Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af neonatal hørescreening af alle børn

2000/1 BSF 143Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2001 af

Yvonne Herløv Andersen (CD), Peter Duetoft (CD),

Annie Lunde Hansen (CD) og

Mimi Jakobsen (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af neonatal hørescreening af

alle børn

Med henblik på en forbedret forebyggelse af

hørehandicap opfordrer Folketinget regeringen til inden udgangen af

2001 at samarbejde med amterne om at skabe det nødvendige grundlag for

indførelse af en hørescreening af alle nyfødte

børn inden 3-måneders-alderen.

Screeningen organiseres af amterne i overensstemmelse med

det enkelte amts muligheder og strukturelle forhold.

Bemærkninger til forslaget

Formål og baggrund

Formålet med forslaget er gennem udnyttelse af den

eksisterende moderne teknologi at få den tidligst mulige

diagnosticering af medfødt eller tidligt erhvervet1) behandlingskrævende og permanent

høretab (PMHT), så behandling af børnene kan indledes

før 6-måneders-alderen. Derved opnås mærkbart bedre

muligheder for at forebygge hørehandicap hos børn.

Børn med høretab har stor risiko for

fejludvikling af sprog, tale, begrebsverden og social tilpasning. De

første levemåneder udgør en såkaldt » kritisk periode«. Undersøgelser af sprog og

taleudvikling hos hørehæmmede børn har vist, at hvis

barnet opspores og behandles før 6-måneders-alderen, er

mulighederne for at undgå fejludvikling betydelig bedre, end hvis

behandlingen først påbegyndes senere.

I det moderne kommunikationssamfund er mennesket

Læs alt

afhængigt af sine evner til at kunne kommunikere ved hjælp af

hørelse, stemme, tale og sprog. Som en konsekvens heraf blev det i

1993 efter en konsensuskonference i USA anbefalet at hørescreene alle

børn i nyfødthedsperioden, dvs. inden 3-måneders-alderen,

således at eventuel behandling er iværksat senest ved

6-måneders-alderen. Denne anbefaling har haft stor betydning ikke alene

i USA, hvor screening i denne aldersgruppe er lovbefalet i mere end 30

stater. Universel neonatal hørescreening foretages også i

Østrig, Belgien, Holland og Luxembourg og er desuden under

forberedelse i England. Sidste år besluttede WHO at anbefale denne form

for screening.

For øjeblikket opdages PMHT alt for sent. Danske

børn er omkring 2 år gamle, før lægerne opdager, at

de ikke kan høre. Den screeningstest, Boeltesten, der

gennemføres rutinemæssigt af sundhedsplejerskerne på

børn i 7-8-måneders-alderen, er for hørelsen hverken

tilstrækkelig følsom eller specifik. Det betyder, at der

både kommer mange falsk negative og falsk positive svar2) . Endelig finder testen sted for sent.

Behandling med høreapparat bør begynde, inden barnet er 6

måneder.

I Københavns Amt har man tidligere

gennemført et femårigt forsøg med screening af

nyfødte for høretab. Forsøget omfattede imidlertid kun

18-20 pct. af en fødselsårgang, og dækningsgraden af

neonatalscreening bør omfatte 90 pct. af alle nyfødte.

Alligevel har Københavns Amt opnået en bedre opsporing af

børn med høretab i begyndelsen af 1990´erne end den, som f.eks.

H:S-området har kunnet præstere.

På landsplan er forekomsten af

behandlingskrævende PMHT omkring 1,5 ud af 1000 nyfødte,

svarende til ca. 100 børn årligt. I forvejen screenes der

for andre sygdomme, der er mindre hyppige end medfødt

hørenedsættelse, f.eks. medfødt myxødem og

phenylketonuri. Antallet af børn er imidlertid ikke et

afgørende kriterium for indførelse af en screening. Det er

derimod blandt andet spørgsmålet, om der tale om et

væsentligt sundhedsproblem3) . For

medfødt høretab gælder, at det er et alvorligt livslangt

sundhedsproblem.

Mulig organisering af universel neonatal hørescreening

Det mest hensigtsmæssige ville være at screene

de nyfødte børn dér, hvor de er tilgængelige, dvs.

på sygehusenes barselsafdelinger. Men i dag udskrives mødrene

allerede 1-2 dage efter fødselen, og resultatet af screening i 1.-2.

levedøgn giver mange falsk positive. Derfor kan det være

nødvendigt at finde frem til en anden organisering, f.eks. ved, at

hvert amt ud fra egne forhold og muligheder selv finder frem til, hvordan

screeningen organiseres bedst og billigst.

En måde er at lade hørescreening foregå

i tæt samarbejde med sundhedsplejersken i den nyfødtes hjem.

Sundhedsplejersken kan tilbyde og forberede forældrene på en

hørescreening, som forældrene skal give deres samtykke til. Med

specialoplæring i måling med bærbart udstyr kan en

specialgruppe blandt sundhedsplejerskerne også foretage screeningen. En

anden måde er at screene for hørelsen på den

børneafdeling, hvor barnet kommer til blodprøve med henblik

på screening for phenylketonuri. Hvis strukturen i et amt egner sig til

det, kan man endvidere forestille sig en screeningsenhed i tilknytning til en

audiologisk afdeling. Fordelene ved en sådan centralisering er dels, at

det er billigere og dels, at det vil kunne føre til diagnostisk

undersøgelse af nyfødte i den audiologiske afdeling umiddelbart

i tilslutning til, at der opstår mistanke om

hørenedsættelse på baggrund af screeningsresultatet.

Metoder og etiske overvejelser

Mange års udvikling og medicinsk teknologivurdering

har ført frem til anvendelse af to metoder, der i øjeblikket

anses for de bedste. Metoderne bruges alene eller i kombination.

Undersøgelsen foregår bedst, når barnet er sovende, og

begge metoder er uden ubehag for barnet.

Det har været diskuteret, om det er uetisk at

foretage en hørescreening i nyfødthedsperioden, hvor

mor-barn-forholdet helst skal udvikles i ro og ikke forstyrres af eventuelle

oplysninger om høretab. Spørgeskemaundersøgelser

både i England og Sverige4) har

dog vist, at næsten alle forældre er positive over for en

hørescreening. Forældre til hørehæmmede børn

har desuden oplyst, at de gerne ville have haft en diagnose på et

tidligere tidspunkt, end tilfældet havde været.

Økonomiske overvejelser

I Københavns Amt, hvor man som nævnt har

gennemført et femårigt forsøg med screening af

nyfødte for høretab, tyder erfaringerne på, at

screeningen på længere sigt vil kunne svare sig økonomisk.

Dengang var udgiften pr. screening 150 kr. I dag skønnes den at

være omkring 200 kr. Det vil sige, at en universel neonatal

hørescreening i alt skønsmæssigt vil koste ca. 12 mio.

kr.

Samtidig kan der opnås en besparelse på

Boeltesten til fordel for den universelle neonatale hørescreening.

Boeltesten opfylder stort set ingen af de krav, Sundhedsstyrelsen i dag

stiller for at iværksætte et screeningsprogram.

Skriftlig fremsættelse

Yvonne Herløv Andersen

(CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse

af neonatal hørescreening af alle børn.

(Beslutningsforslag nr. B 143).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Officielle noter

1) Dvs. inden for neonatalperioden eller

nyfødthedsperioden

2) Jf. MPH-afhandling af Karen Marie

Olsen »Boeltestens validitet i relation til tidligt/medfødt

høretab«, Aarhus Universitet 1999

3) Jf. WHO´s kriterier

4) A. Parving:

Neonatal Hørescreening i H:S - en medicinsk teknologivurdering,

1998

Lignende dokumenter