Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC))

2004/2 BTL 106Betænkning over lovforslagFolketinget9. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til

studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere

forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre og forskellige andre love

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det

almene gymnasium, hf, social- og

sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre

(VUC))

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 47 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4, 6-17, 19-22,

24-28, 30-39 og 41-47. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 18, 23, 29 og 40.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 29. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og den daværende undervisningsminister sendte den 1. december 2004

dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del

Læs alt

–

bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,

Forstanderforeningen for VUC,

Klassikerforeningen,

Københavns Amt,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Nærum Amtsgymnasium,

Støvring Gymnasium og

Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forstanderforeningen for VUC og Landsforbundet af

Voksen- og Ungdomsundervisere mundtligt over for udvalget redegjort for deres

holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 10. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 100 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Tilkendegivelser fra

undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at

der er indgået en aftale om lovforslaget mellem regeringen,

Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre. Aftalen er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Endvidere har ministeren tilkendegivet følgende over for

udvalget:

Til det fælles betænkningsbidrag fra V, K, DF, S og RV kan jeg

supplerende oplyse, at, for så vidt angår befordringstilskud til

uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, bemærkes, at der er nedsat en

arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, som har fået til opgave at

overveje,

hvordan opgaverne i forbindelse med administrationen af ordningen mest

hensigtsmæssigt kan løses. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om der

kan tilrettelægges en hensigtsmæssig administration på baggrund af de

eksisterende juridiske grundlag, eller om der bør ske en gennemgribende

reform

med henblik på en enstrenget ordning – herunder eventuelt i sammenhæng

med den

eksisterende ordning på videregående uddannelser.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de

af

SF og EL stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under

nr. 1-23, 25-29 og 31-47 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 23

af

SF og EL stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det

under nr. 24 stillede ændringsforslag. Såfremt det under nr. 29 af SF og EL

stillede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under

nr.

30 stillede ændringsforslag.

Mindretallet henviser til det generelle og egne

betænkningsbidrag til L 65 vedrørende den samlede kommunalreform og skal om

dette lovforslag bemærke, at en række uddannelser, bl.a. det almene

gymnasium, hf og VUC nu gøres selvejende, hvilket giver en lang række

problemer for uddannelserne.

Der er stillet en række ændringsforslag, som vil bløde op på

nogle af skaderne ved lovforslaget, men selv ved vedtagelse af disse

imødekommes de mange problemer, lovforslaget giver for de fremtidige

uddannelser for unge og voksne, ikke.

For mindretallet er det centralt, at alle unge får en

ungdomsuddannelse, samt at alle voksne, der har behov herfor, får en reel

mulighed for at få efteruddannelse i et voksenpædagogisk undervisningsmiljø.

Det betyder bl.a., at uddannelsernes kvalitet skal styrkes, at

der skal ske en reel koordinering af gymnasieskolerne, af kapacitet og

elevfordeling, og at den geografiske spredning fastholdes.

Når mindretallet afviser statsligt selveje, men i stedet ønsker

regionerne udbygget med øget ansvar for voksen- og ungdomsuddannelser,

skyldes

det,

–

at

uddannelsesinstitutionerne bør samarbejde om at løfte uddannelsesopgaven i

stedet for at konkurrere med hinanden,

–

manglende afklaring

af, hvor det politiske ansvar skal ligge, herunder hvem der skal træffe

beslutningerne

på selve skolen,

–

manglende sikkerhed

for opretholdelse af de små gymnasier i de tyndtbefolkede egne,

–

manglende bud på,

hvordan der sikres ordentlig taxameter af hensyn til uddannelser og

afdemokratiseringen

af uddannelsesinstitutionerne. Efter vores opfattelse skaber lærer- og

elevdemokrati

og lærer- og elevindflydelse den bedste ramme for pædagogisk udvikling,

dynamik

i undervisningsindholdet og ikke mindst de mest optimale rammer for

undervisningsmiljøet

som sådan. Således er mindretallet imod udviklingen i retning af øget

embedsmandsstyre. Såvel lærere som elever bør have stemmeret i

uddannelsesinstitutionens ledelse, ligesom der bør være fuld åbenhed om

økonomiske dispositioner.

Det er mindretallets opfattelse, at lovforslagets præmisser om

udgiftsneutralitet ikke holder. Med selvejet skal hver enkelt skole opbygge

en

administration, der indtil nu er varetaget i amterne. Det må forventes at

blive

dyrere end i dag. Reformens forudsætning om udgiftsneutralitet betyder reelt,

at midler til undervisning bliver beskåret og omlagt til administration.

Det samlede uddannelsesområdes vilkår bestemmes af finansiering

og styringsform, af uddannelsesbestemmelserne og indholdet i det centrale

tilsyn. Når finansiering og styringssystem og bestemmelser for det centrale

pædagogiske tilsyn ikke kendes, kan de reelle konsekvenser af lovforsllaget

være vanskelige at vurdere. Regeringen ønsker, at der i denne samling skal

vedtages en skal for de fremtidige gymnasier, uden at de partier, der stemmer

for, har nogen anelse om, i hvilken retning det går, fordi styringsredskabet

ikke bliver besluttet i samme ombæring.

Lovforslaget lægger op til nedlæggelse og/eller fusion af en

lang række skoler og underminerer grundlaget for at oprette sjældnere valgfag

og sjældnere studieretninger, som ligger i gymnasiereformen.

De koordinerende instanser (regioner og/eller forpligtende

samarbejder og fordelingsudvalg) er i lovforslaget ikke tilstrækkeligt

forpligtende. For at genoprette dette har mindretallet stillet

ændringsforslag

herom.

Vores

opfattelse er, at en af hjørnestenene i velfærdssamfundet er fri og lige

adgang

til uddannelsessystemet.

Mindretallet mener, at der med den

manglende sikkerhed for finansiering af uddannelserne på grund af risiko for

besparelser via for lavt taxameter er fare for, at de fremtidige bestyrelsers

mulighed for brugerbetaling kan udvikles til at blive en reel indtægtskilde.

Mindretallet foreslår derfor denne brugerbetaling fjernet via

ændringsforslag.

Ligeledes

mener mindretallet, at der bør indføres en maksimumstandard for, hvor mange

elever der må være pr. lærer på uddannelsesinstitutionerne. Således vil der

etableres et minimum for lærer/elevkontakt, uden at dette kompromitterer

idéen

om mangfoldige undervisningsformer i forlængelse af gymnasiereformen.

I lovforslaget foreslås det, at undervisningsministeren får

bemyndigelse til at afskære klageadgang. Det fremgår af bemærkningerne, at

denne bemyndigelse tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at sager

vedrørende personale ved skolerne – bortset fra sager vedrørende

rektorer –

ikke kan indbringes. Det er ikke acceptabelt. I dag kan

Undervisningsministeriet

inddrages ved pædagogiske klagesager. Det fremgår videre, at bemyndigelsen

tænkes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, at fordelingsudvalgenes

afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.

Der mangler en tydeliggørelse af, hvad man konkret mener med

bestemmelser om, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk

afstand

fra de uddannelsessøgendes bopæl. Da det tydeligvis ikke er indgået i

regeringens overvejelser, at de nye trafikselskaber har en helt anden rolle

end

de nuværende amter, herunder en forpligtelse til at sikre adgang for unge til

uddannelsesstederne, så mindretallet gerne, at der var større klarhed over de

trafikale konsekvenser for de mindre uddannelsessteder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I det under

nr. 1

foreslåede

§

6 a,

stk. 1,

indsættes som 2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller

flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende

institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt

selvejende

institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse

af den eksisterende samlede kapacitet.«

[Midlertidigt kapacitetsloft]

2)

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 6 b

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Undervisningsministeren

kan efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner

på

Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for

ungdoms-

og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af

institutioner på Bornholm]

3)

I

nr. 1

indsættes som

§ 6 d:

§ »§ 6

d.

En statsligt selvejende institution, jf. § 6, stk. 1, kan efter aftale

med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere

bestemte

administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler

herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

4)

Indledningen til

nr. 2

affattes

således:

»Før § 7 indsættes:«.

[Redaktionel rettelse]

Af

et

mindretal

(SF og EL):

5)

I den under

nr. 8

foreslåede

§

7 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Regionsrådet

fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt

det mindste antal elever, institutionen er forpligtet til at optage.

Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

6)

I det under

nr. 8

foreslåede

§ 7 d, stk. 6,

ændres »optagelse« til: »fordeling«.

[Præcisering]

7)

I den under

nr. 10

foreslåede

affattelse af

§ 10

affattes

stk.

3

således:

»Stk. 3.

Elevrådet

udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har

ikke stemmeret i bestyrelsen.«

[Antal elevrådsrepræsentanter]

8)

Det under

nr. 13

foreslåede

§

10 b, stk. 1,

affattes således:

»De i § 6, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

9)

I den under

nr. 19

foreslåede

affattelse af

§ 16, stk. 1,

indsættes som

5. pkt.:

»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende

institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 10]

10)

I den under

nr. 19

foreslåede affattelse af

§ 16

affattes

stk. 4

og

5

således:

»Stk. 4.

De statsligt

selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §

2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger

bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som

skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision

i

henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter

forhandling

med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne

revisor og skift af intern revisor.

Stk. 5.

Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i

et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte

interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen

at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave,

hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de

i

henhold til stk. 4, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i

øvrigt

ikke opfylder pligterne som intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens

regnskaber]

11)

Nr. 31

affattes således:

»31.

I

§

18 r, stk. 1,

ændres »Amtskommunen« til: »Undervisningsministeriet«, og

efter »hf-kurser« indsættes: »og studenterkurser«.«

[Statens betaling af deltagerafgift ved

henvisning til private studenterkurser]

12)

Nr. 37

affattes således:

»37.

§ 19, stk.

2, 1. pkt.,

ophæves, og i

2. pkt.

udgår

»og kan herunder

fravige lovens § 18«.«

[Teknisk korrektion]

13)

I den under

nr. 38

foreslåede affattelse af

§ 22

udgår », herunder fastsætte regler om, at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

14)

Nr. 43

udgår.

[Konsekvens af ændret affattelse af § 13]

Til § 3

15)

I den under

nr. 7

foreslåede

§ 17 b

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ministeren kan

efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på

Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for

ungdoms-

og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af

institutioner på Bornholm]

16)

Den under

nr. 7

foreslåede

§

17 c

affattes således:

§ »§ 17

c.

De i § 15, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

17)

I

nr. 7

indsættes som

§ 17 d:

§ »§ 17

d.

En statsligt selvejende institution, jf. § 15, stk. 1, kan efter aftale

med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere

bestemte

administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler

herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Af

et

mindretal

(SF og EL):

18)

I den under

nr. 13

foreslåede

§

18 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Regionsrådet

fastsætter den statsligt selvejende institutions maksimale antal klasser samt

det mindste antal kursister, institutionen er forpligtet til at optage.

Regionsrådet kan pålægge en institution at udbyde bestemte valgfag.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

19)

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 18 d, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller

flere regionsråd og efter høring af den enkelte statsligt selvejende

institution midlertidigt fastlægge et loft for en eller flere statsligt

selvejende

institutioners kapacitet med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse

af den eksisterende samlede kapacitet.«

[Midlertidigt kapacitetsloft]

20)

I den under

nr. 17

foreslåede

§

20 a

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Kursistrådet

udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har

ikke stemmeret i bestyrelsen.«

[Antal kursistrådsrepræsentanter]

21)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 27, stk. 1,

indsættes som

4. pkt.:

»Den i bestemmelserne omtalte revisor er de statsligt selvejende

institutioners interne revisor, jf. stk. 4.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 22]

22)

I den under

nr. 28

foreslåede affattelse af

§ 27

affattes

stk. 4

og

5:

»Stk. 4.

De statsligt

selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §

2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger

bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som

skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision

i

henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter

forhandling

med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne

revisor og skift af intern revisor.

Stk. 5.

Undervisningsministeren

og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber

m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem

rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge

bestyrelsen

at udpege en anden intern

revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på

tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 4, 2. pkt.,

udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som

intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens

regnskaber]

Af

et

mindretal

(SF og EL):

23)

nr.

31

udgår.

[Fjernelse af bestemmelsen om deltagerbetaling]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

24)

I den under

nr. 31

foreslåede affattelse af

§ 29, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »kan fastsætte«

til: »fastsætter«.

[Pligt til at fastsætte regler]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

25)

I den under

nr. 47

foreslåede affattelse af

§ 33, stk. 1

,

udgår », herunder fastsætte regler om, at afgørelser ikke skal

kunne indbringes for anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

Til § 6

26)

I det under

nr. 16

foreslåede

§ 22 b, stk. 2,

indsættes efter »uddannelsespladser«: »til

grundforløbet og uddannelserne«.

[Præcisering]

27)

Efter nr. 24 indsættes som nyt

nummer:

»01.

I

§ 34, stk.

5

,

der bliver stk. 6,

ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.«

[Teknisk korrektion]

Til § 7

28)

Efter nr. 5 indsættes som nyt

nummer:

»01.

Efter §

33 a

indsættes:

§ »§ 33

b.

En institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 1, stk. 1, kan efter

aftale med andre institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere

statsligt selvejende institutioner, Centre for Videregående Uddannelse eller

andre selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere

bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.««

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Til § 10

Af

et

mindretal

(SF og EL):

29)

Nr. 8

affattes således:

»8.

§ 6

ophæves.«

[Fjernelse af bestemmelserne om deltagerbetaling]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF og EL):

30)

I den under

nr. 8

foreslåede

affattelse af

§ 6, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

[Pligt til at fastsætte regler]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

31)

I den under

nr. 13

foreslåede affattelse af

§ 9, stk. 3

,

udgår », og om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for

undervisningsministeren eller anden administrativ myndighed«.

[Præcisering af klagebestemmelsen]

32)

I den under

nr. 17

foreslåede

§ 12 b

indsættes

efter stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kursistrådet

udpeger to repræsentanter til institutionens bestyrelse. Repræsentanterne har

ikke stemmeret i bestyrelsen.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

[Antal kursistrådsrepræsentanter]

33)

I det under

nr. 17

foreslåede

§ 12 d, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»I forbindelse med, at der gives tilladelse efter stk. 1, påser

undervisningsministeren, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske

miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution.«

[Sikring af sagkundskab vedrørende voksenpædagogisk miljø i

bestyrelsen ved et VUC]

34)

I den under

nr. 17

foreslåede

§ 12 d

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Ministeren kan

efter indstilling fra bestyrelser for statsligt selvejende institutioner på

Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

og sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser og for

ungdoms-

og voksenuddannelser på Bornholm.«

[Særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af

institutioner på Bornholm]

35)

De under

nr. 17

foreslåede

§

12 e, stk. 2

og

3,

affattes således:

»Stk. 2.

De statsligt

selvejende institutioners regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til §

2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger

bestyrelsen for den statsligt selvejende institution en intern revisor, som

skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision

i

henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter

forhandling

med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter rigsrevisor om den udpegede interne

revisor og skift af intern revisor.

Stk. 3.

Undervisningsministeren

og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber

m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem

rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge

bestyrelsen

at udpege en anden intern

revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på

tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt.,

udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som

intern revisor.«

[Revision efter § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber]

36)

I

nr. 17

indsættes som

§ 12 f:

§ »§ 12

f.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til statsligt

selvejende institutioner stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en

aktiv

beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.«

[Sociale klausuler]

37)

Efter nr. 22 indsættes som nyt

nummer:

»01.

§ 15, stk.

3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.«

[Teknisk ændring]

38)

Efter nr. 24 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 15

indsættes som

stk. 5

og

6:

»Stk. 5.

Undervisningsministeren

kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem statsligt selvejende

institutioner, jf. § 12, stk. 1, og Undervisningsministeriet og mellem

statsligt selvejende institutioner og andre offentlige myndigheder og

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning.

Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk

kommunikation mellem de statsligt selvejende institutioner og brugerne af

disse

institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

Stk. 6.

Undervisningsministeren

kan bestemme, at de statsligt selvejende institutioner eller grupper af

statsligt selvejende institutioner skal anvende fælles administrative

systemer

sammen med andre institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler herom.««

[Regler om elektronisk kommunikation]

39)

Nr. 25

affattes således:

»25.

§ 16

affattes således:

§ »§ 16.

Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsættes et uddannelsesudvalg, der

rådgiver

centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også vedrørende en institution,

der er resultatet af en sammenlægning af institutioner, i hvilken der er

indgået et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er

godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for

arbejdsgivere

og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af

repræsentanter

for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i

uddannelsesudvalget.

Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne

skal

have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne

dækker. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udpegning af

medlemmer

til uddannelsesudvalget.««

[Pligt til at nedsætte uddannelsesudvalg]

Af

et

mindretal

(SF og EL):

40)

I den under

nr. 29

foreslåede

§ 17 c

indsættes som

stk.

4:

»Stk. 4.

Regionsrådet

fastsætter det statsligt selvejende voksenuddannelsescenters maksimale antal

klasser/hold.«

[Udvidelse af regionsrådets kompetence]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

41)

Den under

nr. 29

foreslåede

§

17 d

affattes således:

§ »§ 17

d.

De i § 12, stk. 1, nævnte institutioner er statsligt selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning.«

[Præcisering af institutionernes status]

42)

I

nr. 29

indsættes som

§ 17 e:

§ »§ 17

e.

En statsligt selvejende institution, jf. § 12, stk. 1, kan efter aftale

med en eller flere statsligt selvejende institutioner, institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse eller andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser varetage nærmere

bestemte

administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre

uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler

herom.«

[Aftaler om administrativt samarbejde]

Til § 11

43)

I

stk. 10

indsættes efter 1.

pkt. som nyt punktum:

»Undervisningsministeren fastsætter regler om, at elevers

synspunkter skal føres til protokols.«

[Præcisering vedrørende protokolføring af synspunkter fra ikke

stemmeberettigede medlemmer af midlertidige bestyrelser]

Til § 13

44)

Paragraffen affattes således:

»§ 13

Stk. 1.

Tjenestemandslovgivningen

finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd, som i henhold til

lovgivningen

om kommunalreformen overføres til en selvejende institution omfattet af de i

§§

1, 3, 7 og 10 omhandlede love. Beslutning om afskedigelse af en overført

tjenestemand samt om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af

injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.

Stk. 2.

Klage over en

selvejende institutions beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende

tjenestemand

indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige

spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter den selvejende

institutions meddelelse af beslutningen.

Stk. 3.

I tilfælde af

institutionens ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller

rådighedsløn

til de overførte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution

ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 4.

Staten yder

fortsat tilskud til pensionsudgifter vedrørende tjenestemandsansatte rektorer

og lærere ved Københavns Kommunes gymnasieafdeling på Sankt Annæ Gymnasium,

som

fratræder efter den 1. januar 2007.

Stk. 5.

De statsligt

selvejende institutioner indbetaler efter de for statsinstitutioner til

enhver

tid gældende regler pensionsbidrag til statskassen vedrørende ansatte i

tjenestemandsstillinger.

Stk. 6.

Ved pensionering

af tjenestemænd ved statsligt selvejende institutioner afholder statskassen

udgiften til pension. Det samme gælder udgiften til pension til

tjenestemændenes efterladte.

Stk. 7.

Til de i stk. 6

nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller

uegnethed,

refunderer den enkelte institution statskassen pensionsudgiften, indtil den

pensionerede bliver 63 ½ år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til

de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63½ år, hvis de efter den 1.

januar 2007 fratræder som led i en frivillig fratrædelsesordning.«

[Uddybning og præcisering af bestemmelserne om tjenestemænd]

Til § 14

45)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

Bestemmelserne

om fastsættelse af regler om anvendelse af aktieselskabslovens kapitel 15 i §

6

b, stk. 6, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, §

17

a, stk. 6, i lov om uddannelsen til højere

forberedelseseksamen som affattet ved denne lovs § 3, nr. 7, og § 12 d, stk.

6,

i lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre som affattet

ved

denne lovs § 10, nr. 17, samt §§ 11 og 12 træder i kraft den 1. januar 2006.«

[Fremrykket ikrafttræden]

46)

I

stk. 5

indsættes som

2. pkt.:

»Undervisningsministeren kan bestemme, at der i 2007 fortsat vil

være mulighed for at give tilskud som taxameterbevilling ti

l almen voksenuddannelse og prøveforberedende enkeltfagsudda

nnelse.«

[Taxametertilskud i 2007]

47)

Som

stk. 8

indsættes:

»Stk. 8.

Staten betaler

deltagerbetalingen for kursister, der før den 1. januar 2007 er optaget på

Høng

Gymnasiums 2-årige hf-forløb.«

[Statens forpligtelse til at dække deltagerbetalingen for visse

kursister]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bemyndigelsen til undervisningsministeren til efter indstilling

fra regionsrådet og høring af den eller de berørte statsligt selvejende

institutioner at give påbud til statsligt selvejende institutioner om

kapacitetsfastsættelsen vil blive anvendt i tilfælde, hvor der er aktuel

risiko

for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil hindre en

optimal udnyttelse af den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt

kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en institutions

udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning for

varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en anden

region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til

at

fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes

efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden region. Ministeren vil

også i sådanne situationer forinden skulle indhente en indstilling fra

regionsrådet i den region, hvor den eller de institutioner, for hvilke der

påtænkes fastsat et kapacitetsloft, er beliggende. Det foreslås, at et

centralt

fastsat kapacitetsloft kun kan være en midlertidig foranstaltning, idet et

sådant loft med deraf følgende behov for elevfordeling ikke bør kunne få

karakter af en varig løsning. Med den foreslåede mulighed for midlertidig

fastlæggelse af et kapacitetsloft gives der en tidsmæssigt begrænset mulighed

for at nå frem til mere holdbare løsninger på de opståede problemer, f.eks.

gennem øget samarbejde mellem institutioner eller ved en

institutionssammenlægning. Det forudsættes, at den tidsmæssige udstrækning af

et kapacitetsloft kan være op til to år, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng

med, at undervisningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler i

henhold til det med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslåede § 7 d, stk. 5, vil

overveje at fastsætte krav om varsling af påtænkte kapacitetsændringer.

Ministerens

beføjelse vil også gælde institutioner, der er sammenlagt efter lovens § 6 b.

Til nr. 2

Bornholms Regionsråd har udtrykt ønske om, at de nuværende

ungdoms- og voksenuddannelsestilbud fastholdes. Uddannelsernes

tilstedeværelse

på øen er en væsentlig forudsætning for, at udkantsproblemer i form af

fraflytning af unge, et lavt uddannelsesniveau og stor arbejdsløshed ikke

forstærkes yderligere.

Med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og

sammenlægning af institutioner på tværs af de eksisterende institutioner

uafhængigt af, efter hvilken lov de er godkendt, foreslås indsat en hjemmel

for

ministeren til at fravige loven. En tilsvarende hjemmel er indsat i

lovforslagets

§ 7 (vedrørende institutioner for erhvervsrettet uddannelse) samt i L 107

(vedrørende

selvejeloven) og foreslås hermed indsat i lovforslagets § 1 (og i § 3

vedrørende

hf og § 10 vedrørende VUC).

Til nr. 3 og 4

Disse ændringsforslag skal ses i sammenhæng med de tilsvarende

ændringsforslag til § 3, § 7 og § 10 og til § 1 i L 107. Ændringsforslaget

stilles for at give de nye statsligt selvejende institutioner bedre

muligheder

for at få varetaget visse af deres administrative opgaver ved at gøre brug af

kompetencer og ressourcer hos andre selvejende uddannelsesinstitutioner.

De nye statsligt selvejende institutioner (gymnasier, hf-kurser

og VUC’er) skal fra den 1. januar 2007 kunne varetage en række

administrative

opgaver, som hidtil er blevet varetaget i amterne.

Med ændringsforslaget sikres hjemmel til, at en selvejende

uddannelsesinstitution kan varetage administrative opgaver for andre

selvejende

uddannelsesinstitutioner. I givet fald skal det fremgå af

institutionsvedtægten,

at institutionen varetager en sådan funktion. For at skabe bedre muligheder

for

varetagelsen af de nye administrative opgaver foreslås det, at

institutionerne

skal have mulighed for dels at købe og sælge administrative ydelser til

hinanden under overholdelse af reglerne om udbud og udlicitering, dels at

samarbejde gensidigt om udførelsen af administrative opgaver.

Aftaler om køb, salg og samarbejde skal ikke blot kunne indgås

mellem institutioner af samme type, men også på tværs af forskellige typer af

selvejende uddannelsesinstitutioner, bortset fra de frie private selvejende

institutioner. Hermed kan den ekspertise på det administrative område, som

institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. allerede har

opbygget, nyttiggøres. Flere selvejende institutioner kan samarbejde om et

samlet udbud om indgåelse af en fælles aftale om køb af visse administrative

ydelser hos en ekstern leverandør, f.eks. en selvejende

uddannelsesinstitution,

med henblik på at opnå en bedre og billigere løsning.

Aftaler om køb af visse administrative ydelser hos en ekstern

leverandør, f.eks. en selvejende uddannelsesinstitution, vil kun kunne indgås

efter reglerne i Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om

udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver

(udbudscirkulæret)

med den tilhørende vejledning nr. 9020 af 17. februar 2003 samt

Konkurrencestyrelsens bekendtgørelse nr. 937 af 16. september 2004 (om

EU’s

udbudsdirektiv).

Ændringsforslaget berører ikke institutionernes adgang til at

indgå aftaler med en privat virksomhed eller kommune om varetagelsen af

administrative opgaver.

For den institution, der leverer de administrative ydelser, vil

der være tale om indtægtsdækket virksomhed. Selvejende institutioner uden

særskilt driftsbevilling på finansloven kan udføre ordinær indtægtsdækket

virksomhed og anden virksomhed af ikkekommerciel karakter efter

budgetvejledningens

regler. Reglerne for disse selvejende institutioner følger Finansministeriets

Budgetvejledning 2001, dog således, at resultatopgørelser forelægges særskilt

for Finansministeriet. Reglerne i afsnit 2.6.6.4. Budget og regnskab i

Budgetvejledning 2001 om budgettering på finanslovforslaget af forventede

udgifter og indtægter, dækningsbidrag m.v. i forbindelse med den

indtægtsdækkede virksomhed finder ikke anvendelse.

Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om aftaler om varetagelse af administrative opgaver, vil bl.a. blive

udmøntet i en standardaftale for samarbejder.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som

amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale

antal

klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at

optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde

bestemte

valgfag.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering.

Til nr. 7

Forslaget om, at elevrådet får to repræsentanter i de statsligt

selvejende institutioners bestyrelser, er begrundet i hensynet til at sikre

kontinuiteten, idet der på disse institutioner er en forholdsvis hyppig

udskiftning i elevgrundlaget.

Til nr. 8

Der foreslås en ændret affattelse af bestemmelsen, der

præciserer, at de statsligt selvejende institutioner er selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning. Dette indebærer, at

forvaltningsloven

og offentlighedsloven automatisk er gældende på området. Tilsvarende gælder

f.eks. i forhold til lov om Folketingets Ombudsmand.

Til nr. 9 og 10

Det foreslås i lovforslaget, at de statsligt selvejende

institutioners regnskaber skal revideres af rigsrevisor i henhold til § 2,

stk.

1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf.

bestemmelsen i § 16, stk. 4.

For at undgå tvivl om, hvilken revisor der er tale om i § 16,

stk. 1, der bl.a. henviser til § 18 n, stk. 1, 4.-7. pkt., og stk. 3, 5.

pkt.,

foreslås det tilføjet i § 16, stk. 1, som et nyt 5. pkt., at den i

bestemmelsen

omtalte revisor er den statsligt selvejende institutions interne revisor.

Derfor foreslås det også, at der i 5. pkt. henvises til bestemmelserne i stk.

4, der bl.a. omhandler den interne revision (institutionsrevision), som

bestyrelserne for de enkelte statsligt selvejende institutioner ifølge

forslaget

skal antage. Den interne revision skal varetages enten af en statsautoriseret

eller en registreret revisor.

Begrundelsen for at indføre denne institutionsrevision er, at

der med lovforslaget pålægges de statsligt selvejende institutioners

bestyrelse

et væsentligt selvstændigt ansvar og en tilsvarende udvidet

beslutningskompetence. Institutionsrevisionen skal være målrettet en

selvejende

institution og skal udføre rådgivning og vejledning af bestyrelsen i

økonomiske

og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af institutionsrevisionens rolle

på

andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse opgaver

forudsætter en institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog

med institutionens bestyrelse og administration.

Ministeriet må ligeledes kræve en løbende gennemgang og kontrol

af regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af de statsligt selvejende

institutioners tilskudsgrundlag. Årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget

indebærer, skal indsendes til ministeriet sammen med revisionsprotokollater

og

revisorerklæringer om tilskudsgrundlaget og er en væsentlig forudsætning for,

at ministeriet kan varetage tilsynet med institutionerne på betryggende måde.

Institutionsrevisionens ansvar over for bestyrelsen og ministeren begrænses

ikke af det forhold, at rigsrevisor reviderer institutionernes regnskaber i

henhold til rigsrevisorloven, ligesom rigsrevisors eventuelle bemærkninger

m.v.

til de statsligt selvejende institutioners regnskaber ikke kan fritage

institutionsrevisionen for ansvar.

Forslaget indebærer endvidere, at undervisningsministeren og

rigsrevisor forhandler et regelsæt om udførelsen af den interne revision på

plads, inden bestyrelsen antager en intern revisor.

Regelsættet er også udgangspunktet for den interne revisions

udførelse af revisionsopgaver i henhold til rigsrevisorlovens § 9, jf.

nedenfor.

Det forudsættes, at der indgås en aftale mellem

undervisningsministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om

intern revision (en såkaldt § 9-aftale), der dækker alle ensartede

institutioner,

dvs. en samlet aftale vedrørende gymnasier.

Det skal præciseres, at den interne revisor skal opfylde kravene

i en bekendtgørelse om revisionen, som er fastsat af ministeren efter

forhandling med rigsrevisor, i hvilken bl.a. indarbejdes standardkrav i

overensstemmelse med en sædvanlig § 9-aftale mellem ministeren og

rigsrevisor.

Aftalen mellem ministeren og rigsrevisor vil sædvanligvis blive

indgået for en periode på indtil tre år, hvorefter der tages stilling til

forlængelse.

Rigsrevisor påser i dette tilfælde, at den interne revisor

opfylder kravene i de nævnte bestemmelser om revisionen. Rigsrevisor kan i

forbindelse hermed pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til

at

udføre revisionsopgaven, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende

måde opfylder ovennævnte krav og pligter. Dette kan ske uafhængigt af

ministerens tilsvarende adgang, jf. bestemmelsen i § 18 n, stk. 1, 7. pkt.

Forslaget indebærer ikke ændringer, for så vidt angår

bestemmelserne om regnskab og revision for de private gymnasieskoler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, i hvilken

det fastsættes, at de reaktionsmuligheder, ministeren hidtil har haft i

relation til private gymnasieskoler, fremover også vil være gældende for de

statsligt selvejende institutioner.

Til nr. 11

Det foreslås, at kursister på studenterkurser skal kunne få

betalt deltagerafgiften af staten, når de henvises til et privat kursus,

fordi

der ikke er et offentligt tilgængeligt tilbud inden for rimelige geografiske

afstande fra kursisternes bopæl.

Til nr. 12

Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 13

Ifølge gældende lov kan klager over afgørelser truffet af

bestyrelsen ved de amtskommunale gymnasieskoler indbringes for amtsrådet. De

nye statsligt selvejende institutioner er ikke en del af

Undervisningsministeriet,

men selvstændige enheder uden for det statslige hierarki. Der er derfor kun

klageadgang, i det omfang dette følger af loven og de administrative regler,

der udstedes i medfør heraf. Det bemærkes, at bestemmelsen også omfatter

studenterkurser, der udbydes af et VUC. Det foreslås, at

undervisningsministeren får adgang til at fastsætte bestemmelser om

klageadgang. Der vil blive fastlagt klageadgang på områder, hvor dette vil

have

væsentlig betydning for borgerne. Der vil normalt ikke blive tale om

klageadgang i forbindelse med institutionens afgørelse vedrørende personalet,

herunder klager over afskedigelser, da lønmodtagerne er sikret gennem det

fagretlige system. Der ventes heller ikke fastlagt klageadgang for

fordelingsudvalgenes

afgørelser.

Der vil være klageadgang til undervisningsministeren for

tjenestemænd, for så vidt angår retlige spørgsmål i forbindelse med uansøgt

afsked og disciplinærsager, jf. det samtidig fremsatte ændringsforslag til

lovforslagets § 13, stk. 1.

Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen kunne fastsætte en

frist for indbringelse af klager, f.eks. en frist på 4 uger.

Klageadgang på gymnasiet og hf-kurser vedrørende pædagogiske

forhold, herunder prøver og eksamener, er reguleret i de respektive

uddannelseslove.

Til nr. 14

Ændringsnummeret udgår på grund af ændret affattelse af § 13.

Til nr. 15

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 16

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 17

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 18

Med ændringsforslaget gives regionsrådene samme kompetence, som

amtsrådene hidtil har haft med hensyn til at bestemme skolernes maksimale

antal

klasser/hold samt det mindste antal elever, skolerne er forpligtet til at

optage efter ansøgning. Regionsrådene kan pålægge en skole at tilbyde

bestemte

valgfag.

Til nr. 19

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 20

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 21 og 22

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.

Til nr. 23

Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse.

Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.

Til nr. 24

Ændringsforslaget indebærer, at ministeren får en pligt til at

fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder minimums- og

maksimumssatser, og om at kursister, der gennemfører en samlet enkeltfags

hf-eksamen eller enkeltfags studentereksamen, får tilbagebetalt

deltagerbetalingen for de fag, som indgår i eksamen.

Til nr. 25

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 26

I henhold til den gældende lovs § 26, stk. 1, sammenholdt med §

23, stk. 1, skal amtsrådene dimensionere skolekapacitet til grundforløbet og

til

uddannelserne i overensstemmelse med behovet for færdiguddannede i amtet. Med

den foreslåede ændring præciseres det, at dimensioneringen, der herefter

påhviler staten, fortsat skal omfatte både grundforløbet og uddannelserne.

Til nr. 27

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 28

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 29

Ændringsforslaget fjerner brugerbetalingen for uddannelse.

Herved sikres en fri og lige adgang til uddannelsessystemet.

Til nr. 30

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 24.

Til nr. 31

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.

Til nr. 32

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 33

Det præciseres, at ministeren ved meddelelse af tilladelse til

sammenlægning skal påse, at det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i

bestyrelsen for den sammenlagte institution. Denne repræsentation kan f.eks.

bestå af personer udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det

hidtidige voksenuddannelsescenter.

Til nr. 34

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 35

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9 og 10.

Til nr. 36

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om sociale

klausuler svarende til, hvad der er foreslået for statsligt selvejende

gymnasier og hf-kurser.

Til nr. 37

Der er tale om en teknisk korrektion.

Til nr. 38

Det foreslås, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at

fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem ministeriet og

institutionerne svarende til bestemmelserne inden for det øvrige

uddannelsesområde.

Til nr. 39

Med den foreslåede ændring sikres det, at der til hvert

voksenuddannelsescenter knyttes et uddannelsesudvalg, der rådgiver

VUC’et i

uddannelsesspørgsmål. Hvis et eller flere voksenuddannelsescentre er

sammenlagt

med en eller flere andre institutioner, foreslås det ligeledes, at der

knyttes

et uddannelsesudvalg til den institution, der er resultatet af

sammenlægningen,

jf. lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6 b, stk. 1, 2. pkt.), § 3, nr. 7, (§

17 a, stk. 1, 2. pkt.) og § 10, nr. 17,

(§ 12 d, stk. 1, 2. pkt.). Deltagelsen af lokalt forankrede repræsentanter

for

arbejdstagere og arbejdsgivere i uddannelsesudvalgene vil sikre en

repræsentation af aftagere henholdsvis brugere af voksenuddannelsescenterets

tilbud i lokalområdet. Rådets sammensætning afspejler endvidere et ønske om

på

lokalt plan at give arbejdsmarkedets parter en aktiv rolle i forbindelse med

udvikling af voksenuddannelsescenterets udbud. Med forslaget om

repræsentanter

for driftsoverenskomstparter i uddannelsesudvalget, for så vidt angår den

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. § 5,

nr. 10, i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om

specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

(FVU-loven) og forskellige andre love (L 108), sikres det, at den viden og

ekspertise,

som netop driftsoverenskomstparterne repræsenterer, står til rådighed for

institutionen blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af centerets plan

for

udbud af den forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne.

Hvis et voksenuddannelsescenter indgår i en sammenlægning, skal

sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø være passende

repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution i forhold til det

pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution. Den nævnte

repræsentation

kan f.eks. bestå af en eller flere personer udpeget af og blandt kredsen af

interessenter bag det hidtidige voksenuddannelsescenter.

Undervisningsministeren vil endvidere i forbindelse med fastsættelsen af

regler

om sammenlægning og spaltning af institutioner sikre, at institutionernes

sammenlægningsredegørelse skal indeholde en organisationsplan, herunder en

beskrivelse af, hvordan et VUC efter sammenlægningen er sikret en relevant

ledelse. Dette kan f.eks. ske ved ansættelse af faglige afdelingsledere.

Undervisningsministeren skal godkende sammenlægningsredegørelsen og vil i

denne

forbindelse påse, at også voksenuddannelsesområdet i det hele tilgodeses

ledelsesmæssigt.

Til nr. 40

Med ændringsforslaget

gives regionsrådene samme kompetence, som amtsrådene hidtil har haft med

hensyn

til at bestemme skolernes maksimale antal klasser/hold.

Til nr. 41

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Til nr. 42

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 43

Med ændringsforslaget sikres det, at der i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelse om de midlertidige bestyrelser fastsættes

regler

om, at også elevers synspunkter skal fremgå af bestyrelsesprotokollen.

Til nr. 44

Tjenestemændenes rettigheder og

pligter i forbindelse med overførslen er reguleret af bestemmelserne i § 7 i

forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen

(L 67), som er fremsat af indenrigs- og sundhedsministeren. De vilkår, som de

overførte tjenestemænd vil have efter § 7, stk. 1, i L 67, berøres ikke af

dette ændringsforslag.

De overførte tjenestemænd fra de

(amts)kommunale gymnasieskoler m.v. er hovedsagelig ansat i henhold til

reglerne i lov om tjenestemænd, bortset fra tjenestemænd ved Københavns

Kommunes gymnasieskoler mv. Tjenestemænd ved voksenuddannelsescentre er

tjenestemænd efter lov om tjenestemænd i folkeskolen, og tjenestemænd ved

social- og sundhedsuddannelserne er ligesom tjenestemænd ved de

(amts)kommunale

centrale skoleforvaltninger ansat efter (amts)kommunale regulativer. Sammen

vil

de forskellige overførte tjenestemænd udgøre en såkaldt lukket gruppe. Da de

fremtidige ansættelsesmyndigheder skal være uddannelsesinstitutioner, der er

omfattet af forvaltnings- og offentlighedslovgivningen, foreslås det, at

ansættelsesgrundlaget i øvrigt for disse tjenestemænd er reglerne i

tjenestemandslovgivningen, som hovedparten af den lukkede tjenestemandsgruppe

i

forvejen er omfattet af.

For tjenestemænd ved

voksenuddannelsescentre gælder, at de ved overgangen til den nye

ansættelsesmyndighed

vil bevare deres status efter lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf.

bemærkningerne

til § 7 i L 67. Dette indebærer bl.a., at ansatte efter loven, der efter

ansøgning direkte overgår til en tilsvarende eller anden stilling inden for

dette undervisningsområde ved et voksenuddannelsescenter, fortsat vil være

omfattet af loven. Det er dog en betingelse, at ansættelsen efter de hidtil

gældende regler kunne være sket med ansættelsesstatus svarende til

tjenestemand

i folkeskolen.

Derimod vil overførte tjenestemænd ved

en (amts)kommunes gymnasieskoler og hf-kurser og tilsvarende tjenestemænd ved

Københavns Kommunes gymnasieskoler og hf-kurser ikke ved ansøgt direkte

overgang til en tilsvarende eller anden stilling ved en statsligt selvejende

uddannelsesinstitution for uddannelsen til studentereksamen, højere

forberedelseseksamen eller et voksenuddannelsescenter m.v. kunne bevare deres

status efter tjenestemandslovgivningen. Det gælder dog ikke ved ansøgt

overgang

til en lavere placeret stilling som led i en seniorordning med retræte, hvor

der vil være mulighed for at bevare status som tjenestemand.

Efter bestemmelsen i stk. 1 foretages

afskedigelse af de overførte tjenestemænd af den pågældende institution, der

endvidere har kompetencen til at iværksætte disciplinære foranstaltninger.

Efter stk. 2 foreslås der en lovfæstet

klageadgang for de overførte tjenestemænd, for så vidt angår retlige

spørgsmål.

Klage over institutionens beslutning, jf. stk. 1, vil efter de almindelige

forvaltningsretlige regler herom kunne tillægges opsættende virkning.

Med hensyn til stk. 3-7 bemærkes, at

efter den gældende lovgivning afholder staten pensionsudgifterne vedrørende

tjenestemandsansatte rektorer, ledere ved selvstændige kurser til hf og

lærere

ved amtskommunernes samt Bornholms og Frederiksberg Kommuners gymnasieskoler

m.v., medens (amts)kommunerne afholder udgiften til efterindtægt af løn,

ventepenge eller rådighedsløn.

Med bestemmelsen i stk.

6 fastsættes det, at staten afholder udgiften til pension til tjenestemænd,

som

i henhold til lovgivningen om kommunalreformen overføres til en selvejende

institution den 1. januar 2007 og til deres efterladte. Bestemmelsen vedrører

således de pr. 1. januar 2007 aktive tjenestemænd, der overføres efter

reglerne

i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med

kommunalreformen (L 67).

Bestemmelsen i stk. 6 indebærer, at

staten udbetaler den samlede tjenestemandspension til de pågældende

tjenestemænd. Herved fraviges bestemmelsen i § 7, stk. 2, i forslag til lov

om

visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67).

Med bestemmelserne i stk. 5 og 7

fastsættes der regler for, i hvilket omfang de selvejende institutioner skal

afholde udgiften til pension til de pågældende tjenestemænd. Det forudsættes,

at staten også i tilfælde, hvor den selvejende institution skal afholde

udgifter til pension til de pågældende tjenestemænd, jf. stk. 7, står for

udbetalingen af tjenestemandspensionerne. Finansministeren kan med hjemmel i

§

7 i forslag til lov om visse proceduremæssige spørgsmål fastsætte regler om

beregningen

af pensionsforpligtelsen og om beregning, administration, refusion og

revision

m.v. af pensionerne omfattet af stk. 4-7.

Bestemmelserne i stk. 5-7 omfatter

ikke før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd og tjenestemænd, der

før

den 1. januar 2007 er fratrådt med ret til opsat pension, samt disses

eventuelle ægtefælle og børn. Tjenestemandspensionsforpligtelserne vedrørende

de omhandlede pensionerede tjenestemænd m.v. er omfattet af

bemyndigelsesbestemmelserne i § 7 i forslag til lov om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67) som affattet ved det af

indenrigs-

og sundhedsministeren fremsatte ændringsforslag. Det er hensigten med hjemmel

i

de omhandlede bemyndigelsesbestemmelser

at fastsætte regler, der

indebærer, at pensionsforpligtelserne vedrørende pensionerede tjenestemænd

m.v.

i amtskommunerne overtages af regionerne.

Det

er i forbindelse hermed hensigten at fastsætte regler om statens refusion af

regionernes udgifter til de omhandlede pensionsforpligtelser.

Det forudsættes således, at der med hjemmel i § 7 i forslag til

lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L

67) fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i § 3 i forslag til lov om

visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, således

at

de selvejende institutioner ikke vil skulle overtage pensionsforpligtelsen

vedrørende

før den 1. januar 2007 pensionerede tjenestemænd m.v.

Bestemmelserne om tjenestemænd er

samlet i én paragraf, idet dette findes mere overskueligt end at indsætte de

samme bestemmelser i de paragraffer, der vedrører de enkelte

institutionsområder,

selv om denne fremgangsmåde ikke lovteknisk er den mest korrekte.

Bestemmelserne vil komme til at fremgå af kommende lovbekendtgørelser for de

enkelte

institutionslove.

Til nr. 45

Det foreslås, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, (§ 6

b, stk. 6) og de tilsvarende bestemmelser i lovforslagets § 3, nr. 7, og §

10,

nr. 17, om, at undervisningsministeren fastsætter regler om, at

aktieselskabslovens kapitel 15 finder anvendelse på sammenlægninger og

spaltninger af institutioner, skal træde i kraft den 1. januar 2006.

Forslaget

er begrundet i hensynet til de midlertidige bestyrelsers arbejde med at

forberede eventuelle sammenlægninger og spaltninger, der skal træde i kraft

den

1. januar 2007. Det er derfor nødvendigt, at der inden denne dato er fastsat

regler herom.

Til nr. 46

I den gældende lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre er der i § 15, stk. 2, hjemmel til at fastsætte

bevillingen til undervisningsvirksomheden inden for almen voksenuddannelse og

prøveforberedende enkeltfagsundervisning ud fra takster, der er fastsat af

amtsrådet,

og antallet af årskursister, der har betalt deltagerbetaling.

Det foreslås derfor, at denne hjemmel opretholdes i 2007 for at

undgå, at der på VUC-området skal ske ændringer af finansieringen både i 2007

og 2008. Med dette forslag modificeres bemærkningen i lovforslagets

bemærkninger, side 25, 2. spalte, pkt.

4.1

, 2. afsnit, der udtaler, at

tilskud til VUC’er frem til overgangen til taxameterstyring vil blive

ydet

uafhængigt af aktiviteten.

Til nr. 47

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 41.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Eigil Andersen (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 106

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn,

Kultur og Uddannelse

3

Henvendelse af 22/3-05 fra Forstanderforeningen for VUC

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Notat fra Amtsrådsforeningen vedr. regionernes

koordinerende opgaver inden for uddannelsesområdet

6

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse fra Klassikerforeningen

8

Henvendelse af 27/4-05 fra Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere

9

Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt

10

Henvendelse af 4/5-05 fra Støvring Gymnasium

11

Talepapir fra samrådet d. 10/5-05 vedrørende

samrådsspørgsmål A-F, fra undervisningsministeren

12

Henvendelse af 11/5-05 fra Nærum Amtsgymnasium

13

1. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet af Voksen- og

Ungdomsundervisere

15

Henvendelse af 24/5-05 fra Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning

16

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra

undervisningsministeren

17

2. udkast til betænkning

18

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 106

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus

Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra

Forstanderforeningen for VUC, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

3

Spm. om udviklingen i den gennemsnitlige klassekvotient

for de sidste 5 år på henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om gennemsnitsudgiften pr. elev for de sidste 5 år

for henholdsvis erhvervsskoler, handelsskoler og gymnasier, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvem der træffer afgørelse om oprettelse på det

enkelte gymnasium af konkrete studieretninger og af udbygning af gymnasiet,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvorvidt det påregnes at ændre i kriterierne for

fordelingen af kursister og elever på uddannelsen til højere

forberedelseseksamen henholdsvis uddannelsen til studentereksamen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om udbygningen af gymnasier og tilrettelæggelse af

overgangsperioden frem til den 31. december 2007, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om en fremtidig taxameterordning, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvorvidt der er hjemmel i den eksisterende

gymnasielovs § 27, stk. 3, til at indføre en taxameterordning for

gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelse fra Klassikerforeningen,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om oversendelse af en oversigt over

ministerbemyndigelser i lovforslaget, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

12

Spm. om udmøntningen af den aftalte analyse af styrings-

og finansieringssystemet m.v., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

13

Spm., om der er sikkerhed for udbudsforpligtelsen m.v.,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm., om ministeriet konkret vil påse og sikre, at

institutionerne udbyder studieretninger og valgfag med den tilstrækkelige

bredde m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om taxameterordningen i tyndtbefolkede områder m.v.,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om sanktionsmuligheder i situationer, hvor en

selvejende skole alene handler i egen interesse, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

17

Spm. om, hvad termen forpligtende i lovforslaget indebærer

i forbindelse med forpligtende samarbejde mellem skolerne, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om de nærmere regler for forpligtende samarbejde

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om forpligtende samarbejde mellem institutionerne i

naturlige geografiske oplande i et taxameterstyret system m.v., til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

20

Spm., om ministeren/ministeriet vil overvåge de

almengymnasiale uddannelsers kapacitetsfastsættelse, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

21

Spm., om ministeren vil gribe ind ved

kapacitetsfastsættelser, der truer de mindre gymnasier i geografiske

udkantsområder, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om ministeren vil give en overlevelsesgaranti for

de mindre gymnasier i geografiske udkantsområder, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om ministeren vil garantere, at der opretholdes et

geografisk spredt udbud svarende til i dag, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

24

Spm. om fordelingsudvalget m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om uddannelsesstederne skal ligge i en passende

geografisk afstand fra den uddannelsessøgendes bopæl, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

26

Spm. om baggrunden for, at der bruges en anderledes

formulering af bestemmelsen om selvejet i L 106 i forhold til

universitetsloven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om institutioner er selvejende inden for den

offentlige forvaltning i lighed med universiteterne m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om baggrunden for, at L 106 fastsætter

elevrepræsentation. men ikke lærerrepræsentation i de blivende bestyrelser,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at

forældre skal have i de blivende bestyrelser, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvilken plads ministeren forestiller sig, at

aftagerinstitutioner skal have i de blivende bestyrelser, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvilken plads ministeren forstiller sig, at det

lokale kultur- og erhvervsliv skal have i de blivende bestyrelser, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om, hvordan bestyrelsesmedlemmerne skal udpeges, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om ministeren vil lægge op til en politisk

fastsættelse af niveauer for brugerbetaling på VUC som i dag, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvordan ministeren forestiller sig klageadgangen

i forhold til bestyrelsesbeslutninger m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvordan bygningsmassen vil indgå i selvejet, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om gymnasiernes bygningsmasse vil blive gennemgået

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvilke analyser af enkeltskolers økonomiske

bæredygtighed, der vil blive foretaget inden overgangen til selveje, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvor stor en del af de nuværende amtscentres

virksomhed, der er rettet mod de gymnasiale uddannelser, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

39

Spm., om amtscentrenes virksomhed rettet mod de

gymnasiale uddannelser vil overgå til de nye regioner, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvordan den fremtidige koordinering af

ansættelser af pædagogikumkandidater vil skulle ske, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvorledes skønnet af den samlede udgift til gymnasiernes

overtagelse af de administrative opgaver m.v. foretages, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

42

Spm., om ministeren vil sikre, at midler til undervisning

ikke anvendes til administration, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

43

Spm. om finansieringen af specialundervisning for de

fremtidigt selvejende gymnasier, hf-kurser og VUC’er m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om ministeren vil garantere et indholdsmæssigt

tilsyn med de gymnasiale uddannelsers kvalitet som i dag, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om, hvorfor medarbejderne ikke er repræsenteret i de

midlertidige bestyrelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

46

Spm., om ministeren vil ændre lovforslaget, så det

fremgår, at de almene gymnasier er selvejende institutioner inden for den

offentlige forvaltning m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

47

Spm. om, hvordan regeringen vil sikre, at regionerne har

tilstrækkelige ressourcer m.v., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

48

Spm. om, hvorfor de grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser ikke er omfattet af taxameteranalysen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om sikring af, at alle udbydere af ungdoms- og

voksenuddannelser bliver underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om regionernes høringsret i forbindelse med

ansøgninger om sammenlægning og afvikling af uddannelsessteder m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om sikring af forpligtende samarbejde også kommer

til at gælde for højere handelseksamen og højere teknisk eksamen m.v., til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

52

Spm. om, hvorfor forligsaftalen mellem regeringen og

Dansk Folkeparti vedrørende praktikpladser ikke er indeholdt i lovforslaget

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at regionerne får

tilstrækkelige midler samt muligheder for at indhente data m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om årsagen til, at der i lovforslaget er valgfrihed

for fordelingsudvalgene m.v., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

55

Spm. om, hvorfor lovforslaget generelt åbner for andre

institutioner – herunder private institutioner m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om nedsættelse af uddannelsesudvalg i institutioner,

som udbyder grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

57

Spm. om, hvorfor medarbejderne samt

forældrerepræsentanterne ikke er repræsenteret i de midlertidige bestyrelser

på gymnasierne, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om, hvorfor lønmodtagersiden ikke er repræsenteret i

de midlertidige bestyrelser på social- og sundhedsskolerne, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

59

Spm. om uddybelse af baggrunden for klageinstansen for

elever m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvorfor arbejdsmarkedets parter ikke er

repræsenteret i de midlertidige bestyrelser på VUC’erne, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om behovet for et lokalt forpligtende samarbejde

mellem de almene gymnasier og hf m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

62

Spm., om sammenlægninger af institutioner bør overlades

til den permanente bestyrelse m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvordan det sikres, at de oprindelige

institutioners identitet og faglige miljø bevares ved sammenlægninger af

uddannelsesinstitutioner m.v., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

64

Spm. om de garantier, regeringen har givet, vedrørende

jobsikkerhed m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm., om et gymnasium fremover kan vælge at skille en

elevgruppe m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om, hvordan det sikres, at mindre gymnasier kan

oprette den ekstra studieretning, der er aftalt m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer oprettelse af

sjældnere studieretninger og sjældnere valgfag, i det omfang der er aftalt

ved gymnasiereformen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. vedrørende formuleringerne om, at der skal være

sikkerhed for, at uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om sikring af klageadgang i forhold til beslutninger

truffet af bestyrelser og fordelingsudvalg m.v., til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

73

Spm. om, hvilke kompetencer der tildeles afdelingslederen

af en gymnasial afdeling, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

70

Spm. om vilkårene vedrørende brugerbetaling m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om tilskuddet til de almengymnasiale uddannelser i

2007 m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, hvordan lovforslaget sikrer specialpædagogisk

bistand m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm. om kommentar til Gymnasieskolernes Rektorforenings

synspunkter vedrørende udpegning af formand for den midlertidige bestyrelse

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm., om loven i forhold til sosu-uddannelserne de facto

indeholder en skærpelse af kommunernes og regionernes praktikpladsgaranti,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm. om ændring af bemærkningerne til §

5 m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

77

Spm. om præcisering af initiativret, ansvar og

forpligtelser mellem interessenterne m.v., til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

78

Spm. om forskellen mellem selvejeformerne for henholdsvis

statslige, selvejende gymnasier og universiteter, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om, på hvilket retligt grundlag tjenestemænd i

gymnasieskolen er forpligtet til at lade sig overføre til en selvejende

institution uden for den offentlige forvaltning, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvordan det sikres retligt, at (stats)tjenestemænd

i gymnasieskolen ved overførsel til en statsligt selvejende institution ikke

får deres ansættelsesområde ændret, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

81

Spm., om ministeren med loven agter at etablere en

udlånsordning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om, hvordan den retlige forskel mellem tjenestemænds

ansættelsesforhold i de almene gymnasier vil blive håndteret, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

83

Spm. om, hvorfor bestyrelser i de statsligt selvejende

institutioner selv har ansvaret for ansættelse af rektorer uden forudgående

godkendelse fra ministeren, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

84

Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-05 fra

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

85

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra

Københavns Amt, og ministerens svar herpå

86

Spm. om kommentar til henvendelse af 4/5-05 fra Støvring

Gymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om, hvordan ministeren fortsat vil sikre passende

transportmuligheder for unge, der ønsker at gå på den lokale

ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om der er noget fra det eksisterende trafiksystem

vedrørende den kollektive trafik, som kommunerne kan overtage, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

89

Spm. om, hvem der fremover vil kunne træffe beslutning om

opløsning af et VUC, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm., om bestyrelsen for et gymnasium, som har fået

indlemmet et VUC, vil kunne påvirke beslutningen om nedlæggelse af dette VUC,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om, hvem der fremover vil fastlægge

brugerbetalingens størrelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

92

Spm. om, hvem der træffer afgørelse med hensyn til

placering af »overtallige« ansøgere, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

93

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/5-05 fra Nærum

Amtsgymnasium, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om, hvorledes det sikres, at de små gymnasier rent

faktisk kan få tilstrækkeligt med økonomiske ressourcer m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende

regionsrådene, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm., om ministerens bemærkninger til VUC-forstandernes

henstilling om grundtilskud pr. undervisningsafdeling, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

97

Spm. om ministerens tekniske og politiske bemærkninger

til ændringsforslag i lovforslagets § 10, nr. 15 og nr. 25, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

98

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-05 fra Landsforbundet

af Voksen- og Ungdomsundervisere, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

99

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag til L

106, L

107, L

108 og L

109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelsesinstitutioner får en

indflydelse på institutionernes styrelse svarende til den indflydelse, de har

i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/5-05 fra Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 106

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om perspektiverne for den regionale struktur

for ungdomsuddannelserne, til undervisningsministeren

B

Samrådsspm. om, hvilke udbud ministeren forventer der

regionalt vil være af ungdomsuddannelser, til undervisningsministeren

C

Samrådsspm. om, efter hvilke kriterier ministeren vil

godkende nye udbud fra eksisterende institutioner, til

undervisningsministeren

D

Samrådsspm. om, hvilke tanker ministeren har gjort sig i

forbindelse med at konkretisere den foreslåede ministerbemyndigelse i § 1,

nr. 1, 8 og 10, til undervisningsministeren

E

Samrådsspm. om, hvordan aftalen om gymnasiereformen

implementeres, for så vidt angår minimumsfagudbud, til

undervisningsministeren

F

Samrådsspm., om ministeren har en vision om Centre for

Ungdomsuddannelser (CUU) svarende til CVU (Centre for videregående

uddannelser),

til undervisningsministeren

Bilag 2

Aftale med regeringen, Dansk Folkeparti,

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre

Undervisningsministeriet

1. juni 2005

Der er mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre

indgået følgende aftale vedrørende L 106 (Forslag til lov om ændring af lov

om

institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for

uddannelsen

til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af

kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og

sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre

(VUC))).

1. Uddannelsesudvalg ved VUC

Det gøres obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte

et uddannelsesudvalg. Der henvises herudover til ændringsforslaget til L 108

om, at voksenuddannelsescenteret ud over at høre regionsrådet før indgåelse

af

driftsoverenskomster også indhenter en udtalelse fra uddannelsesudvalget.

2. Fastsættelse af kapacitet på gymnasier

I lovforslaget indsættes en bestemmelse, der giver

undervisningsministeren en bemyndigelse til efter indstilling fra et eller

flere regionsråd og efter høring af den eller de berørte statsligt selvejende

institutioner midlertidigt at gribe ind over for gymnasier, der fastsætter så

høj en elevkapacitet, at det er til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af

den samlede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de små gymnasier.

Bemyndigelsen vil blive taget i anvendelse i tilfælde, hvor der er aktuel

risiko for, at en udvidelse af en eller flere institutioners kapacitet vil

hindre en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede, eksisterende kapacitet,

herunder særligt kapaciteten hos mindre institutioner i udkantsområder. Da en

institutions udvidelse af sin kapacitet også vil kunne have negativ betydning

for varetagelsen af hensynet til hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en

anden

region end den region, hvor institutionen ligger, vil ministerens adgang til

at

fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer kunne udnyttes

efter en indstilling herom fra regionsrådet i den anden region.

Ministeren vil drøfte spørgsmålet om begrænsning af udbud af

antal studieretninger med forligskredsen bag gymnasiereformen med henblik på

at

undersøge mulighederne for at opnå enighed.

3. Finansiering

Etableringen af et tilskudssystem for de nye selvejende institutioner

efter L 106 og L 107 skal baseres på taxameterprincipperne. Den konkrete

model

udformes således, at der gennem kombination af institutionstilskud

(grundtilskud uafhængigt af elevtal) og elevtalsafhængige tilskud fortsat er

mulighed for, at små lokale institutioner eller lokale afdelinger af

institutioner, som ligger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer

et

passende bredt fagligt udbud i overensstemmelse med intentionerne i de

relevante uddannelseslove.

De konkrete modeller for taxameterfinansiering på de forskellige

uddannelsesområder vil blive udformet efter den igangværende styringsanalyse

og

konkrete analyser af områdernes økonomi. Undervisningsministeren vil drøfte

udformningen heraf med partierne, når resultaterne af disse analyser

foreligger,

med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

Fastsættelse af tilskudssatserne vil som hidtil ske på de årlige

finanslove.

4. Loft over deltagerbetaling på hf og VUC

Det gøres til en pligt for ministeren at fastsætte regler om

deltagerbetaling.

Reglerne fastsættes efter de hidtil gældende principper, hvorefter der

fastsættes et minimum og et maksimum for deltagerbetalingen.

5. Sikring af voksenpædagogisk miljø på VUC

I lovforslagets bestemmelse om sammenlægninger, hvori et VUC

indgår, præciseres det, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske

miljø

skal være passende repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte

institution

i forhold til det pågældende uddannelsesområdes vægt i den nye institution.

Ministeren vil i forbindelse med godkendelsen af den sammenlagte institution

påse, at dette krav opfyldes. Den nævnte repræsentation kan f.eks. bestå af

en

eller flere personer, udpeget af og blandt kredsen af interessenter bag det

hidtidige voksenuddannelsescenter.

Sikring af faglig ledelse af

voksenuddannelsescentre i forbindelse med sammenlægning

Undervisningsministeren vil i forbindelse med fastsættelsen af

regler om sammenlægning og spaltning af institutioner bestemme, at

institutionernes sammenlægningsredegørelse skal indeholde en

organisationsplan,

herunder en beskrivelse af, hvordan der for den nye institution efter

sammenlægningen

er sikret en relevant ledelse af alle den nye institutions

uddannelsesområder,

herunder det voksenpædagogiske miljø.

6. Elevrepræsentation i de midlertidige

bestyrelser

Ministeren vil i forbindelse med udarbejdelsen af

bekendtgørelsen om de midlertidige bestyrelser fastsætte, at også elevers

synspunkter skal protokolføres.

7. Elevrepræsentation i de permanente

bestyrelser

I lovforslaget indsættes bestemmelser om, at elev-/kursistråd af

hensyn til kontinuiteten i elevrepræsentationen udpeger to repræsentanter

uden

stemmeret til de statsligt selvejende institutioners bestyrelser.

8. Midlertidige bestyrelser og

institutionssammenlægninger

Det følger af lovforslagets § 11, at de midlertidige bestyrelser

alene kan afgive indstilling til undervisningsministeren om

institutionssammenlægninger, og at det er ministeren, der beslutter, om en

sammenlægning skal godkendes. Ved udøvelsen af denne beføjelse vil ministeren

påse, at de midlertidige bestyrelser ikke har varetaget usaglige hensyn ved

beslutningen om sammenlægningen.

9. Medarbejderrepræsentation i de permanente

bestyrelser

Medarbejdere i de nye selvejende institutioner skal sikres

mulighed for repræsentation i de permanente bestyrelser. Spørgsmålet om de

nærmere vilkår for en sådan repræsentation, herunder om antal og stemmeret,

indgår i den igangværende styringsanalyse med henblik på at undersøge, om

disse

vilkår kan blive ens for alle medarbejdere på alle selvejende

uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, bortset fra de frie

skoler, eller for grupper af institutioner. Undervisningsministeren vil

drøfte

reglerne for medarbejderrepræsentationen med partierne, når resultaterne af

styringsanalysen

foreligger med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå enighed.

10. Forholdet til den offentlige forvaltning

Der udarbejdes ændringsforslag til § 1 (statsligt selvejende

gymnasier), § 2 (statsligt selvejende hf-kurser) og § 10 (statsligt

selvejende

VUC’er), hvorefter disse institutioner er selvejende institutioner inden

for

den offentlige forvaltning. Samtidig udgår forslaget om, at forvaltningsloven

og offentlighedsloven gælder for institutionerne, som værende overflødig.

Baggrunden herfor er undervisningsministerens svar på spørgsmål

26 m.fl., hvoraf det bl.a. fremgår, at

de statsligt selvejende gymnasier og hf-kurser samt VUC’er vil være en

del af

den offentlige forvaltning. De øvrige selvejende institutioners

(institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, CVU’er og andre selvejende institutioner

for

mellemlange videregående uddannelser m.v.) forhold til den offentlige

forvaltning beror på styringsanalysen.

11. Institutionsredegørelse

Undervisningsministeren afgiver en

institutionspolitisk redegørelse.

Lignende dokumenter