1997 BSF 50 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BOMPENGESYSTEM I KØBENHAVN OG ÅRHUS
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en projektering af et
elektronisk betalingssystem ved indkørsel i Københavns Kommune og Århus
bykerne svarende til Oslo-systemet samt at foretage en analyse af effekten,
såfremt provenuet tilgår henholdsvis HT og Århus Sporveje.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Indførelsen af et elektronisk betalingssystem, et bompengesystem, omkring
København og Århus vil medføre en væsentlig miljøforbedring og vil - såfremt
provenuet overføres til den kollektive trafik - samtidig kunne finansiere en
væsentlig og nødvendig styrkelse af det kolletive trafiktilbud i disse to
byer.
Luften i byerne forurenes dagligt med kulilte, kvælstofilter, kulbrinter,
ozon, partikler og benzen, stoffer som tilsammen er giftige, allergi- og
kræftfremkaldende og giver luftvejslidelser. I København er eksempelvis
70.000 boliger uacceptabelt plagede af støj fra biltrafik (over 65 dbA). Ud
over disse forureningsproblemer optager bilerne stadig mere og mere plads i
byernes rum, hvor gader, veje, pladser og gårdrum, der ellers kunne have
været brugt til kollektiv trafik, cykelstier, legepladser og friarealer,
optages af bilerne.
Biltrafikken i byerne vokser - i strid med regeringens og Folketingets
målsætning om en reduktion af bilismen. I København er biltrafikken således
vokset med 8-9 pct. de sidste to år, og der kører dagligt 468.000 køretøjer
over Københavns ydre kommunegrænse mellem kl. 6 og 18.
En betalingsring om København og Århus vil nedsætte bilpendlingen og øvrig
bilkørsel og kan finansiere en bedre, billigere og hyppigere kollektiv
trafik, herunder udbygning af et velfungerende letbanesystem, som andre
europæiske storbyer for længst har bygget i byens gader - ikke at forveksle
med minimetroprojektet. Et letbanesystem kører i overfladen på byens veje i
stedet for bilerne og busserne.
Der er ingen grund til at vente 10 år på raffinerede tekniske løsninger
Læs alt
som road-pricing, når en betalingsringsløsning ligger lige for.
I Oslo er indført et elektronisk betalingssystem, som teknisk er
velindkørt og velfungerende.
Systemet fungerer ved, at bilisten skal købe et kort (en brik), som
indeholder en chip, med et nummer, som kan aflæses med mikrobølger. Kortet er
på størrelse med et kontokort og kan købes på alle tankstationer.
Ved køb af kortet indbetaler bilisten samtidig et beløb, som registreres
på dennes konto hos »bompengekontoret«. I Oslo-systemet betales et
depositum på 150 kroner for selve kortet.
Bilisten anbringer brikken i en lille holder bag bakspejlet, så det ikke
generer udsynet. Når bilisten nærmer sig bompengekontrollen skal bilen
passere ved helt normal fart - dog må/kan den ikke skifte bane. I Oslo kan
man ved den automatiske kontrol køre i to baner uden krav til sænket
hastighed. Når bilisten passerer kontrollen, sker der følgende, som alt
sammen sker inden for brøkdele af et sekund:
- En føler i vejen registrerer, at der passerer en bil.
- Dette aktiverer en antenne, som sidder hen over vejbanen.
- Antennen aflæser nummeret på brikken og sender signalet til en computer,
som noterer forbikørslen på bilistens konto.
- Computeren foretager »et klip« på bilistens konto, dvs.
trækker beløbet på dennes konto (12 norske kroner).
- Computeren melder tilbage til et lyssignal, at den skal give et grønt
lyssignal - det fortæller bilisten, at forbikørslen er trukket på kontoen og
alt er vel.
- Hvis computeren ved klippet registrerer, at der er få penge tilbage på
kontoen, melder den tilbage til lyssignalet, at den skal give et gult signal
- det fortæller bilisten, at der snart skal indbetales penge på kontoen.
- Hvis computeren registrerer, at kontoen er tom, melder den tilbage til
lyssignalet, at den skal give et rødt signal - det fortæller bilisten, at
vedkommende er blevet fotograferet og vil høre nærmere - medmindre der
hurtigt indbetales penge på kontoen.
- Hvis computeren ikke kan registrere noget nummer (f.eks. hvis bilen ikke
har nogen brik) tages der ligeledes et foto og gives et rødt signal - det
fortæller bilisten, at vedkommende er blevet fotograferet og vil høre
nærmere.
Affotograferingen af nummerpladen - som sker i få procent af
forbikørslerne - kontrolleres i det centrale bompenge-kontor, hvor årsagen
checkes. I de fleste tilfælde skyldes det, at kontoen er tom, men efter få
dage står der igen penge på kontoen, og så sker der ikke mere. I de øvrige
tilfælde kontaktes bilens ejer.
Som engangsbruger kan man i Oslo betale kontant i en automat, som man skal
passere og stoppe op ved for at kunne komme igennem kontrollen. I Oslo er der
i alt 12 porte. Hele systemet har kostet mindre end det første års indtægt,
og driftsudgiften udgør ca. 10 pct. af indtægterne, som er på ca. 700 mill.
kroner årligt. I Oslo anvendes provenuet til den generelle
trafikinfrastruktur i Oslo.
Enhedslisten i København har på basis af Oslo-systemet udarbejdet et
forslag til en »dansk« version, hvis væsentligste forskel fra
Oslo-systemet er, at det skal gøres økonomisk tillokkende for bilisten at
købe et kontokort, som yderligere fungerer som gyldig rejsehjemmel til den
kollektive trafik. Bilister med denne version af kontokortet vil dagligt
skulle tage stilling til, om han/hun skal tage toget eller bussen i stedet
for bilen og herved spare penge (ud over sparet benzin, slid og evt.
P-afgift). For at opnå dette skal prisstrukturen for køb af kontokort være
nøje afpasset i henhold til målsætningen.
I Enhedslistens forslag til en bompengeordning for København arbejdes
eksempelvis med 32 porte, hvoraf der kun i tilknytning til en tredjedel
etableres mulighed for manuel betaling (det fylder ekstra). I Århus skal en
betalingsring følge Ringvejen, d.v.s. at betalingen omfatter indkørsel til
bykernen i Århus Kommune. En betalingsring vil her kunne indføres med ca. 15
porte. Gennem Indkørsel Forbudt skilte og ensretninger kan en række mindre
veje fungere som »bomme«, så bilisterne tvinges til kun at benytte
de legale indkørsler.
Forslaget indeholder tre væsentlige afvigelser fra Oslo-systemet:
1. Hovedsigtet er, at hele provenuet skal anvendes til at øge den
kollektive trafikservice. Det betyder også, at indtægterne ikke må modsvares
af nedskæringer i de offentlige tilskud. Logikken er, at hvis bilisterne skal
betale for kørsel ind i København og Århus, er det rimeligt, at pengene går
til at øge servicen af den kollektive trafik, så bilisterne får en væsentlig
bedre kollektiv trafikservice end det, der i dag tilbydes, en forbedring, som
også de eksisterende brugere af det kollektive system selvfølgelig vil nyde
godt af.
2. Der indføres et rabatsystem, så bilisten kan købe »klip« til
en væsentlig reduceret pris, såfremt bilisten samtidig køber et HT-netkort -
i praksis er brikken indkapslet i HT-kortet. Ved indbetaling af penge på
»bompengekontoen« kan bilisten kun få rabat for eet klip pr. dag
frem til kortets udløb - modregnet eventuelle uforbrugte klip på kontoen. De
dage, bilisten vælger at bruge bilen, betales en relativ høj pris herfor,
fordi bilisten samtidig har betalt for et HT-kort, som så ikke benyttes.
Vælger bilisten at tage toget, spares ikke alene klippet den dag (som
refunderes/overføres ved køb af nyt HT-kort), men også benzin, slid og evt.
P-afgift. Det centrale i forslaget er således, at bilisten dagligt
konfronteres med, at vedkommende skal betale nogle sure penge for at vælge
bilen, mens det er »gratis« at tage toget.
3. Erhvervslivet holdes udenfor i forbindelse med dette forslag, fordi
forslagets hovedsigte er at motivere daglige trafikpendlere til at flytte fra
privatbilen til den kollektive trafik og herunder, at bilisternes betaling
for indkørsel i København skal gå til forbedring af den kollektive trafik.
Denne logik holder ikke, såfremt vare- og lastbiler skal omfattes.
Spørgsmålet om, hvorledes erhvervslivet skal inddrages i en bompengeordning,
herunder hvad provenuet herfra skal bruges til, skal således tages op i en
senere fase. I Oslo bruges indtægterne til at finansiere vejnettet, og derfor
tager man her dobbelt takst på lastbiler over 3,5 tons. En inddragelse af
vare- og godsområdet i forslaget forudsætter en nærmere fastlagt plan for,
hvorledes vare- og godstransporten skal ind og rundt i København.
Prispolitikken omkring ordningen er afgørende for, at betalingssystemet
løbende motiverer bilister til at benytte den kollektive trafik i stedet for
bilen. Ordningen vil således stille den enkelte bilpendler over for følgende
tre valg:
1. Vælge at købe et månedskort til den kollektive trafik (billigst)
2. Vælge at købe et kombineret kollektiv-/bompengekort (mellempris)
3. Vælge udelukkende at køre i bil med bompengekort (dyrest)
Alternativt vil ordningen motivere bilister til at køre sammen i stedet
for i hver sin bil, hvilket også giver en umiddelbar miljøforbedring.
I Enhedslistens forslag til prispolitik for bompengebetaling arbejdes der
med to principper, som lægger meget vægt på det pædagogiske aspekt. Bilisten
skal motiveres til at vælge en løsning, hvor han/hun dagligt skal forholde
sig til, at det vil være billigere at tage toget og bussen:
- Bilisten kan betale for en enkelt passage eller købe et kort med et
vilkårligt antal klip. I Enhedslistens forslag til bompengesystem for
København foreslås en pris for hvert »klip« på 40 kroner. 25 klip
koster 940 kroner.
- Bilisten kan vælge at købe et kort, som er integreret med et månedskort
til den kollektive trafik. Månedskortet indeholder 25 bompengeklip. Med
København som eksempel er kortet prismæssigt opbygget således, at prisen er
lig et HT-netkort på 650 kroner plus 5 kroner pr. klip, i alt 775 kroner.
Anvendes månedskortet udelukkende som bompengekort, bliver prisen pr. klip
således 31 kroner, dvs. bilisten får rabat mod at købe det integrerede kort.
Mod at få denne rabat har bilisten samtidig modtaget en daglig motivation til
at vælge at tage toget eller bussen, fordi han/hun sparer de 5 kroner samt
benzin, slid og evt. P-afgift, hver gang toget/bussen tages i stedet for
bilen. I praksis refunderes uforbrugte klip ved fornyelsen af HT-kortet, og
med fornyelsen følger 25 nye bompengeklip.
Den billigste løsning er selvfølgelig at vælge det rene HT-kort uden
bompengeklip.
Beslutningsforslaget har til hensigt at få regeringen til at gennemføre en
samlet projektering af et betalingssystem. Heri ligger, at der bl.a. skal
udarbejdes en nærmere beskrivelse
- af det tekniske koncept,
- af portenes placering samt nødvendige trafikreguleringer,
- af driften af systemet samt
- af etableringsomkostninger.
Hensigten er endvidere, at regeringen skal gennemføre en analyse af
effekten ved at indføre et bompengesystem som beskrevet, idet denne bl.a.
skal indeholde en vurdering
- af pendlertrafikkens udvikling, herunder forventet fald i
privatbilismen,
- af indtægter til den kollektive trafik, og hvilken serviceforbedring
disse merindtægter kan udløse i form af bedre, hyppigere og billigere
kollektiv trafik, herunder et moderne sporvejssystem,
- af udviklingen i brugerne af den kollektive trafik, herunder
merindtægter og øgede driftsudgifter samt
- af miljøeffekten af et betalingssystem som foreslået.
Den gennemførte projekteringsbeskrivelse samt de tilhørende analyser skal
udarbejdes i en detaljeringsgrad, som kan udgøre det nødvendige grundlag for
en eventuel beslutning om at etablere betalingsringssystemet.
Skriftlig fremsættelse
Jette Gottlieb (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bompengesystem i København og
Århus.
(Beslutningsforslag nr. B 50).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bompenge i København og Århus Retsinformation · 29. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang for Københavns og Århus Kommuner til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 10. oktober 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre afgift på kørsel på vejnettet(betalingsring m.v.) Retsinformation · 12. april 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den skinnebårne lokaltrafik Retsinformation · 14. marts 2003
- Cirkulære om de kommunale myndigheders nettoudgifter til den kollektive trafik i 1983-1984 Retsinformation · 1. oktober 1997