Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. oktober 2002 af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af
færdselsloven
(Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse
af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af
færdselssikkerheden)
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august
2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002 og lov nr. 380 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 32, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kørende skal give tegn før
igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.
Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden
ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden
på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig
ændring af køretøjets placering til siden på anden
vej end motorvej, skal kørende give tegn, når det er
påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.
Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf
på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i
øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.«
2.
I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
Læs alt
»Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af
havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare
på motorvej.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3.
I § 32, stk. 4, og § 82, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2 og 4«.
4.
I § 35, stk. 1 og 4, § 43,
stk. 7, § 55 a, stk. 2, og § 83
ændres »Trafikministeren kan« til: »Justitsministeren kan efter
forhandling med trafikministeren«.
5.
I § 37, stk. 6 og 7, ændres
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:
»Justitsministeren kan efter forhandling med trafikministeren«.
6.
I § 40 ændres »Trafikministeren kan« til:
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren og«.
7.
I § 42, stk. 2, ændres »110« til:
»120«.
8.
§ 42, stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke
overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen.«
9.
I § 43, stk. 8, ændres »trafikministeren«
til: »justitsministeren efter forhandling med trafikministeren«.
10.
I § 44, stk. 4, 2. pkt., § 85, stk. 3,
og § 134, stk. 3, ændres »Trafikministeren kan
efter forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren kan«.
11.
I § 50, stk. 2, ændres »Trafikministeren
kan« til: »Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren«.
12.
I § 53, stk. 4, og § 55,
stk. 3, ændres »Trafikministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren
fastsætter«.
13.
I § 60 a, stk. 3, 1. pkt., og § 60 a,
stk. 3, nr. 2, ændres »to år« til: »tre år«.
14.
I § 73, stk. 1, ændres
»Trafikministeren« til: »Justitsministeren, og for så vidt angår
nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,«
15.
§ 73 a, stk. 3, og § 73 b,
stk. 2, ophæves.
16.
§ 86, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om
blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn
er påkrævet ved gennemførsel af sådanne
transporter.«
17.
§ 88 a, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme
særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne
lovs kapitel 1 14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt
eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser
om parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,
nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for
køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a.
Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med
handicap for betaling for syn i medfør af § 124 g.«
18.
I § 92 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kommuner og amtskommuner kan opkræve betaling
for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i
forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i
stk. 1.«
19.
I § 118, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til:
»jf. dog stk. 5«.
20.
I § 118 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal det tillige
indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har
udgjort 140 km i timen eller derover.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
21.
I § 122, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:
»Justitsministeren kan«.
22.
I § 124 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes
efter »i medfør af § 60, stk. 2 eller 3«: », eller § 60
a«
23.
I § 124 q ændres »Trafikministeren« til: »
Justitsministeren og trafikministeren«.
24.
§ 126, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 a
eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller
anden afmærkning med mere end 70 pct. eller har kørt med en
hastighed på 180 km i timen eller derover,«
25.
I § 126, stk. 4, 1. pkt., ændres »to
år« til: »tre år«.
26.
I § 134, stk. 4, ændres »stk. 5«
til: »stk. 6«.
27.
Efter § 134 a indsættes:
»§ 134 b.
Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
justitsministeren.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft
den 1. januar 2003.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i
kraft den 1. september 2003.
Stk. 4.
Spørgsmålet om straf og frakendelse af
førerret i anledning af hastighedsovertrædelser, som er
begået inden 1. september 2003, afgøres efter de hidtil
gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
4
2.
Lovforslagets hovedpunkter
5
3.
Motorvejshastighed, skærpelse af kontrolindsatsen og
sanktionsniveauet ved hastighedsovertrædelser samt obligatorisk
tegngivning ved vognbaneskift på motorvej
6
3.1.
Motorvejshastighed for personbiler og
motorcykler
6
3.1.1.
Gældende regler
6
3.1.2.
Statistiske oplysninger mv.
6
3.1.3.
Fremmed ret
10
3.1.3.1.
Hastighedsgrænser og ulykker i de øvrige EU-
lande.
10
3.1.3.2.
Aktuelle overvejelser i Sverige
10
3.1.3.3.
Aktuelle overvejelser i Italien
11
3.1.3.4.
Aktuelle overvejelser i EU
11
3.1.4.
Justitsministeriets overvejelser
12
3.1.4.1.
Overvejelser vedrørende
motorvejshastigheden
12
3.1.4.2.
Færdselssikkerhedsmæssige
konsekvenser
14
3.1.4.3.
Miljømæssige konsekvenser
14
3.2.
Intensiveret politimæssig kontrol på navnlig
farlige motorvejsstrækninger
15
3.3.
Skærpelse af bødeniveauet ved
hastighedsovertrædelser
16
3.3.1.
Gældende regler
16
3.3.2.
Justitsministeriets overvejelser
17
3.3.2.1.
Indførelse af et særligt
»højhastighedstillæg« ved
bødeudmålingen
17
3.3.2.2.
Formålet med
»højhastighedstillægget«
18
3.3.2.3.
Beregningen af
»højhastighedstillægget«
19
3.4.
Skærpelse af reglerne for frakendelse af
førerretten ved overtrædelse af hastighedsbegrænsninger
på motorveje
20
3.4.1.
Gældende regler
20
3.4.2.
Justitsministeriets overvejelser
21
3.5.
Obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på
motorvej
22
3.5.1.
Gældende regler
22
3.5.2.
Justitsministeriets overvejelser
22
4.
Prøvetid for kørekort til
førstegangserhververe
23
4.1.
Gældende regler
23
4.2.
Justitsministeriets overvejelser
24
5.
Andre tiltag med henblik på øget
færdselssikkerhed
25
5.1.
Yderligere målretning af den automatiske
hastighedskontrol mod farlige vejstrækninger
25
5.2.
Øget brug af fartvisere på farlige
steder
25
5.3.
Større færdselssikkerhed på steder, hvor
børn og ældre ofte færdes
26
5.4.
Fjernelse af »sorte pletter« fra trafikkens
Danmarkskort
26
5.5.
Spiritus- og promillekørsel
27
5.5.1.
Sanktioner for spiritus- og
promillekørsel
27
5.5.2.
Konfiskation i medfør af færdselslovens
§ 133 a
28
5.5.3.
Justitsministeriets overvejelser
29
6.
Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser
29
6.1.
Gennemgang af motorvejsnettet mv., »sorte pletter« og
informationskampagne
29
6.2.
Fremtidige motorvejsanlæg
30
6.2.1.
Anlæg under udførelse
30
6.2.2.
Anlæg under projektering
30
6.2.3.
Anlæg under planlægning
30
6.3.
Politiets edb-systemer
30
6.4.
Bødeprovenu
30
6.5.
Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering
30
6.6.
Visse betalingsbestemmelser
31
6.7.
Færdselssikkerheds- og miljømæssige
konsekvenser
31
6.8.
Konsekvenser for erhvervslivet og EU-retlige
aspekter
32
6.9.
Sammenfattende skema
32
7.
Hørte myndigheder mv.
32
1.
Indledning
Lovforslaget er første skridt til
gennemførelse af regeringens overordnede målsætning om at
forhøje hastighedsgrænsen på motorvej for personbiler og
motorcykler til 130 km i timen.
For at hastighedsforhøjelsen kan ske på en
måde, der er færdselssikkerhedsmæssigt optimal, er det af
vejtekniske og trafikale årsager nødvendigt, at ordningen
udbredes gradvist, så der startes med de motorvejsstrækninger,
der er bedst egnet hertil.
Formålet med lovforslaget er derfor i første
omgang at forhøje færdselslovens generelle
hastighedsgrænse på motorveje for personbiler og motorcykler fra
110 til 120 km i timen, samtidig med at der åbnes mulighed for lokalt
at forhøje hastighedsgrænsen yderligere op til 130 km i
timen.
Baseret på et foreløbigt skøn
forventes det, at 130 km i timen umiddelbart vil kunne gennemføres
på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste strækninger), 120 km
i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet (strækninger i
åbent land) og 110 km i timen eller derunder på ca. 35 pct. af
motorvejsnettet (strækninger omkring de store byer), jf. punkt 3.1.4.
nedenfor.
Forslaget om forhøjelse af
hastighedsgrænserne ledsages af forslag til en række
kompenserende foranstaltninger, som skal øge færdselssikkerheden
og medvirke til at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes. Det
foreslås således, at politiets kontrolindsats mod
hastighedsovertrædelser på motorvej intensiveres, og at
bødeniveauet forhøjes markant ved overtrædelser, hvor
hastigheden har udgjort 140 km i timen og derover. Ligeledes foreslås
det, at den nuværende regel om betinget frakendelse af
førerretten ved overskridelse af hastighedsgrænserne med mere
end 70 pct. suppleres med en fast, øvre grænse på 180 km i
timen, således at der sker betinget frakendelse, hvis bare én af
grænserne overskrides. Endelig foreslås det, at der
indføres lovregler om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift
på motorvej, og at der udstedes administrative regler om obligatorisk
anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv. på
motorvej.
Lovforslaget indeholder også en række andre
initiativer til forbedring af færdselssikkerheden. Således
udvides prøvetiden for førstegangserhververe af kørekort
fra to til tre år, den automatiske hastighedskontrol målrettes i
endnu højere grad end i dag mod særligt farlige
vejstrækninger og kombineres i videre omfang med opsætning af
fartvisere, mulighederne for en generelt udvidet anvendelse af fartvisere
undersøges nærmere, fokus på veje, hvor børn og
ældre færdes, øges, og der iværksættes et
arbejde med kortlægning og fjernelse af de »sorte pletter« på
trafikkens Danmarkskort. Endelig iværksættes et udvalgsarbejde,
som blandt andet har til formål at skærpe sanktionerne for
spiritus- og promillekørsel og at undersøge mulighederne for
supplerende indsatser, herunder f.eks. i relation til
rådighedsfratagelse af køretøjer.
Herudover gennemfører lovforslaget en række
mere tekniske ændringer navnlig som følge af overførslen
af dele af færdselsområdet fra Trafikministeriet til
Justitsministeriet.
Rådet for Større Færdselssikkerhed vil
forud for lovens ikrafttræden iværksætte en
landsdækkende kampagne, der skal informere trafikanterne om de nye
hastighedsgrænser og sanktionerne for overtrædelse heraf.
2. Lovforslagets
hovedpunkter
Som anført under punkt 1 er lovforslaget
første skridt til gennemførelse af regeringens overordnede
målsætning om at forhøje hastighedsgrænsen på
hovedparten af motorvejsnettet til 130 km i timen for personbiler og
motorcykler.
Med det sigte ændres færdselslovens § 42,
stk. 2, så den generelle hastighedsgrænse på motorveje
for personbiler og motorcykler i første omgang forhøjes fra 110
til 120 km i timen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og
bemærkningernes punkt 3.1.4.
Herudover ændres lovens § 42, stk. 4,
så der allerede nu åbnes mulighed for lokalt at forhøje
hastighedsgrænsen op til 130 km i timen på de strækninger,
der findes egnede hertil. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og
bemærkningernes punkt 3.1.4.
Den eksisterende mulighed for lokalt at fastsætte
lavere hastighedsgrænser end den generelle, herunder f.eks. 110 km i
timen, fastholdes.
Forslagene om højere hastighed på motorvejene
ledsages af en række kompenserende tiltag, der skal øge
færdselssikkerheden og sikre, at hastighedsgrænserne overholdes,
så stigningen i gennemsnitshastigheden, og dermed i antallet af
trafikulykker på motorvejene, begrænses.
For det første lægges der op til en
omprioritering af politiets kontrolindsats, så kontrolintensiteten
på motorvejene øges, navnlig på farlige strækninger.
Disse tiltag gennemføres administrativt. Der henvises til
bemærkningernes punkt 3.2.
For det andet foreslås det, at der indføjes
et nyt stk. 4 i færdselslovens § 118, hvorefter det ved
fastsættelsen af alle hastighedsbøder skal indgå som en
skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i
timen eller derover. Bestemmelsen skal danne grundlag for indførelse
af et særligt »højhastighedstillæg«, der ved
udmåling af bøder for hastighedsovertrædelser, hvor
hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover, lægges oven i de
eksisterende bødetakster med et fast beløb, der stiger i takt
med hastigheden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og
bemærkningernes punkt 3.3.
For det tredje foreslås det, at færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 2, ændres, sådan at den
nuværende regel om betinget frakendelse af førerretten ved
overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 70 pct. fastholdes
men suppleres med en fast overgrænse på 180 km i timen med den
konsekvens, at der også i de tilfælde, hvor den procentuelle
overskridelse er mindre end 70 pct., vil ske betinget frakendelse, hvis der
er kørt med en hastighed på 180 km i timen eller derover. 180 km
i timen svarer til en overskridelse på ca. 64 pct. ved 110 km’s
begrænsning, en overskridelse på 50 pct. ved 120 km’s
begrænsning og en overskridelse på ca. 38 pct. ved 130 km’s
begrænsning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og
bemærkningernes punkt 3.4.
For det fjerde foreslås det, at der i lyset af den
øgede spredning af hastighederne mellem hurtige og langsomme
køretøjer på motorvejene, som lovforslaget alt andet lige
vil medføre, indføres lovregler om obligatorisk tegngivning ved
vognbaneskift på motorvej, og at der udstedes administrative regler om
obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv.
på motorvej. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og
bemærkningernes punkt 3.5.
For det femte foreslås det, at der forud for
lovforslagets ikrafttræden gennemføres en omfattende kampagne,
hvor der orienteres om de nye regler og sanktionerne for overtrædelse
heraf.
Ud over de tiltag, som er direkte forbundet med
forøgelsen af hastigheden på motorvejene, indeholder
lovforslaget også en række yderligere initiativer til styrkelse
af færdselssikkerheden.
Det gælder for det første en udvidelse af
prøvetiden for førstegangserhververe af kørekort fra to
til tre år. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 25, og
bemærkningernes punkt 4.
Det gælder for det andet en endnu højere grad
af målretning af den automatiske hastighedskontrol mod særligt
farlige vejstrækninger, herunder i kombination med opsætning af
fartvisere, en undersøgelse af mulighederne for opsætning af
yderligere fartvisere, øget fokus på veje, hvor børn og
ældre færdes, og et arbejde med kortlægning og fjernelse af
de »sorte pletter« på trafikkens Danmarkskort. Disse initiativer
gennemføres administrativt. Der henvises til bemærkningernes
punkt 5.1., 5.2., 5.3. og 5.4.
Det gælder for det tredje i relation til spiritus-
og promillekørsel, hvor et igangværende udvalgsarbejde til
forenkling af sanktionssystemet udvides med henblik på en
skærpelse af sanktionerne og med henblik på en
undersøgelse af mulighederne for i højere grad end i dag at
anvende andre typer af sanktioner og indsatser som supplement til de
nuværende sanktionstyper, herunder f.eks. en udvidelse af mulighederne
for at fratage føreren rådigheden over køretøjet
ved grove eller gentagne overtrædelser eventuelt for en
tidsbegrænset periode. Der henvises til bemærkningernes punkt
5.5.
Endelig gennemfører lovforslaget en række
mere tekniske ændringer, der navnlig er en følge af, at sager
vedrørende dansk og international regulering af færdsel og
færdselssikkerhed samt sager vedrørende
færdselsadfærd ved kongelig resolution af 27. november 2001 er
overført fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Ud over en
ændret affattelse af diverse bemyndigelsesbestemmelser indsættes
en generel bestemmelse i § 134 b, der gør det muligt for
justitsministeren at henlægge sine beføjelser i medfør af
færdselsloven til Rigspolitichefen. En tilsvarende bestemmelse findes
for trafikministerens og Færdselsstyrelsens vedkommende i § 134 a.
Der indsættes også en særlig bestemmelse vedrørende
opkrævning af gebyr i færdselslovens § 92 d
vedrørende forsøg med færdselsregulerende
foranstaltninger, og en konsekvensændring af færdselslovens
§ 124 a, stk. 3, vedrørende opkrævning af gebyr for
kontrollerende køreprøver. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27 samt bemærkningerne
hertil.
3. Motorvejshastighed,
skærpelse af kontrolindsatsen og sanktionsniveauet ved
hastighedsovertrædelser samt obligatorisk tegngivning ved
vognbaneskift på motorvej
3.1. Motorvejshastighed for
personbiler og motorcykler
3.1.1. Gældende
regler
De gældende generelle regler om
hastighedsbegrænsninger fremgår af færdselslovens
§ 42. § 42, stk. 2, om den generelle
hastighedsbegrænsning på motorveje blev senest ændret ved
lov nr. 283 af 29. april 1992. Efter § 42, stk. 2, må
hastigheden på motorveje ikke overstige 110 km i timen. Før
lovændringen var den generelle hastighedsgrænse på
motorveje 100 km i timen. Denne hastighedsgrænse var indført ved
lov nr. 191 af 29. april 1981 og svarede til den tidligere, midlertidige
hastighedsgrænse, som var fastsat i medfør af
energiforsyningslovgivningen.
Denne hastighedsgrænse er kun aktuel for
kørsel med motorcykler og personbiler med en tilladt totalvægt
på ikke over 3.500 kg, og kun såfremt der ikke er tilkoblet
påhængsvogn, påhængsredskab eller lignende. Dette
følger af færdselslovens § 43 om hastighed for
særlige typer af køretøjer (køretøjsbestemt
hastighed).
Efter færdselslovens § 42, stk. 4 og 5,
kan der for en vejstrækning fastsættes en højere eller
lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle. De nærmere
regler om lokale hastighedsgrænser er fastsat i Justitsministeriets
cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale
hastighedsbegrænsninger med tilhørende cirkulæreskrivelse
af samme dato.
Det fremgår heraf, at en højere lokal
hastighedsgrænse kun kan fastsættes i tættere bebygget
område, hvor hastighedsgrænsen kan forhøjes til 60, 70
eller 80 km i timen, og på motortrafikveje, hvor en højere lokal
hastighedsgrænse kan fastsættes til 90 km i timen.
Færdselsloven giver derimod ikke mulighed for fastsættelse af en
højere lokal hastighedsgrænse på motorveje.
En lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle
kan fastsættes på alle vejkategorier. For så vidt
angår motorveje er der i cirkulæret peget på, at
fastsættelse af en lavere lokal hastighedsgrænse end den
generelle f.eks. kan ske ved motorvejens tilslutning til det almindelige
vejnet.
3.1.2. Statistiske oplysninger mv.
Dette afsnit beskriver en række statistiske
oplysninger, som er af betydning ved bedømmelsen af
hastighedsgrænserne på motorveje. Samtlige statistiske
oplysninger er indhentet fra Vejdirektoratet.
Tabel 1 beskriver ulykkesfrekvensen for personskadeulykker
i perioden fra 1995 til 1999 på strækninger med og uden
randbebyggelse fordelt på vejtyper. Ulykkesfrekvensen er opgjort som
antal ulykker pr. million kørte vognkilometer på den
pågældende vejtype.
Tabel 1
Ulykkesfrekvens for personskadeulykker på stats- og
amtsveje 1995 1999
Personskadeulykker 1995-1999 på strækninger
uden randbebyggelse
Ulykkesfrekvens
(antal ulykker pr. mio. kørte
vognkilometer)
Motorvej
0,03
Motortrafikvej
0,04
Ramper ved motorvej og lign.
0,05
2-spor med cykelsti
0,09
2-spor uden kantbane og uden cykelsti
0,15
2-spor med kantbane og uden cykelsti
0,11
3-spor
0,12
4-spor
0,07
Øvrige veje
0,10
Kilde: Vejdirektoratet
Personskadeulykker 1995-1999 på strækninger
med randbebyggelse
Ulykkesfrekvens
(antal ulykker pr. mio. kørte
vognkilometer)
2-spor med kantbane og med cykelsti
0,13
2-spor uden kantbane og med cykelsti
0,19
2-spor uden cykelsti
0,17
3-spor
0,20
4-spor
0,16
Øvrige veje
0,16
Kilde: Vejdirektoratet
Tabel 1 viser, at motorveje i relation til
personskadeulykker er langt den sikreste vejtype at færdes på.
Der sker f.eks. op til dobbelt så mange ulykker på (andre)
4-sporede veje uden randbebyggelse set i forhold til motorveje og op til fem
gange så mange ulykker på landeveje.
Det er endvidere relevant at se på
ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden på det
danske motorvejsnet.
Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, er
gennemsnitshastigheden for personbiler på det danske motorvejsnet i dag
118 km i timen. Det skal dog hertil bemærkes, at der er stor spredning
i måleresultaterne ved de forskellige målestationer.
Gennemsnitshastigheden for personbiler er således flere steder
målt til mere end 120 km i timen.
Ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden
på det danske motorvejsnet i perioden 1991-2001 er vist nedenfor i
tabel 2. I perioden er der dog sket en betydelig udvidelse af
motorvejsnettet, ligesom trafikken er steget væsentligt.
Tabel 2
Personskader og hastigheder på det danske
motorvejsnet 1991 2001
År
Dræbte
Alvorligt
tilskadekomne
Lettere
Tilskadekomne
Alle
personskader
Gennemsnits-
hastighed for personbiler(km/t)
1991
20
143
131
294
-
1992
15
140
123
278
-
1993
23
176
129
328
-
1994
33
193
148
374
-
1995
34
202
174
410
114
1996
30
212
167
409
115
1997
37
179
234
450
117
1998
33
197
274
504
118
1999
42
235
274
551
118
2000
29
238
261
528
119
2001
40
224
284
548
118
Kilde: Vejdirektoratet
Tabel 2 viser, at der i absolutte tal er sket
en væsentlig stigning i antallet af personskader på det danske
motorvejsnet. Dette hænger til dels sammen med, at længden af
motorvejsnettet er udvidet i perioden.
Samtidig er gennemsnitshastigheden for personbiler i
perioden steget.
Gennemsnitshastigheder i perioden fra 1991 til 1994 er
ikke angivet, da der kun er registreret hastigheder på tre
målestationer på motorvejsnettet. Disse registreringer er derfor
ikke sammenlignelige med registreringerne fra 1994 og fremefter. De tre
målestationer viser imidlertid, at gennemsnitshastigheden i perioden
fra 1991 til 1994 har ligget konstant på knap 112 km i timen.
Tabel 3
Personskader på det danske motorvejsnet pr. km
vejstrækning 1991 2001
År
Dræbte
pr. km
Dræbte og
tilskadekomne pr. km
Gennemsnitshastighed for personbiler
(km/t)
1991
0,030
0,44
-
1992
0,020
0,37
-
1993
0,028
0,40
-
1994
0,036
0,40
-
1995
0,037
0,44
114
1996
0,031
0,42
115
1997
0,036
0,44
117
1998
0,031
0,47
118
1999
0,038
0,50
118
2000
0,025
0,46
119
2001
0,033
0,45
118
Kilde: Vejdirektoratet
Tabel 3 viser, at antallet af personskader i
forhold til vejlængden varierer en del fra år til år.
Antallet af personskader er i det store og hele konstant over perioden, dog
med en mindre tendens til et lidt højere samlet antal personskader i
slutningen af perioden i forhold til starten af perioden.
Tabel 4
Personskader på det danske motorvejsnet pr. mio.
kørte vognkilometer 1991 2001
År
Dræbte
pr. mio. kørte
vognkilometer
Dræbte og tilskadekomne
pr. mio. kørte
vognkilometer
Gennemsnits-
hastighed for personbiler
(km/t)
1991
0,004
0,06
-
1992
0,003
0,05
-
1993
0,004
0,05
-
1994
0,005
0,06
-
1995
0,005
0,06
114
1996
0,004
0,06
115
1997
0,005
0,06
117
1998
0,004
0,06
118
1999
0,005
0,06
118
2000
0,003
0,05
119
2001
0,004
0,05
118
Kilde: Vejdirektoratet
Tabel 4 viser, at antallet af personskader i
forhold til trafikkens udvikling (antal skadekomne pr. kørte million
kilometre) har været næsten konstant over perioden.
Tabel 2 og 4 viser således, at antallet af
dræbte og tilskadekomne har været stort set konstant i forhold
til vejlængde og trafik på motorvejene over perioden 1991 2001.
Samtidig er det samlede antal personskader i absolutte tal dog steget.
Tabel 5
Personskader på de danske veje pr. mio. kørte
vognkilometer 1991 2001
År
Motorveje
Øvrige stats- og
amtsveje
Kommuneveje
Alle
veje
1991
0,06
0,28
0,38
0,29
1992
0,05
0,28
0,39
0,29
1993
0,05
0,27
0,36
0,27
1994
0,06
0,26
0,34
0,26
1995
0,06
0,25
0,35
0,26
1996
0,06
0,25
0,32
0,25
1997
0,06
0,24
0,30
0,23
1998
0,06
0,23
0,28
0,22
1999
0,06
0,22
0,28
0,21
2000
0,05
0,22
0,27
0,21
2001
0,05
0,20
0,25
0,19
Kilde: Vejdirektoratet
Tabel 5 viser, at antallet af personskader i
forhold til trafikken har været faldende undtagen for motorveje, hvor
tallet har været konstant over perioden.
3.1.3. Fremmed ret
3.1.3.1. Hastighedsgrænser og ulykker i de
øvrige EU- lande.
Tabel 6
Hastighedsgrænser i EU-landene
B
DK
D
EL
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
Byer
50
50
50
50
50
50
48
50
50
50
50
50
50
50
48
Hovedveje
90
80
100
110
90
90
96
90
90
80
100
100
80
90
96
Motorveje
120
110
1)
1)
120
120
130
112
130
120
1202)
130
120
1203)
110
112
Kilde: EU-Kommissionens hvidbog» Den europæiske
transportpolitik frem til 2010 De svære valg«.
Som det fremgår af ovenstående
tabel, varierer den højest tilladte hastighedsgrænse på
motorveje i de øvrige EU-lande. Sverige og Danmark har sammen med
Storbritannien og Irland de laveste generelle hastighedsgrænser, mens
de øvrige EU-lande alle har generelle hastighedsgrænser på
120 km i timen eller derover.
Tabel 7
Dræbte pr. mia. kørte vognkilometer på
motorveje i 1999 i EU-landene.
B
DK
D
GR
E
F
IRL
I
L
NL
A
P
FIN
S
UK
6,9
4,4
4,5
-
31,7
(1998)
5,3
7,4
(1995)
13,4
(1998)
-
3,2
(1996)
9,0
14,0
(1998)
5,1
2,5
2,5
(1997)
Kilde: Vejdirektoratet
Som det fremgår af ovenstående
tabel, var Danmark i 1999 det EU-land, som havde det fjerde mindste antal
dræbte på motorveje pr. mia. kørte vognkilometer. Kun
Storbritannien, Sverige og Holland havde et lavere antal. Det skal dog
understreges, at antal dræbte pr. mia. kørte vognkilometer
afhænger af en lang række faktorer, hvor gennemsnitshastigheden
kun er en af dem.
Justitsministeriet er bekendt med, at der i Sverige og
Italien for tiden foretages aktuelle ændringer i
hastighedsbestemmelserne eller pågår overvejelser herom, jf.
nedenfor i punkt 3.1.3.2. og 3.1.3.3.
Herudover foregår der løbende overvejelser om
forbedring af færdselssikkerheden i EU. De aktuelle overvejelser for
så vidt angår hastighedsbestemmelser omfatter imidlertid kun
kommerciel transport, jf. herved punkt 3.1.3.4. nedenfor.
3.1.3.2. Aktuelle overvejelser i Sverige
Den generelle hastighedsgrænse på motorveje i
Sverige er 110 km i timen og omfatter ca. 80 pct. af det svenske
motorvejsnet. Hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden
på udvalgte dele af det svenske motorvejsnet varierer fra 97 til 119 km
i timen. De højeste gennemsnitshastigheder er målt på
motorvejsstrækninger, som har en høj sikkerhedsmæssig
standard.
Den svenske regering besluttede i 1998 at
iværksætte en undersøgelse af forudsætningerne for
at tillade højere hastigheder end 110 km i timen på de sikreste
dele af det svenske motorvejsnet.
Det er Vägverkets vurdering, at en forhøjelse
af hastighedsgrænsen vil kunne tillades på de sikreste dele af
det svenske motorvejsnet. En gennemgang af de udformningskriterier, som
anvendes på de motorveje, der bygges i Sverige i dag, viser, at de i
det væsentligste opfylder kravene til en sikker motorvej. Endvidere
viser en sikkerhedsmæssig gennemgang af motorvejsnettet (inventering),
at ca. 230 km af det eksisterende svenske motorvejsnet på ca. 1400 km i
princippet opfylder disse krav. Det vil således være muligt at
gennemføre en forhøjelse af hastighedsgrænsen for godt 16
pct. af det samlede motorvejsnet.
I undersøgelsen vurderes konsekvenserne af en
forhøjelse af hastighedsgrænsen på de sikreste dele af det
svenske motorvejsnet til henholdsvis 120 og 130 km i timen, herunder den
forventede betydning for gennemsnitshastigheden, antallet af dræbte og
alvorligt tilskadekomne, rejsetid samt emissioner.
Hvis hastighedsgrænsen forhøjes til 120 km i
timen kombineret med en intensiveret hastighedskontrol, vil det efter
Vägverkets vurdering kun medføre en ubetydelig forhøjelse
af gennemsnitshastigheden, hvorfor både de positive og de negative
konsekvenser vil være begrænsede. Repræsentanter fra
Rikspolisstyrelsen har dog påpeget, at en sådan prioritering af
politiets ressourcer sandsynligvis vil påvirke indsatserne på de
veje, hvor den færdselssikkerhedsmæssige situation er
væsentlig ringere. Hvis hastighedsgrænsen forhøjes til
enten 120 eller 130 km i timen, uden at den nuværende hastighedskontrol
intensiveres, vurderes forhøjelsen af hastighedsgrænsen derimod
at føre til en forhøjelse af gennemsnitshastigheden med
henholdsvis 5 og 10 km i timen, hvilket igen findes at føre til en
stigning i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på enten
2 3 eller ca. 5 personer pr. år.
Vägverket har på baggrund af
undersøgelsen foreslået den svenske regering at indføre
en forsøgsordning, hvorefter Vägverket får mulighed for at
fastsætte en hastighedsgrænse på 120 km i timen på
motorveje. Den svenske regering har imidlertid ikke taget skridt hertil, men
har i første omgang besluttet, at der skal foretages yderligere
undersøgelser.
3.1.3.3. Aktuelle overvejelser i Italien
Den generelle hastighedsgrænse på motorveje i
Italien er 130 km i timen. Den 12. februar 2002 trådte nye regler i
kraft, hvorefter der er mulighed for at forhøje
hastighedsgrænsen på visse dele af motorvejsnettet til 150 km i
timen. Ændringen omfatter de dele af motorvejsnettet, hvor der er tre
vognbaner i hver køreretning (ud over nødspor), og hvor vejenes
konstruktion, trafiktætheden, de vejrlige forhold (tåge mv.),
samt oplysninger om ulykkestal for de seneste fem år tillader det. Det
er endvidere en forudsætning for at forhøje hastigheden til 150
km i timen, at der opsættes passende skiltning på
strækningen. Hastigheden på disse strækninger må
f.eks. ikke overstige 110 km i timen i tilfælde af pludselige
ændringer i de vejrlige forhold (sne, tåge mv.).
Det vides endnu ikke, hvor stor en del af det italienske
motorvejsnet, der vil blive omfattet af hastighedsforhøjelsen, da
implementeringen fortsat er i gang.
3.1.3.4. Aktuelle overvejelser i EU
EU-Kommisssionen har i efteråret 2001 udgivet en
hvidbog: »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De
svære valg« (dok. KOM(2001)370), som bl.a. indeholder et
handlingsprogram med forslag til forbedring af færdselssikkerheden.
EU’s overordnede mål er at få reduceret
antallet af dræbte på de europæiske veje til det halve
inden 2010. Det er - som det også fremgår af hvidbogen - de
nationale og lokale myndigheder, som har det primære ansvar for at
iværksætte de fornødne foranstaltninger for at nå
dette mål, men EU vil bidrage til indsatsen gennem udveksling af god
praksis, harmonisering af sanktioner og fremme af ny teknologi til
højnelse af trafiksikkerheden. Frem til 2005 er det Kommissionens
hensigt at lægge øget vægt på udveksling af god
praksis, men den forbeholder sig ret til at tage lovgivningsinitiativer, hvis
antallet af trafikulykker ikke falder, specielt fordi ulykkesstatistikkerne i
de lande, der ansøger om medlemskab af EU, i forvejen er meget
høje.
I handlingsprogrammet udpeges en række initiativer
til forbedring færdselssikkerheden på de transeuropæiske
vejforbindelser. For så vidt angår international kommerciel
transport drejer det sig bl.a. om en harmonisering af reglerne om kontrol og
sanktioner, navnlig vedrørende overskridelse af
hastighedsgrænser og promillegrænser, og udarbejdelse af en
fortegnelse over særligt farlige strækninger (»sorte pletter«)
med henblik på at sikre den fornødne skiltning de
pågældende steder. Endvidere foreslås en fortsættelse
af indsatsen mod spirituskørsel og forsøg på at finde
løsninger på problemet omkring indtagelse af narkotika eller
medicin, som har indvirkning på evnen til at køre bil på
betryggende måde. Der henvises i den forbindelse til, at Kommissionen
den 17. januar 2001 vedtog en henstilling om spiritus- og
promillekørsel, der opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte
en generel grænse på 0,5 promille for førere af
personbiler, og 0,2 promille for erhvervschauffører, motorcyklister og
personer, der lige har fået kørekort.
EU blev med vedtagelsen af Maastricht-traktaten tillagt
udtrykkelig kompetence til at vedtage foranstaltninger på
transportområdet, herunder foranstaltninger til forbedring af
færdselssikkerheden. Hjemmelen findes nu i artikel 71 i Traktaten om
Den Europæiske Union.
Herudover bemærkes, at European Transport Safety,
som er EU’s rådgiver på trafiksikkerhedsområdet,
tidligere har peget på en harmonisering af hastighedsgrænserne
på motorveje til 120 km i timen som et led i den målsætning
om halvering af antallet af dødsulykker i år 2010, som
fremgår af EU-kommissionens oplæg til handlingsplan for
trafiksikkerheden 2002-2010.
3.1.4. Justitsministeriets overvejelser
3.1.4.1. Overvejelser vedrørende
motorvejshastigheden
Regeringens overordnede målsætning er at
forhøje hastighedsbegrænsningen på hovedparten af
motorvejsnettet til 130 km i timen for personbiler og motorcykler.
For at en sådan hastighedsforhøjelse kan ske
på en måde, der er færdselssikkerhedsmæssigt optimal,
er det af vejtekniske og trafikale årsager nødvendigt, at
forhøjelsen i første omgang gennemføres på de
motorvejsstrækninger, som er bedst egnet hertil, og udbredes gradvist
til det øvrige motorvejsnet over en periode. Der henvises til punkt
3.1.4.2. nedenfor vedrørende de vejtekniske og
færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med
indførelse af højere hastigheder for personbiler og motorcykler
på motorvejene.
Justitsministeriet foreslår derfor i første
omgang, at færdselslovens § 42, stk. 2, ændres,
så den generelle hastighedsbegrænsning på motorvej for
personbiler og motorcykler forhøjes fra de nuværende 110 km i
timen til 120 km i timen.
Herudover ændres lovens § 42, stk. 4,
så der åbnes mulighed for lokalt at forhøje
hastighedsgrænsen yderligere op til 130 km i timen på de
motorvejsstrækninger, der skønnes bedst egnet hertil. Dette vil
ske ved opsætning af færdselstavler (såkaldt opskiltning),
og forventes først og fremmest at omfatte de senest anlagte
vejstrækninger på motorvejsnettet.
Endelig fastholdes den eksisterende mulighed i
færdselslovens § 42, stk. 5, for lokalt at fastsætte
hastighedsgrænser på 110 km i timen eller derunder, hvor
vejtekniske og trafikale forhold tilsiger dette. Dette vil ligeledes ske ved
opsætning af færdselstavler (såkaldt nedskiltning), og
forventes først og fremmest at omfatte motorvejsstrækningerne
omkring de store byer.
Fastsættelsen af de lokale, skiltede
hastighedsgrænser vil ske i samarbejde mellem Vejdirektoratet og de
lokale politimyndigheder. Som anført i bemærkningerne til
forslaget vedrørende ændring af færdselslovens § 42,
stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 8), agter Justitsministeriet
umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse at ændre ministeriets
cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om fastsættelse af lokale
hastighedsbegrænsninger. Ændringen vil navnlig have til
formål at fastsætte nærmere retningslinier for
afgørelser om lokale forhøjelser af hastighedsgrænsen
på motorvej.
Færdselslovens § 42, stk. 4, bestemmer, at
opskiltning kan ske, »såfremt omstændighederne, herunder
trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende
færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod«.
Færdselslovens § 42, stk. 5, bestemmer, at nedskiltning kan
ske for vejstrækninger, »hvor det ikke vil være forsvarligt eller
ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den
generelle« (samt i tættere bebygget område for et nærmere
afgrænset område).
Den præcise afgrænsning af, hvilke
motorvejsstrækninger, der vil blive underlagt lokale
hastighedsbegrænsninger i form af enten opskiltning (130 km i timen)
eller nedskiltning (110 km i timen eller derunder), lader sig ikke foretage
på forhånd - når lige bortses fra de strækninger,
hvor hastigheden for personbiler og motorcykler allerede i dag er nedskiltet
til under den nuværende, generelle hastighedsgrænse på 110
km i timen. Disse restriktioner vil naturligvis blive opretholdt.
Når det ikke er muligt på forhånd
præcist at angive de motorvejsstrækninger, hvor der skal ske
opskiltning eller nedskiltning, skyldes det, at grundlaget for de konkrete
afgørelser først kan foreligge, når Vejdirektoratet har
haft mulighed for at foretage en nøje gennemgang (såkaldt
inventering) af hele motorvejsnettet med henblik på nærmere at
vurdere de enkelte strækningers tekniske dimensioner mv. og behovet for
eventuel tilpasning heraf, jf. punkt 3.1.4.2. nedenfor og lovforslagets bilag
2.
Denne inventering, som bl.a. omfatter en besigtigelse af
hele motorvejsnettet på grundlag af planer og registermateriale,
forventes at kunne gennemføres i løbet af ca. 6 måneder.
Lovforslagets ikrafttrædelsesdato (1. september 2003 for så vidt
angår hastighedsdelen) er bl.a. fastsat under hensyntagen hertil.
Baseret på et foreløbigt skøn
forventes det, at 130 km i timen i første omgang vil kunne
gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste
strækninger), 120 km i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet
(strækninger i åbent land) og 110 km i timen eller derunder
på ca. 35 pct. af motorvejsnettet (strækninger omkring de store
byer). Den skønnede fordeling er illustreret i nedenstående
figur 1.
Figur 1. Skønnede hastighedsgrænser for
motorvejsstrækninger inkl. strækninger, der åbnes i
2002.
Som det fremgår af figuren, kan
hastighedsgrænser på 130 km i timen først forventes
indført på motorvejsstrækningerne Kolding-Esbjerg,
Ålborg-Frederikshavn og Ålborg-Hjørring. Det skal
imidlertid understreges, at figurens angivelser er baseret på et
foreløbigt skøn, og at de endelige afgørelser som
nævnt afventer den kommende inventering af det samlede motorvejsnet.
Den endelige fordeling vil med andre ord kunne afvige fra angivelserne i
figur 1.
Som allerede nævnt er det regeringens klare
målsætning, at en hastighedsbegrænsning på 130 km i
timen for personbiler og motorcykler på sigt skal omfatte en langt
højere del af motorvejsnettet end de tre strækninger, som er
angivet ovenfor. De vejtekniske ændringer mv., som er en
forudsætning for, at dette kan ske på en måde, der er
færdselssikkerhedsmæssigt optimal, skal derfor tilvejebringes i
takt med den løbende modernisering og udbygning af den øvrige
del af motorvejsnettet. Denne gradvise udvidelse af antallet af
motorvejsstrækninger med en hastighedsbegrænsning på 130 km
i timen skal således føre til, at den generelle
hastighedsbegrænsning på motorvej for personbiler og motorcykler
på sigt kan forhøjes til 130 km i timen.
3.1.4.2. Færdselssikkerhedsmæssige
konsekvenser
Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets
færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser er medtaget som bilag
2.
Som det fremgår af bilaget, har Vejdirektoratet
vurderet, at en forhøjelse af den generelle hastighedsgrænse til
120 km i timen vil medføre en stigning i gennemsnitshastigheden for
personbiler på 3 km i timen i forhold til det nuværende niveau
på 118 km i timen, mens en forhøjelse til 130 km i timen vil
medføre en stigning på ca. 6 km i timen i forhold til det
nuværende niveau.
En forhøjelse af gennemsnitshastigheden på
motorvejene vil alt andet lige føre til flere og mere alvorlige
ulykker. Vejdirektoratet vurderer på den baggrund, at lovforslaget vil
have følgende konsekvenser med hensyn til ulykker og
tilskadekomne:
Tabel 8
Stigning i antal dræbte/år
2 3
Stigning i antal tilskadekomne/år
8 17
Stigning i antal personskadeulykker/år
6 12
Kilde: Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet påpeger dog, at
beregningen af stigningen i antallet af tilskadekomne og dræbte er
forbundet med usikkerhed, bl.a. vedrørende hastighedsudviklingen og de
vejtekniske forudsætninger i de udenlandske undersøgelser, der
ligger til grund. Den trafiksikkerhedsmæssige vurdering er
således generel, og det kan derfor ikke vurderes, om de
foreslåede vejtekniske tiltag betyder, at ændringerne i
trafiksikkerhedsniveauet bliver mindre.
Det må endvidere formodes, at den bebudede
øgede politikontrol mv., jf. punkt 3.2.-3.5. nedenfor, vil
indebære, at de angivne uheldskonsekvenser vil være maksimumtal,
mens de faktiske uheldskonsekvenser vil være lavere.
Herudover anfører Vejdirektoratet, at det danske
motorvejsnet er dimensioneret til en hastighed på 120 km i timen. Visse
vejtekniske elementer, som f.eks. til- og frakørselsramper, er ikke
tilpasset den forventede hastighedsstigning, ligesom andre elementer, som
f.eks. midterrabatter uden autoværn og strækninger uden
nødspor, allerede med den nuværende hastighed udgør et
sikkerhedsmæssigt problem.
Efter Vejdirektoratets vurdering skal følgende
indsatser gennemføres, inden lovforslaget træder i
kraft:
gennemgang af motorvejsnettet (inventering) til fastlæggelse af
skiltede strækninger samt behovet for vejtekniske foranstaltninger
på kort og lang sigt,
gennemgang og justering af rabatkanter på strækninger,
hvor der indføres 130 km i timen,
opsætning af skilte, hvor der en indføres en
grænse på 130 km i timen eller på 110 km i timen eller
derunder,
mindre indsatser som umiddelbart resultat af inventeringen;
afstribning, flytning af skilte, autoværn og flytning/afskærmning
af faste genstande
Inventeringen skal endvidere afdække behovet for at
gennemføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger samt vurdere de
sikkerhedsmæssige tiltag ved en hastighedsgrænse på 130 km
i timen, herunder med hensyn til foranstaltninger, der er nødvendige
ved dimensionering af nye motorvejsprojekter.
Der henvises til punkt 6 nedenfor vedrørende
lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser samt til
lovforslagets § 2, stk. 3, vedrørende den foreslåede
ikrafttrædelsesdato, som af hensyn til gennemførelsen af bl.a.
ovennævnte foranstaltninger er fastsat til 1. september 2003.
3.1.4.3. Miljømæssige
konsekvenser
Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets
miljømæssige konsekvenser er medtaget som bilag 3.
Som det fremgår af bilaget, har Vejdirektoratet
vurderet, at lovforslaget vil have følgende konsekvenser for så
vidt angår støj:
Tabel 9
Interval
Antal boliger
Tilgang
afgang
ændring
bemærkning
< 55
1300
-
-
-
Skønsmæssigt ansat
55-60
900
65
45
+20
Skønnet
60-65
330
45
15
+30
Skønnet
65-70
90
15
5
+10
Skønnet
> 70
10
5
0
+5
Skønnet
Kilde: Vejdirektoratet.
Forøgelsen af antallet af boliger, der
vil blive belastet med mere end 55 dB, skal ses i forhold til, at der
på landsplan er omkring 500.000 boliger, der er støjbelastet med
mere end 55 dB, og omkring 150.000 boliger, der er støjbelastet med
mere end 65 dB i døgngennemsnit.
Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets konsekvenser
med hensyn til emissioner fremgår af følgende tabel:
Tabel 10
Emissionskomponenter
Procentvis forøgelse i forhold til
transportsektorens samlede nationale emissioner
NOx
HC
CO
SO2
Partikler
CO2
0,4
0,1
1,0
0,4
0,2
0,4
Kilde: Vejdirektoratet.
Det bemærkes, at opgørelsen
på grund af en række skønsmæssige
forudsætninger er forbundet med nogen usikkerhed.
3.2. Intensiveret politimæssig kontrol
på navnlig farlige motorvejsstrækninger
Politiets kontrol og overvågning af hastighed
på motorveje foretages overvejende ved anvendelse af civil- og
patruljekøretøjer. I forbindelse med hastighedsmålingerne
anvendes måleudstyr, der er monteret i køretøjerne.
Anvendelse af stationært måleudstyr, som
f.eks. laser og radar, findes ikke i alle tilfælde at være
velegnet på motorveje set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt,
idet det ofte vil være forbundet med en uforholdsmæssigt stor
risiko for øvrige trafikanter og politipersonale, når
køretøjer, der kører med hastigheder væsentligt
over den tilladte hastighedsgrænse på motorveje, skal bringes til
standsning.
Politiet anvender heller ikke automatiske
hastighedsmålinger på motorvejsnettet når bortses fra
hastighedsmålinger i forbindelse med vejarbejder. Dette skyldes, at det
teknisk set er vanskeligt på samme tid at dække to eller flere
vognbaner med det automatiske hastighedsmåleudstyr. Anvendelse af det
automatiske hastighedsmåleudstyr vil som tilfældet er med andet
stationært måleudstyr herudover ofte kunne være
problematisk ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt både for
trafikanterne og for det politipersonale, som betjener udstyret.
Hastighedsovervågning ved anvendelse af
køretøjer findes mere hensigtsmæssig og mindre
risikofyldt, da det i den forbindelse er muligt at følge med
lovovertræderne og bringe det pågældende
køretøj til standsning så sikkerhedsmæssigt
forsvarligt som muligt under hensyntagen til lovovertræderen,
øvrige trafikanter og politipersonalet.
Rigspolitiets færdselspoliti, som foretager den
langt overvejende del af de hastighedsmålinger og -kontroller, der
foretages på motorvejsnettet, har gennem en årrække rejst
over 9.000 sigtelser årligt for overtrædelse af den generelle
hastighedsgrænse på motorveje på 110 km i timen.
Igennem de seneste år har Rigspolitiets
færdselspoliti imidlertid i høj grad prioriteret den
målrettede hastighedskontrol i byer og på landeveje, hvor langt
de fleste færdselsulykker med alvorlig personskade forekommer. Denne
prioritering skal ses i sammenhæng med de kampagner, som bl.a.
Rådet for Større Færdselssikkerhed har gennemført i
samarbejde med de lokale trafiksikkerhedsudvalg i amter og kommuner, hvor
færdselspolitiets målrettede kampagner har udgjort en
væsentlig del.
Forhøjelse af hastighedsgrænsen på
motorveje medfører behov for, at der målrettet sættes ind
for at sikre, at de forhøjede hastighedsgrænser rent faktisk
overholdes. Dette gælder for den generelle såvel som for de
lokale hastighedsbegrænsninger.
Det er således af væsentlig betydning for
gennemsnitshastigheden, og dermed for ulykkesstatistikken på
motorvejene, at trafikanter, der i dag overtræder
hastighedsgrænserne, ikke opfatter lovændringen som en invitation
til at fortsætte hermed, bare med højere hastigheder.
Politiet skal derfor intensivere kontrollen med grove
trafikforseelser på motorvejsnettet, herunder navnlig de særligt
farlige motorvejsstrækninger, således at de trafikanter, der
fremover overtræder hastighedsgrænserne, vil udsætte sig
for en større risiko for at blive opdaget.
En intensiveret politimæssig kontrol på
motorvejene skal sammen med den foreslåede, væsentlige
skærpelse af sanktionerne for hastighedsovertrædelser, jf. punkt
3.3. og 3.4. nedenfor, medvirke til at sikre, at gennemsnitshastighederne
ikke stiger markant som følge af den ændrede
hastighedsgrænse på visse motorvejsstrækninger.
Rigspolitichefen vil på den baggrund ændre
prioriteringen af den målrettede færdselskontrol, således
at den politimæssige indsats mod grove hastighedsovertrædelser
på motorvejene øges, herunder ikke mindst på de
vejstrækninger, hvor hastighederne lokalt forhøjes. For at
styrke og effektivisere hastighedskontrollen på motorveje
foreslås det, at denne fremover varetages gennem en samlet
politimæssig planlægning af indsatsen for hele
motorvejsnettet.
Det forudsættes, at politiet som hidtil
selvstændigt tilrettelægger, hvordan den intensiverede kontrol
på motorvejsnettet skal udføres, herunder om den øgede
indsats mod grove trafikforseelser skal ske ved lejlighedsvise
målrettede kontroller på særlige strækninger. Det
almindelige princip, hvorefter politiets kontrolindsats tilrettelægges
ud fra en overordnet vurdering af den færdselssikkerhedsmæssige
situation på de enkelte vejstrækninger, vil fortsat
gælde.
3.3. Skærpelse af bødeniveauet ved
hastighedsovertrædelser
3.3.1. Gældende regler
Efter færdselslovens § 118, stk. 1,
straffes overtrædelser af de generelle, lokale og
køretøjsbestemte hastighedsgrænser (§§ 42 og 43) med
bøde. Ved fastsættelsen af bødernes størrelse skal
der efter § 118, stk. 3, tages hensyn til den generelle
risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved
hastighedsovertrædelser på motorveje med en
hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en
skærpet bøde.
§ 118, stk. 3, blev indsat i færdselsloven
ved lov nr. 283 af 29. april 1992, der ud over at hæve den generelle
hastighedsgrænse på motorvej fra 100 til 110 km i timen omlagde
bødeberegningen i sager om hastighedsovertrædelser,
således at der tages udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af
hastighedsgrænsen, og således at bøden beregnes efter en
progressivt stigende skala. Baggrunden er ifølge lovens forarbejder,
at bøder for hastighedsforseelser generelt bør afspejle den
risikoforøgelse, som hastighedsoverskridelsen medfører.
Endvidere anføres det om den skærpede bødetakst for
hastighedsovertrædelser på motorvej med en hastighedsgrænse
på 100 km i timen eller derover, at miljø- og
energimæssige hensyn tilsiger, at der sættes særligt ind
mod hastighedsovertrædelser ved meget høje hastigheder, ligesom
det - på grund af hastighedsforhøjelsen fra 100 til 110 km i
timen - var nødvendigt med en skærpelse for at undgå, at
bødetaksterne for hastighedsovertrædelser på motorveje
blev svækket i forhold til tidligere.
Lovforslaget var udformet således, at der i
forslagets bemærkninger var fastsat vejledende bødetakster for
overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte
hastighedsbegrænsninger.
Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev § 118,
stk. 3, 3. pkt., ændret, idet den skærpede bøde for
hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med tunge
køretøjer (lastbiler og busser) blev udvidet til også at
omfatte lette køretøjer med tilkoblet påhængsvogn,
herunder campingvogn. Efter lovændringen skal
hastighedsovertrædelser med køretøjer, for hvilke der er
fastsat en køretøjsbestemt hastighed, altid takseres med en
skærpet bøde (der svarer til de skærpede
bødetakster, som gælder for kørsel på motorvej med
en hastighedsgrænse på 100 km i timen og derover). Reglerne om
førerretsfrakendelse for hastighedsovertrædelser med tunge
køretøjer mv. er ligeledes skærpede i forhold til de
almindelige regler, jf. herved § 126, stk. 1, nr. 3, og nedenfor i
punkt 3.4.1.
Ved lov nr. 292 af 18. maj 1998 blev § 118,
stk. 3, 3. punkt, igen ændret, så også kørsel
med motorcykel med påhængsvogn eller registreringspligtigt
påhængsredskab blev omfattet af de skærpede bøder.
Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev der endvidere indført hjemmel
til indførelse af en skærpet bøde for overtrædelse
af reglerne om hastighedsbegrænsere og for kørsel med
overlæs (indført ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 267
af 6. maj 1999 og bekendtgørelse nr. 268 af 6. maj 1999).
Senest er der ved lov nr. 475 af 31. maj 2000
indført en nyordning og forenkling af bødefastsættelsen
på færdselslovens område, der medfører, at
bøderne for blandt andet hastighedsovertrædelser skal være
delelige med 500, og at bøder for flere samtidige overtrædelser
af færdselslovgivningen som altovervejende hovedregel
sammenlægges uden reduktion (absolut kumulation).
Ved Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 af 15. august
2000 om sanktionspåstande i færdselssager har Rigsadvokaten
udsendt nedenstående vejledende takster for overtrædelse af
færdselslovens hastighedsbestemmelser (her tilføjet
hastighedsberegninger):
Tabel 11
Overskridelse i procent
Alle veje med hastigheds-
grænse på under 100 km/t
(hastighed udregnet efter hastighedsgrænse på 80
km/t)
Motorveje med hastighedsgrænse på 100 km/t
eller derover
(hastighed udregnet efter hastighedsgrænse på 110
km/t)
Lastbiler,busser, personbiler med påhængsvogn
mv. (alle veje)
(hastighed udregnet efter køretøjsbestemt
hastighedsgrænse på 70 km/t)
Under 20 %
500 kr. (op til 96 km/t)
500 kr. (op til 132 km/t)
1.000 kr. (op til 84 km/t)
Fra 20 men under 30
1.000 kr. (op til 104 km/t)
1.000 kr. (op til 143 km/t)
1. 000 kr. (op til 91 km/t)
Fra 30 men under 40
1.000 kr. (op til 112 km/t)
1.500 kr. (op til 155 km/t)
1.500 kr. (op til 98 km/t)
Fra 40 men under 50
1.500 kr. (op til 120 km/t)
2.000 kr. (op til 166 km/t)
2.000 kr. (op til 105 km/t)
Fra 50 men under 60
1.500 kr. (op til 128 km/t)
2.500 kr. (op til 177 km/t)
2.500 kr. (op til 112 km/t)
Fra 60 men under 70
2.000 kr. (op til 136 km/t)
3.000 kr. (op til 188 km/t)
3.000 kr. (op til 119 km/t)
Fra 70 men under 80
2.500 kr. (op til 144 km/t)
4.000 kr. (op til 199 km/t)
4.000 kr. (op til 126 km/t)
Fra 80 men under 90
3.000 kr. (op til 152 km/t)
4.500 kr. (op til 209 km/t)
4.500 kr. (op til 133 km/t)
Fra 90 men under 100
4.000 kr. (op til 160 km/t)
6.000 kr. (op til 220 km/t)
6.000 kr. (op til 140 km/t)
100 % eller mere
4.500 kr. (fra 160 km/t)
7.000 kr. (fra 220 km/t)
7.000 kr. (fra 140 km/t)
Kilde: Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om
sanktionspåstande i færdselssager
Ifølge oplysninger fra Rigspolitiets
færdselspoliti, der foretager langt den overvejende del af
hastighedsmålingerne på motorvejsnettet, blev der i perioden
1996-2001 rejst følgende antal sigtelser for overtrædelse af den
generelle hastighedsgrænse på motorveje på 110 km i
timen:
Tabel 12
2001
9.983
2000
9.709
1999
9.058
1998
9.554
1997
8.889
1996
9.774
Kilde: Rigspolitiet
Som det fremgår, har antallet af
sigtelser i perioden været nogenlunde konstant på 9-10.000 om
året.
3.3.2. Justitsministeriets overvejelser
3.3.2.1. Indførelse af et særligt
»højhastighedstillæg« ved bødeudmålingen
Som nærmere beskrevet under punkt 3.1.4.
indebærer lovforslaget, at hastighedsgrænserne på motorvej
øges til 120 eller 130 km i timen på en række
strækninger med det formål, at der på længere sigt
kan indføres en hastighedsgrænse på 130 km i timen
på hovedparten af det danske motorvejsnet. Samtidig intensiveres
kontrollen med grove trafikforseelser på motorveje, jf. punkt 3.2., og
bøderne for overtrædelse af hastighedsgrænserne på
motorvej sættes op. Begge dele sker med det formål at bidrage
til, at bilisterne overholder de nye hastighedsgrænser på
motorvejene.
Justitsministeriet har overvejet, om en skærpelse af
bødeniveauet kunne ske gennem en almindelig opskrivning af de
bødetakster, som Rigsadvokaten med udgangspunkt i færdselslovens
§ 118, stk. 3, har fastsat for hastighedsovertrædelser
på motorvej med en hastighedsbegrænsning på 100 km i timen
og derover, jf. tabel 11 i afsnit 3.3.1. ovenfor. Da det eksisterende
bødeniveau for en given hastighed som minimum skal fastholdes, selv om
overtrædelsen procentuelt bliver mindre, ville dette imidlertid
kræve en så væsentlig opskrivning af satserne på
motorvej, at balancen i forhold til de bødetakster, som gælder
for kørsel på andre veje, ville blive afgørende
forrykket. Dette ville igen kunne medvirke til at undergrave det almindelige
princip i færdselslovens § 118, stk. 3, hvorefter
bødefastsættelsen skal ske ud fra den generelle
risikoforøgelse, som hastighedsovertrædelsen medfører. En
risikoforøgelse, der alt andet lige normalt vil være
størst på andre veje end motorveje.
En mulighed kunne være at operere med forskellige
takster på motorvej, alt efter om hastighedsbegrænsningen er
fastsat til 110, 120 eller 130 km i timen. Dette ville imidlertid kunne
føre til uhensigtsmæssige forskelle mellem bøderne for
hastighedsovertrædelser på motorveje med forskellige
hastighedsbegrænsninger. Hertil kommer, at det ikke længere ville
være muligt at operere med én almindelig og én
skærpet bødetakst, hvor sidstnævnte tillige anvendes
på overtrædelse af de køretøjsbestemte hastigheder
for tunge køretøjer mv. i færdselslovens § 43.
Endelig ville et sådant system med mange forskellige bødetakster
ikke bidrage til overskueligheden af systemet.
For at undgå dette og for at bevare det
eksisterende, indbyrdes forhold mellem de forskellige bødetakster,
foreslår Justitsministeriet i stedet, at bødeniveauet for
kørsel med meget høje hastigheder skærpes generelt, det
vil sige uanset om kørslen har fundet sted i bymæssig
bebyggelse, på landevej, motortrafikvej eller motorvej, og uanset om
hastighedsgrænsen er generel, lokal eller
køretøjsbestemt.
Det foreslås, at der indføjes et nyt
stk. 4 i færdselslovens § 118, hvorefter det ved
fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og
43, jf. stk. 3, tillige skal indgå som en skærpende
omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller
derover. Herved skabes det lovmæssige grundlag for indførelse af
et særligt »højhastighedstillæg«, som ved kørsel
med hastigheder på 140 km i timen og derover skal lægges oven i
den bøde, som beregnes efter de eksisterende takster for
overtrædelse af generelle, lokale eller køretøjsbestemte
hastighedsgrænser.
Højhastighedstillægget vil indgå i
Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færdselssager.
Dette medfører, at anklagemyndighedens strafpåstande skal
udformes i overensstemmelse med de takster, der er anført
nedenfor.
Taksterne vil ikke være bindende for domstolene. Der
er imidlertid fast praksis for, at bøder i hastighedssager
udmåles i overensstemmelse med de takster, der fremgår af
meddelelsen om sanktionspåstande i færdselssager. Baggrunden
herfor er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal helt ensartede
sager, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved
strafudmålingen.
3.3.2.2. Formålet med
»højhastighedstillægget«
Højhastighedstillægget finder anvendelse ved
hastigheder på 140 km i timen og derover og indebærer, at den
takstmæssige bøde, jf. tabel 11 i punkt 3.3.1. ovenfor,
forhøjes. Ved hastigheder fra 140 til 149 km i timen forhøjes
bøden med 500 kr., ved hastigheder fra 150 til 159 km i timen med
1.000 kr., ved hastigheder fra 160 til 169 km i timen med 1.500 kr. osv., jf.
nedenstående tabel.
Tabel 13
Hastighed
Tillæg
140-149
500
150-159
1000
160-169
1500
170-179
2000
180-189
2500
190-199
3000
200-209
3500
210-219
4000
220-229
4500
230-239
osv.
5000
osv.
Indførelsen af et
højhastighedstillæg i tilknytning til de eksisterende
bødetakster har den fordel, at det velfungerende system med en
progressivt stigende bødetakst i forhold til den procentuelle
hastighedsovertrædelse, som blev indført ved lovændringen
i 1992, bibeholdes. Det er således ikke nødvendigt at
omlægge bødesystemet. Forslaget vil heller ikke få
indflydelse på den nyordning og forenkling af
bødefastsættelsen, som blev indført ved lov nr. 475 af
31. maj 2000.
Et væsentligt formål med
højhastighedstillægget er, at det ikke bliver »billigere« at
køre f.eks. 140 km i timen på en motorvej med en
hastighedsgrænse på 130 km i timen, end på en motorvej,
hvor hastighedsgrænsen i dag er på 110 km i timen, selv om
hastighedsoverskridelsen procentuelt er væsentligt mindre. Herved
sendes et tydeligt signal om, at hastighedsgrænserne skal
overholdes.
Efter forslaget skal højhastighedstillægget
tillige finde anvendelse på hastighedsovertrædelser på
andre veje end motorveje og på motorveje med en lavere
hastighedsbegrænsning. Dette er en konsekvens af ønsket om at
bevare den eksisterende balance i systemet, så det fortsat straffes
hårdere at køre f.eks. 180 km i timen på en landevej end
på en motorvej.
Det vil altså fortsat være »dyrere« at
køre for stærkt på de mindre sikre veje i forhold til de
mere sikre. F.eks. vil kørsel med en hastighed på 150 km i timen
efter forslaget blive anset med en bøde på 4.000 kr. ved
kørsel på landevej med 80 km’s begrænsning, 2.500 kr.
ved kørsel på motorvej med 110 km’s begrænsning,
2.000 kr. ved kørsel på motorvej med 120 km’s
begrænsning og 1.500 kr. ved kørsel på motorvej med 130
km’s begrænsning.
Til sammenligning straffes kørsel med en hastighed
på 150 km i timen på landevej med 80 km’s begrænsning
i dag med en bøde på 3.000 kr. og på motorvej med 110
km’s begrænsning med en bøde på 1.500 kr. I forhold
til i dag indebærer højhastighedstillægget altså en
væsentlig skærpelse af bødeniveauet for kørsel med
hastigheder på 140 km i timen og derover. I det anførte eksempel
- hvor der køres 150 km i timen - udgør skærpelsen 33
pct. på landeveje og 66 pct. på motorveje, hvor 110 km’s
begrænsningen opretholdes. Hvor hastighedsgrænsen på
motorvejen måtte være hævet til 130 km i timen, vil
bøden svare til den bøde, der gives i dag på motorveje
med 110 km’s hastighedsbegrænsning, selv om overtrædelsen
procentuelt vil være væsentligt mindre.
Da højhastighedstillægget i sig selv er
progressivt uden øvre grænse, indebærer forslaget
herudover, at der ikke længere er en øvre grænse for den
bøde, der kan fastsættes ved hastighedsovertrædelser.
Efter det nuværende bødesystem ophører progressiviteten
ved overtrædelser på 100 pct. og derover. Det er således i
dag uden betydning for bødestørrelsen, om der ved
hastighedsovertrædelser på landevej er kørt med f.eks. 160
eller 200 km i timen. Da der i begge tilfælde er tale om
hastighedsovertrædelser på 100 pct. eller mere, er bøden
som udgangspunkt den samme 4.500 kr. Tilsvarende er det i dag uden
betydning, om der ved en hastighedsovertrædelse på motorvej er
kørt med en hastighed på 220 km i timen eller i ekstreme
tilfælde med f.eks. 250 km i timen, da der i begge tilfælde er
tale om hastighedsovertrædelser på mere end 100 pct. af den
tilladte hastighed, hvorefter bøden vil blive fastsat til 7.000 kr.
Der bortses her fra en eventuel anvendelse af andre lovbestemmelser
vedrørende groft uforsvarlig kørsel med konkret fareforvoldelse
til følge.
3.3.2.3. Beregningen af
»højhastighedstillægget«
I nedenstående tabel er der for hastigheder fra 90
230 km i timen angivet bødestørrelsen ved kørsel med
bestemte, udvalgte hastigheder efter regler svarende til de gældende
samt efter reglerne i lovforslaget (højhastighedstillægget) for
forskellige vejtyper.
Tabel 14: Bødestørrelse
Hastig-hed*
Nuværende skala,
Landevej
Beregnet efter begrænsning på 80 km/t
Landevej med »højhastighedstillæg«
Beregnet efter begrænsning på 80 km/t
Nuværende skala,
Motorvej
Beregnet efter begrænsning på 110 km/t
Motorvej med »højhastighedstillæg«
Beregnet efter begrænsning på 110 km/t
Nuværende skala, Motorvej
Beregnet efter begrænsning på 120 km/t
Motorvej med »højhastighedstillæg«
Beregnet efter begrænsning på 120 km/t
Nuværende skala,
Motorvej
Beregnet efter begrænsning på 130 km/t
Motorvej med »højhastighedstillæg«
Beregnet efter begrænsning på 130 km/t
Nuværende skala,
Lastbiler mv.
Beregnet efter begrænsning på 70 km/t
Nuværende skala med
»højhastighedstillæg«
Lastbiler mv.
Beregnet efter begrænsning på 70 km/t
90
500
500
-
-
-
-
-
-
1000
1000
100
1000
1000
-
-
-
-
-
-
2000
2000
110
1000
1000
-
-
-
-
-
-
2500
2500
120
1500
1500
500
500
-
-
-
-
4000
4000
130
2000
2000
500
500
500
500
-
-
4500
4500
140
2500
3000
1000
1500
500
1000
500
1000
7000
7500
150
3000
4000
1500
2500
1000
2000
500
1500
7000
8000
160
4500
6000
2000
3500
1500
3000
1000
2500
7000
8500
170
4500
6500
2500
4500
2000
4000
1500
3500
7000
9000
180
4500
7000
3000
5500
2500
5000
1500
4000
7000
9500
190
4500
7500
4000
7000
2500
5500
2000
5000
7000
10000
200
4500
8000
4500
8000
3000
6500
2500
6000
7000
10500
210
4500
8500
6000
10000
4000
8000
3000
7000
7000
11000
220
4500
9000
7000
11500
4500
9000
3000
7500
7000
11500
230
4500
9500
7000
12000
6000
11000
4000
9000
7000
12000
* Tabellen viser regneeksempler med hensyn til
bødestørrelsen ved kørsel med bestemte, udvalgte
hastigheder. Da bødeberegningen ved hastighedsovertrædelser
tager udgangspunkt i den procentuelle overskridelse, kan det ikke umiddelbart
udledes af denne tabel, hvad bødestørrelsen vil være for
de mellemliggende hastigheder.
Som anført ovenfor under punkt
3.3.2.1. er bødetaksterne ligesom de nuværende
bødetakster ikke bindende for domstolene og vil kunne justeres i
takt med pris- og lønudviklingen. Selv om taksterne i almindelighed
følges af domstolene, vil domstolene således ikke være
afskåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret,
individuel vurdering at fravige de angivne bødetakster i den enkelte
sag.
Indførelsen af højhastighedstillægget
er uden betydning for den praksis, der i dag anvendes i forbindelse med
nedsættelse af bøder til personer med særlig lav
indtægt, jf. § 118 a, stk. 2.
3.4. Skærpelse af
reglerne for frakendelse af førerretten ved overtrædelse af
hastighedsbegrænsninger på motorveje
3.4.1. Gældende regler
Det følger af færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 2, at retten til at føre de i § 125 nævnte
køretøjer (motordrevne køretøjer, hvortil der
kræves kørekort) skal frakendes føreren af et
sådant køretøj, hvis han har overskredet de tilladte
hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller anden hastighedsgrænse
fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70
pct. Frakendelsen sker betinget, jf. § 126, stk. 2, medmindre der
foreligger en eller flere af de i stk. 2, nr. 1-5, nærmere angivne
omstændigheder.
Bestemmelsen, hvorefter førerretsfrakendelse skal
ske ved overskridelse af de fastsatte hastighedsgrænser med mere end 70
pct., blev indført ved lov nr. 468 af 10. juni 1997. Tidligere ville
betinget førerretsfrakendelse efter retspraksis som udgangspunkt
først finde sted ved overskridelse af den højest tilladte
hastighed med 100 pct.
Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev bestemmelsen i
§ 126, stk. 1, nr. 2, præciseret, således at
bestemmelsen også kom til at omfatte overskridelse af lavere
hastighedsgrænser fastsat ved færdselstavler, f.eks. midlertidige
hastighedsgrænser, som fastsættes i forbindelse med vejarbejde.
Der blev samtidig indført skærpede frakendelsesregler for tunge
køretøjer i § 126, stk. 1, nr. 3, således at
betinget frakendelse for disse køretøjer sker ved
overskridelser med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på
højst 30 km i timen og ved overskridelser med mere end 40 pct. for
hastighedsgrænser på over 30 km i timen
§ 126, stk. 1, nr. 2, fik sin nuværende
ordlyd ved lov nr. 292 af 28. april 2000, hvor der blev tilføjet en
henvisning til hastighedsbestemmelserne for knallerter i § 43 a.
Den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1,
nr. 2, indebærer, at der skal ske betinget frakendelse af
førerretten ved hastighedsovertrædelser på motorveje med
personbil eller motorcykel, hvis den højest tilladte hastighed er
overskredet med mere end 70 pct. Efter stk. 4 træder et
kørselsforbud i stedet for den betingede frakendelse, såfremt
forseelsen er begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerretten. Der henvises herom til
punkt 4.1. nedenfor.
På motorveje med en tilladt hastighed på 110
km i timen vil der således som udgangspunkt i dag skulle ske betinget
frakendelse af førerretten, når hastigheden ved kørsel
med personbil eller motorcykel overstiger 187 km i timen.
Det er ikke muligt at opgøre det samlede antal af
betingede førerretsfrakendelser som følge af
hastighedsovertrædelser på lige netop motorveje. Derimod
registreres det samlede antal betingede frakendelser for
hastighedsovertrædelser efter færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 2. Ifølge Politiets Årsberetning for 2000 kan
antallet opgøres således:
Tabel 15
Betingede frakendelser
2000
2.487
1999
2.472
1998
3.370
1997
779
Kilde: Politiets Årsberetning 2000
Det lave antal frakendelser i 1997 skal ses i
lyset af, at lovændringen, som indførte betinget frakendelse ved
overskridelser på mere end 70 pct. af den højst tilladte
hastighed, trådte i kraft den 1. juli 1997.
3.4.2. Justitsministeriets
overvejelser
Med dette lovforslag forhøjes færdselslovens
generelle hastighedsgrænse på motorvej for personbiler og
motorcykler fra 110 til 120 km i timen. Samtidig åbnes der mulighed
for, at der under visse betingelser kan fastsættes en højere
hastighedsgrænse på maksimalt 130 km i timen, jf. punkt 3.1.4.
ovenfor.
Baseret på et foreløbigt skøn
forventes det som nævnt, at 130 km i timen i første omgang vil
kunne gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste
strækninger), 120 km i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet
(strækninger i åbent land) og 110 km i timen eller derunder
på ca. 35 pct. af motorvejsnettet (strækninger omkring de store
byer).
Hvis der fastsættes en hastighedsgrænse
på 130 km i timen, vil en uændret videreførelse af den
gældende 70-procentsgrænse for betinget
førerretsfrakendelse medføre, at frakendelse først vil
ske, når hastigheden med bil eller motorcykel overstiger 221 km i timen
mod tidligere 187 km i timen. Ligeledes vil der ved en hastighedsgrænse
på 120 km i timen først ske frakendelse ved 204 km i timen.
Dette er efter Justitsministeriets opfattelse en uacceptabel konsekvens af
forslaget.
Justitsministeriet finder det væsentligt, at der
sendes et klart signal til trafikanterne om, at forhøjelsen af
hastighedsgrænsen på ingen måde er udtryk for et
ønske om mildere sanktioner over for de trafikanter, der
overtræder hastighedsgrænserne. Det er tværtimod af
væsentlig betydning for udviklingen i gennemsnitshastigheden på
motorvejene, at trafikanterne oplever, at de nye, øgede
hastighedsgrænser skal respekteres.
Risikoen for betinget frakendelse af førerretten
har efter Justitsministeriets opfattelse en væsentlig præventiv
effekt over for grove hastighedsovertrædelser. Det er derfor i
overensstemmelse med forslagets øvrige
færdselssikkerhedsmæssige initiativer, at grænsen for
frakendelse af førerretten skærpes.
Det foreslås således, at der fastsættes
en supplerende øvre grænse for betinget frakendelse af
førerretten på 180 km i timen. Forslaget er begrundet i et
ønske om, at der skal ske betinget frakendelse ved en fast,
øvre grænse, som skal gælde, uanset at den procentvise
overskridelse på motorveje, hvor hastighedsgrænsen er fastsat til
110, 120 eller 130 km i timen, vil være mindre end 70 pct.
Grænsen på 180 km i timen svarer til en overskridelse på
ca. 64 pct. ved 110 km’s begrænsning, en overskridelse på 50
pct. ved 120 km’s begrænsning og en overskridelse på ca. 38
pct. ved 130 km’s begrænsning.
Ved hastighedsovertrædelser, hvor hastigheden har
udgjort mindre end 180 km i timen, vil hastighedsoverskridelsen for
personbiler og motorcykler fortsat skulle udgøre mere end 70 pct. af
den højst tilladte hastighed, før der skal ske betinget
frakendelse af førerretten.
Lovforslaget har endvidere ikke til hensigt at ændre
den øvrige praksis for anvendelsen af § 126, stk. 1,
herunder stk. 1, nr. 1 og 6, hvorefter der kan ske frakendelse,
såfremt føreren under tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare herfor, eller hvis frakendelsen findes begrundet
ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i
øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af
motordrevet køretøj.
Lovforslaget berører heller ikke bestemmelsen i
§ 126, stk. 1, nr. 3, om førerretsfrakendelse ved
overtrædelse af køretøjsbestemte
hastighedsgrænser.
3.5. Obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift
på motorvej
3.5.1. Gældende regler
Efter færdselslovens § 18, stk. 2, 1.
pkt., skal kørende før igangsætning fra kanten af vejen,
ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets
placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden
fare eller unødig ulempe for andre. Det følger endvidere af
færdselslovens § 32, stk. 2, at kørende skal give tegn
ved bl.a. vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af
køretøjets placering til siden, når det er
påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.
Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf
på køretøjet er påbudt eller tilladt.
Der er således ikke efter de gældende
bestemmelser nogen generel pligt til at give tegn ved vognbaneskift, hverken
på motorvej eller på andre veje.
3.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Med dette lovforslag foreslås det at øge den
generelle hastighedsgrænse på motorvej for personbiler og
motorcykler til 120 km i timen. Som nærmere beskrevet i punkt 3.1.4.
ovenfor må dette alt andet lige forventes at medføre en vis
forøgelse af gennemsnitshastigheden på motorvej for disse
køretøjer. Dette vil igen kunne medvirke til at forøge
spredningen af hastighederne på motorvejene, idet de lavere,
køretøjsbestemte hastighedsgrænser for de tunge
motorkøretøjer, der er omfattet af færdselslovens
§ 43, stk. 1-3 (busser, lastbiler, mv.), forbliver uændret.
Førere af hurtigtkørende personbiler og motorcykler i
overhalingsbanen vil derfor skulle skærpe opmærksomheden over for
forankørende lastbiler mv., som trækker ud til overhaling.
Ligeledes vil førere af lastbiler mv. skulle være ekstra
opmærksomme på afstanden til bagvedkørende personbiler og
motorcykler, når lastbilen trækker ud i overhalingsbanen.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at
tegngivning ved vognbaneskift mv. på motorvej bør gøres
obligatorisk.
En sådan regel vil efter Justitsministeriets
opfattelse kunne medvirke til at øge færdselssikkerheden
på motorvejene, hvor såkaldte »bagendekollisioner« udgør
en væsentlig del af ulykkesstatistikken. I forbindelse med
vognbaneskift og lignende, hvor et langsomtkørende
køretøj trækker ud i overhalingsbanen, er det af
afgørende betydning, at den bagvedkørende i god tid kan
forberede sig på vognbaneskiftet. Jo lettere det er for den enkelte
trafikant at forudse, hvilke manøvrer den forankørende agter at
foretage, jo lettere glider trafikken. Obligatorisk tegngivning kan efter
Justitsministeriets opfattelse medvirke hertil.
Dertil kommer, at den trafikant, der agter at skifte
vognbane, i forbindelse med tegngivning bliver yderligere mindet om
nødvendigheden af forinden at sikre sig, at skiftet kan udføres
uden fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.
Det har tidligere givet anledning til diskussion, i
hvilket omfang tegngivning ved vognbaneskift kan føre til
misforståelser i trafikken. Navnlig har det været anført,
at tegngivning ved vognbaneskift i visse tilfælde kan misforstås
som tegngivning til svingning. Justitsministeriet er enig i, at risikoen for
sådanne misforståelser taler imod gennemførelse af en
generel regel om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift mv. Den
foreslåede regel vedrører derfor kun tegngivning ved
vognbaneskift mv. på motorvej, hvor risikoen for misforståelser
er meget begrænset. På andre veje end motorveje forbliver
reglerne om tegngivning uændrede, og det vil derfor fortsat være
sådan, at kørende på disse veje kun skal give tegn ved
vognbaneskift mv., når det konkret skønnes påkrævet
til vejledning for den øvrige færdsel.
Det har endvidere været diskuteret, om en regel om
obligatorisk tegngivning ville medføre mindre agtpågivenhed over
for trafikanter, som på trods af reglen undlader at give tegn ved
vognbaneskift mv. Sådanne argumenter om svækkelse af
agtpågivenhed over for lovovertrædere kan imidlertid anvendes
på stort set al færdselsretlig regulering, herunder f.eks.
også i relation til de overhalingsforbud for lastbiler, der blev
indført i 2001 i forbindelse med forsøgsordningen om
højere hastighedsgrænser på motorveje for lastbiler mv.
Det er imidlertid ikke indtrykket, at disse overhalingsforbud har
svækket de øvrige trafikanters agtpågivenhed.
Det skal også bemærkes, at regler om
obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift findes i flere andre
europæiske lande, og at mange danske trafikanter derfor er vænnet
til sådanne regler fra feriekørsel og lignende i udlandet.
Indførelse af en regel om obligatorisk tegngivning
ved vognbaneskift mv. på motorvej vil på den baggrund næppe
kræve megen yderligere tilvænning hos trafikanterne på de
danske motorveje. Som en del af den kampagne, som Rådet for
Større Færdselssikkerhed agter at gennemføre forud for
lovens ikrafttræden, jf. ovenfor under punkt 1, vil der imidlertid
også blive informeret om indførelsen af obligatorisk tegngivning
ved vognbaneskift mv. på motorvej.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der
tillige indføres regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved
uventet kødannelse mv. på motorvej, som det kendes fra bl.a.
Tyskland.
I Danmark fremgår de gældende regler på
området af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 700 af 21.
august 1995 om brug af advarselstrekanter og havariblink.
Bekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af bl.a.
færdselslovens § 31, stk. 2 og § 33, stk. 7,
bestemmer i § 2, stk. 1, at havariblink kan benyttes i
forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare
på bl.a. motorveje.
Der er således ikke efter de gældende
bestemmelser nogen generel pligt til at benytte havariblink ved uventet
kødannelse eller lignende på motorveje.
Ved indførelsen af en regel om obligatorisk
anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse på motorvej mv.
er der tale om fastsættelse af en strafsanktioneret pligt, og
Justitsministeriet finder det derfor mest rigtigt at indføre en
udtrykkelig bemyndigelsesbestemmelse herom i loven. Bemyndigelsesbestemmelsen
udformes således, at der også åbnes mulighed for at
indføre regler om obligatorisk anvendelse af havariblink i andre
situationer, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger det.
Da regler om anvendelse af havariblink har en nær
sammenhæng med regler om brug af advarselstrekanter, som er reguleret i
Trafikministeriets ovennævnte bekendtgørelse, finder
Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt at give bemyndigelsen til
trafikministeren, således at reglerne, herunder de nye regler om
obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv.
på motorvej, kan fastsættes i samme bekendtgørelse. Det
forudsættes, at bekendtgørelsen udstedes efter forudgående
forhandling med justitsministeren. Tilsvarende gælder ved eventuelle
senere ændringer af bekendtgørelsen i det omfang, der er tale om
adfærdsregulerende regler.
Trafikministeriet vil samtidig med
lovforslagets ikrafttræden ændre bekendtgørelsens regler,
så anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv. på
motorvej fremover gøres obligatorisk. Overtrædelse af
bekendtgørelsens regler vil kunne straffes med bøde, jf. herved
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Det bemærkes, at reglerne om obligatorisk
tegngivning mv. forudsættes at træde i kraft før de
ændrede hastighedsgrænser, så trafikanterne får
mulighed for på forhånd at vænne sig hertil.
4. Prøvetid for kørekort til
førstegangserhververe
4.1. Gældende regler
Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af
færdselsloven blev der bl.a. indført regler om
kørselsforbud for personer, der kører uforsvarligt inden for de
første to år efter, at vedkommende første gang har
erhvervet førerret. Denne del af loven trådte i kraft den 1.
marts 2002, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1084 af 18.
december 2001.
Loven har til formål at mindske antallet af
trafikulykker, særligt blandt nye, unge bilister, da analyser viser, at
denne gruppe er stærkt overrepræsenteret i
ulykkesstatistikkerne.
Loven indebærer, at personer, der overtræder
færdselsloven inden for de første to år efter, at de
første gang har erhvervet førerret, kan pålægges et
kørselsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser,
som efter færdselslovens regler i øvrigt ville medføre en
betinget frakendelse af førerretten.
De overtrædelser, der kan medføre
kørselsforbud, er de samme overtrædelser, som ellers
udløser en betinget frakendelse i medfør af § 125,
stk. 2, 2. pkt., og § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.
Kørselsforbud pålægges således efter de
gældende regler, hvis
føreren gør sig skyldig i spirituskørsel, hvor
der foreligger særlig formildende omstændigheder (§ 125,
stk. 2, 2. pkt.),
føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn
til færdselssikkerheden volder skade på person eller ting eller
fremkalder fare herfor (§ 126, stk. 1, nr. 1),
føreren overskrider de tilladte hastighedsgrænser med
mere end 70 pct. (§ 126, stk. 1, nr. 2),
føreren af tunge køretøjer overskrider de
tilladte hastighedsgrænser med mere end 70 pct. for
hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller med mere
end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i timen
(§ 126, stk. 1, nr. 3),
føreren gør sig skyldig i promillekørsel med en
alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 0,80
promille (§ 126, stk. 1, nr. 5), eller
frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede
forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold
som fører af motordrevet køretøj (§ 126,
stk. 1, nr. 6).
Kørselsforbudet indebærer, at den
pågældende bliver stillet, som om den oprindelige
køreprøve ikke var bestået. Kørselsforbudet
medfører altså, at den pågældende stilles som om,
vedkommende aldrig har erhvervet førerret. Når
førerretten er inddraget ved et kørselsforbud, skal
kørekortet derfor afleveres til politiet.
Hvis der køres i den periode, hvor den
pågældende er pålagt et kørselsforbud, vil
vedkommende kunne dømmes efter reglerne om kørsel uden at have
erhvervet kørekort, jf. § 117, stk. 5, jf. § 56,
stk. 1. Ifølge forarbejderne forudsættes det, at
bødernes størrelse svarer til det hidtil gældende
bødeniveau for overtrædelse af denne bestemmelse. Bøden
er således i førstegangstilfælde normalt 5.000 kr.,
stigende til 10.000 kr. ved fjerdegangsovertrædelser og til
frihedsstraf i femtegangstilfælde. Kørselsforbudet adskiller sig
altså fra en ubetinget frakendelse af førerretten, hvor
kørsel i frakendelsesperioden straffes efter de særlige regler
herom, jf. § 117, stk. 6. Hvis føreren har erhvervet
førerret til flere kategorier af køretøjer, omfatter
kørselsforbudet samtlige kategorier.
Kørselsforbudet er en skærpelse i forhold til
den betingede frakendelse, der ellers ville være sanktionen i
medfør af § 125, stk. 2, 2. pkt., og § 126,
stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6. En betinget frakendelse indebærer, at
føreren inden for en frist på normalt 3 måneder skal
aflægge en kontrollerende køreprøve. Førerretten
inddrages imidlertid kun, hvis køreprøven ikke bestås,
men føreren er ikke afskåret fra at køre i perioden frem
til køreprøven.
Et kørselsforbud indebærer derimod, at den
pågældende afskæres fra at køre, indtil en
kontrollerende køreprøve er bestået. Endvidere er
gengivelse af førerretten efter kørselsforbud betinget af, at
der gennemføres fornyet, særlig køreundervisning forud
for køreprøven. Først når undervisningen er
gennemført, og den kontrollerende køreprøve er
bestået, ophører kørselsforbudet.
I de tilfælde, hvor kørselsforbudet er
pålagt på grund af spirituskørsel, hvor der foreligger
særlig formildende omstændigheder, jf. § 125, stk. 2,
2. pkt., eller promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet
under eller efter kørslen over 0,80 promille, jf. § 126,
stk. 1, nr. 5, skal føreren i stedet for den fornyede,
særlige køreundervisning gennemføre et kursus
særligt rettet mod alkohol og trafik (A/T-kursus). Kurset svarer til
det kursus, der skal gennemføres i forbindelse med generhvervelse af
førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten som
følge af spiritus- eller promillekørsel, jf. § 60,
stk. 2. Den pågældende fører skal ligeledes
bestå en kontrollerende køreprøve.
Personer, der inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af kørekort begår en anden
forseelse end spiritus- og promillekørsel, som medfører
ubetinget frakendelse af førerretten, skal forinden generhvervelse af
førerretten gennemgå den samme særlige
køreundervisning som personer, der pålægges
kørselsforbud, samt bestå en kontrollerende
køreprøve, jf. § 60 a, stk. 3.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
Som nævnt under punkt 4.1. er unge bilister
stærkt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Det er bl.a.
bekræftet i notat 9, 2001, »Risiko i trafikken 1997-1999«, som er
udarbejdet af Danmarks TransportForskning. Der er derfor grundlag for at
rette en særlig færdselssikkerhedsmæssig indsats mod denne
gruppe.
Fastlæggelsen af prøvetidsperioden for
kørekort til førstegangserhververe beror på en afvejning
af forskellige hensyn, herunder hensynet til den pågældende
førstegangserhverver og hensynet til færdselssikkerheden
generelt. Efter en samlet vurdering af ordningen og med henblik på at
forøge dens færdselssikkerhedsmæssige virkning
foreslås prøvetiden for kørekort til
førstegangserhververe forlænget fra to til tre år.
En forlængelse af prøvetidsperioden fra to
til tre år indebærer, at en førstegangserhverver vil
være mindst 21 år, når prøvetiden udløber.
Dette vil efter Justitsministeriets vurdering medvirke til at give ordningen
større effekt og gennemslagskraft.
Der foreslås ikke ændringer i ordningen i
øvrigt, herunder heller ikke med hensyn til størrelsen af de
bøder, der som nævnt ovenfor under punkt 4.1. fastsættes
ved kørsel, mens kørselsforbudet gælder.
Dog foreslås en mindre ændring i § 124 a
med henblik på at sikre, at der kan opkræves gebyr for en
første kontrollerende køreprøve, som aflægges i
medfør af § 60 a, i lighed med de gebyrer, der opkræves for
kontrollerende køreprøver, som aflægges efter en betinget
eller ubetinget frakendelse af førerretten.
5. Andre tiltag med henblik på øget
færdselssikkerhed
5.1. Yderligere målretning af den automatiske
hastighedskontrol mod farlige vejstrækninger
Udpegning af målesteder for den automatiske
hastighedskontrol foretages i dag af Vejdirektoratet i samarbejde med
Rigspolitiet, kommunale og amtslige vejmyndigheder og repræsentanter
fra de politikredse, der har automatisk hastighedskontrol.
De egnede målesteder udpeges efter kriterierne:
ulykker, skoleveje, vejarbejde, gennemfartsveje, og veje, der opfattes som
utrygge.
I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2001 blev
det besluttet, at ordningen med automatisk hastighedskontrol i løbet
af perioden 2001 til 2003 skulle udbredes fra de hidtidige 6
forsøgskredse til hele landet. Den fremtidige indsats skulle
koncentreres om særligt farlige eller følsomme
vejstrækninger i byerne og på landevej, og indsatsen skulle
udføres fra 8 regionskontorer (herefter distriktskontorer) landet
over, som hver især dækker flere politikredse.
Automatisk hastighedskontrol er i 2001 fortsat i de 6
forsøgskredse: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe,
Odense og Svendborg. Sideløbende hermed er der blevet etableret
distriktskontorer.
Der er i 2001 blevet pålagt 134.180 bøder til
et beløb efter nedsættelser på i alt 103.721.001 kr. Den
gennemsnitlige bødestørrelse udgør således 773 kr.
Det forventede bødeprovenu for 2002 og 2003, hvor den automatiske
hastighedsbegrænsning skal være udbredt til hele landet,
udgør 240 mio. for 2002 og 334 mio. for 2003.
Arbejdet med udpegning af målesteder foretages
løbende, og de sidste målesteder forventes udpeget i
løbet af 2002. Vejdirektoratet vil løbende foretage evaluering
af målingerne, og det er aftalt, at de udpegede målesteder
ajourføres én gang årligt.
Herudover er det aftalt, at politiet efter behov og i
forhold til de tilførte ressourcer kan udpege målesteder, f.eks.
i tilfælde af akut behov ved mange ulykker inden for kort tid på
en bestemt vejstrækning.
Rigspolitichefen har oplyst, at man i samarbejde med
Vejdirektoratet og de øvrige vejmyndigheder er meget opmærksomme
på, at målingerne skal foretages, hvor der ud fra en samlet
trafiksikkerhedsmæssig vurdering er størst behov herfor og ikke
med det sigte at optimere bødeprovenuet.
Efter regeringens opfattelse er der imidlertid behov for
en skærpet opmærksomhed på dette område. Man kan ikke
bortse fra, at borgerne i visse tilfælde oplever
tilrettelæggelsen af den automatiske hastighedskontrol således,
at der i for høj grad satses på at udføre kontrol
på sikre omfartsveje, der ikke har nogen afgørende betydning for
trafiksikkerheden. Selv om en sådan opfattelse måtte være
ubegrundet, er det helt afgørende for den folkelige opbakning bag
ordningen, at den automatiske hastighedskontrol opleves som meget
målrettet mod »sorte pletter« og farlige strækninger, hvor der er
bred(ere) accept af kontrollen blandt befolkningen.
Justitsministeriet har derfor anmodet Rigspolitichefen om
sammen med Vejdirektoratet og vejmyndighederne at sørge for, at den
automatiske hastighedskontrol i endnu højere grad, end det er
tilfældet i dag, målrettes mod »sorte pletter« og farlige
strækninger, herunder strækninger, hvor børn og
ældre ofte færdes, og hvor der er risiko for ulykker.
Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigspolitichefen
om at udbygge det allerede eksisterende samarbejde med amterne med hensyn til
de såkaldte fartvisere, der med fordel kan anvendes i kombination med
den automatiske hastighedskontrol. Der henvises til punkt 5.2. herom.
5.2. Øget brug af fartvisere på
farlige steder
Mange kommuner og amter råder i dag over
såkaldte fartvisere, som i et display viser køretøjets
hastighed på det pågældende sted.
Fartvisere har i flere undersøgelser vist positive
effekter på gennemsnitshastigheden på de enkeltstrækninger,
hvor de er blevet anvendt. Effekten er størst i forhold til grove
hastighedsovertrædelser og vil ifølge Vejdirektoratet kunne
opnås på alle typer af veje, hvis fartviseren opstilles på
steder, hvor trafikanterne oplever, at det er fornuftigt at sætte
hastigheden ned. Det kan f.eks. være på de strækninger, der
udpeges til automatisk hastighedskontrol. Disse strækninger vil
være kendetegnet ved at være trafikfarlige strækninger
(herunder »sorte pletter«), veje, hvor trafikanterne føler sig utrygge
på grund af bilernes høje hastighed, større veje gennem
mindre bysamfund eller strækninger med vejarbejde.
Fartvisere og automatisk hastighedskontrol er effektive
virkemidler mod for høje hastigheder, som med fordel kan supplere
hinanden. Fartvisere øger trafikantens opmærksomhed på den
faktiske hastighed, mens automatisk hastighedskontrol håndhæver
hastighedsgrænsen og har en præventiv effekt over for
hastighedsovertrædelser.
Ved at anvende en kombination af fartvisere og automatisk
hastighedskontrol vil de bilister, der kører for hurtigt, opfatte
fartviseren som en venlig advarsel. Risikoen for en bøde vil
øge bilisternes respekt for fartviseren, hvorved effekten øges
og bevares på et højt niveau. Samtidig vil en advarsel
før kontrol sandsynligvis øge bilisternes accept af den
automatiske hastighedskontrol.
Det er regeringens opfattelse, at en generel forbedring af
færdselssikkerheden bl.a. bør ske gennem øget brug af
fartvisere på farlige steder.
Justitsministeriet har på den baggrund anmodet
Rigspolitichefen om at indlede forhandlinger med Kommunernes Landsforening og
Amtsrådsforeningen om mulighederne for en øget anvendelse af
fartvisere i kommuner og amter. Justitsministeriet har endvidere anmodet
Rigspolitichefen om at udvide det eksisterende samarbejde på
området, således at fartvisere i videre omfang end i dag anvendes
ved sorte pletter og farlige vejstrækninger i kombination med
automatisk hastighedskontrol.
5.3. Større færdselssikkerhed
på steder, hvor børn og ældre ofte færdes
I princippet bør alle veje være indrettet
sådan, at samtlige trafikantgrupper kan færdes sikkert.
Børn og ældre udgør, ligesom f.eks. handicappede, svage
trafikantgrupper, der stiller særlige krav til indretning af
trafikanlæg, for at de kan færdes sikkert. Forbedringer af
færdselssikkerheden for disse grupper kommer imidlertid alle
trafikantgrupper til gode.
I princippet benyttes alle typer af veje af børn og
ældre, men specielt i byområder og andre steder, hvor børn
og ældre ofte færdes til fods eller på cykel, kan der
være grund til særlig opmærksomhed. Det kan dreje sig om
veje ved skoler, fritidsinstitutioner, sportshaller samt ældre-,
indkøbs- og servicecentre.
Vejreglerne indeholder bestemmelser om, hvordan veje og
stier bør indrettes, så der tages særlige hensyn til svage
trafikanter, handicappede, cyklister og fodgængere.
Virkemidlerne på dette område er især
koncentreret om vejtekniske forbedringer af krydsningsmuligheder, generel
forbedring af sikkerheden for fodgængere og cyklister,
hastighedsplanlægning samt størst mulig enkelhed og
overskuelighed i den samlede vejudformning. Mange af disse virkemidler er
afprøvet i en lang række projekter.
Vejdirektoratets indsats på området har hidtil
været koncentreret om vejledning om vejanlæggenes
tilgængelighed samt om lokale projekter. Herudover har Vejdirektoratet
bidraget med erfaringsopsamling og formidling af viden til kommuner og amter
i form af vejregler, håndbøger i færdselssikkerhed og
hastighedsplanlægning mv.
I de løbende bestræbelser på at
forbedre færdselssikkerheden er det væsentligt, at der
gøres en særlig indsats på steder, hvor børn og
ældre ofte færdes. Dette er hidtil sket bl.a. gennem de
forsøgsprojekter, som Vejdirektoratet i en årrække har
samarbejdet med kommunerne om, og gennem det oplysnings- og
vejledningsarbejde, som løbende er foregået.
Justitsministeriet vil i samarbejde med Trafikministeriet
og Rigspolitichefen løbende følge op på dette arbejde.
Vejdirektoratet vil også fremover kunne vejlede kommunerne i arbejdet
med at forbedre forholdene for børn og ældre i trafikken ud fra
de foreliggende vejledninger mv.
Endvidere har Justitsministeriet som nævnt under
punkt 5.1. anmodet Rigspolitichefen om sammen med Vejdirektoratet og de
øvrige vejbestyrelser at sørge for yderligere målretning
af den automatiske hastighedskontrol, herunder mod strækninger, hvor
børn og ældre ofte færdes, og hvor der er risiko for
ulykker.
5.4. Fjernelse af »sorte pletter« fra trafikkens
Danmarkskort
I år 2000 skete 60 pct. af det samlede antal ulykker
med personskade på det vejnet, som primærkommunerne er ansvarlige
for. Der findes således et stort potentiale for bekæmpelse af
ulykker på det kommunale vejnet.
Der findes imidlertid ikke i dag en samlet status over
kommunernes registrering af trafikulykker, og hvordan kommunerne i givet fald
anvender disse registreringer.
Det skønnes, at 10-25 kommuner anvender
ulykkesdatabasen i vejforvaltningssystemet VEJMAN. Hertil kommer andre former
for registreringer, f.eks. »nåle på kort«, der har til
formål at skabe overblik over politiregistrerede ulykker på eget
vejnet. Det vurderes, at de fleste kommuner anvender en eller anden form for
registrering, men kun meget få kommuner benytter de registrerede
ulykkesoplysninger til egentligt systematisk sortpletarbejde med systematisk
udpegning, effektvurderinger og prioritering. Det er Trafikministeriets
vurdering, at én blandt flere væsentlige årsager til det
forholdsvis beskedne sortpletarbejde skal søges i manglende mulighed
for at udnytte datafællesskab vedrørende vej-, trafik- og
ulykkesdata for kommunevejene. Andre årsager kan være manglende
fortrolighed med arbejdsmetoder og rentabilitet på
sortpletbekæmpelsen.
En styrket indsats mod sorte pletter i kommunerne kan
baseres på de kendte metoder og virkemidler. Trafikministeriet vil
derfor bede Vejdirektoratet om at vurdere og forbedre de kendte
arbejdsmetoder og formidle enkle metoder til sortpletudpegning til brug for
færdselssikkerhedsarbejdet især i de mindre kommuner.
Der bør på samme tid ske en kortlægning
af den kommunale indsats mod sorte pletter på linje med den
kortlægning, som Trafikministeriet i 2001 foretog i forhold til de
kommuner, der har udarbejdet lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed.
Trafikministeriet vil derfor udarbejde en
spørgeskemaundersøgelse, der skal kortlægge kommunernes
færdselssikkerheds- og sortpletarbejde.
Arbejdet med at identificere og fjerne de »sorte pletter«
fra trafikkens Danmarkskort er efter regeringens opfattelse et helt centralt
element i den langsigtede indsats til forbedring af
færdselssikkerheden.
Kortlægningen af de sorte pletter på det
kommunale vejnet skal sammen med de allerede foreliggende oplysninger
vedrørende amtsveje og statsveje på sigt føre til
udarbejdelsen af et landsdækkende kort over »sorte pletter«, som kan
danne grundlag for yderligere initiativer.
5.5. Spiritus- og
promillekørsel
5.5.1. Sanktioner for spiritus- og
promillekørsel
Reglerne om spiritus- og promillekørsel og
sanktionerne herfor fremgår af færdselslovens § 53
(promillegrænser mv.), § 117 (bøde og fængselsstraf),
§ 125 (førerretsfrakendelse/spirituskørsel) og § 126,
stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2 (betinget
førerretsfrakendelse/promillekørsel).
Sanktionsfastsættelsen for spiritus- og
promillekørsel sker i det store hele efter et fintmasket takstsystem
både for så vidt angår straffens størrelse og
førerretsfrakendelsens karakter og længde. Taksterne for
både straf og førerretsfrakendelse tager udgangspunkt i
alkoholpromillens størrelse, uforsvarlig kørsel mv.,
gentagelsesvirkning, indtægtsforhold (for så vidt angår
bødestraffe) samt personlige oplysninger (når betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling kommer på
tale).
De gældende takster kan i grove træk skitseres
som følger:
Tabel 16
1. gangstilfælde uden skærpende
omstændigheder:
Promille
Straf
Førerretsfrakendelse
0,51-0,80
Bøde (4.000 kr.)
Ingen
0,81-1,20
Bøde (én måneds nettoløn, min.
1.000 kr.)
Betinget
1,21-1,50
Bøde (én måneds nettoløn, min.
1.000 kr.)
1 år
1,51-2,00
Bøde (én måneds nettoløn, min.
1.000 kr.)
2 år
2,01-2,50
14 dg. fængsel
2½ år
2,51-
20 dg. fængsel
2½ år
1. gangstilfælde med skærpende
omstændigheder:
Promille
Straf
Førerretsfrakendelse
0,51-0,80
Bøde (5.000 kr.)
Betinget
0,81-1,20
Bøde (én måneds nettoløn, min.
1.000 kr.)
1 år
1,21-1,50
Bøde (én måneds nettoløn, min.
1.000 kr.)
2 år
1,51-2,00
14 dg. fængsel
2½ år
2,01-2,50
20 dg. fængsel
3 år
2,51-
30 dg. fængsel
3 år
2. gangstilfælde:
Promille v. den 2. kørsel
Straf
Straf i tilfælde af skærpende
omstændigheder
Førerretsfrakendelse
0,51-0,80
Bøde (5.000 kr.)
Bøde (8.000 kr.)
Ingen/betinget
0,81-1,51
10 dg. fængsel*
14 dg. fængsel*
3 år, hvis der efter den 1. kørsel er sket
betinget frakendelse. Ellers 5 år.
1,51-2,00
14 dg. fængsel*
20 dg. fængsel*
5 år
2,01-2,50
20 dg. fængsel*
30 dg. fængsel*
5 år
2,51-
30 dg. fængsel*
40 dg. fængsel*
5 år
* Er kørslen sket i frakendelsestiden,
forhøjes straffen med fængsel i 10 dage.
3. gangstilfælde:
Promille
Straf
Frakendelse
Frakendelse i tilfælde af særlig
skærpende omstændigheder
0,51-0,80
10-14 dg. fængsel
Ingen
Betinget
0,80-
Minimum 30 dg. fængsel
10 år
For bestandig
Indtil den 1. juli 2000 var det den
altovervejende hovedregel, at den frihedsstraf, som idømtes for
spiritus- og promillekørsel, var ubetinget. Dette er ændret
efter gennemførelsen af lov nr. 230 af 4. april 2000 om ændring
af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med
vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel), der
trådte i kraft 1. juli 2000. Loven indebærer, at spiritus- og
promillekørsel, som tidligere blev afgjort med ubetinget frihedsstraf
imellem 10 og 60 dage, i dag som udgangspunkt straffes med en betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en
tillægsbøde.
5.5.2. Konfiskation i medfør af
færdselslovens § 133 a
Ud over de ovenfor beskrevne sanktioner vedrørende
bøde- og frihedsstraf samt førerretsfrakendelse kan der ved
særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven
ske konfiskation af det motorkøretøj, som har været
anvendt ved overtrædelsen, såfremt det må anses for
påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af
færdselsloven, og såfremt konfiskationen ikke er urimelig, jf.
færdselslovens § 133 a.
Færdselslovens § 133 a blev indført ved
lov nr. 278 af 8. maj 1991 og trådte i kraft den 1. juli 1991. De
tilfælde, som bestemmelsen tager sigte på, er principielt
allerede omfattet af straffelovens regler om konfiskation. Formålet med
bestemmelsen var imidlertid at skabe mulighed for en ændring af
retspraksis, således at domstolene ville anvende konfiskation i videre
omfang, end det havde været tilfældet hidtil.
Bestemmelsen giver mulighed for konfiskation ved alle
former for færdselslovsovertrædelser, for så vidt der er
tale om grove eller gentagne overtrædelser. Ifølge
bemærkningerne til bestemmelsen har det dog navnlig været
hensigten, at konfiskation skulle ske ved grove eller gentagne tilfælde
af spirituskørsel, gentagne kørsler i frakendelsestiden samt
gentagne kørsler uden at have erhvervet kørekort.
Det er alene genstandskonfiskation, det vil sige
konfiskation af selve motorkøretøjet, der er omfattet af
§ 133 a.
I øvrigt gælder straffelovens almindelige
regler om konfiskation, jf. § 133 a, stk. 2. Dette indebærer
bl.a., at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 3, i
stedet for genstandskonfiskation principielt kan ske værdikonfiskation,
det vil sige konfiskation af et beløb svarende til
motorkøretøjets værdi. Det er dog forudsat i
forarbejderne til færdselslovens § 133 a, at
værdikonfiskation kun bør ske, hvor tiltalte efter
overtrædelsen, men inden domsforhandlingen, sælger
køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende
vil anvende salgssummen til at anskaffe sig et andet
køretøj.
Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan
konfiskation kun ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen og
hos den, på hvis vegne han har handlet. Konfiskation af
motorkøretøj i medfør af færdselslovens § 133
a, kan således ikke ske, hvis tiltalte ikke selv ejer
køretøjet. Dog kan der i medfør af straffelovens
§ 77 a i helt særlige tilfælde ske konfiskation af et
køretøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det
på grund af ganske særlige omstændigheder må
befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugt ved en
strafbar handling.
Der foreligger ingen aktuel, officiel opgørelse
over anvendelsen af færdselslovens § 133 a i retspraksis. Det er
imidlertid usikkert, om konfiskation i dag bruges i særlig vidt omfang,
hvilket muligvis kan skyldes tvivl om bestemmelsens
anvendelsesområde.
5.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Som anført under punkt 5.5.1. ovenfor er
takstsystemet for sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus- og
promillekørsel meget nuanceret med mange forskellige strafpositioner,
hvis anvendelse ud over selve alkoholpromillen tillige afhænger af en
række øvrige omstændigheder. Systemet er derfor relativt
tungt at anvende for politi, anklagemyndighed og domstole, uden at det af den
grund nødvendigvis opleves som mere retfærdigt af borgerne, der
ofte vil finde det svært gennemskueligt.
På den baggrund nedsatte den daværende
regering i sommeren 2000 et udvalg med deltagelse af repræsentanter for
Trafikministeriets og Justitsministeriets departementer, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København,
Politimesterforeningen, Politi- og Dommerfuldmægtigforeningerne,
Advokatsamfundet og Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Udvalget, som har retspræsident Niels Waage, Roskilde, som formand, fik
bl.a. til opgave at komme med forslag til forenkling af systemet.
Det fremgår af grundlaget for den ny
regeringsdannelse, at den nuværende regering ønsker, at der som
led i indsatsen for en generel forbedring af færdselssikkerheden,
sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der
kører i spirituspåvirket tilstand.
Justitsministeriet har derfor udvidet udvalgets
kommissorium, sådan at udvalgets forslag ikke blot skal indebære
en forenkling af gældende regler og praksis vedrørende spiritus-
og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, men
også indebære skærpelser i sanktionssystemet.
Da det som nævnt under punkt 5.5.2. må anses
for usikkert, om de eksisterende konfiskationsbestemmelser udnyttes fuldt ud
i praksis, har Justitsministeriet også bedt udvalget overveje
mulighederne for at anvende andre typer af sanktioner og indsatsmuligheder
som supplement til de nuværende sanktionstyper, herunder f.eks. at
fratage føreren rådigheden over køretøjet ved
grove eller gentagne overtrædelser eventuelt for en
tidsbegrænset periode.
Udvalget kan herudover foreslå ændringer af
færdselslovens bestemmelser om spiritus- og promillekørsel i det
omfang, det findes hensigtsmæssigt.
Endelig har Justitsministeriet anmodet om, at udvalget
efter færdiggørelsen af dette arbejde tillige overvejer
spørgsmålet om indførelse af lovbestemmelser, der
muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen i
udåndingsluften som bevis i sager om spiritus- og
promillekørsel.
Det ændrede kommissorium er medtaget som bilag 4 til
lovforslaget.
6. Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser
6.1. Gennemgang af motorvejsnettet mv., »sorte
pletter« og informationskampagne
Udgifterne til den foreslåede gennemgang af
motorvejsnettet, opsætning af skilte samt mindre
færdselssikkerhedsmæssige indsatser kan opgøres til 29
mio. kr., jf. bilag 2. Herudover skal der anvendes 4 mio. kr. til en
kortlægning af indsatsen for fjernelse af »sorte pletter« på
trafikkens Danmarkskort. Af det samlede beløb på 33 mio. kr.
afholdes 7 mio. kr. inden for Trafikministeriets ramme.
Endelig anvendes op til 3 mio. kr. til en kampagne om nye
hastighedsgrænser mv., som finansieres inden for Justitsministeriets
ramme.
6.2. Fremtidige motorvejsanlæg
6.2.1. Anlæg under udførelse
For besluttede motorvejsanlæg, som allerede er under
udførelse, er det ikke muligt at nå at tilpasse anlægget
til en højere hastighedsgrænse. Disse anlæg må
derfor i denne henseende sidestilles med det eksisterende vejnet og vil
således være omfattet af gennemgangen af det eksisterende
motorvejsnet. Lovforslaget vil derfor ikke have umiddelbare økonomiske
konsekvenser i forhold til disse anlæg.
Gruppen omfatter følgende anlæg:
E39, Brønderslev-Hjørring
E39, Bjergby-Hirtshals
Rute 15, Herning-Bording
Rute 15, Låsby-Århus
E20, Køge Bugt Motorvejen, Vallensbæk Torvevej-Motorring
3
6.2.2. Anlæg under projektering
Derimod vil de besluttede motorvejsanlæg, som endnu
kun er under projektering, blive tilpasset til 130 km i timen. Denne gruppe
af motorvejsprojekter omfatter:
Rute 15/18, Herning-Brande
Rute 9, Odense-Svendborg
Rute 21, Holbækmotorvejen, Holbæk-Tuse Nord
For rute 15/18, Herning-Brande, er der allerede taget
højde for højere hastighedsgrænser, og strækningen
dimensioneres til 130 km i timen de steder, hvor det kan lade sig
gøre. Den ændrede dimensionering sker inden for
anlægsbudgettet, der efter forhøjelsen på 140 mio. kr.,
som følge af beslutningen om at anlægge strækningen som
motorvej i stedet for motortrafikvej, lyder på i alt 1.710 mio. kr.
(2002-prisniveau).
For rute 9, Odense-Svendborg, og rute 21,
Holbæk-Tuse Nord, forventes der at blive tale om merudgifter på
ca. 50 mio. kr. Udgifterne forventes at skulle afholdes i 2005-2007.
6.2.3. Anlæg under
planlægning
For anlæg under planlægning samt kommende, nye
motorvejsanlæg gælder, at de vil blive dimensioneret til 130 km i
timen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Udgifterne herved vil
blive indregnet i anlægsoverslagene for de enkelte anlæg, som vil
fremgå af VVM-redegørelser og anlægslovforslag.
6.3. Politiets edb-systemer
De foreslåede ændringer af
prøvekørekortsordningen samt de tekniske ændringer, der
skal foretages som følge af ændrede bødepositioner, vil
medføre, at der skal foretages ændringer i politiets centrale
edb-systemer. Det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre i
størrelsesordenen 1,5 mio. kr., som vil blive afholdt inden for
Justitsministeriets ramme.
6.4. Bødeprovenu
Det særlige »højhastighedstillæg«, som
ved kørsel med hastigheder på 140 km i timen eller derover skal
lægges oven i den bøde, der beregnes efter de eksisterende
takster, forventes at føre til øgede
bødeindtægter. Samtidig vil forhøjelsen af
hastighedsgrænsen på motorvej imidlertid medføre et fald i
bødeprovenuet for så vidt angår kørsel med
hastigheder, der efter forslaget ikke længere er højere end det
tilladte. Det er ikke muligt præcist at beregne de økonomiske
konsekvenser af disse modsatrettede tendenser, men Rigspolitichefen
skønner, at bødeprovenuet samlet set vil falde som følge
af lovforslaget.
6.5. Samfundsøkonomisk
konsekvensvurdering
Der er ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk
konsekvensvurdering af lovforslaget, men Danmarks TransportForskning har i
forbindelse med høringen over et udkast til dette lovforslag
udarbejdet en vurdering af de samfundsmæssige konsekvenser af en
generel forøgelse af middelhastigheden på motorvejene.
Danmarks TransportForskning har beregnet konsekvenserne af
en generel stigning i den faktiske kørselshastighed på hele
motorvejsnettet i det åbne land, hvilket vil sige ca. 82 pct. af det
samlede motorvejsnet. I vurderingen indgår effekterne af tidsforbrug,
brændstofforbrug, uheld og miljø i en cost-benefit analyse, hvor
tankegangen er at værdisætte alle de væsentligste
konsekvenser for derigennem at give en samfundsmæssig vurdering af, om
de positive konsekvenser af en forøgelse af hastighedsgrænserne
opvejer de negative.
Den nuværende middelhastighed på
motorvejsnettet er 118 km i timen, og Danmarks TransportForskning har
beregnet de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis middelhastigheden
for personbiler stiger til henholdsvis 120 km i timen, 125 km i timen og 130
km i timen.
Beregningerne fra Danmarks TransportForskning viser, at
hvis middelhastigheden på de nævnte ca. 82 pct. af det samlede
motorvejsnet stiger til 120 km i timen, vil der blive tale om et
samfundsmæssigt tab på henholdsvis 7 mio. kr. årligt
(nutidsværdi i alt 126 mio. kr.) eller 39 mio. kr. årligt
(nutidsværdi 681 mio. kr.). De forskellige skøn skyldes
anvendelsen af forskellige enhedspriser, som stammer fra henholdsvis
Trafikøkonomiske enhedspriser 2000 (Vejdirektoratet 2002) og Det
Økonomiske Råd.
Ved en middelhastighed på 125 km i timen
skønnes et samfundsmæssigt tab på henholdsvis 39 mio. kr.
årligt (nutidsværdi i alt 696 mio. kr.) eller 219 mio. kr.
årligt (nutidsværdi 3.873 mio. kr.) afhængig af den valgte
beregningsmodel, mens der ved en middelhastighed på 130 km i timen
skønnes et samfundsmæssigt tab på henholdsvis 100 mio. kr.
årligt (nutidsværdi i alt 1.761 mio. kr.) eller 440 mio. kr.
årligt (nutidsværdi 7.779 mio. kr.) afhængig af den valgte
beregningsmodel.
Mens Danmarks TransportForskning således har
beregnet konsekvenserne af en generel stigning i kørselshastigheden
på hele motorvejsnettet i det åbne land, indebærer
lovforslaget, at en hastighedsgrænse på 130 km i timen vil kunne
gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet, 120 km i timen
på ca. 50 pct. af motorvejsnettet (strækninger i det åbne
land) og 110 km i timen eller derunder på ca. 35 pct. af
motorvejsnettet. Uheldsfrekvensen er uensartet på forskellige
strækninger af motorvejsnettet, og lovforslaget tilsigter at hæve
hastighedsgrænsen målrettet på de steder, hvor det er
færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder på
motorvejsstrækninger hvor trafikmængden er forholdsvis lav.
Hertil kommer, at der i Danmarks TransportForsknings
vurdering ikke indgår de positive konsekvenser af de kompenserende
foranstaltninger, som lovforslaget indeholder. F.eks. må forslaget om
at frakende førerretten ved hastigheder over 180 km i timen forventes
at ville have en præventiv effekt og dermed nedsætte hastigheden
hos de meget hurtigt kørende bilister, som udgør en stor
sikkerhedsrisiko. Ligeledes må der forventes en præventiv effekt
af den øgede politiindsats på motorvejsstrækningerne.
Beregningerne fra Danmarks TransportForskning kan
således ikke overføres direkte på lovforslaget.
Hertil kommer, at der ved beregninger af denne art kan
anvendes forskellige beregningsmodeller og vægte. Som eksempel kan
nævnes, at det fremgår af Danmarks TransportForsknings analyse,
at det ovennævnte beregnede samfundsøkonomiske tab ved en
middelhastighed på 125 km i timen på 39 mio. kr. årligt
(baseret på Vejdirektoratets Trafikøkonomiske enhedspriser 2000)
bliver ændret til en samfundsøkonomisk gevinst på 120 mio.
kr. årligt, såfremt vægten for værdien af tid
fordobles.
Endvidere stammer den til grund liggende empiri for
analyserne vedrørende ændring af hastighedsgrænserne i
vidt omfang fra udlandet, idet Danmarks TransportForskning anfører, at
de danske erfaringer med ændring af hastighedsgrænser er
begrænsede.
Bl.a. som følge af disse forhold er Danmarks
TransportForsknings konsekvensvurdering behæftet med betydelig
usikkerhed.
Danmarks TransportForsknings analyse kan således
efter Justitsministeriets opfattelse ikke umiddelbart anvendes som grundlag
for en vurdering af lovforslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.
6.6. Visse betalingsbestemmelser
Den foreslåede nye bestemmelse i
færdselslovens § 92 d, stk. 3, tjener alene til at
præcisere, at kommuner og amtskommuner kan opkræve den
nævnte betaling. Bestemmelsen skønnes således ikke at
ville have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner
og amtskommuner.
Forslaget om i færdselslovens § 124 a,
stk. 3, at skabe hjemmel til at opkræve et gebyr på 870 kr.
for den kontrollerende køreprøve, som foretages i medfør
af § 60 a om ophævelse af kørselsforbud, skønnes at
ville medføre merindtægter for staten på ikke over 0,5
mio. kr. årligt, idet der forventes at blive tale om ca. 500 sager om
året. I overensstemmelse med regeringens skattestop vil provenuet blive
anvendt til sænkning af skatter eller afgifter.
6.7. Færdselssikkerheds- og
miljømæssige konsekvenser
For så vidt angår lovforslagets
færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser henvises til ovenfor under
punkt 3.1.4.2. samt til bilag 2.
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser er
beskrevet ovenfor under punkt 3.1.4.3. samt i bilag 3. Som det fremgår
heraf, vurderes lovforslaget at medføre en vis forøgelse i
antallet af boliger, der vil blive støjmæssigt belastet med mere
end 55 dB i døgngennemsnit. Denne stigning, der skønnes at
omfatte ca. 65 boliger, skal ses i forhold til, at der på landsplan er
omkring 500.000 boliger, der er støjbelastet med mere end 55 dB, og
omkring 150.000 boliger, der er støjbelastet med mere end 65 dB i
døgngennemsnit. Lovforslaget skønnes endvidere at
medføre en vis forøgelse af emissioner i forhold til
transportsektorens samlede nationale emissioner.
6.8. Konsekvenser for erhvervslivet og
EU-retlige aspekter
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget indeholder
ikke EU-retlige aspekter.
6.9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for
staten
Merindtægter på ikke over 0,5 mio. kr.
årligt som følge af gebyr for den kontrollerende
køreprøve, som foretages i forbindelse med ophævelse af
kørselsforbud. I overensstemmelse med regeringens skattestop vil
provenuet blive anvendt til sænkning af skatter eller
afgifter.
Samlet set ca. 36 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. afholdes inden
for Trafikministeriets ramme, og op til 3 mio. kr. finansieres inden for
Justitsministeriets ramme.
Desuden ca. 1,5 mio. kr. til ændring af politiets edb-systemer, som
finansieres inden for Justitsministeriets ramme. Herudover et fald i
bødeprovenuet.
Endvidere ca. 50 mio. kr. til ændret udformning af projekterede
motorveje. Udgifterne forventes at skulle afholdes i 2005-2007.
Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner
og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
En vis forøgelse af støjbelastede boliger og en
vis forøgelse af emissioner.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
7. Hørte myndigheder
mv.
Et udkast til lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i
Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i
Danmark, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder,
Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks
TransportForskning, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, FDM, DMC,
Motorcykelbranchens Landsforbund, MC-Touring Club Danmark, Dansk Vejforening,
Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist Forbund, Danske
Sælgere, SID, Chaufførernes Fagforening, NOAH-trafik, Dansk
Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Danske
Kørelæreres Landsforbund, Centralforeningen af Taxiforeninger i
Danmark, Dansk Taxi Forbund, Sund & Bælt, Foreningen Liv og Trafik,
Foreningen for Trafikofre, The Ecological Council, Borgernes
Havarikommission, Odsherredsgrupen, Mobil uden bil, Trafikforskningsgruppen
ved Aalborg Universitet og Rådet for Bæredygtig Trafik.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede
bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 32, stk. 2, skal kørende alene give
tegn ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af
køretøjets placering til siden, når det er
påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.
Efter forslaget gøres det obligatorisk at give tegn
ved ethvert vognbaneskift eller enhver anden ikke ubetydelig ændring af
køretøjets placering til siden på motorvej.
Ændringen gælder alene motorveje. Reglerne om
tegngivning ved vognbaneskift mv. på andre veje end motorveje forbliver
uændrede.
Forslaget berører ikke de kørendes generelle
pligt til i medfør af færdselslovens § 18, stk. 2, 1.
pkt., at sikre sig, at vognbaneskiftet eller anden ændring af
køretøjets placering til siden kan udføres uden fare
eller unødig ulempe for andre.
Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med
bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1. Det
forudsættes, at bødeniveauet forbliver uændret.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i Trafikministeriets
bekendtgørelse nr. 700 af 21. august 1995 om brug af advarselstrekant
og havariblink er der ikke nogen generel pligt til at benytte havariblink ved
uventet kødannelse eller lignende på motorvej.
Forslaget indeholder en udtrykkelig bemyndigelse til at
indføre regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet
kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej. Endvidere er
der efter forslaget mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af
havariblink i andre situationer, herunder regler om indførelse af
obligatorisk anvendelse af havariblink i andre situationer.
Efter forslaget gives bemyndigelsen til trafikministeren,
således at regler om anvendelse af havariblink kan fastsættes i
sammenhæng med regler om advarselstrekanter. Det forudsættes, at
reglerne fastsættes efter forudgående høring af
justitsministeren, idet der er tale om regler vedrørende
færdselsadfærd, som efter den almindelige ordning efter
ressortomlægningen henhører under Justitsministeriets
område, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr. 4-6, 9-12,
14-17, 21, 23 og 27.
Der vil blive fastsat regler om bødestraf for
overtrædelse af reglerne om obligatorisk anvendelse af havariblink, jf.
færdselslovens § 118, stk. 6, som efter forslaget bliver
stk. 7.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Til nr. 3
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
den foreslåede ændring i § 1, nr. 2.
Til nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og 27
Ved kongelig resolution af 27. november 2001 er det
bestemt, at sager vedrørende dansk og international regulering af
færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende
færdselsadfærd overføres fra Trafikministeriet til
Justitsministeriet.
Ressortomlægningen indebærer nærmere, at
færdselsloven samt opgaver og regelfastsættelse om færdsel,
færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og
hviletid overføres fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Under
Trafikministeriet henhører derimod fortsat opgaver og
regelfastsættelse om tekniske krav, herunder om indretning, udstyr,
vægt og dimension vedrørende køretøjer, syn heraf
og selve synsopgaven samt udformningen og betydningen af færdselstavler
og vejafmærkning.
Ressortomlægningen får betydning for
udformningen af en række af de bemyndigelsesbestemmelser, der findes i
færdselsloven.
Lovforslagets § 1, nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og
27, indeholder en række ændringer, som alle er konsekvenser af
ressortomlægningen uden dog at kunne siges at være en umiddelbar
følge heraf. Navnlig indsættes der nye bestemmelser
vedrørende pligt til forhandling mellem Justitsministeriet og
Trafikministeriet forud for udstedelse af visse administrative forskrifter.
Endvidere er der foretaget ændringer i visse bemyndigelsesbestemmelser
med delt kompetence mellem Justitsministeriet og Trafikministeriet, jf.
herved også bemærkningerne til § 1, nr. 14.
Justitsministeriet har valgt at medtage bestemmelser af denne karakter i
lovforslaget.
De sproglige ændringer af lovteksten, som er en
umiddelbar følge af ressortomlægningen medtages derimod ikke i
lovforslaget, da de indholdsmæssigt er gennemført ved
ovennævnte kongelige resolution. De nødvendige
konsekvensrettelser i lovteksten vil blive medtaget i førstkommende
lovbekendtgørelse af færdselsloven, således at
»trafikministeren« (og deraf afledte ord) erstattes af »justitsministeren«
(og deraf afledte ord) i følgende af lovens bestemmelser:
§ 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5,
stk. 5, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 14, stk. 4,
§ 29, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 37, stk. 2, 3
og 5, § 44, stk. 4, 1. pkt., § 46, stk. 2, § 49,
stk. 5, § 56, stk. 5, § 57, § 59, § 59 a,
stk. 1, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 6, § 61,
§ 63, stk. 4 og 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 3
og 4, § 68 a, § 72, § 73, stk. 1, § 73 a,
stk. 1 og 2, § 73 b, stk. 1, § 75, stk. 3,
§ 79, § 80, stk. 5, § 81, stk. 5, § 82,
stk. 5, § 84, stk. 3, § 86 a, § 88 a, stk. 2,
§ 89, stk. 2 og 3, § 92 c, stk. 1, 2 og 3, § 92 d,
stk. 1 og 2, § 93, § 105, stk. 1, 3 og 4, § 107,
stk. 1, § 109, stk. 2 og 4, § 122, 2. pkt., § 122 a,
§ 122 b, stk. 3, § 123, stk. 5, § 124, § 130,
stk. 1, § 140, stk. 2, og § 141.
De foreslåede bestemmelser træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 7
Bestemmelsen indebærer, at den generelle
hastighedsgrænse på motorveje sættes op fra 110 til 120 km
i timen.
Ændringen gælder alene for kørsel med
motorcykler og personbiler, der ikke er omfattet af færdselslovens
§ 43 om hastighed for særlige typer af
køretøjer.
Der kan fortsat for en vejstrækning fastsættes
en lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle efter bestemmelserne
i § 42, stk. 5.
Efter lovforslagets § 1, nr. 8, vil der endvidere
kunne fastsættes en højere, lokal hastighedsgrænse
på 130 km i timen, jf. bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. september
2003.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 42, stk. 4, kan der for en
vejstrækning fastsættes en højere lokal
hastighedsgrænse end den generelle. For motortrafikveje må
hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.
Lovforslaget gør det muligt at fastsætte en
lokal hastighedsgrænse for motorveje på 130 km i timen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i
sammenhæng med hele stk. 4 og med de regler om lokale
hastighedsgrænser, der er fastsat i Justitsministeriets cirkulære
nr. 72 af 5. juli 1985. Det følger heraf, at der ikke i dag kan
fastsættes højere lokale hastighedsgrænser end den
generelle på motorveje. Cirkulæret vil blive ændret efter
lovforslagets vedtagelse.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. september
2003.
Til nr. 13 og 25
Det foreslås, at prøvetidsperioden for
førstegangserhververe af førerret forlænges fra to til
tre år. Der foreslås ikke ændringer i ordningen i
øvrigt, jf. dog lovforslagets § 1, nr. 22, og
bemærkningerne hertil.
Efter den gældende bestemmelse i § 126,
stk. 4, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget
frakendelse, hvis der er tale om en overtrædelse, der er omfattet af
§ 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5
eller 6, og som er begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerret.
Med den foreslåede ændring forlænges
prøvetidsperioden fra to til tre år. Kørselsforbudet vil
således træde i stedet for en betinget frakendelse, hvis en af de
nævnte overtrædelser begås inden for de første tre
år efter førstegangserhvervelse af førerret.
Efter den gældende bestemmelse i § 60 a,
stk. 3, er generhvervelse af førerretten betinget af, at
føreren gennemfører fornyet, særlig
køreundervisning samt består en kontrollerende
køreprøve på samme måde som ved
kørselsforbud, hvis den pågældende er frakendt
førerretten ubetinget som følge af at have begået en
eller flere af de i nr. 1-3 nævnte overtrædelser inden for de
første to år efter førstegangserhvervelse af
førerret.
Efter forslaget forlænges den to-årige periode
som nævnt til tre år, mens ordningen ikke i øvrigt
ændres. Den særlige betingelse om gennemførelse af
fornyet, særlig køreundervisning forud for generhvervelse af
førerret gælder således, hvor førerretten er
frakendt for en overtrædelse, der er begået inden for en periode
på tre år efter førstegangserhvervelse af
førerret.
Er førerretten frakendt i medfør af
§ 60 a, stk. 3, nr. 2, skal det forhold, som er omfattet af
§ 126, stk. 1, nr. 1-3, efter det foreslåede ligeledes
være begået inden for de første tre år efter
førstegangserhvervelse af førerret, for at den
pågældende bliver omfattet af ordningen.
Bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2003.
Det indebærer, at alle førere, der senere end den 1. januar 2000
har erhvervet førerret for første gang, fremover vil være
omfattet af ordningen.
Til nr. 14
Den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1,
indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering,
herunder om syn mv. som betingelse for registrering, nummerplader,
medbringelse af registreringspapirer under kørsel og midlertidig eller
lejlighedsvis kørsel med registreringspligtig køretøj,
der ikke er registreret.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af
ressortomlægningen på færdselsområdet, jf. herved
bemærkningerne til § 1, nr. 4-6, 9-12, 15-17, 21, 23 og 27.
Bestemmelsen overfører beføjelser fra trafikministeren, idet
trafikministeren dog fortsat fastsætter regler om registrering i det
omfang reglerne henhører under trafikministerens ressortområde,
f.eks. regler om syn som betingelse for registrering, herunder regler om
godkendelse af køretøjer.
Til nr. 15
Bestemmelserne i § 73 a, stk. 3, og § 73 b,
stk. 2, der giver trafikministeren bemyndigelse til at henlægge
den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger om
ønskenummerplader og historisk korrekte emaljenummerplader til
Rigspolitichefen, foreslås ophævet som følge af
ressortomlægningen, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr.
4-6, 9-12, 14, 16, 17, 21, 23 og 27.
Da selve bemyndigelsen overføres til
justitsministeren vil henlæggelse af de omhandlede administrative
afgørelser til Rigspolitichefen kunne ske i medfør af den
generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 134 b, jf. herved
bemærkningerne til § 1, nr. 27.
Ændringen træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 18
Bestemmelsen præciserer, at kommuner og amtskommuner
kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller
lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af de
forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der omhandles i
§ 92 d, stk. 1.
De gældende bestemmelser i § 92 d om
tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med
færdselsregulerende foranstaltninger blev indført ved lov nr.
292 af 28. april 2000 og trådte i kraft den 1. juni 2000.
Efter bestemmelsen kan kommuner og amtskommuner med
justitsministerens (tidligere trafikministerens) godkendelse udføre
forsøg med f.eks. etablering af »miljøzoner« eller
indførelse af visse sikkerhedsforskrifter m.v., således at
handicappede, der selv fører kørestol, eller
rulleskøjteløbere kan betragtes som cyklister i trafikken.
Ansøgning om tilladelse til forsøg indgives
af kommunen eller amtskommunen til justitsministeren, som bl.a. på
baggrund af en færdselssikkerhedsmæssig og
miljømæssig vurdering af forsøget træffer
afgørelse om, hvorvidt tilladelse kan gives, herunder eventuelt
fastsætter vilkår for godkendelsen.
Ansøgningen skal bl.a. være ledsaget af en
beskrivelse af forsøget, herunder formål, trafikale,
miljømæssige og økonomiske konsekvenser, forventet
resultat, hvilke bestemmelser i færdselsloven, der efter kommunens
eller amtskommunens opfattelse skal fraviges, oplysninger om omkostninger og
finansiering af forsøget, høringssvar, evalueringsprogram og
politiets vurdering af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige
effekt.
I forbindelse med lovændringen blev der tillige
foretaget ændringer i de gældende bestemmelser om standsning og
parkering (§ 121, nr. 7 og 8), således at der kan
pålægges afgift ved overtrædelse af standsnings- og
parkeringsregler i forbindelse med udførelse af forsøg.
Vedrørende betaling i forbindelse med
udførelse af forsøg anføres det i forarbejderne til lov
nr. 292 af 28. april 2000, at ȯkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet [...] afhængig af forsøgenes udformning
endvidere [kan] være udgifter til f.eks. parkeringsordninger,
certificeringer, investeringer i nye køretøjer mv.«. Det
anføres videre, »at den foreslåede forsøgsbestemmelse
ikke giver hjemmel til at gennemføre forsøg med f.eks. bompenge
eller lignende opkrævninger af afgifter ud over standsnings- og
parkeringsafgifter.«.
Justitsministeriet finder det imidlertid mest rigtigt, at
det præciseres i selve færdselsloven, at amtskommuner og kommuner
kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller
lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af
forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.
Der kan maksimalt kræves betaling for de faktiske
omkostninger, der er forbundet med at producere og levere ydelser af den
nævnte karakter.
Bestemmelsen træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 19 og 26
De foreslåede ændringer er en konsekvens af
den foreslåede ændring i § 1, nr. 20.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 118,
stk. 3, at der ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af §§ 42 og 43 (generelle, lokale og
køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger) skal tages
hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den
pågældende hastighedsoverskridelse medfører. Ved
hastighedsovertrædelser på motorveje med en
hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover samt ved
overtrædelse af de køretøjsbestemte
hastighedsgrænser skal der udmåles en skærpet
bøde.
Med den foreslåede § 118, stk. 4,
indføres et særligt »højhastighedstillæg«. Efter
bestemmelsen skal det således tillige indgå som en
skærpende omstændighed ved bødeudmålingen efter
stk. 3, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover.
»Højhastighedstillægget« skal ved hastighedsovertrædelser,
hvor hastigheden har udgjort 140 km i timen og derover, lægges oven i
den bøde, som beregnes efter de eksisterende takster for
overtrædelse af generelle, lokale eller køretøjsbestemte
hastighedsgrænser.
Den foreslåede bestemmelse er således udtryk
for en skærpelse af bødeniveauet ved
hastighedsovertrædelser med høje hastigheder. Der er derimod
ikke tale om en omlægning af bødeberegningssystemet, idet
beregningen som hidtil skal tage udgangspunkt i den procentuelle
overskridelse af hastighedsgrænsen. Når bøden
således er beregnet ud fra de eksisterende takstskalaer, lægges
»højhastighedstillægget« oveni dette beløb.
Bøden forhøjes efter følgende
skala:
Hastighed
140-149
150-159
160-169
170-179
180-189
190-199
200-209
210-219
220-229
230-239
osv.
Tillæg
500
1000
1500
2000
2500
3000
3500
4000
4500
5000 osv.
Ved en hastighedsovertrædelse, hvor
hastigheden har udgjort fra 140 til 149 km i timen, er tillægget
således 500 kr. Hvis hastigheden har udgjort fra 150 til 159 km i
timen, er tillægget 1.000 kr., osv. Der er ingen øvre
grænse for tillægsskalaen.
»Højhastighedstillægget« er et generelt
tillæg, der finder anvendelse ved hastighedsovertrædelser
på alle vejtyper. Tillægget finder anvendelse ved
overtrædelse af både generelle, lokale og
køretøjsbestemte hastighedsgrænser.
Højhastighedstillægget vil indgå i
Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færdselssager.
Dette medfører, at anklagemyndighedens strafpåstande skal
udformes i overensstemmelse med de takster, der er anført
nedenfor.
Taksterne vil ikke være bindende for domstolene. Der
er imidlertid fast praksis for, at bøder i hastighedssager
udmåles i overensstemmelse med de takster, der fremgår af
meddelelsen om sanktionspåstande i færdselssager. Baggrunden
herfor er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal helt ensartede
sager, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved
strafudmålingen.
Indførelsen af højhastighedstillægget
er uden betydning for den praksis, der i dag anvendes i forbindelse med
nedsættelse af bøder til personer med særlig lav
indtægt, jf. § 118 a, stk. 2.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. september 2003.
Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3,
første punktum, at den foreslåede skærpede sanktion ikke
finder anvendelse på overtrædelser, der er begået inden
lovens ikrafttræden, selv om disse måtte blive
pådømt herefter.
Til nr. 22
Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af
færdselsloven blev der bl.a. indført regler om
kørselsforbud, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 13 og 25. Kørselsforbudet træder i stedet for en
betinget frakendelse og indebærer, at der bl.a. skal aflægges en
kontrollerende køreprøve for at generhverve førerretten.
Tilsvarende gælder, hvis førerretten frakendes ubetinget for
visse forseelser begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerretten, jf. § 60 a,
stk. 3.
Lovforslagets § 1, nr. 22, indebærer, at
færdselslovens § 124 a, stk. 3, ændres, således
at der kan opkræves gebyr for den første kontrollerende
køreprøve, som efter § 60 a skal aflægges med
henblik på generhvervelse af førerretten efter et nedlagt
kørselsforbud. Gebyret svarer til det gebyr, der i medfør af
§ 124, stk. 3, opkræves ved kontrollerende
køreprøver i forbindelse med betinget eller ubetinget
frakendelse af førerretten.
Gebyret udgør for tiden 870 kr., jf. § 124 a,
stk. 3, og § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 931 af 24.
oktober 2001 om regulering af betalingsbeløb i henhold til
færdselsloven, som er fastsat i medfør af færdselslovens
§ 124 r.
Det bemærkes, at justitsministeren i
indeværende samling agter at fremsætte forslag om ændring
af bl.a. færdselsloven med henblik på afskaffelse af den
automatiske regulering af visse betalingsbestemmelser som led i
skattestoppet. Dette indebærer, at størrelsen af en række
gebyrer, som opkræves i medfør af færdselsloven,
fastsættes til 2002-niveau i selve loven. Gebyret i § 124 a,
stk. 3, vil blive fastsat til 870 kr. Samtidig ophæves
bestemmelsen i § 124 r om automatisk prisregulering, således at en
eventuel senere forhøjelse af beløbene vil kræve
lovændring.
Til nr. 24
Efter den gældende bestemmelse i
færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, skal retten til at
føre de i § 125 nævnte køretøjer (motordrevne
køretøjer, hvortil der kræves kørekort) frakendes
føreren af et sådant køretøj, hvis han har
overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller anden
hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden
afmærkning med mere end 70 pct.
Dette bevares uændret i den foreslåede
bestemmelse, men der fastsættes i modsætning til tidligere en
supplerende grænse for frakendelse ved kørsel med hastigheder
på 180 km i timen eller derover. Der skal således fremover ske
frakendelse, når føreren har kørt med en hastighed
på 180 km i timen eller derover, uanset om den procentuelle
overskridelse af hastighedsgrænsen er mindre end 70 pct.
Grænsen på 180 km i timen svarer til en
overskridelse på ca. 64 pct. ved 110 km’s begrænsning, en
overskridelse på 50 pct. ved 120 km’s begrænsning og en
overskridelse på ca. 38 pct. ved 130 km’s begrænsning.
Bestemmelsen træder i kraft den 1. september
2003.
Til nr. 27
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at delegere
justitsministerens beføjelser i henhold til loven til
Rigspolitichefen.
Bestemmelsen svarer til færdselslovens § 134 a,
hvorefter trafikministeren har hjemmel til at delegere beføjelser til
bl.a. Færdselsstyrelsen og til at fastsætte regler om adgangen
til at påklage afgørelser.
Trafikministeren har udnyttet denne bemyndigelse, senest
ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 2001, hvorefter
beføjelser, herunder til at udstede regler, træffe
afgørelser og afgøre klager, som bl.a. efter
færdselsloven er tillagt trafikministeren, med enkelte undtagelser
udøves af Færdselsstyrelsen.
Ved kongelig resolution af 27. november 2001 er visse dele
af færdselsområdet overført fra Trafikministeriet til
Justitsministeriet, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og 27. Ressortomlægningen har
medført visse strukturovervejelser i Justitsministeriet. Disse
overvejelser er endnu ikke tilendebragt. Det er dog sikkert, at der ud fra
administrative hensyn vil blive tale om at henlægge beføjelser
til Rigspolitichefen i betydeligt omfang. Det foreslås derfor, at der
også for så vidt angår de dele af
færdselsområdet, der er overført til Justitsministeriets
ressort, etableres en bemyndigelse for justitsministeren til at
henlægge beføjelser til Rigspolitichefen svarende til den
bemyndigelse, der er hjemlet for trafikministeren i § 134 a i
færdselsloven.
For at opnå de administrative fordele, der er
forbundet med henlæggelse af beføjelser til Rigspolitichefen, er
det nødvendigt, at klageadgangen til ministeren kan afskæres.
Det bestemmes derfor i stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelsen i stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.
Bemyndigelsen til at henlægge beføjelser til
Rigspolitichefen og til at fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser vil blive udmøntet i en
bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om
afskæring af rekurs, hvilket f.eks. vil indebære, at
afgørelser i medfør af registreringsbekendtgørelsen, der
tidligere blev truffet af Rigspolitichefen som 1. instans med klageadgang til
Færdselsstyrelsen, som følge af ressortomlægningen ikke
længere vil kunne påklages, men skal træffes endeligt af
Rigspolitichefen.
Bestemmelsen træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til § 2
Bestemmelsen fastlægger lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås i stk. 1, at
§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27, træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende, i stk. 2, at § 1, nr.
1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft 1. januar 2003, og i stk. 3, at
§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i kraft den 1. september
2003.
Den lange ikrafttrædelsesfrist for hastighedsdelen
af lovforslaget (1. september 2003) skal gøre det muligt for politiet
og Vejdirektoratet at opsætte de nødvendige skilte mv. på
motorvejene forud for de nye hastighedsgrænsers ikrafttræden,
samt at foretage de nødvendige ændringer vedrørende
bødeberegning mv. i politiets centrale edb-system. Endvidere skal det
være muligt at gennemføre en kampagne vedrørende de nye
regler forud for disses ikrafttræden, jf. de almindelige
bemærkningers punkt 1. For at give bilisterne tid til at vænne
sig til de nye regler om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på
motorvej samt obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet
kødannelse mv. foreslås det dog, at lovforslagets § 1, nr.
1 og 2, træder i kraft 1. januar 2003.
Endelig foreslås det i stk. 4, at
spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret i
anledning af hastighedsovertrædelser, som er begået inden den 1.
september 2003, afgøres efter de hidtil gældende regler.
Straffelovens § 3 indeholder en generel
overgangsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at i situationer, hvor den
ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning er
forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres
spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog
således at afgørelsen ikke derved må blive strengere end
efter den ældre lov. Hvis ophøret af lovens gyldighed beror
på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at
bedømme efter den ældre lov.
Der har i retspraksis været tvivl om, hvorvidt en
forhøjelse af færdselslovens hastighedsgrænser må
betragtes som et »strafskylden uvedkommende forhold« med den virkning, at
hastighedsovertrædelser, der er begået før
forhøjelsen af hastighedsgrænsen, men påkendes efter, skal
bedømmes efter den ældre lov, eller om forhøjelsen
bør betragtes som udtryk for en ændret vurdering af
strafværdigheden med den virkning, at hastighedsovertrædelser,
der er begået før forhøjelsen af hastighedsgrænsen,
men påkendes efter, skal bedømmes efter den nye, lempeligere
lov, herunder således at der skal ske frifindelse, hvis
hastighedsovertrædelsen ligger inden for det område, der ikke
længere er strafbart. Der kan bl.a. henvises til Højesterets
domme af 7. maj 2002 i sag 5/2002 og sag 550/2002 (sidstnævnte trykt i
Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1709).
Efter Justitsministeriets opfattelse bør den
foreslåede forhøjelse af den generelle hastighedsgrænse
på motorvej for personbiler og motorcykler ikke have betydning for
strafbarheden af hastighedsovertrædelser på motorvej, der er
begået inden lovens ikrafttræden. Der er derfor i stk. 4,
indsat en udtrykkelig bestemmelse, der præciserer, at
spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret i
anledning af hastighedsovertrædelser, som er begået inden lovens
ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.
Sager om overtrædelser, der er begået før den 1. september
2003, skal således bedømmes efter de regler, der gjaldt
før lovændringen.
Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 20,
bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, første
punktum, at den foreslåede skærpede sanktion ikke finder
anvendelse på overtrædelser, der er begået inden lovens
ikrafttræden.
Overtrædelser af hastighedsgrænsen, der er
begået før lovens ikrafttræden, skal således i det
hele påkendes efter de regler, der var gældende på
gerningstidspunktet, uanset hvornår sagen påkendes.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
Gældende formulering
§ 1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august
2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002 og lov nr. 380 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 32, stk. 2, affattes således:
§ 32.
---
»Stk. 2.
Kørende skal give tegn før
igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.
Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden
ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden
på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig
ændring af køretøjets placering til siden på anden
vej end motorvej, skal kørende give tegn, når det er
påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.
Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf
på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i
øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.«
Stk. 2.
Kørende skal give tegn før
igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.
Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af
køretøjets placering til siden skal kørende give tegn,
når det er påkrævet til vejledning for den øvrige
færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor
anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller
tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til
siden.
Stk. 3 ---
2.
I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af
havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare
på motorvej.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3.
I § 32, stk. 4, og § 82, stk. 1, ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.
Stk. 4. De tegn, der nævnes i stk. 2 og 3, skal
gives i god tid før den påtænkte manøvre og
på en tydeligt synlig og utvetydig måde. Tegngivningen skal
senest være ophørt, når den pågældende
manøvre er afsluttet.
§ 82.
Personer eller gods må ikke være anbragt
på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og
tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet.
Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i
§ 32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke
skjules.
Stk. 2
. ---
4.
I § 35, stk. 1 og 4, § 43, stk. 7,
§ 55 a, stk. 2, og § 83 ændres
»Trafikministeren kan« til: »Justitsministeren kan efter forhandling med
trafikministeren«.
§ 35.
Er køretøj i lygtetændingstiden
standset eller parkeret på vej, skal køretøjets
positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes
tændt. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at
også andre lygter end dem, der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan
holdes tændt.
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Er et motordrevet køretøj, hvis
længde og bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs
vejens kant i tættere bebygget område, behøver kun
positionslys (parkeringslys) og baglygte mod vejens midte at være
tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet
køretøj. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om,
at der i stedet kan anvendes særlig sidelygte.
Stk. 5.
---
§ 43.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Trafikministeren kan, hvor forholdene taler herfor,
fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i
stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige
køretøjstyper, såfremt
færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske
grunde ikke taler derimod.
Stk. 8.
---
§ 55 a.
---
Stk. 2.
Trafikministeren kan fastsætte nærmere
regler om brug af andet teleudstyr og lignende under kørsel.
§ 83.
Trafikministeren kan fastsætte
sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.
5.
I § 37, stk. 6 og 7, ændres
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:
»Justitsministeren kan efter forhandling med trafikministeren«.
§ 37.
---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Motorløb uden for vej, som benyttes til
almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun
finde sted med politiets tilladelse og på en af politiet godkendt
afspærret bane. Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte bestemmelser om politiets godkendelse af
baner til motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig
færdsel af en eller flere færdselsarter, og meddelelse af
tilladelse til afholdelse af sådanne løb samt de nærmere
vilkår herfor. Der kan endvidere fastsættes regler om adgangen
til at påklage politiets afgørelser, herunder at
afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 7.
Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved kap- eller
væddekørsel uden for vej.
6.
I § 40 ændres »Trafikministeren kan« til:
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren og«.
§ 40.
Trafikministeren kan i samråd med
miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder,
fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er
nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig
trafiksanering.
7.
I § 42, stk. 2, ændres »110« til: »120«.
§ 42.
---
Stk. 2
. På motorveje må hastigheden ikke overstige
110 km i timen.
Stk. 3
. ---
8.
§ 42, stk. 4, 2. pkt., affattes
således:
»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke
overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen.«
Stk. 4.
For en vejstrækning kan der fastsættes en
højere hastighedsgrænse end den generelle
hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder
trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørelsen
færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På
motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.
Stk. 5.
---
9.
I § 43, stk. 8, ændres »trafikministeren«
til: »justitsministeren efter forhandling med trafikministeren«.
§ 43.
---
Stk. 2-7
. ---
Stk. 8
. Uanset bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3 kan trafikministeren træffe bestemmelse om udførelse
af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i
stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.
10.
I § 44, stk. 4, 2. pkt., § 85,
stk. 3, og § 134, stk. 3, ændres
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:
»Justitsministeren kan«.
§ 44.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Trafikministeren kan fastsætte regler om
kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter
stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance,
der efter politiets skøn er påkrævet ved
gennemførelse af sådan kørsel.
§ 85.
---
Stk. 2
. ---
Stk. 3
. Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for
politimæssig assistance, der efter politiets skøn er
påkrævet ved gennemførelse af transporter, der
kræver tilladelse efter stk. 2.
§ 134.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren bestemme, at stk. 2 skal finde anvendelse med hensyn
til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.
Stk. 4.
---
11.
I § 50, stk. 2, ændres »Trafikministeren
kan« til: »Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren«.
§ 50.
---
Stk. 2.
På en cykel må ikke befordres flere
personer, end den er beregnet til. Trafikministeren kan fastsætte
regler om transport af børn på cykel og personer i
påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler
om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder.
Stk. 3.
---
12.
I § 53, stk. 4, og § 55,
stk. 3, ændres »Trafikministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren
fastsætter«.
§ 53.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Trafikministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i
udåndingsluften der svarer til alkoholkoncentrationen i blodet.
§ 55.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Trafikministeren fastsætter efter forhandling
med justitsministeren bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling
af udåndingsluften.
Stk. 4.
---
13.
I § 60 a, stk. 3, 1. pkt., og § 60 a,
stk. 3, nr. 2, ændres »to år« til: »tre år«.
§ 60 a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
For at generhverve førerretten skal fornyet,
særlig køreundervisning være gennemført og
kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren
inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af
førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten
er frakendt ubetinget
1) ---
2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere
forhold, der hver for sig er omfattet af § 126, stk. 1,og et af
forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, og dette forhold er
begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerret, eller
3) ---
Stk. 4-6.
---
14.
I § 73, stk. 1, ændres
»Trafikministeren« til: »Justitsministeren, og for så vidt angår
nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,«
§ 73.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser
om:
1) registrering
2-4) ---
Stk. 2.
---
15.
§ 73 a, stk. 3, og § 73 b,
stk. 2, ophæves.
§ 73 a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Trafikministeren kan bestemme, at den endelige
administrative afgørelse vedrørende anmodninger om
ønskenummerplader træffes af Rigspolitichefen.
§ 73 b.
---
Stk. 2.
Trafikministeren kan bestemme, at den endelige
administrative afgørelse vedrørende anmodninger om historisk
korrekte emaljenummerpladser træffes af Rigspolitichefen.
16.
§ 86, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om
blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om
betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn
er påkrævet ved gennemførsel af sådanne
transporter«.
§ 86.
---
Stk. 2.
Trafikministeren fastsætter bestemmelser om
blokvognskørsel og kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance,
der efter politiets skøn er påkrævet ved
gennemførelse af sådanne transporter.
17.
§ 88 a, stk. 1, affattes således:
»Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme
særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne
lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt
eller delvis fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om
parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,
nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for
køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a.
Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med
handicap for betaling for syn i medfør af § 124 g.«
§ 88 a.
Trafikministeren kan for at imødekomme
særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne
lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt
eller delvis fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om
parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,
nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for
køreprøver, nummerplader samt syn i medfør af kapitel 17
a.
Stk. 2.
---
18.
I § 92 d indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Kommuner og amtskommuner kan opkræve betaling
for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i
forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i
stk. 1.«
§ 92 d.
---
Stk. 2.
Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af
amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af
en nærmere beskrivelse af forsøget.
19.
I § 118, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til:
»jf. dog stk. 5«.
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den,
der:
1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9,
stk. 2, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4,
§ 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5,
§ 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1
og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82,
§ 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og
§ 105,
2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til
loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven
eller
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i
henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af
loven.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, § 14, stk. 1
og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1,
§§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,
§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,
stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2,
§ 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83
a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet
bøde.
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages hensyn til den
generelle risikoforøgelse, som den pågældende
hastighedsovertrædelse medfører. Ved
hastighedsovertrædelser på motorveje med en
hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en
skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet
bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel
med
1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med
tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller
registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn,
2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,
3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,
4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte
køretøjer og registreringspligtige
påhængskøretøjer,
5) ledbusser eller
6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller
registreringspligtigt påhængsredskab.
20.
I § 118 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Ved fastsættelsen af bøder for
overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal det tillige
indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har
udgjort 140 km i timen eller derover.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
Stk. 4.
Straf efter stk. 1 kan under de i § 126,
stk. 2, nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel
indtil 1 år.
Stk. 5.
Overtrædelse af de i § 121, stk. 1,
nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud straffes dog kun, såfremt
standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller
unødigt voldt ulempe for færdslen.
Stk. 6.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af
fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifter udstedt i medfør af § 86 a. I forskrifter, der
udstedes i medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser
om udmåling af en skærpet bøde for overtrædelse af
regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder for
forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse
af regler om køretøjers største tilladte
totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel
med et køretøj med en tilladt totalvægt på over
3.500 kg.
Stk. 7.
For overtrædelse af forskrifter, der er udstedt
efter § 85, stk. 1, og § 86 a, kan der pålægges
ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om
overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.
For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Stk. 8.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
21.
I § 122, stk. 1, 1. pkt., ændres
»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:
»Justitsministeren kan«.
§ 122.
Trafikministeren kan efter forhandling med
justitsministeren bestemme, at det inden for bestemte områder
overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes
under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med overholdelse af
de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1. Trafikministeren
fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes
virksomhed.
22.
I § 124 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes
efter »i medfør af § 60, stk. 2 eller 3«: », eller § 60
a«
§ 124 a.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
For kontrollerende køreprøver betales
750 kr. For første kontrollerende køreprøve betales dog
ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60,
stk. 2 eller 3.
23.
I § 124 q ændres »Trafikministeren« til: »
Justitsministeren og trafikministeren«.
§ 124 q.
Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om
betalinger efter denne lov.
24.
§ 126, stk. 1, nr. 2, affattes
således:
»2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 a
eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller
anden afmærkning med mere end 70 pct. eller har kørt med en
hastighed på 180 km i timen eller derover,«
§ 126.
Retten til at føre de i § 125 nævnte
køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et
sådant køretøj, såfremt han:
1) ---
2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a
eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller
anden afmærkning med mere end 70 pct.,
3-6) ---
Stk. 2-3.
---
25.
I § 126, stk. 4, 1. pkt., ændres »to
år« til: »tre år«.
Stk. 4.
Såfremt en forseelse omfattet af § 125,
stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6,
bliver begået inden for de første to år efter
førstegangserhvervelse af førerret, træder et
kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et
kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre de i
§ 125 nævnte køretøjer, indtil særlig
køreundervisning eller A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2,
er gennemført og kontrollerende køreprøve er
bestået.
26.
I § 134, stk. 4, ændres »stk. 5«
til: »stk. 6«.
§ 134.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
§ 118, stk. 5, gælder ikke for de i
stk. 1-3 nævnte sager.
27.
Efter § 134 a indsættes:
»§ 134 b.
Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
justitsministeren.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne indbringes for ministeren.«
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft
den 1. januar 2003.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i
kraft den 1. september 2003.
Stk. 4.
Spørgsmålet om straf og frakendelse af
førerret i anledning af hastighedsovertrædelser, som er
begået inden 1. september 2003, afgøres efter de hidtil
gældende regler.
Bilag 2
september 2002
Færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af
en generel hastighedsgrænse på 120 km/t på motorveje
I forbindelse med lovforslaget om at forhøje
færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje for
personbiler og motorcykler fra 110 til 120 km i timen, samtidig med at der
åbnes op for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen
yderligere til 130 km/t, har Vejdirektoratet efter en første
gennemgang af motorvejsnettet foreslået, at der arbejdes efter en
model, der betyder, at hastighedsgrænsen på 120 km/t får
virkning på ca. 50 pct. af det danske motorvejsnet, og der skiltes med
130 km/t på strækningerne nord for Ålborg og fra Kolding
til Esbjerg, mens ca. 35 pct. af vejnettet skiltes til 110 km/t eller
lavere.
Vurderingen af de færdselssikkerhedsmæssige
konsekvenser af denne model omfatter:
1. Konsekvenserne af øget hastighed
2. Konsekvenserne af øget politikontrol og højere
bødestraffe
3. Vejtekniske problemstillinger af betydning for
færdselssikkerheden på det danske motorvejsnet
4. Vejtekniske indsatser
5. Ulykkesudvikling på de danske motorveje
1. Konsekvenserne af øget
hastighed
En forhøjelse af gennemsnitshastigheden
fører alt andet lige til flere ulykker og mere alvorlige
ulykker:
For det første medfører højere hastigheder
større krav til tid og rum til gennemførelse af de
manøvrer, hvormed en faresituation kan forhindres i at udvikle sig til
en ulykke, eller hvormed ulykkens omfang kan begrænses. Situationen
skal erkendes af bilisten på endnu større afstand og med endnu
mere tid til rådighed, for at den rigtige beslutning kan træffes
og bringes til udførelse i rette tid (undvigemanøvrer,
opbremsning m.m).
For det andet vokser mængden af informationer, som i et givet
tidsrum skal kunne modtages og behandles af bilisten. Dermed vokser
også risikoen for, at bilistens kapacitet som informationsbehandler
overskrides. Det kan medføre, at en potentiel fare slet ikke
observeres - eller observeres for sent til, at en ulykke kan
afværges.
For det tredje vil den højere udgangshastighed for den
eventuelle afværgemanøvre medføre en højere
hastighed i ulykkesøjeblikket og dermed en større sandsynlighed
for, at ulykken medfører personskade, idet skadesomfanget stiger med
kvadratet på hastighedsstigningen. Andelen af ulykker, der
medfører tab af menneskeliv, vil ligeledes vokse.
For det fjerde vil en stigning i hastighedsgrænserne for mindre
køretøjer på motorveje betyde større variation i
hastighederne blandt andet mellem personbiler og last- og varebiler.
Forskningsresultater har vist, at jo mere køretøjernes
indbyrdes hastighed varierer på den samme vejstrækning, desto
højere er ulykkesrisikoen.
Vejdirektoratet har blandt andet på baggrund af internationale
erfaringer vurderet, at ved en forhøjelse af den generelle
hastighedsgrænse til 120 km/t, vil gennemsnitshastigheden stige med
3 km/t i forhold til det nuværende niveau, der er 118 km/t for
personbiler, mens en forhøjelse til 130 km/t vil betyde, at
gennemsnitshastigheden stiger ca. 6 km/t i forhold til det nuværende
niveau.
Konsekvenserne af denne stigning i hastighederne fremgår af
nedenstående tabel, idet beregningerne er baseret på
internationale undersøgelser af sammenhæng mellem
hastighedsændringer og ændringer i antallet af ulykker.
Undersøgelserne stammer hovedsageligt fra Sverige og USA, men
resultater fra tidligere ændringer af hastighedsgrænser på
motorveje i Danmark indgår også.
Tabel 1. Konsekvenser ved indførelse af en
hastighedsgrænse på 120 km/t på ca. 50 pct. af
motorvejsnettet og 130 km/t på ca. 15 pct. af motorvejsnettet.
Stigning i antal dræbte/år
2 3
Stigning i antal tilskadekomne/år
8 17
Stigning i antal personskadeulykker/år
6 12
Beregningen af stigningen i antallet af tilskadekomne og
dræbte er forbundet med usikkerhed, blandt andet vedrørende
hastighedsudviklingen og vedrørende de vejtekniske
forudsætninger i de udenlandske undersøgelser, der ligger til
grund.
Den trafiksikkerhedsmæssige vurdering er
således generel, og det kan derfor ikke vurderes om foreslåede
tiltag, jfr.afsnit 4, betyder, at ændringerne i
trafiksikkerhedsniveauet bliver mindre end det angivne.
2. Konsekvenser af øget politikontrol og
højere bødestraffe
Lovforslaget om at forhøje færdselslovens
generelle hastighedsgrænse på motorveje for personbiler og
motorcykler fra 110 km til 120 km i timen, samtidig med at der åbnes
mulighed for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen yderligere til
130 km i timen, ledsages af en række tiltag, der skal øge
færdselssikkerheden. Disse tiltag skal sikre, at
hastighedsgrænserne overholdes, så stigningen i
gennemsnitshastigheden, og dermed i antallet af trafikulykker på
motorvejene, begrænses. Der er primært tale om en intensivering
af politikontrollen og en skærpelse af sanktionerne i forbindelse med
overtrædelser af den nye hastighedsgrænse på motorveje.
Politiets kontrolindsats mod hastighedsovertrædelser
intensiveres på motorveje, bødeniveauet forhøjes ved
overtrædelser, hvor hastigheden har udgjort 140 km/t og derover, den
nuværende grænse for betinget frakendelse af førerretten
ved hastighedsovertrædelser over 70 pct. suppleres med en fast
grænse på 180 km/t, så der fremover sker betinget
frakendelse, hvis bare en af grænserne overskrides. Endelig
indføres der i forbindelse med forhøjelsen af
færdselslovens generelle hastighedsgrænse lovregler om
obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på motorvej og udstedelse af
administrative regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet
kødannelse m.v. på motorvej.
Flere internationale undersøgelser peger på,
at en intensiveret politiindsats kan medvirke til, at de gældende
hastighedsgrænser overholdes i større omfang end ellers.
Effekten af en kombineret løsning med forhøjelse af
hastighedsgrænserne, intensivering af den politimæssige indsats
og skærpede sanktioner har det imidlertid ikke været muligt at
beregne. Dog må det formodes, at den øgede politikontrol m.v.
vil indebære, at de ovenfor angivne uheldskonsekvenser vil være
maksimumstal, mens de faktiske uheldskonsekvenser vil kunne være
lavere.
3. Vejtekniske problemstillinger af betydning
for færdselssikkerheden på det danske motorvejsnet
Det danske motorvejsnet er dimensioneret til en hastighed
på 120 km/t, der indgår som maksimal hastighed ved den
geometriske udformning. Geometrien omfatter beregningerne af stopsigt i
kurver, længdeprofil, tværprofil, tilslutnings- og
forbindelsesanlæg, skiltestørrelser og skilteplacering.
De elementer, der ikke er tilpasset hastighedsstigningen,
er bl.a. autoværn ved faste genstande og langs skråninger,
justering af til- og frakørselsramper, geometriske ændringer af
betydning for stopsigtet, samt udskiftning og flytning af skilte.
Desuden udgør visse vejtekniske elementer allerede
i dag et sikkerhedsmæssigt problem, som vil blive større,
når hastigheden øges. Det drejer sig om de brede midterrabatter
uden autoværn, motorvejsstrækninger uden nødspor og
manglende nødrabat mellem venstre vejkant og
midterautoværnet.
I nedenstående tabel er centrale vejtekniske forhold
sammenlignet på det danske og det tyske motorvejsnet.
Tabel 2. Vejtekniske forhold på danske og tyske motorveje 1994
2000.
Vejtekniske forhold
Danmark
Tyskland
Autoværn i midterabatter
Ikke i brede midterrabatter
Anvendes generelt
Tilkørselsrampe, længde
200 m
(kilerampe flettepligt)
250 m
(parallelrampe ubetinget vigepligt)
Kantbane mod midt, bredde
0,5 m
1,0 m
Køresporsbredde
3,5 m
3,75 m
Stopsigt
210 m
295 m
Horisontalkurveradius
2500 m
3500 m
Skriftstørrelse
Jordtavler:
Portaltavler:
340 mm
405 mm
350 420 mm
420 490 mm
Der er forskelle i dimensioneringen på en
række centrale vejtekniske forhold på det danske og det tyske
motorvejsnet. Der er derudover forskel på kontrolindsatsen og på
de regler, der gælder for færdsel på motorveje.
I Tyskland varetages overvågnings- og
kontrolindsatsen af et særligt motorvejspoliti, som sikrer en effektiv
kontrol. Herudover er der obligatorisk krav om anvendelse af blink ved
vognbaneskift og anvendelse af havariblink ved katastrofeopbremsninger. De
sidstnævnte initiativer er medtaget i lovforslaget om ændring af
færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje til
120 km/t for personbiler og motorcykler i Danmark.
4. Vejtekniske indsatser
I nedenstående skema beskrives de indsatser, der
gennemføres inden den nye hastighedsgrænse på 120 km i
timen på motorvej indføres:
Tabel 3. Indsatser der skal gennemføres, før de nye
hastighedsgrænser på hhv. 120 km/t og 130 km/t
indføres.
Indsatser
Udgifter
Gennemgang af motorvejsnettet (inventering) til fastlæggelse af
skiltede strækninger samt behovet for vejtekniske foranstaltninger
på kort og lang sigt
3 mio. kr.
Gennemgang og justering af rabatkanter på strækninger, hvor
der indføres en grænse på 130 km/t
5 mio. kr.
Opsætning af skilte, hvor der indføres en grænse
på 130 km/t eller på 110 km/t eller lavere (ca. 50 pct. af
motorvejsnettet)
11 mio. kr.
Mindre indsatser som umiddelbart resultat af inventeringen; afstribning,
flytning af skilte, autoværn, flytning/afskærmning af faste
genstande.
10 mio. kr.
I alt
29 mio. kr.
Forhøjelsen af hastighedsgrænserne sker med
sigte på senere indførelse af en generel hastighedsgrænse
på 130 km/t. Den inventering, der skal ske af motorvejsnettet, skal
derfor afdække behovet for at gennemføre yderligere
sikkerhedsforanstaltninger samt vurdere de sikkerhedsmæssige effekter
af tiltag ved en hastighedsgrænse på 130 km/t.
Indsatser, der skal konsekvensvurderes, omfatter bl.a.
etablering af autoværn i brede midterrabatter, etablering af
asfalterede nødrabatter ved midterautoværn, autoværn langs
skråninger, etablering af nødspor, justering af til- og
frakørselsramper, samt udskiftning og flytning af skilte.
Inventeringen vil også afdække behovet for
yderligere sikkerhedsforanstaltninger, og de sikkerhedsmæssige
konsekvenser heraf, såfremt den generelle hastighedsgrænse
på 120 km/t på 50 pct. af vejnettet og 130 km/t på 15 pct.
af vejnettet fastholdes.
Endelig vil inventeringen indeholde en beskrivelse og
konsekvensvurdering af foranstaltninger, der er nødvendige ved
dimensionering af nye motorvejsprojekter til en fremtidig
hastighedsgrænse på 130 km/t.
5. Ulykkesudvikling på de danske
motorveje
Ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden
på det danske motorvejsnet i perioden 1991 - 2001 er vist i
nedenstående tabel. I perioden er der dog sket en betydelig udvidelse
af motorvejsnettet, ligesom trafikken er steget væsentligt.
Tabel 4. Personskader og hastigheder på det danske motorvejsnet
1991 2001
År
Dræbte
Alvorligt tilskadekomne
Lettere tilskadekomne
Alle personskader
Gennemsnitshastighed personbiler
(km/t)
1991
20
143
131
294
-
1992
15
140
123
278
-
1993
23
176
129
328
-
1994
33
193
148
374
-
1995
34
202
174
410
114
1996
30
212
167
409
115
1997
37
179
234
450
117
1998
33
197
274
504
118
1999
42
235
274
551
118
2000
29
238
261
528
119
2001
40
224
284
548
118
Tabel 4 viser, at der i absolutte tal er sket en
væsentlig stigning i antallet af personskader på det danske
motorvejsnet gennem perioden. Dette hænger til dels sammen med, at
længden af motorvejsnettet er udvidet i perioden.
Årsagen til, at der ikke er angivet
gennemsnitshastigheder i perioden 1991-1994 er, at der i denne periode kun
blev registreret hastigheder på 3 målestationer på
motorvejsnettet, så en sammenligning med de senere registreringer er
ikke umiddelbart mulig. Gennemsnitshastigheden for de 3 målestationer
lå konstant på knap112 km/t i de 4 år.
Tabel 5. Personskader på det danske motorvejsnet pr km 1991
2001
År
Dræbte pr. km
Dræbte og tilskadekomne pr.
km
1991
0,030
0,44
1992
0,020
0,37
1993
0,028
0,40
1994
0,036
0,40
1995
0,037
0,44
1996
0,031
0,42
1997
0,036
0,44
1998
0,031
0,47
1999
0,038
0,50
2000
0,025
0,46
2001
0,033
0,45
Tabel 5 viser, at antallet af dræbte og antallet af
dræbte og tilskadekomne i forhold til vejlængden varierer en del
fra år til år. I det store og hele er tallene konstant over
perioden, dog med en mindre tendens til lidt højere tal for
personskader totalt i slutningen af perioden i forhold til starten af
perioden.
Tabel 6. Personskader på det danske motorvejsnet pr mio. vognkm
1991 2001
År
Dræbte pr. mio.
vognkm
Dræbte og tilskadekomne pr. mio.
vognkm
1991
0,004
0,06
1992
0,003
0,05
1993
0,004
0,05
1994
0,005
0,06
1995
0,005
0,06
1996
0,004
0,06
1997
0,005
0,06
1998
0,004
0,06
1999
0,005
0,06
2000
0,003
0,05
2001
0,004
0,05
I tabel 6 er vist udviklingen i personskader og
dræbte i forhold til trafikkens udvikling (antal tilskadekomne pr.
kørte million kilometre). Af tabellen fremgår, at antallet af
personskader i forhold til trafikkens udvikling har været næsten
konstant over perioden.
På baggrund af tabel 4 til 6 kan det konkluderes, at
antallet af dræbte og tilskadekomne har været stort set konstant
i forhold til vejlængde og trafik på motorvejene over perioden.
Det kan bl.a. tilskrives de foranstaltninger, der løbende
gennemføres for at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig er det samlede
antal personskader i reelle tal dog steget, som det ses af tabel 4.
I den følgende tabel sammenlignes
ulykkesudviklingen på motorvejsnettet med ulykkesudviklingen på
det øvrige vejnet. I denne forbindelse er ulykker på det
øvrige stats- og amtsvejnet slået sammen for at undgå
spring i data som følge af omlægningen i de administrative
forhold pr. 1. januar 1998.
Tabel 7. Personskadeulykker på de danske veje 1991 2001
År
Motorveje
Øvrige stats- og
amtsveje
Kommuneveje
Alle veje
1991
210
3169
5378
8757
1992
205
3257
5503
8965
1993
218
3083
5212
8513
1994
249
3034
4996
8279
1995
270
3013
5090
8373
1996
288
2923
4869
8080
1997
296
2975
4733
8004
1998
318
2843
4395
7556
1999
363
2713
4529
7605
2000
341
2614
4391
7346
2001
345
2452
4064
6861
Det ses, at antallet af personskadeulykker i reelle tal
har været stigende på motorveje, hvor det har været
faldende på det øvrige vejnet.
I tabel 8 sammenlignes udviklingen i antallet af
dræbte og tilskadekomne i forhold til trafikkens udvikling.
Tabel 8. Personskader på de danske veje pr. mio. vognkm 1991
2001
År
Motorveje
Øvrige stats- og
amtsveje
Kommuneveje
Alle veje
1991
0,06
0,28
0,38
0,29
1992
0,05
0,28
0,39
0,29
1993
0,05
0,27
0,36
0,27
1994
0,06
0,26
0,34
0,26
1995
0,06
0,25
0,35
0,26
1996
0,06
0,25
0,32
0,25
1997
0,06
0,24
0,30
0,23
1998
0,06
0,23
0,28
0,22
1999
0,06
0,22
0,28
0,21
2000
0,05
0,22
0,27
0,21
2001
0,05
0,20
0,25
0,19
Af tabel 8 fremgår det, at antallet af personskader
i forhold til trafikken har været faldende undtagen for motorveje, hvor
tallet har været konstant over perioden.
For at belyse hastighedens mulige påvirkning
på uheldsbilledet er det valgt at sammenligne ulykkesudviklingen
på det danske og det tyske motorvejsnet. I Tyskland har man i
princippet fri hastighed, dog anbefales 130 km/t. Samtidig er en række
motorvejsstrækninger skiltet med lavere hastighed end 130 km/t.
Det er ikke helt simpelt at sammenligne ulykkerne for
Danmark og Tyskland, da definitionen af lettere skader er forskellig i de to
lande. Den nedre grænse for, hvad der regnes for lettere skader er
lavere i Tyskland end i Danmark. Det er derfor valgt alene at se på
antal dræbte og antal alvorligt tilskadekomne i forhold til
trafikken.
Tabel 9. Antal dræbte og tilskadekomne pr. mio. vognkm på
danske og tyske motorveje 1993 2000
År
Dræbte pr.
mio. vognkm
Dræbte og alvorligt tilskade
pr. mio. vognkm
Danmark
Tyskland
Danmark
Tyskland
1993
0,004
0,006
0,03
0,06
1994
0,005
0,006
0,02
0,06
1995
0,005
0,005
0,03
0,06
1996
0,004
0,006
0,03
0,05
1997
0,005
0,005
0,03
0,05
1998
0,004
0,004
0,03
0,05
1999
0,005
0,004
0,02
0,05
2000
0,003
0,004
0,02
0,04
I tabel 9 har udviklingen kun kunnet vises for perioden
1993-2000, da informationerne for Tyskland kun har kunnet skaffes for denne
periode.
Udviklingen for de to lande er relativt ens, idet der i
begge tilfælde i det store og hele er tale om et konstant niveau. For
dræbte ligger de tyske motorveje en anelse over de danske, hvorimod der
for dræbte og alvorligt tilskadekomne er tale om, at de tyske motorveje
generelt ligger dobbelt så højt som de danske.
Det har desværre ikke været muligt at skaffe
information om hastighedsniveauet på de tyske motorveje, så en
direkte sammenhæng mellem det højere antal dræbte og
alvorligt tilskadekomne i forhold til trafikken og et højere
hastighedsniveau kan ikke påvises.
Nedenstående tabel viser hvilke typer af ulykker,
der er sket på det danske motorvejsnet. Det sker på baggrund af
en analyse af ulykker for perioden 1993-1998. De 5 mest forekommende
uheldssituationer på det statslige motorvejsnet er:
Tabel 10. Uheldssituation for ulykker på motorveje 1993
1998.
Uheldssituation
Antal uheld
Bagendekollision
1566
Eneuheld til venstre for kørselsretningen
1399
Eneuheld til højre for kørselsretningen
1254
Uheld ved overhaling venstre om
394
Uheld ved vognbaneskift til venstre eller indfletning i
trafikstrøm
389
I alt
5002
Bagendekollisioner samt eneuheld til venstre og
højre for kørselsretningen er de hyppigst forekommende
uheldstyper på motorvejsnettet.
Ved en gennemlæsning af kortfattede beskrivelser af
uheldene på motorveje for samtlige af de registrerede uheld i perioden
1993 1998 fremkommer følgende opgørelse:
Tabel 11. Uheldssituation (»hovedgruppe«) for ulykker på
motorveje 1993 1998.
»Hovedgruppe«
Medvirkende årsagsfaktorer til
uheldet
Antal uheld
Vejr og føre
Glat føre
641
Aquaplaning
137
Vindstød
78
Blænding
45
Snedrive på kørebanen
31
Køretøj
Punktering
139
Eksploderende dæk
74
Mekanisk fejl
71
Tabt hjul
20
Mistet slidbane
11
Chaufføren/bilisten
Søvn
122
Spritkørsel
91
Brugstyveri
78
Ildebefindende
45
Chikanekørsel
23
Spøgelsesbilist
20
Sygdom
16
Distraktorer
Anden uopmærksomhed
587
Justering af køretøjets radio
16
Passager
11
Børn i bilen
10
Mobiltelefon
8
Rygning
8
Læskedrikke
5
Manøvre
Overhaling
430
Vognbaneskift
359
Hjul i rabat
327
Hjul på »rumlestribe«
11
Dyr og genstande
Påkørsel af dyr/genstand
462
Rest
Rest
3067
Total
6943
Bilag 3
september 2002
Miljømæssige konsekvenser af en generel
hastighedsgrænse på 120 km/t på motorveje
I forbindelse med lovforslaget om at forhøje
færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje for
personbiler og motorcykler fra 110 til 120 km i timen, samtidig med at der
åbnes op for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen
yderligere op til 130 km i timen, har Vejdirektoratet efter en første
gennemgang af motorvejsnettet foreslået, at der arbejdes efter en
model, der betyder, at hastighedsgrænsen på 120 km/t får
virkning på ca. 50 pct. af det danske motorvejsnet, og der skiltes med
130 km/t på strækningerne nord for Ålborg og fra Kolding
til Esbjerg, mens ca. 35 pct. af vejnettet skiltes til 110 km/t eller lavere.
De miljømæssige
vurderinger omfatter:
1. Støj
2. Emissioner
1. Støj
Grundlaget er ændringer i antallet af
støjbelastede boliger ved opskiltning af hastigheder til 130 km/t
på 15 pct. af motorvejsnettet, 120 km/t på 50 pct. af
motorvejsnettet og 110 km/t eller lavere på 35 pct. af
motorvejsnettet.
Ved en stigning i gennemsnitshastigheden på 3 km/t
vil støjniveauet øges med ca. 1-2 decibel. I nedenstående
tabel er ændringen i antallet af støjramte boliger beregnet.
Interval
Antal boliger
Tilgang
afgang
ændring
bemærkning
< 55
1300
-
-
-
skønsmæssigt ansat
55-60
900
65
45
+20
Skønnet
60-65
330
45
15
+30
Skønnet
65-70
90
15
5
+10
Skønnet
> 70
10
5
0
+5
Skønnet
Forhøjelsen af den generelle hastighedsgrænse
på motorveje for personbiler og motorcykler til 120 km i timen samt
mulighed for lokalt at skilte op til maksimum 130 km i timen skønnes
således at betyde, at antallet af boliger langs motorvejsnettet
belastet med mere end 55 dB vil blive forøget med 65 boliger. Dette
tal skal ses i forhold til, at der på landsplan er omkring 500.000
boliger støjbelastet med mere end 55 dB og omkring 150.000 boliger
støjbelastet med mere end 65 dB i døgngennemsnit.
2. Emissioner
Nedenstående tabel viser forøgelsen af
emissioner i forhold til transportsektorens samlede nationale emissioner.
Beregningen er baseret på, at gennemsnitshastigheden stiger fra 118
km/t til 121 km/t på ca. halvdelen af motorvejsnettet og fra 118 til
124 på 15 pct. af motorvejsnettet. Modelberegningen er baseret på
trafikbelastningens fordeling på det berørte vejnet som opgjort
i Vejdirektoratets VIS-database, bilparkens sammensætning samt
specifikke hastighedsafhængige emissionsfaktorer. I nedenstående
tabel er den beregnede konsekvens af lovforslaget angivet som den procentvise
ændring i den nationale emission fra transportsektoren. Det skal
bemærkes at opgørelsen p.g.a. en række
skønsmæssige forudsætninger er forbundet med nogen
usikkerhed.
Emissionskomponenter
Procentvis ændring i forhold til
transportsektorens samlede nationale emissioner .
NOx
HC
CO
SO2
Partikler
CO2
0,4
0,1
1,0
0,4
0,2
0,4
Bilag 4
Kommissorium
for
Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og
promillekørsel mv.
Den 27. juli 2000 nedsatte den daværende regering et
»Udvalg til forenkling af sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus-
og promillekørsel«.
Nedsættelsen af udvalget var bebudet i forarbejderne
til lov nr. 292 af 28. april 2000 om ændring af færdselsloven,
der bl.a. indførte en ændret beregningsmetode i sager om
generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens
udløb.
Udvalget fik følgende kommissorium:
»Udvalget skal gennemgå og beskrive
færdselslovgivningens bestemmelser om samt den nuværende
sanktionsfastsættelse i tilfælde af spiritus- og
promillekørsel (straf og førerretsfrakendelse). Udvalget skal
komme med forslag til forenkling heraf, herunder endvidere en forenkling af
reglerne for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens
udløb.
Udvalget skal endvidere gennemgå
færdselslovgivningens bestemmelser om kørsel under
påvirkning af andet end alkohol med henblik på et eventuelt
forslag til revision heraf.«
Det fremgår af grundlaget for den ny
regeringsdannelse, at den nye regering som led i indsatsen for en generel
forbedring af færdselssikkerheden ønsker, at der sættes
betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i
spirituspåvirket tilstand.
Under henvisning hertil udvides det ovennævnte
kommissorium, sådan at udvalgets forslag ikke blot skal indebære
en forenkling af gældende regler og praksis vedrørende spiritus-
og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, men
også indebære skærpelser i sanktionssystemet. Udvalget skal
i den forbindelse overveje mulighederne for at anvende andre typer af
sanktioner og indsatsmuligheder som supplement til de nuværende
sanktionstyper, herunder f.eks. udvide mulighederne for at fratage
føreren rådigheden over køretøjet ved grove eller
gentagne overtrædelser eventuelt for en tidsbegrænset
periode.
Udvalget kan herudover foreslå ændringer af
færdselslovens bestemmelser om spiritus- og promillekørsel i det
omfang, det findes hensigtsmæssigt.
Efter færdiggørelsen af ovennævnte
arbejde anmodes udvalget endelig om at overveje indførelse af
lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af
alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som bevis i sager om spiritus-
og promillekørsel.
Udvalget betegnes fremover: »Udvalget om
sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel
mv.«
Officielle noter
1) Motorveje: Ingen
hastighedsgrænse, men anbefalet hastighed på 130 km/t. På
over halvdelen af motorvejsnettet er der dog hastighedsbegrænsninger
på 120 km/t eller derunder.
2) Trafikministeriet har dog oplyst, at
hastighedsgrænsen på motorvejene omkring de store byer er 100
km/t.
3) Trafikministeriet har dog oplyst, at
hastighedsgrænsen er 100 km/t om vinteren og omkring byerne.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 2 Retsinformation · 19. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven a Retsinformation · 4. juni 2003
- Skriftlig fremsættelse (26. november 2003) - L 98 Retsinformation · 26. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.) Retsinformation · 26. november 2003
- 1991 LSF 185 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (MOTORVEJSHASTIGHED OG SKÆRPELSE AF BØDENIVEAUET) Retsinformation · 29. april 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Klippekortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser m.v.) Retsinformation · 2. april 2004