Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til
studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det
almene gymnasium, hf, social- og
sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre
(VUC))
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 47 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6-17, 19-22,
24-28, 30-39 og 41-47. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 18, 23, 29 og 40.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 29. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og den daværende undervisningsminister sendte den 1. december 2004
dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del
Læs alt
–
bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amtsrådsforeningen,
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Forstanderforeningen for VUC,
Klassikerforeningen,
Københavns Amt,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,
Nærum Amtsgymnasium,
Støvring Gymnasium og
Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Forstanderforeningen for VUC og Landsforbundet af
Voksen- og Ungdomsundervisere mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til undervisningsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med
udvalget den 10. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 100 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelser fra
undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at
der er indgået en aftale om lovforslaget mellem regeringen,
Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Endvidere har ministeren tilkendegivet følgende over for
udvalget:
Til det fælles betænkningsbidrag fra V, K, DF, S og RV kan jeg
supplerende oplyse, at, for så vidt angår befordringstilskud til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, bemærkes, at der er nedsat en
arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, som har fået til opgave at
overveje,
hvordan opgaverne i forbindelse med administrationen af ordningen mest
hensigtsmæssigt kan løses. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om der
kan tilrettelægges en hensigtsmæssig administration på baggrund af de
eksisterende juridiske grundlag, eller om der bør ske en gennemgribende
reform
med henblik på en enstrenget ordning – herunder eventuelt i sammenhæng
med den
eksisterende ordning på videregående uddannelser.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de
af
SF og EL stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under
nr. 1-23, 25-29 og 31-47 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 23
af
SF og EL stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det
under nr. 24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 29 af SF og EL
stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under
nr.
30 stillede ændringsforslag.
Mindretallet henviser til det generelle og egne
betænkningsbidrag til L 65 vedrørende den samlede kommunalreform og skal om
dette lovforslag bemærke, at en række uddannelser, bl.a. det almene
gymnasium, hf og VUC nu gøres selvejende, hvilket giver en lang række
problemer for uddannelserne.
Der er stillet en række ændringsforslag, som vil bløde op på
nogle af skaderne ved lovforslaget, men selv ved vedtagelse af disse
imødekommes de mange problemer, lovforslaget giver for de fremtidige
uddannelser for unge og voksne, ikke.
For mindretallet er det centralt, at alle unge får en
ungdomsuddannelse, samt at alle voksne, der har behov herfor, får en reel
mulighed for at få efteruddannelse i et voksenpædagogisk undervisningsmiljø.
Det betyder bl.a., at uddannelsernes kvalitet skal styrkes, at
der skal ske en reel koordinering af gymnasieskolerne, af kapacitet og
elevfordeling, og at den geografiske spredning fastholdes.
Når mindretallet afviser statsligt selveje, men i stedet ønsker
regionerne udbygget med øget ansvar for voksen- og ungdomsuddannelser,
skyldes
det,
–
at
uddannelsesinstitutionerne bør samarbejde om at løfte uddannelsesopgaven i
stedet for at konkurrere med hinanden,
–
manglende afklaring
af, hvor det politiske ansvar skal ligge, herunder hvem der skal træffe
beslutningerne
på selve skolen,
–
manglende sikkerhed
for opretholdelse af de små gymnasier i de tyndtbefolkede egne,
–
manglende bud på,
hvordan der sikres ordentlig taxameter af hensyn til uddannelser og
afdemokratiseringen
af uddannelsesinstitutionerne. Efter vores opfattelse skaber lærer- og
elevdemokrati
og lærer- og elevindflydelse den bedste ramme for pædagogisk udvikling,
dynamik
i undervisningsindholdet og ikke mindst de mest optimale rammer for
undervisningsmiljøet
som sådan. Således er mindretallet imod udviklingen i retning af øget
embedsmandsstyre. Såvel lærere som elever bør have stemmeret i
uddannelsesinstitutionens ledelse, ligesom der bør være fuld åbenhed om
økonomiske dispositioner.
Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets præmisser om
udgiftsneutralitet ikke holder. Med selvejet skal hver enkelt skole opbygge
en
administration, der indtil nu er varetaget i amterne. Det må forventes at
blive
dyrere end i dag. Reformens forudsætning om udgiftsneutralitet betyder reelt,
at midler til undervisning bliver beskåret og omlagt til administration.
Det samlede uddannelsesområdes vilkår bestemmes af finansiering
og styringsform, af uddannelsesbestemmelserne og indholdet i det centrale
tilsyn. Når finansiering og styringssystem og bestemmelser for det centrale
pædagogiske tilsyn ikke kendes, kan de reelle konsekvenser af lovforsllaget
være vanskelige at vurdere. Regeringen ønsker, at der i denne samling skal
vedtages en skal for de fremtidige gymnasier, uden at de partier, der stemmer
for, har nogen anelse om, i hvilken retning det går, fordi styringsredskabet
ikke bliver besluttet i samme ombæring.
Lovforslaget lægger op til nedlæggelse og/eller fusion af en
lang række skoler og underminerer grundlaget for at oprette sjældnere valgfag
og sjældnere studieretninger, som ligger i gymnasiereformen.
De koordinerende instanser (regioner og/eller forpligtende
samarbejder og fordelingsudvalg) er i lovforslaget ikke tilstrækkeligt
forpligtende. For at genoprette dette har mindretallet stillet
ændringsforslag
herom.
Vores
opfattelse er, at en af hjørnestenene i velfærdssamfundet er fri og lige
adgang
til uddannelsessystemet.
Mindretallet mener, at der med den
manglende sikkerhed for finansiering af uddannelserne på grund af risiko for
besparelser via for lavt taxameter er fare for, at de fremtidige bestyrelsers
mulighed for brugerbetaling kan udvikles til at blive en reel indtægtskilde.
Mindretallet foreslår derfor denne brugerbetaling fjernet via
ændringsforslag.
Ligeledes
mener mindretallet, at der bør indføres en maksimumstandard for, hvor mange
elever der må være pr. lærer på uddannelsesinstitutionerne. Således vil der
etableres et minimum for lærer/elevkontakt, uden at dette kompromitterer
idéen
om mangfoldige undervisningsformer i forlængelse af gymnasiereformen.
I lovforslaget foreslås det, at undervisningsministeren får
bemyndigelse til at afskære klageadgang. Det fremgår af bemærkningerne, at
denne bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at sager
vedrørende personale ved skolerne – bortset fra sager vedrørende
rektorer –
ikke kan indbringes. Det er ikke acceptabelt. I dag kan
Undervisningsministeriet
inddrages ved pædagogiske klagesager. Det fremgår videre, at bemyndigelsen
tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes
afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Der mangler en tydeliggørelse af, hvad man konkret mener med
bestemmelser om, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk
afstand
fra de uddannelsessøgendes bopæl. Da det tydeligvis ikke er indgået i
regeringens overvejelser, at de nye trafikselskaber har en helt anden rolle
end
de nuværende amter, herunder en forpligtelse til at sikre adgang for unge til
uddannelsesstederne, så mindretallet gerne, at der var større klarhed over de
trafikale konsekvenser for de mindre uddannelsessteder.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I det under
nr. 1
foreslåede
§
6 a,
stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller
flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende
institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt
selvejende
institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse
af den eksisterende samlede kapacitet.«
[Midlertidigt kapacitetsloft]
2)
I den under
nr. 1
foreslåede
§ 6 b
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Undervisningsministeren
kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner
på
Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde
og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for
ungdoms-
og voksenuddannelser på Bornholm.«
[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner på Bornholm]
3)
I
nr. 1
indsættes som
§ 6 d:
§ »§ 6
d.
En statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, kan efter aftale
med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere
bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
herom.«
[Aftaler om administrativt samarbejde]
4)
Indledningen til
nr. 2
affattes
således:
»Før § 7 indsættes:«.
[Redaktionel rettelse]
Af
et
mindretal
(SF og EL):
5)
I den under
nr. 8
foreslåede
§
7 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Regionsrådet
fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt
det mindste antal elever, institutionen er forpligtet til at optage.
Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«
[Udvidelse af regionsrådets kompetence]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
6)
I det under
nr. 8
foreslåede
§ 7 d, stk. 6,
ændres »optagelse« til: »fordeling«.
[Præcisering]
7)
I den under
nr. 10
foreslåede
affattelse af
§ 10
affattes
stk.
3
således:
»Stk. 3.
Elevrådet
udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har
ikke stemmeret i bestyrelsen.«
[Antal elevrådsrepræsentanter]
8)
Det under
nr. 13
foreslåede
§
10 b, stk. 1,
affattes således:
»De i § 6, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning.«
[Præcisering af institutionernes status]
9)
I den under
nr. 19
foreslåede
affattelse af
§ 16, stk. 1,
indsættes som
5. pkt.:
»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende
institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]
10)
I den under
nr. 19
foreslåede affattelse af
§ 16
affattes
stk. 4
og
5
således:
»Stk. 4.
De statsligt
selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §
2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger
bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som
skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision
i
henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling
med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne
revisor og skift af intern revisor.
Stk. 5.
Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i
et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte
interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen
at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave,
hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de
i
henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i
øvrigt
ikke opfylder pligterne som intern revisor.«
[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens
regnskaber]
11)
Nr. 31
affattes således:
»31.
I
§
18 r, stk. 1,
ændres »Amtskommunen« til: »Undervisningsministeriet«, og
efter »hf-kurser« indsættes: »og studenterkurser«.«
[Statens betaling af deltagerafgift ved
henvisning til private studenterkurser]
12)
Nr. 37
affattes således:
»37.
§ 19, stk.
2, 1. pkt.,
ophæves, og i
2. pkt.
udgår
»og kan herunder
fravige lovens § 18«.«
[Teknisk korrektion]
13)
I den under
nr. 38
foreslåede affattelse af
§ 22
udgår », herunder fastsætte regler om, at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.
[Præcisering af klagebestemmelsen]
14)
Nr. 43
udgår.
[Konsekvens af ændret affattelse af § 13]
Til § 3
15)
I den under
nr. 7
foreslåede
§ 17 b
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ministeren kan
efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på
Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde
og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for
ungdoms-
og voksenuddannelser på Bornholm.«
[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner på Bornholm]
16)
Den under
nr. 7
foreslåede
§
17 c
affattes således:
§ »§ 17
c.
De i § 15, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning.«
[Præcisering af institutionernes status]
17)
I
nr. 7
indsættes som
§ 17 d:
§ »§ 17
d.
En statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, kan efter aftale
med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere
bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
herom.«
[Aftaler om administrativt samarbejde]
Af
et
mindretal
(SF og EL):
18)
I den under
nr. 13
foreslåede
§
18 a
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Regionsrådet
fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt
det mindste antal kursister, institutionen er forpligtet til at optage.
Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«
[Udvidelse af regionsrådets kompetence]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
19)
I det under
nr. 13
foreslåede
§ 18 d, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller
flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende
institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt
selvejende
institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse
af den eksisterende samlede kapacitet.«
[Midlertidigt kapacitetsloft]
20)
I den under
nr. 17
foreslåede
§
20 a
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Kursistrådet
udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har
ikke stemmeret i bestyrelsen.«
[Antal kursistrådsrepræsentanter]
21)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§ 27, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende
institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]
22)
I den under
nr. 28
foreslåede affattelse af
§ 27
affattes
stk. 4
og
5:
»Stk. 4.
De statsligt
selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §
2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger
bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som
skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision
i
henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling
med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne
revisor og skift af intern revisor.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens
regnskaber
m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde
mellem
rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen
at udpege en anden intern
revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt.,
udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.«
[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens
regnskaber]
Af
et
mindretal
(SF og EL):
23)
nr.
31
udgår.
[Fjernelse af bestemmelsen om deltagerbetaling]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
24)
I den under
nr. 31
foreslåede affattelse af
§ 29, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »kan fastsætte«
til: »fastsætter«.
[Pligt til at fastsætte regler]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
25)
I den under
nr. 47
foreslåede affattelse af
§ 33, stk. 1
,
udgår », herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal
kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.
[Præcisering af klagebestemmelsen]
Til § 6
26)
I det under
nr. 16
foreslåede
§ 22 b, stk. 2,
indsættes efter »uddannelsespladser«: »til
grundforløbet og uddannelserne«.
[Præcisering]
27)
Efter nr. 24 indsættes som nyt
nummer:
»01.
I
§ 34, stk.
5
,
der bliver stk. 6,
ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.«
[Teknisk korrektion]
Til § 7
28)
Efter nr. 5 indsættes som nyt
nummer:
»01.
Efter §
33 a
indsættes:
§ »§ 33
b.
En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter
aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere
statsligt selvejende institutioner, Centre for Videregående Uddannelse eller
andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere
bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.««
[Aftaler om administrativt samarbejde]
Til § 10
Af
et
mindretal
(SF og EL):
29)
Nr. 8
affattes således:
»8.
§ 6
ophæves.«
[Fjernelse af bestemmelserne om deltagerbetaling]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af SF og EL):
30)
I den under
nr. 8
foreslåede
affattelse af
§ 6, stk. 1, 4. pkt.,
ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.
[Pligt til at fastsætte regler]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
31)
I den under
nr. 13
foreslåede affattelse af
§ 9, stk. 3
,
udgår », og om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for
undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed«.
[Præcisering af klagebestemmelsen]
32)
I den under
nr. 17
foreslåede
§ 12 b
indsættes
efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Kursistrådet
udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har
ikke stemmeret i bestyrelsen.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
[Antal kursistrådsrepræsentanter]
33)
I det under
nr. 17
foreslåede
§ 12 d, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»I forbindelse med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser
undervisningsministeren, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske
miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.«
[Sikring af sagkundskab vedrørende voksenpædagogisk miljø i
bestyrelsen ved et VUC]
34)
I den under
nr. 17
foreslåede
§ 12 d
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Ministeren kan
efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på
Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde
og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for
ungdoms-
og voksenuddannelser på Bornholm.«
[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner på Bornholm]
35)
De under
nr. 17
foreslåede
§
12 e, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk. 2.
De statsligt
selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §
2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger
bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som
skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision
i
henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter
forhandling
med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne
revisor og skift af intern revisor.
Stk. 3.
Undervisningsministeren
og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens
regnskaber
m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde
mellem
rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge
bestyrelsen
at udpege en anden intern
revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt.,
udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som
intern revisor.«
[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber]
36)
I
nr. 17
indsættes som
§ 12 f:
§ »§ 12
f.
Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt
selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en
aktiv
beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.«
[Sociale klausuler]
37)
Efter nr. 22 indsættes som nyt
nummer:
»01.
§ 15, stk.
3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.«
[Teknisk ændring]
38)
Efter nr. 24 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 15
indsættes som
stk. 5
og
6:
»Stk. 5.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende
institutioner, jf. § 12, stk. 1, og Undervisningsministeriet og mellem
statsligt selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder og
uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning.
Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk
kommunikation mellem de statsligt selvejende institutioner og brugerne af
disse
institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.
Stk. 6.
Undervisningsministeren
kan bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grupper af
statsligt selvejende institutioner skal anvende fælles administrative
systemer
sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler herom.««
[Regler om elektronisk kommunikation]
39)
Nr. 25
affattes således:
»25.
§ 16
affattes således:
§ »§ 16.
Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg, der
rådgiver
centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også vedrørende en institution,
der er resultatet af en sammenlægning af institutioner, i hvilken der er
indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er
godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for
arbejdsgivere
og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af
repræsentanter
for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i
uddannelsesudvalget.
Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne
skal
have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne
dækker. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af
medlemmer
til uddannelsesudvalget.««
[Pligt til at nedsætte uddannelsesudvalg]
Af
et
mindretal
(SF og EL):
40)
I den under
nr. 29
foreslåede
§ 17 c
indsættes som
stk.
4:
»Stk. 4.
Regionsrådet
fastsætter det statsligt selvejende voksenuddannelsescenters maksimale antal
klasser/hold.«
[Udvidelse af regionsrådets kompetence]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
41)
Den under
nr. 29
foreslåede
§
17 d
affattes således:
§ »§ 17
d.
De i § 12, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning.«
[Præcisering af institutionernes status]
42)
I
nr. 29
indsættes som
§ 17 e:
§ »§ 17
e.
En statsligt selvejende institution, jf. § 12, stk. 1, kan efter aftale
med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere
bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre
uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler
herom.«
[Aftaler om administrativt samarbejde]
Til § 11
43)
I
stk. 10
indsættes efter 1.
pkt. som nyt punktum:
»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at elevers
synspunkter skal føres til protokols.«
[Præcisering vedrørende protokolføring af synspunkter fra ikke
stemmeberettigede medlemmer af midlertidige bestyrelser]
Til § 13
44)
Paragraffen affattes således:
»§ 13
Stk. 1.
Tjenestemandslovgivningen
finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i henhold til
lovgivningen
om kommunalreformen overføres til en selvejende institution omfattet af de i
§§
1, 3, 7 og 10 omhandlede love. Beslutning om afskedigelse af en overført
tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.
Stk. 2.
Klage over en
selvejende institutions beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende
tjenestemand
indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige
spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter den selvejende
institutions meddelelse af beslutningen.
Stk. 3.
I tilfælde af
institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller
rådighedsløn
til de overførte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution
ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4.
Staten yder
fortsat tilskud til pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte rektorer
og lærere ved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium,
som
fratræder efter den 1. januar 2007.
Stk. 5.
De statsligt
selvejende institutioner indbetaler efter de for statsinstitutioner til
enhver
tid gældende regler pensionsbidrag til statskassen vedrørende ansatte i
tjenestemandsstillinger.
Stk. 6.
Ved pensionering
af tjenestemænd ved statsligt selvejende institutioner afholder statskassen
udgiften til pension. Det samme gælder udgiften til pension til
tjenestemændenes efterladte.
Stk. 7.
Til de i stk. 6
nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller
uegnethed,
refunderer den enkelte institution statskassen pensionsudgiften, indtil den
pensionerede bliver 63 ½ år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til
de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de efter den 1.
januar 2007 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.«
[Uddybning og præcisering af bestemmelserne om tjenestemænd]
Til § 14
45)
Stk. 2
affattes således:
»Stk. 2.
Bestemmelserne
om fastsættelse af regler om anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 i §
6
b, stk. 6, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, §
17
a, stk. 6, i lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, og § 12 d, stk.
6,
i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre som affattet
ved
denne lovs § 10, nr. 17, samt §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 2006.«
[Fremrykket ikrafttræden]
46)
I
stk. 5
indsættes som
2. pkt.:
»Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007 fortsat vil
være mulighed for at give tilskud som taxameterbevilling ti
l almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsudda
nnelse.«
[Taxametertilskud i 2007]
47)
Som
stk. 8
indsættes:
»Stk. 8.
Staten betaler
deltagerbetalingen for kursister, der før den 1. januar 2007 er optaget på
Høng
Gymnasiums 2-årige hf-forløb.«
[Statens forpligtelse til at dække deltagerbetalingen for visse
kursister]
Bemærkninger
Til nr. 1
Bemyndigelsen til undervisningsministeren til efter indstilling
fra regionsrådet og høring af den eller de berørte statsligt selvejende
institutioner at give påbud til statsligt selvejende institutioner om
kapacitetsfastsættelsen vil blive anvendt i tilfælde, hvor der er aktuel
risiko
for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil hindre en
optimal udnyttelse af den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt
kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en institutions
udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning for
varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en anden
region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til
at
fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes
efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden region. Ministeren vil
også i sådanne situationer forinden skulle indhente en indstilling fra
regionsrådet i den region, hvor den eller de institutioner, for hvilke der
påtænkes fastsat et kapacitetsloft, er beliggende. Det foreslås, at et
centralt
fastsat kapacitetsloft kun kan være en midlertidig foranstaltning, idet et
sådant loft med deraf følgende behov for elevfordeling ikke bør kunne få
karakter af en varig løsning. Med den foreslåede mulighed for midlertidig
fastlæggelse af et kapacitetsloft gives der en tidsmæssigt begrænset mulighed
for at nå frem til mere holdbare løsninger på de opståede problemer, f.eks.
gennem øget samarbejde mellem institutioner eller ved en
institutionssammenlægning. Det forudsættes, at den tidsmæssige udstrækning af
et kapacitetsloft kan være op til to år, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng
med, at undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i
henhold til det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede § 7 d, stk. 5, vil
overveje at fastsætte krav om varsling af påtænkte kapacitetsændringer.
Ministerens
beføjelse vil også gælde institutioner, der er sammenlagt efter lovens § 6 b.
Til nr. 2
Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende
ungdoms- og voksenuddannelsestilbud fastholdes. Uddannelsernes
tilstedeværelse
på øen er en væsentlig forudsætning for, at udkantsproblemer i form af
fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke
forstærkes yderligere.
Med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og
sammenlægning af institutioner på tværs af de eksisterende institutioner
uafhængigt af, efter hvilken lov de er godkendt, foreslås indsat en hjemmel
for
ministeren til at fravige loven. En tilsvarende hjemmel er indsat i
lovforslagets
§ 7 (vedrørende institutioner for erhvervsrettet uddannelse) samt i L 107
(vedrørende
selvejeloven) og foreslås hermed indsat i lovforslagets § 1 (og i § 3
vedrørende
hf og § 10 vedrørende VUC).
Til nr. 3 og 4
Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng med de tilsvarende
ændringsforslag til § 3, § 7 og § 10 og til § 1 i L 107. Ændringsforslaget
stilles for at give de nye statsligt selvejende institutioner bedre
muligheder
for at få varetaget visse af deres administrative opgaver ved at gøre brug af
kompetencer og ressourcer hos andre selvejende uddannelsesinstitutioner.
De nye statsligt selvejende institutioner (gymnasier, hf-kurser
og VUC’er) skal fra den 1. januar 2007 kunne varetage en række
administrative
opgaver, som hidtil er blevet varetaget i amterne.
Med ændringsforslaget sikres hjemmel til, at en selvejende
uddannelsesinstitution kan varetage administrative opgaver for andre
selvejende
uddannelsesinstitutioner. I givet fald skal det fremgå af
institutionsvedtægten,
at institutionen varetager en sådan funktion. For at skabe bedre muligheder
for
varetagelsen af de nye administrative opgaver foreslås det, at
institutionerne
skal have mulighed for dels at købe og sælge administrative ydelser til
hinanden under overholdelse af reglerne om udbud og udlicitering, dels at
samarbejde gensidigt om udførelsen af administrative opgaver.
Aftaler om køb, salg og samarbejde skal ikke blot kunne indgås
mellem institutioner af samme type, men også på tværs af forskellige typer af
selvejende uddannelsesinstitutioner, bortset fra de frie private selvejende
institutioner. Hermed kan den ekspertise på det administrative område, som
institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. allerede har
opbygget, nyttiggøres. Flere selvejende institutioner kan samarbejde om et
samlet udbud om indgåelse af en fælles aftale om køb af visse administrative
ydelser hos en ekstern leverandør, f.eks. en selvejende
uddannelsesinstitution,
med henblik på at opnå en bedre og billigere løsning.
Aftaler om køb af visse administrative ydelser hos en ekstern
leverandør, f.eks. en selvejende uddannelsesinstitution, vil kun kunne indgås
efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om
udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver
(udbudscirkulæret)
med den tilhørende vejledning nr. 9020 af 17. februar 2003 samt
Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 (om
EU’s
udbudsdirektiv).
Ændringsforslaget berører ikke institutionernes adgang til at
indgå aftaler med en privat virksomhed eller kommune om varetagelsen af
administrative opgaver.
For den institution, der leverer de administrative ydelser, vil
der være tale om indtægtsdækket virksomhed. Selvejende institutioner uden
særskilt driftsbevilling på finansloven kan udføre ordinær indtægtsdækket
virksomhed og anden virksomhed af ikkekommerciel karakter efter
budgetvejledningens
regler. Reglerne for disse selvejende institutioner følger Finansministeriets
Budgetvejledning 2001, dog således, at resultatopgørelser forelægges særskilt
for Finansministeriet. Reglerne i afsnit 2.6.6.4. Budget og regnskab i
Budgetvejledning 2001 om budgettering på finanslovforslaget af forventede
udgifter og indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med den
indtægtsdækkede virksomhed finder ikke anvendelse.
Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om aftaler om varetagelse af administrative opgaver, vil bl.a. blive
udmøntet i en standardaftale for samarbejder.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som
amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale
antal
klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at
optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde
bestemte
valgfag.
Til nr. 6
Der er tale om en præcisering.
Til nr. 7
Forslaget om, at elevrådet får to repræsentanter i de statsligt
selvejende institutioners bestyrelser, er begrundet i hensynet til at sikre
kontinuiteten, idet der på disse institutioner er en forholdsvis hyppig
udskiftning i elevgrundlaget.
Til nr. 8
Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, der
præciserer, at de statsligt selvejende institutioner er selvejende
institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette indebærer, at
forvaltningsloven
og offentlighedsloven automatisk er gældende på området. Tilsvarende gælder
f.eks. i forhold til lov om Folketingets Ombudsmand.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås i lovforslaget, at de statsligt selvejende
institutioners regnskaber skal revideres af rigsrevisor i henhold til § 2,
stk.
1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf.
bestemmelsen i § 16, stk. 4.
For at undgå tvivl om, hvilken revisor der er tale om i § 16,
stk. 1, der bl.a. henviser til § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5.
pkt.,
foreslås det tilføjet i § 16, stk. 1, som et nyt 5. pkt., at den i
bestemmelsen
omtalte revisor er den statsligt selvejende institutions interne revisor.
Derfor foreslås det også, at der i 5. pkt. henvises til bestemmelserne i stk.
4, der bl.a. omhandler den interne revision (institutionsrevision), som
bestyrelserne for de enkelte statsligt selvejende institutioner ifølge
forslaget
skal antage. Den interne revision skal varetages enten af en statsautoriseret
eller en registreret revisor.
Begrundelsen for at indføre denne institutionsrevision er, at
der med lovforslaget pålægges de statsligt selvejende institutioners
bestyrelse
et væsentligt selvstændigt ansvar og en tilsvarende udvidet
beslutningskompetence. Institutionsrevisionen skal være målrettet en
selvejende
institution og skal udføre rådgivning og vejledning af bestyrelsen i
økonomiske
og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af institutionsrevisionens rolle
på
andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse opgaver
forudsætter en institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog
med institutionens bestyrelse og administration.
Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol
af regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af de statsligt selvejende
institutioners tilskudsgrundlag. Årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget
indebærer, skal indsendes til ministeriet sammen med revisionsprotokollater
og
revisorerklæringer om tilskudsgrundlaget og er en væsentlig forudsætning for,
at ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde.
Institutionsrevisionens ansvar over for bestyrelsen og ministeren begrænses
ikke af det forhold, at rigsrevisor reviderer institutionernes regnskaber i
henhold til rigsrevisorloven, ligesom rigsrevisors eventuelle bemærkninger
m.v.
til de statsligt selvejende institutioners regnskaber ikke kan fritage
institutionsrevisionen for ansvar.
Forslaget indebærer endvidere, at undervisningsministeren og
rigsrevisor forhandler et regelsæt om udførelsen af den interne revision på
plads, inden bestyrelsen antager en intern revisor.
Regelsættet er også udgangspunktet for den interne revisions
udførelse af revisionsopgaver i henhold til rigsrevisorlovens § 9, jf.
nedenfor.
Det forudsættes, at der indgås en aftale mellem
undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om
intern revision (en såkaldt § 9-aftale), der dækker alle ensartede
institutioner,
dvs. en samlet aftale vedrørende gymnasier.
Det skal præciseres, at den interne revisor skal opfylde kravene
i en bekendtgørelse om revisionen, som er fastsat af ministeren efter
forhandling med rigsrevisor, i hvilken bl.a. indarbejdes standardkrav i
overensstemmelse med en sædvanlig § 9-aftale mellem ministeren og
rigsrevisor.
Aftalen mellem ministeren og rigsrevisor vil sædvanligvis blive
indgået for en periode på indtil tre år, hvorefter der tages stilling til
forlængelse.
Rigsrevisor påser i dette tilfælde, at den interne revisor
opfylder kravene i de nævnte bestemmelser om revisionen. Rigsrevisor kan i
forbindelse hermed pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til
at
udføre revisionsopgaven, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende
måde opfylder ovennævnte krav og pligter. Dette kan ske uafhængigt af
ministerens tilsvarende adgang, jf. bestemmelsen i § 18 n, stk. 1, 7. pkt.
Forslaget indebærer ikke ændringer, for så vidt angår
bestemmelserne om regnskab og revision for de private gymnasieskoler.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, i hvilken
det fastsættes, at de reaktionsmuligheder, ministeren hidtil har haft i
relation til private gymnasieskoler, fremover også vil være gældende for de
statsligt selvejende institutioner.
Til nr. 11
Det foreslås, at kursister på studenterkurser skal kunne få
betalt deltagerafgiften af staten, når de henvises til et privat kursus,
fordi
der ikke er et offentligt tilgængeligt tilbud inden for rimelige geografiske
afstande fra kursisternes bopæl.
Til nr. 12
Der er tale om en teknisk korrektion.
Til nr. 13
Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af
bestyrelsen ved de amtskommunale gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. De
nye statsligt selvejende institutioner er ikke en del af
Undervisningsministeriet,
men selvstændige enheder uden for det statslige hierarki. Der er derfor kun
klageadgang, i det omfang dette følger af loven og de administrative regler,
der udstedes i medfør heraf. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter
studenterkurser, der udbydes af et VUC. Det foreslås, at
undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om
klageadgang. Der vil blive fastlagt klageadgang på områder, hvor dette vil
have
væsentlig betydning for borgerne. Der vil normalt ikke blive tale om
klageadgang i forbindelse med institutionens afgørelse vedrørende personalet,
herunder klager over afskedigelser, da lønmodtagerne er sikret gennem det
fagretlige system. Der ventes heller ikke fastlagt klageadgang for
fordelingsudvalgenes
afgørelser.
Der vil være klageadgang til undervisningsministeren for
tjenestemænd, for så vidt angår retlige spørgsmål i forbindelse med uansøgt
afsked og disciplinærsager, jf. det samtidig fremsatte ændringsforslag til
lovforslagets § 13, stk. 1.
Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsætte en
frist for indbringelse af klager, f.eks. en frist på 4 uger.
Klageadgang på gymnasiet og hf-kurser vedrørende pædagogiske
forhold, herunder prøver og eksamener, er reguleret i de respektive
uddannelseslove.
Til nr. 14
Ændringsnummeret udgår på grund af ændret affattelse af § 13.
Til nr. 15
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 17
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 18
Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som
amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale
antal
klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at
optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde
bestemte
valgfag.
Til nr. 19
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 20
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 21 og 22
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.
Til nr. 23
Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse.
Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.
Til nr. 24
Ændringsforslaget indebærer, at ministeren får en pligt til at
fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder minimums- og
maksimumssatser, og om at kursister, der gennemfører en samlet enkeltfags
hf-eksamen eller enkeltfags studentereksamen, får tilbagebetalt
deltagerbetalingen for de fag, som indgår i eksamen.
Til nr. 25
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.
Til nr. 26
I henhold til den gældende lovs § 26, stk. 1, sammenholdt med §
23, stk. 1, skal amtsrådene dimensionere skolekapacitet til grundforløbet og
til
uddannelserne i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede i amtet. Med
den foreslåede ændring præciseres det, at dimensioneringen, der herefter
påhviler staten, fortsat skal omfatte både grundforløbet og uddannelserne.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring.
Til nr. 28
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 29
Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse.
Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.
Til nr. 30
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 24.
Til nr. 31
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.
Til nr. 32
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 33
Det præciseres, at ministeren ved meddelelse af tilladelse til
sammenlægning skal påse, at det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i
bestyrelsen for den sammenlagte institution. Denne repræsentation kan f.eks.
bestå af personer udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det
hidtidige voksenuddannelsescenter.
Til nr. 34
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 35
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.
Til nr. 36
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om sociale
klausuler svarende til, hvad der er foreslået for statsligt selvejende
gymnasier og hf-kurser.
Til nr. 37
Der er tale om en teknisk korrektion.
Til nr. 38
Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem ministeriet og
institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige
uddannelsesområde.
Til nr. 39
Med den foreslåede ændring sikres det, at der til hvert
voksenuddannelsescenter knyttes et uddannelsesudvalg, der rådgiver
VUC’et i
uddannelsesspørgsmål. Hvis et eller flere voksenuddannelsescentre er
sammenlagt
med en eller flere andre institutioner, foreslås det ligeledes, at der
knyttes
et uddannelsesudvalg til den institution, der er resultatet af
sammenlægningen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.), § 3, nr. 7, (§
17 a, stk. 1, 2. pkt.) og § 10, nr. 17,
(§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.). Deltagelsen af lokalt forankrede repræsentanter
for
arbejdstagere og arbejdsgivere i uddannelsesudvalgene vil sikre en
repræsentation af aftagere henholdsvis brugere af voksenuddannelsescenterets
tilbud i lokalområdet. Rådets sammensætning afspejler endvidere et ønske om
på
lokalt plan at give arbejdsmarkedets parter en aktiv rolle i forbindelse med
udvikling af voksenuddannelsescenterets udbud. Med forslaget om
repræsentanter
for driftsoverenskomstparter i uddannelsesudvalget, for så vidt angår den
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 5,
nr. 10, i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om
specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
(FVU-loven) og forskellige andre love (L 108), sikres det, at den viden og
ekspertise,
som netop driftsoverenskomstparterne repræsenterer, står til rådighed for
institutionen blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af centerets plan
for
udbud af den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne.
Hvis et voksenuddannelsescenter indgår i en sammenlægning, skal
sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø være passende
repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution i forhold til det
pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution. Den nævnte
repræsentation
kan f.eks. bestå af en eller flere personer udpeget af og blandt kredsen af
interessenter bag det hidtidige voksenuddannelsescenter.
Undervisningsministeren vil endvidere i forbindelse med fastsættelsen af
regler
om sammenlægning og spaltning af institutioner sikre, at institutionernes
sammenlægningsredegørelse skal indeholde en organisationsplan, herunder en
beskrivelse af, hvordan et VUC efter sammenlægningen er sikret en relevant
ledelse. Dette kan f.eks. ske ved ansættelse af faglige afdelingsledere.
Undervisningsministeren skal godkende sammenlægningsredegørelsen og vil i
denne
forbindelse påse, at også voksenuddannelsesområdet i det hele tilgodeses
ledelsesmæssigt.
Til nr. 40
Med ændringsforslaget
gives regionsrådene samme kompetence, som amtsrådene hidtil har haft med
hensyn
til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold.
Til nr. 41
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Til nr. 42
Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 43
Med ændringsforslaget sikres det, at der i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelse om de midlertidige bestyrelser fastsættes
regler
om, at også elevers synspunkter skal fremgå af bestyrelsesprotokollen.
Til nr. 44
Tjenestemændenes rettigheder og
pligter i forbindelse med overførslen er reguleret af bestemmelserne i § 7 i
forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen
(L 67), som er fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren. De vilkår, som de
overførte tjenestemænd vil have efter § 7, stk. 1, i L 67, berøres ikke af
dette ændringsforslag.
De overførte tjenestemænd fra de
(amts)kommunale gymnasieskoler m.v. er hovedsagelig ansat i henhold til
reglerne i lov om tjenestemænd, bortset fra tjenestemænd ved Københavns
Kommunes gymnasieskoler mv. Tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre er
tjenestemænd efter lov om tjenestemænd i folkeskolen, og tjenestemænd ved
social- og sundhedsuddannelserne er ligesom tjenestemænd ved de
(amts)kommunale
centrale skoleforvaltninger ansat efter (amts)kommunale regulativer. Sammen
vil
de forskellige overførte tjenestemænd udgøre en såkaldt lukket gruppe. Da de
fremtidige ansættelsesmyndigheder skal være uddannelsesinstitutioner, der er
omfattet af forvaltnings- og offentlighedslovgivningen, foreslås det, at
ansættelsesgrundlaget i øvrigt for disse tjenestemænd er reglerne i
tjenestemandslovgivningen, som hovedparten af den lukkede tjenestemandsgruppe
i
forvejen er omfattet af.
For tjenestemænd ved
voksenuddannelsescentre gælder, at de ved overgangen til den nye
ansættelsesmyndighed
vil bevare deres status efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf.
bemærkningerne
til § 7 i L 67. Dette indebærer bl.a., at ansatte efter loven, der efter
ansøgning direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling inden for
dette undervisningsområde ved et voksenuddannelsescenter, fortsat vil være
omfattet af loven. Det er dog en betingelse, at ansættelsen efter de hidtil
gældende regler kunne være sket med ansættelsesstatus svarende til
tjenestemand
i folkeskolen.
Derimod vil overførte tjenestemænd ved
en (amts)kommunes gymnasieskoler og hf-kurser og tilsvarende tjenestemænd ved
Københavns Kommunes gymnasieskoler og hf-kurser ikke ved ansøgt direkte
overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende
uddannelsesinstitution for uddannelsen til studentereksamen, højere
forberedelseseksamen eller et voksenuddannelsescenter m.v. kunne bevare deres
status efter tjenestemandslovgivningen. Det gælder dog ikke ved ansøgt
overgang
til en lavere placeret stilling som led i en seniorordning med retræte, hvor
der vil være mulighed for at bevare status som tjenestemand.
Efter bestemmelsen i stk. 1 foretages
afskedigelse af de overførte tjenestemænd af den pågældende institution, der
endvidere har kompetencen til at iværksætte disciplinære foranstaltninger.
Efter stk. 2 foreslås der en lovfæstet
klageadgang for de overførte tjenestemænd, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Klage over institutionens beslutning, jf. stk. 1, vil efter de almindelige
forvaltningsretlige regler herom kunne tillægges opsættende virkning.
Med hensyn til stk. 3-7 bemærkes, at
efter den gældende lovgivning afholder staten pensionsudgifterne vedrørende
tjenestemandsansatte rektorer, ledere ved selvstændige kurser til hf og
lærere
ved amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler
m.v., medens (amts)kommunerne afholder udgiften til efterindtægt af løn,
ventepenge eller rådighedsløn.
Med bestemmelsen i stk.
6 fastsættes det, at staten afholder udgiften til pension til tjenestemænd,
som
i henhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres til en selvejende
institution den 1. januar 2007 og til deres efterladte. Bestemmelsen vedrører
således de pr. 1. januar 2007 aktive tjenestemænd, der overføres efter
reglerne
i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen (L 67).
Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at
staten udbetaler den samlede tjenestemandspension til de pågældende
tjenestemænd. Herved fraviges bestemmelsen i § 7, stk. 2, i forslag til lov
om
visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67).
Med bestemmelserne i stk. 5 og 7
fastsættes der regler for, i hvilket omfang de selvejende institutioner skal
afholde udgiften til pension til de pågældende tjenestemænd. Det forudsættes,
at staten også i tilfælde, hvor den selvejende institution skal afholde
udgifter til pension til de pågældende tjenestemænd, jf. stk. 7, står for
udbetalingen af tjenestemandspensionerne. Finansministeren kan med hjemmel i
§
7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål fastsætte regler om
beregningen
af pensionsforpligtelsen og om beregning, administration, refusion og
revision
m.v. af pensionerne omfattet af stk. 4-7.
Bestemmelserne i stk. 5-7 omfatter
ikke før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd og tjenestemænd, der
før
den 1. januar 2007 er fratrådt med ret til opsat pension, samt disses
eventuelle ægtefælle og børn. Tjenestemandspensionsforpligtelserne vedrørende
de omhandlede pensionerede tjenestemænd m.v. er omfattet af
bemyndigelsesbestemmelserne i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67) som affattet ved det af
indenrigs-
og sundhedsministeren fremsatte ændringsforslag. Det er hensigten med hjemmel
i
de omhandlede bemyndigelsesbestemmelser
at fastsætte regler, der
indebærer, at pensionsforpligtelserne vedrørende pensionerede tjenestemænd
m.v.
i amtskommunerne overtages af regionerne.
Det
er i forbindelse hermed hensigten at fastsætte regler om statens refusion af
regionernes udgifter til de omhandlede pensionsforpligtelser.
Det forudsættes således, at der med hjemmel i § 7 i forslag til
lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L
67) fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i § 3 i forslag til lov om
visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, således
at
de selvejende institutioner ikke vil skulle overtage pensionsforpligtelsen
vedrørende
før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd m.v.
Bestemmelserne om tjenestemænd er
samlet i én paragraf, idet dette findes mere overskueligt end at indsætte de
samme bestemmelser i de paragraffer, der vedrører de enkelte
institutionsområder,
selv om denne fremgangsmåde ikke lovteknisk er den mest korrekte.
Bestemmelserne vil komme til at fremgå af kommende lovbekendtgørelser for de
enkelte
institutionslove.
Til nr. 45
Det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6
b, stk. 6) og de tilsvarende bestemmelser i lovforslagets § 3, nr. 7, og §
10,
nr. 17, om, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at
aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse på sammenlægninger og
spaltninger af institutioner, skal træde i kraft den 1. januar 2006.
Forslaget
er begrundet i hensynet til de midlertidige bestyrelsers arbejde med at
forberede eventuelle sammenlægninger og spaltninger, der skal træde i kraft
den
1. januar 2007. Det er derfor nødvendigt, at der inden denne dato er fastsat
regler herom.
Til nr. 46
I den gældende lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre er der i § 15, stk. 2, hjemmel til at fastsætte
bevillingen til undervisningsvirksomheden inden for almen voksenuddannelse og
prøveforberedende enkeltfagsundervisning ud fra takster, der er fastsat af
amtsrådet,
og antallet af årskursister, der har betalt deltagerbetaling.
Det foreslås derfor, at denne hjemmel opretholdes i 2007 for at
undgå, at der på VUC-området skal ske ændringer af finansieringen både i 2007
og 2008. Med dette forslag modificeres bemærkningen i lovforslagets
bemærkninger, side 25, 2. spalte, pkt.
4.1
, 2. afsnit, der udtaler, at
tilskud til VUC’er frem til overgangen til taxameterstyring vil blive
ydet
uafhængigt af aktiviteten.
Til nr. 47
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 41.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Louise Frevert (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Bjarne Laustsen (S)
Carsten Hansen (S)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Eigil Andersen (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 106
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn,
Kultur og Uddannelse
3
Henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderforeningen for VUC
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Notat fra Amtsrådsforeningen vedr. regionernes
koordinerende opgaver inden for uddannelsesområdet
6
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Henvendelse fra Klassikerforeningen
8
Henvendelse af 27/4-05 fra Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
9
Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt
10
Henvendelse af 4/5-05 fra Støvring Gymnasium
11
Talepapir fra samrådet d. 10/5-05 vedrørende
samrådsspørgsmål A-F, fra undervisningsministeren
12
Henvendelse af 11/5-05 fra Nærum Amtsgymnasium
13
1. udkast til betænkning
14
Henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet af Voksen- og
Ungdomsundervisere
15
Henvendelse af 24/5-05 fra Danske Gymnasieelevers
Sammenslutning
16
Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra
undervisningsministeren
17
2. udkast til betænkning
18
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus
Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra
Forstanderforeningen for VUC, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
3
Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient
for de sidste 5 år på henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om gennemsnitsudgiften pr. elev for de sidste 5 år
for henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvem der træffer afgørelse om oprettelse på det
enkelte gymnasium af konkrete studieretninger og af udbygning af gymnasiet,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvorvidt det påregnes at ændre i kriterierne for
fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højere
forberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om udbygningen af gymnasier og tilrettelæggelse af
overgangsperioden frem til den 31. december 2007, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om en fremtidig taxameterordning, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorvidt der er hjemmel i den eksisterende
gymnasielovs § 27, stk. 3, til at indføre en taxameterordning for
gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om kommentar til henvendelse fra Klassikerforeningen,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om oversendelse af en oversigt over
ministerbemyndigelser i lovforslaget, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om udmøntningen af den aftalte analyse af styrings-
og finansieringssystemet m.v., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
13
Spm., om der er sikkerhed for udbudsforpligtelsen m.v.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om ministeriet konkret vil påse og sikre, at
institutionerne udbyder studieretninger og valgfag med den tilstrækkelige
bredde m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om taxameterordningen i tyndtbefolkede områder m.v.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om sanktionsmuligheder i situationer, hvor en
selvejende skole alene handler i egen interesse, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvad termen forpligtende i lovforslaget indebærer
i forbindelse med forpligtende samarbejde mellem skolerne, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om de nærmere regler for forpligtende samarbejde
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om forpligtende samarbejde mellem institutionerne i
naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system m.v., til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren/ministeriet vil overvåge de
almengymnasiale uddannelsers kapacitetsfastsættelse, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm., om ministeren vil gribe ind ved
kapacitetsfastsættelser, der truer de mindre gymnasier i geografiske
udkantsområder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren vil give en overlevelsesgaranti for
de mindre gymnasier i geografiske udkantsområder, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om ministeren vil garantere, at der opretholdes et
geografisk spredt udbud svarende til i dag, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
24
Spm. om fordelingsudvalget m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm., om uddannelsesstederne skal ligge i en passende
geografisk afstand fra den uddannelsessøgendes bopæl, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
26
Spm. om baggrunden for, at der bruges en anderledes
formulering af bestemmelsen om selvejet i L 106 i forhold til
universitetsloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm., om institutioner er selvejende inden for den
offentlige forvaltning i lighed med universiteterne m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om baggrunden for, at L 106 fastsætter
elevrepræsentation. men ikke lærerrepræsentation i de blivende bestyrelser,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at
forældre skal have i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
30
Spm. om, hvilken plads ministeren forestiller sig, at
aftagerinstitutioner skal have i de blivende bestyrelser, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at det
lokale kultur- og erhvervsliv skal have i de blivende bestyrelser, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm., om ministeren vil lægge op til en politisk
fastsættelse af niveauer for brugerbetaling på VUC som i dag, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig klageadgangen
i forhold til bestyrelsesbeslutninger m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
35
Spm. om, hvordan bygningsmassen vil indgå i selvejet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm., om gymnasiernes bygningsmasse vil blive gennemgået
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvilke analyser af enkeltskolers økonomiske
bæredygtighed, der vil blive foretaget inden overgangen til selveje, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvor stor en del af de nuværende amtscentres
virksomhed, der er rettet mod de gymnasiale uddannelser, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
39
Spm., om amtscentrenes virksomhed rettet mod de
gymnasiale uddannelser vil overgå til de nye regioner, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvordan den fremtidige koordinering af
ansættelser af pædagogikumkandidater vil skulle ske, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvorledes skønnet af den samlede udgift til gymnasiernes
overtagelse af de administrative opgaver m.v. foretages, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
42
Spm., om ministeren vil sikre, at midler til undervisning
ikke anvendes til administration, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
43
Spm. om finansieringen af specialundervisning for de
fremtidigt selvejende gymnasier, hf-kurser og VUC’er m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm., om ministeren vil garantere et indholdsmæssigt
tilsyn med de gymnasiale uddannelsers kvalitet som i dag, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om, hvorfor medarbejderne ikke er repræsenteret i de
midlertidige bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
46
Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så det
fremgår, at de almene gymnasier er selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
47
Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at regionerne har
tilstrækkelige ressourcer m.v., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
48
Spm. om, hvorfor de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser ikke er omfattet af taxameteranalysen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om sikring af, at alle udbydere af ungdoms- og
voksenuddannelser bliver underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om regionernes høringsret i forbindelse med
ansøgninger om sammenlægning og afvikling af uddannelsessteder m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm., om sikring af forpligtende samarbejde også kommer
til at gælde for højere handelseksamen og højere teknisk eksamen m.v., til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvorfor forligsaftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti vedrørende praktikpladser ikke er indeholdt i lovforslaget
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at regionerne får
tilstrækkelige midler samt muligheder for at indhente data m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om årsagen til, at der i lovforslaget er valgfrihed
for fordelingsudvalgene m.v., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
55
Spm. om, hvorfor lovforslaget generelt åbner for andre
institutioner – herunder private institutioner m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om nedsættelse af uddannelsesudvalg i institutioner,
som udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
57
Spm. om, hvorfor medarbejderne samt
forældrerepræsentanterne ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser
på gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvorfor lønmodtagersiden ikke er repræsenteret i
de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskolerne, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
59
Spm. om uddybelse af baggrunden for klageinstansen for
elever m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om, hvorfor arbejdsmarkedets parter ikke er
repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på VUC’erne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om behovet for et lokalt forpligtende samarbejde
mellem de almene gymnasier og hf m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
62
Spm., om sammenlægninger af institutioner bør overlades
til den permanente bestyrelse m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvordan det sikres, at de oprindelige
institutioners identitet og faglige miljø bevares ved sammenlægninger af
uddannelsesinstitutioner m.v., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
64
Spm. om de garantier, regeringen har givet, vedrørende
jobsikkerhed m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm., om et gymnasium fremover kan vælge at skille en
elevgruppe m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om, hvordan det sikres, at mindre gymnasier kan
oprette den ekstra studieretning, der er aftalt m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer oprettelse af
sjældnere studieretninger og sjældnere valgfag, i det omfang der er aftalt
ved gymnasiereformen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. vedrørende formuleringerne om, at der skal være
sikkerhed for, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om sikring af klageadgang i forhold til beslutninger
truffet af bestyrelser og fordelingsudvalg m.v., til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
73
Spm. om, hvilke kompetencer der tildeles afdelingslederen
af en gymnasial afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
70
Spm. om vilkårene vedrørende brugerbetaling m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om tilskuddet til de almengymnasiale uddannelser i
2007 m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer specialpædagogisk
bistand m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om kommentar til Gymnasieskolernes Rektorforenings
synspunkter vedrørende udpegning af formand for den midlertidige bestyrelse
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm., om loven i forhold til sosu-uddannelserne de facto
indeholder en skærpelse af kommunernes og regionernes praktikpladsgaranti,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om ændring af bemærkningerne til §
5 m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
77
Spm. om præcisering af initiativret, ansvar og
forpligtelser mellem interessenterne m.v., til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
78
Spm. om forskellen mellem selvejeformerne for henholdsvis
statslige, selvejende gymnasier og universiteter, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om, på hvilket retligt grundlag tjenestemænd i
gymnasieskolen er forpligtet til at lade sig overføre til en selvejende
institution uden for den offentlige forvaltning, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
80
Spm. om, hvordan det sikres retligt, at (stats)tjenestemænd
i gymnasieskolen ved overførsel til en statsligt selvejende institution ikke
får deres ansættelsesområde ændret, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
81
Spm., om ministeren med loven agter at etablere en
udlånsordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om, hvordan den retlige forskel mellem tjenestemænds
ansættelsesforhold i de almene gymnasier vil blive håndteret, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
83
Spm. om, hvorfor bestyrelser i de statsligt selvejende
institutioner selv har ansvaret for ansættelse af rektorer uden forudgående
godkendelse fra ministeren, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
84
Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
85
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra
Københavns Amt, og ministerens svar herpå
86
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Støvring
Gymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om, hvordan ministeren fortsat vil sikre passende
transportmuligheder for unge, der ønsker at gå på den lokale
ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm., om der er noget fra det eksisterende trafiksystem
vedrørende den kollektive trafik, som kommunerne kan overtage, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
89
Spm. om, hvem der fremover vil kunne træffe beslutning om
opløsning af et VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm., om bestyrelsen for et gymnasium, som har fået
indlemmet et VUC, vil kunne påvirke beslutningen om nedlæggelse af dette VUC,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm. om, hvem der fremover vil fastlægge
brugerbetalingens størrelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
92
Spm. om, hvem der træffer afgørelse med hensyn til
placering af »overtallige« ansøgere, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
93
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Nærum
Amtsgymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
94
Spm. om, hvorledes det sikres, at de små gymnasier rent
faktisk kan få tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
95
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende
regionsrådene, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
96
Spm., om ministerens bemærkninger til VUC-forstandernes
henstilling om grundtilskud pr. undervisningsafdeling, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
97
Spm. om ministerens tekniske og politiske bemærkninger
til ændringsforslag i lovforslagets § 10, nr. 15 og nr. 25, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
98
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet
af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
99
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til L
106, L
107, L
108 og L
109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelsesinstitutioner får en
indflydelse på institutionernes styrelse svarende til den indflydelse, de har
i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
100
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-05 fra Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 106
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om perspektiverne for den regionale struktur
for ungdomsuddannelserne, til undervisningsministeren
B
Samrådsspm. om, hvilke udbud ministeren forventer der
regionalt vil være af ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren
C
Samrådsspm. om, efter hvilke kriterier ministeren vil
godkende nye udbud fra eksisterende institutioner, til
undervisningsministeren
D
Samrådsspm. om, hvilke tanker ministeren har gjort sig i
forbindelse med at konkretisere den foreslåede ministerbemyndigelse i § 1,
nr. 1, 8 og 10, til undervisningsministeren
E
Samrådsspm. om, hvordan aftalen om gymnasiereformen
implementeres, for så vidt angår minimumsfagudbud, til
undervisningsministeren
F
Samrådsspm., om ministeren har en vision om Centre for
Ungdomsuddannelser (CUU) svarende til CVU (Centre for videregående
uddannelser),
til undervisningsministeren
Bilag 2
Aftale med regeringen, Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
Undervisningsministeriet
1. juni 2005
Der er mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre
indgået følgende aftale vedrørende L 106 (Forslag til lov om ændring af lov
om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for
uddannelsen
til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af
kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og
sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre
(VUC))).
1. Uddannelsesudvalg ved VUC
Det gøres obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte
et uddannelsesudvalg. Der henvises herudover til ændringsforslaget til L 108
om, at voksenuddannelsescenteret ud over at høre regionsrådet før indgåelse
af
driftsoverenskomster også indhenter en udtalelse fra uddannelsesudvalget.
2. Fastsættelse af kapacitet på gymnasier
I lovforslaget indsættes en bestemmelse, der giver
undervisningsministeren en bemyndigelse til efter indstilling fra et eller
flere regionsråd og efter høring af den eller de berørte statsligt selvejende
institutioner midlertidigt at gribe ind over for gymnasier, der fastsætter så
høj en elevkapacitet, at det er til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af
den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de små gymnasier.
Bemyndigelsen vil blive taget i anvendelse i tilfælde, hvor der er aktuel
risiko for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil
hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede, eksisterende kapacitet,
herunder særligt kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en
institutions udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning
for varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en
anden
region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til
at
fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes
efter en indstilling herom fra regionsrådet i den anden region.
Ministeren vil drøfte spørgsmålet om begrænsning af udbud af
antal studieretninger med forligskredsen bag gymnasiereformen med henblik på
at
undersøge mulighederne for at opnå enighed.
3. Finansiering
Etableringen af et tilskudssystem for de nye selvejende institutioner
efter L 106 og L 107 skal baseres på taxameterprincipperne. Den konkrete
model
udformes således, at der gennem kombination af institutionstilskud
(grundtilskud uafhængigt af elevtal) og elevtalsafhængige tilskud fortsat er
mulighed for, at små lokale institutioner eller lokale afdelinger af
institutioner, som ligger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer
et
passende bredt fagligt udbud i overensstemmelse med intentionerne i de
relevante uddannelseslove.
De konkrete modeller for taxameterfinansiering på de forskellige
uddannelsesområder vil blive udformet efter den igangværende styringsanalyse
og
konkrete analyser af områdernes økonomi. Undervisningsministeren vil drøfte
udformningen heraf med partierne, når resultaterne af disse analyser
foreligger,
med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.
Fastsættelse af tilskudssatserne vil som hidtil ske på de årlige
finanslove.
4. Loft over deltagerbetaling på hf og VUC
Det gøres til en pligt for ministeren at fastsætte regler om
deltagerbetaling.
Reglerne fastsættes efter de hidtil gældende principper, hvorefter der
fastsættes et minimum og et maksimum for deltagerbetalingen.
5. Sikring af voksenpædagogisk miljø på VUC
I lovforslagets bestemmelse om sammenlægninger, hvori et VUC
indgår, præciseres det, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske
miljø
skal være passende repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte
institution
i forhold til det pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution.
Ministeren vil i forbindelse med godkendelsen af den sammenlagte institution
påse, at dette krav opfyldes. Den nævnte repræsentation kan f.eks. bestå af
en
eller flere personer, udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det
hidtidige voksenuddannelsescenter.
Sikring af faglig ledelse af
voksenuddannelsescentre i forbindelse med sammenlægning
Undervisningsministeren vil i forbindelse med fastsættelsen af
regler om sammenlægning og spaltning af institutioner bestemme, at
institutionernes sammenlægningsredegørelse skal indeholde en
organisationsplan,
herunder en beskrivelse af, hvordan der for den nye institution efter
sammenlægningen
er sikret en relevant ledelse af alle den nye institutions
uddannelsesområder,
herunder det voksenpædagogiske miljø.
6. Elevrepræsentation i de midlertidige
bestyrelser
Ministeren vil i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelsen om de midlertidige bestyrelser fastsætte, at også elevers
synspunkter skal protokolføres.
7. Elevrepræsentation i de permanente
bestyrelser
I lovforslaget indsættes bestemmelser om, at elev-/kursistråd af
hensyn til kontinuiteten i elevrepræsentationen udpeger to repræsentanter
uden
stemmeret til de statsligt selvejende institutioners bestyrelser.
8. Midlertidige bestyrelser og
institutionssammenlægninger
Det følger af lovforslagets § 11, at de midlertidige bestyrelser
alene kan afgive indstilling til undervisningsministeren om
institutionssammenlægninger, og at det er ministeren, der beslutter, om en
sammenlægning skal godkendes. Ved udøvelsen af denne beføjelse vil ministeren
påse, at de midlertidige bestyrelser ikke har varetaget usaglige hensyn ved
beslutningen om sammenlægningen.
9. Medarbejderrepræsentation i de permanente
bestyrelser
Medarbejdere i de nye selvejende institutioner skal sikres
mulighed for repræsentation i de permanente bestyrelser. Spørgsmålet om de
nærmere vilkår for en sådan repræsentation, herunder om antal og stemmeret,
indgår i den igangværende styringsanalyse med henblik på at undersøge, om
disse
vilkår kan blive ens for alle medarbejdere på alle selvejende
uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, bortset fra de frie
skoler, eller for grupper af institutioner. Undervisningsministeren vil
drøfte
reglerne for medarbejderrepræsentationen med partierne, når resultaterne af
styringsanalysen
foreligger med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.
10. Forholdet til den offentlige forvaltning
Der udarbejdes ændringsforslag til § 1 (statsligt selvejende
gymnasier), § 2 (statsligt selvejende hf-kurser) og § 10 (statsligt
selvejende
VUC’er), hvorefter disse institutioner er selvejende institutioner inden
for
den offentlige forvaltning. Samtidig udgår forslaget om, at forvaltningsloven
og offentlighedsloven gælder for institutionerne, som værende overflødig.
Baggrunden herfor er undervisningsministerens svar på spørgsmål
26 m.fl., hvoraf det bl.a. fremgår, at
de statsligt selvejende gymnasier og hf-kurser samt VUC’er vil være en
del af
den offentlige forvaltning. De øvrige selvejende institutioners
(institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, CVU’er og andre selvejende institutioner
for
mellemlange videregående uddannelser m.v.) forhold til den offentlige
forvaltning beror på styringsanalysen.
11. Institutionsredegørelse
Undervisningsministeren afgiver en
institutionspolitisk redegørelse.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 106 Retsinformation · 24. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Retsinformation · 4. juli 2006
- Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) Retsinformation · 25. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) Retsinformation · 17. juni 2005
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0150 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017
- Kendelse af 19. september 2017 i FV2016.0146 Arbejdsretten m.fl. · 19. september 2017