Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til arvelov

2006/1 BTL L 100Betænkning over lovforslagFolketinget24. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag

til arvelov

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. december 2006 og var til 1.

behandling den 11. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Ekspertmøde

Udvalget har den 26. april 2007 afholdt et internt ekspertmøde

om lovforslaget.

Sammenhæng med lovforslag nr. L 101

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om

ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love. (Begunstigelse

i

forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.) (Lovforslag

nr.

L 101).

Høring

Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1473/2006 fra udvalget til

revision af arvelovgivningen m.v. Betænkningen har været sendt i høring, og

justitsministeren sendte den 13. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf.

alm.

Læs alt

del − bilag 490, Folketingsåret 2005-06. Den 4. januar 2007 sendte

justitsministeren

de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Birgit Brunstedt, Slagelse,

Rasmus Kristian Feldthusen, lektor,

cand.jur., ph.d., Københavns Universitet,

Kirsten Reimers Lund, advokat,

København K,

Finn Taksøe-Jensen, professor,

dr.jur., Holte og

Olav Willadsen, advokat, Glostrup.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 27 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål til

justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker følgende:

Mindretallet (S, RV, SF og EL) hilser en revision af arveloven

velkommen. Det står meget klart, at arveloven fra 1963 ikke lever op til

nutidens familiemønstre og de dermed forbundne forventninger i arvemæssig

henseende.

Derfor var det også meget rigtigt set, da den tidligere justitsminister,

Frank Jensen, i 1998 valgte at nedsætte Arvelovsudvalget. Arvelovsudvalget

afleverede sin betænkning i 2006 − en betænkning, som bygger på

nydannelser, herunder særlig mulighederne for at give den længstlevende i et

ægteskab en bedre økonomisk sikkerhed, og indførelse af legal arveret for

ugifte samlevende.

Mindretallets (S’, RV’s, SF’s og EL’s) ønsker til en ny

arvelov

er at få den gjort nutidig og fremtidssikret, samtidig med at mindretallet

har

et klart ønske om at få styrket den længstlevende ægtefælles økonomiske

situation, hvor hensynet til andre arvinger må komme i anden række. Med

udgangspunkt

i ovennævnte ønske skal mindretallet derfor beklage, at det ikke har været

muligt at få flertallets opbakning til et ændringsforslag, der ville have

sikret, at det ikke for en ægtefælle før sin død bliver muligt uden den anden

ægtefælles vidende via et testamente at forringe den længstlevende ægtefælles

arv. Mindretallet anerkender naturligvis, at justitsministeren, efter

Socialdemokratiets ønske, har forsøgt at råde lidt bod på problemet ved at

stille

et ændringsforslag, der forhøjer suppleringsarven med 100.000 kr. til 600.000

kr., og at ministeren har givet tilsagn om, at der iværksættes lovovervågning

af de nye regler om ægtefællens tvangsarveret. Dette til trods finder

mindretallet,

at det klart vil stride imod det overordnede ønske, at sikre længstlevende

mulighed for at fortsætte sin livsførelse, hvis en ægtefælle før sin død

vælger

at forringe den længstlevende ægtefælles arv uden dennes vidende.

Mindretallet

vil nøje følge denne lovovervågning, da der er god grund til at frygte, at

adgangen til at begrænse ægtefællens arv til tvangsarven vil blive udnyttet

på

en måde, som indebærer en generel forringelse af den længstlevende

ægtefælles retsstilling.

Arvelovsudvalget har også meget grundigt beskæftiget sig med

ugifte samlevendes arveretlige stilling. Men i modsætning til

Arvelovsudvalgets

enige indstilling om at give ugifte samboende legal arveret, har

justitsministeren valgt kun at give ugifte samboende mulighed for at oprette

et

fælles testamente om, at de vil arve hinanden – også kaldet et udvidet

samlevertestamente.

Mindretallet (S, RV, SF og EL) finder Arvelovsudvalgets enige

anbefaling veldokumenteret og meget seriøs, hvorfor mindretallet dybt skal

beklage, at justitsministeren ikke har fulgt denne anbefaling. Tilsvarende

skal

mindretallet dybt beklage, at der ikke har kunnet skabes et flertal i

Folketinget

for at sikre ugifte samboende legal arveret.

Til trods for at det ikke er lykkedes at få skabt det nødvendige

flertal for mindretallets ønsker til klare forbedringer af det fremlagte

lovforslag, vil mindretallet alligevel stemme for forslaget, da mindretallet

finder, at der overordnet er klare forbedringer i det nye arvelovsforslag set

i

forhold til den bestående arvelov fra 1963.

Et andet mindretal i udvalget (DF) bemærker følgende:

Dansk Folkeparti har hæftet sig ved forslaget om at nedsætte ægtefællens

tvangsarv fra 1/6 til 1/8. På papiret er det en forringelse af den

længstlevende ægtefælles retsstilling. En sådan nedsættelse kan derfor

umiddelbart virke bekymrende, da det er afgørende for Dansk Folkeparti, at de

nye arveregler styrker ægtefællens retsstilling.

Dansk Folkeparti har imidlertid lagt til grund, at langt de

fleste testamentsoprettelser mellem ægtefæller i praksis vil have til formål

at

styrke den længstlevende ægtefælle. På dette punkt giver lovforslaget den

længstlevende ægtefælle en bedre retsstilling end i dag, fordi børnenes

tvangsarv nedsættes fra 1/4 til 1/8 og arveladers testationskompetence derved

forøges.

I de få tilfælde, hvor ægtefællerne ved testamente ønsker at begrænse

den længstlevendes arv, vil det ofte ske i enighed mellem ægtefællerne for

f.eks. at sikre et generationsskifte af en virksomhed eller en ligestilling

af

særbørn og fællesbørn.

Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at en testator udnytter

nedsættelsen af ægtefællens tvangsarv til uden længstlevendes vidende at

begunstige en tredjemand på ægtefællens bekostning. Det sker dog nok kun i

sjældne tilfælde. Ægtefæller har jo som oftest et ønske om at ville

begunstige

hinanden mest muligt, så den længstlevende ægtefælle kan fortsætte den

hidtidige levestandard.

Dansk Folkeparti kan tilslutte sig, at der gives testator en

større frihed til at disponere over de midler, som er opsparet gennem livet.

Det er vigtigt at sikre, at ægtefællernes helt rimelige ønsker om at ville

fravige arvelovens regler om den legale arvelod ikke unødigt hindres af

reglerne om tvangsarv. Dog havde Dansk Folkeparti gerne set, at tvangsarven

for

ægtefæller var forblevet på 50 pct. Virkningerne af et testamente om

begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven afbødes dog af reglerne om

suppleringsarv, der indebærer, at den længstlevende ægtefælle altid –

med det

af justitsministeren fremsatte ændringsforslag – er sikret mindst

600.000 kr. i

arv m.v.

Dansk Folkeparti tillægger det endvidere afgørende vægt, at

lovforslaget indeholder en markant forhøjelse af ægtefællens legale arvelod

fra

1/3 til 1/2. Det har den konsekvens, at ægtefællen står betydeligt stærkere i

forhold til børnene end i dag i de mange tilfælde, hvor der ikke oprettes

testamente.

Dansk Folkeparti kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 7

1)

I

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »96, stk. 2,« til: »§ 91, stk. 2,«.

[Ændret henvisning]

Til § 11

2)

I

stk. 2

ændres »500.000 kr.« til: »600.000 kr.«

[Forhøjelse af beløbsgrænsen for ret til suppleringsarv]

Til § 15

3)

Stk.

1, nr. 2,

affattes således:

»2) efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever

efter et testamente oprettet i medfør af § 87,«.

[Præcisering]

Til § 16

4)

Stk.

1, nr. 2,

affattes således:

»2)

efter den førstafdøde

ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af

§

87, eller«.

[Præcisering]

5)

I

stk. 6

indsættes som

3. pkt.:

»§ 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«

[Præcisering af reglen om fradrag af en særlivsarvings arv i

boer, hvor ægtefællen har benyttet retten til suppleringsarv]

Til § 88

6)

Paragraffen affattes således:

»§ 88.

Et

testamente efter § 87 er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen

1) opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

2) ikke havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter

en anden samlever har arveret.

Stk. 2.

Et

testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet

for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl og

1) ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller

2) havde levet sammen på den fælles bopæl i et

ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.

Stk. 3.

En fælles bopæl

anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold

i

institution.«

[Præcisering af ordlyden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 2

Efter det fremsatte lovforslags § 11, stk. 2, kan en

længstlevende ægtefælle altid af boet udtage så meget, at værdien heraf

sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje

udgør indtil 500.000 kr. Denne såkaldte ret til suppleringsarv fortrænger

andre

arvingers arveret, herunder livsarvingernes tvangsarveret, og kan ikke

fratages

ægtefællen ved testamente. Det følger af lovforslagets § 11, stk. 3, at bl.a.

pensions- og forsikringsbeløb, som ægtefællen får udbetalt i anledning af

dødsfaldet, skal medregnes ved beregningen af retten til suppleringsarv.

Efter

den gældende arvelov indgår sådanne beløb som hovedregel ikke i beregningen.

Et væsentligt formål med forslaget til ny arvelov er at styrke

den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling.

I lyset af dels medtagelsen af pensions- og forsikringsbeløb i

beregningen af retten til suppleringsarv, dels den foreslåede nedsættelse af

ægtefællens tvangsarvebrøk til 1/4 af den legale arvelod, finder

Justitsministeriet efter en fornyet vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt

at forhøje beløbsgrænsen for ægtefællens ret til tvangsarv fra 500.000 kr.

til

600.000 kr. En sådan forhøjelse af beløbsgrænsen vil indebære, at retten til

suppleringsarv vil kunne påberåbes i videre omfang, samtidig med at reglen

bevarer sin karakter som en social beskyttelsesregel.

Beløbsgrænsen skal reguleres årligt med tilpasningskvotienten

efter reglerne i lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 97.

Til nr. 3

Det fremsatte lovforslags § 15 omhandler fordeling af arven

efter den længstlevende ægtefælle i de tilfælde, hvor den førstafdøde

ægtefælle

ikke efterlod sig nogen livsarvinger og den længstlevende ægtefælle derfor

var

enearving. I disse tilfælde er udgangspunktet, at arven efter den

længstlevende

skal deles med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger.

Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en af de situationer,

der er nævnt i § 15, stk. 1, nr. 1-4. I sådanne situationer fordeles arven

alene til den længstlevendes slægtsarvinger.

Efter § 15, stk. 1, nr. 2, skal arven efter længstlevende

således ikke fordeles med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, men

alene til den længstlevendes slægtsarvinger, hvis den længstlevende ægtefælle

har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets

§

87. Hensigten med denne undtagelse er alene at fastslå, at hovedreglen i

lovforslagets § 15 ikke gælder, hvis den længstlevende ægtefælle

efter

den førstafdøde ægtefælles død er

indgået i en ny familiedannelse og som led heri har arvet en samlever efter

et

testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87. Har den længstlevende

ægtefælle derimod

inden

ægteskabet

arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets §

87,

er det ikke meningen, at undtagelsesbestemmelsen skal kunne anvendes. Det

skyldes, at det nævnte hensyn til betydningen af en efterfølgende

familiedannelse ikke gør sig gældende i disse tilfælde.

Med den foreslåede ændring præciseres det derfor, at

undtagelsesbestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, alene skal finde anvendelse,

hvis den længstlevende ægtefælle

efter

den førstafdøde ægtefælles død

har arvet en samlever i henhold til et testamente oprettet i medfør af

lovforslagets § 87.

Til nr. 4

Lovforslaget indeholder i § 16 regler om fordelingen af arven

mellem den førstafdødes og den længstlevendes slægter, når en længstlevende

ægtefælle, der har benyttet sig af retten til suppleringsarv (reglen i

lovforslagets § 11, stk. 2), afgår ved døden.

Ligesom ved deling efter § 15 finder delingsreglerne i § 16

bl.a. ikke anvendelse, hvis længstlevende har arvet en samlever i henhold til

et testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87, jf. § 16, stk. 1, nr.

2.

I sådanne tilfælde fordeles arven således alene til længstlevendes

slægtsarvinger.

Hensigten med reglen i § 16, stk. 1, nr. 2, er alene at fastslå,

at hovedreglen i § 16 ikke gælder, hvis den længstlevende ægtefælle

efter

den førstafdøde ægtefælles død er

indgået i en ny familiedannelse og som led heri har arvet en samlever efter

et

testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87. Har den længstlevende

ægtefælle derimod

inden

ægteskabet

arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets §

87,

er det ikke meningen, at undtagelsesbestemmelsen skal kunne anvendes. Det

skyldes, at det nævnte hensyn til betydningen af en efterfølgende

familiedannelse

ikke gør sig gældende i disse tilfælde.

Med den foreslåede ændring præciseres det derfor, at

undtagelsesbestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2, alene skal finde anvendelse,

hvis den længstlevende ægtefælle

efter

den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente

oprettet i medfør af lovforslagets § 87.

Til nr. 5

Efter lovforslagets § 11, stk. 2, kan en længstlevende ægtefælle

altid udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med den

længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 500.000

kr. (retten til suppleringsarv).

Lovforslaget indeholder i § 16 regler om fordelingen af arven

mellem den førstafdødes og den længstlevendes slægter, når en længstlevende

ægtefælle, der har benyttet sig af sin ret efter § 11, stk. 2, afgår ved

døden.

I det fremsatte lovforslags § 16, stk. 6, foreslås det, at arv,

som en særlivsarving – eller dennes livsarvinger, jf. lovforslagets § 1,

stk. 2

– har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, skal fradrages i arv,

som

særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle.

Bestemmelsen kan forstås således, at fradraget af den arv, som

særlivsarvingen har fået udbetalt efter den førstafdøde ægtefælle i tilfælde,

hvor ægtefællen har arvet efter at have benyttet sig af retten til

suppleringsarv,

skal ske krone for krone. Dette ville indebære følgende fordeling af arven:

M har særbarnet S, og H har særbarnet D. M dør, og det samlede

fællesbo er på 600.000 kr.

H gør brug af retten til suppleringsarv og udtager på skiftet

500.000 kr. S arver 100.000 kr.

Ved H’s død arver S ved uændret formue halvdelen af boet efter

H, hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte arv på 100.000 kr. S arver

således 150.000 kr. efter H og får i alt 250.000 kr. D arver 350.000 kr.

efter

H.

En sådan forståelse af bestemmelsen ville, som det fremgår af

eksemplet, indebære, at D og S ikke bliver ligestillet i arvemæssig

henseende,

men at D kommer til at arve 100.000 kr. mere end S.

Dette har ikke været hensigten med reglen, og det foreslås

derfor præciseret i bestemmelsen, at fradraget skal ske på samme måde, som

hvis

der havde været tale om et arveforskud.

Med den foreslåede ændring præciseres det således, at fradraget

af den arv, som særlivsarvingen har fået udbetalt efter den førstafdøde

ægtefælle

i tilfælde, hvor ægtefællen har arvet efter at have benyttet sig af retten

til

suppleringsarv, skal ske på samme måde, som hvis der havde været tale om et

arveforskud, jf. lovforslagets § 47, stk. 1.

Det betyder, at arv, som en særlivsarving efter den førstafdøde

ægtefælle tidligere har fået udbetalt, skal lægges til boet efter den

længstlevende ægtefælle ved beregningen af arvelodder og tvangsarv, hvis boet

er omfattet af lovforslagets § 16, stk. 2 eller 3. Hvis den tidligere

udbetalte

arv ikke fuldt ud kan fradrages i den arv, som særlivsarvingen efter den

førstafdøde ægtefælle skal have udbetalt ved den længstlevendes død, skal der

endvidere kun tillægges et beløb svarende til den pågældendes arvelod.

Den tilsigtede anvendelse af lovforslagets § 16, stk. 6, kan

illustreres med følgende eksempel:

M har særbarnet S, og H har særbarnet D. M dør, og det samlede

fællesbo er på 600.000 kr.

H gør brug af retten til suppleringsarv og udtager på skiftet

500.000 kr. S arver 100.000 kr.

Ved H’s død skal den allerede udbetalte arv til S på 100.000 kr.

behandles på samme måde som et arveforskud, dvs. at arven lægges til

beholdningen i boet efter H, som herefter er på 600.000 kr. under

forudsætning

af, at H’s økonomiske forhold er uændrede. S arver herefter 300.000 kr.,

hvorfra

skal fratrækkes den allerede udbetalte arv på 100.000 kr., og det vil sige,

at

S ved H’s død får udbetalt 200.000 kr. D arver i alt 300.000 kr.

Til nr. 6

Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen er alene af

redaktionel og præciserende karakter og indebærer ingen ændring i, hvornår et

udvidet samlevertestamente er ugyldigt.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Michael Aastrup Jensen (V)

Karsten Nonbo (V)

Søren Pind (V)

Peter Skaarup (DF)

fmd.

Kim Christiansen (DF)

Hans Kristian Skibby (DF)

Tom Behnke (KF)

Allan Niebuhr (KF)

Simon Pihl Sørensen (S)

Per Kaalund (S)

Lissa Mathiasen (S)

Lise von Seelen (S)

Elisabeth Arnold (RV)

Simon Emil Ammitzbøll (RV)

Anne Baastrup (SF)

nfmd.

Line Barfod (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for Folketingsgrupperne (UFG)

3

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar

2

Udkast til tidsplan

3

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 22/1-07 fra lektor, cand.jur., ph.d.

Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet

5

Henvendelse af 16/2-07 fra advokat Olav Willadsen,

Glostrup

6

Bilag tilbagetaget

7

1. udkast til betænkning

8

Oplæg til internt ekspertmøde om legal arveret og udvidet

samlevertestamente for ugifte samlevende

9

Ændringsforslag fra justitsministeren

10

2. udkast til betænkning

11

Meddelelse om internt ekspertmøde

12

Deltagerliste til internt ekspertmøde om arveloven

13

Materiale modtaget i forbindelse med Finn Taksøe-Jensens

indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget

14

Materiale fra internt ekspertmøde fra Kirsten Reimers

Lund

15

Ændringsforslag fra justitsministeren

16

3. udkast til betænkning

17

Henvendelse af 3/5-07 fra Birgit Brunstedt, Slagelse

18

Ændringsforslag fra justitsministeren

19

4. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-07 fra lektor,

cand.jur., ph.d. Rasmus Kristian Feldthusen, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan bekræfte, at nedsættelse af

livsarvingernes tvangsarv, for så vidt angår sammenbragte familier, i praksis

vil bevirke, at biologiske børns arv bliver relativt mindre i forhold til

arveladeres

ikkebiologiske børns arv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om redegørelse for forholdet mellem forslaget om at

begrænse livsarvingers tvangsarv og forslaget om, at arvelader kan begrænse

en livsarvings arv til 1 mio. kr., til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om retten til suppleringsarv, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

5

Spm. om beløbsgrænsen for ægtefællens udtagelsesret, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om at hæve beløbsgrænsen for ægtefællens

udtagelsesret til det dobbelte, til justitsministeren, og ministerens svar

herpå

7

Spm. om samleverens arveretlige stilling, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om samleverens arveretlige stilling, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om udvidet samlevertestamente, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om udvidet samlevertestamente, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om samlevernes adgang til at tilgodese hinanden

gennem et gensidigt begunstigende testamente, til justitsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om at fjerne kravet om samliv de sidste 2 år på

tidspunktet for førstafdødes samlevers død som gyldighedsbetingelserne for

udvidet samlevertestemente, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om hovedtrækkene i den oplysningsindsats, som vil

finde sted i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye arvelov, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om den forventede oplysningsindsats i forbindelse

med forslaget om udvidet samlevertestemente, til justitsministeren, og

ministerens

svar herpå

15

Spm. om at lade lovforslaget eller dele heraf være

omfattet af lov-

overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvordan en lovovervågning i hovedtræk vil kunne

tilrettelægges, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om en oversigt, som på overskuelig vis sammenholder

hovedpunkter i den gældende arvelov med lovforslaget, til justitsministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/2-07 fra advokat

Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. Tilbagetaget

20

Spm. om arv efter en umyndiggjort person, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om den arveretlige stilling i et konkret tilfælde,

til justitsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Finn Taksøe-Jensens indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget 26/4-07

vedr. lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse

med Kirsten Reimers Lunds indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget

26/4-07 vedr. lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om den længstlevende ægtefælle med det fremsatte

lovforslag vil blive ringere stillet, end tilfældet er i dag, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, hvordan det kan sikres, at der sker en løbende

vurdering af konsekvenserne af den foreslåede nye lovgivning, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-07 fra Birgit

Brunstedt, Slagelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvorefter

beløbsgrænsen for ægtefællens ret til suppleringsarv ændres fra 500.000 kr.

til 600.000 kr., til justitsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om de situationer, hvor en ægtefælle opretter

testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælles arv forringes, til

justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og ministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren med henvisning til at der er tale om en meget

principiel lovgivning, som i realiteten vedrører alle, overveje, at lade

lovforslaget eller dele heraf være omfattet af lovovervågning?

Svar:

Forslaget til en ny arvelov indeholder principielle og

grundlæggende regler af betydning for hele befolkningen.

På den ene side er det væsentligt ved vedtagelsen af sådanne

regler at være opmærksom på, at reglerne ikke efterfølgende bør være genstand

for hyppige ændringer. Testamentariske dispositioner er således kendetegnet

ved, at de ofte oprettes med et langsigtet perspektiv og tager udgangspunkt

i,

at reglerne vedbliver med at have den udformning, som var gældende ved

foretagelsen af dispositionen.

På den anden side kan netop hensynet til reglernes principielle

og grundlæggende karakter indebære, at der er behov for at følge op på

væsentlige nydannelser på området.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør

iværksættes lovovervågning af de nye regler om adgangen til at oprette

udvidet

samlevertestamente.

Lovovervågningen vil blive iværksat et passende tidsrum, f.eks.

5 år, efter lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil bl.a. domstolene og

Advokatrådet have grundlag for at udtale sig nærmere om reglernes anvendelse

i

praksis.

Justitsministeriet vil naturligvis orientere Retsudvalget om

udfaldet af lovovervågningen.

Spørgsmål 28:

Vil ministeren være indstillet på at lade loven være omfattet af

lovovervågning for så vidt angår de situationer, hvor en ægtefælle opretter

testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælles arv forringes?

Svar:

Forslaget til ny arvelov indebærer samlet set en betydelig

styrkelse af den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling. Det foreslås

bl.a., at ægtefællens legale arv forhøjes fra 1/3 til 1/2 af boet i tilfælde,

hvor arveladeren efterlader sig livsarvinger.

Samtidig foreslås det, at ægtefællens tvangsarv nedsættes fra 1/2

til 1/4 af den legale arvelod.

Forslaget om nedsættelse af ægtefællens tvangsarv skal ses på

baggrund af, at ægtefællens ret til tvangsarv formentlig kun har praktisk

betydning i meget få tilfælde, fordi ægtefæller som hovedregel vil ønske at

begunstige hinanden i et testamente.

En ægtefælle, der ikke ønsker, at den anden ægtefælle skal arve

den pågældende, vil som udgangspunkt blive separeret eller skilt og derved

bringe den gensidige arveret, herunder tvangsarveretten til ophør.

En begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven kan imidlertid

være et hensigtsmæssigt led i f.eks. et generationsskifte af en

erhvervsvirksomhed

til en livsarving.

Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme tilfælde,

hvor ægtefællen af andre – herunder mindre lødige - grunde ved

testamente

begrænser den anden ægtefælles arv til tvangsarven.

Der kan derfor være grund til at være opmærksom på, om adgangen

til at begrænse ægtefællens arv til tvangsarven udnyttes på en måde og i et

omfang, som indebærer en generel forringelse af ægtefællens retsstilling,

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør

iværksættes lovovervågning af de nye regler om ægtefællens tvangsarveret.

Lovovervågningen vil blive iværksat et passende tidsrum, f.eks.

5 år, efter lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil bl.a. domstolene og

Advokatrådet have grundlag for at udtale sig nærmere om reglernes anvendelse

i

praksis.

Justitsministeriet vil naturligvis orientere Retsudvalget om

udfaldet af lovovervågningen.

Lignende dokumenter