Forslag til folketingsbeslutning om at bringe rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne til ophør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. marts 2001 af
Frank Dahlgaard (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om at bringe rigsfællesskabet mellem Danmark og
Færøerne til ophør
Folketinget opfordrer regeringen til
at forberede de nødvendige tiltag med henblik på at
bringe rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne til
ophør senest ved udgangen af år 2005,
senest den 15. september 2001 at fremsætte forslag til lov om
ophævelse af rigsfællesskabet mellem Danmark og
Færøerne,
senest den 15. september 2001 at fremsætte forslag til lov om
folkeafstemning til afholdelse i Danmark i 4. kvartal 2001 om ophævelse
af rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne,
at bringe rigsfællesskabet mellem Danmark og
Færøerne til ophør senest ved udgangen af år 2005,
såfremt folkeafstemningen viser et flertal herfor.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for forslaget er de sidste
års begivenheder i forholdet mellem Danmark og Færøerne,
som tydeligt har vist et færøsk ønske om national
selvstændighed.
Det står i dag klart, at det eneste, som får
(nogle) færinger til at tøve med at frigøre sig fra
rigsfællesskabet med Danmark, er de økonomiske tilskud herfra.
Således ønsker et stort flertal af de færøske
folkevalgte politikere løsrivelse fra Danmark, såfremt man kan
fortsætte med at modtage økonomiske tilskud fra den danske
statskasse i op til 15 år efter en beslutning om færøsk
Læs alt
selvstændighed.
Med andre ord: Rigsfællesskabet mellem
Færøerne og Danmark er fra færøsk side i dag alene
baseret på penge.
På samme måde som et ægteskab kun er
godt, hvis det fra begge sider er baseret på varme følelser, er
et rigsfællesskab også kun godt, hvis det er baseret på
andet og mere end penge og økonomi. Et ægteskab baseret på
ikke gengældt kærlighed er både dårligt og uholdbart.
Derfor er det en rigtig beslutning at bringe rigsfællesskabet mellem
Færøerne og Danmark til ophør. Når
Færøerne ikke af rent økonomiske grunde vil bringe
rigsfællesskabet til ophør, må den anden part, Danmark,
træffe beslutningen.
Med stigende irritation har den danske befolkning gennem
de senere år måtte lægge ører til mere eller mindre
direkte beskyldninger fra færøsk side om
»dansk
udbytning«, »dansk overherredømme« osv. Dette virker provokerende på den
danske befolkning og danske politikere, som mindst af alt ønsker at
optræde som kolonimagt i forhold til Færøerne.
Kendsgerningen er, at Danmark ikke udbytter
Færøerne. Tværtimod modtager Færøerne hvert
eneste år et milliardstort beløb i støtte fra Danmark.
Således udgjorde den danske stats udgifter til Færøerne i
2000 1,9 mia. kr. svarende til 43.000 kr. pr. indbygger på
Færøerne.
Kendsgerningen er også, at den danske regering med
et enigt Folketing i ryggen utallige gange inden for de seneste år har
gjort det klart, at Danmark ikke vil fastholde Færøerne i et
rigsfællesskab, såfremt man på Færøerne
ønsker noget andet. Hele tiden har budskabet fra Christiansborg til
Thorshavn været, at beslutningen om Færøernes forbliven i
rigsfællesskabet træffes på Færøerne af
færingerne selv, og at vi i Danmark afventer en færøsk
afgørelse.
Nærværende forslag ændrer denne politik.
De folkevalgte færøske politikere har de seneste måneder
optrådt så provokatorisk over for Danmark, at situationen har
ændret sig fra det pinlige til det uholdbare. Man har således fra
færøsk side udskrevet en folkeafstemning til afholdelse på
Færøerne i slutningen af maj, hvor temaet er færøsk
selvstændighed efter en overgangsperiode på 12 år med store
danske statstilskud. Først da det fra dansk side blev gjort klart, at
Færøerne ikke ensidigt med en folkeafstemning kan bestemme, hvor
længe man efter en beslutning om selvstændighed skal kunne
oppebære danske statstilskud, blev folkeafstemningen aflyst.
Begivenhedsforløbet har imidlertid vist, at et
stort flertal af færøske politikere og et flertal i den
færøske befolkning kun ønsker rigsfællesskabet
med Danmark på grund af pengene.
Nærværende forslag bygger altså
ingenlunde på fjendtlighed over for Færøerne eller den
færøske befolkning. Tværtimod så forslagsstilleren
helst rigsfællesskabet fortsat på baggrund af en gensidig
samhørighedsfølelse. Denne gensidighed er imidlertid ikke til
stede.
Til fordel for nærværende forslag taler
også de historiske erfaringer:
Norge hørte således under Danmark i mere end
400 år frem til 1814. Nordmændene taler stadig om
»firehundredeårs-natten« men ingen kan bestride, at Danmark og Norge
i dag som to ligeværdige, selvstændige lande har et varmt og
hjerteligt forhold.
Tilsvarende har Island hørt under det danske rige.
Islændingene løsrev sig fra Danmark i 1944, mens vi endnu var
besat af tyske tropper. I dag har Danmark og Island imidlertid som to
ligeværdige og selvstændige lande et nært og hjerteligt
forhold til hinanden. Ikke mindst den danske tilbagelevering af de islandske
håndskrifter for 30 år siden spillede i dén forbindelse en
positiv rolle.
Der er al mulig grund til at tro, at historien vil gentage
sig, såfremt rigsfællesskabet mellem Danmark og
Færøernes bringes til ophør og Færøerne
omdannes til en suveræn, selvstændig stat. Da der fra dansk side
er større interesse i at have et godt og hjerteligt forhold
også på officielt plan til Færøerne end til at
fastholde et rigsfællesskab, som fra færøsk side dybest
set ikke ønskes opretholdt, bør Danmark tage initiativ til
opløsning af rigsfællesskabet med Færøerne.
Økonomiske forhold
Nærværende forslag tager ikke stilling til den
økonomiske overgangsperiode i forbindelse med rigsfællesskabets
ophør, men der kan selvsagt ikke blive tale om mere end nogle få
år. Danmark yder jo ikke tilskud til andre selvstændige nationer
bortset fra ulande.
Selv i tilfælde af et øjeblikkeligt bortfald
af de danske tilskud bliver der imidlertid ikke tale om nogen
økonomisk katastrofe for Færøerne.
Økonomiprofessor Martin Paldam fra Århus
Universitet (der har forsket i Færøernes og Grønlands
økonomiske afhængighed af de store tilskud fra Danmark) har
beregnet, at den færøske levestandard umiddelbart vil synke med
ca. 25 pct. ved et øjeblikkeligt bortfald af de danske tilskud.
Færøerne har imidlertid i dag en levestandard, som er mindst
lige så høj som den danske, og den færøske
befolkning hører dermed i dag til de folkeslag med den højeste
levefod i hele verden. Med en 25 pct. reduktion i levestandarden vil
Færøerne stadig høre til blandt de 30-35 rigeste lande i
verden. Eller udtrykt på en anden måde: Uden de danske tilskud
vil den færøske levestandard falde til dét niveau, man i
dag har i Skotland. Det kan ingen med rimelighed betegne som nogen
katastrofe.
Endvidere præciserer professor Martin Paldam, at de
danske tilskud hæmmer væksten af andre erhverv ved kun at
fokusere på fiskerierhvervet. Dette medfører lav vækst i
samfundet og dårlig konkurrenceevne. På længere sigt kan
det altså ligefrem blive en økonomisk fordel for
Færøerne at stå på egne ben.
Formanden for statsministerens rådgivende
Færø-udvalg, professor Arne Larsen, vurderer også, at
Færøerne mageligt kan klare sig uden tilskud, og vicelagmand
på Færøerne Høgni Hoydal fra det republikanske
selvstændighedsparti har erklæret sig enig heri.
Erfaringerne viser, at små lande også meget
små lande sagtens kan klare sig økonomisk godt. Luxembourg med
383.000 indbyggere er således Europas rigeste land. Langt mindre lande
som Monaco og Liechtenstein, begge med 28.000 indbyggere, klarer sig
også både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt
flot. Det samme gør Andorra med sine 48.000 indbyggere. Et
selvstændigt Færøerne med 44.000 indbyggere kan
selvfølgelig også klare sig selv økonomisk og
beskæftigelsesmæssigt.
Den danske stats samlede udgifter til
Færøerne beløb sig sidste år til 1,9 mia. kr.
Dét svarer til godt 20 pct. af Færøernes
bruttonationalprodukt (BNP) og godt 50 pct. af landsstyrets samlede
udgiftsbudget.
Finansministeriet har den 1. maj sidste år foretaget
en opgørelse af den danske stats udgifter vedrørende
Færøerne i kalenderåret 2000. Det fremgår heraf, at
de samlede danske statslige udgifter vedrørende Færøerne
fordeler sig på følgende poster:
Statens bloktilskud til Færøerne
958 mio. kr.
Fiskeriinspektion, redningsopgaver og andre
serviceydelser
324 mio. kr.
Pensioner
119 mio. kr.
Uddannelse af færinger samt uddannelsesstøtte
hertil
113 mio. kr.
Færingers træk på offentlige ydelser i
Danmark*
375 mio. kr.
I alt danske statslige udgifter vedrørende
Færøerne
1.889 mio. kr.
* Disse ydelser omfatter bl.a. dagpenge,
børnefamilieydelse, kontanthjælp og sociale
pensioner.
Juridiske forhold
Nærværende forslag sigter mod at gøre
Færøerne til en selvstændig stat.
Siden 1948 har Færøerne fungeret under
selvstyreloven. Denne lov er traditionelt blevet betragtet som en
»delegationslov« med delegation af beføjelser fra de danske
myndigheder til hjemmestyret. Da selvstyreloven er en almindelig lov,
vedtaget af Folketinget, kan denne ligesom alle andre love frit
tilbagekaldes af Folketinget.
Det var én af Danmarks mest ansete jurister,
professor, dr. jur. et phil., Alf Ross, der skrev selvstyreloven. I et
exposé til Forfatningskommissionen af 1946 skrev han således,
at: »Selvom det ved en gentleman-agreement tilkendegives Færingerne,
at Loven ikke vil blive ændret uden Forstaaelse med Lagtinget, kan
dette naturligvis ikke gælde, dersom Lovens bestemmelser krænkes.
I Tilfælde af Meningsforskel herom maa Rigsmyndighedernes Opfattelse
være afgørende. Saalænge Færøerne
udgør en integrerende del af det danske Rige, maa det uanset
vidtgaaende Imødekommenhed af Ønskerne om lokal Autonomi
klart fastholdes, at »Suveræniteten« ligger, og kun
kan ligge ét Sted: hos Rigsmyndighederne.«
Folketinget kan altså suverænt
udvide (eller indskrænke) selvstyrets beføjelser.
Det er grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., der er aktuel
ved en indskrænkning af det danske rige. Ifølge ordlyden af
bestemmelsen skal en eventuel forøgelse eller indskrænkning af
rigets område ske på regeringens initiativ. Der er altså
tale om et regeringsprærogativ. Med nærværende forslag
pålægger Folketinget regeringen at tage dette initiativ. At
Folketinget kan dette påvirke udøvelsen af et
regeringsprærogativ antages af dr. jur., højesteretsdommer
Henrik Zahle, der i sin
»Dansk forfatningsret « (1995) bd. 1, p.
309 anfører: »Det grundlovshjemlede prærogativ
indebærer, at den personelle kompetence ligger hos regeringen, men
ligesom det ikke har hindret delegationer til andre, kan det heller ikke
ubetinget hindre en materiel regulering fra Folketingets side. Reguleringen
kan efter omstændighederne ske såvel ved lov som ved
folketingsbeslutning.« I fremstillingens bind 2, p. 43
anfører Zahle endvidere: » Folketingsbeslutninger, der pålægger
regeringen at fremsætte lovforslag af nærmere bestemt indhold,
må formentlig bedømmes efter samme synspunkter som
folketingsbeslutninger i almindelighed. Folketingsbeslutningers retlige
betydning ændres altså ikke af det forhold, at beslutningen
angår udøvelse af et regeringsprærogativ.«
Af dette synspunkt følger, at
regeringen kan ifalde ansvar efter ministeransvarlighedsloven, dersom en
sådan folketingsbeslutning ikke efterleves.
Ifølge grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., skal
regeringen indhente Folketingets samtykke til at indskrænke rigets
område. Dette samtykke anmoder regeringen om ved at fremsætte
forslag til lov om ophævelse af rigsfællesskabet mellem Danmark
og Færøerne. Det følger af grundlovens § 19, at en
indskrænkning af rigets område ikke behøver at underkastes
en folkeafstemning. En ophævelse af rigsfællesskabet med
Færøerne er imidlertid en så skelsættende
beslutning, at en folkeafstemning herom i hele Danmark må anses for at
være det eneste politisk rigtige.
Som nævnt ovenfor vil regeringens lovforslag om
ophævelse af rigsfællesskabet være en anmodning om et §
19-samtykke. Ifølge grundlovens § 42, stk. 6, kan et § 19-samtykke,
givet i lovform, ikke underkastes folkeafstemning, medmindre dette er bestemt
ved særlig (anden) lov.
Derfor pålægger nærværende forslag
regeringen i forlængelse af fremsættelsen af lovforslaget
vedrørende ophævelse af rigsfællesskabet at
fremsætte forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning, jf.
grundlovens § 42, stk. 6, om loven om ophævelse af
rigsfællesskabet.
Folketinget afgør sammen med regeringen, hvorvidt
folkeafstemningen kun skal gennemføres i Danmark eller den
også skal gennemføres på Færøerne og
måske også i Grønland.
En ophævelse af rigsfællesskabet kræver
ikke en ændring af grundloven.
Følgende grundlovsbestemmelser vedrører
Færøerne:
§ 1.
Denne grundlov gælder for alle dele
af Danmarks Rige.
Bestemmelsen blev indføjet i grundloven i 1953 med
det sigte at markere Grønlands nye statsretlige stilling, idet
Grønland tidligere ikke var omfattet af grundloven.
Færøerne var allerede på det tidspunkt omfattet af
»Riget« i grundlovens forstand. (Betænkning afgivet
Forfatningskommissionen af 1946 (1953), p. 28 og p. 87).
Grundloven indeholder ingen forudsætning om rigets
udelelighed. Rent faktisk blev et forslag om en sådan bestemmelse
forkastet på Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848-49. En
udskillelse af Færøerne kræver således ikke en
ændring af grundloven, hvilket i øvrigt også kan udledes
af § 19, stk. 1, 2. pkt., forudsætningsvis.
§ 28.
Folketinget udgør een forsamling
bestående af højst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer
vælges på Færøerne og 2 i Grønland.
Denne bestemmelse må efter Færøernes
udtræden af rigsfællesskabet fortolkes i lyset af, at
Færøerne ikke længere er en del af det danske rige.
§ 32
, stk. 5. Der kan ved lov gives
særlige regler om færøske og grønlandske
folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
§ 42
, stk. 8. Nærmere regler om
folkeafstemning, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted
på Færøerne og i Grønland, fastsættes ved
lov.
§ 86.
Valgretsalderen til de kommunale
råd og menighedsrådene er den for valg til folketinget til enhver
tid gældende. For Færøernes og Grønlands
vedkommende fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og
menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.
Fælles for disse tre bestemmelser er, at de bygger
på en forudsætning om, at Færøerne er en del af det
danske rige. De er alle indsat, fordi man i Forfatningskommissionen mente, at
de særlige kulturelle, geografiske og klimatiske forhold, der
gør sig gældende i Grønland og på
Færøerne, fordrer særlige regler. (Betænkning
afgivet af Forfatningskommissionen af 1946 (1953), p. 34-35).
Det er forslagsstillerens opfattelse, at disse
bestemmelser ikke forudsætter en grundlovsændring i
tilfælde af, at Færøerne udtræder af
rigsfællesskabet. Udgår Færøerne af
rigsfællesskabet, vil disse bestemmelser blot stå hen som
»indholdsløse«. Man vil så formentlig slette dem i
forbindelse med en revision af grundloven.
En udskillelse af Færøerne fra
rigsfællesskabet vil altså ikke kræve ændring af
grundloven. Det skal dog påpeges, at Folketingets forretningsorden, der
i fordelingsnøgler m.v. formodentlig forudsætter 179
folketingsmedlemmer, og folketingsvalgslovens § 7, der bestemmer, at der til
Folketinget skal vælges 179 medlemmer, begge skal ændres.
Skriftlig fremsættelse
Frank Dahlgaard
(UP):
Jeg tillader mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at bringe
rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne til
ophør.
(Beslutningsforslag nr. B 158).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en forfatningskommission Retsinformation · 6. oktober 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret Retsinformation · 13. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om en husstandsomdelt informationsavis om kronens afskaffelse til fordel for euroen Retsinformation · 28. marts 2000
- RÅDETS AFGØRELSE af 20. september 2005 om undertegnelse på Fællesskabets vegne af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (2005/790/EF) AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område EU-lovgivning · 20. september 2005
- 03-226.941 - Registreret revisor - krav om bestået kvalifikationseksamen (11. april 2005) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om at holde fast i kronen Retsinformation · 12. maj 2000