Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven

2000/1 LSF 146Lovforslag som fremsatFolketinget30. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. januar 2001 af

Klaus Kjær (DF), Kristian Thuelsen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov om ændring af

færdselsloven

(Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorveje)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli

2000, som ændret ved lov nr. 1316 af 20. december 2000 og lov nr. 1318

af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130

km«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne ønsker, at

hastighedsbegrænsningen på motorveje forhøjes fra de

nuværende 110 km/t. til 130 km/t.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en hastighed

på 130 km/t. ved kørsel på motorvej vil give et mere

tilfredsstillende kørselstempo for trafikanten og medvirke til en

bedre samlet trafikafvikling med færre uheld til følge. 130

km/t. vil være fuldt forsvarligt og vil af bilisterne oven i

købet blive opfattet som en mere passende kørehastighed.

Læs alt

Motorvejene hører til blandt de sikreste

vejsystemer, der findes, og uheldsfrekvensen, herunder antallet af ulykker

med dødsfald til følge, er lav i forhold til uheld på

andre veje. En forhøjelse af hastigheden med 20 km/t. vil efter

forslagsstillernes opfattelse give en mere glidende trafikrytme, et mere

tilfredsstillende kørselstempo og bidrage til en bedre afvikling af

trafikken med færre uheld til følge.

Højere hastighed på motorveje er ikke i sig

selv ensbetydende med flere uheld. I 1988 forhøjede man i Holland

fartgrænsen på de fleste motorveje til 120 km/t., og alligevel

fortsatte antallet af ulykker med at falde. Tilsvarende har vi i Danmark

forhøjet fartgrænsen til 110 km/t., uden at ulykkesfrekvensen

har ændret sig. Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til

artiklen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

I Europa har følgende lande en generel

hastighedsgrænse på 130 km/t. på motorvej: Frankrig,

Italien, Kroatien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og

Østrig. Herudover gælder for Tyskland, at der ikke er en generel

hastighedsgrænse på motorvej, men en anbefalet hastighed på

130 km/t. For alle lande gælder, at der kan forekomme lokale lavere

hastighedsgrænser.

Et af formålene med at forhøje hastigheden

på motorvejene er også, at den højere hastighed skal

trække flere trafikanter til. Trafikken i byerne og på

landevejene er tæt med mange uheld til følge. Kun 8 pct. af

trafikdrabene sker ved uheld på motorvejene, mens 92 pct. sker ved

uheld i byerne og på landevejene. Der er derfor god grund til at flytte

en del af trafikken over på motorvejene.

Rigspolitiets Færdselsafdeling er pr. 1. april 2001

blevet bedt om at øge fartkontrollen på motorvejene, og en

ekstrabevilling på godt 2 mio. kr. har gjort det muligt for

færdselsafdelingen at indkøbe 20 såkaldte laserpistoler og

20 videokameraer. Det er svært andet end at opfatte den ekstra

fartkontrol som et forsøg på at indkræve flere penge til

statskassen.

Motorvejene er sikre, og selv om der i 1999 blev

trafikdræbt 42 personer på motorvejene mod 32 i 1994, så

skal det sammenholdes med, at trafikken i samme periode er steget med 49 pct.

fra 6,02 til 9,57 mia. kørte kilometer; så der er i realiteten

tale om et fald i antallet af trafikdræbte.

Den øgede fartkontrol har tilsyneladende heller

ikke dækning i hastighederne på motorvejene. Vejdirektoratet

slår i en rapport fast, at den gennemsnitlige hastighed på

motorvejene fra 1995 til 1998 er steget beskedent fra 109 til 114 km/t.,

hvilket matcher den tilladte kørehastighed meget godt. Det kan derfor

næppe være forlydender om en alarmerende udvikling i

hastighederne på motorvejene, der ligger til grund for beslutningen om

den øgede fartkontrol.

Der er med den forøgede fartkontrol på

motorvejene fra 1. april 2001 ikke blot tale om, at den ekstra fartkontrol i

udstyr koster 2 mio. kr. Der er også tale om, at

færdselspolitiets ressourcer anvendes uhensigtsmæssigt, når

man betænker, at det er i byerne og på landevejene, at 92 pct. af

dødsulykkerne sker.

Sammenfattende er det forslagsstillernes opfattelse, at en

forhøjelse af hastigheden på motorvejene til 130 km/t. vil

betyde, at der sker en bedre og sikrere trafikafvikling på motorvejene,

at der samlet set vil ske færre trafikuheld, når trafikken

flyttes fra byerne og landevejene til motorvejene og dermed tilfredsstiller

flest trafikanters behov for en forståelig kørehastighed, der

medvirker til en mindre stressende og mere rolig kørsel. Endelig er

formålet med en højere hastighed på motorvejene at

tiltrække mere trafik til det sikre vejsystem og dermed fjerne en del

af trafikken fra byerne og landevejene, så uheldsfrekvensen

forhåbentlig vil falde der.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorvej forhøjes fra de nuværende 110

km/t. til 130 km/t. Hastighedsbegrænsningen på veje, der ikke er

motorveje, samt hastighedsbegrænsninger for særlige typer af

køretøjer berøres ikke af forslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Klaus Kjær

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af

færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorveje).

(Lovforslag nr. L 146).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 42.

På andre veje end motorveje og motortrafikveje må

køretøjers hastighed ikke overstige følgende

grænser:

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke

overstige 110 km i timen.

I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130 km«.

Bilag 2

Artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. august

2000

Unødig frygt for høj fart

Permanente, lave fartgrænser på motorveje er

ingen garanti for lave ulykkestal. Og høje fartgrænser eller

tilmed fri hastighed medfører ikke automatisk flere

trafikdræbte, fastslår en undersøgelse fra USA.

En analyse af den amerikanske færdselsstatistik

viser, at det kan være sikkerhedsmæssigt gratis at hæve

eller helt ophæve fartgrænser på motorveje. Og sammenligner

man fartgrænser i europæiske lande med ulykkestallene, er

billedet langt mere broget end den enkle, ofte benyttede påstand, at

farten dræber.

Eksperter tog fejl

I USA ophævede Kongressen i 1995 den nationale

fartgrænse og tillod de enkelte stater at hæve grænserne

eller helt ophæve dem, hvis de ønskede det.

Det skete til akkompagnement af dommedagsrøster fra

trafikforskere og eksperter, som forudså et motorvejsnet, der blev

dækket af blod.

6400 flere dræbte og millioner af hårdt

kvæstede ville det koste USA hvert år, påstod f.eks. Judith

Stone fra den indflydelsesrige organisation Advocates for Highway and Auto

Safety. Og hun fik støtte fra mange andre.

I 1997 kunne Cato Instituttet i Washington en selvejende

og statsuafhængig institution for politiske studier i USA efter at have

forsket i konsekvenserne så gøre resultatet op efter de to

første år med højere hastigheder: Farten dræber

ikke.

Tværtimod blev 1997 det mest trafiksikre år i

USAs historie selv om kun to af de 50 stater havde bibeholdt 55 miles (ca. 88

km/t) som fast fartgrænse, mens der i tre stater var indført fri

hastighed i dagtimerne.

Antallet af dræbte på motorveje steg ganske

vist med 0,4 pct. men det tilskrives en stigende trafikmængde.

Når man regner ulykkesantallet ud i forhold til kørt distance,

er tallene glædelige, uanset på hvilken led, man lægger

målestokken.

Forholdsmæssigt faldt trafikdrabsraten fra 1,73 til

1,64 dræbte for hver 100 mio. kørte miles. Og raten for

kvæstede faldt fra 143 til 133 pr. 100 mio. kørte miles.

Cato Instituttet understreger, at trafikdrabsraten

både er faldet i de stater, som ikke hævede fartgrænsen

(-6,3 %) og i dem, der gjorde det (-5,6 %).

En lille forskel i risiko synes der altså at

være. Men ifølge Cato-forskerne er den mikroskopisk: At begive

sig ind i en stat med 70 miles fartgrænse eller derover øger

risikoen i en størrelsesorden, der statistisk svarer til, at man kan

køre en million ture tværs over USA, før der sker et

ekstra trafikdrab.

Europæisk uoverskuelighed

Heller ikke i Europa er der entydig sammenhæng

mellem lave permanente hastigheder i forskellige lande og lave ulykkestal. I

Tyskland som er det eneste land med delvis fri hastighed på motorvejene

har man i årevis haft stort set samme ulykkesrate som i Danmark, selv

om den tyske trafik er væsentligt tættere og selv om vejene om

sommeren befolkes af fartuvante turister i hobetal.

I flere lande er der samme eller lavere fartgrænser

som hos os men mange flere ulykker, mens der i andre er højere

fartgrænser og alligevel færre ulykker pr. kørt

distance.

I Holland hævede man i 1988 fartgrænsen

på de fleste motorveje til 120 km/t. Alligevel blev ulykkestallene ved

med at falde.

I Danmark satte vi grænsen op fra 100 til 110 km/t.

også uden at ulykkesfrekvensen ændrede sig.

Lignende dokumenter