Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. april 2001 af
Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb
;(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om styrkelse af den kollektive trafik i
hovedstadsområdet
Med henblik på at styrke den kollektive trafik i
hovedstadsområdet og bane vejen for at få bilen ud af
Storkøbenhavn opfordrer Folketinget regeringen til snarest at tage
initiativ til analyser, projektering og anlægslove inden for
følgende områder:
1. Styrkelse af jernbanedriften i HT-området og for pendlere
hertil, herunder
forbedring af kapaciteten på Nørreport Station,
dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på Nordvestbanen,
opgradering af Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg samt
etablering af en ny direkte regionaltogslinje mellem København
og Køge.
2. Iværksættelse af HT s basisnetprojekt for sporvogne i
HT-området, herunder
Ring 3-linje: Lyngby-Glostrup-Ishøj,
Nørrebro-linje:
City-Nørrebrogade-Frederikssundsvej-Husum-Gladsaxe-Herlev (Buddinge),
Vesterbro-linje:
City-Vesterbrogade-Roskildevej-Rødovre-Glostrup suppleret med en
Amager-linje og
City-Christianshavn(+Langebro)-Amagerbrogade-St.
Magleby-Dragør.
3. Øvrige tiltag:
udvidelse af havnebussen til hele havneområdet,
Læs alt
etablering af Bike & Ride-anlæg ved alle S-togs-stationer
og
opbygning af et effektivt cykelnetsystem (pendlerruter) frigjort for
andre transportmidler eller i kombination med kollektive
trafikmidler.
Bemærkninger til forslaget
Årsagen til de voksende trafikproblemer
i hovedstadsområdet skyldes ikke manglende løsningsforslag. Det
skyldes manglende politisk vilje til at gennemføre
løsningsforslagene.
Hovedstadens befolkning har i årevis råbt
på tiltag, der kan reducere biltrafikken og give mere byrum til
befolkningen. I sammenligning med andre storbyer ikke mindst i Schweiz,
Østrig og Sydtyskland halter København meget bagefter, hvad
angår initiativer i denne retning.
En række projekter er igangsat i et politisk
samarbejde mellem regeringen og venstrefløjen, men disse tiltag er
helt utilstrækkelige til at hamle op med den voksende bilbelastning af
hovedstadsområdet.
Enhedslisten fremlægger hermed en række
forslag, hvis vedtagelse vil betyde, at de nødvendige tiltag
igangsættes, herunder opbygning af det kollektive trafiksystem og
forhold i øvrigt, som er nødvendige for at kunne tilbyde
trafikløsninger, som ikke alene er konkurrencedygtige i forhold til
biltrafikken, men også overtager bilens nuværende hovedrolle i
transportmønstret for især den daglige pendling til og fra og
rundt i Storkøbenhavn.
Vil man udvikle et attraktivt kollektivt trafiksystem, der
kan fungere som den trafikale grundstamme i dette århundrede og
løse et stigende antal trafikopgaver på en miljøvenlig
måde, fordrer det, at man på den givne strækning
vælger det optimale transportmiddel og etablerer et velfungerende
samspil mellem de forskellige løsningsmuligheder for kollektiv
transport: fjerntog, regionaltog, S-tog, letbane/sporvogn, S-busser, metro og
ikke mindst sikrer, at dette kobles på et velfungerende samspil med
cyklismen.
Langsigtede trafikinvesteringer i landets tættest
bebyggede område fordrer tilvalg af højklasse løsninger
på alle felter og et fravalg af discountløsninger. Derfor er det
nødvendigt at vælge regionaltog frem for S-tog på de
længere afstande, nødvendigt at supplere S-toget med sporvogne
frem for S-busser i det storkøbenhavnske område og
nødvendigt at kræve rene busbaner i centrum frem for blandet
trafik.
Beslutningen i 1996 om at vælge den
førerløse metroløsning, det, der kunne have været
starten på en sporvognsløsning, har i praksis fungeret som en
hund i et spil kegler i den
»manglende«
planlægning af den kollektive trafikudbygning i
hovedstadsområdet.
Den førerløse metro og ikke mindst
etableringen af den selvstændige enhed, Ørestadsselskabet, er
blevet en klods om benet for den nødvendige udbygning af hovedstadens
kollektive trafiksystem. Metroen er ikke anlagt efter de aktuelle kollektive
trafikbehov, men planlagt som et værktøj, der skal medvirke til
at byggemodne Ørestaden. Hertil kommer, at projektet er så dyrt,
at det udhuler viljen til de mere vigtige investeringer, som burde
gennemføres.
På den anden side er metroen på vej og skal
nødvendigvis tænkes ind i den overordnede planlægning af
den kollektive trafik.
Mens andre storbyer har et metro-system, får
København nu to systemer, nemlig S-toget og metroen, og disse systemer
kan ikke integreres i hinanden, men medfører tværtimod dyre
løsninger i terminaler, hvor der kan foregå skift (f.eks.
Nørreport og Flintholm stationer).
En række storbyer med en metro har valgt som
supplerende system at have sporvogne det ses bl.a. i Berlin, Wien og
Rom.
Moderne sporvogne erstatter typisk længere
buslinjer, de er hurtigere og har en behagelig komfort samt rækker ud
over de centrale bydele. Derfor vil S-tog/metro i kombination med moderne
sporvogne kunne fungere i et hensigtsmæssigt samspil som et mere
finmasket net rettet mod især de daglige pendlere.
Metroen udgør alene et tilbud til
nærtransporten i det indre København og har ingen eller ringe
indflydelse på bilpendlingen. I HT s og Trafikministeriets
basisnet-rapport fra maj 1999 er en udbygget metro en af de tre
anførte mulige udbygninger. Den foreslåede udbygning er
anslået til 9,3 mia. kroner et beløb, som formentlig bliver
det dobbelte vurderet ud fra erfaringerne med det hidtidige metrobyggeri og
er dermed i praksis politisk urealistisk. Eller som i givet fald vil blokere
for al anden kollektiv investering i hovedstadsområdet. Hertil kommer,
at også udbygningsforslaget primært vil omfatte det centrale
København og dermed ikke have synderlig effekt på
bilpendlingen.
Såfremt det førerløse koncept for
metroen droppes, kan der ske en sammensmeltning af sporvognen og metroen.
Forslagsstillerne tilstræber med disse betragtninger
in mente at påbegynde investeringer, som kan fortrænge
biltrafikken i hele Storkøbenhavn og overføre denne til
kollektiv trafik, cykel og gang.
Økonomisk kræver forslagenes
gennemførelse en samlet årlig investering på op til 2,6
mia. kroner i de første 5 år og herefter 1 mia. kroner
årligt. Der er i beslutningsforslaget ikke præciseret fordelingen
heraf på stat, amt og kommuner.
Denne buket af forslag skal ses som et direkte alternativ
til regeringens motorvejsforlig med de borgerlige partier, hvor der er
disponeret over 5,3 mia. kroner, heraf de 4,4 mia. til en række
vejprojekter.
Med vort udspil sikres, at man får etableret et
kollektivt jernbanenet/letbanenet i Storkøbenhavn og omegn, som kan
styrke miljøvenlige transportformer.
Der kan endvidere henvises til den af
Arbejderbevægelsen Erhvervsråds (AE) udarbejdede
redegørelse om fordelingen af de offentlige trafikinvesteringer i de
senere år på henholdsvis vejområdet og
jernbaneområdet. AE har opgjort, at fordelingen gennem længere
tid har ligget på 1 mia. kr. til jernbanen, for hver gang bilismen har
fået 6 mia. kroner, og AE har anbefalet, at denne fordeling
ændres. Forslaget kan ses som et bud på, hvilke tiltag en
sådan omdisponering kan indeholde inden for de økonomiske
rammer, der er eksisterende på trafikområdet.
Forslagsstillerne anser det for nødvendigt hurtigst
muligt at få vedtaget en række anlægslove, som kan sikre
iværksættelse af de projekter, som ligger velbeskrevne, herunder
letbanen Ishøj-Glostrup-Lyngby. For andre projekter, som f.eks.
forslaget om en ny regionaltogsforbindelse til Køge, skal der
indledningsvis gennemføres en nærmere vurdering af den konkrete
linjeføring.
Forslagets elementer er en nødvendig
forudsætning for succes i den anden fase i udviklingen af den
miljørigtige hovedstad. Det er nødvendigt med indgreb over for
selve biltrafikken, f.eks. i form af bompenge, færre P-pladser og
trafikdæmpende reguleringer.
Kun ved en tostrenget strategi en kombination af
forbedringer af den kollektive trafik og trafikdæmpende tiltag
nås det ultimative mål: et Storkøbenhavn befriet for
bilismens plager i form af møg, støj, pladsmangel og
ulykker.
Målet er den bilfrie by, som vil give
københavnerne og hovedstadens gæster en by, hvis liv er
kendetegnet ved
»levende mennesker « på torve og pladser og ikke kørende dagligstuer af blik
på fire hjul.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad 1. Styrkelse af jernbanedriften i HT-området og for pendlere
hertil
Med den såkaldte LOKO-løsning blev der som
led i jernbaneaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten aftalt en
umiddelbar løsning af kapacitetsproblemet vedrørende
Københavns Hovedbanegård og forbindelsen ind gennem
»røret« til Østerport Station.
Imidlertid udestår en endelig og langtidsholdbar
løsning, som alene kan opnås ved at udbygge Nørreport
Station med et 3. perronspor. Som beskrevet i Banestyrelsens rapport
Kapacitetsudvidelse Københavns Hovedbanegård (september 1999)
kan denne løsning gennemføres for omkring 2 mia. kroner.
Denne løsning vil ikke alene sikre et
tilstrækkeligt antal togkanaler mellem Hovedbanegården og
Østerport Station, men vil samtidig betyde en væsentlig
forbedring af selve Nørreport Station med længere og bredere
perroner, et luftigere og lysere stationsrum samt fodgængerpassager og
en brugervenlig omlægning af hele stationens overflade med
omlægning af biltrafikken, så der skabes et sammenhængende
rum mellem stationen og den gamle by på hele Nørrevold.
Der er generelt enighed om, at der skal etableres et
dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på Nordvestbanen for
at sikre en bedre regionaltogsforbindelse mellem København og
Holbæk/Kalundborg. Projektet bør imidlertid igangsættes
snarest muligt og anslås at ville koste knap 1 mia. kroner.
Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg
vil med en
opgradering og ombygninger af en række stationer få en betydelig
kortere rejsetid som følge af mulighed for højere hastighed.
Denne investering kan gøres for omkring 200 mio. kroner.
Behovet for en bedre togbetjening fra Københavns
sydlige opland er stor. I dag kører S-tog til Køge.
Enhedslisten finder, at Køge på linje med Roskilde og
Helsingør har krav på en egentlig regionaltogsforbindelse til
København.
DSB og senere Banestyrelsen har i flere omgange fremlagt
forslag om en ny jernbaneforbindelse København-Køge-Ringsted
oprindeligt som en højhastighedslinje beregnet til 300 km/t og uden
stop i bl.a. Køge (Den nye Jernbane, DSB 1993), og som endvidere kunne
ses som led i planerne for en Femer Bælt-forbindelse.
I 1998 offentliggjorde Banestyrelsen sit udspil
»Bedre
Baner«. Heri var
angivet 3 alternative løsningsforslag for en forbindelse
København-Køge-Ringsted, herunder den såkaldte
nybygningsløsning, som indebærer en ny linjeføring langs
Køge Bugt-motorvejen og Vestmotorvejen. Med sigte på en maksimal
hastighed, som nu var reduceret til 250 km/t krævedes dog i praksis
stadig en linjeføring, som ville give store gener ved anlæggelse
og dyre løsninger.
Forslaget om en regionalbane indebærer en
linjeføring til en hastighed på 140 km/t, hvilket
indebærer, at en række gener fra det tidligere forslag kan
undgås, og samtidig indebærer det en billiggørelse. For en
ordens skyld skal endvidere fremhæves, at en regionalbane ikke kan
indgå som en del af en kommende Femer Bælt-forbindelse.
En linjeføring kan f.eks. se således ud (se
også bilag 1):
Banen føres forbi Sjælør Station, og
efter Grønttorvet krydses Retortvej med fortsættelse i banegrav
(cut-and-cover) langs Kulbanevej, i tunnel under Vigerslevvej til sydsiden af
Holbæk-motorvejen, hvor den kommer frem efter Hvidovrevej. Motorvejen
reduceres til 4 spor og de to sydlige spor afgives til banen, der
anlægges mellem motorvejen og den støjvold, der løber
parallelt med Hvidovre Hospital frem til Avedøre Havnevej.
Herfra løber banen syd for motorvejen og langs
nordsiden af eksisterende støjvold. Efter Byvej krydser banen
over/under Vestvolden og Motorringvejen frem til Vallensbæk mose, hvor
den føres under motorvejen af visuelle hensyn og fortsætter
langs vestsiden af og klods op ad denne indtil Ølby Lyng, hvor den
møder Roskilde-Køge-banen.
I Banestyrelsens forslag betød den højere
strækningsfart større kurver. Herved opstår der øer
mellem banen og motorvejen, og det var bl.a. disse øer, som
udløste lokale protester i Køge Bugt-området. Et andet
problem var, at der af sikkerhedshensyn ikke må anlægges perroner
i forbindelse med spor, der passeres med 250 km/t.
Regionalforbindelsen kan skabe grundlag for nye stationer
ved:
Hvidovre Hospital
Ishøj stationsvej (Tjørnholm)
Solrød/Greve
Anlægsomkostningerne vil blive noget lavere end
Banestyrelsens forslag, der ifølge BANE's Fagnotat 1, september 1998,
for strækningen København-Kulbanevej-Køge-Ringsted er ca.
9 mia. kroner (inklusiv moms). Det anslås, at de 7 mia. kroner heraf
vedrører strækningen København-Køge (ved
anlæg af forbindelse beregnet til 250 km/t).
Den lavere maksimale hastighed ifølge dette
beslutningsforslag betyder, at der kan spares på
anlægsomkostningerne, bl.a. via krav om mindre robuste skinnelegemer,
færre ekspropriationer, kortere tunnelforløb samt billigere
signalteknologi. Det anslås, at den samlede regionaltogsforbindelse
på ca. 45 km kan etableres for et beløb af
størrelsesordenen 4-5 mia. kroner.
Forbindelsen kan i øvrigt suppleres med en
udbygning af Næstvedbanen til dobbeltspor og med anlæg af ny
station/trinbræt i Køge Syd (Hastrupvej) ca. 3 km fra
Køge Station.
Det foreslås, at der laves et 5-årigt budget
med start fra 2002. Dette betyder en gennemsnitlig investering til denne
projektpakke på ca. 1,5 mia. kroner årligt.
Ad 2. Iværksættelse af sporvognsprojekter i
HT-området
I maj 1999 fremlagde HT og Trafikministeriet det
såkaldte
»Projekt
Basisnet«. Heri
skitsere 3 forskellige muligheder for udvikling af den kollektive trafik i
hovedstadsområdet: En løsning med vægt på
højklasse busser, en løsning med vægt på en
udbygget metro og en løsning med vægt på udbygning med
moderne sporvogne.
De hidtidige erfaringer med metro-projektet tyder
på, at projektomkostninger hertil vil blive langt større end de
9,3 mia. kroner, der anslås hertil i rapporten måske er det
dobbelte beløb mere realistisk. Samtidig må man erkende, at den
foreslåede udbygning af metroen kun vil have meget ringe effekt
på bilpendlingen, da linjeføringen på 17 km alene vil ske
i det indre København. Vi mangler endvidere at få dokumenteret,
om det førerløse koncept overhovedet virker som planlagt.
Busløsningen er billig, men modsvarer ikke nutidens
krav til fremkommelighed, hurtighed, komfort og mulighed for transport af et
stigende antal passagerer. Enhedslisten anser Hovedstadens
Udviklingsråds (HUR) aktuelle planer om et stambusnet-system i egne
busbaner for første fase i en kamp om vejarealerne, hvor dette kan
føre frem til et skift til letbaner. Denne støtte omfatter
alene konceptet, og vi tager kraftigt afstand fra HUR s samtidige
overvejelser om at skære i den samlede busdrift.
Enhedslisten mener, at der skal satses på de moderne
sporvogne, således som man gør i en lang række andre
storbyer i Europa. I rapporten er foreslået en udbygning med 58 km
sporvogne. Udgiften til denne løsning anslået til 7,3 mia.
kroner. Løsningen omfatter følgende linjer:
Ring 3-linje:
Lyngby-Glostrup-Ishøj (idet det kan
overvejes at forlænge denne linje til bl.a. DTU)
Nørrebro-linje
:
City-Nørrebrogade-Frederikssundsvej-Husum-Gladsaxe-Herlev
(Buddinge)
Vesterbro-linje:
City-Vesterbrogade-Roskildevej-Rødovre-Glostrup
Af hensyn til metroen indgik der ikke i det
foreslåede projekt en sporvognsløsning til Amager. Men da
metroen er anlagt, så den går så langt uden om de centrale
bydele på Amager som muligt (sigtet med metroen er som bekendt at
byggemodne et naturareal på Vestamager og betjene en række
villakvarterer langs Østamager), er behovet for en
sporvognsløsning på Amagerbrogade lige så aktuel som
basisnet-rapportens øvrige forslag til sporvognsforbindelser. Derfor
foreslås det suppleret med en:
Amager-linje:
City-Christianshavn
(+Langebro)-Amagerbrogade-St. Magleby-Dragør
Denne supplerende linjeføring anslås til at
koste ca. 2 mia. kroner.
Det anslås hermed, at den samlede pris for
sporvognsudbygningen er af størrelsesordenen 10 mia. kroner, hvilket
med en 10-års investeringshorisont vil koste 1 mia. kroner
årligt.
Ad 3. Øvrige tiltag
Endelig forslås gennemført en række
supplerende projekter.
Det drejer sig om en udvidelse af havnebussen til
hele havneområdet. Der er her tale om et projekt, hvor vi for relativt
få midler kan flytte noget af den kollektive trafik ud på vandet.
Erfaringerne fra de to havnebusser, som blev iværksat via pinsepakkens
trafikpulje er gode og lovende, men skal havnebussen slå rigtigt
igennem, skal der ske en udbygning, så ruten i højere grad
favner boligområder, herunder Islands Brygge, og der skal
indsættes flere daglige afgange.
En udbygning forudsætter dog, at der overvejes en
ændring af bådkonceptet, så det bliver mere brugervenligt i
form af hurtigere passagerflow ved stationerne, samt at bådbussen
får et lavere energiforbrug. Der foreslås afsat en årlig
pulje på 25 mio. kroner hertil.
Gode omstigningsforhold mellem cyklister og kollektive
transportmidler er af stor betydning for samspillet. De nuværende
forhold ved mange stationer er under al kritik og afholder mange fra at
benytte kombinationen kollektiv trafik og cykler. Derfor foreslås
iværksat en opbygning af Bike & Ride-anlæg ved alle
S-togstationer. Disse anlæg er cyklisternes pendant til bilisternes
Ride & Bike, og sigtet er primært, at cyklister får mulighed
for at sætte cyklen meget tæt på perronen og hermed skabe
optimale omstigningsforhold for cyklister ved skift mellem tog og cykel.
Udgiften hertil anslås til 200 mio. kroner.
Endelig forslås oprettet en pulje, der kan yde
tilskud til opbygning af et effektivt cykelnetsystem (pendlerruter)
på kryds og tværs af hovedstaden, ikke mindst i det indre
København. Pendlerruterne bør som udgangspunkt kunne fungere
uberørt af andre transportmidler, men det kan dog også overvejes
at finde gode kombinationer mellem cykling og kollektiv transport. Det
statslige tilskud til cykelnetsystemet foreslås at blive af
størrelsesordenen 200 mio. kroner.
Samlet vil statsudgiften til disse tre supplerende
projekter være af størrelsesordenen 100 mio. kroner årligt
i 5 år.
Skriftlig fremsættelse
Søren Kolstrup
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den
kollektive trafik i hovedstadsområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 190).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Regionallinjeføring København-Køge
Linjeføring gennem Hvidovre med cut-and-cover langs
Kulbanevej i boret tunnel på strækningen Vigerslevvej til
Hvidovervej og på motorvejssporet frem til Avedøre Havnevej.
Herefter følger regionallinjen Holbækmotorvejen og senere
Motorring 4 og Køge Bugt-motorvejen, indtil denne i Ølby Lyng
krydses af jernbanelinjen mellem Køge og Roskilde.
Regionalforbindelsen følger herfra det eksisterende spor ind i
Køge.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den skinnebårne lokaltrafik Retsinformation · 14. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om anlæg af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød Retsinformation · 9. februar 2010
- Betænkning over Forslag til lov om projektering af en udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød Retsinformation · 6. december 2004
- 1997 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM HØRING AF PENDLERE OM DSB'S OG DE AMTSLIGE TRAFIKSELSKABERS KØREPLANER Retsinformation · 29. oktober 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg København-Ringsted Retsinformation · 28. maj 2001
- 1996 BSF 94 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OMLÆGNING AF BEFORDRINGSFRADRAGET (NEDBRINGELSE AF TRAFIKBELASTNINGEN OG FORBEDRING AF MOBILITETEN) Retsinformation · 7. februar 1997