Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret

2000/1 BSF 144Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2001 af

Lene Espersen (KF), Else Winther Andersen (V),

Poul Nødgaard (DF), Arne Melchior (CD),

Inge Refshauge (DMF), Mogens Andreasen (UP),

Kim Behnke (UP), Frank Dahlgaard (UP),

Ole Donner (UP), Thorkild B. Fransgaard (UP) og

Kirsten Jacobsen (UP)

Forslag til folketingsbeslutning

om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

fremsætte lovforslag om en revision af folketingsvalgloven, der vil

gøre det muligt for udenlandsdanskere, der ikke er omfattet af den

nuværende lovgivning, at få stemmeret til folketingsvalg og

folkeafstemninger i en vis årrække inden for rammerne af

grundlovens § 29, stk. 1.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker den

nuværende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, revideret, da denne ikke

længere kan betragtes som tidssvarende. Som forholdene er i dag, er det

kun udenlandsdanskere inden for følgende kategorier, som bevarer deres

stemmeret:

er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en

offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller

forening

opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation,

hvoraf Danmark er medlem

er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk

hjælpeorganisation

opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed

opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde

Læs alt

opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytning til riget

ganske kan sidestilles med personerne beskrevet ovenfor, jævnfør

folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6.

Baggrunden for, at denne gruppe af udenlandsdanskere i

henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6 er tildelt stemmeret,

er tilknytning til riget, der kan sidestilles med fast bopæl i

grundlovens forstand.

Der forekommer i dag en stor grad af vilkårlighed og

uensartethed i stemmeretsafgørelserne for personer, der i en periode

ansættes lokalt i udlandet. Denne uensartethed rammer f.eks. personer,

der for at skabe kontakt mellem en dansk virksomhed og en nyopkøbt

virksomhed i udlandet ansættes i den nyopkøbte virksomhed

på en lokal kontrakt i en periode.

Denne gruppe af personer kan enten udstationeres eller

ansættes direkte af den lokale afdeling. Gruppen, der er udstationeret,

kan altid opnå stemmeret, mens gruppen af lokalt ansatte i dag

udsættes for en uensartet sagsbehandling.

Om den enkelte person, der flytter fra en dansk til en

udenlandsk afdeling, ansættes lokalt eller udstationeres, er i dag for

manges vedkommende udelukkende et ansættelsesmæssigt

spørgsmål. Og det er derfor beklageligt, at disse personer ikke

kan sidestilles med personer, der er udstationerede, ligesom det er

beklageligt, at disse personer udsættes for vilkårlige

afgørelser, når spørgsmålet om stemmeret

afgøres.

Forslagsstillerne mener, at dette er udtryk for en

uberettiget forskelsbehandling. Det er i dag blevet stadig mere normalt, at

virksomheder ønsker at give deres medarbejdere kendskab til

udenlandske aktionærers eller datterselskabers arbejdsmetoder, ligesom

det i fremtiden vil blive stadig nemmere og mere normalt i en

årrække at tage arbejde i udlandet for at dygtiggøre sig.

Fra forslagsstillernes side betragtes det som vigtigt, at

det danske samfund tilgodeser en sådan udvikling. Derfor bør den

danske lovgivning så vidt muligt undgå at komplicere en

sådan proces.

Personer bør ikke unødigt udelukkes fra den

demokratiske proces som en konsekvens af arbejde i udlandet. Det skal derfor

efter forslagsstillernes mening ikke som i dag være

ansættelsesforholdene, men i stedet den reelle tilknytning til Danmark,

der er afgørende for, om personer opnår stemmeret.

Intentionen med forslaget er, så vidt det er muligt

inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, at give alle personer, der

for en periode arbejder i udlandet, men som har tænkt sig at vende

tilbage til Danmark, mulighed for at opretholde stemmeretten i den periode,

vedkommende måtte opholde sig i udlandet. På den måde

undgås unødige bureaukratiske komplikationer i forbindelse med

ansøgningen om opretholdelse af stemmeret.

Midlertidigt ophold i udlandet er i dag ifølge

valgretsnævnets praksis 12 år. Det forudsættes derfor, at

den 12-årige ramme fortsat kan betragtes som værende i

overensstemmelse med grundlovens § 29, stk. 1. Konkret foreslås derfor

en ændring af folketingsvalgloven således, at alle danskere, der

ikke decideret emigrerer, kan opretholde stemmeretten til det danske

Folketing og til danske folkeafstemninger i en 12-årig periode.

Herefter foreslås det, ligeledes så vidt det

er muligt inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, at personer ved

skriftlig henvendelse til valgretsnævnet kan søge om

forlængelse af stemmeretsperioden. En sådan forlængelse

skal kunne opnås af alle personer, der kan dokumentere en fast

tilknytning til riget svarende til fast bopæl i grundlovens forstand

samt kan sandsynliggøre, at de inden for en afgrænset

årrække planlægger på ny at bosætte sig

permanent i riget.

Arbejdet med at fastslå, hvilke personer der er

berettiget til fortsat stemmeret, skal foretages af valgretsnævnet.

Skriftlig fremsættelse

Lene Espersen

(KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af

udenlandsdanskeres valgret.

(Beslutningsforslag nr. B 144).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter