Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i København og Århus
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bompenge i København og Århus
Folketinget pålægger regeringen at
gennemføre en projektering med henblik på anlæggelse af et
elektronisk betalingssystem ved indkørsel i Københavns Kommune
og Århus bykerne svarende til Oslo-systemet samt at foretage en analyse
af effekten, såfremt provenuet tilgår henholdsvis HT og
Århus Sporveje.
Bemærkninger til forslaget
Den voksende biltrafik i de store
byområder giver anledning til stadig større kritiske
røster fra befolkningen. Behovet for, at der fra politisk hold
gennemføres løsninger, som effektivt kan nedsætte
bilbelastningen, er akut. Biltrafikken i byerne vokser - i strid med
regeringens og Folketingets målsætning om en reduktion af
bilismen.
Indførelsen af et elektronisk betalingssystem, et
bompengesystem, omkring København og Århus vil være en
væsentlig motivation til, at mange nuværende bilpendlere i stedet
vil vælge den kollektive trafik, som i disse og de kommende år er
under udbygning såvel i og omkring Århus og København.
Såfremt provenuet endvidere overføres til den kollektive trafik,
vil der samtidig kunne finansieres yderligere styrkelse af det kollektive
trafiktilbud i disse to byer.
Indførelsen af et elektronisk betalingssystem, et
bompengesystem, omkring København og Århus vil medføre en
væsentlig miljøforbedring og vil, såfremt provenuet
Læs alt
overføres til den kollektive trafik, samtidig kunne finansiere en
væsentlig og nødvendig styrkelse af det kollektive trafiktilbud
i disse to byer. Luften i byerne forurenes dagligt med kulilte,
kvælstofilter, kulbrinter, ozon, partikler og benzen, stoffer, som
tilsammen er giftige, allergi- og kræftfremkaldende og giver
luftvejslidelser. I København er eksempelvis 70.000 boliger
uacceptabelt plagede af støj fra biltrafik (over 65 dbA). Ud over
disse forureningsproblemer optager bilerne stadig mere og mere plads i
byernes rum, hvor gader, veje, pladser og gårdrum, der ellers kunne
have været brugt til kollektiv trafik, cykelstier, legepladser og
friarealer, optages af bilerne.
En betalingsring om København og Århus vil
nedsætte bilpendlingen og øvrig bilkørsel og kan
finansiere en bedre, billigere og hyppigere kollektiv trafik, herunder
udbygning af et velfungerende letbanesystem, som andre europæiske
storbyer for længst har etableret i byens gader - ikke at forveksle med
den førerløse metro. Et letbanesystem kører på
overfladen af byens veje i stedet for bilerne og busserne.
Forslaget bygger delvist på B 50, der blev fremsat
1997-98, 1. samling, tillæg A 1382 og forhandlet, FF 1407. Der er ingen
grund til at vente 5-10 år på raffinerede tekniske
løsninger som road-pricing, når en betalingsringsløsning
ligger lige for. Tilhængere af road-pricing skylder endvidere stadig at
fortælle, i hvilket omfang dette overhovedet skal bruges til at
begrænse bilkørslen i byerne, herunder hvilken takstpolitik der
tænkes anvendt. Denne problemstilling er betydeligt mere interessant
end spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår man kan få
teknikken til at fungere.
I Oslo er indført et elektronisk betalingssystem,
som teknisk er velindkørt og velfungerende. Systemet fungerer ved, at
bilisten skal købe et kort (en brik), som indeholder en chip med et
nummer, som kan aflæses med mikrobølger. Kortet er på
størrelse med et kontokort og kan købes på alle
tankstationer. Ved køb af kortet indbetaler bilisten samtidig et
beløb, som registreres på dennes konto hos »bompengekontoret«. I
Oslo-systemet betales et depositum på 150 kroner for selve kortet.
Bilisten anbringer brikken i en lille holder bag bakspejlet, så den
ikke generer udsynet. Bilisten skal passere bompengekontrollen med helt
normal fart. I Oslo kan man ved den automatiske kontrol køre i to
baner uden krav til sænket hastighed.
Når bilen passerer kontrollen, sker der
følgende, som alt sammen sker inden for brøkdele af et
sekund:
En føler i vejen registrerer, at der passerer en bil.
Dette aktiverer en antenne, som sidder hen over vejbanen.
Antennen aflæser nummeret på brikken og sender signalet
til en computer, som noterer forbikørslen på bilistens
konto.
Computeren foretager »et klip« på bilistens konto, dvs.
trækker beløbet på dennes konto.
Computeren melder tilbage til et lyssignal, at den skal give et
grønt lyssignal. Dette fortæller bilisten, at
forbikørslen er trukket på kontoen, og alt er vel.
Hvis computeren ved klippet registrerer, at der er få penge
på kontoen, melder den tilbage til lyssignalet, at det skal give et
gult signal. Dette fortæller bilisten, at der skal indbetales penge
på kontoen.
Hvis computeren registrerer, at kontoen er tom, melder den tilbage
til lyssignalet, at det skal give et rødt signal. Dette
fortæller bilisten, at vedkommende er blevet fotograferet og vil
høre nærmere, medmindre der hurtigt indbetales penge på
kontoen.
Hvis computeren ikke kan registrere noget nummer (f.eks. hvis bilen
ikke har nogen brik), tages der ligeledes et foto og gives et rødt
signal. Dette fortæller bilisten, at vedkommende er blevet fotograferet
og vil høre nærmere.
Affotograferingen af nummerpladen - som sker i få
procent af forbikørslerne - kontrolleres i det centrale
bompenge-kontor, hvor årsagen checkes. I de fleste tilfælde
skyldes det, at kontoen er tom, men såfremt der efter få dage
igen står penge på kontoen, sker der ikke mere. I de
øvrige tilfælde kontaktes bilens ejer.
Som engangsbruger kan man i Oslo betale kontant i en
automat, som man skal passere og stoppe op ved for at kunne komme igennem
kontrollen. I Oslo er der i alt 19 porte. Hele systemet har kostet mindre end
det første års indtægt, og driftsudgiften udgør ca.
10 pct. af indtægterne, som er på ca. 700 mio. kr. årligt.
I Oslo anvendes provenuet til den generelle trafikinfrastruktur i Oslo.
Holdningen i Oslo-området til betalingssystemet om
Oslo er vokset støt gennem de 11 år, betalingsringen eksisteret.
Ved etableringen i 1989 var 30 % positive, hvilket år efter år er
vokset, og ved den seneste undersøgelse foretaget af
»Statens Vegvesen« udtrykker 46 % nu, at de er
positive overfor betalingsringen. (Kilde: Aftenposten, 2/2-2001).
Enhedslisten i København har på basis af
Oslo-systemet udarbejdet et forslag til en »dansk« version, hvis
væsentligste forskel fra Oslo-systemet er, at det skal gøres
økonomisk tillokkende for bilisten at købe et kontokort, som
yderligere fungerer som gyldig rejsehjemmel til den kollektive trafik.
Bilister med denne version af kontokortet vil dagligt skulle tage stilling
til, om han/hun skal tage toget eller bussen i stedet for bilen og herved
spare penge (ud over sparet benzin, slid og evt. P-afgift). For at opnå
dette skal prisstrukturen for køb af kontokort være nøje
afpasset i henhold til målsætningen.
I Enhedslistens forslag til en bompengeordning for
København arbejdes eksempelvis med 32 porte, hvoraf der kun i
tilknytning til en tredjedel etableres mulighed for manuel betaling (det
fylder ekstra). Der skal ikke være porte mellem Frederiksberg og
København. I Århus skal en betalingsring følge Ringvejen,
dvs. at betalingen omfatter indkørsel til bykernen i Århus
Kommune. En betalingsring vil her kunne indføres med ca. 15 porte.
Gennem indkørsel-forbudt-skilte og ensretninger kan en række
mindre veje fungere som »bomme«, så bilisterne tvinges til kun at
benytte de legale indkørsler.
Forslaget indeholder tre væsentlige afvigelser fra
Oslo-systemet:
1. Hovedsigtet er, at hele provenuet skal anvendes til at øge
den kollektive trafikservice. Det betyder også, at indtægterne
ikke må modsvares af nedskæringer i de offentlige tilskud.
Logikken er, at hvis bilisterne skal betale for kørsel ind i
København og Århus, er det rimeligt, at pengene går til at
øge servicen af den kollektive trafik, så bilisterne får
en væsentlig bedre kollektiv trafikservice end den, der i dag tilbydes;
en forbedring, som også de eksisterende brugere af det kollektive
system selvfølgelig vil nyde godt af.
2. Der indføres et rabatsystem, så bilisten kan
købe »klip« til en væsentlig reduceret pris, såfremt
bilisten samtidig køber et HT-netkort. I praksis er brikken indkapslet
i HT-kortet. Ved indbetaling af penge på »bompengekontoen« kan bilisten
kun få rabat for ét klip pr. dag frem til kortets udløb -
modregnet eventuelle uforbrugte klip på kontoen. De dage, bilisten
vælger at bruge bilen, betales en relativ høj pris herfor, fordi
bilisten samtidig har betalt for et HT-kort, som så ikke benyttes.
Vælger bilisten at tage toget, spares ikke alene klippet den dag (som
refunderes/overføres ved køb af nyt HT-kort), men også
benzin, slid og evt. P-afgift. Det centrale i forslaget er således, at
bilisten dagligt konfronteres med, at vedkommende skal betale nogle
»sure « penge for at vælge bilen,
mens det er »gratis« at tage toget.
3. Erhvervslivet holdes udenfor i forbindelse med dette forslag, fordi
forslagets hovedsigte er at motivere daglige trafikpendlere til at flytte fra
privatbilen til den kollektive trafik og herunder, at bilisternes betaling
for indkørsel i København skal gå til forbedring af den
kollektive trafik. Denne logik holder ikke, såfremt vare- og lastbiler
skal omfattes. Spørgsmålet om, hvorledes erhvervslivet skal
inddrages i en bompengeordning, herunder hvad provenuet herfra skal bruges
til, skal således tages op i en senere fase. I Oslo bruges
indtægterne til at finansiere vejnettet, og derfor tager man her
dobbelt takst på lastbiler over 3,5 tons. En inddragelse af vare- og
godsområdet i forslaget forudsætter en nærmere fastlagt
plan for, hvorledes vare- og godstransporten skal ind og rundt i
København.
Prispolitikken omkring ordningen er afgørende for,
at betalingssystemet løbende motiverer bilister til at benytte den
kollektive trafik i stedet for bilen. Ordningen vil således stille den
enkelte bilpendler over for følgende tre valg:
1. Vælge udelukkende at køre i bil med bompengekort
(dyrest)
2. Vælge at købe et kombineret
kollektivtrafikant-/bompengekort (mellempris)
3. Vælge at købe et månedskort til den kollektive
trafik (billigst)
Alternativt vil ordningen motivere bilister til at
køre sammen i stedet for i hver sin bil, hvilket også giver en
umiddelbar miljøforbedring.
I Enhedslistens forslag til prispolitik for
bompengebetaling arbejdes der med to principper, som lægger meget
vægt på det pædagogiske aspekt. Bilisten skal motiveres til
at vælge en løsning, hvor han/hun dagligt skal forholde sig til,
at det vil være billigere at tage toget og bussen:
Bilisten kan betale for en enkelt passage eller købe et kort
med et vilkårligt antal klip. I Enhedslistens forslag til
bompengesystem for København foreslås en pris for hvert »klip«
på 45 kr. 25 klip koster 1.125 kr.
Bilisten kan vælge at købe et kort, som er integreret
med et månedskort til den kollektive trafik. Månedskortet
indeholder 25 bompengeklip. Med København som eksempel er kortet
prismæssigt opbygget således, at prisen er lig et HT-netkort
på 790 kroner plus 6 kr. pr. klip, i alt 940 kr. Anvendes
månedskortet udelukkende som bompengekort, bliver prisen pr. klip
således 37,60 kr., dvs. bilisten får en rabat svarende til godt 7
kr. pr. klip ved at købe det integrerede kort.
»Modydelsen« for at få denne rabat er, at
bilisten samtidig har modtaget en daglig motivation til at vælge at
tage toget eller bussen, fordi han/hun sparer de 6 kr. samt benzin, slid og
evt. P-afgift, hver gang toget/bussen tages i stedet for bilen. I praksis
refunderes uforbrugte klip ved fornyelsen af HT-kortet, og med fornyelsen
følger 25 nye bompengeklip. Den billigste løsning er
selvfølgelig at vælge det rene HT-kort uden bompengeklip til 790
kr.
Beslutningsforslaget har til hensigt at få
regeringen til at gennemføre en samlet projektering af et
betalingssystem. Heri ligger, at der bl.a. skal udarbejdes en nærmere
beskrivelse
af det tekniske koncept,
af portenes placering samt nødvendige trafikreguleringer,
af driften af systemet samt
af etableringsomkostninger.
Hensigten er endvidere, at regeringen skal
gennemføre en analyse af effekten ved at indføre et
bompengesystem som beskrevet, idet denne bl.a. skal indeholde en
vurdering
af pendlertrafikkens udvikling, herunder forventet fald i
privatbilismen,
af indtægter til den kollektive trafik, og hvilken
serviceforbedring disse merindtægter kan udløse i form af bedre,
hyppigere og billigere kollektiv trafik, herunder et moderne
sporvejssystem,
af udviklingen i brugen af den kollektive trafik, herunder
merindtægter og øgede driftsudgifter, samt
af miljøeffekten af et betalingssystem som
foreslået.
Den gennemførte projekteringsbeskrivelse samt de
tilhørende analyser skal udarbejdes i en detaljeringsgrad, som kan
udgøre det nødvendige grundlag for en beslutning om at etablere
betalingsringssystemet.
Oslo-systemet
Følgende oplysninger er uddrag af årsrapport
1999 og af diverse oplysningsmateriale fra operatøren af
Oslo-bompenge-systemet, Fjellinjen AS:
Brugerpriser
En enkelt passage koster 13 NKR
Et klippekort med 25 klip koster 265 NKR
Et periode-abonnement for 1 måned koster 315 NKR
Der kan købes klippekort og periodekort med flere
klip og længere periode med rabat.
Nøgletal
Oslos bompengesystem blev oprettet i 1990 og består
af 19 porte. Det er ikke muligt at køre ind til centrum af Oslo uden
at passere en port.
Der passerer til hverdag op mod 300.000 biler gennem
bompengesystemet. Nedenfor er vist udviklingen i den gennemsnitlige
døgntrafik.
76 % af trafikken benytter p.t. abonnementssystemet. Dette
tal er vokset støt, jf. tabellen nedenfor. Det store antal abonnenter,
der kan passere betalingsanlægget uden stop, har forhindret
køproblemer.
Driftsomkostninger er på godt 10 % af
indtægterne, og provenuet anvendes udelukkende til
trafikinvesteringer.
Årstal
1994
1995
1996
1997
1998
1999
Døgntrafik
212.555
218.758
225.967
233.927
240.6308
237.642
%-andel abonnement
64,9
68,6
71,3
73,0
74,1
74,9
%-andel møntautomat
21,5
16,9
15,2
14,1
13,6
13,3
%-andel
manuel betaling
13,6
14,5
13,5
12,9
12,3
11,8
Indtægter, mio. NKR.
649
686
706
737
772
788
Driftsomkostninger
72
71
73
75
74
81
Overskud, mio. NKR.
475
514
550
597
620
597
Yderligere bilag, der informerer om
Oslo-systemet
Under Trafikudvalgets bilag, der knyttes til behandlingen
af dette beslutningsforslag, vil følgende supplerende materiale, der
belyser Oslo-systemet, blive udsendt som underbilag under B 160 - bilag
1:
underbilag 1a: »Informasjon om BOMPENGERINGEN i Oslo«, pjece udsendt af AS
Fjellinjen.
underbilag 1b: »Strategi« og »Drift
« som to afsnit i AS Fjellinjens årsrapport 1999,
s. 8.
underbilag 1c: Fjellinjens oversigtskort over placeringen
af bomstederne.
underbilag 1d: foto af en af Oslos 19 porte, med dobbelt
passagemulighed.
underbilag 1e: foto af en af Oslos 19 porte, med 6-dobbelt
passagemulighed.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i
København og Århus.
(Beslutningsforslag nr. B 160).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BOMPENGESYSTEM I KØBENHAVN OG ÅRHUS Retsinformation · 4. november 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 5. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 10. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.) Retsinformation · 12. april 2008
- 1996 BSF 105 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF BETALINGSORDNINGER, BETALINGSRINGE, BOMPENGE M.V. FOR DEN GENNEMKØRENDE BILTRAFIK Retsinformation · 19. marts 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den kollektive trafik i hovedstadsområdet Retsinformation · 20. april 2001