Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

2005/1 LSV 183Lovforslag som vedtagetFolketinget2. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2006

Forslag

til

Lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven

omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at

udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen, uddannelsen til

studentereksamen

tilrettelagt som studenterkursus eller enkeltfag, uddannelsen til højere

forberedelseseksamen, uddannelsen til højere forberedelseseksamen

tilrettelagt

som enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private

studenter-

og hf-kurser er ikke omfattet af loven.

Stk. 2.

Institutionerne kan

af undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial

ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for

godkendelsen.

Stk. 3.

Institutionerne

er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

Institutionernes

styrelse reguleres i en vedtægt, der er godkendt eller fastsat af

Læs alt

undervisningsministeren.

§ 2.

En

institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet

af

§ 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Centre for

Videregående Uddannelse eller andre selvejende institutioner for videregående

uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller

flere

af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan

fastsætte regler herom.

Kapitel 2

Institutionernes oprettelse og nedlæggelse

§ 3.

Undervisningsministeren

kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i

opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner.

Undervisningsministeren

fastsætter institutionens vedtægt. Efter indstilling fra bestyrelsen kan

ministeren

godkende senere ændringer i institutionens vedtægt.

Stk. 2.

For

institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om

vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan godkende, at en privat gymnasieskole, et privat hf-kursus eller et privat

studenterkursus

overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige

forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Ministeren

kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

§ 4.

Undervisningsministeren kan godkende

oprettelse af kostafdelinger ved

institutioner for uddannelsen til studentereksamen, hvis der efter

ministerens

skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter

undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens

bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til studentereksamen

kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af

kostelever og om elevbetalingen for kostophold.

§ 5.

Undervisningsministeren

kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis

der

ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af

sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

Stk. 2.

Ministeren kan

fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.

Stk. 3.

Ophører en institution,

tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Ophører en

sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i

hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra

social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på

sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet

uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af

nettoformuen

gælder bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter

stk. 3 og 4.

Sammenlægning og spaltning af institutioner

§ 6.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner,

der er omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere

institutioner

for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne

sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser

efter

en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne

følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren

beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution

godkendes.

Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse

af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende

institution.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en

spaltning

af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder

og

forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende

uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en

spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver og

forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken

lov

de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte

institutions vedtægt.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved

sammenlægningen

eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I

vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages

bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses.

På

samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle

vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis

rettigheden

ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4.

Sammenlægning og

spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder

regler, efter hvilke aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne

tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1

og

2.

§ 7.

Ved

en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter

indgår,

påser undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at

sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i

bestyrelsen

for den sammenlagte institution.

Kapitel 3

Kapacitetsstyring m.v.

§ 8.

Undervisningsministeren

sikrer gymnasiekapaciteten og kursuskapaciteten til det 2-årige hf og

hf-enkeltfag i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder

optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i gymnasieloven og i §§ 6 og 7 i

hf-loven, kan optages, og at alle, der har påbegyndt en uddannelse til

studentereksamen

eller en uddannelse til højere forberedelseseksamen, kan fuldføre denne.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den

enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller

flere

institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen

eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, med henblik på at sikre en

hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte

fag,

der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge

institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.

§ 9.

Undervisningsministeren

godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til

studentereksamen

og uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. § 11.

Stk. 2.

Nedlægges et

uddannelsessted, hvor uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til

højere

forberedelseseksamen udbydes, kan undervisningsministeren pålægge en

institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har

påbegyndt uddannelsen til studentereksamen eller uddannelsen til højere

forberedelseseksamen på det nedlagte uddannelsessted.

Regionsrådets opgaver

§ 10.

Regionsrådet

koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet

af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering

af

udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et

tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i

regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende

institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere

ungdomsuddannelser

i regionen, bortset fra private gymnasieskoler, private studenterkurser og

private hf-kurser.

Stk. 2.

Regionsrådet

skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere

indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i

regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og

varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre

udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private gymnasieskoler, private

studenterkurser og private hf-kurser, skal samarbejde med regionsrådet om

koordineringen.

Stk. 3.

Med henblik på

at understøtte regionens udviklingsplan kan regionsrådet efter ansøgning fra

en

godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte

udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse,

information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger

til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen

voksenuddannelse,

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt

tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller

udkantsområde.

På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.

§ 11.

Regionsrådet

afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i

regionen

af nye uddannelsessteder for uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen

til højere forberedelseseksamen.

§ 12.

Regionsrådet

har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14

nævnte

samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever og kursister

på

uddannelsen til studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen.

Stk. 2.

Regionsrådet

nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i

forhold

til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge

uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2

repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der

deltager

i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af

studenterkurser, samt af lederne af de private gymnasieskoler og hf-kurser i

det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere

af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende

geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Stk. 3.

Fordelingsudvalget

foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt

uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den

pågældende uddannelse.

Stk. 4.

Regionen stiller

sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem

institutionerne,

herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner

godkendt efter lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til

højere forberedelseseksamen (hf-kurser).

Samarbejder mellem institutioner

§ 13.

De

institutioner, der er godkendt til

at udbyde uddannelsen til studentereksamen og uddannelsen til højere

forberedelseseksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2,

nævnte

forpligtende samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som

udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1,

nævnte

koordinering.

Stk. 2.

Koordineringen

omfatter:

1)

Uddannelsen til

studentereksamen.

2)

Uddannelsen til

højere forberedelseseksamen.

3)

Uddannelsen til

højere handelseksamen.

4)

Uddannelsen til

højere teknisk eksamen.

5)

Grundforløbene i

erhvervsuddannelserne.

6)

Grunduddannelsen til

landmand.

7)

De grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser.

§ 14.

En

institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen

eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal forpligtende

samarbejde

med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til

studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen, om at

sikre

et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder

mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med

bestemmelserne herom i gymnasieloven og hf-loven. Et forpligtende samarbejde

skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen

til

studentereksamen eller uddannelsen til højere forberedelseseksamen inden for

et

geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende

geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

Stk. 2.

Et forpligtende

samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af

studieretninger, valgfag og elev- og kursistfordeling, jf. § 12, og omfatter

i

øvrigt samarbejde med regionsrådet og med andre institutioner om koordinering

efter § 10, stk. 1.

Stk. 3.

Regionsrådet

godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder

efter

stk. 1 og 2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til

opfyldelsen

af institutionernes forpligtelser efter stk. 1 og 2, kan rådet påbyde

bestemte

institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1 og 2 og om

regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk. 3.

Stk. 5.

Finansieringen

af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner.

§ 15.

Voksenuddannelsescentrene

samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter

lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre

uddannelsesinstitutioner

i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at

institutionerne

udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder

samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af

uddannelser.

Stk. 2.

Som led i

samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som

mødes

mindst en gang hvert kvartal og mindst to gange om året med regionsrådet, jf.

§

10, stk. 2.

Kapitel 4

Institutionernes ledelse

§ 16.

Institutionen

ledes af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen består

af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være

udefrakommende,

primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes

funktionsperiode

er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.

Stk. 3.

Bestyrelsens

medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme

institutionens

aktuelle og fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i

regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres

personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling,

kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af

budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen

til

studentereksamen og institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen

skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv,

grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et

voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der

har

erfaring fra erhvervsskolesektoren.

Stk. 4.

Af og blandt institutionens

medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har

stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til

bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har

stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er

beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde

som

tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Stk. 5.

Bestyrelsen

vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.

Stk. 6.

Der kan ydes

vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden

stemmeret,

efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med

finansministeren.

Stk. 7.

Institutionens

leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden

stemmeret.

Stk. 8.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består

af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en

institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter

denne

lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I

en

overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren tillade, at den

fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.

§ 17.

Følgende

personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1)

Personer, der udlejer

ejendomme m.m. til institutionen.

2)

Medlemmer af

bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der

udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af

ejendomme m.m. til institutionen.

3)

Advokater, revisorer

eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til

institutionen,

eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer

ejendomme til institutionen.

4)

Ansatte i ledende

stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller

i

fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme

m.m. til institutionen.

Stk. 2.

Er lejeforholdet

af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse.

Undervisningsministeren

fastsætter regler herom.

Bestyrelsens opgaver

§ 18.

Bestyrelsen

har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en

forretningsorden

for sit virke.

§ 19.

Bestyrelsen

ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen

ansættelse

og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan

fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til

i

et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3.

Beslutning om

suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår,

iværksættelse

af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens

bestyrelse.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan pålægge en institutions bestyrelse at oprette og

besætte en uddannelsesstilling.

Bestyrelsens ansvar

§ 20.

Bestyrelsen

er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift,

herunder

for forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2.

Hvis bestyrelsen

ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere

angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1)

at bestyrelsens

opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af

ministeren,

eller

2)

at bestyrelsen træder

tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i

institutionens

vedtægt.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen

ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan

undervisningsministeren

beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed

indsætte

et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne

i

institutionens vedtægt.

§ 21.

Bestyrelsen

skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for

institutionens formål.

Stk. 2.

Institutionen er

forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt

niveau

i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at

sikre

en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes

byggevirksomhed.

Stk. 3.

Midler, der ikke

er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til

sikkerheden

anbringes på en eller flere af følgende måder:

1)

Som indestående i

pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2)

I fondsaktiver

udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske

finansieringsinstitutter

under offentligt tilsyn.

3)

I fondsaktiver eller

gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som

udsteder

eller garant.

4)

I værdipapirer fra et

EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter

deres

art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 4.

Institutionen

kan uanset bestemmelsen

i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i

fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset

hæftelse

eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin

sædvanlige

bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i

forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske

fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter

pengeinstitut

eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.

§ 22.

Aftaler,

herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er

ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret,

hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme,

at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i

stk. 1.

Søgsmålskompetence

§ 23.

Beslutning

om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre

i

anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af

undervisningsministeren.

Institutionens leder

§ 24.

Institutionens

leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for

institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.

Stk. 2.

Institutionens

leder påser,

1)

at uddannelserne

gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2)

at de

undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3)

at det af bestyrelsen

godkendte budget overholdes, og

4)

at institutionens virksomhed

i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og

retningslinjer.

§ 25.

Lederen

af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller

uddannelsen

til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et eller

flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Hvis en leder ikke

har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til

studentereksamen og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling

under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte

undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Ledere af

voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til højere

forberedelseseksamen

tilrettelagt som et 2-årigt forløb, uddannelsen til studentereksamen

tilrettelagt som studenterkursus samt studieforberedende

enkeltfagsundervisning

til højere forberedelseseksamen (hf) og til studentereksamen (stx), og som er

ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om

undervisningskompetence.

Pædagogisk råd

§ 26.

Institutionen

nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder,

afdelingsledere

og alle institutionens lærere.

Stk. 2.

Det pædagogiske

råd er rådgivende for institutionens leder.

Stk. 3.

Det pædagogiske

råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om pædagogiske råd.

Elevråd og kursistråd

§ 27.

Ved

hver institution for uddannelsen til studentereksamen har eleverne ret til at

danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse har

kursisterne

ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger

repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som

institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for

elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor

elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd,

om

rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for dem.

Stk. 2.

På

institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller

kursistråd.

Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre

§ 28.

Ved

hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der

rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for

institutioner,

der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere

voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere,

der

repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for

driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget.

Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne

skal

have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne

dækker.

Undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til

uddannelsesudvalget.

Kapitel 5

Tilskud til institutionerne m.v.

§ 29.

En

institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende

institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme

institutionens formål til gode.

§ 30.

Undervisningsministeren

yder tilskud

til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud,

der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra

den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev, der

fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter

fraregnet

indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte

institutions

antal årselever og en takst pr. årselev for hver af de uddannelser og hver

type

af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr.

årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller

uddannelsesforløb.

Stk. 3.

Undervisningsministeren yder taxametertilskud

til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den

enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr.

årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og

uddannelsesforløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne til

dækning

af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en

samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning

for voksne.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er

kommet

i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget

af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens

virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af

institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever

efter

§ 9, stk. 2.

Stk. 7.

Der kan på de

årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af

uddannelser.

Stk. 8.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-7, herunder om

aktivitetsindberetninger

og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-5, samt om

tilbagebetaling

og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 9.

Undervisningsministeren

yder tilskud til dækning af nettoudgifterne ved uddannelse af

pædagogikumkandidater

inden for en af ministeren fastsat ramme. Tilskuddet ydes pr. gennemført

forløb

pr. år. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove for de enkelte

pædagogikumuddannelser.

Stk. 10.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i §

1,

stk. 1, nævnte institutioner og kan herunder i en overgangsperiode fravige

bestemmelserne i dette kapitel.

§ 31.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige

formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.

§ 32.

Kommuner

kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved

etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til

institutionernes

driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.

§ 33.

Undervisningsministeren

kan yde tilskud til en institution, der i henhold til § 45, stk. 2, i

gymnasieloven eller § 40, stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter

mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til

videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler herom, herunder om, at der kan opkræves deltagerbetaling for

deltagelse

i en sådan gymnasial uddannelse.

§ 34.

Undervisningsministeren

yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler

herom.

§ 35.

Tilskud

kan udbetales forskudsvis.

§ 36.

Undervisningsministeren

kompenserer kvartalsvis de statslige selvejende institutioners udgifter til

betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan

fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret

(ikkefradragsberettiget

købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og

tjenesteydelser,

til hvilke der ydes tilskud m.v. efter § 30. Undervisningsministeren

fastsætter

regler om momskompensationsordningen.

§ 37.

Inden

for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige

tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og over øvrige indtægter. Det er en

betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de

enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet,

kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af.

Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til

institutions- og undervisningsformål.

Stk. 2.

Tilskud, der efter

§ 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er

ikke omfattet af stk. 1.

§ 38.

Undervisningsministeren

kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer

formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).

Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 39.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter

§

30, stk. 1-7, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om

udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af

statens selvforsikringsordning.

§ 40.

Institutionen

skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om

løn-

og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er

ansat ved institutionen.

§ 41.

Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den

tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.

Regnskab og revision

§ 42.

Institutionernes

regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et

årsregnskab

omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal

underskrives

af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af

årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive

en

erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være

medlemmer

af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.

Stk. 2.

Institutionernes

regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om

revisionen

af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en

intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til

at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af

undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen

underretter

Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om

skift af intern revisor.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber

m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor

kan

pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne

revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde

opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte

regler

om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4.

Regnskaberne

opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Institutionens

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af

undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter regler om den

interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning

af statstilskud.

§ 43.

Bestyrelsen

påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om

statsautoriserede

og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor,

der

samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen

anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,

der

kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af

uvæsentligt

omfang

.

Stk. 2.

Opfylder revisor

ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov

eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt

sine

pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden

for

en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Kapitel 6

Tilskud til elever og kursister samt

deltagerbetaling

Tilskud til specialpædagogisk bistand

§ 44.

Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter

til elever og kursister, der efter gymnasieloven, hf-loven, lov om

erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov

om landbrugsuddannelser og lov om uddannelserne til højere handelseksamen

(hhx)

og højere teknisk eksamen (htx) skal have tilbud om specialpædagogisk

bistand.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud til de i stk. 1

nævnte udgifter, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser,

frister,

tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra

institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i

overensstemmelse med tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at

tilskud

administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte

institutioner

skal indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med

tildeling og

kontrol af tilskud, herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk form.

Tilskud til undervisning i udlandet

§ 45.

Undervisningsministeren

kan til gymnasieelever med bopæl i Danmark, der har gennemført 1. år af

uddannelsen til studentereksamen ved en dansk uddannelsesinstitution, give

tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod

en

tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående

uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr.

årselev

til private gymnasieskoler, dog højst den faktiske betaling for

undervisningen,

jf. § 8, stk. 3, og § 30 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og

kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). Undervisningsministeren

kan

bestemme, at tilskud administreres af en styrelse under ministeriet, og at

klager over styrelsens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2.

Indehavere af

forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er

undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have

haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan

ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i

udenrigstjenesten

eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om

betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning,

frister

for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets størrelse,

udbetaling og tilbagebetaling.

Deltagerbetaling m.v.

§ 46.

Undervisningen

på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder

uddannelsen til studentereksamen, herunder 2-årigt studenterkursus, og den

2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, er vederlagsfri, jf. dog

stk. 8.

Stk. 2.

Elever og kursister,

der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 17, stk. 1, i

gymnasieloven og § 13 i hf-loven, kan afkræves betaling for egen rejse, eget

ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan

ikke

kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller

lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet

med

undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre

der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er

ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte

maksimum

for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold.

Stk. 3.

Elever og kursister

kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 16 i

gymnasieloven

og § 12 i hf-loven, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke

kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes

deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige

deltagere til gode.

Stk. 4.

Ekskursioner

m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør

50

kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af

undervisningsministerens

regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse

heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 5.

Deltagelse i

ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning

eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er

frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ

undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.

Stk. 6.

Det i

stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.

august

med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på

reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter

afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,

bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 7.

De

undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af

institutionen stilles til rådighed for eleverne og kursisterne uden betaling,

jf. dog stk. 8.

Stk. 8.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv

anskaffer

undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan

fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever og kursister

eller

for grupper af elever og kursister på institutionen.

§ 47.

Kursisterne

ved enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen og

studentereksamen skal

for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og

selvstuderende

skal betale for at gå til prøve. Deltagerbetalingens størrelse er den pr. 31.

december 2006 fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne overgår til

taxameterfinansiering. Undervisningsministeren fastsætter regler om

deltagerbetalingen.

Stk. 2.

Til kursister,

som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales

deltagerbetalingen,

jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i

henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Stk. 3.

Til hf-enkeltfagskursister,

som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er

adgangsgivende

til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen,

jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til

deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte

eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Stk. 4.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav

til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling

til

enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en

fagpakke.

Stk. 5.

Indbetaling af

deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse

for

at kunne deltage i undervisning og prøver.

§ 48.

Kursisterne

på almen voksenuddannelse skal efter regler fastsat af

undervisningsministeren

for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og

selvstuderende

skal betale for at gå til prøve. For fagene dansk, matematik og engelsk samt

dansk som andetsprog udgør deltagerbetalingen 100 kr. pr. fag. For de øvrige

fag er deltagerbetalingen den pr. 31. december 2006 for det enkelte

voksenuddannelsescenter fastsatte, der er gældende, indtil institutionerne

overgår til taxameterfinansiering.

Stk. 2.

Det i stk. 1, 2.

pkt., nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med

satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent, jf. dog stk. 3. Det fremkomne beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af

det

på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen

efter

afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet,

bekendtgøres dette af undervisningsministeren.

Stk. 3.

Det i stk. 1, 2.

pkt., nævnte beløb reguleres ikke i 2006.

Stk. 4.

Indbetaling af

deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at

kunne deltage i undervisning og prøver.

§ 49.

Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8,

gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.

Kapitel 7

Tilsyn

§ 50.

Undervisningsministeren

fører tilsyn med institutionerne.

Stk. 2.

Finder

undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i

overensstemmelse

med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i

henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre

den pågældende virksomhed.

§ 51.

Hvis

det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket

lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god

forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler,

skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til

genoprettelse

af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på

anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

§ 52.

Undervisningsministeren

kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og

ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens

påbud,

jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller

delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder

for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i gymnasieloven, hf-loven

eller

lov om almen voksenuddannelse samt regler fastsat i medfør af disse love

eller

undervisningsministerens pålæg efter § 36, stk. 2, i gymnasieloven

og

§ 32, stk. 2, i hf-loven. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud

eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret

konkurs

eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en

skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve

tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller

tilskudsberegningen

i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 2.

For meget

udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 53.

Undervisningsministeren

kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med

ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions

undervisning

eller uddannelse er utilstrækkelig.

Stk. 2.

I indsatsaftalen

fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de

foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige

kvalitet.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af

utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med

indgåelse af en indsatsaftale.

Oplysninger til ministeren

§ 54.

Undervisningsministeren

kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelserne, elever,

kursister,

personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler,

institutionernes

drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for

fastlæggelse af tilskud,

gennemgang

af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Ministeren

kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form,

herunder

i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og

sikkerhedsforanstaltninger.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren

kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende

fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan

fastsætte regler herom.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer

fastsætte krav hertil.

Stk. 4.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og

Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige

myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets

lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur.

Undervisningsministeren

kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem

institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af

digital signatur.

§ 55.

Institutionerne

skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er

oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler herom.

Klager

§ 56.

Efter

regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions

afgørelser

indbringes for ministeren.

Stk. 2.

Klage over et

voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for

undervisningsministeren.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.

§ 57.

Afgørelser,

som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud

til

ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk

bistand,

jf. § 44, stk. 2, kan af eleverne og kursisterne inden 4 uger efter

meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2.

Ved behandling

af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af

et

særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om klageproceduren, jf. stk. 1.

Kapitel 8

Særlige institutioner

§ 58.

Undervisningsministeren

kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium.

Stk. 2.

Bestemmelserne i

denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ

Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af

gymnasieafdelingen,

herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.

§ 59.

Sorø

Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet.

Stk. 2.

Til almindelig

undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for hver elev, der er

optaget i grundskolen på Sorø Akademis Skole efter bestemmelserne i lov om

friskoler og private grundskoler m.v. Til undervisning m.v. af elever med

behov

for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i Sorø Akademis

10.

klassetrin betaler elevens bopælskommune bidrag til staten svarende til de

faktiske ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og

befordring.

Stk. 3.

En elev anses

for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret den

5.

september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

Stk. 4.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

Stk. 5.

Kommunernes

bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

§ 60.

Undervisningsministeren

kan godkende, at gymnasie- og hf-delen af Høng Gymnasium,

HF-kursus og Efterskole kan overgå til at

blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter

denne lov, jf. § 1, stk. 1 og 3. Ministeren bestemmer vilkårene herfor,

herunder at lovens bestemmelser i en overgangsperiode på indtil 6 år kan

fraviges i fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse og

opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever og en

takst pr. årselev fastsat på de årlige finanslove.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 61.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for

den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe

særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af institutioner for

videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.

§ 62.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling bemyndige Universitets- og Bygningsstyrelsen til at

varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og

leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager

fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms

Regionskommune,

jf. § 12 i lov nr. 590 af 24. juni 2005.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

§ 63.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 62 træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at

forberede

bygningsovertagelsen.

Stk. 3.

Bestemmelserne i

§ 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2008, jf. dog stk. 4.

For

så vidt angår almen voksenuddannelse og enkeltfag, kan

undervisningsministeren

bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1.

januar 2007.

Stk. 4.

For så vidt

angår forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne,

træder

§ 30 i kraft den l. januar 2007.

Stk. 5.

Bortset fra de i

stk. 3 og 4 nævnte tilfælde ydes indtil den 1. januar 2008 rammetilskud til

institutionerne, jf. § 1, stk. 1. Rammetilskuddet til den enkelte institution

fastsættes med udgangspunkt i institutionens udgiftsniveau på det tidspunkt,

hvor

institutionen bliver en selvejende institution inden for den offentlige

forvaltning.

Stk. 6.

I en

overgangsperiode på op til 4 år kan der etableres overgangsordninger, der

udligner den forskel i institutionernes tilskud, som følger af overgangen til

et tilskudssystem, der er landsdækkende, og som er udgiftsneutrale for

staten.

Udligningsbeløbene fastsættes endeligt ved ordningernes etablering.

Stk. 7.

Følgende love og

bestemmelser ophæves:

1)

Lov om institutioner

for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27.

oktober 2005.

2)

Lov om institutioner

for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr.

1071

af 27. oktober 2005.

Stk. 8.

Regler fastsat

med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af

regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves.

Stk. 9.

Undervisningsministeren

fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal

institution,

der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx),

uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen

voksenuddannelse, herunder

om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter

undervisningsministerens beslutning den 1. januar 2007 inddrages i en

institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af

24. juni 2005.

§ 64.

I

lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner for

uddannelsen

til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,

lov

om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre

love. (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene

gymnasium,

hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt

voksenuddannelsescentre

(VUC)) foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 13, stk. 1,

ændres »de i §§ 1, 3, 7 og 10

omhandlede love« til: »lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser

og

almen voksenuddannelse m.v. eller lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

2.

I

§ 14, stk. 4,

ændres »godkendelse efter

henholdsvis § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til

studentereksamen, § 15, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til

højere forberedelseseksamen, § 2, stk. 1, i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse og § 12, stk. 1, i lov om almen voksenuddannelse og

om voksenuddannelsescentre« til: »at være omfattet af § 5, stk. 1, i lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Institutioner

for grundlæggende social- og sundhedsuddannelser overgår til at være godkendt

efter § 2, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 65.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter