Betænkning over Forslag til arvelov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. maj 2007
Betænkning
over
Forslag
til arvelov
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 6 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. december 2006 og var til 1.
behandling den 11. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Ekspertmøde
Udvalget har den 26. april 2007 afholdt et internt ekspertmøde
om lovforslaget.
Sammenhæng med lovforslag nr. L 101
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om
ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love. (Begunstigelse
i
forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.) (Lovforslag
nr.
L 101).
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1473/2006 fra udvalget til
revision af arvelovgivningen m.v. Betænkningen har været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 13. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf.
alm.
Læs alt
del − bilag 490, Folketingsåret 2005-06. Den 4. januar 2007 sendte
justitsministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Birgit Brunstedt, Slagelse,
Rasmus Kristian Feldthusen, lektor,
cand.jur., ph.d., Københavns Universitet,
Kirsten Reimers Lund, advokat,
København K,
Finn Taksøe-Jensen, professor,
dr.jur., Holte og
Olav Willadsen, advokat, Glostrup.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 27 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker følgende:
Mindretallet (S, RV, SF og EL) hilser en revision af arveloven
velkommen. Det står meget klart, at arveloven fra 1963 ikke lever op til
nutidens familiemønstre og de dermed forbundne forventninger i arvemæssig
henseende.
Derfor var det også meget rigtigt set, da den tidligere justitsminister,
Frank Jensen, i 1998 valgte at nedsætte Arvelovsudvalget. Arvelovsudvalget
afleverede sin betænkning i 2006 − en betænkning, som bygger på
nydannelser, herunder særlig mulighederne for at give den længstlevende i et
ægteskab en bedre økonomisk sikkerhed, og indførelse af legal arveret for
ugifte samlevende.
Mindretallets (S’, RV’s, SF’s og EL’s) ønsker til en ny
arvelov
er at få den gjort nutidig og fremtidssikret, samtidig med at mindretallet
har
et klart ønske om at få styrket den længstlevende ægtefælles økonomiske
situation, hvor hensynet til andre arvinger må komme i anden række. Med
udgangspunkt
i ovennævnte ønske skal mindretallet derfor beklage, at det ikke har været
muligt at få flertallets opbakning til et ændringsforslag, der ville have
sikret, at det ikke for en ægtefælle før sin død bliver muligt uden den anden
ægtefælles vidende via et testamente at forringe den længstlevende ægtefælles
arv. Mindretallet anerkender naturligvis, at justitsministeren, efter
Socialdemokratiets ønske, har forsøgt at råde lidt bod på problemet ved at
stille
et ændringsforslag, der forhøjer suppleringsarven med 100.000 kr. til 600.000
kr., og at ministeren har givet tilsagn om, at der iværksættes lovovervågning
af de nye regler om ægtefællens tvangsarveret. Dette til trods finder
mindretallet,
at det klart vil stride imod det overordnede ønske, at sikre længstlevende
mulighed for at fortsætte sin livsførelse, hvis en ægtefælle før sin død
vælger
at forringe den længstlevende ægtefælles arv uden dennes vidende.
Mindretallet
vil nøje følge denne lovovervågning, da der er god grund til at frygte, at
adgangen til at begrænse ægtefællens arv til tvangsarven vil blive udnyttet
på
en måde, som indebærer en generel forringelse af den længstlevende
ægtefælles retsstilling.
Arvelovsudvalget har også meget grundigt beskæftiget sig med
ugifte samlevendes arveretlige stilling. Men i modsætning til
Arvelovsudvalgets
enige indstilling om at give ugifte samboende legal arveret, har
justitsministeren valgt kun at give ugifte samboende mulighed for at oprette
et
fælles testamente om, at de vil arve hinanden – også kaldet et udvidet
samlevertestamente.
Mindretallet (S, RV, SF og EL) finder Arvelovsudvalgets enige
anbefaling veldokumenteret og meget seriøs, hvorfor mindretallet dybt skal
beklage, at justitsministeren ikke har fulgt denne anbefaling. Tilsvarende
skal
mindretallet dybt beklage, at der ikke har kunnet skabes et flertal i
Folketinget
for at sikre ugifte samboende legal arveret.
Til trods for at det ikke er lykkedes at få skabt det nødvendige
flertal for mindretallets ønsker til klare forbedringer af det fremlagte
lovforslag, vil mindretallet alligevel stemme for forslaget, da mindretallet
finder, at der overordnet er klare forbedringer i det nye arvelovsforslag set
i
forhold til den bestående arvelov fra 1963.
Et andet mindretal i udvalget (DF) bemærker følgende:
Dansk Folkeparti har hæftet sig ved forslaget om at nedsætte ægtefællens
tvangsarv fra 1/6 til 1/8. På papiret er det en forringelse af den
længstlevende ægtefælles retsstilling. En sådan nedsættelse kan derfor
umiddelbart virke bekymrende, da det er afgørende for Dansk Folkeparti, at de
nye arveregler styrker ægtefællens retsstilling.
Dansk Folkeparti har imidlertid lagt til grund, at langt de
fleste testamentsoprettelser mellem ægtefæller i praksis vil have til formål
at
styrke den længstlevende ægtefælle. På dette punkt giver lovforslaget den
længstlevende ægtefælle en bedre retsstilling end i dag, fordi børnenes
tvangsarv nedsættes fra 1/4 til 1/8 og arveladers testationskompetence derved
forøges.
I de få tilfælde, hvor ægtefællerne ved testamente ønsker at begrænse
den længstlevendes arv, vil det ofte ske i enighed mellem ægtefællerne for
f.eks. at sikre et generationsskifte af en virksomhed eller en ligestilling
af
særbørn og fællesbørn.
Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at en testator udnytter
nedsættelsen af ægtefællens tvangsarv til uden længstlevendes vidende at
begunstige en tredjemand på ægtefællens bekostning. Det sker dog nok kun i
sjældne tilfælde. Ægtefæller har jo som oftest et ønske om at ville
begunstige
hinanden mest muligt, så den længstlevende ægtefælle kan fortsætte den
hidtidige levestandard.
Dansk Folkeparti kan tilslutte sig, at der gives testator en
større frihed til at disponere over de midler, som er opsparet gennem livet.
Det er vigtigt at sikre, at ægtefællernes helt rimelige ønsker om at ville
fravige arvelovens regler om den legale arvelod ikke unødigt hindres af
reglerne om tvangsarv. Dog havde Dansk Folkeparti gerne set, at tvangsarven
for
ægtefæller var forblevet på 50 pct. Virkningerne af et testamente om
begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven afbødes dog af reglerne om
suppleringsarv, der indebærer, at den længstlevende ægtefælle altid –
med det
af justitsministeren fremsatte ændringsforslag – er sikret mindst
600.000 kr. i
arv m.v.
Dansk Folkeparti tillægger det endvidere afgørende vægt, at
lovforslaget indeholder en markant forhøjelse af ægtefællens legale arvelod
fra
1/3 til 1/2. Det har den konsekvens, at ægtefællen står betydeligt stærkere i
forhold til børnene end i dag i de mange tilfælde, hvor der ikke oprettes
testamente.
Dansk Folkeparti kan på den baggrund støtte lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 7
1)
I
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »96, stk. 2,« til: »§ 91, stk. 2,«.
[Ændret henvisning]
Til § 11
2)
I
stk. 2
ændres »500.000 kr.« til: »600.000 kr.«
[Forhøjelse af beløbsgrænsen for ret til suppleringsarv]
Til § 15
3)
Stk.
1, nr. 2,
affattes således:
»2) efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever
efter et testamente oprettet i medfør af § 87,«.
[Præcisering]
Til § 16
4)
Stk.
1, nr. 2,
affattes således:
»2)
efter den førstafdøde
ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af
§
87, eller«.
[Præcisering]
5)
I
stk. 6
indsættes som
3. pkt.:
»§ 47, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«
[Præcisering af reglen om fradrag af en særlivsarvings arv i
boer, hvor ægtefællen har benyttet retten til suppleringsarv]
Til § 88
6)
Paragraffen affattes således:
»§ 88.
Et
testamente efter § 87 er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen
1) opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
2) ikke havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter
en anden samlever har arveret.
Stk. 2.
Et
testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet
for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl og
1) ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller
2) havde levet sammen på den fælles bopæl i et
ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.
Stk. 3.
En fælles bopæl
anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold
i
institution.«
[Præcisering af ordlyden]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 2
Efter det fremsatte lovforslags § 11, stk. 2, kan en
længstlevende ægtefælle altid af boet udtage så meget, at værdien heraf
sammenlagt med den længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje
udgør indtil 500.000 kr. Denne såkaldte ret til suppleringsarv fortrænger
andre
arvingers arveret, herunder livsarvingernes tvangsarveret, og kan ikke
fratages
ægtefællen ved testamente. Det følger af lovforslagets § 11, stk. 3, at bl.a.
pensions- og forsikringsbeløb, som ægtefællen får udbetalt i anledning af
dødsfaldet, skal medregnes ved beregningen af retten til suppleringsarv.
Efter
den gældende arvelov indgår sådanne beløb som hovedregel ikke i beregningen.
Et væsentligt formål med forslaget til ny arvelov er at styrke
den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling.
I lyset af dels medtagelsen af pensions- og forsikringsbeløb i
beregningen af retten til suppleringsarv, dels den foreslåede nedsættelse af
ægtefællens tvangsarvebrøk til 1/4 af den legale arvelod, finder
Justitsministeriet efter en fornyet vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt
at forhøje beløbsgrænsen for ægtefællens ret til tvangsarv fra 500.000 kr.
til
600.000 kr. En sådan forhøjelse af beløbsgrænsen vil indebære, at retten til
suppleringsarv vil kunne påberåbes i videre omfang, samtidig med at reglen
bevarer sin karakter som en social beskyttelsesregel.
Beløbsgrænsen skal reguleres årligt med tilpasningskvotienten
efter reglerne i lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 97.
Til nr. 3
Det fremsatte lovforslags § 15 omhandler fordeling af arven
efter den længstlevende ægtefælle i de tilfælde, hvor den førstafdøde
ægtefælle
ikke efterlod sig nogen livsarvinger og den længstlevende ægtefælle derfor
var
enearving. I disse tilfælde er udgangspunktet, at arven efter den
længstlevende
skal deles med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger.
Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en af de situationer,
der er nævnt i § 15, stk. 1, nr. 1-4. I sådanne situationer fordeles arven
alene til den længstlevendes slægtsarvinger.
Efter § 15, stk. 1, nr. 2, skal arven efter længstlevende
således ikke fordeles med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, men
alene til den længstlevendes slægtsarvinger, hvis den længstlevende ægtefælle
har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets
§
87. Hensigten med denne undtagelse er alene at fastslå, at hovedreglen i
lovforslagets § 15 ikke gælder, hvis den længstlevende ægtefælle
efter
den førstafdøde ægtefælles død er
indgået i en ny familiedannelse og som led heri har arvet en samlever efter
et
testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87. Har den længstlevende
ægtefælle derimod
inden
ægteskabet
arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets §
87,
er det ikke meningen, at undtagelsesbestemmelsen skal kunne anvendes. Det
skyldes, at det nævnte hensyn til betydningen af en efterfølgende
familiedannelse ikke gør sig gældende i disse tilfælde.
Med den foreslåede ændring præciseres det derfor, at
undtagelsesbestemmelsen i § 15, stk. 1, nr. 2, alene skal finde anvendelse,
hvis den længstlevende ægtefælle
efter
den førstafdøde ægtefælles død
har arvet en samlever i henhold til et testamente oprettet i medfør af
lovforslagets § 87.
Til nr. 4
Lovforslaget indeholder i § 16 regler om fordelingen af arven
mellem den førstafdødes og den længstlevendes slægter, når en længstlevende
ægtefælle, der har benyttet sig af retten til suppleringsarv (reglen i
lovforslagets § 11, stk. 2), afgår ved døden.
Ligesom ved deling efter § 15 finder delingsreglerne i § 16
bl.a. ikke anvendelse, hvis længstlevende har arvet en samlever i henhold til
et testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87, jf. § 16, stk. 1, nr.
2.
I sådanne tilfælde fordeles arven således alene til længstlevendes
slægtsarvinger.
Hensigten med reglen i § 16, stk. 1, nr. 2, er alene at fastslå,
at hovedreglen i § 16 ikke gælder, hvis den længstlevende ægtefælle
efter
den førstafdøde ægtefælles død er
indgået i en ny familiedannelse og som led heri har arvet en samlever efter
et
testamente oprettet i medfør af lovforslagets § 87. Har den længstlevende
ægtefælle derimod
inden
ægteskabet
arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af lovforslagets §
87,
er det ikke meningen, at undtagelsesbestemmelsen skal kunne anvendes. Det
skyldes, at det nævnte hensyn til betydningen af en efterfølgende
familiedannelse
ikke gør sig gældende i disse tilfælde.
Med den foreslåede ændring præciseres det derfor, at
undtagelsesbestemmelsen i § 16, stk. 1, nr. 2, alene skal finde anvendelse,
hvis den længstlevende ægtefælle
efter
den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente
oprettet i medfør af lovforslagets § 87.
Til nr. 5
Efter lovforslagets § 11, stk. 2, kan en længstlevende ægtefælle
altid udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med den
længstlevendes bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør indtil 500.000
kr. (retten til suppleringsarv).
Lovforslaget indeholder i § 16 regler om fordelingen af arven
mellem den førstafdødes og den længstlevendes slægter, når en længstlevende
ægtefælle, der har benyttet sig af sin ret efter § 11, stk. 2, afgår ved
døden.
I det fremsatte lovforslags § 16, stk. 6, foreslås det, at arv,
som en særlivsarving – eller dennes livsarvinger, jf. lovforslagets § 1,
stk. 2
– har modtaget ved den førstafdøde ægtefælles død, skal fradrages i arv,
som
særlivsarvingen modtager efter den længstlevende ægtefælle.
Bestemmelsen kan forstås således, at fradraget af den arv, som
særlivsarvingen har fået udbetalt efter den førstafdøde ægtefælle i tilfælde,
hvor ægtefællen har arvet efter at have benyttet sig af retten til
suppleringsarv,
skal ske krone for krone. Dette ville indebære følgende fordeling af arven:
M har særbarnet S, og H har særbarnet D. M dør, og det samlede
fællesbo er på 600.000 kr.
H gør brug af retten til suppleringsarv og udtager på skiftet
500.000 kr. S arver 100.000 kr.
Ved H’s død arver S ved uændret formue halvdelen af boet efter
H, hvorfra skal trækkes den allerede udbetalte arv på 100.000 kr. S arver
således 150.000 kr. efter H og får i alt 250.000 kr. D arver 350.000 kr.
efter
H.
En sådan forståelse af bestemmelsen ville, som det fremgår af
eksemplet, indebære, at D og S ikke bliver ligestillet i arvemæssig
henseende,
men at D kommer til at arve 100.000 kr. mere end S.
Dette har ikke været hensigten med reglen, og det foreslås
derfor præciseret i bestemmelsen, at fradraget skal ske på samme måde, som
hvis
der havde været tale om et arveforskud.
Med den foreslåede ændring præciseres det således, at fradraget
af den arv, som særlivsarvingen har fået udbetalt efter den førstafdøde
ægtefælle
i tilfælde, hvor ægtefællen har arvet efter at have benyttet sig af retten
til
suppleringsarv, skal ske på samme måde, som hvis der havde været tale om et
arveforskud, jf. lovforslagets § 47, stk. 1.
Det betyder, at arv, som en særlivsarving efter den førstafdøde
ægtefælle tidligere har fået udbetalt, skal lægges til boet efter den
længstlevende ægtefælle ved beregningen af arvelodder og tvangsarv, hvis boet
er omfattet af lovforslagets § 16, stk. 2 eller 3. Hvis den tidligere
udbetalte
arv ikke fuldt ud kan fradrages i den arv, som særlivsarvingen efter den
førstafdøde ægtefælle skal have udbetalt ved den længstlevendes død, skal der
endvidere kun tillægges et beløb svarende til den pågældendes arvelod.
Den tilsigtede anvendelse af lovforslagets § 16, stk. 6, kan
illustreres med følgende eksempel:
M har særbarnet S, og H har særbarnet D. M dør, og det samlede
fællesbo er på 600.000 kr.
H gør brug af retten til suppleringsarv og udtager på skiftet
500.000 kr. S arver 100.000 kr.
Ved H’s død skal den allerede udbetalte arv til S på 100.000 kr.
behandles på samme måde som et arveforskud, dvs. at arven lægges til
beholdningen i boet efter H, som herefter er på 600.000 kr. under
forudsætning
af, at H’s økonomiske forhold er uændrede. S arver herefter 300.000 kr.,
hvorfra
skal fratrækkes den allerede udbetalte arv på 100.000 kr., og det vil sige,
at
S ved H’s død får udbetalt 200.000 kr. D arver i alt 300.000 kr.
Til nr. 6
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen er alene af
redaktionel og præciserende karakter og indebærer ingen ændring i, hvornår et
udvidet samlevertestamente er ugyldigt.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Michael Aastrup Jensen (V)
Karsten Nonbo (V)
Søren Pind (V)
Peter Skaarup (DF)
fmd.
Kim Christiansen (DF)
Hans Kristian Skibby (DF)
Tom Behnke (KF)
Allan Niebuhr (KF)
Simon Pihl Sørensen (S)
Per Kaalund (S)
Lissa Mathiasen (S)
Lise von Seelen (S)
Elisabeth Arnold (RV)
Simon Emil Ammitzbøll (RV)
Anne Baastrup (SF)
nfmd.
Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for Folketingsgrupperne (UFG)
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 100
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsoversigt og høringssvar
2
Udkast til tidsplan
3
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 22/1-07 fra lektor, cand.jur., ph.d.
Rasmus Kristian Feldthusen, Københavns Universitet
5
Henvendelse af 16/2-07 fra advokat Olav Willadsen,
Glostrup
6
Bilag tilbagetaget
7
1. udkast til betænkning
8
Oplæg til internt ekspertmøde om legal arveret og udvidet
samlevertestamente for ugifte samlevende
9
Ændringsforslag fra justitsministeren
10
2. udkast til betænkning
11
Meddelelse om internt ekspertmøde
12
Deltagerliste til internt ekspertmøde om arveloven
13
Materiale modtaget i forbindelse med Finn Taksøe-Jensens
indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget
14
Materiale fra internt ekspertmøde fra Kirsten Reimers
Lund
15
Ændringsforslag fra justitsministeren
16
3. udkast til betænkning
17
Henvendelse af 3/5-07 fra Birgit Brunstedt, Slagelse
18
Ændringsforslag fra justitsministeren
19
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 100
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-07 fra lektor,
cand.jur., ph.d. Rasmus Kristian Feldthusen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren kan bekræfte, at nedsættelse af
livsarvingernes tvangsarv, for så vidt angår sammenbragte familier, i praksis
vil bevirke, at biologiske børns arv bliver relativt mindre i forhold til
arveladeres
ikkebiologiske børns arv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om redegørelse for forholdet mellem forslaget om at
begrænse livsarvingers tvangsarv og forslaget om, at arvelader kan begrænse
en livsarvings arv til 1 mio. kr., til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om retten til suppleringsarv, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
5
Spm. om beløbsgrænsen for ægtefællens udtagelsesret, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at hæve beløbsgrænsen for ægtefællens
udtagelsesret til det dobbelte, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå
7
Spm. om samleverens arveretlige stilling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om samleverens arveretlige stilling, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om udvidet samlevertestamente, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om udvidet samlevertestamente, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om samlevernes adgang til at tilgodese hinanden
gennem et gensidigt begunstigende testamente, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om at fjerne kravet om samliv de sidste 2 år på
tidspunktet for førstafdødes samlevers død som gyldighedsbetingelserne for
udvidet samlevertestemente, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om hovedtrækkene i den oplysningsindsats, som vil
finde sted i forbindelse med ikrafttrædelsen af den nye arvelov, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om den forventede oplysningsindsats i forbindelse
med forslaget om udvidet samlevertestemente, til justitsministeren, og
ministerens
svar herpå
15
Spm. om at lade lovforslaget eller dele heraf være
omfattet af lov-
overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvordan en lovovervågning i hovedtræk vil kunne
tilrettelægges, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om en oversigt, som på overskuelig vis sammenholder
hovedpunkter i den gældende arvelov med lovforslaget, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelsen af 16/2-07 fra advokat
Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. Tilbagetaget
20
Spm. om arv efter en umyndiggjort person, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om den arveretlige stilling i et konkret tilfælde,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Finn Taksøe-Jensens indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget 26/4-07
vedr. lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse
med Kirsten Reimers Lunds indlæg ved internt ekspertmøde i Retsudvalget
26/4-07 vedr. lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om den længstlevende ægtefælle med det fremsatte
lovforslag vil blive ringere stillet, end tilfældet er i dag, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om, hvordan det kan sikres, at der sker en løbende
vurdering af konsekvenserne af den foreslåede nye lovgivning, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-07 fra Birgit
Brunstedt, Slagelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, hvorefter
beløbsgrænsen for ægtefællens ret til suppleringsarv ændres fra 500.000 kr.
til 600.000 kr., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om de situationer, hvor en ægtefælle opretter
testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælles arv forringes, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
2 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren
og ministerens svar herpå
Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 15:
Vil ministeren med henvisning til at der er tale om en meget
principiel lovgivning, som i realiteten vedrører alle, overveje, at lade
lovforslaget eller dele heraf være omfattet af lovovervågning?
Svar:
Forslaget til en ny arvelov indeholder principielle og
grundlæggende regler af betydning for hele befolkningen.
På den ene side er det væsentligt ved vedtagelsen af sådanne
regler at være opmærksom på, at reglerne ikke efterfølgende bør være genstand
for hyppige ændringer. Testamentariske dispositioner er således kendetegnet
ved, at de ofte oprettes med et langsigtet perspektiv og tager udgangspunkt
i,
at reglerne vedbliver med at have den udformning, som var gældende ved
foretagelsen af dispositionen.
På den anden side kan netop hensynet til reglernes principielle
og grundlæggende karakter indebære, at der er behov for at følge op på
væsentlige nydannelser på området.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør
iværksættes lovovervågning af de nye regler om adgangen til at oprette
udvidet
samlevertestamente.
Lovovervågningen vil blive iværksat et passende tidsrum, f.eks.
5 år, efter lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil bl.a. domstolene og
Advokatrådet have grundlag for at udtale sig nærmere om reglernes anvendelse
i
praksis.
Justitsministeriet vil naturligvis orientere Retsudvalget om
udfaldet af lovovervågningen.
Spørgsmål 28:
Vil ministeren være indstillet på at lade loven være omfattet af
lovovervågning for så vidt angår de situationer, hvor en ægtefælle opretter
testamente, hvorefter den længstlevende ægtefælles arv forringes?
Svar:
Forslaget til ny arvelov indebærer samlet set en betydelig
styrkelse af den længstlevende ægtefælles arveretlige stilling. Det foreslås
bl.a., at ægtefællens legale arv forhøjes fra 1/3 til 1/2 af boet i tilfælde,
hvor arveladeren efterlader sig livsarvinger.
Samtidig foreslås det, at ægtefællens tvangsarv nedsættes fra 1/2
til 1/4 af den legale arvelod.
Forslaget om nedsættelse af ægtefællens tvangsarv skal ses på
baggrund af, at ægtefællens ret til tvangsarv formentlig kun har praktisk
betydning i meget få tilfælde, fordi ægtefæller som hovedregel vil ønske at
begunstige hinanden i et testamente.
En ægtefælle, der ikke ønsker, at den anden ægtefælle skal arve
den pågældende, vil som udgangspunkt blive separeret eller skilt og derved
bringe den gensidige arveret, herunder tvangsarveretten til ophør.
En begrænsning af ægtefællens arv til tvangsarven kan imidlertid
være et hensigtsmæssigt led i f.eks. et generationsskifte af en
erhvervsvirksomhed
til en livsarving.
Det kan dog ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme tilfælde,
hvor ægtefællen af andre – herunder mindre lødige - grunde ved
testamente
begrænser den anden ægtefælles arv til tvangsarven.
Der kan derfor være grund til at være opmærksom på, om adgangen
til at begrænse ægtefællens arv til tvangsarven udnyttes på en måde og i et
omfang, som indebærer en generel forringelse af ægtefællens retsstilling,
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør
iværksættes lovovervågning af de nye regler om ægtefællens tvangsarveret.
Lovovervågningen vil blive iværksat et passende tidsrum, f.eks.
5 år, efter lovens ikrafttræden. På dette tidspunkt vil bl.a. domstolene og
Advokatrådet have grundlag for at udtale sig nærmere om reglernes anvendelse
i
praksis.
Justitsministeriet vil naturligvis orientere Retsudvalget om
udfaldet af lovovervågningen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven og forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.) Retsinformation · 24. maj 2007
- Forslag til Lov om ændring af forsikringsaftaleloven samt forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven mv.) Retsinformation · 6. december 2006
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forsikringsaftaleloven og forskellige andre love (Begunstigelser i forsikringsordninger og ændringer som følge af arveloven m.v.) Retsinformation · 30. maj 2007
- Skriftlig fremsættelse (6. december 2006) - L 101 Retsinformation · 6. december 2006
- Skriftlig fremsættelse (6. december 2006) - L 100 Retsinformation · 6. december 2006
- Forslag til Arvelov Retsinformation · 6. december 2006