Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den kollektive trafik i hovedstadsområdet

2000/1 BSF 190Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. april 2001 af

Søren Kolstrup (EL) og Jette Gottlieb

;(EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrkelse af den kollektive trafik i

hovedstadsområdet

Med henblik på at styrke den kollektive trafik i

hovedstadsområdet og bane vejen for at få bilen ud af

Storkøbenhavn opfordrer Folketinget regeringen til snarest at tage

initiativ til analyser, projektering og anlægslove inden for

følgende områder:

1. Styrkelse af jernbanedriften i HT-området og for pendlere

hertil, herunder

forbedring af kapaciteten på Nørreport Station,

dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på Nordvestbanen,

opgradering af Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg samt

etablering af en ny direkte regionaltogslinje mellem København

og Køge.

2. Iværksættelse af HT s basisnetprojekt for sporvogne i

HT-området, herunder

Ring 3-linje: Lyngby-Glostrup-Ishøj,

Nørrebro-linje:

City-Nørrebrogade-Frederikssundsvej-Husum-Gladsaxe-Herlev (Buddinge),

Vesterbro-linje:

City-Vesterbrogade-Roskildevej-Rødovre-Glostrup suppleret med en

Amager-linje og

City-Christianshavn(+Langebro)-Amagerbrogade-St.

Magleby-Dragør.

3. Øvrige tiltag:

udvidelse af havnebussen til hele havneområdet,

Læs alt

etablering af Bike & Ride-anlæg ved alle S-togs-stationer

og

opbygning af et effektivt cykelnetsystem (pendlerruter) frigjort for

andre transportmidler eller i kombination med kollektive

trafikmidler.

Bemærkninger til forslaget

Årsagen til de voksende trafikproblemer

i hovedstadsområdet skyldes ikke manglende løsningsforslag. Det

skyldes manglende politisk vilje til at gennemføre

løsningsforslagene.

Hovedstadens befolkning har i årevis råbt

på tiltag, der kan reducere biltrafikken og give mere byrum til

befolkningen. I sammenligning med andre storbyer ikke mindst i Schweiz,

Østrig og Sydtyskland halter København meget bagefter, hvad

angår initiativer i denne retning.

En række projekter er igangsat i et politisk

samarbejde mellem regeringen og venstrefløjen, men disse tiltag er

helt utilstrækkelige til at hamle op med den voksende bilbelastning af

hovedstadsområdet.

Enhedslisten fremlægger hermed en række

forslag, hvis vedtagelse vil betyde, at de nødvendige tiltag

igangsættes, herunder opbygning af det kollektive trafiksystem og

forhold i øvrigt, som er nødvendige for at kunne tilbyde

trafikløsninger, som ikke alene er konkurrencedygtige i forhold til

biltrafikken, men også overtager bilens nuværende hovedrolle i

transportmønstret for især den daglige pendling til og fra og

rundt i Storkøbenhavn.

Vil man udvikle et attraktivt kollektivt trafiksystem, der

kan fungere som den trafikale grundstamme i dette århundrede og

løse et stigende antal trafikopgaver på en miljøvenlig

måde, fordrer det, at man på den givne strækning

vælger det optimale transportmiddel og etablerer et velfungerende

samspil mellem de forskellige løsningsmuligheder for kollektiv

transport: fjerntog, regionaltog, S-tog, letbane/sporvogn, S-busser, metro og

ikke mindst sikrer, at dette kobles på et velfungerende samspil med

cyklismen.

Langsigtede trafikinvesteringer i landets tættest

bebyggede område fordrer tilvalg af højklasse løsninger

på alle felter og et fravalg af discountløsninger. Derfor er det

nødvendigt at vælge regionaltog frem for S-tog på de

længere afstande, nødvendigt at supplere S-toget med sporvogne

frem for S-busser i det storkøbenhavnske område og

nødvendigt at kræve rene busbaner i centrum frem for blandet

trafik.

Beslutningen i 1996 om at vælge den

førerløse metroløsning, det, der kunne have været

starten på en sporvognsløsning, har i praksis fungeret som en

hund i et spil kegler i den

»manglende«

planlægning af den kollektive trafikudbygning i

hovedstadsområdet.

Den førerløse metro og ikke mindst

etableringen af den selvstændige enhed, Ørestadsselskabet, er

blevet en klods om benet for den nødvendige udbygning af hovedstadens

kollektive trafiksystem. Metroen er ikke anlagt efter de aktuelle kollektive

trafikbehov, men planlagt som et værktøj, der skal medvirke til

at byggemodne Ørestaden. Hertil kommer, at projektet er så dyrt,

at det udhuler viljen til de mere vigtige investeringer, som burde

gennemføres.

På den anden side er metroen på vej og skal

nødvendigvis tænkes ind i den overordnede planlægning af

den kollektive trafik.

Mens andre storbyer har et metro-system, får

København nu to systemer, nemlig S-toget og metroen, og disse systemer

kan ikke integreres i hinanden, men medfører tværtimod dyre

løsninger i terminaler, hvor der kan foregå skift (f.eks.

Nørreport og Flintholm stationer).

En række storbyer med en metro har valgt som

supplerende system at have sporvogne det ses bl.a. i Berlin, Wien og

Rom.

Moderne sporvogne erstatter typisk længere

buslinjer, de er hurtigere og har en behagelig komfort samt rækker ud

over de centrale bydele. Derfor vil S-tog/metro i kombination med moderne

sporvogne kunne fungere i et hensigtsmæssigt samspil som et mere

finmasket net rettet mod især de daglige pendlere.

Metroen udgør alene et tilbud til

nærtransporten i det indre København og har ingen eller ringe

indflydelse på bilpendlingen. I HT s og Trafikministeriets

basisnet-rapport fra maj 1999 er en udbygget metro en af de tre

anførte mulige udbygninger. Den foreslåede udbygning er

anslået til 9,3 mia. kroner et beløb, som formentlig bliver

det dobbelte vurderet ud fra erfaringerne med det hidtidige metrobyggeri og

er dermed i praksis politisk urealistisk. Eller som i givet fald vil blokere

for al anden kollektiv investering i hovedstadsområdet. Hertil kommer,

at også udbygningsforslaget primært vil omfatte det centrale

København og dermed ikke have synderlig effekt på

bilpendlingen.

Såfremt det førerløse koncept for

metroen droppes, kan der ske en sammensmeltning af sporvognen og metroen.

Forslagsstillerne tilstræber med disse betragtninger

in mente at påbegynde investeringer, som kan fortrænge

biltrafikken i hele Storkøbenhavn og overføre denne til

kollektiv trafik, cykel og gang.

Økonomisk kræver forslagenes

gennemførelse en samlet årlig investering på op til 2,6

mia. kroner i de første 5 år og herefter 1 mia. kroner

årligt. Der er i beslutningsforslaget ikke præciseret fordelingen

heraf på stat, amt og kommuner.

Denne buket af forslag skal ses som et direkte alternativ

til regeringens motorvejsforlig med de borgerlige partier, hvor der er

disponeret over 5,3 mia. kroner, heraf de 4,4 mia. til en række

vejprojekter.

Med vort udspil sikres, at man får etableret et

kollektivt jernbanenet/letbanenet i Storkøbenhavn og omegn, som kan

styrke miljøvenlige transportformer.

Der kan endvidere henvises til den af

Arbejderbevægelsen Erhvervsråds (AE) udarbejdede

redegørelse om fordelingen af de offentlige trafikinvesteringer i de

senere år på henholdsvis vejområdet og

jernbaneområdet. AE har opgjort, at fordelingen gennem længere

tid har ligget på 1 mia. kr. til jernbanen, for hver gang bilismen har

fået 6 mia. kroner, og AE har anbefalet, at denne fordeling

ændres. Forslaget kan ses som et bud på, hvilke tiltag en

sådan omdisponering kan indeholde inden for de økonomiske

rammer, der er eksisterende på trafikområdet.

Forslagsstillerne anser det for nødvendigt hurtigst

muligt at få vedtaget en række anlægslove, som kan sikre

iværksættelse af de projekter, som ligger velbeskrevne, herunder

letbanen Ishøj-Glostrup-Lyngby. For andre projekter, som f.eks.

forslaget om en ny regionaltogsforbindelse til Køge, skal der

indledningsvis gennemføres en nærmere vurdering af den konkrete

linjeføring.

Forslagets elementer er en nødvendig

forudsætning for succes i den anden fase i udviklingen af den

miljørigtige hovedstad. Det er nødvendigt med indgreb over for

selve biltrafikken, f.eks. i form af bompenge, færre P-pladser og

trafikdæmpende reguleringer.

Kun ved en tostrenget strategi en kombination af

forbedringer af den kollektive trafik og trafikdæmpende tiltag

nås det ultimative mål: et Storkøbenhavn befriet for

bilismens plager i form af møg, støj, pladsmangel og

ulykker.

Målet er den bilfrie by, som vil give

københavnerne og hovedstadens gæster en by, hvis liv er

kendetegnet ved

»levende mennesker « på torve og pladser og ikke kørende dagligstuer af blik

på fire hjul.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Ad 1. Styrkelse af jernbanedriften i HT-området og for pendlere

hertil

Med den såkaldte LOKO-løsning blev der som

led i jernbaneaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten aftalt en

umiddelbar løsning af kapacitetsproblemet vedrørende

Københavns Hovedbanegård og forbindelsen ind gennem

»røret« til Østerport Station.

Imidlertid udestår en endelig og langtidsholdbar

løsning, som alene kan opnås ved at udbygge Nørreport

Station med et 3. perronspor. Som beskrevet i Banestyrelsens rapport

Kapacitetsudvidelse Københavns Hovedbanegård (september 1999)

kan denne løsning gennemføres for omkring 2 mia. kroner.

Denne løsning vil ikke alene sikre et

tilstrækkeligt antal togkanaler mellem Hovedbanegården og

Østerport Station, men vil samtidig betyde en væsentlig

forbedring af selve Nørreport Station med længere og bredere

perroner, et luftigere og lysere stationsrum samt fodgængerpassager og

en brugervenlig omlægning af hele stationens overflade med

omlægning af biltrafikken, så der skabes et sammenhængende

rum mellem stationen og den gamle by på hele Nørrevold.

Der er generelt enighed om, at der skal etableres et

dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød på Nordvestbanen for

at sikre en bedre regionaltogsforbindelse mellem København og

Holbæk/Kalundborg. Projektet bør imidlertid igangsættes

snarest muligt og anslås at ville koste knap 1 mia. kroner.

Sydbanen mellem Ringsted og Vordingborg

vil med en

opgradering og ombygninger af en række stationer få en betydelig

kortere rejsetid som følge af mulighed for højere hastighed.

Denne investering kan gøres for omkring 200 mio. kroner.

Behovet for en bedre togbetjening fra Københavns

sydlige opland er stor. I dag kører S-tog til Køge.

Enhedslisten finder, at Køge på linje med Roskilde og

Helsingør har krav på en egentlig regionaltogsforbindelse til

København.

DSB og senere Banestyrelsen har i flere omgange fremlagt

forslag om en ny jernbaneforbindelse København-Køge-Ringsted

oprindeligt som en højhastighedslinje beregnet til 300 km/t og uden

stop i bl.a. Køge (Den nye Jernbane, DSB 1993), og som endvidere kunne

ses som led i planerne for en Femer Bælt-forbindelse.

I 1998 offentliggjorde Banestyrelsen sit udspil

»Bedre

Baner«. Heri var

angivet 3 alternative løsningsforslag for en forbindelse

København-Køge-Ringsted, herunder den såkaldte

nybygningsløsning, som indebærer en ny linjeføring langs

Køge Bugt-motorvejen og Vestmotorvejen. Med sigte på en maksimal

hastighed, som nu var reduceret til 250 km/t krævedes dog i praksis

stadig en linjeføring, som ville give store gener ved anlæggelse

og dyre løsninger.

Forslaget om en regionalbane indebærer en

linjeføring til en hastighed på 140 km/t, hvilket

indebærer, at en række gener fra det tidligere forslag kan

undgås, og samtidig indebærer det en billiggørelse. For en

ordens skyld skal endvidere fremhæves, at en regionalbane ikke kan

indgå som en del af en kommende Femer Bælt-forbindelse.

En linjeføring kan f.eks. se således ud (se

også bilag 1):

Banen føres forbi Sjælør Station, og

efter Grønttorvet krydses Retortvej med fortsættelse i banegrav

(cut-and-cover) langs Kulbanevej, i tunnel under Vigerslevvej til sydsiden af

Holbæk-motorvejen, hvor den kommer frem efter Hvidovrevej. Motorvejen

reduceres til 4 spor og de to sydlige spor afgives til banen, der

anlægges mellem motorvejen og den støjvold, der løber

parallelt med Hvidovre Hospital frem til Avedøre Havnevej.

Herfra løber banen syd for motorvejen og langs

nordsiden af eksisterende støjvold. Efter Byvej krydser banen

over/under Vestvolden og Motorringvejen frem til Vallensbæk mose, hvor

den føres under motorvejen af visuelle hensyn og fortsætter

langs vestsiden af og klods op ad denne indtil Ølby Lyng, hvor den

møder Roskilde-Køge-banen.

I Banestyrelsens forslag betød den højere

strækningsfart større kurver. Herved opstår der øer

mellem banen og motorvejen, og det var bl.a. disse øer, som

udløste lokale protester i Køge Bugt-området. Et andet

problem var, at der af sikkerhedshensyn ikke må anlægges perroner

i forbindelse med spor, der passeres med 250 km/t.

Regionalforbindelsen kan skabe grundlag for nye stationer

ved:

Hvidovre Hospital

Ishøj stationsvej (Tjørnholm)

Solrød/Greve

Anlægsomkostningerne vil blive noget lavere end

Banestyrelsens forslag, der ifølge BANE's Fagnotat 1, september 1998,

for strækningen København-Kulbanevej-Køge-Ringsted er ca.

9 mia. kroner (inklusiv moms). Det anslås, at de 7 mia. kroner heraf

vedrører strækningen København-Køge (ved

anlæg af forbindelse beregnet til 250 km/t).

Den lavere maksimale hastighed ifølge dette

beslutningsforslag betyder, at der kan spares på

anlægsomkostningerne, bl.a. via krav om mindre robuste skinnelegemer,

færre ekspropriationer, kortere tunnelforløb samt billigere

signalteknologi. Det anslås, at den samlede regionaltogsforbindelse

på ca. 45 km kan etableres for et beløb af

størrelsesordenen 4-5 mia. kroner.

Forbindelsen kan i øvrigt suppleres med en

udbygning af Næstvedbanen til dobbeltspor og med anlæg af ny

station/trinbræt i Køge Syd (Hastrupvej) ca. 3 km fra

Køge Station.

Det foreslås, at der laves et 5-årigt budget

med start fra 2002. Dette betyder en gennemsnitlig investering til denne

projektpakke på ca. 1,5 mia. kroner årligt.

Ad 2. Iværksættelse af sporvognsprojekter i

HT-området

I maj 1999 fremlagde HT og Trafikministeriet det

såkaldte

»Projekt

Basisnet«. Heri

skitsere 3 forskellige muligheder for udvikling af den kollektive trafik i

hovedstadsområdet: En løsning med vægt på

højklasse busser, en løsning med vægt på en

udbygget metro og en løsning med vægt på udbygning med

moderne sporvogne.

De hidtidige erfaringer med metro-projektet tyder

på, at projektomkostninger hertil vil blive langt større end de

9,3 mia. kroner, der anslås hertil i rapporten måske er det

dobbelte beløb mere realistisk. Samtidig må man erkende, at den

foreslåede udbygning af metroen kun vil have meget ringe effekt

på bilpendlingen, da linjeføringen på 17 km alene vil ske

i det indre København. Vi mangler endvidere at få dokumenteret,

om det førerløse koncept overhovedet virker som planlagt.

Busløsningen er billig, men modsvarer ikke nutidens

krav til fremkommelighed, hurtighed, komfort og mulighed for transport af et

stigende antal passagerer. Enhedslisten anser Hovedstadens

Udviklingsråds (HUR) aktuelle planer om et stambusnet-system i egne

busbaner for første fase i en kamp om vejarealerne, hvor dette kan

føre frem til et skift til letbaner. Denne støtte omfatter

alene konceptet, og vi tager kraftigt afstand fra HUR s samtidige

overvejelser om at skære i den samlede busdrift.

Enhedslisten mener, at der skal satses på de moderne

sporvogne, således som man gør i en lang række andre

storbyer i Europa. I rapporten er foreslået en udbygning med 58 km

sporvogne. Udgiften til denne løsning anslået til 7,3 mia.

kroner. Løsningen omfatter følgende linjer:

Ring 3-linje:

Lyngby-Glostrup-Ishøj (idet det kan

overvejes at forlænge denne linje til bl.a. DTU)

Nørrebro-linje

:

City-Nørrebrogade-Frederikssundsvej-Husum-Gladsaxe-Herlev

(Buddinge)

Vesterbro-linje:

City-Vesterbrogade-Roskildevej-Rødovre-Glostrup

Af hensyn til metroen indgik der ikke i det

foreslåede projekt en sporvognsløsning til Amager. Men da

metroen er anlagt, så den går så langt uden om de centrale

bydele på Amager som muligt (sigtet med metroen er som bekendt at

byggemodne et naturareal på Vestamager og betjene en række

villakvarterer langs Østamager), er behovet for en

sporvognsløsning på Amagerbrogade lige så aktuel som

basisnet-rapportens øvrige forslag til sporvognsforbindelser. Derfor

foreslås det suppleret med en:

Amager-linje:

City-Christianshavn

(+Langebro)-Amagerbrogade-St. Magleby-Dragør

Denne supplerende linjeføring anslås til at

koste ca. 2 mia. kroner.

Det anslås hermed, at den samlede pris for

sporvognsudbygningen er af størrelsesordenen 10 mia. kroner, hvilket

med en 10-års investeringshorisont vil koste 1 mia. kroner

årligt.

Ad 3. Øvrige tiltag

Endelig forslås gennemført en række

supplerende projekter.

Det drejer sig om en udvidelse af havnebussen til

hele havneområdet. Der er her tale om et projekt, hvor vi for relativt

få midler kan flytte noget af den kollektive trafik ud på vandet.

Erfaringerne fra de to havnebusser, som blev iværksat via pinsepakkens

trafikpulje er gode og lovende, men skal havnebussen slå rigtigt

igennem, skal der ske en udbygning, så ruten i højere grad

favner boligområder, herunder Islands Brygge, og der skal

indsættes flere daglige afgange.

En udbygning forudsætter dog, at der overvejes en

ændring af bådkonceptet, så det bliver mere brugervenligt i

form af hurtigere passagerflow ved stationerne, samt at bådbussen

får et lavere energiforbrug. Der foreslås afsat en årlig

pulje på 25 mio. kroner hertil.

Gode omstigningsforhold mellem cyklister og kollektive

transportmidler er af stor betydning for samspillet. De nuværende

forhold ved mange stationer er under al kritik og afholder mange fra at

benytte kombinationen kollektiv trafik og cykler. Derfor foreslås

iværksat en opbygning af Bike & Ride-anlæg ved alle

S-togstationer. Disse anlæg er cyklisternes pendant til bilisternes

Ride & Bike, og sigtet er primært, at cyklister får mulighed

for at sætte cyklen meget tæt på perronen og hermed skabe

optimale omstigningsforhold for cyklister ved skift mellem tog og cykel.

Udgiften hertil anslås til 200 mio. kroner.

Endelig forslås oprettet en pulje, der kan yde

tilskud til opbygning af et effektivt cykelnetsystem (pendlerruter)

på kryds og tværs af hovedstaden, ikke mindst i det indre

København. Pendlerruterne bør som udgangspunkt kunne fungere

uberørt af andre transportmidler, men det kan dog også overvejes

at finde gode kombinationer mellem cykling og kollektiv transport. Det

statslige tilskud til cykelnetsystemet foreslås at blive af

størrelsesordenen 200 mio. kroner.

Samlet vil statsudgiften til disse tre supplerende

projekter være af størrelsesordenen 100 mio. kroner årligt

i 5 år.

Skriftlig fremsættelse

Søren Kolstrup

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af den

kollektive trafik i hovedstadsområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 190).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Regionallinjeføring København-Køge

Linjeføring gennem Hvidovre med cut-and-cover langs

Kulbanevej i boret tunnel på strækningen Vigerslevvej til

Hvidovervej og på motorvejssporet frem til Avedøre Havnevej.

Herefter følger regionallinjen Holbækmotorvejen og senere

Motorring 4 og Køge Bugt-motorvejen, indtil denne i Ølby Lyng

krydses af jernbanelinjen mellem Køge og Roskilde.

Regionalforbindelsen følger herfra det eksisterende spor ind i

Køge.

Lignende dokumenter