Forslag til Lov om ændring af færdselsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. januar 2001 af
Klaus Kjær (DF), Kristian Thuelsen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af
færdselsloven
(Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorveje)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli
2000, som ændret ved lov nr. 1316 af 20. december 2000 og lov nr. 1318
af 20. december 2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130
km«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslagsstillerne ønsker, at
hastighedsbegrænsningen på motorveje forhøjes fra de
nuværende 110 km/t. til 130 km/t.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en hastighed
på 130 km/t. ved kørsel på motorvej vil give et mere
tilfredsstillende kørselstempo for trafikanten og medvirke til en
bedre samlet trafikafvikling med færre uheld til følge. 130
km/t. vil være fuldt forsvarligt og vil af bilisterne oven i
købet blive opfattet som en mere passende kørehastighed.
Læs alt
Motorvejene hører til blandt de sikreste
vejsystemer, der findes, og uheldsfrekvensen, herunder antallet af ulykker
med dødsfald til følge, er lav i forhold til uheld på
andre veje. En forhøjelse af hastigheden med 20 km/t. vil efter
forslagsstillernes opfattelse give en mere glidende trafikrytme, et mere
tilfredsstillende kørselstempo og bidrage til en bedre afvikling af
trafikken med færre uheld til følge.
Højere hastighed på motorveje er ikke i sig
selv ensbetydende med flere uheld. I 1988 forhøjede man i Holland
fartgrænsen på de fleste motorveje til 120 km/t., og alligevel
fortsatte antallet af ulykker med at falde. Tilsvarende har vi i Danmark
forhøjet fartgrænsen til 110 km/t., uden at ulykkesfrekvensen
har ændret sig. Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til
artiklen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.
I Europa har følgende lande en generel
hastighedsgrænse på 130 km/t. på motorvej: Frankrig,
Italien, Kroatien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og
Østrig. Herudover gælder for Tyskland, at der ikke er en generel
hastighedsgrænse på motorvej, men en anbefalet hastighed på
130 km/t. For alle lande gælder, at der kan forekomme lokale lavere
hastighedsgrænser.
Et af formålene med at forhøje hastigheden
på motorvejene er også, at den højere hastighed skal
trække flere trafikanter til. Trafikken i byerne og på
landevejene er tæt med mange uheld til følge. Kun 8 pct. af
trafikdrabene sker ved uheld på motorvejene, mens 92 pct. sker ved
uheld i byerne og på landevejene. Der er derfor god grund til at flytte
en del af trafikken over på motorvejene.
Rigspolitiets Færdselsafdeling er pr. 1. april 2001
blevet bedt om at øge fartkontrollen på motorvejene, og en
ekstrabevilling på godt 2 mio. kr. har gjort det muligt for
færdselsafdelingen at indkøbe 20 såkaldte laserpistoler og
20 videokameraer. Det er svært andet end at opfatte den ekstra
fartkontrol som et forsøg på at indkræve flere penge til
statskassen.
Motorvejene er sikre, og selv om der i 1999 blev
trafikdræbt 42 personer på motorvejene mod 32 i 1994, så
skal det sammenholdes med, at trafikken i samme periode er steget med 49 pct.
fra 6,02 til 9,57 mia. kørte kilometer; så der er i realiteten
tale om et fald i antallet af trafikdræbte.
Den øgede fartkontrol har tilsyneladende heller
ikke dækning i hastighederne på motorvejene. Vejdirektoratet
slår i en rapport fast, at den gennemsnitlige hastighed på
motorvejene fra 1995 til 1998 er steget beskedent fra 109 til 114 km/t.,
hvilket matcher den tilladte kørehastighed meget godt. Det kan derfor
næppe være forlydender om en alarmerende udvikling i
hastighederne på motorvejene, der ligger til grund for beslutningen om
den øgede fartkontrol.
Der er med den forøgede fartkontrol på
motorvejene fra 1. april 2001 ikke blot tale om, at den ekstra fartkontrol i
udstyr koster 2 mio. kr. Der er også tale om, at
færdselspolitiets ressourcer anvendes uhensigtsmæssigt, når
man betænker, at det er i byerne og på landevejene, at 92 pct. af
dødsulykkerne sker.
Sammenfattende er det forslagsstillernes opfattelse, at en
forhøjelse af hastigheden på motorvejene til 130 km/t. vil
betyde, at der sker en bedre og sikrere trafikafvikling på motorvejene,
at der samlet set vil ske færre trafikuheld, når trafikken
flyttes fra byerne og landevejene til motorvejene og dermed tilfredsstiller
flest trafikanters behov for en forståelig kørehastighed, der
medvirker til en mindre stressende og mere rolig kørsel. Endelig er
formålet med en højere hastighed på motorvejene at
tiltrække mere trafik til det sikre vejsystem og dermed fjerne en del
af trafikken fra byerne og landevejene, så uheldsfrekvensen
forhåbentlig vil falde der.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorvej forhøjes fra de nuværende 110
km/t. til 130 km/t. Hastighedsbegrænsningen på veje, der ikke er
motorveje, samt hastighedsbegrænsninger for særlige typer af
køretøjer berøres ikke af forslaget.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse
Klaus Kjær
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorveje).
(Lovforslag nr. L 146).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 42.
På andre veje end motorveje og motortrafikveje må
køretøjers hastighed ikke overstige følgende
grænser:
1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,
2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.
Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke
overstige 110 km i timen.
I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130 km«.
Bilag 2
Artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. august
2000
Unødig frygt for høj fart
Permanente, lave fartgrænser på motorveje er
ingen garanti for lave ulykkestal. Og høje fartgrænser eller
tilmed fri hastighed medfører ikke automatisk flere
trafikdræbte, fastslår en undersøgelse fra USA.
En analyse af den amerikanske færdselsstatistik
viser, at det kan være sikkerhedsmæssigt gratis at hæve
eller helt ophæve fartgrænser på motorveje. Og sammenligner
man fartgrænser i europæiske lande med ulykkestallene, er
billedet langt mere broget end den enkle, ofte benyttede påstand, at
farten dræber.
Eksperter tog fejl
I USA ophævede Kongressen i 1995 den nationale
fartgrænse og tillod de enkelte stater at hæve grænserne
eller helt ophæve dem, hvis de ønskede det.
Det skete til akkompagnement af dommedagsrøster fra
trafikforskere og eksperter, som forudså et motorvejsnet, der blev
dækket af blod.
6400 flere dræbte og millioner af hårdt
kvæstede ville det koste USA hvert år, påstod f.eks. Judith
Stone fra den indflydelsesrige organisation Advocates for Highway and Auto
Safety. Og hun fik støtte fra mange andre.
I 1997 kunne Cato Instituttet i Washington en selvejende
og statsuafhængig institution for politiske studier i USA efter at have
forsket i konsekvenserne så gøre resultatet op efter de to
første år med højere hastigheder: Farten dræber
ikke.
Tværtimod blev 1997 det mest trafiksikre år i
USAs historie selv om kun to af de 50 stater havde bibeholdt 55 miles (ca. 88
km/t) som fast fartgrænse, mens der i tre stater var indført fri
hastighed i dagtimerne.
Antallet af dræbte på motorveje steg ganske
vist med 0,4 pct. men det tilskrives en stigende trafikmængde.
Når man regner ulykkesantallet ud i forhold til kørt distance,
er tallene glædelige, uanset på hvilken led, man lægger
målestokken.
Forholdsmæssigt faldt trafikdrabsraten fra 1,73 til
1,64 dræbte for hver 100 mio. kørte miles. Og raten for
kvæstede faldt fra 143 til 133 pr. 100 mio. kørte miles.
Cato Instituttet understreger, at trafikdrabsraten
både er faldet i de stater, som ikke hævede fartgrænsen
(-6,3 %) og i dem, der gjorde det (-5,6 %).
En lille forskel i risiko synes der altså at
være. Men ifølge Cato-forskerne er den mikroskopisk: At begive
sig ind i en stat med 70 miles fartgrænse eller derover øger
risikoen i en størrelsesorden, der statistisk svarer til, at man kan
køre en million ture tværs over USA, før der sker et
ekstra trafikdrab.
Europæisk uoverskuelighed
Heller ikke i Europa er der entydig sammenhæng
mellem lave permanente hastigheder i forskellige lande og lave ulykkestal. I
Tyskland som er det eneste land med delvis fri hastighed på motorvejene
har man i årevis haft stort set samme ulykkesrate som i Danmark, selv
om den tyske trafik er væsentligt tættere og selv om vejene om
sommeren befolkes af fartuvante turister i hobetal.
I flere lande er der samme eller lavere fartgrænser
som hos os men mange flere ulykker, mens der i andre er højere
fartgrænser og alligevel færre ulykker pr. kørt
distance.
I Holland hævede man i 1988 fartgrænsen
på de fleste motorveje til 120 km/t. Alligevel blev ulykkestallene ved
med at falde.
I Danmark satte vi grænsen op fra 100 til 110 km/t.
også uden at ulykkesfrekvensen ændrede sig.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse af førerretten) Retsinformation · 9. april 2002
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) Retsinformation · 2. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven a Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af hastighedsbegrænsningen på motorvej Retsinformation · 17. november 1998
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Hastighed (færdselslovens §§ 41-43 a) Retsinformation · 18. februar 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om, at hastighedsbegrænsningen for personbiler på danske motorveje fastsættes til 130 km i timen Retsinformation · 21. februar 2001