Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af neonatal hørescreening af alle børn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2001 af
Yvonne Herløv Andersen (CD), Peter Duetoft (CD),
Annie Lunde Hansen (CD) og
Mimi Jakobsen (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af neonatal hørescreening af
alle børn
Med henblik på en forbedret forebyggelse af
hørehandicap opfordrer Folketinget regeringen til inden udgangen af
2001 at samarbejde med amterne om at skabe det nødvendige grundlag for
indførelse af en hørescreening af alle nyfødte
børn inden 3-måneders-alderen.
Screeningen organiseres af amterne i overensstemmelse med
det enkelte amts muligheder og strukturelle forhold.
Bemærkninger til forslaget
Formål og baggrund
Formålet med forslaget er gennem udnyttelse af den
eksisterende moderne teknologi at få den tidligst mulige
diagnosticering af medfødt eller tidligt erhvervet1) behandlingskrævende og permanent
høretab (PMHT), så behandling af børnene kan indledes
før 6-måneders-alderen. Derved opnås mærkbart bedre
muligheder for at forebygge hørehandicap hos børn.
Børn med høretab har stor risiko for
fejludvikling af sprog, tale, begrebsverden og social tilpasning. De
første levemåneder udgør en såkaldt » kritisk periode«. Undersøgelser af sprog og
taleudvikling hos hørehæmmede børn har vist, at hvis
barnet opspores og behandles før 6-måneders-alderen, er
mulighederne for at undgå fejludvikling betydelig bedre, end hvis
behandlingen først påbegyndes senere.
I det moderne kommunikationssamfund er mennesket
Læs alt
afhængigt af sine evner til at kunne kommunikere ved hjælp af
hørelse, stemme, tale og sprog. Som en konsekvens heraf blev det i
1993 efter en konsensuskonference i USA anbefalet at hørescreene alle
børn i nyfødthedsperioden, dvs. inden 3-måneders-alderen,
således at eventuel behandling er iværksat senest ved
6-måneders-alderen. Denne anbefaling har haft stor betydning ikke alene
i USA, hvor screening i denne aldersgruppe er lovbefalet i mere end 30
stater. Universel neonatal hørescreening foretages også i
Østrig, Belgien, Holland og Luxembourg og er desuden under
forberedelse i England. Sidste år besluttede WHO at anbefale denne form
for screening.
For øjeblikket opdages PMHT alt for sent. Danske
børn er omkring 2 år gamle, før lægerne opdager, at
de ikke kan høre. Den screeningstest, Boeltesten, der
gennemføres rutinemæssigt af sundhedsplejerskerne på
børn i 7-8-måneders-alderen, er for hørelsen hverken
tilstrækkelig følsom eller specifik. Det betyder, at der
både kommer mange falsk negative og falsk positive svar2) . Endelig finder testen sted for sent.
Behandling med høreapparat bør begynde, inden barnet er 6
måneder.
I Københavns Amt har man tidligere
gennemført et femårigt forsøg med screening af
nyfødte for høretab. Forsøget omfattede imidlertid kun
18-20 pct. af en fødselsårgang, og dækningsgraden af
neonatalscreening bør omfatte 90 pct. af alle nyfødte.
Alligevel har Københavns Amt opnået en bedre opsporing af
børn med høretab i begyndelsen af 1990´erne end den, som f.eks.
H:S-området har kunnet præstere.
På landsplan er forekomsten af
behandlingskrævende PMHT omkring 1,5 ud af 1000 nyfødte,
svarende til ca. 100 børn årligt. I forvejen screenes der
for andre sygdomme, der er mindre hyppige end medfødt
hørenedsættelse, f.eks. medfødt myxødem og
phenylketonuri. Antallet af børn er imidlertid ikke et
afgørende kriterium for indførelse af en screening. Det er
derimod blandt andet spørgsmålet, om der tale om et
væsentligt sundhedsproblem3) . For
medfødt høretab gælder, at det er et alvorligt livslangt
sundhedsproblem.
Mulig organisering af universel neonatal hørescreening
Det mest hensigtsmæssige ville være at screene
de nyfødte børn dér, hvor de er tilgængelige, dvs.
på sygehusenes barselsafdelinger. Men i dag udskrives mødrene
allerede 1-2 dage efter fødselen, og resultatet af screening i 1.-2.
levedøgn giver mange falsk positive. Derfor kan det være
nødvendigt at finde frem til en anden organisering, f.eks. ved, at
hvert amt ud fra egne forhold og muligheder selv finder frem til, hvordan
screeningen organiseres bedst og billigst.
En måde er at lade hørescreening foregå
i tæt samarbejde med sundhedsplejersken i den nyfødtes hjem.
Sundhedsplejersken kan tilbyde og forberede forældrene på en
hørescreening, som forældrene skal give deres samtykke til. Med
specialoplæring i måling med bærbart udstyr kan en
specialgruppe blandt sundhedsplejerskerne også foretage screeningen. En
anden måde er at screene for hørelsen på den
børneafdeling, hvor barnet kommer til blodprøve med henblik
på screening for phenylketonuri. Hvis strukturen i et amt egner sig til
det, kan man endvidere forestille sig en screeningsenhed i tilknytning til en
audiologisk afdeling. Fordelene ved en sådan centralisering er dels, at
det er billigere og dels, at det vil kunne føre til diagnostisk
undersøgelse af nyfødte i den audiologiske afdeling umiddelbart
i tilslutning til, at der opstår mistanke om
hørenedsættelse på baggrund af screeningsresultatet.
Metoder og etiske overvejelser
Mange års udvikling og medicinsk teknologivurdering
har ført frem til anvendelse af to metoder, der i øjeblikket
anses for de bedste. Metoderne bruges alene eller i kombination.
Undersøgelsen foregår bedst, når barnet er sovende, og
begge metoder er uden ubehag for barnet.
Det har været diskuteret, om det er uetisk at
foretage en hørescreening i nyfødthedsperioden, hvor
mor-barn-forholdet helst skal udvikles i ro og ikke forstyrres af eventuelle
oplysninger om høretab. Spørgeskemaundersøgelser
både i England og Sverige4) har
dog vist, at næsten alle forældre er positive over for en
hørescreening. Forældre til hørehæmmede børn
har desuden oplyst, at de gerne ville have haft en diagnose på et
tidligere tidspunkt, end tilfældet havde været.
Økonomiske overvejelser
I Københavns Amt, hvor man som nævnt har
gennemført et femårigt forsøg med screening af
nyfødte for høretab, tyder erfaringerne på, at
screeningen på længere sigt vil kunne svare sig økonomisk.
Dengang var udgiften pr. screening 150 kr. I dag skønnes den at
være omkring 200 kr. Det vil sige, at en universel neonatal
hørescreening i alt skønsmæssigt vil koste ca. 12 mio.
kr.
Samtidig kan der opnås en besparelse på
Boeltesten til fordel for den universelle neonatale hørescreening.
Boeltesten opfylder stort set ingen af de krav, Sundhedsstyrelsen i dag
stiller for at iværksætte et screeningsprogram.
Skriftlig fremsættelse
Yvonne Herløv Andersen
(CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af neonatal hørescreening af alle børn.
(Beslutningsforslag nr. B 143).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Officielle noter
1) Dvs. inden for neonatalperioden eller
nyfødthedsperioden
2) Jf. MPH-afhandling af Karen Marie
Olsen »Boeltestens validitet i relation til tidligt/medfødt
høretab«, Aarhus Universitet 1999
3) Jf. WHO´s kriterier
4) A. Parving:
Neonatal Hørescreening i H:S - en medicinsk teknologivurdering,
1998
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et retskrav på hjemmehjælp m.v. Retsinformation · 21. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et Center for Folkesundhed Retsinformation · 12. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et genterapiråd Retsinformation · 26. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af amtsældreråd Retsinformation · 11. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft Retsinformation · 5. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ensartede regler for røgfri miljøer inden for stat, amtskommuner og kommuner samt Hovedstadens Sygehusfællesskab Retsinformation · 25. marts 1999