dybt utilfredsstillende både for

erhvervslivet og for den almindelige forbruger.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Enhedslisten stemmer imod lovforslaget, fordi det sigter

på at begrænse mængden af miljøprioriteret

strøm ud fra det argument, at miljøprioriteret strøm

begrænser det frie marked på elområdet. Lovforslaget sigter

således på mere marked og øget liberalisering på

bekostning af miljøet. Det kan Enhedslisten naturligvis ikke

støtte.

Endvidere indebærer lovforslaget, at der nu kan

sættes gang i planerne om, at flyveaske ikke længere skal

deponeres lokalt, men kan fragtes andre steder hen. Resultatet af denne

lovændring vil i realiteten betyde, at der etableres et

kæmpelager for flyveaske med enorme transporter med lastbil til

følge. En miljøpolitik, Enhedslisten naturligvis heller ikke

kan støtte.

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti var

på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

flertal (udvalget med undtagelse af DF):

Til § 1

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 8 a, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7.

Miljø- og energiministeren kan efter

forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler

om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af ministeren

fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter stk. 4, ved salg kun

kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del af sin

elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af

elektricitet.««

[Udvidelse af nettoafregningsprincippet]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02.

I § 8 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8.

Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler

for varslingsfrister for forbrugere, der ønsker at lade deres pligt

til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne efter stk. 3 og 4, samt

regler for, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og

opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af

elproducenten.««

[Varsling og måling for nettoafregning]

3) I det under nr. 6 foreslåede § 59 a, stk.

2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»De systemansvarlige virksomheder skal sikre, at

VE-elektricitet fra anlæg omfattet af stk. 1 på linje med

øvrig VE-elektricitet i tilfælde af netbegrænsninger

får prioriteret adgang til det kollektive elforsyningsnet.«

[Sikring af VE-elektricitets adgang til nettet]

4) I det under nr. 6 foreslåede § 59 a, stk.

3, indsættes i 3. pkt. efter »48 øre pr. kWh«: »som

gennemsnit over året.«

[Pristillæg opgøres efter

årsgennemsnit]

Til § 3

5) I stk. 3 ændres »§ 8 a, stk. 7,« til: »§ 8,

stk. 7,«.

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Den gældende elforsyningslov indeholder en

bestemmelse, hvorefter en elproducent, hvis aftagepligt beregnes efter

nettoforbruget, kun kan opnå en efter loven fastsat afregningspris for

den del af elproduktionen, der overstiger producentens totale elforbrug. Det

foreslås nu at ophæve denne begrænsning. Egenproducenter

vil således fremover både kunne opnå reduktion i

aftagepligten og kunne opnå en høj afregningspris ved salg af

den miljøvenlige elproduktion, som overstiger aftageforpligtelsen. De

øgede omkostninger ved at yde den høje afregningspris til

egenproducenterne vil påhvile de øvrige elforbrugere.

Med dette forslag øges incitamentet til etablering

af egenproduktion. I takt med gennemførelsen af VE-bevismarkedet vil

dette incitament imidlertid gradvis reduceres. For at kunne tage højde

for en eventuel uhensigtsmæssigt stor udbygning af egenproduktionen og

heraf følgende udgifter for de øvrige forbrugere foreslås

det med ændringsforslag nr. 1 at give ministeren mulighed for at

fastsætte regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift

efter et af ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter

§ 8 a, stk. 4, ved salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte

afregningspris for den del af sin elproduktion, der overstiger producentens

totale forbrug af elektricitet. Der vil således være mulighed

for, at ministeren - efter forelæggelse for Folketingets

Energipolitiske Udvalg - vil kunne fastsætte regler om, at nye

anlæg opført efter en bestemt dato i lighed med i dag kun kan

opnå den høje afregningspris for den del af produktionen, der

overstiger producentens totale elforbrug.

Det foreslås endvidere med ændringsforslag nr.

2 at give ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om

varslingsfrister for elforbrugere, der ønsker at lade deres

aftagepligt beregne efter bestemmelserne i § 8 a. Den gældende

lovgivning indeholder ikke adgang til at fastsætte sådanne

regler, hvilket har givet anledning til administrative problemer, idet en

række egenproducenter har ønsket kun at benytte adgangen til at

anvende nettoafregning i visse situationer. Det vil med den foreslåede

bemyndigelse til ministeren kunne fastsættes, at tilsagn om at ville

anvende bestemmelserne i § 8 a er bindende for en længere periode,

f.eks. for et år ad gangen. Efter den foreslåede bestemmelse vil

der endvidere kunne fastsættes regler om, hvorledes elforbrug og

elproduktion skal måles og opgøres. Korrekt og præcis

måling er en forudsætning for en korrekt administration af

nettoafregningsprincippet. Udgifterne til den nødvendige måling

af egenproducenternes forbrug og produktion vil skulle dækkes af

elproducenterne.

Da nettoafregningsprincippet for egenproducenter blev

indført ved lov nr. 448 af 31. maj 2000, fremgik det udtrykkeligt af

lovforslagets bemærkninger, at nettoprincippet ikke vil kunne

lægges til grund ved beregningen af den mængde VE-beviser, som

alle elforbrugere har pligt til at aftage fra et af ministeren fastsat

tidspunkt. I forlængelse heraf vil de udvidelser i adgangen til at

anvende nettoafregning, som nu foreslås, ikke have betydning ved

beregning af den mængde VE-beviser, som elforbrugerne vil skulle

aftage.

Til nr. 3

Elsam har i sit høringssvar til lovforslaget gjort

opmærksom på, at elektricitet fra VE-anlæg, herunder fra

havvindmøller, udtrykkeligt bør sikres prioriteret adgang til

elnettet i tilfælde af netbegrænsninger. Med lovforslaget har det

ikke været hensigten at ændre på den fysiske prioritering

af adgangen for den miljøvenlige elektricitet til elnettet. Sigtet med

lovforslaget på dette punkt er alene at ophæve net- og

systemansvarlige virksomheders forpligtelse til at aftage elektriciteten og

hermed betale for balanceringsydelserne. Hermed begrænses den

mængde miljøvenlig elektricitet, som forbrugerne har pligt til

at aftage, og derved undgås at begrænse den mængde

elektricitet, som omsættes på det konkurrenceudsatte elmarked.

Systemansvaret skal efter ændringsforslaget således også

fremover sikre, at den miljøvenlige elektricitet får forrang i

adgangen til elforsyningsnettet i forhold til den konventionelle

elproduktion, hvis der opstår begrænsninger i elforsyningsnettets

kapacitet. Udgifter til nødvendige balanceringsydelser påhviler

dog fortsat elproducenten, jf. forslaget til § 59 a, stk. 2.

Til nr. 4

Det fremgår af forslaget til § 59 a, stk. 9, at

såfremt den fastsatte markedspris overstiger det fastsatte samlede

beløb for pristillæg og markedspris, beregnes et negativt

pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til elproducenterne. Denne

beregningsmåde har for anlæg, der afregnes efter § 59 a, stk. 3,

hvor pristillægget højst kan udgøre 48 øre/kWh,

som konsekvens, at producenten i nogle af døgnets timer, hvis

markedsprisen er under 12 øre/kWh, ikke opnår 60 øre/kWh,

samtidig med, at markedsprisen i andre timer kan være over 60

øre/kWh, hvilket vil udløse et negativt pristillæg.

Ændringsforslaget på dette punkt

indebærer, at det maksimale pristillæg på 48

øre/kWh, som ønsket af Elsam, betragtes som et

årsgennemsnit, således at der hele året udbetales et

pristillæg svarende til forskellen mellem 60 øre/kWh og

markedsprisen. Såfremt det viser sig, at den gennemsnitlige markedspris

for året har været under 12 øre/kWh, skal

pristillægget efterfølgende reguleres ned, således at det

på årsbasis netop bliver 48 øre/kWh.

Til nr. 5

Ændringsforslaget retter en teknisk fejl i det

fremsatte lovforslag.

Martin Glerup (S)

fmd.

Helge Mortensen (S) Henning Gjellerod (S)

Lis Greibe (S) Erik Mortensen (S)

Anni Svanholt (SF) Ebbe Kalnæs (CD)

Vibeke Peschardt (RV) Søren Kolstrup (EL)

Peter Hansen-Nord (V) Harald Kjøller (V)

Helga Moos (V) Kim Andersen (V)

Eva Møller (KF) Gitte Seeberg (KF)

Aase D. Madsen (DF) nfmd.

Kim Behnke (UP)

Kristeligt Folkeparti og Demokratisk Folkeparti havde ikke

medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205

Bilagsnr.

Titel

1

Lovforslaget, som den 27/3-01 er sendt i ekstern høring

2

Henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks Vindmølleforening

3

Høringssvar

4

Henvendelse af 3/4-01 fra Vindmølleindustrien

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra

Vindmølleindustrien, til miljø- og energiministeren

6

Resumé af de indkomne høringssvar samt kopi af

høringssvar fra Elkraft

7

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks

Vindmølleforening, til miljø- og energiministeren

9

Spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Foreningen for

Slutbrugere af Energi, til miljø- og energiministeren

Spm. 4 om administrative udgifter, til miljø- og energiministeren

Spm. 5 om størrelsen af de skønnede samlede udgifter, til

miljø- og energiministeren

Spm. 6 om, hvorledes de pålagte pristilskud bliver synliggjort, til

miljø- og energiministeren

Spm. 7 om økonomi for Østdanmark, til miljø- og

energiministeren

Spm. 8 om konsekvenser med hensyn til pristillæg, til miljø-

og energiministeren

10

Miljø- og energiministerens oversendelse af materiale, der ligger

til grund for den videre gennemførelse af biomasseaftalen, som bl.a.

foreslås udmøntet med lovforslaget

11

Spm. 9 om biomasseaftalen og harmonien med halm og træflis, til

miljø- og energiministeren

Spm. 10 om udarbejdelse af statusnotat vedrørende biomasseaftalen,

til miljø- og energiministeren

12

Henvendelse af 23/4-01 fra Indukraft

13

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra Indukraft, til

miljø- og energiministeren

14

Høringssvar fra Elsam samt Energistyrelsens og

Miljøstyrelsens bemærkninger hertil

15

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra

Vindmølleindustrien, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 3/4-01 fra Danmarks

Vindmølleforening, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvaret fra Foreningen

for Slutbrugere af Energi, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 4 om administrative udgifter, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 5 om størrelsen af de skønnede samlede

udgifter, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 6 om, hvorledes de pålagte pristilskud bliver

synliggjort, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 7 om økonomi for Østdanmark, fra

miljø- og energiministeren

Svar på spm. 8 om konsekvenser med hensyn til pristillæg, fra

miljø- og energiministeren

16

Ændringsforslag fra miljø- og energiministeren

17

Svar på spm. 9 om biomasseaftalen og harmonien med halm og

træflis, fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 10 om udarbejdelse af statusnotat vedrørende

biomasseaftalen, til miljø- og energiministeren

18

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 23/4-01 fra

Indukraft, fra miljø- og energiministeren

19

Spm. 12 om, hvorfor Randersværket ikke indgår i opfyldelsen af

biomassehandlingsplanen, til miljø- og energiministeren

20

Spm. 13 om status for notat af 29/3-01 om gennemførelse af

biomasseaftalen, til miljø- og energiministeren

Spm. 14 om naturgassituationen, såfremt Avedøreværk 2

ikke skal anvende naturgas, til miljø- og energiministeren

Spm. 15 om energiregnskab for halmpiller og træpiller, til

miljø- og energiministeren

Spm. 16 om energiregnskab baseret på brug af træflis i stedet

for halm- og træpiller, til miljø- og energiministeren

Spm. 17 om Amagerværket og Avedøreværket, til

miljø- og energiministeren

21

Ændringsforslag fra miljø- og energiministeren

22

Svar på spm. 12 om, hvorfor Randersværket ikke indgår i

opfyldelsen af biomassehandlingsplanen, fra miljø- og energiministeren

23

Svar på spm. 13 om status for notat af 29/3-01 om

gennemførelse af biomasseaftalen, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 14 om naturgassituationen, såfremt

Avedøreværk 2 ikke skal anvende naturgas, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 15 om energiregnskab for halmpiller og træpiller,

fra miljø- og energiministeren

Svar på spm. 16 om energiregnskab baseret på brug af

træflis i stedet for halm- og træpiller, fra miljø- og

energiministeren

Svar på spm. 17 om Amagerværket og Avedøreværket,

fra miljø- og energiministeren

24

1. udkast til betænkning

25

Spm. 18, om værnsreglen skulle have den virkning, at virksomheder

med f.eks. koncernstruktur bliver afholdt fra at udnytte nettoprincippet, til

miljø- og energiministeren

Spm. 19 om at stille eller som teknisk bistand udarbejde

ændringsforslag, til miljø- og energiministeren

Lignende dokumenter