Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft

1999/1 BSF 140Beslutningsforslag som fremsatFolketinget5. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. april 2000 af

Susanne Clemensen (CD), Sonja Albrink (CD),

Yvonne Herløv Andersen (CD),

Peter Duetoft (CD), Annie Lunde Hansen (CD),

Mimi Jakobsen (CD), Ebbe Kalnæs (CD) og

Arne Melchior (CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af et greencard i Danmark for at

forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk

arbejdskraft

Folketinget opfordrer regeringen til at indføre et

såkaldt greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders adgang

til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Formålet med indførelsen af et greencard i

Danmark er, at der skal være enklere regler for ansættelse af

højt uddannet arbejdskraft fra lande uden for EU og EØS.

Greencard-ordningen skal indføres efter

følgende retningslinjer:

Krav for udstedelse af opholdstilladelse:

Lønnen og ansættelsesvilkårene må ikke

være konkurrenceforvridende.

Medarbejderen skal kunne forsørge sig selv og sin familie.

Ophører arbejdsforholdet, ophører opholds- og

arbejdstilladelsen.

Forbedringer af ansøgerens vilkår:

Arbejdsmarkedsråd og fagforeninger skal ikke høres.

Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 dage.

Opholdstilladelser skal kunne gives for tre år ad

gangen.

Bemærkninger til forslaget

Læs alt

Både Det Danske Handelskammer og Dansk

Industri har advaret om, at Danmark er ved at sakke bagud inden for

IT-teknologien, fordi der er mangel på uddannet arbejdskraft.

Arbejdsmarkedsstyrelsen vurderer i

Arbejdsmarkedsredegørelsen for 4. kvartal 1999, at Danmark vil mangle

42.500 IT-folk år 2003. Men det er ikke kun IT-folk, der er mangel

på.

Kvalificeret arbejdskraft er blevet en stor mangelvare i

danske virksomheder, og situationen bliver forværret i takt med, at

årgangene bliver mindre.

FN vurderer, at EU-landene tilsammen behøver en

indvandring på 14 mio. mennesker i de kommende år for blot at

bibeholde velfærdsniveauet, fordi der ikke bliver født

tilstrækkelig mange nye borgere i EU. Men reglerne for at ansætte

medarbejdere i Danmark fra lande uden for EU og EØS er for stive og

restriktive og bør ændres.

CD foreslår en greencard-ordning i stil med den, Det

Danske Handelskammer tidligere er fremkommet med, så udenlandsk

arbejdskraft kan få opholdstilladelse, hvis blot nogle enkle regler er

opfyldt, men at opholdstilladelsen bortfalder, så snart medarbejderen

ikke har et job længere.

Model for greencard-ordning i Danmark

Der bør indføres en greencard-ordning for

udenlandsk arbejdskraft målrettet mod højtuddannede eller

ledende medarbejdere. Formålet er at forenkle den nuværende

procedure for godkendelse af arbejds- og opholdstilladelse og på den

måde øge danske virksomheders muligheder for at ansætte

højt kvalificerede udenlandske medarbejdere.

Anmodning om arbejds- og opholdstilladelse bør

imødekommes, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Krav for udstedelse af et greencard:

Lønnen og ansættelsesvilkårene må ikke

være konkurrenceforvridende.

Medarbejderen skal kunne forsørge sig selv og sin familie.

Ophører arbejdsforholdet, ophører opholds- og

arbejdstilladelsen.

Desuden skal myndighedernes sagsbehandling forenkles, og

det skal gøres lettere at få arbejds- og opholdstilladelse.

2. Forbedringer af ansøgerens vilkår:

Arbejdsmarkedsråd og fagforeninger skal ikke høres.

Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 dage.

Opholdstilladelser skal kunne gives for tre år ad

gangen.

Ad 1

Der skal udstedes et greencard til ansøgeren, hvis

de tre krav er opfyldt. På den måde er virksomhederne på

forhånd klar over, om det er realistisk for en kommende medarbejder at

få opholds- og arbejdstilladelse. Det vil desuden være muligt for

et eksternt bureau at formidle udenlandsk arbejdskraft, hvis reglerne er

enkle og klare.

Greencard-ordningen skal bruges til at tiltrække

højtkvalificerede medarbejdere fra lande uden for EU og EØS,

men ordningen må ikke misbruges til at bruge importeret arbejdskraft

til at gå uden om de danske overenskomster. Derfor skal den aftalte

løn ikke afvige betydeligt fra den løn, en dansk medarbejder

ville oppebære i en tilsvarende stilling.

Indførelsen af et greencard handler om at give

virksomhederne bedre mulighed for at ansætte udenlandsk arbejdskraft,

uden at det skal koste samfundet penge. Derfor er det et krav for udstedelse

af et greencard, at medarbejderen kan forsørge sig selv og sin

familie, så længe opholdstilladelsen gælder.

Greencard-ordningen kan ikke bruges til at opnå

opholdstilladelse af humanitære eller andre årsager. Derfor

ophører opholdstilladelsen, når der ikke er et job

længere. Dette krav skal medarbejderen naturligvis være klar over

fra begyndelsen af ansættelsen. Medarbejderen kan beholde sit

greencard, så længe der er et arbejdsforhold i landet, og et

greencard er derfor ikke afhængigt af en bestemt arbejdsgiver, men

afhængigt af, at den pågældende person har en

ansættelseskontrakt med en arbejdsgiver i Danmark.

Ad 2

De eksisterende regler er forbundet med en bureaukratisk

fremgangsmåde, som forsinker processen for de virksomheder, som her og

nu har et behov. Det er krævende for virksomheden at finde frem til den

rette medarbejder i udlandet, og kan virksomheden ikke med en vis sikkerhed

stille en opholds- og arbejdstilladelse i udsigt, bliver det svært for

virksomheden at tiltrække den kommende medarbejder.

Hvor opholdstilladelser i dag skal godkendes af lokale

arbejdsmarkedsråd eller relevante fagforeninger, skal et greencard

kunne udstedes, når blot de tre ovenstående krav er opfyldt. Der

skal altså ikke tages hensyn til, om fagforeningerne vurderer, at det

er muligt at ansætte en dansk statsborger i stedet. Det krav er nemlig

alt for upræcist og gør det usikkert at bedømme, om det

er realistisk at ansøge myndighederne om ansættelse af en

udenlandsk medarbejder. Og når en virksomhed vælger at

ansætte en udenlandsk medarbejder, er der så mange barrierer,

virksomheden skal igennem, at virksomheden ikke havde gjort det, hvis man

kunne få en dansk medarbejder med samme kvalifikationer.

Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om

opholdstilladelse bør have højeste prioritet og være

ganske kort. I dag tager en sag omkring 2 måneder, men der er

også erfaringer for, at en sag kan tage 4 måneder, og mange

forskellige instanser bliver indblandet i processen. Ansøgningen om

opholdstilladelse, som virksomheden sender til ambassaden, videresendes til

Udlændingestyrelsen, der så sender sagen til høring i

blandt andet relevante fagforeninger. Hvis reglerne bliver forenklet som

foreslået, vil færre instanser blive involveret, og med bedre

arbejdsgange og enklere krav bør det være muligt, at der kan

udstedes en garanti for, at sagsbehandlingen højst tager 30 dage.

I dag skal opholdstilladelser til specialister revurderes

hvert år. For at forenkle reglerne og processen samt finde tid til at

behandle nye ansøgere hurtigere bør revurdering kun ske hvert

tredje år. Opholdstilladelsen skal således gives for tre år

ad gangen. Virksomhederne skal have pligt til at rapportere til

myndighederne, hvis ansættelsesforholdet ændres eller

ophører. Hvert tredje år skal arbejds- og opholdstilladelsen

kunne forlænges, hvis der fortsat er et arbejdsforhold.

De nuværende regler

Nedenfor beskrives alene reglerne for

tredjelandsstatsborgere, idet det formodes, at borgere fra EU- og

EØS-landene opnår arbejdstilladelse uden de store problemer.

Danmark har siden 1973 generelt haft indvandringsstop.

Opholds- og arbejdstilladelse gives alene til udlændinge, der besidder

særlige kvalifikationer, og hvis væsentlige hensyn

til beskæftigelse eller dansk erhvervsliv taler for at

imødekomme ansøgningen.

Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse for

højtuddannede medarbejdere følger af udlændingeloven samt

cirkulære nr. 64 af 17. marts 1998 om de regionale

arbejdsmarkedsråds behandling af ansøgninger om

arbejdstilladelse for udenlandske arbejdstagere, der ikke er statsborgere i

et EF-land.

Opholds- og arbejdstilladelse som specialist m.v. gives

højst for et år ad gangen. Tilladelsen kan forlænges,

såfremt betingelserne fortsat er opfyldt. Ansøgeren må kun

arbejde på det sted, der er anført i tilladelsen.

IT-brancheforeningen har oplyst, at medarbejdere ofte først får

besked en måned før, opholds- og arbejdstilladelsen

ophører.

Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse skal

indgives til en dansk ambassade eller et dansk konsulat i ansøgerens

hjemland. Ansøgningen kan undtagelsesvis indgives her i landet.

Ansøgningen skal være vedlagt en

ansættelseskontrakt, der skal indeholde stillingsbetegnelse og

vilkår for ansættelsesforholdet, dvs. oplysninger om løn,

arbejdstid og arbejdets indhold.

Ansøgningen sendes fra ambassaden til

Udlændingestyrelsen. I forbindelse med sagsbehandlingen foretager

Udlændingestyrelsen en høring af arbejdsmarkedsrådene,

hvis ansøgningen vedrører det

»almindelige arbejdsmarked«, men

vedrører ansøgningen ikke det almindelige arbejdsmarked,

hører Udlændingestyrelsen ofte vedkommende fagforening, f.eks.

PROSA eller ingeniørernes fagforening (IT-folk og

ingeniører).

Uden for det almindelige arbejdsmarked falder blandt

andet:

Overordnede funktionærer, dvs. direktører og ledende

teknisk/administrativt personale.

Professorer, sproglærere og videnskabelige medarbejdere ved

universiteter og højere læreanstalter.

Den vejledende sagsbehandlingstid er 2 måneder.

Ved henvendelse til fagforeningerne og

arbejdsmarkedsrådene anvender Udlændingestyrelsen ofte en

standardformulering, der lyder som følger (citat):

Er der generelt set tilgængelig arbejdskraft, som på

kvalificeret vis vil kunne varetage arbejdet?

Er arbejdet af en sådan særlig karakter, at opholds- og

arbejdstilladelse kan anbefales?

Er de væsentligste løn- og ansættelsesforhold

efter danske forhold sædvanlige?

Opholds- og arbejdstilladelse gives alene til

udlændinge, der besidder særlige kvalifikationer, og

hvis væsentlige hensyn til beskæftigelse eller dansk

erhvervsliv taler for at imødekomme ansøgningen. Den

pågældende må ikke ansættes på

konkurrenceforvridende vilkår.

Udlændingestyrelsen foretager en konkret og

individuel vurdering i hver enkelt sag. Udlændingestyrelsen

imødekommer som udgangspunkt ansøgninger fra IT-folk om

opholds- og arbejdstilladelse.

Ovenstående hensyn og procedure har intet med

virksomhedernes behov at gøre, men tager alene arbejdsmarkedspolitiske

hensyn.

Social sikring

Personer, som får en opholds- og arbejdstilladelse,

vil efter 6 uger i kraft af bopælsreglerne, jf. sygesikringsloven,

blive omfattet af det sociale sikringssystem i Danmark. Udenlandske

medarbejdere har således ret til lægehjælp,

hospitalsindlæggelse m.v., uden at vedkommende skal betale herfor.

Medarbejderen betaler indirekte via arbejdsgiverens indeholdelse af sociale

bidrag samt skat.

Skriftlig fremsættelse

Susanne Clemensen

(CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse

af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for

at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter