Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i København og Århus

2000/1 BSF 160Beslutningsforslag som fremsatFolketinget29. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om bompenge i København og Århus

Folketinget pålægger regeringen at

gennemføre en projektering med henblik på anlæggelse af et

elektronisk betalingssystem ved indkørsel i Københavns Kommune

og Århus bykerne svarende til Oslo-systemet samt at foretage en analyse

af effekten, såfremt provenuet tilgår henholdsvis HT og

Århus Sporveje.

Bemærkninger til forslaget

Den voksende biltrafik i de store

byområder giver anledning til stadig større kritiske

røster fra befolkningen. Behovet for, at der fra politisk hold

gennemføres løsninger, som effektivt kan nedsætte

bilbelastningen, er akut. Biltrafikken i byerne vokser - i strid med

regeringens og Folketingets målsætning om en reduktion af

bilismen.

Indførelsen af et elektronisk betalingssystem, et

bompengesystem, omkring København og Århus vil være en

væsentlig motivation til, at mange nuværende bilpendlere i stedet

vil vælge den kollektive trafik, som i disse og de kommende år er

under udbygning såvel i og omkring Århus og København.

Såfremt provenuet endvidere overføres til den kollektive trafik,

vil der samtidig kunne finansieres yderligere styrkelse af det kollektive

trafiktilbud i disse to byer.

Indførelsen af et elektronisk betalingssystem, et

bompengesystem, omkring København og Århus vil medføre en

væsentlig miljøforbedring og vil, såfremt provenuet

Læs alt

overføres til den kollektive trafik, samtidig kunne finansiere en

væsentlig og nødvendig styrkelse af det kollektive trafiktilbud

i disse to byer. Luften i byerne forurenes dagligt med kulilte,

kvælstofilter, kulbrinter, ozon, partikler og benzen, stoffer, som

tilsammen er giftige, allergi- og kræftfremkaldende og giver

luftvejslidelser. I København er eksempelvis 70.000 boliger

uacceptabelt plagede af støj fra biltrafik (over 65 dbA). Ud over

disse forureningsproblemer optager bilerne stadig mere og mere plads i

byernes rum, hvor gader, veje, pladser og gårdrum, der ellers kunne

have været brugt til kollektiv trafik, cykelstier, legepladser og

friarealer, optages af bilerne.

En betalingsring om København og Århus vil

nedsætte bilpendlingen og øvrig bilkørsel og kan

finansiere en bedre, billigere og hyppigere kollektiv trafik, herunder

udbygning af et velfungerende letbanesystem, som andre europæiske

storbyer for længst har etableret i byens gader - ikke at forveksle med

den førerløse metro. Et letbanesystem kører på

overfladen af byens veje i stedet for bilerne og busserne.

Forslaget bygger delvist på B 50, der blev fremsat

1997-98, 1. samling, tillæg A 1382 og forhandlet, FF 1407. Der er ingen

grund til at vente 5-10 år på raffinerede tekniske

løsninger som road-pricing, når en betalingsringsløsning

ligger lige for. Tilhængere af road-pricing skylder endvidere stadig at

fortælle, i hvilket omfang dette overhovedet skal bruges til at

begrænse bilkørslen i byerne, herunder hvilken takstpolitik der

tænkes anvendt. Denne problemstilling er betydeligt mere interessant

end spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår man kan få

teknikken til at fungere.

I Oslo er indført et elektronisk betalingssystem,

som teknisk er velindkørt og velfungerende. Systemet fungerer ved, at

bilisten skal købe et kort (en brik), som indeholder en chip med et

nummer, som kan aflæses med mikrobølger. Kortet er på

størrelse med et kontokort og kan købes på alle

tankstationer. Ved køb af kortet indbetaler bilisten samtidig et

beløb, som registreres på dennes konto hos »bompengekontoret«. I

Oslo-systemet betales et depositum på 150 kroner for selve kortet.

Bilisten anbringer brikken i en lille holder bag bakspejlet, så den

ikke generer udsynet. Bilisten skal passere bompengekontrollen med helt

normal fart. I Oslo kan man ved den automatiske kontrol køre i to

baner uden krav til sænket hastighed.

Når bilen passerer kontrollen, sker der

følgende, som alt sammen sker inden for brøkdele af et

sekund:

En føler i vejen registrerer, at der passerer en bil.

Dette aktiverer en antenne, som sidder hen over vejbanen.

Antennen aflæser nummeret på brikken og sender signalet

til en computer, som noterer forbikørslen på bilistens

konto.

Computeren foretager »et klip« på bilistens konto, dvs.

trækker beløbet på dennes konto.

Computeren melder tilbage til et lyssignal, at den skal give et

grønt lyssignal. Dette fortæller bilisten, at

forbikørslen er trukket på kontoen, og alt er vel.

Hvis computeren ved klippet registrerer, at der er få penge

på kontoen, melder den tilbage til lyssignalet, at det skal give et

gult signal. Dette fortæller bilisten, at der skal indbetales penge

på kontoen.

Hvis computeren registrerer, at kontoen er tom, melder den tilbage

til lyssignalet, at det skal give et rødt signal. Dette

fortæller bilisten, at vedkommende er blevet fotograferet og vil

høre nærmere, medmindre der hurtigt indbetales penge på

kontoen.

Hvis computeren ikke kan registrere noget nummer (f.eks. hvis bilen

ikke har nogen brik), tages der ligeledes et foto og gives et rødt

signal. Dette fortæller bilisten, at vedkommende er blevet fotograferet

og vil høre nærmere.

Affotograferingen af nummerpladen - som sker i få

procent af forbikørslerne - kontrolleres i det centrale

bompenge-kontor, hvor årsagen checkes. I de fleste tilfælde

skyldes det, at kontoen er tom, men såfremt der efter få dage

igen står penge på kontoen, sker der ikke mere. I de

øvrige tilfælde kontaktes bilens ejer.

Som engangsbruger kan man i Oslo betale kontant i en

automat, som man skal passere og stoppe op ved for at kunne komme igennem

kontrollen. I Oslo er der i alt 19 porte. Hele systemet har kostet mindre end

det første års indtægt, og driftsudgiften udgør ca.

10 pct. af indtægterne, som er på ca. 700 mio. kr. årligt.

I Oslo anvendes provenuet til den generelle trafikinfrastruktur i Oslo.

Holdningen i Oslo-området til betalingssystemet om

Oslo er vokset støt gennem de 11 år, betalingsringen eksisteret.

Ved etableringen i 1989 var 30 % positive, hvilket år efter år er

vokset, og ved den seneste undersøgelse foretaget af

»Statens Vegvesen« udtrykker 46 % nu, at de er

positive overfor betalingsringen. (Kilde: Aftenposten, 2/2-2001).

Enhedslisten i København har på basis af

Oslo-systemet udarbejdet et forslag til en »dansk« version, hvis

væsentligste forskel fra Oslo-systemet er, at det skal gøres

økonomisk tillokkende for bilisten at købe et kontokort, som

yderligere fungerer som gyldig rejsehjemmel til den kollektive trafik.

Bilister med denne version af kontokortet vil dagligt skulle tage stilling

til, om han/hun skal tage toget eller bussen i stedet for bilen og herved

spare penge (ud over sparet benzin, slid og evt. P-afgift). For at opnå

dette skal prisstrukturen for køb af kontokort være nøje

afpasset i henhold til målsætningen.

I Enhedslistens forslag til en bompengeordning for

København arbejdes eksempelvis med 32 porte, hvoraf der kun i

tilknytning til en tredjedel etableres mulighed for manuel betaling (det

fylder ekstra). Der skal ikke være porte mellem Frederiksberg og

København. I Århus skal en betalingsring følge Ringvejen,

dvs. at betalingen omfatter indkørsel til bykernen i Århus

Kommune. En betalingsring vil her kunne indføres med ca. 15 porte.

Gennem indkørsel-forbudt-skilte og ensretninger kan en række

mindre veje fungere som »bomme«, så bilisterne tvinges til kun at

benytte de legale indkørsler.

Forslaget indeholder tre væsentlige afvigelser fra

Oslo-systemet:

1. Hovedsigtet er, at hele provenuet skal anvendes til at øge

den kollektive trafikservice. Det betyder også, at indtægterne

ikke må modsvares af nedskæringer i de offentlige tilskud.

Logikken er, at hvis bilisterne skal betale for kørsel ind i

København og Århus, er det rimeligt, at pengene går til at

øge servicen af den kollektive trafik, så bilisterne får

en væsentlig bedre kollektiv trafikservice end den, der i dag tilbydes;

en forbedring, som også de eksisterende brugere af det kollektive

system selvfølgelig vil nyde godt af.

2. Der indføres et rabatsystem, så bilisten kan

købe »klip« til en væsentlig reduceret pris, såfremt

bilisten samtidig køber et HT-netkort. I praksis er brikken indkapslet

i HT-kortet. Ved indbetaling af penge på »bompengekontoen« kan bilisten

kun få rabat for ét klip pr. dag frem til kortets udløb -

modregnet eventuelle uforbrugte klip på kontoen. De dage, bilisten

vælger at bruge bilen, betales en relativ høj pris herfor, fordi

bilisten samtidig har betalt for et HT-kort, som så ikke benyttes.

Vælger bilisten at tage toget, spares ikke alene klippet den dag (som

refunderes/overføres ved køb af nyt HT-kort), men også

benzin, slid og evt. P-afgift. Det centrale i forslaget er således, at

bilisten dagligt konfronteres med, at vedkommende skal betale nogle

»sure « penge for at vælge bilen,

mens det er »gratis« at tage toget.

3. Erhvervslivet holdes udenfor i forbindelse med dette forslag, fordi

forslagets hovedsigte er at motivere daglige trafikpendlere til at flytte fra

privatbilen til den kollektive trafik og herunder, at bilisternes betaling

for indkørsel i København skal gå til forbedring af den

kollektive trafik. Denne logik holder ikke, såfremt vare- og lastbiler

skal omfattes. Spørgsmålet om, hvorledes erhvervslivet skal

inddrages i en bompengeordning, herunder hvad provenuet herfra skal bruges

til, skal således tages op i en senere fase. I Oslo bruges

indtægterne til at finansiere vejnettet, og derfor tager man her

dobbelt takst på lastbiler over 3,5 tons. En inddragelse af vare- og

godsområdet i forslaget forudsætter en nærmere fastlagt

plan for, hvorledes vare- og godstransporten skal ind og rundt i

København.

Prispolitikken omkring ordningen er afgørende for,

at betalingssystemet løbende motiverer bilister til at benytte den

kollektive trafik i stedet for bilen. Ordningen vil således stille den

enkelte bilpendler over for følgende tre valg:

1. Vælge udelukkende at køre i bil med bompengekort

(dyrest)

2. Vælge at købe et kombineret

kollektivtrafikant-/bompengekort (mellempris)

3. Vælge at købe et månedskort til den kollektive

trafik (billigst)

Alternativt vil ordningen motivere bilister til at

køre sammen i stedet for i hver sin bil, hvilket også giver en

umiddelbar miljøforbedring.

I Enhedslistens forslag til prispolitik for

bompengebetaling arbejdes der med to principper, som lægger meget

vægt på det pædagogiske aspekt. Bilisten skal motiveres til

at vælge en løsning, hvor han/hun dagligt skal forholde sig til,

at det vil være billigere at tage toget og bussen:

Bilisten kan betale for en enkelt passage eller købe et kort

med et vilkårligt antal klip. I Enhedslistens forslag til

bompengesystem for København foreslås en pris for hvert »klip«

på 45 kr. 25 klip koster 1.125 kr.

Bilisten kan vælge at købe et kort, som er integreret

med et månedskort til den kollektive trafik. Månedskortet

indeholder 25 bompengeklip. Med København som eksempel er kortet

prismæssigt opbygget således, at prisen er lig et HT-netkort

på 790 kroner plus 6 kr. pr. klip, i alt 940 kr. Anvendes

månedskortet udelukkende som bompengekort, bliver prisen pr. klip

således 37,60 kr., dvs. bilisten får en rabat svarende til godt 7

kr. pr. klip ved at købe det integrerede kort.

»Modydelsen« for at få denne rabat er, at

bilisten samtidig har modtaget en daglig motivation til at vælge at

tage toget eller bussen, fordi han/hun sparer de 6 kr. samt benzin, slid og

evt. P-afgift, hver gang toget/bussen tages i stedet for bilen. I praksis

refunderes uforbrugte klip ved fornyelsen af HT-kortet, og med fornyelsen

følger 25 nye bompengeklip. Den billigste løsning er

selvfølgelig at vælge det rene HT-kort uden bompengeklip til 790

kr.

Beslutningsforslaget har til hensigt at få

regeringen til at gennemføre en samlet projektering af et

betalingssystem. Heri ligger, at der bl.a. skal udarbejdes en nærmere

beskrivelse

af det tekniske koncept,

af portenes placering samt nødvendige trafikreguleringer,

af driften af systemet samt

af etableringsomkostninger.

Hensigten er endvidere, at regeringen skal

gennemføre en analyse af effekten ved at indføre et

bompengesystem som beskrevet, idet denne bl.a. skal indeholde en

vurdering

af pendlertrafikkens udvikling, herunder forventet fald i

privatbilismen,

af indtægter til den kollektive trafik, og hvilken

serviceforbedring disse merindtægter kan udløse i form af bedre,

hyppigere og billigere kollektiv trafik, herunder et moderne

sporvejssystem,

af udviklingen i brugen af den kollektive trafik, herunder

merindtægter og øgede driftsudgifter, samt

af miljøeffekten af et betalingssystem som

foreslået.

Den gennemførte projekteringsbeskrivelse samt de

tilhørende analyser skal udarbejdes i en detaljeringsgrad, som kan

udgøre det nødvendige grundlag for en beslutning om at etablere

betalingsringssystemet.

Oslo-systemet

Følgende oplysninger er uddrag af årsrapport

1999 og af diverse oplysningsmateriale fra operatøren af

Oslo-bompenge-systemet, Fjellinjen AS:

Brugerpriser

En enkelt passage koster 13 NKR

Et klippekort med 25 klip koster 265 NKR

Et periode-abonnement for 1 måned koster 315 NKR

Der kan købes klippekort og periodekort med flere

klip og længere periode med rabat.

Nøgletal

Oslos bompengesystem blev oprettet i 1990 og består

af 19 porte. Det er ikke muligt at køre ind til centrum af Oslo uden

at passere en port.

Der passerer til hverdag op mod 300.000 biler gennem

bompengesystemet. Nedenfor er vist udviklingen i den gennemsnitlige

døgntrafik.

76 % af trafikken benytter p.t. abonnementssystemet. Dette

tal er vokset støt, jf. tabellen nedenfor. Det store antal abonnenter,

der kan passere betalingsanlægget uden stop, har forhindret

køproblemer.

Driftsomkostninger er på godt 10 % af

indtægterne, og provenuet anvendes udelukkende til

trafikinvesteringer.

Årstal

1994

1995

1996

1997

1998

1999

Døgntrafik

212.555

218.758

225.967

233.927

240.6308

237.642

%-andel abonnement

64,9

68,6

71,3

73,0

74,1

74,9

%-andel møntautomat

21,5

16,9

15,2

14,1

13,6

13,3

%-andel

manuel betaling

13,6

14,5

13,5

12,9

12,3

11,8

Indtægter, mio. NKR.

649

686

706

737

772

788

Driftsomkostninger

72

71

73

75

74

81

Overskud, mio. NKR.

475

514

550

597

620

597

Yderligere bilag, der informerer om

Oslo-systemet

Under Trafikudvalgets bilag, der knyttes til behandlingen

af dette beslutningsforslag, vil følgende supplerende materiale, der

belyser Oslo-systemet, blive udsendt som underbilag under B 160 - bilag

1:

underbilag 1a: »Informasjon om BOMPENGERINGEN i Oslo«, pjece udsendt af AS

Fjellinjen.

underbilag 1b: »Strategi« og »Drift

« som to afsnit i AS Fjellinjens årsrapport 1999,

s. 8.

underbilag 1c: Fjellinjens oversigtskort over placeringen

af bomstederne.

underbilag 1d: foto af en af Oslos 19 porte, med dobbelt

passagemulighed.

underbilag 1e: foto af en af Oslos 19 porte, med 6-dobbelt

passagemulighed.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i

København og Århus.

(Beslutningsforslag nr. B 160).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter