Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne

2000/1 BSF 196Beslutningsforslag som fremsatFolketinget27. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. april 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Keld Albrechtsen

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af en økologisk og demokratisk

fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne

For at styrke en økologisk og demokratisk

fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne

pålægger Folketinget regeringen snarest muligt at fremsætte

de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige

ændringer i administrative forskrifter for

at etablere offentlig finansiering af nonprofit økologiske

slagterier og mejerier drevet af leverandører, ansatte og forbrugere i

fællesskab,

at landzonereglerne åbner mulighed for etablering af slagterier

i såvel eksisterende bygninger på gårde som nye bygninger

etableret efter samme vilkår som traditionelle landbrugsbygninger, dog

med en grænse for antal slagtninger af svin pr. år,

at der kan genåbnes økologiske slagterier og mejerier i

tidligere landsbyslagterier og landsbymejerier, uden at konkurrenceklausulen

stiller sig hindrende i vejen herfor, og

at der skabes mulighed i veterinærlovgivningen for, at

økologiske dyr på friland må skydes i folden efter samme

regler som farme med vildsvin og hjorte.

Bemærkninger til forslaget

For at sikre en gennemgribende

økologisk drift ønsker forslagsstillerne at styrke en decentral

fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne, hvor

samfundshensyn vedrørende miljø, dyrevelfærd og demokrati

går forud for hensynet til kortsigtet profit og blind vækst.

Læs alt

Realisering af en sådan målsætning

indebærer dels målrettet samfundsmæssig hjælp til en

nonprofit-orienteret produktion, dels lovgivningsmæssige muligheder for

at etablere en produktion tæt på råvareproducenterne.

Genåbning af økologiske slagterier og

mejerier i nedlagte landsbymejerier og landsbyslagterier er én

mulighed, udvikling af større gårdslagterier en anden mulighed.

Det er forslagsstillernes vurdering, at der i forbindelse med den fortsatte

økologiske omstilling, hvor stadig flere dyr rykker på friland,

vil blive frigjort bygninger til f.eks. gårdslagterier. En

maksimumgrænse på 20.000 slagtninger pr. år vil samtidig

hindre nye centraliseringsbølger og heraf følgende negative

virkninger for fødevaresikkerhed og miljø. For

overflødiggjorte bygninger (som har været anvendt til landbrug i

mindst 5 år, og som allerede i dag ifølge gældende planlov

må anvendes til industri) kan grænsen sættes op til 40.000

årlige slagtninger, netop fordi der her er tale om udnyttelse af en

bygningsmasse som alternativt ville forvitre.

Den statslige hjælp gives i form af midler til

projektering og statsgaranterede lån til en lokal økologisk

landbrugsindustri. Hjælpen gives i første række til

slagterier, fjerkræslagterier og mejerier, sekundært til anden

forarbejdningsindustri.

En sådan hjælp er nødvendig, når

man betænker, at de økonomiske og organisatoriske udfordringer

for de mindre virksomheder er omfattende. De nødvendige

veterinære krav er f.eks. særlig tyngende for de mindre

enheder.

For at kunne modtage statslig hjælp skal

følgende krav være opfyldt:

Industrien skal udelukkende forarbejde lokale økologiske

råvarer. Dette gælder også forarbejdningsindustrier ud over

slagterier, mejerier og fjerkræslagterier.

Industrien skal være i offentligt eje eller andelseje med en

bestemmelsesret til de ansatte, hvad angår den interne arbejdsgang,

ligesom forbrugerne skal have mulighed for at øve indflydelse på

produktets kvalitet.

Industriens overskud skal være øremærket til

styrkelse af en fortsat nonprofit økologisk drift.

I takt med den fortsatte økologiske omstilling skal

forslagsstillerne pege på følgende finansieringsmulighed:

»Fonden for økologisk landbrug« som omtalt i lovforslag nr. L 176

ændres til »Fonden for økologisk landbrug og økologisk

fødevareforarbejdning«. Parallelt med denne udvidelse af fondens

opgaver foretages en tredobling af fondens midler til f.eks. 15 mio. i 2002,

30 mio. 2003, 30 mio. i 2004, (idet der opereres med de antagelser, som er

anført i L 176). De ekstra midler overføres fra

»Promilleafgiftsfonden« for landbrug.

Hvad angår den nye decentrale, økologiske

industris ejer- og organisationsform, kan der tænkes to

hovedmodeller:

For det første offentlig eje. I 1888 oprettede man

det første offentlige slagtehus i Danmark, som dannede model for en

række tilsvarende offentlige kommunale institutioner. Hvor der fandtes

offentlige slagtehuse gjaldt en slagtetvang, dvs. at al slagtning blev

henvist hertil mod en fast afgift til kommunen for hvert dyr, der

slagtedes.

Begrundelsen for offentlige slagtehuse var toleddet.

Offentligt ansatte dyrlæger skulle dels føre tilsyn med

slagtehusets hygiejne, dels føre tilsyn med slagtedyrenes

sundhedstilstand.

Netop fordi vi befinder os i en situation, hvor der mere

end nogen sinde tænkes i overskud, investering, øget overskud og

ny investering, er der grund til at foreslå indførelse af

offentlig slagtevirksomhed, der skal leve op til vedtagne

samfundsmæssige mål og styrke et godt arbejdsmiljø. Da det

i øvrigt er en offentlig hemmelighed, at landet kun kan rumme et

begrænset antal husdyr, også under den mest optimale

økologiske drift, er det nødvendigt at introducere en ejerform,

som er styret efter behov ikke af profit og grænseløs

vækst.

Råvareproducenterne skal have sæde i en

bestyrelse, som sammen med repræsentanter for virksomhedens

lønmodtagere ansætter den daglige ledelse, godkender regnskabet

og investeringsbeslutninger. De ansatte skal have bestemmende indflydelse

over egen arbejdssituation. Nedslidningen inden for nærings- og

nydelsesmiddelindustrien er uacceptabelt høj. Mangeårigt tungt

løftearbejde og ensformigt arbejde fører til rygskader og

generel nedslidning. Der er således behov for, at de ansatte får

bestemmende indflydelse på arbejdets tempo og arbejdets

tilrettelæggelse f.eks. gennem dagligt varieret arbejde og

jobrotation.

For det andet: Støtten kan gives til et

andelsselskab, såfremt der er tale om et selvstændigt

andelsselskab, hvor lokale råvareproducenter har andele. Også i

dette tilfælde skal de ansatte på linje med den offentligt ejede

fødevareindustri have bestemmende indflydelse over egen

arbejdssituation.

For at styrke en decentral økologisk

fødevareindustri, hvor dyrevelfærd står i forgrunden i

alle led, anbefaler dette beslutningsforslag, at økologiske dyr

på friland skal kunne skydes i folden under iagttagelse af en

række foranstaltninger, så det foregår på betryggende

vis. Herved undgås stressende indfangning og transport. Når

vildsvin, hjorte og strudse kan aflives i folden ifølge gældende

veterinærbestemmelser, bør det samme gælde for alle

økologisk opdrættede dyr.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en

økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på

råvareproducenterne.

(Beslutningsforslag nr. B 196).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter