Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006
Forslag
til
Lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven
omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at
udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til
studentereksamen
tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen
tilrettelagt
som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private
studenter-
og hf-kurser er ikke omfattet af loven.
Stk. 2.
Institutionerne kan
af undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial
ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for
godkendelsen.
Stk. 3.
Institutionerne
er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Institutionernes
styrelse reguleres i en vedtægt, der er godkendt eller fastsat af
Læs alt
undervisningsministeren.
§ 2.
En
institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet
af
§ 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for
Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående
uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller
flere
af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Kapitel 2
Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
§ 3.
Undervisningsministeren
kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i
opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.
Undervisningsministeren
fastsætter institutionens vedtægt. Efter indstilling fra bestyrelsen kan
ministeren
godkende senere ændringer i institutionens vedtægt.
Stk. 2.
For
institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om
vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat
studenterkursus
overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Ministeren
kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
§ 4.
Undervisningsministeren kan godkende
oprettelse af kostafdelinger ved
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter
ministerens
skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter
undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens
bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studentereksamen
kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af
kostelever og om elevbetalingen for kostophold.
§ 5.
Undervisningsministeren
kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis
der
ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af
sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Stk. 2.
Ministeren kan
fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.
Stk. 3.
Ophører en institution,
tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Ophører en
sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i
hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra
social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på
sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet
uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af
nettoformuen
gælder bestemmelsen i stk. 3.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter
stk. 3 og 4.
Sammenlægning og spaltning af institutioner
§ 6.
Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner,
der er omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere
institutioner
for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne
sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter
en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne
følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution
godkendes.
Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse
af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende
institution.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en
spaltning
af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder
og
forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende
uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en
spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og
forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken
lov
de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte
institutions vedtægt.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved
sammenlægningen
eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I
vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses.
På
samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle
vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis
rettigheden
ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 4.
Sammenlægning og
spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder
regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne
tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1
og
2.
§ 7.
Ved
en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter
indgår,
påser undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at
sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i
bestyrelsen
for den sammenlagte institution.
Kapitel 3
Kapacitetsstyring m.v.
§ 8.
Undervisningsministeren
sikrer gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og
hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder
optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og i §§ 6 og 7 i
hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til
studentereksamen
eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den
enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller
flere
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen
eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en
hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte
fag,
der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge
institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.
§ 9.
Undervisningsministeren
godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til
studentereksamen
og uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. § 11.
Stk. 2.
Nedlægges et
uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til
højere
forberedelseseksamen udbydes, kan undervisningsministeren pålægge en
institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har
påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere
forberedelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted.
Regionsrådets opgaver
§ 10.
Regionsrådet
koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet
af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering
af
udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i
regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende
institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere
ungdomsuddannelser
i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og
private hf-kurser.
Stk. 2.
Regionsrådet
skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere
indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i
regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og
varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre
udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, private
studenterkurser og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om
koordineringen.
Stk. 3.
Med henblik på
at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra
en
godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte
udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse,
information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen
voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller
udkantsområde.
På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
§ 11.
Regionsrådet
afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i
regionen
af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen
til højere forberedelseseksamen.
§ 12.
Regionsrådet
har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14
nævnte
samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister
på
uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.
Stk. 2.
Regionsrådet
nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i
forhold
til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge
uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2
repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der
deltager
i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af
studenterkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i
det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere
af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende
geografiske område kan være medlemmer af udvalget.
Stk. 3.
Fordelingsudvalget
foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt
uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den
pågældende uddannelse.
Stk. 4.
Regionen stiller
sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem
institutionerne,
herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner
godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til
højere forberedelseseksamen (hf-kurser).
Samarbejder mellem institutioner
§ 13.
De
institutioner, der er godkendt til
at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere
forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2,
nævnte
forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som
udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1,
nævnte
koordinering.
Stk. 2.
Koordineringen
omfatter:
1)
Uddannelsen til
studentereksamen.
2)
Uddannelsen til
højere forberedelseseksamen.
3)
Uddannelsen til
højere handelseksamen.
4)
Uddannelsen til
højere teknisk eksamen.
5)
Grundforløbene i
erhvervsuddannelserne.
6)
Grunduddannelsen til
landmand.
7)
De grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser.
§ 14.
En
institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen
eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende
samarbejde
med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at
sikre
et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder
mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med
bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde
skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til
studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for
et
geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende
geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.
Stk. 2.
Et forpligtende
samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. § 12, og omfatter
i
øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering
efter § 10, stk. 1.
Stk. 3.
Regionsrådet
godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder
efter
stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til
opfyldelsen
af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde
bestemte
institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om
regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringen
af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.
§ 15.
Voksenuddannelsescentrene
samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter
lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre
uddannelsesinstitutioner
i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at
institutionerne
udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder
samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af
uddannelser.
Stk. 2.
Som led i
samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som
mødes
mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf.
§
10, stk. 2.
Kapitel 4
Institutionernes ledelse
§ 16.
Institutionen
ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen består
af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være
udefrakommende,
primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes
funktionsperiode
er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.
Stk. 3.
Bestyrelsens
medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme
institutionens
aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i
regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres
personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling,
kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af
budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen
til
studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen
skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv,
grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et
voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der
har
erfaring fra erhvervsskolesektoren.
Stk. 4.
Af og blandt institutionens
medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har
stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til
bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har
stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er
beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde
som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5.
Bestyrelsen
vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.
Stk. 6.
Der kan ydes
vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden
stemmeret,
efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med
finansministeren.
Stk. 7.
Institutionens
leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består
af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en
institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter
denne
lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I
en
overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren tillade, at den
fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.
§ 17.
Følgende
personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
1)
Personer, der udlejer
ejendomme m.m. til institutionen.
2)
Medlemmer af
bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der
udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af
ejendomme m.m. til institutionen.
3)
Advokater, revisorer
eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til
institutionen,
eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer
ejendomme til institutionen.
4)
Ansatte i ledende
stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller
i
fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme
m.m. til institutionen.
Stk. 2.
Er lejeforholdet
af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse.
Undervisningsministeren
fastsætter regler herom.
Bestyrelsens opgaver
§ 18.
Bestyrelsen
har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en
forretningsorden
for sit virke.
§ 19.
Bestyrelsen
ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen
ansættelse
og afskedigelse af institutionens øvrige personale.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan
fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til
i
et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3.
Beslutning om
suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår,
iværksættelse
af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af
disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens
bestyrelse.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institutions bestyrelse at oprette og
besætte en uddannelsesstilling.
Bestyrelsens ansvar
§ 20.
Bestyrelsen
er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift,
herunder
for forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2.
Hvis bestyrelsen
ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere
angivne forhold, kan ministeren beslutte,
1)
at bestyrelsens
opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af
ministeren,
eller
2)
at bestyrelsen træder
tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i
institutionens
vedtægt.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen
ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan
undervisningsministeren
beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed
indsætte
et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne
i
institutionens vedtægt.
§ 21.
Bestyrelsen
skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for
institutionens formål.
Stk. 2.
Institutionen er
forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt
niveau
i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at
sikre
en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes
byggevirksomhed.
Stk. 3.
Midler, der ikke
er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til
sikkerheden
anbringes på en eller flere af følgende måder:
1)
Som indestående i
pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2)
I fondsaktiver
udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske
finansieringsinstitutter
under offentligt tilsyn.
3)
I fondsaktiver eller
gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som
udsteder
eller garant.
4)
I værdipapirer fra et
EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter
deres
art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 4.
Institutionen
kan uanset bestemmelsen
i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i
fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset
hæftelse
eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin
sædvanlige
bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i
forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske
fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter
pengeinstitut
eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.
§ 22.
Aftaler,
herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er
ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret,
hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme,
at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i
stk. 1.
Søgsmålskompetence
§ 23.
Beslutning
om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre
i
anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af
undervisningsministeren.
Institutionens leder
§ 24.
Institutionens
leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for
institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.
Stk. 2.
Institutionens
leder påser,
1)
at uddannelserne
gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
2)
at de
undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
3)
at det af bestyrelsen
godkendte budget overholdes, og
4)
at institutionens virksomhed
i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og
retningslinjer.
§ 25.
Lederen
af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller
uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller
flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Hvis en leder ikke
har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til
studentereksamen og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling
under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte
undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ledere af
voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere
forberedelseseksamen
tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen
tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende
enkeltfagsundervisning
til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er
ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om
undervisningskompetence.
Pædagogisk råd
§ 26.
Institutionen
nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder,
afdelingsledere
og alle institutionens lærere.
Stk. 2.
Det pædagogiske
råd er rådgivende for institutionens leder.
Stk. 3.
Det pædagogiske
råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om pædagogiske råd.
Elevråd og kursistråd
§ 27.
Ved
hver institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret til at
danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har
kursisterne
ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger
repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som
institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for
elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor
elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd,
om
rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for dem.
Stk. 2.
På
institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller
kursistråd.
Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre
§ 28.
Ved
hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der
rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for
institutioner,
der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere
voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov.
Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere,
der
repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for
driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget.
Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne
skal
have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til
uddannelsesudvalget.
Kapitel 5
Tilskud til institutionerne m.v.
§ 29.
En
institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende
institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme
institutionens formål til gode.
§ 30.
Undervisningsministeren
yder tilskud
til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud,
der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra
den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev, der
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter
fraregnet
indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte
institutions
antal årselever og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver
type
af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller
uddannelsesforløb.
Stk. 3.
Undervisningsministeren yder taxametertilskud
til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den
enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr.
årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og
uddannelsesforløb.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til
dækning
af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en
samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning
for voksne.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er
kommet
i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget
af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens
virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.
Stk. 6.
Undervisningsministeren
kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af
institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever
efter
§ 9, stk. 2.
Stk. 7.
Der kan på de
årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af
uddannelser.
Stk. 8.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-7, herunder om
aktivitetsindberetninger
og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt om
tilbagebetaling
og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 9.
Undervisningsministeren
yder tilskud til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af
pædagogikumkandidater
inden for en af ministeren fastsat ramme. Tilskuddet ydes pr. gennemført
forløb
pr. år. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove for de enkelte
pædagogikumuddannelser.
Stk. 10.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i §
1,
stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige
bestemmelserne i dette kapitel.
§ 31.
Undervisningsministeren
kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige
formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.
§ 32.
Kommuner
kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved
etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til
institutionernes
driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.
§ 33.
Undervisningsministeren
kan yde tilskud til en institution, der i henhold til § 45, stk. 2, i
gymnasieloven eller § 40, stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter
mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte
regler herom, herunder om, at der kan opkræves deltagerbetaling for
deltagelse
i en sådan gymnasial uddannelse.
§ 34.
Undervisningsministeren
yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler
herom.
§ 35.
Tilskud
kan udbetales forskudsvis.
§ 36.
Undervisningsministeren
kompenserer kvartalsvis de statslige selvejende institutioners udgifter til
betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan
fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret
(ikkefradragsberettiget
købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser,
til hvilke der ydes tilskud m.v. efter § 30. Undervisningsministeren
fastsætter
regler om momskompensationsordningen.
§ 37.
Inden
for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige
tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige indtægter. Det er en
betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de
enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet,
kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af.
Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til
institutions- og undervisningsformål.
Stk. 2.
Tilskud, der efter
§ 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er
ikke omfattet af stk. 1.
§ 38.
Undervisningsministeren
kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer
formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).
Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 39.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter
§
30, stk. 1-7, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om
udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af
statens selvforsikringsordning.
§ 40.
Institutionen
skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om
løn-
og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er
ansat ved institutionen.
§ 41.
Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den
tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.
Regnskab og revision
§ 42.
Institutionernes
regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et
årsregnskab
omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal
underskrives
af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af
årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive
en
erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være
medlemmer
af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2.
Institutionernes
regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om
revisionen
af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en
intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til
at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen
underretter
Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om
skift af intern revisor.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens
regnskaber
m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde
mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor
kan
pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne
revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde
opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte
regler
om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4.
Regnskaberne
opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
Institutionens
regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af
undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter regler om den
interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning
af statstilskud.
§ 43.
Bestyrelsen
påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede
og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor,
der
samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen
anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,
der
kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af
uvæsentligt
omfang
.
Stk. 2.
Opfylder revisor
ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt
sine
pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden
for
en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Kapitel 6
Tilskud til elever og kursister samt
deltagerbetaling
Tilskud til specialpædagogisk bistand
§ 44.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter
til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om
erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov
om landbrugsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen
(hhx)
og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud til de i stk. 1
nævnte udgifter, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser,
frister,
tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra
institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i
overensstemmelse med tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at
tilskud
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte
institutioner
skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med
tildeling og
kontrol af tilskud, herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk form.
Tilskud til undervisning i udlandet
§ 45.
Undervisningsministeren
kan til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af
uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give
tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod
en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående
uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr.
årselev
til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for
undervisningen,
jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og
kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Undervisningsministeren
kan
bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at
klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Indehavere af
forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er
undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have
haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan
ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i
udenrigstjenesten
eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om
betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning,
frister
for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse,
udbetaling og tilbagebetaling.
Deltagerbetaling m.v.
§ 46.
Undervisningen
på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder
uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den
2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er vederlagsfri, jf. dog
stk. 8.
Stk. 2.
Elever og kursister,
der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i
gymnasieloven og § 13 i hf-loven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget
ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan
ikke
kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller
lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet
med
undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre
der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er
ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte
maksimum
for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.
Stk. 3.
Elever og kursister
kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i
gymnasieloven
og § 12 i hf-loven, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke
kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes
deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige
deltagere til gode.
Stk. 4.
Ekskursioner
m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør
50
kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af
undervisningsministerens
regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse
heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 5.
Deltagelse i
ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning
eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er
frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ
undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.
Stk. 6.
Det i
stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.
august
med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter
afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Stk. 7.
De
undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af
institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling,
jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv
anskaffer
undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan
fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister
eller
for grupper af elever og kursister på institutionen.
§ 47.
Kursisterne
ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og
studentereksamen skal
for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og
selvstuderende
skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingens størrelse er den pr. 31.
december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til
taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter regler om
deltagerbetalingen.
Stk. 2.
Til kursister,
som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales
deltagerbetalingen,
jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i
henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 3.
Til hf-enkeltfagskursister,
som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er
adgangsgivende
til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen,
jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til
deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte
eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 4.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav
til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling
til
enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en
fagpakke.
Stk. 5.
Indbetaling af
deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse
for
at kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 48.
Kursisterne
på almen voksenuddannelse skal efter regler fastsat af
undervisningsministeren
for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og
selvstuderende
skal betale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt
dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag. For de øvrige
fag er deltagerbetalingen den pr. 31. december 2006 for det enkelte
voksenuddannelsescenter fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne
overgår til taxameterfinansiering.
Stk. 2.
Det i stk. 1, 2.
pkt., nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med
satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, jf. dog stk. 3. Det fremkomne beløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af
det
på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen
efter
afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,
bekendtgøres dette af undervisningsministeren.
Stk. 3.
Det i stk. 1, 2.
pkt., nævnte beløb reguleres ikke i 2006.
Stk. 4.
Indbetaling af
deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at
kunne deltage i undervisning og prøver.
§ 49.
Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8,
gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.
Kapitel 7
Tilsyn
§ 50.
Undervisningsministeren
fører tilsyn med institutionerne.
Stk. 2.
Finder
undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i
overensstemmelse
med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre
den pågældende virksomhed.
§ 51.
Hvis
det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket
lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god
forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler,
skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til
genoprettelse
af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på
anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.
§ 52.
Undervisningsministeren
kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller
regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og
ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens
påbud,
jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller
delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder
for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven
eller
lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love
eller
undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven
og
§ 32, stk. 2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud
eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret
konkurs
eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en
skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve
tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller
tilskudsberegningen
i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 2.
For meget
udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
§ 53.
Undervisningsministeren
kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med
ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions
undervisning
eller uddannelse er utilstrækkelig.
Stk. 2.
I indsatsaftalen
fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de
foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige
kvalitet.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med
indgåelse af en indsatsaftale.
Oplysninger til ministeren
§ 54.
Undervisningsministeren
kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, elever,
kursister,
personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler,
institutionernes
drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for
fastlæggelse af tilskud,
gennemgang
af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Ministeren
kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form,
herunder
i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og
sikkerhedsforanstaltninger.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Undervisningsministeren
kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende
fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan
fastsætte regler herom.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer
fastsætte krav hertil.
Stk. 4.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og
Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige
myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets
lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur.
Undervisningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af
digital signatur.
§ 55.
Institutionerne
skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er
oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom.
Klager
§ 56.
Efter
regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions
afgørelser
indbringes for ministeren.
Stk. 2.
Klage over et
voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for
undervisningsministeren.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.
§ 57.
Afgørelser,
som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud
til
ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk
bistand,
jf. § 44, stk. 2, kan af eleverne og kursisterne inden 4 uger efter
meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.
Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.
Stk. 2.
Ved behandling
af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af
et
særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.
Kapitel 8
Særlige institutioner
§ 58.
Undervisningsministeren
kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ
Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af
gymnasieafdelingen,
herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.
§ 59.
Sorø
Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet.
Stk. 2.
Til almindelig
undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er
optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med
behov
for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis
10.
klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de
faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og
befordring.
Stk. 3.
En elev anses
for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den
5.
september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).
Stk. 4.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.
Stk. 5.
Kommunernes
bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
§ 60.
Undervisningsministeren
kan godkende, at gymnasie- og hf-delen af Høng Gymnasium,
HF-kursus og Efterskole kan overgå til at
blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter
denne lov, jf. § 1, stk. 1 og 3. Ministeren bestemmer vilkårene herfor,
herunder at lovens bestemmelser i en overgangsperiode på indtil 6 år kan
fraviges i fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse og
opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever og en
takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 61.
Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for
den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe
særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for
videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.
§ 62.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at
varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og
leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager
fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms
Regionskommune,
jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 63.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 62 træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at
forberede
bygningsovertagelsen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§ 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4.
For
så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan
undervisningsministeren
bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 4.
For så vidt
angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,
træder
§ 30 i kraft den l. januar 2007.
Stk. 5.
Bortset fra de i
stk. 3 og 4 nævnte tilfælde ydes indtil den 1. januar 2008 rammetilskud til
institutionerne, jf. § 1, stk. 1. Rammetilskuddet til den enkelte institution
fastsættes med udgangspunkt i institutionens udgiftsniveau på det tidspunkt,
hvor
institutionen bliver en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning.
Stk. 6.
I en
overgangsperiode på op til 4 år kan der etableres overgangsordninger, der
udligner den forskel i institutionernes tilskud, som følger af overgangen til
et tilskudssystem, der er landsdækkende, og som er udgiftsneutrale for
staten.
Udligningsbeløbene fastsættes endeligt ved ordningernes etablering.
Stk. 7.
Følgende love og
bestemmelser ophæves:
1)
Lov om institutioner
for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.
oktober 2005.
2)
Lov om institutioner
for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.
1071
af 27. oktober 2005.
Stk. 8.
Regler fastsat
med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af
regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.
Stk. 9.
Undervisningsministeren
fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal
institution,
der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx),
uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen
voksenuddannelse, herunder
om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter
undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en
institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af
24. juni 2005.
§ 64.
I
lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner for
uddannelsen
til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
lov
om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre
love. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene
gymnasium,
hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt
voksenuddannelsescentre
(VUC)) foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 1,
ændres »de i §§ 1, 3, 7 og 10
omhandlede love« til: »lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser
og
almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
2.
I
§ 14, stk. 4,
ændres »godkendelse efter
henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til
højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og § 12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og
om voksenuddannelsescentre« til: »at være omfattet af § 5, stk. 1, i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Institutioner
for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser overgår til at være godkendt
efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
§ 65.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Skattecentret har ikke imødekommet en anmodning om godtgørelse af elafgift for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009 Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Skattecentret har ikke imødekommet en anmodning om godtgørelse af elafgift for perioden fra den 1. april 2007 til den 31. december 2009 Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Skattecentret har ikke imødekommet en anmodning om godtgørelse af elafgift og vandafgift for perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2008 Landsskatteretten · 14. juni 2012
- Skattecentrets efteropkrævning af 511.621 kr. i moms, 63.947 kr. i el-afgift og 5.716 kr. i vandafgift for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2007 Landsskatteretten · 14. oktober 2010
- Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Retsinformation · 28. december 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) Retsinformation · 20. december 2016