Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en TeamDanmark-konto for danske eliteidrætsudøvere

2000/1 BSF 71Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. december 2000 af

Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI),

Kirsten Jacobsen (FRI), Kristian Jensen (V),

Brian Mikkelsen (KF) og Flemming Hansen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om oprettelse af en TeamDanmark-konto for danske

eliteidrætsudøvere

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og at

foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og andre administrative forskrifter, der sikrer, at danske

eliteidrætsudøvere kan oprette en TeamDanmark-konto med det

formål at skabe rimelige skatteforhold for denne gruppe.

Bemærkninger til forslaget

Danskere er opdraget med sport og gennem

sport. Derfor er idræt et begreb, som alle danskere kender til og langt

de fleste sætter pris på enten som tilskuer eller som aktiv. Og

her har specielt skole- og fritidsordninger stor indflydelse, for her

introduceres mange former for sport. De fleste opgives hurtigt, men ofte

bevares interessen for en eller flere sportsgrene. Her møder man

ligesindede med samme interesser og udvikler ofte venskaber. Med andre ord,

sporten bliver ofte en integreret del af det sociale netværk og

vedbliver derved at fylde en stor del i mange menneskers hverdag.

Faktisk er det brede folkelige idrætsarbejde i

Danmark noget af det mest værdifulde, vi har. Idrætsforeninger

formår i særlig grad at samle lokalsamfund, og

idrætsforeningerne har vist store evner til at løse sociale

opgaver. Mange socialt belastede unge har fundet en plads i samfundet gennem

idrætsarbejdet frem for et fortsat livsforløb med kriminalitet

Læs alt

og udstødelse. Der er derfor grund til at værne om det brede

folkelige idrætsarbejde i Danmark. Erfaringen er imidlertid, at

idrætslivet har brug for fyrtårne. Når de danske

håndboldpiger vinder guld igen og igen, så stiger antallet af

børn og unge, som melder sig ind i håndboldafdelingerne.

Når Bjarne Riis vinder Tour de France, så melder flere sig ind

cykelklubberne ja, selv når curling-pigerne vinder, så stiger

interessen for den ellers upåagtede idræt. Vi har derfor brug

for, at der ud af breddeidrætten udvikles talenter til

toppræstationer.

Fra tid til anden rækker såvel evner som

ambitioner til en karriere hævet over niveauet

»hyggebold med vennerne« , og her begynder det officielle

Danmark at vise interesse. Specielle idrætsskoler/centre,

træningsfaciliteter, trænere og konsulenter er blot nogle af de

ting, man kan få tilbudt, for visionen er: »Internationale resultater gennem integreret

samarbejde«, og det

gøres bedst ved at » skabe grundlag for eliteresultater på en social og

samfundsmæssigt forsvarlig måde«, som det pointeres i TeamDanmarks

formålsparagraf. Dette indbefatter også økonomisk

støtte til eliteidrætsudøvere ud fra individuelle

kriterier.

Men for mange idrætsudøvere er der tale om et

kulturchok fyldt med paradokser. Nok støttes man til uddannelse,

fremgang og resultater, men ofte på bekostning af sociale relationer

eller et godt job og en stabil indtægt. Og udsigten, efter endt

idrætskarriere, er for de færreste berømmelse og

professionalisme med en god indkomst. Så selv om faciliteterne til at

opnå resultaterne er til stede, er økonomien det sjældent.

Undtaget er dog de få, men feterede professionelle,

der vælger en karriere som professionelle idrætsudøvere.

Mange af dem forbliver heldigvis på dansk jord. Men ofte er de danske

skatteregler en hæmsko for deres virke og deres mulighed for at

sætte penge til side fra en kort topperiode med høj indkomst til

de efterfølgende år med mindre indkomst. Derfor vælger

mange at tilbringe årene som topidrætsudøver uden for

Danmarks grænser. Men hvad med den store gruppe dygtige

idrætsudøvere, der befinder sig lige under dette niveau men

som i høj grad er med til at profilere Danmark internationalt? Burde

de ikke have en hjælpende hånd rent økonomisk? Så

afgjort! Der er brug for et løft, og det er forslagsstillerne

overbevist om, at nærværende forslag vil hjælpe med til at

rette op på.

Vi har brug for et sæt skatteregler, som kan rumme

mellemgruppen, dem, der ikke længere er

amatøridrætsudøvere og ej heller professionelle

idrætsudøvere, som kan leve af deres idræt. De

nuværende skatteregler er til stor skade og lægger desværre

begrænsninger på denne mellemgruppe. Mens hele samfundet jubler,

når guldmedaljen hænges om halsen, så kniber det med

opbakning og deltagelse, når samme folk uge efter uge og måned

efter måned må svede i træningslokalet.

Træningsophold er blevet kostbare, et liv med specialkost er dyrt,

rejser til idrætsstævner er meget omkostningskrævende

osv.

Når man som

»non-amatør-idrætsudøver« vinder en pengepræmie, bliver man rent

skattemæssigt beskattet ud fra reglerne om hobbyvirksomhed. Det

betyder, at udgifter i forbindelse med idrætsudøvelsen

principielt kan fratrækkes i den personlige indkomst det vil sige den

indkomst, der stammer fra idrætsudøvelsen. Problemet med

»hobbybeskatning«

er bare, at i de år, hvor »

virksomheden« giver overskud, bliver overskuddet beskattet som almindelig personlig

indkomst, og i andre år, hvor » virksomheden« giver underskud, kan dette ikke modregnes i

anden positiv indkomst inden for samme indkomstår, ligesom man ej

heller kan fremføre underskuddet til efterfølgende

indkomstår.

Dette er for forslagsstillerne fuldstændig

urimeligt! Netop denne gruppe idrætsudøvere med svingende

indkomster har ofte et stort behov for at udligne indkomsten over tid.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at danske idrætsudøvere

får mulighed for at oprette en særlig

»TeamDanmark-konto«, hvor disse pengepræmier kan deponeres og

uden beskatning anvendes til finansiering af træningsophold,

indkøb af redskaber eller andet, der er helt nødvendigt for at

vedligeholde eller forbedre idrætsudøverens fremtidige

præmiemuligheder.

Tidligere har vi haft de såkaldte

»præmiekonti«. Dette er ikke en genoplivning af

denne praksis. Vi så desværre misbrug af ordningen, som kom til

at skade hele idrætslivet. For at lave et system, som både kan

give idrætsudøverne rimelige skatteforhold og hindre misbrug,

så har vi udviklet ideen om en TeamDanmark-konto. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at TeamDanmark (deraf »TeamDanmark-konto«) vil være den rette instans

til at administrere en sådan ordning. Dels har TeamDanmark den

fornødne ekspertise (TeamDanmark har allerede en konsulentafdeling,

der arbejder med det sigte at støtte og varetage den overordnede

planlægning af eliteidrætten). Dels undgås, at de enkelte

idrætsforbund under DIF (Danmarks Idræts-Forbund) tolker

ordningen forskelligt, idet TeamDanmark i denne sammenhæng må

antages at være neutral.

For at imødegå eventuelle tvivlssituationer

og potentielt snyd mener forslagsstillerne desuden, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis der opstilles helt stringente retningslinjer for

anvendelsen af præmiepengene eventuelt fastlagt i et cirkulære.

At kontoen er formålsspecifik er dog ikke

ensbetydende med, at den er bunden. Kontoen skal til enhver tid kunne opsiges

helt eller delvis, eksempelvis i forbindelse med private økonomiske

problemer. De penge, der derved bliver frigivet, skal beskattes på lige

vilkår med anden personlig indkomst. Det samme gør sig

gældende, hvis idrætsudøveren efter endt karriere stadig

har penge stående på kontoen. For forslagsstillerne er det

desuden vigtigt, at

»TeamDanmark-kontoen« bliver valgfri og opfattes som et tilbud til de

idrætsudøvere, der ønsker at udjævne indkomsten

over tid.

Idrætsudøvere kan således bruge dette

tilbud til at sprede brugen af deres gevinster, præmier, sponsorater

m.v. ud over de år, hvor der er brug for udgifter til

træningsfaciliteter m.v. Vores skattesystem er således indrettet,

at man gør skatten op på årsbasis. Det medfører, at

i de enkelte år, hvor en idrætsudøver er særlig

heldig/dygtig og vinder mange præmier og gevinster, kommer personen til

at betale det meste i skat. Allerede året efter er behovet måske

til stede for træningsophold el.lign., men så er pengene ikke til

rådighed. Dette forslag søger at løse dette problem.

Da denne sag sidst var til debat i Folketinget var

regeringens bud til idrætsudøverne, at de jo bare kunne benytte

virksomhedsskatteordningen. Det er teoretisk set også rigtigt. Men i

praksis vil virksomhedsskatteordningen dræne

idrætsudøveren for penge til revisorer og afstedkomme masser af

papirarbejde. Dertil kommer, at ordningen ikke er velegnet til de forhold,

hvor en idrætsudøver topper i en kort periode og både

før og efter har betydelige udgifter, måske over mange år.

Her vil en TeamDanmark-konto være langt mere velegnet til

formålet.

Det er forslagsstillernes hensigt, at omkostningerne ved

at forvalte ordningen skal hvile på brugerne, eksempelvis ved at en

procentdel af kontoens gennemsnitlige årlige saldo tilfalder

TeamDanmark som en form for administrationsgebyr.

Essensen af

»TeamDanmark-kontoen« er følgelig, at vore bedste

idrætsudøvere opnår en økonomisk

håndsrækning men desforuden, at mere motiverede

idrætsudøvere kan koncentrere sig om det, de er bedst til

deres sport. »TeamDanmark-kontoen « er altså den direkte opskrift på bedre resultater og en

mere markant profilering af Danmark helt i tråd med »Loven om eliteidrættens

fremme«, der blev

vedtaget i Folketinget med virkning fra 1. januar 1985, og som er fundamentet

for TeamDanmarks arbejde.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en

TeamDanmark-konto for danske eliteidrætsudøvere.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter