Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse af førerretten)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 9. april 2002 af
Poul Fischer (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Per Dalgaard (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag
til
Lov om ændring af
færdselsloven
(Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse
af førerretten)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.712 af 2. august
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 42, stk. 2, ændres »110
km« til: »130 km«.
2.
I § 126, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »70 pct.« følgende: »eller
har kørt med en hastighed på 180 km i timen eller derover«.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af
lovforslag nr. L 146 fra folketingsåret 2000-01. Se Folketingstidende
2000-01, forhandlingerne side 5192, 6997 og 7331, tillæg A side 3640 og
3642 samt tillæg B side 871. Det nye i lovforslaget er, at
Læs alt
førerretten foreslås frakendt ved kørsel med over 180 km
i timen.
Forslagsstillerne ønsker i forbindelse med
forhøjelsen af hastighedsgrænsen fra 110 til 130 km/t., at der
samtidig ændres på den gældende regel om, at
førerretten frakendelse ved en overskridelse af
hastighedsgrænserne med mere end 70 pct., således at
førerretten frakendes, hvis der på motorvej er kørt med
en hastighed på 180 km i timen eller mere. Herudover vil
forslagsstillerne gerne være med til at se på, om større
bøder kan være med til at sikre, at hastigheden på 130
km/t. overholdes.
Det fremgår af regeringsgrundlaget »Vækst,
velfærd fornyelse«, side 40, at: "Hastighedsgrænsen
på mortorveje for personbiler og motorcykler skal øges til 130
km/t. Danske motorveje er konstrueret således, at trafikken kan
afvikles på en betryggende måde ved væsentligt
højere hastigheder end de i dag tilladte 110 km/t."
Forslagsstillerne ønsker, at regeringsgrundlaget overholdes
på dette punkt.
Forslagsstillerne ønsker, at
hastighedsbegrænsningen på motorveje forhøjes fra de
nuværende 110 km/t. til 130 km/t.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en hastighed
på 130 km/t. ved kørsel på motorvej vil give et mere
tilfredsstillende kørselstempo for trafikanten og medvirke til en
bedre samlet trafikafvikling med færre uheld til følge. 130
km/t. vil være fuldt forsvarligt og vil af bilisterne oven i
købet blive opfattet som en mere passende kørehastighed.
Motorvejene hører til blandt de sikreste
vejsystemer, der findes, og uheldsfrekvensen, herunder antallet af ulykker
med dødsfald til følge, er lav i forhold til uheld på
andre veje. En forhøjelse af hastigheden med 20 km/t. vil efter
forslagsstillernes opfattelse give en mere glidende trafikrytme og et mere
tilfredsstillende kørselstempo og bidrage til en bedre afvikling af
trafikken med færre uheld til følge.
Højere hastighed på motorveje er ikke i sig
selv ensbetydende med flere uheld. I 1988 forhøjede man i Holland
fartgrænsen på de fleste motorveje til 120 km/t., og alligevel
fortsatte antallet af ulykker med at falde. Tilsvarende har Danmark
forhøjet fartgrænsen til 110 km/t., uden at ulykkesfrekvensen
har ændret sig. Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til
artiklen, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget.
I Europa har følgende lande en generel
hastighedsgrænse på 130 km/t. på motorvej: Frankrig,
Italien, Kroatien, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og
Østrig. Herudover gælder for Tyskland, at der ikke er en generel
hastighedsgrænse på motorvej, men en anbefalet hastighed på
130 km/t. For alle lande gælder, at der kan forekomme lavere lokale
hastighedsgrænser.
Et af formålene med at forhøje hastigheden
på motorvejene er også, at den højere hastighed skal
trække flere trafikanter til. Trafikken i byerne og på
landevejene er tæt med mange uheld til følge. Kun 8 pct. af
trafikdrabene sker ved uheld på motorvejene, mens 92 pct. sker ved
uheld i byerne og på landevejene. Der er derfor god grund til at flytte
en del af trafikken over på motorvejene.
Rigspolitiets Færdselsafdeling er pr. 1. april 2001
blevet bedt om at øge fartkontrollen på motorvejene, og en
ekstrabevilling på godt 2 mio. kr. har gjort det muligt for
færdselsafdelingen at indkøbe 20 såkaldte laserpistoler og
20 videokameraer. Det er svært andet end at opfatte den ekstra
fartkontrol som et forsøg på at indkræve flere penge til
statskassen.
Motorvejene er sikre, og selv om der i 1999 blev
trafikdræbt 42 personer på motorvejene mod 32 i 1994, så
skal det sammenholdes med, at trafikken i samme periode er steget med 49 pct.
fra 6,02 til 9,57 milliarder. kørte kilometer; så der er i
realiteten tale om et fald i antallet af trafikdræbte.
Den øgede fartkontrol har tilsyneladende heller
ikke dækning i hastighederne på motorvejene. Vejdirektoratet
slår i en rapport fast, at den gennemsnitlige hastighed på
motorvejene fra 1995 til 1998 er steget beskedent fra 109 til 114 km/t.,
hvilket matcher den tilladte kørehastighed meget godt. Det kan derfor
næppe være forlydender om en alarmerende udvikling i
hastighederne på motorvejene, der ligger til grund for beslutningen om
den øgede fartkontrol.
Der er med den forøgede fartkontrol på
motorvejene fra den 1. april 2001 ikke blot tale om, at den ekstra
fartkontrol i udstyr koster 2 mio. kr. Der er også tale om, at
færdselspolitiets ressourcer anvendes uhensigtsmæssigt, når
man betænker, at det er i byerne og på landevejene, at 92 pct. af
dødsulykkerne sker.
Sammenfattende er det forslagsstillernes opfattelse, at en
forhøjelse af hastigheden på motorvejene til 130 km/t. vil
betyde, at der sker en bedre og mere sikker trafikafvikling på
motorvejene, og at der samlet set vil ske færre trafikuheld, når
trafikken flyttes fra byerne og landevejene til motorvejene og dermed
tilfredsstiller flest trafikanters behov for en forståelig
kørehastighed, der medvirker til en mindre stressende og mere rolig
kørsel. Endelig er formålet med en højere hastighed
på motorvejene at tiltrække mere trafik til det sikre vejsystem
og dermed fjerne en del af trafikken fra byerne og landevejene, så
uheldsfrekvensen forhåbentlig vil falde dér.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorvej forhøjes fra de nuværende 110
km/t. til 130 km/t. Hastighedsbegrænsningen på veje, der ikke er
motorveje, samt hastighedsbegrænsninger for særlige typer af
køretøjer berøres ikke af forslaget.
Til nr. 2
Efter de gældende regler frakendes
førerretten, hvis man overtræder hastighedsgrænserne i
bl.a. § 42 med mere end 70 pct. Det vil for motorveje sige, at man frakendes
førerretten, hvis man kører over 187 km i timen. Hvis den
tilladte hastighed på motorveje øges til 130 km i timen, betyder
det, at man efter de gældende regler skal op på 221 km i timen
for at få frakendt førerretten.
På den baggrund ønsker forslagsstillerne en
tilføjelse til de gældende regler gående ud på, at
førerretten frakendes allerede ved kørsel med mere end 180 km i
timen på motorvej, svarende til en overskridelse på ca. 38
pct.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse
Poul Fischer
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
færdselsloven. (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for
kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse
af førerretten).
(Lovforslag nr. L 195).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 42.
På andre veje end motorveje og motortrafikveje må
køretøjers hastighed ikke overstige følgende
grænser:
1) i tættere bebygget område: 50 km i timen,
2) uden for tættere bebygget område: 80 km i timen.
Stk. 2. På motorveje må hastigheden ikke
overstige 110 km i timen.
I § 42, stk. 2, ændres »110 km« til: »130 km«.
§ 126.
Retten til at føre de i § 125 nævnte
køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et
sådant køretøj, såfremt han:
1) under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller
fremkaldt fare herfor,
2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller
en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning med mere end 70 pct.,
I § 126, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »70 pct.« følgende:
»eller har kørt med en hastighed på
180 km i timen eller derover«
3) under kørsel i et af de i § 43 nævnte
køretøjer, under kørsel med blokvogn eller mobilkran,
jf. § 86, stk. 1, samt ved slæbning af køretøjer, jf. §
70, stk. 4, har overskredet de for sådanne køretøjer
tilladte hastigheder, jf. §§ 42 og 43, eller en anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70
pct. for hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller
med mere end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i
timen,
4) under kørsel med et køretøj med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg har overtrådt de i medfør
af § 85 fastsatte forskrifter om største tilladte totalvægt med
mere end 30 pct.,
5) har gjort sig skyldig i promillekørsel med en
alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 0,80
promille eller
6) frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold
som fører af motordrevet køretøj.
Bilag 2
Artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten den 8. august
2000
Unødig frygt for høj fart
Permanente lave fartgrænser på motorveje er
ingen garanti for lave ulykkestal. Og høje fartgrænser eller
tilmed fri hastighed medfører ikke automatisk flere
trafikdræbte, fastslår en undersøgelse fra USA.
En analyse af den amerikanske færdselsstatistik
viser, at det kan være sikkerhedsmæssigt gratis at hæve
eller helt ophæve fartgrænser på motorveje. Og sammenligner
man fartgrænser i europæiske lande med ulykkestallene, er
billedet langt mere broget end den enkle, ofte benyttede påstand, at
farten dræber.
Eksperter tog fejl
I USA ophævede Kongressen i 1995 den nationale
fartgrænse og tillod de enkelte stater at hæve grænserne
eller helt ophæve dem, hvis de ønskede det.
Det skete til akkompagnement af dommedagsrøster fra
trafikforskere og eksperter, som forudså et motorvejsnet, der blev
dækket af blod.
6.400 flere dræbte og millioner af hårdt
kvæstede ville det koste USA hvert år, påstod f.eks. Judith
Stone fra den indflydelsesrige organisation Advocates for Highway and Auto
Safety. Og hun fik støtte fra mange andre.
I 1997 kunne Cato Instituttet i Washington, en selvejende
og statsuafhængig institution for politiske studier i USA, efter at
have forsket i konsekvenserne så gøre resultatet op efter de to
første år med højere hastigheder: Farten dræber
ikke.
Tværtimod blev 1997 det mest trafiksikre år i
USA s historie, selv om kun to af de 50 stater havde bibeholdt 55 miles (ca.
88 km/t.) som fast fartgrænse, mens der i tre stater var indført
fri hastighed i dagtimerne.
Antallet af dræbte på motorveje steg ganske
vist med 0,4 pct., men det tilskrives en stigende trafikmængde.
Når man regner ulykkesantallet ud i forhold til kørt distance,
er tallene glædelige, uanset på hvilken led man lægger
målestokken.
Forholdsmæssigt faldt trafikdrabsraten fra 1,73 til
1,64 dræbte for hver 100 mio. kørte miles. Og raten for
kvæstede faldt fra 143 til 133 pr. 100 mio. kørte miles.
Cato Instituttet understreger, at trafikdrabsraten
både er faldet i de stater, som ikke hævede fartgrænsen
(÷6,3 pct.) og i dem, der gjorde det (÷5,6 pct.).
En lille forskel i risiko synes der altså at
være. Men ifølge Cato-forskerne er den mikroskopisk: At begive
sig ind i en stat med 70 miles fartgrænse eller derover øger
risikoen i en størrelsesorden, der statistisk svarer til, at man kan
køre en million ture tværs over USA, før der sker et
ekstra trafikdrab.
Europæisk uoverskuelighed
Heller ikke i Europa er der entydig sammenhæng
mellem lave permanente hastigheder i forskellige lande og lave ulykkestal. I
Tyskland, som er det eneste land med delvis fri hastighed på
motorvejene, har man i årevis haft stort set samme ulykkesrate som i
Danmark, selv om den tyske trafik er væsentligt tættere, og selv
om vejene om sommeren befolkes af fartuvante turister i hobetal.
I flere lande er der samme eller lavere fartgrænser
som hos os, men mange flere ulykker, mens der i andre er højere
fartgrænser og alligevel færre ulykker pr. kørt
distance.
I Holland hævede man i 1988 fartgrænsen
på de fleste motorveje til 120 km/t. Alligevel blev ulykkestallene ved
med at falde.
I Danmark satte vi grænsen op fra 100 til 110 km/t.,
også uden at ulykkesfrekvensen ændrede sig.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden) Retsinformation · 2. oktober 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven a Retsinformation · 4. juni 2003
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Færdsel - Hastighed (færdselslovens §§ 41-43 a) Retsinformation · 18. februar 2022
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsbegrænsningen for kørsel på motorveje og ændring af reglerne for frakendelse af førerretten) Retsinformation · 21. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) Retsinformation · 2. april 2004
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.) Retsinformation · 26. november 2003