Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse af førerretten)

2001/2 LSF 195Lovforslag som fremsatFolketinget9. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. april 2002 af

Poul Fischer (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Per Dalgaard (DF),

Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF)

og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

Lov om ændring af

færdselsloven

(Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse

af førerretten)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.712 af 2. august

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 42, stk. 2, ændres »110

km« til: »130 km«.

2.

I § 126, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »70 pct.« følgende: »eller

har kørt med en hastighed på 180 km i timen eller derover«.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af

lovforslag nr. L 146 fra folketingsåret 2000-01. Se Folketingstidende

2000-01, forhandlingerne side 5192, 6997 og 7331, tillæg A side 3640 og

3642 samt tillæg B side 871. Det nye i lovforslaget er, at

Læs alt

førerretten foreslås frakendt ved kørsel med over 180 km

i timen.

Forslagsstillerne ønsker i forbindelse med

forhøjelsen af hastighedsgrænsen fra 110 til 130 km/t., at der

samtidig ændres på den gældende regel om, at

førerretten frakendelse ved en overskridelse af

hastighedsgrænserne med mere end 70 pct., således at

førerretten frakendes, hvis der på motorvej er kørt med

en hastighed på 180 km i timen eller mere. Herudover vil

forslagsstillerne gerne være med til at se på, om større

bøder kan være med til at sikre, at hastigheden på 130

km/t. overholdes.

Det fremgår af regeringsgrundlaget »Vækst,

velfærd fornyelse«, side 40, at: "Hastighedsgrænsen

på mortorveje for personbiler og motorcykler skal øges til 130

km/t. Danske motorveje er konstrueret således, at trafikken kan

afvikles på en betryggende måde ved væsentligt

højere hastigheder end de i dag tilladte 110 km/t."

Forslagsstillerne ønsker, at regeringsgrundlaget overholdes

på dette punkt.

Forslagsstillerne ønsker, at

hastighedsbegrænsningen på motorveje forhøjes fra de

nuværende 110 km/t. til 130 km/t.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at en hastighed

på 130 km/t. ved kørsel på motorvej vil give et mere

tilfredsstillende kørselstempo for trafikanten og medvirke til en

bedre samlet trafikafvikling med færre uheld til følge. 130

km/t. vil være fuldt forsvarligt og vil af bilisterne oven i

købet blive opfattet som en mere passende kørehastighed.

Motorvejene hører til blandt de sikreste

vejsystemer, der findes, og uheldsfrekvensen, herunder antallet af ulykker

med dødsfald til følge, er lav i forhold til uheld på

andre veje. En forhøjelse af hastigheden med 20 km/t. vil efter

forslagsstillernes opfattelse give en mere glidende trafikrytme og et mere

tilfredsstillende kørselstempo og bidrage til en bedre afvikling af

trafikken med færre uheld til følge.

Højere hastighed på motorveje er ikke i sig

selv ensbetydende med flere uheld. I 1988 forhøjede man i Holland

fartgrænsen på de fleste motorveje til 120 km/t., og alligevel

fortsatte antallet af ulykker med at falde. Tilsvarende har Danmark

forhøjet fartgrænsen til 110 km/t., uden at ulykkesfrekvensen

har ændret sig. Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til

artiklen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.

I Europa har følgende lande en generel

hastighedsgrænse på 130 km/t. på motorvej: Frankrig,

Italien, Kroatien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og

Østrig. Herudover gælder for Tyskland, at der ikke er en generel

hastighedsgrænse på motorvej, men en anbefalet hastighed på

130 km/t. For alle lande gælder, at der kan forekomme lavere lokale

hastighedsgrænser.

Et af formålene med at forhøje hastigheden

på motorvejene er også, at den højere hastighed skal

trække flere trafikanter til. Trafikken i byerne og på

landevejene er tæt med mange uheld til følge. Kun 8 pct. af

trafikdrabene sker ved uheld på motorvejene, mens 92 pct. sker ved

uheld i byerne og på landevejene. Der er derfor god grund til at flytte

en del af trafikken over på motorvejene.

Rigspolitiets Færdselsafdeling er pr. 1. april 2001

blevet bedt om at øge fartkontrollen på motorvejene, og en

ekstrabevilling på godt 2 mio. kr. har gjort det muligt for

færdselsafdelingen at indkøbe 20 såkaldte laserpistoler og

20 videokameraer. Det er svært andet end at opfatte den ekstra

fartkontrol som et forsøg på at indkræve flere penge til

statskassen.

Motorvejene er sikre, og selv om der i 1999 blev

trafikdræbt 42 personer på motorvejene mod 32 i 1994, så

skal det sammenholdes med, at trafikken i samme periode er steget med 49 pct.

fra 6,02 til 9,57 milliarder. kørte kilometer; så der er i

realiteten tale om et fald i antallet af trafikdræbte.

Den øgede fartkontrol har tilsyneladende heller

ikke dækning i hastighederne på motorvejene. Vejdirektoratet

slår i en rapport fast, at den gennemsnitlige hastighed på

motorvejene fra 1995 til 1998 er steget beskedent fra 109 til 114 km/t.,

hvilket matcher den tilladte kørehastighed meget godt. Det kan derfor

næppe være forlydender om en alarmerende udvikling i

hastighederne på motorvejene, der ligger til grund for beslutningen om

den øgede fartkontrol.

Der er med den forøgede fartkontrol på

motorvejene fra den 1. april 2001 ikke blot tale om, at den ekstra

fartkontrol i udstyr koster 2 mio. kr. Der er også tale om, at

færdselspolitiets ressourcer anvendes uhensigtsmæssigt, når

man betænker, at det er i byerne og på landevejene, at 92 pct. af

dødsulykkerne sker.

Sammenfattende er det forslagsstillernes opfattelse, at en

forhøjelse af hastigheden på motorvejene til 130 km/t. vil

betyde, at der sker en bedre og mere sikker trafikafvikling på

motorvejene, og at der samlet set vil ske færre trafikuheld, når

trafikken flyttes fra byerne og landevejene til motorvejene og dermed

tilfredsstiller flest trafikanters behov for en forståelig

kørehastighed, der medvirker til en mindre stressende og mere rolig

kørsel. Endelig er formålet med en højere hastighed

på motorvejene at tiltrække mere trafik til det sikre vejsystem

og dermed fjerne en del af trafikken fra byerne og landevejene, så

uheldsfrekvensen forhåbentlig vil falde dér.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorvej forhøjes fra de nuværende 110

km/t. til 130 km/t. Hastighedsbegrænsningen på veje, der ikke er

motorveje, samt hastighedsbegrænsninger for særlige typer af

køretøjer berøres ikke af forslaget.

Til nr. 2

Efter de gældende regler frakendes

førerretten, hvis man overtræder hastighedsgrænserne i

bl.a. § 42 med mere end 70 pct. Det vil for motorveje sige, at man frakendes

førerretten, hvis man kører over 187 km i timen. Hvis den

tilladte hastighed på motorveje øges til 130 km i timen, betyder

det, at man efter de gældende regler skal op på 221 km i timen

for at få frakendt førerretten.

På den baggrund ønsker forslagsstillerne en

tilføjelse til de gældende regler gående ud på, at

førerretten frakendes allerede ved kørsel med mere end 180 km i

timen på motorvej, svarende til en overskridelse på ca. 38

pct.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Poul Fischer

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af

færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for

kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse

af førerretten).

(Lovforslag nr. L 195).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 42.

På andre veje end motorveje og motortrafikveje må

køretøjers hastighed ikke overstige følgende

grænser:

1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,

2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.

Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke

overstige 110 km i timen.

I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130 km«.

§ 126.

Retten til at føre de i § 125 nævnte

køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et

sådant køretøj, såfremt han:

1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til

færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller

fremkaldt fare herfor,

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller

en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden

afmærkning med mere end 70 pct.,

I § 126, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »70 pct.« følgende:

»eller har kørt med en hastighed på

180 km i timen eller derover«

3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte

køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,

jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. §

70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer

tilladte hastigheder, jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse

fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70

pct. for hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller

med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i

timen,

4) under kørsel med et køretøj med en tilladt

totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt de i medfør

af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med

mere end 30 pct.,

5) har gjort sig skyldig i promillekørsel med en

alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 0,80

promille eller

6) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede

forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold

som fører af motordrevet køretøj.

Bilag 2

Artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. august

2000

Unødig frygt for høj fart

Permanente lave fartgrænser på motorveje er

ingen garanti for lave ulykkestal. Og høje fartgrænser eller

tilmed fri hastighed medfører ikke automatisk flere

trafikdræbte, fastslår en undersøgelse fra USA.

En analyse af den amerikanske færdselsstatistik

viser, at det kan være sikkerhedsmæssigt gratis at hæve

eller helt ophæve fartgrænser på motorveje. Og sammenligner

man fartgrænser i europæiske lande med ulykkestallene, er

billedet langt mere broget end den enkle, ofte benyttede påstand, at

farten dræber.

Eksperter tog fejl

I USA ophævede Kongressen i 1995 den nationale

fartgrænse og tillod de enkelte stater at hæve grænserne

eller helt ophæve dem, hvis de ønskede det.

Det skete til akkompagnement af dommedagsrøster fra

trafikforskere og eksperter, som forudså et motorvejsnet, der blev

dækket af blod.

6.400 flere dræbte og millioner af hårdt

kvæstede ville det koste USA hvert år, påstod f.eks. Judith

Stone fra den indflydelsesrige organisation Advocates for Highway and Auto

Safety. Og hun fik støtte fra mange andre.

I 1997 kunne Cato Instituttet i Washington, en selvejende

og statsuafhængig institution for politiske studier i USA, efter at

have forsket i konsekvenserne så gøre resultatet op efter de to

første år med højere hastigheder: Farten dræber

ikke.

Tværtimod blev 1997 det mest trafiksikre år i

USA s historie, selv om kun to af de 50 stater havde bibeholdt 55 miles (ca.

88 km/t.) som fast fartgrænse, mens der i tre stater var indført

fri hastighed i dagtimerne.

Antallet af dræbte på motorveje steg ganske

vist med 0,4 pct., men det tilskrives en stigende trafikmængde.

Når man regner ulykkesantallet ud i forhold til kørt distance,

er tallene glædelige, uanset på hvilken led man lægger

målestokken.

Forholdsmæssigt faldt trafikdrabsraten fra 1,73 til

1,64 dræbte for hver 100 mio. kørte miles. Og raten for

kvæstede faldt fra 143 til 133 pr. 100 mio. kørte miles.

Cato Instituttet understreger, at trafikdrabsraten

både er faldet i de stater, som ikke hævede fartgrænsen

(÷6,3 pct.) og i dem, der gjorde det (÷5,6 pct.).

En lille forskel i risiko synes der altså at

være. Men ifølge Cato-forskerne er den mikroskopisk: At begive

sig ind i en stat med 70 miles fartgrænse eller derover øger

risikoen i en størrelsesorden, der statistisk svarer til, at man kan

køre en million ture tværs over USA, før der sker et

ekstra trafikdrab.

Europæisk uoverskuelighed

Heller ikke i Europa er der entydig sammenhæng

mellem lave permanente hastigheder i forskellige lande og lave ulykkestal. I

Tyskland, som er det eneste land med delvis fri hastighed på

motorvejene, har man i årevis haft stort set samme ulykkesrate som i

Danmark, selv om den tyske trafik er væsentligt tættere, og selv

om vejene om sommeren befolkes af fartuvante turister i hobetal.

I flere lande er der samme eller lavere fartgrænser

som hos os, men mange flere ulykker, mens der i andre er højere

fartgrænser og alligevel færre ulykker pr. kørt

distance.

I Holland hævede man i 1988 fartgrænsen

på de fleste motorveje til 120 km/t. Alligevel blev ulykkestallene ved

med at falde.

I Danmark satte vi grænsen op fra 100 til 110 km/t.,

også uden at ulykkesfrekvensen ændrede sig.

Lignende dokumenter