Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ensartede regler for røgfri miljøer inden for stat, amtskommuner og kommuner samt Hovedstadens Sygehusfællesskab

1998/1 BSF 107Beslutningsforslag som fremsatFolketinget25. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 25. marts 1999 af

Yvonne Herløv Andersen (CD),

Sonja Albrink (CD), Annie Lunde Hansen (CD),

Helle Degn (S), Jens Vibjerg (V),

Jørgen Winther (V), Frank Dahlgaard (KF),

Kim Behnke (FP), Flemming Kofod-Svendsen (KRF),

Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ensartede regler for røgfri miljøer inden

for stat, amtskommuner og kommuner samt Hovedstadens

Sygehusfællesskab

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

fremsætte lovforslag om ændring af lov om røgfri

miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

Med udgangspunkt i de regler, der gælder for staten,

foreslås det, at der skabes et ensartet regelsæt for

institutioner og transportmidler i såvel stat, amter som kommuner samt

inden for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Dernæst foreslås det, at tobaksrygning fra

år 2001 ikke skal være tilladt på sygehuse, i dag- og

døgninstitutioner samt i folkeskolen og inden for

ungdomsuddannelserne.

Bemærkninger til forslaget

I bemærkningerne til forslag til lov om

røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og

lignende (L 113, folketingsåret 1994-95) blev det fastslået, at

den daværende regering ikke fandt det påkrævet, at der fra

centralt hold ved lov blev fastsat bestemmelser for den enkelte amtskommune

eller kommune. For det kommunale område blev der dengang alene

Læs alt

lovfæstet en forpligtelse til at tage spørgsmålet op og

til at træffe en beslutning herom.

Kommuner og amtskommuner har da også i stor

udstrækning fastsat bestemmelser om røgfri miljøer inden

for deres ansvarsområde. Men det er sket vilkårligt, og

bestemmelserne er vidt forskellige. En række undersøgelser fra

1997 viser endvidere, at de fastsatte regler ikke bliver efterlevet.

Dernæst er den foreliggende viden om de skadelige

virkninger af tobaksrygning særdeles omfattende og veldokumenteret. Det

samme gælder kendskabet til de positive effekter af rygeophør.

Der findes i dag ingen kendte sygdomsfremkaldende forhold, hvor det

realistiske forebyggelsespotentiale er større end netop ved

rygeophør.

Endelig viser de nyeste undersøgelser, at

danskernes middellevetid er stagnerende. Se figur 1. Danmark ligger i bunden

af OECD-landenes liste, og globalt ligger Danmark på en 30. plads,

overhalet af nogle bedrestillede ulande. Forklaringen er helt entydigt, at en

alt for stor gruppe danskere dør alt for tidligt af sygdomme, der i

væsentligt omfang er fremkaldt af tobaksrygning. Ifølge

Tobaksskaderådets årsberetning 1997 koster rygning 12.000

danskere livet hvert år.

Ovennævnte forhold understøtter efter

forslagsstillernes opfattelse helt klart, at der bør sættes ind

for at bryde danskernes rygemønster, herunder med ensartede og mere

restriktive retningslinjer i lovgivningen.

Ifølge en redegørelse, offentliggjort i

Ugeskrift for Læger den 16. november 1998, af cand. stat. Knud Juel,

Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, vil 400.000 børn og unge i

Danmark, som nu er under 20 år, med det nuværende

rygemønster blive regelmæssige rygere. Af dem vil alt andet lige

omkring 100.000 dø af tobaksfremkaldte sygdomme før

70-års-alderen og miste 20-25 leveår sammenlignet med en

aldrig-ryger. Andre 100.000 vil dø af tobakkens skadevirkninger efter

det fyldte 70. år.

Det er derfor i høj grad relevant at sætte

ind med forebyggende foranstaltninger; oplysning alene gør det ikke.

Det er nødvendigt at følge oplysningen op med handling, blandt

andet gennem bedre sikring af røgfri miljøer, idet man ved, at

unge ikkerygere, der færdes i røgfri miljøer langt oftere

forbliver ikkerygere end dem, der omgås rygere. En undersøgelse

blandt elever i 9. klasse fra 1988 viser, at der næsten er 20 gange

større chance for at begynde at ryge, hvis ens nærmeste

især kammerater også ryger. Se figur 2.

Rygning bør derfor fremover ikke være tilladt

på de steder inden for det offentlige, hvor børn og unge

færdes i hverdagen, dvs. i daginstitutioner m.v. og i

uddannelsesinstitutioner, hvis elever/studerende er børn og ganske

unge. Det gælder navnlig folkeskolerne og institutioner inden for

ungdomsuddannelserne.

Endvidere bør vore hospitaler være

røgfri. Det er det dårligst tænkelige signal over for

både patienter og pårørende, at der ryges på de

steder, hvor netop rygernes livstruende sygdomme bliver behandlet.

Efter forslagsstillernes opfattelse består der

således et fælles ansvar for signaleffekten i visse

miljøer på trods af de ønsker, man i øvrigt har om

at respektere den enkelte borgers frie ret til selv at bestemme og

vælge. For at give en passende overgangs- eller forberedelsesperiode

foreslås det, at ændringerne først træder i kraft

år 2001.

Skriftlig fremsættelse

Yvonne Herløv Andersen

(CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ensartede regler

for røgfri miljøer inden for stat, amtskommuner og kommuner

samt Hovedstadens Sygehusfællesskab.

(Beslutningsforslag nr. B 107).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Fig. 1

Middellevetiden i Danmark og fem andre lande, 1971 - 96

Kilde: OECD Health Data, 1998, som optrykt i Danskernes

dødelighed i 1990´erne, 1. delrapport fra Middellevetidsudvalget,

1998.

Fig. 2

Rygeprocenter blandt elever i 9. klasse:

Ingen, der ryger derhjemme

To eller flere, der ryger hjemme

Bedste ven/veninde ryger ikke

4%

14%

Bedste ven/veninde ryger

56%

76%

Usorteret ryger 16-18% af eleverne i disse klasser

Fra en dansk undersøgelse af Bjørn Holstein blandt elever i

9. klasse, 1988.

Lignende dokumenter