Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 5. april 2000 af
Susanne Clemensen (CD), Sonja Albrink (CD),
Yvonne Herløv Andersen (CD),
Peter Duetoft (CD), Annie Lunde Hansen (CD),
Mimi Jakobsen (CD), Ebbe Kalnæs (CD) og
Arne Melchior (CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af et greencard i Danmark for at
forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk
arbejdskraft
Folketinget opfordrer regeringen til at indføre et
såkaldt greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders adgang
til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
Formålet med indførelsen af et greencard i
Danmark er, at der skal være enklere regler for ansættelse af
højt uddannet arbejdskraft fra lande uden for EU og EØS.
Greencard-ordningen skal indføres efter
følgende retningslinjer:
Krav for udstedelse af opholdstilladelse:
Lønnen og ansættelsesvilkårene må ikke
være konkurrenceforvridende.
Medarbejderen skal kunne forsørge sig selv og sin familie.
Ophører arbejdsforholdet, ophører opholds- og
arbejdstilladelsen.
Forbedringer af ansøgerens vilkår:
Arbejdsmarkedsråd og fagforeninger skal ikke høres.
Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 dage.
Opholdstilladelser skal kunne gives for tre år ad
gangen.
Bemærkninger til forslaget
Læs alt
Både Det Danske Handelskammer og Dansk
Industri har advaret om, at Danmark er ved at sakke bagud inden for
IT-teknologien, fordi der er mangel på uddannet arbejdskraft.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer i
Arbejdsmarkedsredegørelsen for 4. kvartal 1999, at Danmark vil mangle
42.500 IT-folk år 2003. Men det er ikke kun IT-folk, der er mangel
på.
Kvalificeret arbejdskraft er blevet en stor mangelvare i
danske virksomheder, og situationen bliver forværret i takt med, at
årgangene bliver mindre.
FN vurderer, at EU-landene tilsammen behøver en
indvandring på 14 mio. mennesker i de kommende år for blot at
bibeholde velfærdsniveauet, fordi der ikke bliver født
tilstrækkelig mange nye borgere i EU. Men reglerne for at ansætte
medarbejdere i Danmark fra lande uden for EU og EØS er for stive og
restriktive og bør ændres.
CD foreslår en greencard-ordning i stil med den, Det
Danske Handelskammer tidligere er fremkommet med, så udenlandsk
arbejdskraft kan få opholdstilladelse, hvis blot nogle enkle regler er
opfyldt, men at opholdstilladelsen bortfalder, så snart medarbejderen
ikke har et job længere.
Model for greencard-ordning i Danmark
Der bør indføres en greencard-ordning for
udenlandsk arbejdskraft målrettet mod højtuddannede eller
ledende medarbejdere. Formålet er at forenkle den nuværende
procedure for godkendelse af arbejds- og opholdstilladelse og på den
måde øge danske virksomheders muligheder for at ansætte
højt kvalificerede udenlandske medarbejdere.
Anmodning om arbejds- og opholdstilladelse bør
imødekommes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1. Krav for udstedelse af et greencard:
Lønnen og ansættelsesvilkårene må ikke
være konkurrenceforvridende.
Medarbejderen skal kunne forsørge sig selv og sin familie.
Ophører arbejdsforholdet, ophører opholds- og
arbejdstilladelsen.
Desuden skal myndighedernes sagsbehandling forenkles, og
det skal gøres lettere at få arbejds- og opholdstilladelse.
2. Forbedringer af ansøgerens vilkår:
Arbejdsmarkedsråd og fagforeninger skal ikke høres.
Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 dage.
Opholdstilladelser skal kunne gives for tre år ad
gangen.
Ad 1
Der skal udstedes et greencard til ansøgeren, hvis
de tre krav er opfyldt. På den måde er virksomhederne på
forhånd klar over, om det er realistisk for en kommende medarbejder at
få opholds- og arbejdstilladelse. Det vil desuden være muligt for
et eksternt bureau at formidle udenlandsk arbejdskraft, hvis reglerne er
enkle og klare.
Greencard-ordningen skal bruges til at tiltrække
højtkvalificerede medarbejdere fra lande uden for EU og EØS,
men ordningen må ikke misbruges til at bruge importeret arbejdskraft
til at gå uden om de danske overenskomster. Derfor skal den aftalte
løn ikke afvige betydeligt fra den løn, en dansk medarbejder
ville oppebære i en tilsvarende stilling.
Indførelsen af et greencard handler om at give
virksomhederne bedre mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft,
uden at det skal koste samfundet penge. Derfor er det et krav for udstedelse
af et greencard, at medarbejderen kan forsørge sig selv og sin
familie, så længe opholdstilladelsen gælder.
Greencard-ordningen kan ikke bruges til at opnå
opholdstilladelse af humanitære eller andre årsager. Derfor
ophører opholdstilladelsen, når der ikke er et job
længere. Dette krav skal medarbejderen naturligvis være klar over
fra begyndelsen af ansættelsen. Medarbejderen kan beholde sit
greencard, så længe der er et arbejdsforhold i landet, og et
greencard er derfor ikke afhængigt af en bestemt arbejdsgiver, men
afhængigt af, at den pågældende person har en
ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver i Danmark.
Ad 2
De eksisterende regler er forbundet med en bureaukratisk
fremgangsmåde, som forsinker processen for de virksomheder, som her og
nu har et behov. Det er krævende for virksomheden at finde frem til den
rette medarbejder i udlandet, og kan virksomheden ikke med en vis sikkerhed
stille en opholds- og arbejdstilladelse i udsigt, bliver det svært for
virksomheden at tiltrække den kommende medarbejder.
Hvor opholdstilladelser i dag skal godkendes af lokale
arbejdsmarkedsråd eller relevante fagforeninger, skal et greencard
kunne udstedes, når blot de tre ovenstående krav er opfyldt. Der
skal altså ikke tages hensyn til, om fagforeningerne vurderer, at det
er muligt at ansætte en dansk statsborger i stedet. Det krav er nemlig
alt for upræcist og gør det usikkert at bedømme, om det
er realistisk at ansøge myndighederne om ansættelse af en
udenlandsk medarbejder. Og når en virksomhed vælger at
ansætte en udenlandsk medarbejder, er der så mange barrierer,
virksomheden skal igennem, at virksomheden ikke havde gjort det, hvis man
kunne få en dansk medarbejder med samme kvalifikationer.
Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om
opholdstilladelse bør have højeste prioritet og være
ganske kort. I dag tager en sag omkring 2 måneder, men der er
også erfaringer for, at en sag kan tage 4 måneder, og mange
forskellige instanser bliver indblandet i processen. Ansøgningen om
opholdstilladelse, som virksomheden sender til ambassaden, videresendes til
Udlændingestyrelsen, der så sender sagen til høring i
blandt andet relevante fagforeninger. Hvis reglerne bliver forenklet som
foreslået, vil færre instanser blive involveret, og med bedre
arbejdsgange og enklere krav bør det være muligt, at der kan
udstedes en garanti for, at sagsbehandlingen højst tager 30 dage.
I dag skal opholdstilladelser til specialister revurderes
hvert år. For at forenkle reglerne og processen samt finde tid til at
behandle nye ansøgere hurtigere bør revurdering kun ske hvert
tredje år. Opholdstilladelsen skal således gives for tre år
ad gangen. Virksomhederne skal have pligt til at rapportere til
myndighederne, hvis ansættelsesforholdet ændres eller
ophører. Hvert tredje år skal arbejds- og opholdstilladelsen
kunne forlænges, hvis der fortsat er et arbejdsforhold.
De nuværende regler
Nedenfor beskrives alene reglerne for
tredjelandsstatsborgere, idet det formodes, at borgere fra EU- og
EØS-landene opnår arbejdstilladelse uden de store problemer.
Danmark har siden 1973 generelt haft indvandringsstop.
Opholds- og arbejdstilladelse gives alene til udlændinge, der besidder
særlige kvalifikationer, og hvis væsentlige hensyn
til beskæftigelse eller dansk erhvervsliv taler for at
imødekomme ansøgningen.
Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for
højtuddannede medarbejdere følger af udlændingeloven samt
cirkulære nr. 64 af 17. marts 1998 om de regionale
arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om
arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i
et EF-land.
Opholds- og arbejdstilladelse som specialist m.v. gives
højst for et år ad gangen. Tilladelsen kan forlænges,
såfremt betingelserne fortsat er opfyldt. Ansøgeren må kun
arbejde på det sted, der er anført i tilladelsen.
IT-brancheforeningen har oplyst, at medarbejdere ofte først får
besked en måned før, opholds- og arbejdstilladelsen
ophører.
Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse skal
indgives til en dansk ambassade eller et dansk konsulat i ansøgerens
hjemland. Ansøgningen kan undtagelsesvis indgives her i landet.
Ansøgningen skal være vedlagt en
ansættelseskontrakt, der skal indeholde stillingsbetegnelse og
vilkår for ansættelsesforholdet, dvs. oplysninger om løn,
arbejdstid og arbejdets indhold.
Ansøgningen sendes fra ambassaden til
Udlændingestyrelsen. I forbindelse med sagsbehandlingen foretager
Udlændingestyrelsen en høring af arbejdsmarkedsrådene,
hvis ansøgningen vedrører det
»almindelige arbejdsmarked«, men
vedrører ansøgningen ikke det almindelige arbejdsmarked,
hører Udlændingestyrelsen ofte vedkommende fagforening, f.eks.
PROSA eller ingeniørernes fagforening (IT-folk og
ingeniører).
Uden for det almindelige arbejdsmarked falder blandt
andet:
Overordnede funktionærer, dvs. direktører og ledende
teknisk/administrativt personale.
Professorer, sproglærere og videnskabelige medarbejdere ved
universiteter og højere læreanstalter.
Den vejledende sagsbehandlingstid er 2 måneder.
Ved henvendelse til fagforeningerne og
arbejdsmarkedsrådene anvender Udlændingestyrelsen ofte en
standardformulering, der lyder som følger (citat):
Er der generelt set tilgængelig arbejdskraft, som på
kvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet?
Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at opholds- og
arbejdstilladelse kan anbefales?
Er de væsentligste løn- og ansættelsesforhold
efter danske forhold sædvanlige?
Opholds- og arbejdstilladelse gives alene til
udlændinge, der besidder særlige kvalifikationer, og
hvis væsentlige hensyn til beskæftigelse eller dansk
erhvervsliv taler for at imødekomme ansøgningen. Den
pågældende må ikke ansættes på
konkurrenceforvridende vilkår.
Udlændingestyrelsen foretager en konkret og
individuel vurdering i hver enkelt sag. Udlændingestyrelsen
imødekommer som udgangspunkt ansøgninger fra IT-folk om
opholds- og arbejdstilladelse.
Ovenstående hensyn og procedure har intet med
virksomhedernes behov at gøre, men tager alene arbejdsmarkedspolitiske
hensyn.
Social sikring
Personer, som får en opholds- og arbejdstilladelse,
vil efter 6 uger i kraft af bopælsreglerne, jf. sygesikringsloven,
blive omfattet af det sociale sikringssystem i Danmark. Udenlandske
medarbejdere har således ret til lægehjælp,
hospitalsindlæggelse m.v., uden at vedkommende skal betale herfor.
Medarbejderen betaler indirekte via arbejdsgiverens indeholdelse af sociale
bidrag samt skat.
Skriftlig fremsættelse
Susanne Clemensen
(CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse
af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for
at ansætte udenlandsk arbejdskraft.
(Beslutningsforslag nr. B 140).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et Center for Folkesundhed Retsinformation · 12. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et genterapiråd Retsinformation · 26. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af neonatal hørescreening af alle børn Retsinformation · 13. marts 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et retskrav på hjemmehjælp m.v. Retsinformation · 21. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af amtsældreråd Retsinformation · 11. november 1999
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026