Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. april 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Keld Albrechtsen
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af en økologisk og demokratisk
fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne
For at styrke en økologisk og demokratisk
fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne
pålægger Folketinget regeringen snarest muligt at fremsætte
de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige
ændringer i administrative forskrifter for
at etablere offentlig finansiering af nonprofit økologiske
slagterier og mejerier drevet af leverandører, ansatte og forbrugere i
fællesskab,
at landzonereglerne åbner mulighed for etablering af slagterier
i såvel eksisterende bygninger på gårde som nye bygninger
etableret efter samme vilkår som traditionelle landbrugsbygninger, dog
med en grænse for antal slagtninger af svin pr. år,
at der kan genåbnes økologiske slagterier og mejerier i
tidligere landsbyslagterier og landsbymejerier, uden at konkurrenceklausulen
stiller sig hindrende i vejen herfor, og
at der skabes mulighed i veterinærlovgivningen for, at
økologiske dyr på friland må skydes i folden efter samme
regler som farme med vildsvin og hjorte.
Bemærkninger til forslaget
For at sikre en gennemgribende
økologisk drift ønsker forslagsstillerne at styrke en decentral
fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne, hvor
samfundshensyn vedrørende miljø, dyrevelfærd og demokrati
går forud for hensynet til kortsigtet profit og blind vækst.
Læs alt
Realisering af en sådan målsætning
indebærer dels målrettet samfundsmæssig hjælp til en
nonprofit-orienteret produktion, dels lovgivningsmæssige muligheder for
at etablere en produktion tæt på råvareproducenterne.
Genåbning af økologiske slagterier og
mejerier i nedlagte landsbymejerier og landsbyslagterier er én
mulighed, udvikling af større gårdslagterier en anden mulighed.
Det er forslagsstillernes vurdering, at der i forbindelse med den fortsatte
økologiske omstilling, hvor stadig flere dyr rykker på friland,
vil blive frigjort bygninger til f.eks. gårdslagterier. En
maksimumgrænse på 20.000 slagtninger pr. år vil samtidig
hindre nye centraliseringsbølger og heraf følgende negative
virkninger for fødevaresikkerhed og miljø. For
overflødiggjorte bygninger (som har været anvendt til landbrug i
mindst 5 år, og som allerede i dag ifølge gældende planlov
må anvendes til industri) kan grænsen sættes op til 40.000
årlige slagtninger, netop fordi der her er tale om udnyttelse af en
bygningsmasse som alternativt ville forvitre.
Den statslige hjælp gives i form af midler til
projektering og statsgaranterede lån til en lokal økologisk
landbrugsindustri. Hjælpen gives i første række til
slagterier, fjerkræslagterier og mejerier, sekundært til anden
forarbejdningsindustri.
En sådan hjælp er nødvendig, når
man betænker, at de økonomiske og organisatoriske udfordringer
for de mindre virksomheder er omfattende. De nødvendige
veterinære krav er f.eks. særlig tyngende for de mindre
enheder.
For at kunne modtage statslig hjælp skal
følgende krav være opfyldt:
Industrien skal udelukkende forarbejde lokale økologiske
råvarer. Dette gælder også forarbejdningsindustrier ud over
slagterier, mejerier og fjerkræslagterier.
Industrien skal være i offentligt eje eller andelseje med en
bestemmelsesret til de ansatte, hvad angår den interne arbejdsgang,
ligesom forbrugerne skal have mulighed for at øve indflydelse på
produktets kvalitet.
Industriens overskud skal være øremærket til
styrkelse af en fortsat nonprofit økologisk drift.
I takt med den fortsatte økologiske omstilling skal
forslagsstillerne pege på følgende finansieringsmulighed:
»Fonden for økologisk landbrug« som omtalt i lovforslag nr. L 176
ændres til »Fonden for økologisk landbrug og økologisk
fødevareforarbejdning«. Parallelt med denne udvidelse af fondens
opgaver foretages en tredobling af fondens midler til f.eks. 15 mio. i 2002,
30 mio. 2003, 30 mio. i 2004, (idet der opereres med de antagelser, som er
anført i L 176). De ekstra midler overføres fra
»Promilleafgiftsfonden« for landbrug.
Hvad angår den nye decentrale, økologiske
industris ejer- og organisationsform, kan der tænkes to
hovedmodeller:
For det første offentlig eje. I 1888 oprettede man
det første offentlige slagtehus i Danmark, som dannede model for en
række tilsvarende offentlige kommunale institutioner. Hvor der fandtes
offentlige slagtehuse gjaldt en slagtetvang, dvs. at al slagtning blev
henvist hertil mod en fast afgift til kommunen for hvert dyr, der
slagtedes.
Begrundelsen for offentlige slagtehuse var toleddet.
Offentligt ansatte dyrlæger skulle dels føre tilsyn med
slagtehusets hygiejne, dels føre tilsyn med slagtedyrenes
sundhedstilstand.
Netop fordi vi befinder os i en situation, hvor der mere
end nogen sinde tænkes i overskud, investering, øget overskud og
ny investering, er der grund til at foreslå indførelse af
offentlig slagtevirksomhed, der skal leve op til vedtagne
samfundsmæssige mål og styrke et godt arbejdsmiljø. Da det
i øvrigt er en offentlig hemmelighed, at landet kun kan rumme et
begrænset antal husdyr, også under den mest optimale
økologiske drift, er det nødvendigt at introducere en ejerform,
som er styret efter behov ikke af profit og grænseløs
vækst.
Råvareproducenterne skal have sæde i en
bestyrelse, som sammen med repræsentanter for virksomhedens
lønmodtagere ansætter den daglige ledelse, godkender regnskabet
og investeringsbeslutninger. De ansatte skal have bestemmende indflydelse
over egen arbejdssituation. Nedslidningen inden for nærings- og
nydelsesmiddelindustrien er uacceptabelt høj. Mangeårigt tungt
løftearbejde og ensformigt arbejde fører til rygskader og
generel nedslidning. Der er således behov for, at de ansatte får
bestemmende indflydelse på arbejdets tempo og arbejdets
tilrettelæggelse f.eks. gennem dagligt varieret arbejde og
jobrotation.
For det andet: Støtten kan gives til et
andelsselskab, såfremt der er tale om et selvstændigt
andelsselskab, hvor lokale råvareproducenter har andele. Også i
dette tilfælde skal de ansatte på linje med den offentligt ejede
fødevareindustri have bestemmende indflydelse over egen
arbejdssituation.
For at styrke en decentral økologisk
fødevareindustri, hvor dyrevelfærd står i forgrunden i
alle led, anbefaler dette beslutningsforslag, at økologiske dyr
på friland skal kunne skydes i folden under iagttagelse af en
række foranstaltninger, så det foregår på betryggende
vis. Herved undgås stressende indfangning og transport. Når
vildsvin, hjorte og strudse kan aflives i folden ifølge gældende
veterinærbestemmelser, bør det samme gælde for alle
økologisk opdrættede dyr.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en
økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på
råvareproducenterne.
(Beslutningsforslag nr. B 196).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om et byggestop for alle konventionelle slagterier og mejerier og indførelse af en maksimal transporttid for råvarer Retsinformation · 27. april 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om stop for udvidelser og nyetableringer af svinefarme Retsinformation · 23. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk indsats for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 15. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om et midlertidigt stop for opførelse og nyindretning af spaltestalde Retsinformation · 6. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af sammensætningen af de regionale jordbrugskommissioner m.v. Retsinformation · 8. januar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af dyreværnslovgivningen Retsinformation · 11. marts 2002