Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af færdselssikkerheden)

2002/1 LSF 2Lovforslag som fremsatJustitsministeriet2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. oktober 2002 af

justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af

færdselsloven

(Motorvejshastighed, skærpet håndhævelse

af hastighedsgrænserne og andre initiativer til forbedring af

færdselssikkerheden)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august

2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002 og lov nr. 380 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 32, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Kørende skal give tegn før

igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.

Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden

ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden

på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig

ændring af køretøjets placering til siden på anden

vej end motorvej, skal kørende give tegn, når det er

påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.

Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf

på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i

øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.«

2.

I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

Læs alt

»Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte regler om

anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af

havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare

på motorvej.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

3.

I § 32, stk. 4, og § 82, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til:

»stk. 2 og 4«.

4.

I § 35, stk. 1 og 4, § 43,

stk. 7, § 55 a, stk. 2, og § 83

ændres »Trafikministeren kan« til: »Justitsministeren kan efter

forhandling med trafikministeren«.

5.

I § 37, stk. 6 og 7, ændres

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:

»Justitsministeren kan efter forhandling med trafikministeren«.

6.

I § 40 ændres »Trafikministeren kan« til:

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren og«.

7.

I § 42, stk. 2, ændres »110« til:

»120«.

8.

§ 42, stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke

overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen.«

9.

I § 43, stk. 8, ændres »trafikministeren«

til: »justitsministeren efter forhandling med trafikministeren«.

10.

I § 44, stk. 4, 2. pkt., § 85, stk. 3,

og § 134, stk. 3, ændres »Trafikministeren kan

efter forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren kan«.

11.

I § 50, stk. 2, ændres »Trafikministeren

kan« til: »Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren«.

12.

I § 53, stk. 4, og § 55,

stk. 3, ændres »Trafikministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren

fastsætter«.

13.

I § 60 a, stk. 3, 1. pkt., og § 60 a,

stk. 3, nr. 2, ændres »to år« til: »tre år«.

14.

I § 73, stk. 1, ændres

»Trafikministeren« til: »Justitsministeren, og for så vidt angår

nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,«

15.

§ 73 a, stk. 3, og § 73 b,

stk. 2, ophæves.

16.

§ 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om

blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om

betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn

er påkrævet ved gennemførsel af sådanne

transporter.«

17.

§ 88 a, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme

særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne

lovs kapitel 1 14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt

eller delvist fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser

om parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,

nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for

køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a.

Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med

handicap for betaling for syn i medfør af § 124 g.«

18.

I § 92 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Kommuner og amtskommuner kan opkræve betaling

for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i

forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i

stk. 1.«

19.

I § 118, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til:

»jf. dog stk. 5«.

20.

I § 118 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal det tillige

indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har

udgjort 140 km i timen eller derover.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

21.

I § 122, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:

»Justitsministeren kan«.

22.

I § 124 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes

efter »i medfør af § 60, stk. 2 eller 3«: », eller § 60

a«

23.

I § 124 q ændres »Trafikministeren« til: »

Justitsministeren og trafikministeren«.

24.

§ 126, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 a

eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller

anden afmærkning med mere end 70 pct. eller har kørt med en

hastighed på 180 km i timen eller derover,«

25.

I § 126, stk. 4, 1. pkt., ændres »to

år« til: »tre år«.

26.

I § 134, stk. 4, ændres »stk. 5«

til: »stk. 6«.

27.

Efter § 134 a indsættes:

»§ 134 b.

Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

justitsministeren.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft

den 1. januar 2003.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i

kraft den 1. september 2003.

Stk. 4.

Spørgsmålet om straf og frakendelse af

førerret i anledning af hastighedsovertrædelser, som er

begået inden 1. september 2003, afgøres efter de hidtil

gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

4

2.

Lovforslagets hovedpunkter

5

3.

Motorvejshastighed, skærpelse af kontrolindsatsen og

sanktionsniveauet ved hastighedsovertrædelser samt obligatorisk

tegngivning ved vognbaneskift på motorvej

6

3.1.

Motorvejshastighed for personbiler og

motorcykler

6

3.1.1.

Gældende regler

6

3.1.2.

Statistiske oplysninger mv.

6

3.1.3.

Fremmed ret

10

3.1.3.1.

Hastighedsgrænser og ulykker i de øvrige EU-

lande.

10

3.1.3.2.

Aktuelle overvejelser i Sverige

10

3.1.3.3.

Aktuelle overvejelser i Italien

11

3.1.3.4.

Aktuelle overvejelser i EU

11

3.1.4.

Justitsministeriets overvejelser

12

3.1.4.1.

Overvejelser vedrørende

motorvejshastigheden

12

3.1.4.2.

Færdselssikkerhedsmæssige

konsekvenser

14

3.1.4.3.

Miljømæssige konsekvenser

14

3.2.

Intensiveret politimæssig kontrol på navnlig

farlige motorvejsstrækninger

15

3.3.

Skærpelse af bødeniveauet ved

hastighedsovertrædelser

16

3.3.1.

Gældende regler

16

3.3.2.

Justitsministeriets overvejelser

17

3.3.2.1.

Indførelse af et særligt

»højhastighedstillæg« ved

bødeudmålingen

17

3.3.2.2.

Formålet med

»højhastighedstillægget«

18

3.3.2.3.

Beregningen af

»højhastighedstillægget«

19

3.4.

Skærpelse af reglerne for frakendelse af

førerretten ved overtrædelse af hastighedsbegrænsninger

på motorveje

20

3.4.1.

Gældende regler

20

3.4.2.

Justitsministeriets overvejelser

21

3.5.

Obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på

motorvej

22

3.5.1.

Gældende regler

22

3.5.2.

Justitsministeriets overvejelser

22

4.

Prøvetid for kørekort til

førstegangserhververe

23

4.1.

Gældende regler

23

4.2.

Justitsministeriets overvejelser

24

5.

Andre tiltag med henblik på øget

færdselssikkerhed

25

5.1.

Yderligere målretning af den automatiske

hastighedskontrol mod farlige vejstrækninger

25

5.2.

Øget brug af fartvisere på farlige

steder

25

5.3.

Større færdselssikkerhed på steder, hvor

børn og ældre ofte færdes

26

5.4.

Fjernelse af »sorte pletter« fra trafikkens

Danmarkskort

26

5.5.

Spiritus- og promillekørsel

27

5.5.1.

Sanktioner for spiritus- og

promillekørsel

27

5.5.2.

Konfiskation i medfør af færdselslovens

§ 133 a

28

5.5.3.

Justitsministeriets overvejelser

29

6.

Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser

29

6.1.

Gennemgang af motorvejsnettet mv., »sorte pletter« og

informationskampagne

29

6.2.

Fremtidige motorvejsanlæg

30

6.2.1.

Anlæg under udførelse

30

6.2.2.

Anlæg under projektering

30

6.2.3.

Anlæg under planlægning

30

6.3.

Politiets edb-systemer

30

6.4.

Bødeprovenu

30

6.5.

Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering

30

6.6.

Visse betalingsbestemmelser

31

6.7.

Færdselssikkerheds- og miljømæssige

konsekvenser

31

6.8.

Konsekvenser for erhvervslivet og EU-retlige

aspekter

32

6.9.

Sammenfattende skema

32

7.

Hørte myndigheder mv.

32

1.

Indledning

Lovforslaget er første skridt til

gennemførelse af regeringens overordnede målsætning om at

forhøje hastighedsgrænsen på motorvej for personbiler og

motorcykler til 130 km i timen.

For at hastighedsforhøjelsen kan ske på en

måde, der er færdselssikkerhedsmæssigt optimal, er det af

vejtekniske og trafikale årsager nødvendigt, at ordningen

udbredes gradvist, så der startes med de motorvejsstrækninger,

der er bedst egnet hertil.

Formålet med lovforslaget er derfor i første

omgang at forhøje færdselslovens generelle

hastighedsgrænse på motorveje for personbiler og motorcykler fra

110 til 120 km i timen, samtidig med at der åbnes mulighed for lokalt

at forhøje hastighedsgrænsen yderligere op til 130 km i

timen.

Baseret på et foreløbigt skøn

forventes det, at 130 km i timen umiddelbart vil kunne gennemføres

på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste strækninger), 120 km

i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet (strækninger i

åbent land) og 110 km i timen eller derunder på ca. 35 pct. af

motorvejsnettet (strækninger omkring de store byer), jf. punkt 3.1.4.

nedenfor.

Forslaget om forhøjelse af

hastighedsgrænserne ledsages af forslag til en række

kompenserende foranstaltninger, som skal øge færdselssikkerheden

og medvirke til at sikre, at hastighedsgrænserne overholdes. Det

foreslås således, at politiets kontrolindsats mod

hastighedsovertrædelser på motorvej intensiveres, og at

bødeniveauet forhøjes markant ved overtrædelser, hvor

hastigheden har udgjort 140 km i timen og derover. Ligeledes foreslås

det, at den nuværende regel om betinget frakendelse af

førerretten ved overskridelse af hastighedsgrænserne med mere

end 70 pct. suppleres med en fast, øvre grænse på 180 km i

timen, således at der sker betinget frakendelse, hvis bare én af

grænserne overskrides. Endelig foreslås det, at der

indføres lovregler om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift

på motorvej, og at der udstedes administrative regler om obligatorisk

anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv. på

motorvej.

Lovforslaget indeholder også en række andre

initiativer til forbedring af færdselssikkerheden. Således

udvides prøvetiden for førstegangserhververe af kørekort

fra to til tre år, den automatiske hastighedskontrol målrettes i

endnu højere grad end i dag mod særligt farlige

vejstrækninger og kombineres i videre omfang med opsætning af

fartvisere, mulighederne for en generelt udvidet anvendelse af fartvisere

undersøges nærmere, fokus på veje, hvor børn og

ældre færdes, øges, og der iværksættes et

arbejde med kortlægning og fjernelse af de »sorte pletter« på

trafikkens Danmarkskort. Endelig iværksættes et udvalgsarbejde,

som blandt andet har til formål at skærpe sanktionerne for

spiritus- og promillekørsel og at undersøge mulighederne for

supplerende indsatser, herunder f.eks. i relation til

rådighedsfratagelse af køretøjer.

Herudover gennemfører lovforslaget en række

mere tekniske ændringer navnlig som følge af overførslen

af dele af færdselsområdet fra Trafikministeriet til

Justitsministeriet.

Rådet for Større Færdselssikkerhed vil

forud for lovens ikrafttræden iværksætte en

landsdækkende kampagne, der skal informere trafikanterne om de nye

hastighedsgrænser og sanktionerne for overtrædelse heraf.

2. Lovforslagets

hovedpunkter

Som anført under punkt 1 er lovforslaget

første skridt til gennemførelse af regeringens overordnede

målsætning om at forhøje hastighedsgrænsen på

hovedparten af motorvejsnettet til 130 km i timen for personbiler og

motorcykler.

Med det sigte ændres færdselslovens § 42,

stk. 2, så den generelle hastighedsgrænse på motorveje

for personbiler og motorcykler i første omgang forhøjes fra 110

til 120 km i timen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og

bemærkningernes punkt 3.1.4.

Herudover ændres lovens § 42, stk. 4,

så der allerede nu åbnes mulighed for lokalt at forhøje

hastighedsgrænsen op til 130 km i timen på de strækninger,

der findes egnede hertil. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og

bemærkningernes punkt 3.1.4.

Den eksisterende mulighed for lokalt at fastsætte

lavere hastighedsgrænser end den generelle, herunder f.eks. 110 km i

timen, fastholdes.

Forslagene om højere hastighed på motorvejene

ledsages af en række kompenserende tiltag, der skal øge

færdselssikkerheden og sikre, at hastighedsgrænserne overholdes,

så stigningen i gennemsnitshastigheden, og dermed i antallet af

trafikulykker på motorvejene, begrænses.

For det første lægges der op til en

omprioritering af politiets kontrolindsats, så kontrolintensiteten

på motorvejene øges, navnlig på farlige strækninger.

Disse tiltag gennemføres administrativt. Der henvises til

bemærkningernes punkt 3.2.

For det andet foreslås det, at der indføjes

et nyt stk. 4 i færdselslovens § 118, hvorefter det ved

fastsættelsen af alle hastighedsbøder skal indgå som en

skærpende omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i

timen eller derover. Bestemmelsen skal danne grundlag for indførelse

af et særligt »højhastighedstillæg«, der ved

udmåling af bøder for hastighedsovertrædelser, hvor

hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover, lægges oven i de

eksisterende bødetakster med et fast beløb, der stiger i takt

med hastigheden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og

bemærkningernes punkt 3.3.

For det tredje foreslås det, at færdselslovens

§ 126, stk. 1, nr. 2, ændres, sådan at den

nuværende regel om betinget frakendelse af førerretten ved

overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 70 pct. fastholdes

men suppleres med en fast overgrænse på 180 km i timen med den

konsekvens, at der også i de tilfælde, hvor den procentuelle

overskridelse er mindre end 70 pct., vil ske betinget frakendelse, hvis der

er kørt med en hastighed på 180 km i timen eller derover. 180 km

i timen svarer til en overskridelse på ca. 64 pct. ved 110 km’s

begrænsning, en overskridelse på 50 pct. ved 120 km’s

begrænsning og en overskridelse på ca. 38 pct. ved 130 km’s

begrænsning. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og

bemærkningernes punkt 3.4.

For det fjerde foreslås det, at der i lyset af den

øgede spredning af hastighederne mellem hurtige og langsomme

køretøjer på motorvejene, som lovforslaget alt andet lige

vil medføre, indføres lovregler om obligatorisk tegngivning ved

vognbaneskift på motorvej, og at der udstedes administrative regler om

obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv.

på motorvej. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og

bemærkningernes punkt 3.5.

For det femte foreslås det, at der forud for

lovforslagets ikrafttræden gennemføres en omfattende kampagne,

hvor der orienteres om de nye regler og sanktionerne for overtrædelse

heraf.

Ud over de tiltag, som er direkte forbundet med

forøgelsen af hastigheden på motorvejene, indeholder

lovforslaget også en række yderligere initiativer til styrkelse

af færdselssikkerheden.

Det gælder for det første en udvidelse af

prøvetiden for førstegangserhververe af kørekort fra to

til tre år. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 25, og

bemærkningernes punkt 4.

Det gælder for det andet en endnu højere grad

af målretning af den automatiske hastighedskontrol mod særligt

farlige vejstrækninger, herunder i kombination med opsætning af

fartvisere, en undersøgelse af mulighederne for opsætning af

yderligere fartvisere, øget fokus på veje, hvor børn og

ældre færdes, og et arbejde med kortlægning og fjernelse af

de »sorte pletter« på trafikkens Danmarkskort. Disse initiativer

gennemføres administrativt. Der henvises til bemærkningernes

punkt 5.1., 5.2., 5.3. og 5.4.

Det gælder for det tredje i relation til spiritus-

og promillekørsel, hvor et igangværende udvalgsarbejde til

forenkling af sanktionssystemet udvides med henblik på en

skærpelse af sanktionerne og med henblik på en

undersøgelse af mulighederne for i højere grad end i dag at

anvende andre typer af sanktioner og indsatser som supplement til de

nuværende sanktionstyper, herunder f.eks. en udvidelse af mulighederne

for at fratage føreren rådigheden over køretøjet

ved grove eller gentagne overtrædelser eventuelt for en

tidsbegrænset periode. Der henvises til bemærkningernes punkt

5.5.

Endelig gennemfører lovforslaget en række

mere tekniske ændringer, der navnlig er en følge af, at sager

vedrørende dansk og international regulering af færdsel og

færdselssikkerhed samt sager vedrørende

færdselsadfærd ved kongelig resolution af 27. november 2001 er

overført fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Ud over en

ændret affattelse af diverse bemyndigelsesbestemmelser indsættes

en generel bestemmelse i § 134 b, der gør det muligt for

justitsministeren at henlægge sine beføjelser i medfør af

færdselsloven til Rigspolitichefen. En tilsvarende bestemmelse findes

for trafikministerens og Færdselsstyrelsens vedkommende i § 134 a.

Der indsættes også en særlig bestemmelse vedrørende

opkrævning af gebyr i færdselslovens § 92 d

vedrørende forsøg med færdselsregulerende

foranstaltninger, og en konsekvensændring af færdselslovens

§ 124 a, stk. 3, vedrørende opkrævning af gebyr for

kontrollerende køreprøver. Der henvises til lovforslagets

§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27 samt bemærkningerne

hertil.

3. Motorvejshastighed,

skærpelse af kontrolindsatsen og sanktionsniveauet ved

hastighedsovertrædelser samt obligatorisk tegngivning ved

vognbaneskift på motorvej

3.1. Motorvejshastighed for

personbiler og motorcykler

3.1.1. Gældende

regler

De gældende generelle regler om

hastighedsbegrænsninger fremgår af færdselslovens

§ 42. § 42, stk. 2, om den generelle

hastighedsbegrænsning på motorveje blev senest ændret ved

lov nr. 283 af 29. april 1992. Efter § 42, stk. 2, må

hastigheden på motorveje ikke overstige 110 km i timen. Før

lovændringen var den generelle hastighedsgrænse på

motorveje 100 km i timen. Denne hastighedsgrænse var indført ved

lov nr. 191 af 29. april 1981 og svarede til den tidligere, midlertidige

hastighedsgrænse, som var fastsat i medfør af

energiforsyningslovgivningen.

Denne hastighedsgrænse er kun aktuel for

kørsel med motorcykler og personbiler med en tilladt totalvægt

på ikke over 3.500 kg, og kun såfremt der ikke er tilkoblet

påhængsvogn, påhængsredskab eller lignende. Dette

følger af færdselslovens § 43 om hastighed for

særlige typer af køretøjer (køretøjsbestemt

hastighed).

Efter færdselslovens § 42, stk. 4 og 5,

kan der for en vejstrækning fastsættes en højere eller

lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle. De nærmere

regler om lokale hastighedsgrænser er fastsat i Justitsministeriets

cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om lokale

hastighedsbegrænsninger med tilhørende cirkulæreskrivelse

af samme dato.

Det fremgår heraf, at en højere lokal

hastighedsgrænse kun kan fastsættes i tættere bebygget

område, hvor hastighedsgrænsen kan forhøjes til 60, 70

eller 80 km i timen, og på motortrafikveje, hvor en højere lokal

hastighedsgrænse kan fastsættes til 90 km i timen.

Færdselsloven giver derimod ikke mulighed for fastsættelse af en

højere lokal hastighedsgrænse på motorveje.

En lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle

kan fastsættes på alle vejkategorier. For så vidt

angår motorveje er der i cirkulæret peget på, at

fastsættelse af en lavere lokal hastighedsgrænse end den

generelle f.eks. kan ske ved motorvejens tilslutning til det almindelige

vejnet.

3.1.2. Statistiske oplysninger mv.

Dette afsnit beskriver en række statistiske

oplysninger, som er af betydning ved bedømmelsen af

hastighedsgrænserne på motorveje. Samtlige statistiske

oplysninger er indhentet fra Vejdirektoratet.

Tabel 1 beskriver ulykkesfrekvensen for personskadeulykker

i perioden fra 1995 til 1999 på strækninger med og uden

randbebyggelse fordelt på vejtyper. Ulykkesfrekvensen er opgjort som

antal ulykker pr. million kørte vognkilometer på den

pågældende vejtype.

Tabel 1

Ulykkesfrekvens for personskadeulykker på stats- og

amtsveje 1995 1999

Personskadeulykker 1995-1999 på strækninger

uden randbebyggelse

Ulykkesfrekvens

(antal ulykker pr. mio. kørte

vognkilometer)

Motorvej

0,03

Motortrafikvej

0,04

Ramper ved motorvej og lign.

0,05

2-spor med cykelsti

0,09

2-spor uden kantbane og uden cykelsti

0,15

2-spor med kantbane og uden cykelsti

0,11

3-spor

0,12

4-spor

0,07

Øvrige veje

0,10

Kilde: Vejdirektoratet

Personskadeulykker 1995-1999 på strækninger

med randbebyggelse

Ulykkesfrekvens

(antal ulykker pr. mio. kørte

vognkilometer)

2-spor med kantbane og med cykelsti

0,13

2-spor uden kantbane og med cykelsti

0,19

2-spor uden cykelsti

0,17

3-spor

0,20

4-spor

0,16

Øvrige veje

0,16

Kilde: Vejdirektoratet

Tabel 1 viser, at motorveje i relation til

personskadeulykker er langt den sikreste vejtype at færdes på.

Der sker f.eks. op til dobbelt så mange ulykker på (andre)

4-sporede veje uden randbebyggelse set i forhold til motorveje og op til fem

gange så mange ulykker på landeveje.

Det er endvidere relevant at se på

ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden på det

danske motorvejsnet.

Som det fremgår af tabel 2 nedenfor, er

gennemsnitshastigheden for personbiler på det danske motorvejsnet i dag

118 km i timen. Det skal dog hertil bemærkes, at der er stor spredning

i måleresultaterne ved de forskellige målestationer.

Gennemsnitshastigheden for personbiler er således flere steder

målt til mere end 120 km i timen.

Ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden

på det danske motorvejsnet i perioden 1991-2001 er vist nedenfor i

tabel 2. I perioden er der dog sket en betydelig udvidelse af

motorvejsnettet, ligesom trafikken er steget væsentligt.

Tabel 2

Personskader og hastigheder på det danske

motorvejsnet 1991 2001

År

Dræbte

Alvorligt

tilskadekomne

Lettere

Tilskadekomne

Alle

personskader

Gennemsnits-

hastighed for personbiler(km/t)

1991

20

143

131

294

-

1992

15

140

123

278

-

1993

23

176

129

328

-

1994

33

193

148

374

-

1995

34

202

174

410

114

1996

30

212

167

409

115

1997

37

179

234

450

117

1998

33

197

274

504

118

1999

42

235

274

551

118

2000

29

238

261

528

119

2001

40

224

284

548

118

Kilde: Vejdirektoratet

Tabel 2 viser, at der i absolutte tal er sket

en væsentlig stigning i antallet af personskader på det danske

motorvejsnet. Dette hænger til dels sammen med, at længden af

motorvejsnettet er udvidet i perioden.

Samtidig er gennemsnitshastigheden for personbiler i

perioden steget.

Gennemsnitshastigheder i perioden fra 1991 til 1994 er

ikke angivet, da der kun er registreret hastigheder på tre

målestationer på motorvejsnettet. Disse registreringer er derfor

ikke sammenlignelige med registreringerne fra 1994 og fremefter. De tre

målestationer viser imidlertid, at gennemsnitshastigheden i perioden

fra 1991 til 1994 har ligget konstant på knap 112 km i timen.

Tabel 3

Personskader på det danske motorvejsnet pr. km

vejstrækning 1991 2001

År

Dræbte

pr. km

Dræbte og

tilskadekomne pr. km

Gennemsnitshastighed for personbiler

(km/t)

1991

0,030

0,44

-

1992

0,020

0,37

-

1993

0,028

0,40

-

1994

0,036

0,40

-

1995

0,037

0,44

114

1996

0,031

0,42

115

1997

0,036

0,44

117

1998

0,031

0,47

118

1999

0,038

0,50

118

2000

0,025

0,46

119

2001

0,033

0,45

118

Kilde: Vejdirektoratet

Tabel 3 viser, at antallet af personskader i

forhold til vejlængden varierer en del fra år til år.

Antallet af personskader er i det store og hele konstant over perioden, dog

med en mindre tendens til et lidt højere samlet antal personskader i

slutningen af perioden i forhold til starten af perioden.

Tabel 4

Personskader på det danske motorvejsnet pr. mio.

kørte vognkilometer 1991 2001

År

Dræbte

pr. mio. kørte

vognkilometer

Dræbte og tilskadekomne

pr. mio. kørte

vognkilometer

Gennemsnits-

hastighed for personbiler

(km/t)

1991

0,004

0,06

-

1992

0,003

0,05

-

1993

0,004

0,05

-

1994

0,005

0,06

-

1995

0,005

0,06

114

1996

0,004

0,06

115

1997

0,005

0,06

117

1998

0,004

0,06

118

1999

0,005

0,06

118

2000

0,003

0,05

119

2001

0,004

0,05

118

Kilde: Vejdirektoratet

Tabel 4 viser, at antallet af personskader i

forhold til trafikkens udvikling (antal skadekomne pr. kørte million

kilometre) har været næsten konstant over perioden.

Tabel 2 og 4 viser således, at antallet af

dræbte og tilskadekomne har været stort set konstant i forhold

til vejlængde og trafik på motorvejene over perioden 1991 2001.

Samtidig er det samlede antal personskader i absolutte tal dog steget.

Tabel 5

Personskader på de danske veje pr. mio. kørte

vognkilometer 1991 2001

År

Motorveje

Øvrige stats- og

amtsveje

Kommuneveje

Alle

veje

1991

0,06

0,28

0,38

0,29

1992

0,05

0,28

0,39

0,29

1993

0,05

0,27

0,36

0,27

1994

0,06

0,26

0,34

0,26

1995

0,06

0,25

0,35

0,26

1996

0,06

0,25

0,32

0,25

1997

0,06

0,24

0,30

0,23

1998

0,06

0,23

0,28

0,22

1999

0,06

0,22

0,28

0,21

2000

0,05

0,22

0,27

0,21

2001

0,05

0,20

0,25

0,19

Kilde: Vejdirektoratet

Tabel 5 viser, at antallet af personskader i

forhold til trafikken har været faldende undtagen for motorveje, hvor

tallet har været konstant over perioden.

3.1.3. Fremmed ret

3.1.3.1. Hastighedsgrænser og ulykker i de

øvrige EU- lande.

Tabel 6

Hastighedsgrænser i EU-landene

B

DK

D

EL

E

F

IRL

I

L

NL

A

P

FIN

S

UK

Byer

50

50

50

50

50

50

48

50

50

50

50

50

50

50

48

Hovedveje

90

80

100

110

90

90

96

90

90

80

100

100

80

90

96

Motorveje

120

110

1)

1)

120

120

130

112

130

120

1202)

130

120

1203)

110

112

Kilde: EU-Kommissionens hvidbog» Den europæiske

transportpolitik frem til 2010 De svære valg«.

Som det fremgår af ovenstående

tabel, varierer den højest tilladte hastighedsgrænse på

motorveje i de øvrige EU-lande. Sverige og Danmark har sammen med

Storbritannien og Irland de laveste generelle hastighedsgrænser, mens

de øvrige EU-lande alle har generelle hastighedsgrænser på

120 km i timen eller derover.

Tabel 7

Dræbte pr. mia. kørte vognkilometer på

motorveje i 1999 i EU-landene.

B

DK

D

GR

E

F

IRL

I

L

NL

A

P

FIN

S

UK

6,9

4,4

4,5

-

31,7

(1998)

5,3

7,4

(1995)

13,4

(1998)

-

3,2

(1996)

9,0

14,0

(1998)

5,1

2,5

2,5

(1997)

Kilde: Vejdirektoratet

Som det fremgår af ovenstående

tabel, var Danmark i 1999 det EU-land, som havde det fjerde mindste antal

dræbte på motorveje pr. mia. kørte vognkilometer. Kun

Storbritannien, Sverige og Holland havde et lavere antal. Det skal dog

understreges, at antal dræbte pr. mia. kørte vognkilometer

afhænger af en lang række faktorer, hvor gennemsnitshastigheden

kun er en af dem.

Justitsministeriet er bekendt med, at der i Sverige og

Italien for tiden foretages aktuelle ændringer i

hastighedsbestemmelserne eller pågår overvejelser herom, jf.

nedenfor i punkt 3.1.3.2. og 3.1.3.3.

Herudover foregår der løbende overvejelser om

forbedring af færdselssikkerheden i EU. De aktuelle overvejelser for

så vidt angår hastighedsbestemmelser omfatter imidlertid kun

kommerciel transport, jf. herved punkt 3.1.3.4. nedenfor.

3.1.3.2. Aktuelle overvejelser i Sverige

Den generelle hastighedsgrænse på motorveje i

Sverige er 110 km i timen og omfatter ca. 80 pct. af det svenske

motorvejsnet. Hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden

på udvalgte dele af det svenske motorvejsnet varierer fra 97 til 119 km

i timen. De højeste gennemsnitshastigheder er målt på

motorvejsstrækninger, som har en høj sikkerhedsmæssig

standard.

Den svenske regering besluttede i 1998 at

iværksætte en undersøgelse af forudsætningerne for

at tillade højere hastigheder end 110 km i timen på de sikreste

dele af det svenske motorvejsnet.

Det er Vägverkets vurdering, at en forhøjelse

af hastighedsgrænsen vil kunne tillades på de sikreste dele af

det svenske motorvejsnet. En gennemgang af de udformningskriterier, som

anvendes på de motorveje, der bygges i Sverige i dag, viser, at de i

det væsentligste opfylder kravene til en sikker motorvej. Endvidere

viser en sikkerhedsmæssig gennemgang af motorvejsnettet (inventering),

at ca. 230 km af det eksisterende svenske motorvejsnet på ca. 1400 km i

princippet opfylder disse krav. Det vil således være muligt at

gennemføre en forhøjelse af hastighedsgrænsen for godt 16

pct. af det samlede motorvejsnet.

I undersøgelsen vurderes konsekvenserne af en

forhøjelse af hastighedsgrænsen på de sikreste dele af det

svenske motorvejsnet til henholdsvis 120 og 130 km i timen, herunder den

forventede betydning for gennemsnitshastigheden, antallet af dræbte og

alvorligt tilskadekomne, rejsetid samt emissioner.

Hvis hastighedsgrænsen forhøjes til 120 km i

timen kombineret med en intensiveret hastighedskontrol, vil det efter

Vägverkets vurdering kun medføre en ubetydelig forhøjelse

af gennemsnitshastigheden, hvorfor både de positive og de negative

konsekvenser vil være begrænsede. Repræsentanter fra

Rikspolisstyrelsen har dog påpeget, at en sådan prioritering af

politiets ressourcer sandsynligvis vil påvirke indsatserne på de

veje, hvor den færdselssikkerhedsmæssige situation er

væsentlig ringere. Hvis hastighedsgrænsen forhøjes til

enten 120 eller 130 km i timen, uden at den nuværende hastighedskontrol

intensiveres, vurderes forhøjelsen af hastighedsgrænsen derimod

at føre til en forhøjelse af gennemsnitshastigheden med

henholdsvis 5 og 10 km i timen, hvilket igen findes at føre til en

stigning i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på enten

2 3 eller ca. 5 personer pr. år.

Vägverket har på baggrund af

undersøgelsen foreslået den svenske regering at indføre

en forsøgsordning, hvorefter Vägverket får mulighed for at

fastsætte en hastighedsgrænse på 120 km i timen på

motorveje. Den svenske regering har imidlertid ikke taget skridt hertil, men

har i første omgang besluttet, at der skal foretages yderligere

undersøgelser.

3.1.3.3. Aktuelle overvejelser i Italien

Den generelle hastighedsgrænse på motorveje i

Italien er 130 km i timen. Den 12. februar 2002 trådte nye regler i

kraft, hvorefter der er mulighed for at forhøje

hastighedsgrænsen på visse dele af motorvejsnettet til 150 km i

timen. Ændringen omfatter de dele af motorvejsnettet, hvor der er tre

vognbaner i hver køreretning (ud over nødspor), og hvor vejenes

konstruktion, trafiktætheden, de vejrlige forhold (tåge mv.),

samt oplysninger om ulykkestal for de seneste fem år tillader det. Det

er endvidere en forudsætning for at forhøje hastigheden til 150

km i timen, at der opsættes passende skiltning på

strækningen. Hastigheden på disse strækninger må

f.eks. ikke overstige 110 km i timen i tilfælde af pludselige

ændringer i de vejrlige forhold (sne, tåge mv.).

Det vides endnu ikke, hvor stor en del af det italienske

motorvejsnet, der vil blive omfattet af hastighedsforhøjelsen, da

implementeringen fortsat er i gang.

3.1.3.4. Aktuelle overvejelser i EU

EU-Kommisssionen har i efteråret 2001 udgivet en

hvidbog: »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De

svære valg« (dok. KOM(2001)370), som bl.a. indeholder et

handlingsprogram med forslag til forbedring af færdselssikkerheden.

EU’s overordnede mål er at få reduceret

antallet af dræbte på de europæiske veje til det halve

inden 2010. Det er - som det også fremgår af hvidbogen - de

nationale og lokale myndigheder, som har det primære ansvar for at

iværksætte de fornødne foranstaltninger for at nå

dette mål, men EU vil bidrage til indsatsen gennem udveksling af god

praksis, harmonisering af sanktioner og fremme af ny teknologi til

højnelse af trafiksikkerheden. Frem til 2005 er det Kommissionens

hensigt at lægge øget vægt på udveksling af god

praksis, men den forbeholder sig ret til at tage lovgivningsinitiativer, hvis

antallet af trafikulykker ikke falder, specielt fordi ulykkesstatistikkerne i

de lande, der ansøger om medlemskab af EU, i forvejen er meget

høje.

I handlingsprogrammet udpeges en række initiativer

til forbedring færdselssikkerheden på de transeuropæiske

vejforbindelser. For så vidt angår international kommerciel

transport drejer det sig bl.a. om en harmonisering af reglerne om kontrol og

sanktioner, navnlig vedrørende overskridelse af

hastighedsgrænser og promillegrænser, og udarbejdelse af en

fortegnelse over særligt farlige strækninger (»sorte pletter«)

med henblik på at sikre den fornødne skiltning de

pågældende steder. Endvidere foreslås en fortsættelse

af indsatsen mod spirituskørsel og forsøg på at finde

løsninger på problemet omkring indtagelse af narkotika eller

medicin, som har indvirkning på evnen til at køre bil på

betryggende måde. Der henvises i den forbindelse til, at Kommissionen

den 17. januar 2001 vedtog en henstilling om spiritus- og

promillekørsel, der opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte

en generel grænse på 0,5 promille for førere af

personbiler, og 0,2 promille for erhvervschauffører, motorcyklister og

personer, der lige har fået kørekort.

EU blev med vedtagelsen af Maastricht-traktaten tillagt

udtrykkelig kompetence til at vedtage foranstaltninger på

transportområdet, herunder foranstaltninger til forbedring af

færdselssikkerheden. Hjemmelen findes nu i artikel 71 i Traktaten om

Den Europæiske Union.

Herudover bemærkes, at European Transport Safety,

som er EU’s rådgiver på trafiksikkerhedsområdet,

tidligere har peget på en harmonisering af hastighedsgrænserne

på motorveje til 120 km i timen som et led i den målsætning

om halvering af antallet af dødsulykker i år 2010, som

fremgår af EU-kommissionens oplæg til handlingsplan for

trafiksikkerheden 2002-2010.

3.1.4. Justitsministeriets overvejelser

3.1.4.1. Overvejelser vedrørende

motorvejshastigheden

Regeringens overordnede målsætning er at

forhøje hastighedsbegrænsningen på hovedparten af

motorvejsnettet til 130 km i timen for personbiler og motorcykler.

For at en sådan hastighedsforhøjelse kan ske

på en måde, der er færdselssikkerhedsmæssigt optimal,

er det af vejtekniske og trafikale årsager nødvendigt, at

forhøjelsen i første omgang gennemføres på de

motorvejsstrækninger, som er bedst egnet hertil, og udbredes gradvist

til det øvrige motorvejsnet over en periode. Der henvises til punkt

3.1.4.2. nedenfor vedrørende de vejtekniske og

færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser, der er forbundet med

indførelse af højere hastigheder for personbiler og motorcykler

på motorvejene.

Justitsministeriet foreslår derfor i første

omgang, at færdselslovens § 42, stk. 2, ændres,

så den generelle hastighedsbegrænsning på motorvej for

personbiler og motorcykler forhøjes fra de nuværende 110 km i

timen til 120 km i timen.

Herudover ændres lovens § 42, stk. 4,

så der åbnes mulighed for lokalt at forhøje

hastighedsgrænsen yderligere op til 130 km i timen på de

motorvejsstrækninger, der skønnes bedst egnet hertil. Dette vil

ske ved opsætning af færdselstavler (såkaldt opskiltning),

og forventes først og fremmest at omfatte de senest anlagte

vejstrækninger på motorvejsnettet.

Endelig fastholdes den eksisterende mulighed i

færdselslovens § 42, stk. 5, for lokalt at fastsætte

hastighedsgrænser på 110 km i timen eller derunder, hvor

vejtekniske og trafikale forhold tilsiger dette. Dette vil ligeledes ske ved

opsætning af færdselstavler (såkaldt nedskiltning), og

forventes først og fremmest at omfatte motorvejsstrækningerne

omkring de store byer.

Fastsættelsen af de lokale, skiltede

hastighedsgrænser vil ske i samarbejde mellem Vejdirektoratet og de

lokale politimyndigheder. Som anført i bemærkningerne til

forslaget vedrørende ændring af færdselslovens § 42,

stk. 4, (lovforslagets § 1, nr. 8), agter Justitsministeriet

umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse at ændre ministeriets

cirkulære nr. 72 af 5. juli 1985 om fastsættelse af lokale

hastighedsbegrænsninger. Ændringen vil navnlig have til

formål at fastsætte nærmere retningslinier for

afgørelser om lokale forhøjelser af hastighedsgrænsen

på motorvej.

Færdselslovens § 42, stk. 4, bestemmer, at

opskiltning kan ske, »såfremt omstændighederne, herunder

trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørende

færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod«.

Færdselslovens § 42, stk. 5, bestemmer, at nedskiltning kan

ske for vejstrækninger, »hvor det ikke vil være forsvarligt eller

ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den

generelle« (samt i tættere bebygget område for et nærmere

afgrænset område).

Den præcise afgrænsning af, hvilke

motorvejsstrækninger, der vil blive underlagt lokale

hastighedsbegrænsninger i form af enten opskiltning (130 km i timen)

eller nedskiltning (110 km i timen eller derunder), lader sig ikke foretage

på forhånd - når lige bortses fra de strækninger,

hvor hastigheden for personbiler og motorcykler allerede i dag er nedskiltet

til under den nuværende, generelle hastighedsgrænse på 110

km i timen. Disse restriktioner vil naturligvis blive opretholdt.

Når det ikke er muligt på forhånd

præcist at angive de motorvejsstrækninger, hvor der skal ske

opskiltning eller nedskiltning, skyldes det, at grundlaget for de konkrete

afgørelser først kan foreligge, når Vejdirektoratet har

haft mulighed for at foretage en nøje gennemgang (såkaldt

inventering) af hele motorvejsnettet med henblik på nærmere at

vurdere de enkelte strækningers tekniske dimensioner mv. og behovet for

eventuel tilpasning heraf, jf. punkt 3.1.4.2. nedenfor og lovforslagets bilag

2.

Denne inventering, som bl.a. omfatter en besigtigelse af

hele motorvejsnettet på grundlag af planer og registermateriale,

forventes at kunne gennemføres i løbet af ca. 6 måneder.

Lovforslagets ikrafttrædelsesdato (1. september 2003 for så vidt

angår hastighedsdelen) er bl.a. fastsat under hensyntagen hertil.

Baseret på et foreløbigt skøn

forventes det, at 130 km i timen i første omgang vil kunne

gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste

strækninger), 120 km i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet

(strækninger i åbent land) og 110 km i timen eller derunder

på ca. 35 pct. af motorvejsnettet (strækninger omkring de store

byer). Den skønnede fordeling er illustreret i nedenstående

figur 1.

Figur 1. Skønnede hastighedsgrænser for

motorvejsstrækninger inkl. strækninger, der åbnes i

2002.

Som det fremgår af figuren, kan

hastighedsgrænser på 130 km i timen først forventes

indført på motorvejsstrækningerne Kolding-Esbjerg,

Ålborg-Frederikshavn og Ålborg-Hjørring. Det skal

imidlertid understreges, at figurens angivelser er baseret på et

foreløbigt skøn, og at de endelige afgørelser som

nævnt afventer den kommende inventering af det samlede motorvejsnet.

Den endelige fordeling vil med andre ord kunne afvige fra angivelserne i

figur 1.

Som allerede nævnt er det regeringens klare

målsætning, at en hastighedsbegrænsning på 130 km i

timen for personbiler og motorcykler på sigt skal omfatte en langt

højere del af motorvejsnettet end de tre strækninger, som er

angivet ovenfor. De vejtekniske ændringer mv., som er en

forudsætning for, at dette kan ske på en måde, der er

færdselssikkerhedsmæssigt optimal, skal derfor tilvejebringes i

takt med den løbende modernisering og udbygning af den øvrige

del af motorvejsnettet. Denne gradvise udvidelse af antallet af

motorvejsstrækninger med en hastighedsbegrænsning på 130 km

i timen skal således føre til, at den generelle

hastighedsbegrænsning på motorvej for personbiler og motorcykler

på sigt kan forhøjes til 130 km i timen.

3.1.4.2. Færdselssikkerhedsmæssige

konsekvenser

Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets

færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser er medtaget som bilag

2.

Som det fremgår af bilaget, har Vejdirektoratet

vurderet, at en forhøjelse af den generelle hastighedsgrænse til

120 km i timen vil medføre en stigning i gennemsnitshastigheden for

personbiler på 3 km i timen i forhold til det nuværende niveau

på 118 km i timen, mens en forhøjelse til 130 km i timen vil

medføre en stigning på ca. 6 km i timen i forhold til det

nuværende niveau.

En forhøjelse af gennemsnitshastigheden på

motorvejene vil alt andet lige føre til flere og mere alvorlige

ulykker. Vejdirektoratet vurderer på den baggrund, at lovforslaget vil

have følgende konsekvenser med hensyn til ulykker og

tilskadekomne:

Tabel 8

Stigning i antal dræbte/år

2 3

Stigning i antal tilskadekomne/år

8 17

Stigning i antal personskadeulykker/år

6 12

Kilde: Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet påpeger dog, at

beregningen af stigningen i antallet af tilskadekomne og dræbte er

forbundet med usikkerhed, bl.a. vedrørende hastighedsudviklingen og de

vejtekniske forudsætninger i de udenlandske undersøgelser, der

ligger til grund. Den trafiksikkerhedsmæssige vurdering er

således generel, og det kan derfor ikke vurderes, om de

foreslåede vejtekniske tiltag betyder, at ændringerne i

trafiksikkerhedsniveauet bliver mindre.

Det må endvidere formodes, at den bebudede

øgede politikontrol mv., jf. punkt 3.2.-3.5. nedenfor, vil

indebære, at de angivne uheldskonsekvenser vil være maksimumtal,

mens de faktiske uheldskonsekvenser vil være lavere.

Herudover anfører Vejdirektoratet, at det danske

motorvejsnet er dimensioneret til en hastighed på 120 km i timen. Visse

vejtekniske elementer, som f.eks. til- og frakørselsramper, er ikke

tilpasset den forventede hastighedsstigning, ligesom andre elementer, som

f.eks. midterrabatter uden autoværn og strækninger uden

nødspor, allerede med den nuværende hastighed udgør et

sikkerhedsmæssigt problem.

Efter Vejdirektoratets vurdering skal følgende

indsatser gennemføres, inden lovforslaget træder i

kraft:

gennemgang af motorvejsnettet (inventering) til fastlæggelse af

skiltede strækninger samt behovet for vejtekniske foranstaltninger

på kort og lang sigt,

gennemgang og justering af rabatkanter på strækninger,

hvor der indføres 130 km i timen,

opsætning af skilte, hvor der en indføres en

grænse på 130 km i timen eller på 110 km i timen eller

derunder,

mindre indsatser som umiddelbart resultat af inventeringen;

afstribning, flytning af skilte, autoværn og flytning/afskærmning

af faste genstande

Inventeringen skal endvidere afdække behovet for at

gennemføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger samt vurdere de

sikkerhedsmæssige tiltag ved en hastighedsgrænse på 130 km

i timen, herunder med hensyn til foranstaltninger, der er nødvendige

ved dimensionering af nye motorvejsprojekter.

Der henvises til punkt 6 nedenfor vedrørende

lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser samt til

lovforslagets § 2, stk. 3, vedrørende den foreslåede

ikrafttrædelsesdato, som af hensyn til gennemførelsen af bl.a.

ovennævnte foranstaltninger er fastsat til 1. september 2003.

3.1.4.3. Miljømæssige

konsekvenser

Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets

miljømæssige konsekvenser er medtaget som bilag 3.

Som det fremgår af bilaget, har Vejdirektoratet

vurderet, at lovforslaget vil have følgende konsekvenser for så

vidt angår støj:

Tabel 9

Interval

Antal boliger

Tilgang

afgang

ændring

bemærkning

< 55

1300

-

-

-

Skønsmæssigt ansat

55-60

900

65

45

+20

Skønnet

60-65

330

45

15

+30

Skønnet

65-70

90

15

5

+10

Skønnet

> 70

10

5

0

+5

Skønnet

Kilde: Vejdirektoratet.

Forøgelsen af antallet af boliger, der

vil blive belastet med mere end 55 dB, skal ses i forhold til, at der

på landsplan er omkring 500.000 boliger, der er støjbelastet med

mere end 55 dB, og omkring 150.000 boliger, der er støjbelastet med

mere end 65 dB i døgngennemsnit.

Vejdirektoratets vurdering af lovforslagets konsekvenser

med hensyn til emissioner fremgår af følgende tabel:

Tabel 10

Emissionskomponenter

Procentvis forøgelse i forhold til

transportsektorens samlede nationale emissioner

NOx

HC

CO

SO2

Partikler

CO2

0,4

0,1

1,0

0,4

0,2

0,4

Kilde: Vejdirektoratet.

Det bemærkes, at opgørelsen

på grund af en række skønsmæssige

forudsætninger er forbundet med nogen usikkerhed.

3.2. Intensiveret politimæssig kontrol

på navnlig farlige motorvejsstrækninger

Politiets kontrol og overvågning af hastighed

på motorveje foretages overvejende ved anvendelse af civil- og

patruljekøretøjer. I forbindelse med hastighedsmålingerne

anvendes måleudstyr, der er monteret i køretøjerne.

Anvendelse af stationært måleudstyr, som

f.eks. laser og radar, findes ikke i alle tilfælde at være

velegnet på motorveje set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt,

idet det ofte vil være forbundet med en uforholdsmæssigt stor

risiko for øvrige trafikanter og politipersonale, når

køretøjer, der kører med hastigheder væsentligt

over den tilladte hastighedsgrænse på motorveje, skal bringes til

standsning.

Politiet anvender heller ikke automatiske

hastighedsmålinger på motorvejsnettet når bortses fra

hastighedsmålinger i forbindelse med vejarbejder. Dette skyldes, at det

teknisk set er vanskeligt på samme tid at dække to eller flere

vognbaner med det automatiske hastighedsmåleudstyr. Anvendelse af det

automatiske hastighedsmåleudstyr vil som tilfældet er med andet

stationært måleudstyr herudover ofte kunne være

problematisk ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt både for

trafikanterne og for det politipersonale, som betjener udstyret.

Hastighedsovervågning ved anvendelse af

køretøjer findes mere hensigtsmæssig og mindre

risikofyldt, da det i den forbindelse er muligt at følge med

lovovertræderne og bringe det pågældende

køretøj til standsning så sikkerhedsmæssigt

forsvarligt som muligt under hensyntagen til lovovertræderen,

øvrige trafikanter og politipersonalet.

Rigspolitiets færdselspoliti, som foretager den

langt overvejende del af de hastighedsmålinger og -kontroller, der

foretages på motorvejsnettet, har gennem en årrække rejst

over 9.000 sigtelser årligt for overtrædelse af den generelle

hastighedsgrænse på motorveje på 110 km i timen.

Igennem de seneste år har Rigspolitiets

færdselspoliti imidlertid i høj grad prioriteret den

målrettede hastighedskontrol i byer og på landeveje, hvor langt

de fleste færdselsulykker med alvorlig personskade forekommer. Denne

prioritering skal ses i sammenhæng med de kampagner, som bl.a.

Rådet for Større Færdselssikkerhed har gennemført i

samarbejde med de lokale trafiksikkerhedsudvalg i amter og kommuner, hvor

færdselspolitiets målrettede kampagner har udgjort en

væsentlig del.

Forhøjelse af hastighedsgrænsen på

motorveje medfører behov for, at der målrettet sættes ind

for at sikre, at de forhøjede hastighedsgrænser rent faktisk

overholdes. Dette gælder for den generelle såvel som for de

lokale hastighedsbegrænsninger.

Det er således af væsentlig betydning for

gennemsnitshastigheden, og dermed for ulykkesstatistikken på

motorvejene, at trafikanter, der i dag overtræder

hastighedsgrænserne, ikke opfatter lovændringen som en invitation

til at fortsætte hermed, bare med højere hastigheder.

Politiet skal derfor intensivere kontrollen med grove

trafikforseelser på motorvejsnettet, herunder navnlig de særligt

farlige motorvejsstrækninger, således at de trafikanter, der

fremover overtræder hastighedsgrænserne, vil udsætte sig

for en større risiko for at blive opdaget.

En intensiveret politimæssig kontrol på

motorvejene skal sammen med den foreslåede, væsentlige

skærpelse af sanktionerne for hastighedsovertrædelser, jf. punkt

3.3. og 3.4. nedenfor, medvirke til at sikre, at gennemsnitshastighederne

ikke stiger markant som følge af den ændrede

hastighedsgrænse på visse motorvejsstrækninger.

Rigspolitichefen vil på den baggrund ændre

prioriteringen af den målrettede færdselskontrol, således

at den politimæssige indsats mod grove hastighedsovertrædelser

på motorvejene øges, herunder ikke mindst på de

vejstrækninger, hvor hastighederne lokalt forhøjes. For at

styrke og effektivisere hastighedskontrollen på motorveje

foreslås det, at denne fremover varetages gennem en samlet

politimæssig planlægning af indsatsen for hele

motorvejsnettet.

Det forudsættes, at politiet som hidtil

selvstændigt tilrettelægger, hvordan den intensiverede kontrol

på motorvejsnettet skal udføres, herunder om den øgede

indsats mod grove trafikforseelser skal ske ved lejlighedsvise

målrettede kontroller på særlige strækninger. Det

almindelige princip, hvorefter politiets kontrolindsats tilrettelægges

ud fra en overordnet vurdering af den færdselssikkerhedsmæssige

situation på de enkelte vejstrækninger, vil fortsat

gælde.

3.3. Skærpelse af bødeniveauet ved

hastighedsovertrædelser

3.3.1. Gældende regler

Efter færdselslovens § 118, stk. 1,

straffes overtrædelser af de generelle, lokale og

køretøjsbestemte hastighedsgrænser (§§ 42 og 43) med

bøde. Ved fastsættelsen af bødernes størrelse skal

der efter § 118, stk. 3, tages hensyn til den generelle

risikoforøgelse, som den pågældende

hastighedsovertrædelse medfører. Ved

hastighedsovertrædelser på motorveje med en

hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en

skærpet bøde.

§ 118, stk. 3, blev indsat i færdselsloven

ved lov nr. 283 af 29. april 1992, der ud over at hæve den generelle

hastighedsgrænse på motorvej fra 100 til 110 km i timen omlagde

bødeberegningen i sager om hastighedsovertrædelser,

således at der tages udgangspunkt i den procentuelle overskridelse af

hastighedsgrænsen, og således at bøden beregnes efter en

progressivt stigende skala. Baggrunden er ifølge lovens forarbejder,

at bøder for hastighedsforseelser generelt bør afspejle den

risikoforøgelse, som hastighedsoverskridelsen medfører.

Endvidere anføres det om den skærpede bødetakst for

hastighedsovertrædelser på motorvej med en hastighedsgrænse

på 100 km i timen eller derover, at miljø- og

energimæssige hensyn tilsiger, at der sættes særligt ind

mod hastighedsovertrædelser ved meget høje hastigheder, ligesom

det - på grund af hastighedsforhøjelsen fra 100 til 110 km i

timen - var nødvendigt med en skærpelse for at undgå, at

bødetaksterne for hastighedsovertrædelser på motorveje

blev svækket i forhold til tidligere.

Lovforslaget var udformet således, at der i

forslagets bemærkninger var fastsat vejledende bødetakster for

overtrædelse af de generelle, lokale og køretøjsbestemte

hastighedsbegrænsninger.

Ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 blev § 118,

stk. 3, 3. pkt., ændret, idet den skærpede bøde for

hastighedsovertrædelser begået ved kørsel med tunge

køretøjer (lastbiler og busser) blev udvidet til også at

omfatte lette køretøjer med tilkoblet påhængsvogn,

herunder campingvogn. Efter lovændringen skal

hastighedsovertrædelser med køretøjer, for hvilke der er

fastsat en køretøjsbestemt hastighed, altid takseres med en

skærpet bøde (der svarer til de skærpede

bødetakster, som gælder for kørsel på motorvej med

en hastighedsgrænse på 100 km i timen og derover). Reglerne om

førerretsfrakendelse for hastighedsovertrædelser med tunge

køretøjer mv. er ligeledes skærpede i forhold til de

almindelige regler, jf. herved § 126, stk. 1, nr. 3, og nedenfor i

punkt 3.4.1.

Ved lov nr. 292 af 18. maj 1998 blev § 118,

stk. 3, 3. punkt, igen ændret, så også kørsel

med motorcykel med påhængsvogn eller registreringspligtigt

påhængsredskab blev omfattet af de skærpede bøder.

Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev der endvidere indført hjemmel

til indførelse af en skærpet bøde for overtrædelse

af reglerne om hastighedsbegrænsere og for kørsel med

overlæs (indført ved henholdsvis bekendtgørelse nr. 267

af 6. maj 1999 og bekendtgørelse nr. 268 af 6. maj 1999).

Senest er der ved lov nr. 475 af 31. maj 2000

indført en nyordning og forenkling af bødefastsættelsen

på færdselslovens område, der medfører, at

bøderne for blandt andet hastighedsovertrædelser skal være

delelige med 500, og at bøder for flere samtidige overtrædelser

af færdselslovgivningen som altovervejende hovedregel

sammenlægges uden reduktion (absolut kumulation).

Ved Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 af 15. august

2000 om sanktionspåstande i færdselssager har Rigsadvokaten

udsendt nedenstående vejledende takster for overtrædelse af

færdselslovens hastighedsbestemmelser (her tilføjet

hastighedsberegninger):

Tabel 11

Overskridelse i procent

Alle veje med hastigheds-

grænse på under 100 km/t

(hastighed udregnet efter hastighedsgrænse på 80

km/t)

Motorveje med hastighedsgrænse på 100 km/t

eller derover

(hastighed udregnet efter hastighedsgrænse på 110

km/t)

Lastbiler,busser, personbiler med påhængsvogn

mv. (alle veje)

(hastighed udregnet efter køretøjsbestemt

hastighedsgrænse på 70 km/t)

Under 20 %

500 kr. (op til 96 km/t)

500 kr. (op til 132 km/t)

1.000 kr. (op til 84 km/t)

Fra 20 men under 30

1.000 kr. (op til 104 km/t)

1.000 kr. (op til 143 km/t)

1. 000 kr. (op til 91 km/t)

Fra 30 men under 40

1.000 kr. (op til 112 km/t)

1.500 kr. (op til 155 km/t)

1.500 kr. (op til 98 km/t)

Fra 40 men under 50

1.500 kr. (op til 120 km/t)

2.000 kr. (op til 166 km/t)

2.000 kr. (op til 105 km/t)

Fra 50 men under 60

1.500 kr. (op til 128 km/t)

2.500 kr. (op til 177 km/t)

2.500 kr. (op til 112 km/t)

Fra 60 men under 70

2.000 kr. (op til 136 km/t)

3.000 kr. (op til 188 km/t)

3.000 kr. (op til 119 km/t)

Fra 70 men under 80

2.500 kr. (op til 144 km/t)

4.000 kr. (op til 199 km/t)

4.000 kr. (op til 126 km/t)

Fra 80 men under 90

3.000 kr. (op til 152 km/t)

4.500 kr. (op til 209 km/t)

4.500 kr. (op til 133 km/t)

Fra 90 men under 100

4.000 kr. (op til 160 km/t)

6.000 kr. (op til 220 km/t)

6.000 kr. (op til 140 km/t)

100 % eller mere

4.500 kr. (fra 160 km/t)

7.000 kr. (fra 220 km/t)

7.000 kr. (fra 140 km/t)

Kilde: Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000 om

sanktionspåstande i færdselssager

Ifølge oplysninger fra Rigspolitiets

færdselspoliti, der foretager langt den overvejende del af

hastighedsmålingerne på motorvejsnettet, blev der i perioden

1996-2001 rejst følgende antal sigtelser for overtrædelse af den

generelle hastighedsgrænse på motorveje på 110 km i

timen:

Tabel 12

2001

9.983

2000

9.709

1999

9.058

1998

9.554

1997

8.889

1996

9.774

Kilde: Rigspolitiet

Som det fremgår, har antallet af

sigtelser i perioden været nogenlunde konstant på 9-10.000 om

året.

3.3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.3.2.1. Indførelse af et særligt

»højhastighedstillæg« ved bødeudmålingen

Som nærmere beskrevet under punkt 3.1.4.

indebærer lovforslaget, at hastighedsgrænserne på motorvej

øges til 120 eller 130 km i timen på en række

strækninger med det formål, at der på længere sigt

kan indføres en hastighedsgrænse på 130 km i timen

på hovedparten af det danske motorvejsnet. Samtidig intensiveres

kontrollen med grove trafikforseelser på motorveje, jf. punkt 3.2., og

bøderne for overtrædelse af hastighedsgrænserne på

motorvej sættes op. Begge dele sker med det formål at bidrage

til, at bilisterne overholder de nye hastighedsgrænser på

motorvejene.

Justitsministeriet har overvejet, om en skærpelse af

bødeniveauet kunne ske gennem en almindelig opskrivning af de

bødetakster, som Rigsadvokaten med udgangspunkt i færdselslovens

§ 118, stk. 3, har fastsat for hastighedsovertrædelser

på motorvej med en hastighedsbegrænsning på 100 km i timen

og derover, jf. tabel 11 i afsnit 3.3.1. ovenfor. Da det eksisterende

bødeniveau for en given hastighed som minimum skal fastholdes, selv om

overtrædelsen procentuelt bliver mindre, ville dette imidlertid

kræve en så væsentlig opskrivning af satserne på

motorvej, at balancen i forhold til de bødetakster, som gælder

for kørsel på andre veje, ville blive afgørende

forrykket. Dette ville igen kunne medvirke til at undergrave det almindelige

princip i færdselslovens § 118, stk. 3, hvorefter

bødefastsættelsen skal ske ud fra den generelle

risikoforøgelse, som hastighedsovertrædelsen medfører. En

risikoforøgelse, der alt andet lige normalt vil være

størst på andre veje end motorveje.

En mulighed kunne være at operere med forskellige

takster på motorvej, alt efter om hastighedsbegrænsningen er

fastsat til 110, 120 eller 130 km i timen. Dette ville imidlertid kunne

føre til uhensigtsmæssige forskelle mellem bøderne for

hastighedsovertrædelser på motorveje med forskellige

hastighedsbegrænsninger. Hertil kommer, at det ikke længere ville

være muligt at operere med én almindelig og én

skærpet bødetakst, hvor sidstnævnte tillige anvendes

på overtrædelse af de køretøjsbestemte hastigheder

for tunge køretøjer mv. i færdselslovens § 43.

Endelig ville et sådant system med mange forskellige bødetakster

ikke bidrage til overskueligheden af systemet.

For at undgå dette og for at bevare det

eksisterende, indbyrdes forhold mellem de forskellige bødetakster,

foreslår Justitsministeriet i stedet, at bødeniveauet for

kørsel med meget høje hastigheder skærpes generelt, det

vil sige uanset om kørslen har fundet sted i bymæssig

bebyggelse, på landevej, motortrafikvej eller motorvej, og uanset om

hastighedsgrænsen er generel, lokal eller

køretøjsbestemt.

Det foreslås, at der indføjes et nyt

stk. 4 i færdselslovens § 118, hvorefter det ved

fastsættelsen af bøder for overtrædelse af §§ 42 og

43, jf. stk. 3, tillige skal indgå som en skærpende

omstændighed, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller

derover. Herved skabes det lovmæssige grundlag for indførelse af

et særligt »højhastighedstillæg«, som ved kørsel

med hastigheder på 140 km i timen og derover skal lægges oven i

den bøde, som beregnes efter de eksisterende takster for

overtrædelse af generelle, lokale eller køretøjsbestemte

hastighedsgrænser.

Højhastighedstillægget vil indgå i

Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færdselssager.

Dette medfører, at anklagemyndighedens strafpåstande skal

udformes i overensstemmelse med de takster, der er anført

nedenfor.

Taksterne vil ikke være bindende for domstolene. Der

er imidlertid fast praksis for, at bøder i hastighedssager

udmåles i overensstemmelse med de takster, der fremgår af

meddelelsen om sanktionspåstande i færdselssager. Baggrunden

herfor er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal helt ensartede

sager, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved

strafudmålingen.

3.3.2.2. Formålet med

»højhastighedstillægget«

Højhastighedstillægget finder anvendelse ved

hastigheder på 140 km i timen og derover og indebærer, at den

takstmæssige bøde, jf. tabel 11 i punkt 3.3.1. ovenfor,

forhøjes. Ved hastigheder fra 140 til 149 km i timen forhøjes

bøden med 500 kr., ved hastigheder fra 150 til 159 km i timen med

1.000 kr., ved hastigheder fra 160 til 169 km i timen med 1.500 kr. osv., jf.

nedenstående tabel.

Tabel 13

Hastighed

Tillæg

140-149

500

150-159

1000

160-169

1500

170-179

2000

180-189

2500

190-199

3000

200-209

3500

210-219

4000

220-229

4500

230-239

osv.

5000

osv.

Indførelsen af et

højhastighedstillæg i tilknytning til de eksisterende

bødetakster har den fordel, at det velfungerende system med en

progressivt stigende bødetakst i forhold til den procentuelle

hastighedsovertrædelse, som blev indført ved lovændringen

i 1992, bibeholdes. Det er således ikke nødvendigt at

omlægge bødesystemet. Forslaget vil heller ikke få

indflydelse på den nyordning og forenkling af

bødefastsættelsen, som blev indført ved lov nr. 475 af

31. maj 2000.

Et væsentligt formål med

højhastighedstillægget er, at det ikke bliver »billigere« at

køre f.eks. 140 km i timen på en motorvej med en

hastighedsgrænse på 130 km i timen, end på en motorvej,

hvor hastighedsgrænsen i dag er på 110 km i timen, selv om

hastighedsoverskridelsen procentuelt er væsentligt mindre. Herved

sendes et tydeligt signal om, at hastighedsgrænserne skal

overholdes.

Efter forslaget skal højhastighedstillægget

tillige finde anvendelse på hastighedsovertrædelser på

andre veje end motorveje og på motorveje med en lavere

hastighedsbegrænsning. Dette er en konsekvens af ønsket om at

bevare den eksisterende balance i systemet, så det fortsat straffes

hårdere at køre f.eks. 180 km i timen på en landevej end

på en motorvej.

Det vil altså fortsat være »dyrere« at

køre for stærkt på de mindre sikre veje i forhold til de

mere sikre. F.eks. vil kørsel med en hastighed på 150 km i timen

efter forslaget blive anset med en bøde på 4.000 kr. ved

kørsel på landevej med 80 km’s begrænsning, 2.500 kr.

ved kørsel på motorvej med 110 km’s begrænsning,

2.000 kr. ved kørsel på motorvej med 120 km’s

begrænsning og 1.500 kr. ved kørsel på motorvej med 130

km’s begrænsning.

Til sammenligning straffes kørsel med en hastighed

på 150 km i timen på landevej med 80 km’s begrænsning

i dag med en bøde på 3.000 kr. og på motorvej med 110

km’s begrænsning med en bøde på 1.500 kr. I forhold

til i dag indebærer højhastighedstillægget altså en

væsentlig skærpelse af bødeniveauet for kørsel med

hastigheder på 140 km i timen og derover. I det anførte eksempel

- hvor der køres 150 km i timen - udgør skærpelsen 33

pct. på landeveje og 66 pct. på motorveje, hvor 110 km’s

begrænsningen opretholdes. Hvor hastighedsgrænsen på

motorvejen måtte være hævet til 130 km i timen, vil

bøden svare til den bøde, der gives i dag på motorveje

med 110 km’s hastighedsbegrænsning, selv om overtrædelsen

procentuelt vil være væsentligt mindre.

Da højhastighedstillægget i sig selv er

progressivt uden øvre grænse, indebærer forslaget

herudover, at der ikke længere er en øvre grænse for den

bøde, der kan fastsættes ved hastighedsovertrædelser.

Efter det nuværende bødesystem ophører progressiviteten

ved overtrædelser på 100 pct. og derover. Det er således i

dag uden betydning for bødestørrelsen, om der ved

hastighedsovertrædelser på landevej er kørt med f.eks. 160

eller 200 km i timen. Da der i begge tilfælde er tale om

hastighedsovertrædelser på 100 pct. eller mere, er bøden

som udgangspunkt den samme 4.500 kr. Tilsvarende er det i dag uden

betydning, om der ved en hastighedsovertrædelse på motorvej er

kørt med en hastighed på 220 km i timen eller i ekstreme

tilfælde med f.eks. 250 km i timen, da der i begge tilfælde er

tale om hastighedsovertrædelser på mere end 100 pct. af den

tilladte hastighed, hvorefter bøden vil blive fastsat til 7.000 kr.

Der bortses her fra en eventuel anvendelse af andre lovbestemmelser

vedrørende groft uforsvarlig kørsel med konkret fareforvoldelse

til følge.

3.3.2.3. Beregningen af

»højhastighedstillægget«

I nedenstående tabel er der for hastigheder fra 90

230 km i timen angivet bødestørrelsen ved kørsel med

bestemte, udvalgte hastigheder efter regler svarende til de gældende

samt efter reglerne i lovforslaget (højhastighedstillægget) for

forskellige vejtyper.

Tabel 14: Bødestørrelse

Hastig-hed*

Nuværende skala,

Landevej

Beregnet efter begrænsning på 80 km/t

Landevej med »højhastighedstillæg«

Beregnet efter begrænsning på 80 km/t

Nuværende skala,

Motorvej

Beregnet efter begrænsning på 110 km/t

Motorvej med »højhastighedstillæg«

Beregnet efter begrænsning på 110 km/t

Nuværende skala, Motorvej

Beregnet efter begrænsning på 120 km/t

Motorvej med »højhastighedstillæg«

Beregnet efter begrænsning på 120 km/t

Nuværende skala,

Motorvej

Beregnet efter begrænsning på 130 km/t

Motorvej med »højhastighedstillæg«

Beregnet efter begrænsning på 130 km/t

Nuværende skala,

Lastbiler mv.

Beregnet efter begrænsning på 70 km/t

Nuværende skala med

»højhastighedstillæg«

Lastbiler mv.

Beregnet efter begrænsning på 70 km/t

90

500

500

-

-

-

-

-

-

1000

1000

100

1000

1000

-

-

-

-

-

-

2000

2000

110

1000

1000

-

-

-

-

-

-

2500

2500

120

1500

1500

500

500

-

-

-

-

4000

4000

130

2000

2000

500

500

500

500

-

-

4500

4500

140

2500

3000

1000

1500

500

1000

500

1000

7000

7500

150

3000

4000

1500

2500

1000

2000

500

1500

7000

8000

160

4500

6000

2000

3500

1500

3000

1000

2500

7000

8500

170

4500

6500

2500

4500

2000

4000

1500

3500

7000

9000

180

4500

7000

3000

5500

2500

5000

1500

4000

7000

9500

190

4500

7500

4000

7000

2500

5500

2000

5000

7000

10000

200

4500

8000

4500

8000

3000

6500

2500

6000

7000

10500

210

4500

8500

6000

10000

4000

8000

3000

7000

7000

11000

220

4500

9000

7000

11500

4500

9000

3000

7500

7000

11500

230

4500

9500

7000

12000

6000

11000

4000

9000

7000

12000

* Tabellen viser regneeksempler med hensyn til

bødestørrelsen ved kørsel med bestemte, udvalgte

hastigheder. Da bødeberegningen ved hastighedsovertrædelser

tager udgangspunkt i den procentuelle overskridelse, kan det ikke umiddelbart

udledes af denne tabel, hvad bødestørrelsen vil være for

de mellemliggende hastigheder.

Som anført ovenfor under punkt

3.3.2.1. er bødetaksterne ligesom de nuværende

bødetakster ikke bindende for domstolene og vil kunne justeres i

takt med pris- og lønudviklingen. Selv om taksterne i almindelighed

følges af domstolene, vil domstolene således ikke være

afskåret fra i særlige tilfælde ud fra en konkret,

individuel vurdering at fravige de angivne bødetakster i den enkelte

sag.

Indførelsen af højhastighedstillægget

er uden betydning for den praksis, der i dag anvendes i forbindelse med

nedsættelse af bøder til personer med særlig lav

indtægt, jf. § 118 a, stk. 2.

3.4. Skærpelse af

reglerne for frakendelse af førerretten ved overtrædelse af

hastighedsbegrænsninger på motorveje

3.4.1. Gældende regler

Det følger af færdselslovens § 126,

stk. 1, nr. 2, at retten til at føre de i § 125 nævnte

køretøjer (motordrevne køretøjer, hvortil der

kræves kørekort) skal frakendes føreren af et

sådant køretøj, hvis han har overskredet de tilladte

hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller anden hastighedsgrænse

fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70

pct. Frakendelsen sker betinget, jf. § 126, stk. 2, medmindre der

foreligger en eller flere af de i stk. 2, nr. 1-5, nærmere angivne

omstændigheder.

Bestemmelsen, hvorefter førerretsfrakendelse skal

ske ved overskridelse af de fastsatte hastighedsgrænser med mere end 70

pct., blev indført ved lov nr. 468 af 10. juni 1997. Tidligere ville

betinget førerretsfrakendelse efter retspraksis som udgangspunkt

først finde sted ved overskridelse af den højest tilladte

hastighed med 100 pct.

Ved lov nr. 187 af 30. marts 1999 blev bestemmelsen i

§ 126, stk. 1, nr. 2, præciseret, således at

bestemmelsen også kom til at omfatte overskridelse af lavere

hastighedsgrænser fastsat ved færdselstavler, f.eks. midlertidige

hastighedsgrænser, som fastsættes i forbindelse med vejarbejde.

Der blev samtidig indført skærpede frakendelsesregler for tunge

køretøjer i § 126, stk. 1, nr. 3, således at

betinget frakendelse for disse køretøjer sker ved

overskridelser med mere end 70 pct. for hastighedsgrænser på

højst 30 km i timen og ved overskridelser med mere end 40 pct. for

hastighedsgrænser på over 30 km i timen

§ 126, stk. 1, nr. 2, fik sin nuværende

ordlyd ved lov nr. 292 af 28. april 2000, hvor der blev tilføjet en

henvisning til hastighedsbestemmelserne for knallerter i § 43 a.

Den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1,

nr. 2, indebærer, at der skal ske betinget frakendelse af

førerretten ved hastighedsovertrædelser på motorveje med

personbil eller motorcykel, hvis den højest tilladte hastighed er

overskredet med mere end 70 pct. Efter stk. 4 træder et

kørselsforbud i stedet for den betingede frakendelse, såfremt

forseelsen er begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerretten. Der henvises herom til

punkt 4.1. nedenfor.

På motorveje med en tilladt hastighed på 110

km i timen vil der således som udgangspunkt i dag skulle ske betinget

frakendelse af førerretten, når hastigheden ved kørsel

med personbil eller motorcykel overstiger 187 km i timen.

Det er ikke muligt at opgøre det samlede antal af

betingede førerretsfrakendelser som følge af

hastighedsovertrædelser på lige netop motorveje. Derimod

registreres det samlede antal betingede frakendelser for

hastighedsovertrædelser efter færdselslovens § 126,

stk. 1, nr. 2. Ifølge Politiets Årsberetning for 2000 kan

antallet opgøres således:

Tabel 15

Betingede frakendelser

2000

2.487

1999

2.472

1998

3.370

1997

779

Kilde: Politiets Årsberetning 2000

Det lave antal frakendelser i 1997 skal ses i

lyset af, at lovændringen, som indførte betinget frakendelse ved

overskridelser på mere end 70 pct. af den højst tilladte

hastighed, trådte i kraft den 1. juli 1997.

3.4.2. Justitsministeriets

overvejelser

Med dette lovforslag forhøjes færdselslovens

generelle hastighedsgrænse på motorvej for personbiler og

motorcykler fra 110 til 120 km i timen. Samtidig åbnes der mulighed

for, at der under visse betingelser kan fastsættes en højere

hastighedsgrænse på maksimalt 130 km i timen, jf. punkt 3.1.4.

ovenfor.

Baseret på et foreløbigt skøn

forventes det som nævnt, at 130 km i timen i første omgang vil

kunne gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet (de nyeste

strækninger), 120 km i timen på ca. 50 pct. af motorvejsnettet

(strækninger i åbent land) og 110 km i timen eller derunder

på ca. 35 pct. af motorvejsnettet (strækninger omkring de store

byer).

Hvis der fastsættes en hastighedsgrænse

på 130 km i timen, vil en uændret videreførelse af den

gældende 70-procentsgrænse for betinget

førerretsfrakendelse medføre, at frakendelse først vil

ske, når hastigheden med bil eller motorcykel overstiger 221 km i timen

mod tidligere 187 km i timen. Ligeledes vil der ved en hastighedsgrænse

på 120 km i timen først ske frakendelse ved 204 km i timen.

Dette er efter Justitsministeriets opfattelse en uacceptabel konsekvens af

forslaget.

Justitsministeriet finder det væsentligt, at der

sendes et klart signal til trafikanterne om, at forhøjelsen af

hastighedsgrænsen på ingen måde er udtryk for et

ønske om mildere sanktioner over for de trafikanter, der

overtræder hastighedsgrænserne. Det er tværtimod af

væsentlig betydning for udviklingen i gennemsnitshastigheden på

motorvejene, at trafikanterne oplever, at de nye, øgede

hastighedsgrænser skal respekteres.

Risikoen for betinget frakendelse af førerretten

har efter Justitsministeriets opfattelse en væsentlig præventiv

effekt over for grove hastighedsovertrædelser. Det er derfor i

overensstemmelse med forslagets øvrige

færdselssikkerhedsmæssige initiativer, at grænsen for

frakendelse af førerretten skærpes.

Det foreslås således, at der fastsættes

en supplerende øvre grænse for betinget frakendelse af

førerretten på 180 km i timen. Forslaget er begrundet i et

ønske om, at der skal ske betinget frakendelse ved en fast,

øvre grænse, som skal gælde, uanset at den procentvise

overskridelse på motorveje, hvor hastighedsgrænsen er fastsat til

110, 120 eller 130 km i timen, vil være mindre end 70 pct.

Grænsen på 180 km i timen svarer til en overskridelse på

ca. 64 pct. ved 110 km’s begrænsning, en overskridelse på 50

pct. ved 120 km’s begrænsning og en overskridelse på ca. 38

pct. ved 130 km’s begrænsning.

Ved hastighedsovertrædelser, hvor hastigheden har

udgjort mindre end 180 km i timen, vil hastighedsoverskridelsen for

personbiler og motorcykler fortsat skulle udgøre mere end 70 pct. af

den højst tilladte hastighed, før der skal ske betinget

frakendelse af førerretten.

Lovforslaget har endvidere ikke til hensigt at ændre

den øvrige praksis for anvendelsen af § 126, stk. 1,

herunder stk. 1, nr. 1 og 6, hvorefter der kan ske frakendelse,

såfremt føreren under tilsidesættelse af væsentlige

hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller

ting eller fremkaldt fare herfor, eller hvis frakendelsen findes begrundet

ved beskaffenheden af den begåede forseelse, og hvad der i

øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold som fører af

motordrevet køretøj.

Lovforslaget berører heller ikke bestemmelsen i

§ 126, stk. 1, nr. 3, om førerretsfrakendelse ved

overtrædelse af køretøjsbestemte

hastighedsgrænser.

3.5. Obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift

på motorvej

3.5.1. Gældende regler

Efter færdselslovens § 18, stk. 2, 1.

pkt., skal kørende før igangsætning fra kanten af vejen,

ved vognbaneskift eller anden ændring af køretøjets

placering til siden sikre sig, at manøvren kan udføres uden

fare eller unødig ulempe for andre. Det følger endvidere af

færdselslovens § 32, stk. 2, at kørende skal give tegn

ved bl.a. vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af

køretøjets placering til siden, når det er

påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.

Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf

på køretøjet er påbudt eller tilladt.

Der er således ikke efter de gældende

bestemmelser nogen generel pligt til at give tegn ved vognbaneskift, hverken

på motorvej eller på andre veje.

3.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Med dette lovforslag foreslås det at øge den

generelle hastighedsgrænse på motorvej for personbiler og

motorcykler til 120 km i timen. Som nærmere beskrevet i punkt 3.1.4.

ovenfor må dette alt andet lige forventes at medføre en vis

forøgelse af gennemsnitshastigheden på motorvej for disse

køretøjer. Dette vil igen kunne medvirke til at forøge

spredningen af hastighederne på motorvejene, idet de lavere,

køretøjsbestemte hastighedsgrænser for de tunge

motorkøretøjer, der er omfattet af færdselslovens

§ 43, stk. 1-3 (busser, lastbiler, mv.), forbliver uændret.

Førere af hurtigtkørende personbiler og motorcykler i

overhalingsbanen vil derfor skulle skærpe opmærksomheden over for

forankørende lastbiler mv., som trækker ud til overhaling.

Ligeledes vil førere af lastbiler mv. skulle være ekstra

opmærksomme på afstanden til bagvedkørende personbiler og

motorcykler, når lastbilen trækker ud i overhalingsbanen.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at

tegngivning ved vognbaneskift mv. på motorvej bør gøres

obligatorisk.

En sådan regel vil efter Justitsministeriets

opfattelse kunne medvirke til at øge færdselssikkerheden

på motorvejene, hvor såkaldte »bagendekollisioner« udgør

en væsentlig del af ulykkesstatistikken. I forbindelse med

vognbaneskift og lignende, hvor et langsomtkørende

køretøj trækker ud i overhalingsbanen, er det af

afgørende betydning, at den bagvedkørende i god tid kan

forberede sig på vognbaneskiftet. Jo lettere det er for den enkelte

trafikant at forudse, hvilke manøvrer den forankørende agter at

foretage, jo lettere glider trafikken. Obligatorisk tegngivning kan efter

Justitsministeriets opfattelse medvirke hertil.

Dertil kommer, at den trafikant, der agter at skifte

vognbane, i forbindelse med tegngivning bliver yderligere mindet om

nødvendigheden af forinden at sikre sig, at skiftet kan udføres

uden fare eller unødig ulempe for andre trafikanter.

Det har tidligere givet anledning til diskussion, i

hvilket omfang tegngivning ved vognbaneskift kan føre til

misforståelser i trafikken. Navnlig har det været anført,

at tegngivning ved vognbaneskift i visse tilfælde kan misforstås

som tegngivning til svingning. Justitsministeriet er enig i, at risikoen for

sådanne misforståelser taler imod gennemførelse af en

generel regel om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift mv. Den

foreslåede regel vedrører derfor kun tegngivning ved

vognbaneskift mv. på motorvej, hvor risikoen for misforståelser

er meget begrænset. På andre veje end motorveje forbliver

reglerne om tegngivning uændrede, og det vil derfor fortsat være

sådan, at kørende på disse veje kun skal give tegn ved

vognbaneskift mv., når det konkret skønnes påkrævet

til vejledning for den øvrige færdsel.

Det har endvidere været diskuteret, om en regel om

obligatorisk tegngivning ville medføre mindre agtpågivenhed over

for trafikanter, som på trods af reglen undlader at give tegn ved

vognbaneskift mv. Sådanne argumenter om svækkelse af

agtpågivenhed over for lovovertrædere kan imidlertid anvendes

på stort set al færdselsretlig regulering, herunder f.eks.

også i relation til de overhalingsforbud for lastbiler, der blev

indført i 2001 i forbindelse med forsøgsordningen om

højere hastighedsgrænser på motorveje for lastbiler mv.

Det er imidlertid ikke indtrykket, at disse overhalingsforbud har

svækket de øvrige trafikanters agtpågivenhed.

Det skal også bemærkes, at regler om

obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift findes i flere andre

europæiske lande, og at mange danske trafikanter derfor er vænnet

til sådanne regler fra feriekørsel og lignende i udlandet.

Indførelse af en regel om obligatorisk tegngivning

ved vognbaneskift mv. på motorvej vil på den baggrund næppe

kræve megen yderligere tilvænning hos trafikanterne på de

danske motorveje. Som en del af den kampagne, som Rådet for

Større Færdselssikkerhed agter at gennemføre forud for

lovens ikrafttræden, jf. ovenfor under punkt 1, vil der imidlertid

også blive informeret om indførelsen af obligatorisk tegngivning

ved vognbaneskift mv. på motorvej.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der

tillige indføres regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved

uventet kødannelse mv. på motorvej, som det kendes fra bl.a.

Tyskland.

I Danmark fremgår de gældende regler på

området af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 700 af 21.

august 1995 om brug af advarselstrekanter og havariblink.

Bekendtgørelsen, som er udstedt i medfør af bl.a.

færdselslovens § 31, stk. 2 og § 33, stk. 7,

bestemmer i § 2, stk. 1, at havariblink kan benyttes i

forbindelse med uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare

på bl.a. motorveje.

Der er således ikke efter de gældende

bestemmelser nogen generel pligt til at benytte havariblink ved uventet

kødannelse eller lignende på motorveje.

Ved indførelsen af en regel om obligatorisk

anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse på motorvej mv.

er der tale om fastsættelse af en strafsanktioneret pligt, og

Justitsministeriet finder det derfor mest rigtigt at indføre en

udtrykkelig bemyndigelsesbestemmelse herom i loven. Bemyndigelsesbestemmelsen

udformes således, at der også åbnes mulighed for at

indføre regler om obligatorisk anvendelse af havariblink i andre

situationer, såfremt færdselssikkerhedsmæssige hensyn

tilsiger det.

Da regler om anvendelse af havariblink har en nær

sammenhæng med regler om brug af advarselstrekanter, som er reguleret i

Trafikministeriets ovennævnte bekendtgørelse, finder

Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt at give bemyndigelsen til

trafikministeren, således at reglerne, herunder de nye regler om

obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv.

på motorvej, kan fastsættes i samme bekendtgørelse. Det

forudsættes, at bekendtgørelsen udstedes efter forudgående

forhandling med justitsministeren. Tilsvarende gælder ved eventuelle

senere ændringer af bekendtgørelsen i det omfang, der er tale om

adfærdsregulerende regler.

Trafikministeriet vil samtidig med

lovforslagets ikrafttræden ændre bekendtgørelsens regler,

så anvendelse af havariblink ved uventet kødannelse mv. på

motorvej fremover gøres obligatorisk. Overtrædelse af

bekendtgørelsens regler vil kunne straffes med bøde, jf. herved

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Det bemærkes, at reglerne om obligatorisk

tegngivning mv. forudsættes at træde i kraft før de

ændrede hastighedsgrænser, så trafikanterne får

mulighed for på forhånd at vænne sig hertil.

4. Prøvetid for kørekort til

førstegangserhververe

4.1. Gældende regler

Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af

færdselsloven blev der bl.a. indført regler om

kørselsforbud for personer, der kører uforsvarligt inden for de

første to år efter, at vedkommende første gang har

erhvervet førerret. Denne del af loven trådte i kraft den 1.

marts 2002, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1084 af 18.

december 2001.

Loven har til formål at mindske antallet af

trafikulykker, særligt blandt nye, unge bilister, da analyser viser, at

denne gruppe er stærkt overrepræsenteret i

ulykkesstatistikkerne.

Loven indebærer, at personer, der overtræder

færdselsloven inden for de første to år efter, at de

første gang har erhvervet førerret, kan pålægges et

kørselsforbud, hvis der er tale om visse grovere overtrædelser,

som efter færdselslovens regler i øvrigt ville medføre en

betinget frakendelse af førerretten.

De overtrædelser, der kan medføre

kørselsforbud, er de samme overtrædelser, som ellers

udløser en betinget frakendelse i medfør af § 125,

stk. 2, 2. pkt., og § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6.

Kørselsforbud pålægges således efter de

gældende regler, hvis

føreren gør sig skyldig i spirituskørsel, hvor

der foreligger særlig formildende omstændigheder (§ 125,

stk. 2, 2. pkt.),

føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn

til færdselssikkerheden volder skade på person eller ting eller

fremkalder fare herfor (§ 126, stk. 1, nr. 1),

føreren overskrider de tilladte hastighedsgrænser med

mere end 70 pct. (§ 126, stk. 1, nr. 2),

føreren af tunge køretøjer overskrider de

tilladte hastighedsgrænser med mere end 70 pct. for

hastighedsgrænser på højst 30 km i timen eller med mere

end 40 pct. for hastighedsgrænser på over 30 km i timen

(§ 126, stk. 1, nr. 3),

føreren gør sig skyldig i promillekørsel med en

alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over 0,80

promille (§ 126, stk. 1, nr. 5), eller

frakendelse findes begrundet ved beskaffenheden af den begåede

forseelse, og hvad der i øvrigt foreligger oplyst om tiltaltes forhold

som fører af motordrevet køretøj (§ 126,

stk. 1, nr. 6).

Kørselsforbudet indebærer, at den

pågældende bliver stillet, som om den oprindelige

køreprøve ikke var bestået. Kørselsforbudet

medfører altså, at den pågældende stilles som om,

vedkommende aldrig har erhvervet førerret. Når

førerretten er inddraget ved et kørselsforbud, skal

kørekortet derfor afleveres til politiet.

Hvis der køres i den periode, hvor den

pågældende er pålagt et kørselsforbud, vil

vedkommende kunne dømmes efter reglerne om kørsel uden at have

erhvervet kørekort, jf. § 117, stk. 5, jf. § 56,

stk. 1. Ifølge forarbejderne forudsættes det, at

bødernes størrelse svarer til det hidtil gældende

bødeniveau for overtrædelse af denne bestemmelse. Bøden

er således i førstegangstilfælde normalt 5.000 kr.,

stigende til 10.000 kr. ved fjerdegangsovertrædelser og til

frihedsstraf i femtegangstilfælde. Kørselsforbudet adskiller sig

altså fra en ubetinget frakendelse af førerretten, hvor

kørsel i frakendelsesperioden straffes efter de særlige regler

herom, jf. § 117, stk. 6. Hvis føreren har erhvervet

førerret til flere kategorier af køretøjer, omfatter

kørselsforbudet samtlige kategorier.

Kørselsforbudet er en skærpelse i forhold til

den betingede frakendelse, der ellers ville være sanktionen i

medfør af § 125, stk. 2, 2. pkt., og § 126,

stk. 1, nr. 1-3, 5 og 6. En betinget frakendelse indebærer, at

føreren inden for en frist på normalt 3 måneder skal

aflægge en kontrollerende køreprøve. Førerretten

inddrages imidlertid kun, hvis køreprøven ikke bestås,

men føreren er ikke afskåret fra at køre i perioden frem

til køreprøven.

Et kørselsforbud indebærer derimod, at den

pågældende afskæres fra at køre, indtil en

kontrollerende køreprøve er bestået. Endvidere er

gengivelse af førerretten efter kørselsforbud betinget af, at

der gennemføres fornyet, særlig køreundervisning forud

for køreprøven. Først når undervisningen er

gennemført, og den kontrollerende køreprøve er

bestået, ophører kørselsforbudet.

I de tilfælde, hvor kørselsforbudet er

pålagt på grund af spirituskørsel, hvor der foreligger

særlig formildende omstændigheder, jf. § 125, stk. 2,

2. pkt., eller promillekørsel med en alkoholkoncentration i blodet

under eller efter kørslen over 0,80 promille, jf. § 126,

stk. 1, nr. 5, skal føreren i stedet for den fornyede,

særlige køreundervisning gennemføre et kursus

særligt rettet mod alkohol og trafik (A/T-kursus). Kurset svarer til

det kursus, der skal gennemføres i forbindelse med generhvervelse af

førerretten efter en ubetinget frakendelse af førerretten som

følge af spiritus- eller promillekørsel, jf. § 60,

stk. 2. Den pågældende fører skal ligeledes

bestå en kontrollerende køreprøve.

Personer, der inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af kørekort begår en anden

forseelse end spiritus- og promillekørsel, som medfører

ubetinget frakendelse af førerretten, skal forinden generhvervelse af

førerretten gennemgå den samme særlige

køreundervisning som personer, der pålægges

kørselsforbud, samt bestå en kontrollerende

køreprøve, jf. § 60 a, stk. 3.

4.2. Justitsministeriets overvejelser

Som nævnt under punkt 4.1. er unge bilister

stærkt overrepræsenteret i ulykkesstatistikkerne. Det er bl.a.

bekræftet i notat 9, 2001, »Risiko i trafikken 1997-1999«, som er

udarbejdet af Danmarks TransportForskning. Der er derfor grundlag for at

rette en særlig færdselssikkerhedsmæssig indsats mod denne

gruppe.

Fastlæggelsen af prøvetidsperioden for

kørekort til førstegangserhververe beror på en afvejning

af forskellige hensyn, herunder hensynet til den pågældende

førstegangserhverver og hensynet til færdselssikkerheden

generelt. Efter en samlet vurdering af ordningen og med henblik på at

forøge dens færdselssikkerhedsmæssige virkning

foreslås prøvetiden for kørekort til

førstegangserhververe forlænget fra to til tre år.

En forlængelse af prøvetidsperioden fra to

til tre år indebærer, at en førstegangserhverver vil

være mindst 21 år, når prøvetiden udløber.

Dette vil efter Justitsministeriets vurdering medvirke til at give ordningen

større effekt og gennemslagskraft.

Der foreslås ikke ændringer i ordningen i

øvrigt, herunder heller ikke med hensyn til størrelsen af de

bøder, der som nævnt ovenfor under punkt 4.1. fastsættes

ved kørsel, mens kørselsforbudet gælder.

Dog foreslås en mindre ændring i § 124 a

med henblik på at sikre, at der kan opkræves gebyr for en

første kontrollerende køreprøve, som aflægges i

medfør af § 60 a, i lighed med de gebyrer, der opkræves for

kontrollerende køreprøver, som aflægges efter en betinget

eller ubetinget frakendelse af førerretten.

5. Andre tiltag med henblik på øget

færdselssikkerhed

5.1. Yderligere målretning af den automatiske

hastighedskontrol mod farlige vejstrækninger

Udpegning af målesteder for den automatiske

hastighedskontrol foretages i dag af Vejdirektoratet i samarbejde med

Rigspolitiet, kommunale og amtslige vejmyndigheder og repræsentanter

fra de politikredse, der har automatisk hastighedskontrol.

De egnede målesteder udpeges efter kriterierne:

ulykker, skoleveje, vejarbejde, gennemfartsveje, og veje, der opfattes som

utrygge.

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2001 blev

det besluttet, at ordningen med automatisk hastighedskontrol i løbet

af perioden 2001 til 2003 skulle udbredes fra de hidtidige 6

forsøgskredse til hele landet. Den fremtidige indsats skulle

koncentreres om særligt farlige eller følsomme

vejstrækninger i byerne og på landevej, og indsatsen skulle

udføres fra 8 regionskontorer (herefter distriktskontorer) landet

over, som hver især dækker flere politikredse.

Automatisk hastighedskontrol er i 2001 fortsat i de 6

forsøgskredse: København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe,

Odense og Svendborg. Sideløbende hermed er der blevet etableret

distriktskontorer.

Der er i 2001 blevet pålagt 134.180 bøder til

et beløb efter nedsættelser på i alt 103.721.001 kr. Den

gennemsnitlige bødestørrelse udgør således 773 kr.

Det forventede bødeprovenu for 2002 og 2003, hvor den automatiske

hastighedsbegrænsning skal være udbredt til hele landet,

udgør 240 mio. for 2002 og 334 mio. for 2003.

Arbejdet med udpegning af målesteder foretages

løbende, og de sidste målesteder forventes udpeget i

løbet af 2002. Vejdirektoratet vil løbende foretage evaluering

af målingerne, og det er aftalt, at de udpegede målesteder

ajourføres én gang årligt.

Herudover er det aftalt, at politiet efter behov og i

forhold til de tilførte ressourcer kan udpege målesteder, f.eks.

i tilfælde af akut behov ved mange ulykker inden for kort tid på

en bestemt vejstrækning.

Rigspolitichefen har oplyst, at man i samarbejde med

Vejdirektoratet og de øvrige vejmyndigheder er meget opmærksomme

på, at målingerne skal foretages, hvor der ud fra en samlet

trafiksikkerhedsmæssig vurdering er størst behov herfor og ikke

med det sigte at optimere bødeprovenuet.

Efter regeringens opfattelse er der imidlertid behov for

en skærpet opmærksomhed på dette område. Man kan ikke

bortse fra, at borgerne i visse tilfælde oplever

tilrettelæggelsen af den automatiske hastighedskontrol således,

at der i for høj grad satses på at udføre kontrol

på sikre omfartsveje, der ikke har nogen afgørende betydning for

trafiksikkerheden. Selv om en sådan opfattelse måtte være

ubegrundet, er det helt afgørende for den folkelige opbakning bag

ordningen, at den automatiske hastighedskontrol opleves som meget

målrettet mod »sorte pletter« og farlige strækninger, hvor der er

bred(ere) accept af kontrollen blandt befolkningen.

Justitsministeriet har derfor anmodet Rigspolitichefen om

sammen med Vejdirektoratet og vejmyndighederne at sørge for, at den

automatiske hastighedskontrol i endnu højere grad, end det er

tilfældet i dag, målrettes mod »sorte pletter« og farlige

strækninger, herunder strækninger, hvor børn og

ældre ofte færdes, og hvor der er risiko for ulykker.

Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigspolitichefen

om at udbygge det allerede eksisterende samarbejde med amterne med hensyn til

de såkaldte fartvisere, der med fordel kan anvendes i kombination med

den automatiske hastighedskontrol. Der henvises til punkt 5.2. herom.

5.2. Øget brug af fartvisere på

farlige steder

Mange kommuner og amter råder i dag over

såkaldte fartvisere, som i et display viser køretøjets

hastighed på det pågældende sted.

Fartvisere har i flere undersøgelser vist positive

effekter på gennemsnitshastigheden på de enkeltstrækninger,

hvor de er blevet anvendt. Effekten er størst i forhold til grove

hastighedsovertrædelser og vil ifølge Vejdirektoratet kunne

opnås på alle typer af veje, hvis fartviseren opstilles på

steder, hvor trafikanterne oplever, at det er fornuftigt at sætte

hastigheden ned. Det kan f.eks. være på de strækninger, der

udpeges til automatisk hastighedskontrol. Disse strækninger vil

være kendetegnet ved at være trafikfarlige strækninger

(herunder »sorte pletter«), veje, hvor trafikanterne føler sig utrygge

på grund af bilernes høje hastighed, større veje gennem

mindre bysamfund eller strækninger med vejarbejde.

Fartvisere og automatisk hastighedskontrol er effektive

virkemidler mod for høje hastigheder, som med fordel kan supplere

hinanden. Fartvisere øger trafikantens opmærksomhed på den

faktiske hastighed, mens automatisk hastighedskontrol håndhæver

hastighedsgrænsen og har en præventiv effekt over for

hastighedsovertrædelser.

Ved at anvende en kombination af fartvisere og automatisk

hastighedskontrol vil de bilister, der kører for hurtigt, opfatte

fartviseren som en venlig advarsel. Risikoen for en bøde vil

øge bilisternes respekt for fartviseren, hvorved effekten øges

og bevares på et højt niveau. Samtidig vil en advarsel

før kontrol sandsynligvis øge bilisternes accept af den

automatiske hastighedskontrol.

Det er regeringens opfattelse, at en generel forbedring af

færdselssikkerheden bl.a. bør ske gennem øget brug af

fartvisere på farlige steder.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet

Rigspolitichefen om at indlede forhandlinger med Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen om mulighederne for en øget anvendelse af

fartvisere i kommuner og amter. Justitsministeriet har endvidere anmodet

Rigspolitichefen om at udvide det eksisterende samarbejde på

området, således at fartvisere i videre omfang end i dag anvendes

ved sorte pletter og farlige vejstrækninger i kombination med

automatisk hastighedskontrol.

5.3. Større færdselssikkerhed

på steder, hvor børn og ældre ofte færdes

I princippet bør alle veje være indrettet

sådan, at samtlige trafikantgrupper kan færdes sikkert.

Børn og ældre udgør, ligesom f.eks. handicappede, svage

trafikantgrupper, der stiller særlige krav til indretning af

trafikanlæg, for at de kan færdes sikkert. Forbedringer af

færdselssikkerheden for disse grupper kommer imidlertid alle

trafikantgrupper til gode.

I princippet benyttes alle typer af veje af børn og

ældre, men specielt i byområder og andre steder, hvor børn

og ældre ofte færdes til fods eller på cykel, kan der

være grund til særlig opmærksomhed. Det kan dreje sig om

veje ved skoler, fritidsinstitutioner, sportshaller samt ældre-,

indkøbs- og servicecentre.

Vejreglerne indeholder bestemmelser om, hvordan veje og

stier bør indrettes, så der tages særlige hensyn til svage

trafikanter, handicappede, cyklister og fodgængere.

Virkemidlerne på dette område er især

koncentreret om vejtekniske forbedringer af krydsningsmuligheder, generel

forbedring af sikkerheden for fodgængere og cyklister,

hastighedsplanlægning samt størst mulig enkelhed og

overskuelighed i den samlede vejudformning. Mange af disse virkemidler er

afprøvet i en lang række projekter.

Vejdirektoratets indsats på området har hidtil

været koncentreret om vejledning om vejanlæggenes

tilgængelighed samt om lokale projekter. Herudover har Vejdirektoratet

bidraget med erfaringsopsamling og formidling af viden til kommuner og amter

i form af vejregler, håndbøger i færdselssikkerhed og

hastighedsplanlægning mv.

I de løbende bestræbelser på at

forbedre færdselssikkerheden er det væsentligt, at der

gøres en særlig indsats på steder, hvor børn og

ældre ofte færdes. Dette er hidtil sket bl.a. gennem de

forsøgsprojekter, som Vejdirektoratet i en årrække har

samarbejdet med kommunerne om, og gennem det oplysnings- og

vejledningsarbejde, som løbende er foregået.

Justitsministeriet vil i samarbejde med Trafikministeriet

og Rigspolitichefen løbende følge op på dette arbejde.

Vejdirektoratet vil også fremover kunne vejlede kommunerne i arbejdet

med at forbedre forholdene for børn og ældre i trafikken ud fra

de foreliggende vejledninger mv.

Endvidere har Justitsministeriet som nævnt under

punkt 5.1. anmodet Rigspolitichefen om sammen med Vejdirektoratet og de

øvrige vejbestyrelser at sørge for yderligere målretning

af den automatiske hastighedskontrol, herunder mod strækninger, hvor

børn og ældre ofte færdes, og hvor der er risiko for

ulykker.

5.4. Fjernelse af »sorte pletter« fra trafikkens

Danmarkskort

I år 2000 skete 60 pct. af det samlede antal ulykker

med personskade på det vejnet, som primærkommunerne er ansvarlige

for. Der findes således et stort potentiale for bekæmpelse af

ulykker på det kommunale vejnet.

Der findes imidlertid ikke i dag en samlet status over

kommunernes registrering af trafikulykker, og hvordan kommunerne i givet fald

anvender disse registreringer.

Det skønnes, at 10-25 kommuner anvender

ulykkesdatabasen i vejforvaltningssystemet VEJMAN. Hertil kommer andre former

for registreringer, f.eks. »nåle på kort«, der har til

formål at skabe overblik over politiregistrerede ulykker på eget

vejnet. Det vurderes, at de fleste kommuner anvender en eller anden form for

registrering, men kun meget få kommuner benytter de registrerede

ulykkesoplysninger til egentligt systematisk sortpletarbejde med systematisk

udpegning, effektvurderinger og prioritering. Det er Trafikministeriets

vurdering, at én blandt flere væsentlige årsager til det

forholdsvis beskedne sortpletarbejde skal søges i manglende mulighed

for at udnytte datafællesskab vedrørende vej-, trafik- og

ulykkesdata for kommunevejene. Andre årsager kan være manglende

fortrolighed med arbejdsmetoder og rentabilitet på

sortpletbekæmpelsen.

En styrket indsats mod sorte pletter i kommunerne kan

baseres på de kendte metoder og virkemidler. Trafikministeriet vil

derfor bede Vejdirektoratet om at vurdere og forbedre de kendte

arbejdsmetoder og formidle enkle metoder til sortpletudpegning til brug for

færdselssikkerhedsarbejdet især i de mindre kommuner.

Der bør på samme tid ske en kortlægning

af den kommunale indsats mod sorte pletter på linje med den

kortlægning, som Trafikministeriet i 2001 foretog i forhold til de

kommuner, der har udarbejdet lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed.

Trafikministeriet vil derfor udarbejde en

spørgeskemaundersøgelse, der skal kortlægge kommunernes

færdselssikkerheds- og sortpletarbejde.

Arbejdet med at identificere og fjerne de »sorte pletter«

fra trafikkens Danmarkskort er efter regeringens opfattelse et helt centralt

element i den langsigtede indsats til forbedring af

færdselssikkerheden.

Kortlægningen af de sorte pletter på det

kommunale vejnet skal sammen med de allerede foreliggende oplysninger

vedrørende amtsveje og statsveje på sigt føre til

udarbejdelsen af et landsdækkende kort over »sorte pletter«, som kan

danne grundlag for yderligere initiativer.

5.5. Spiritus- og

promillekørsel

5.5.1. Sanktioner for spiritus- og

promillekørsel

Reglerne om spiritus- og promillekørsel og

sanktionerne herfor fremgår af færdselslovens § 53

(promillegrænser mv.), § 117 (bøde og fængselsstraf),

§ 125 (førerretsfrakendelse/spirituskørsel) og § 126,

stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2 (betinget

førerretsfrakendelse/promillekørsel).

Sanktionsfastsættelsen for spiritus- og

promillekørsel sker i det store hele efter et fintmasket takstsystem

både for så vidt angår straffens størrelse og

førerretsfrakendelsens karakter og længde. Taksterne for

både straf og førerretsfrakendelse tager udgangspunkt i

alkoholpromillens størrelse, uforsvarlig kørsel mv.,

gentagelsesvirkning, indtægtsforhold (for så vidt angår

bødestraffe) samt personlige oplysninger (når betinget dom med

vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling kommer på

tale).

De gældende takster kan i grove træk skitseres

som følger:

Tabel 16

1. gangstilfælde uden skærpende

omstændigheder:

Promille

Straf

Førerretsfrakendelse

0,51-0,80

Bøde (4.000 kr.)

Ingen

0,81-1,20

Bøde (én måneds nettoløn, min.

1.000 kr.)

Betinget

1,21-1,50

Bøde (én måneds nettoløn, min.

1.000 kr.)

1 år

1,51-2,00

Bøde (én måneds nettoløn, min.

1.000 kr.)

2 år

2,01-2,50

14 dg. fængsel

2½ år

2,51-

20 dg. fængsel

2½ år

1. gangstilfælde med skærpende

omstændigheder:

Promille

Straf

Førerretsfrakendelse

0,51-0,80

Bøde (5.000 kr.)

Betinget

0,81-1,20

Bøde (én måneds nettoløn, min.

1.000 kr.)

1 år

1,21-1,50

Bøde (én måneds nettoløn, min.

1.000 kr.)

2 år

1,51-2,00

14 dg. fængsel

2½ år

2,01-2,50

20 dg. fængsel

3 år

2,51-

30 dg. fængsel

3 år

2. gangstilfælde:

Promille v. den 2. kørsel

Straf

Straf i tilfælde af skærpende

omstændigheder

Førerretsfrakendelse

0,51-0,80

Bøde (5.000 kr.)

Bøde (8.000 kr.)

Ingen/betinget

0,81-1,51

10 dg. fængsel*

14 dg. fængsel*

3 år, hvis der efter den 1. kørsel er sket

betinget frakendelse. Ellers 5 år.

1,51-2,00

14 dg. fængsel*

20 dg. fængsel*

5 år

2,01-2,50

20 dg. fængsel*

30 dg. fængsel*

5 år

2,51-

30 dg. fængsel*

40 dg. fængsel*

5 år

* Er kørslen sket i frakendelsestiden,

forhøjes straffen med fængsel i 10 dage.

3. gangstilfælde:

Promille

Straf

Frakendelse

Frakendelse i tilfælde af særlig

skærpende omstændigheder

0,51-0,80

10-14 dg. fængsel

Ingen

Betinget

0,80-

Minimum 30 dg. fængsel

10 år

For bestandig

Indtil den 1. juli 2000 var det den

altovervejende hovedregel, at den frihedsstraf, som idømtes for

spiritus- og promillekørsel, var ubetinget. Dette er ændret

efter gennemførelsen af lov nr. 230 af 4. april 2000 om ændring

af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med

vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel), der

trådte i kraft 1. juli 2000. Loven indebærer, at spiritus- og

promillekørsel, som tidligere blev afgjort med ubetinget frihedsstraf

imellem 10 og 60 dage, i dag som udgangspunkt straffes med en betinget dom

med vilkår om samfundstjeneste eller alkoholistbehandling samt en

tillægsbøde.

5.5.2. Konfiskation i medfør af

færdselslovens § 133 a

Ud over de ovenfor beskrevne sanktioner vedrørende

bøde- og frihedsstraf samt førerretsfrakendelse kan der ved

særlig grove eller gentagne overtrædelser af færdselsloven

ske konfiskation af det motorkøretøj, som har været

anvendt ved overtrædelsen, såfremt det må anses for

påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af

færdselsloven, og såfremt konfiskationen ikke er urimelig, jf.

færdselslovens § 133 a.

Færdselslovens § 133 a blev indført ved

lov nr. 278 af 8. maj 1991 og trådte i kraft den 1. juli 1991. De

tilfælde, som bestemmelsen tager sigte på, er principielt

allerede omfattet af straffelovens regler om konfiskation. Formålet med

bestemmelsen var imidlertid at skabe mulighed for en ændring af

retspraksis, således at domstolene ville anvende konfiskation i videre

omfang, end det havde været tilfældet hidtil.

Bestemmelsen giver mulighed for konfiskation ved alle

former for færdselslovsovertrædelser, for så vidt der er

tale om grove eller gentagne overtrædelser. Ifølge

bemærkningerne til bestemmelsen har det dog navnlig været

hensigten, at konfiskation skulle ske ved grove eller gentagne tilfælde

af spirituskørsel, gentagne kørsler i frakendelsestiden samt

gentagne kørsler uden at have erhvervet kørekort.

Det er alene genstandskonfiskation, det vil sige

konfiskation af selve motorkøretøjet, der er omfattet af

§ 133 a.

I øvrigt gælder straffelovens almindelige

regler om konfiskation, jf. § 133 a, stk. 2. Dette indebærer

bl.a., at der i medfør af straffelovens § 75, stk. 3, i

stedet for genstandskonfiskation principielt kan ske værdikonfiskation,

det vil sige konfiskation af et beløb svarende til

motorkøretøjets værdi. Det er dog forudsat i

forarbejderne til færdselslovens § 133 a, at

værdikonfiskation kun bør ske, hvor tiltalte efter

overtrædelsen, men inden domsforhandlingen, sælger

køretøjet, og det må befrygtes, at pågældende

vil anvende salgssummen til at anskaffe sig et andet

køretøj.

Efter straffelovens § 76, stk. 2, kan

konfiskation kun ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen og

hos den, på hvis vegne han har handlet. Konfiskation af

motorkøretøj i medfør af færdselslovens § 133

a, kan således ikke ske, hvis tiltalte ikke selv ejer

køretøjet. Dog kan der i medfør af straffelovens

§ 77 a i helt særlige tilfælde ske konfiskation af et

køretøj, der ejes af eksempelvis en samlever, når det

på grund af ganske særlige omstændigheder må

befrygtes, at køretøjet på ny vil blive brugt ved en

strafbar handling.

Der foreligger ingen aktuel, officiel opgørelse

over anvendelsen af færdselslovens § 133 a i retspraksis. Det er

imidlertid usikkert, om konfiskation i dag bruges i særlig vidt omfang,

hvilket muligvis kan skyldes tvivl om bestemmelsens

anvendelsesområde.

5.5.3. Justitsministeriets overvejelser

Som anført under punkt 5.5.1. ovenfor er

takstsystemet for sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus- og

promillekørsel meget nuanceret med mange forskellige strafpositioner,

hvis anvendelse ud over selve alkoholpromillen tillige afhænger af en

række øvrige omstændigheder. Systemet er derfor relativt

tungt at anvende for politi, anklagemyndighed og domstole, uden at det af den

grund nødvendigvis opleves som mere retfærdigt af borgerne, der

ofte vil finde det svært gennemskueligt.

På den baggrund nedsatte den daværende

regering i sommeren 2000 et udvalg med deltagelse af repræsentanter for

Trafikministeriets og Justitsministeriets departementer, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København,

Politimesterforeningen, Politi- og Dommerfuldmægtigforeningerne,

Advokatsamfundet og Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Udvalget, som har retspræsident Niels Waage, Roskilde, som formand, fik

bl.a. til opgave at komme med forslag til forenkling af systemet.

Det fremgår af grundlaget for den ny

regeringsdannelse, at den nuværende regering ønsker, at der som

led i indsatsen for en generel forbedring af færdselssikkerheden,

sættes betydeligt hårdere ind over for de bilister, der

kører i spirituspåvirket tilstand.

Justitsministeriet har derfor udvidet udvalgets

kommissorium, sådan at udvalgets forslag ikke blot skal indebære

en forenkling af gældende regler og praksis vedrørende spiritus-

og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, men

også indebære skærpelser i sanktionssystemet.

Da det som nævnt under punkt 5.5.2. må anses

for usikkert, om de eksisterende konfiskationsbestemmelser udnyttes fuldt ud

i praksis, har Justitsministeriet også bedt udvalget overveje

mulighederne for at anvende andre typer af sanktioner og indsatsmuligheder

som supplement til de nuværende sanktionstyper, herunder f.eks. at

fratage føreren rådigheden over køretøjet ved

grove eller gentagne overtrædelser eventuelt for en

tidsbegrænset periode.

Udvalget kan herudover foreslå ændringer af

færdselslovens bestemmelser om spiritus- og promillekørsel i det

omfang, det findes hensigtsmæssigt.

Endelig har Justitsministeriet anmodet om, at udvalget

efter færdiggørelsen af dette arbejde tillige overvejer

spørgsmålet om indførelse af lovbestemmelser, der

muliggør anvendelse af måling af alkoholkoncentrationen i

udåndingsluften som bevis i sager om spiritus- og

promillekørsel.

Det ændrede kommissorium er medtaget som bilag 4 til

lovforslaget.

6. Forslagets økonomiske og

administrative konsekvenser

6.1. Gennemgang af motorvejsnettet mv., »sorte

pletter« og informationskampagne

Udgifterne til den foreslåede gennemgang af

motorvejsnettet, opsætning af skilte samt mindre

færdselssikkerhedsmæssige indsatser kan opgøres til 29

mio. kr., jf. bilag 2. Herudover skal der anvendes 4 mio. kr. til en

kortlægning af indsatsen for fjernelse af »sorte pletter« på

trafikkens Danmarkskort. Af det samlede beløb på 33 mio. kr.

afholdes 7 mio. kr. inden for Trafikministeriets ramme.

Endelig anvendes op til 3 mio. kr. til en kampagne om nye

hastighedsgrænser mv., som finansieres inden for Justitsministeriets

ramme.

6.2. Fremtidige motorvejsanlæg

6.2.1. Anlæg under udførelse

For besluttede motorvejsanlæg, som allerede er under

udførelse, er det ikke muligt at nå at tilpasse anlægget

til en højere hastighedsgrænse. Disse anlæg må

derfor i denne henseende sidestilles med det eksisterende vejnet og vil

således være omfattet af gennemgangen af det eksisterende

motorvejsnet. Lovforslaget vil derfor ikke have umiddelbare økonomiske

konsekvenser i forhold til disse anlæg.

Gruppen omfatter følgende anlæg:

E39, Brønderslev-Hjørring

E39, Bjergby-Hirtshals

Rute 15, Herning-Bording

Rute 15, Låsby-Århus

E20, Køge Bugt Motorvejen, Vallensbæk Torvevej-Motorring

3

6.2.2. Anlæg under projektering

Derimod vil de besluttede motorvejsanlæg, som endnu

kun er under projektering, blive tilpasset til 130 km i timen. Denne gruppe

af motorvejsprojekter omfatter:

Rute 15/18, Herning-Brande

Rute 9, Odense-Svendborg

Rute 21, Holbækmotorvejen, Holbæk-Tuse Nord

For rute 15/18, Herning-Brande, er der allerede taget

højde for højere hastighedsgrænser, og strækningen

dimensioneres til 130 km i timen de steder, hvor det kan lade sig

gøre. Den ændrede dimensionering sker inden for

anlægsbudgettet, der efter forhøjelsen på 140 mio. kr.,

som følge af beslutningen om at anlægge strækningen som

motorvej i stedet for motortrafikvej, lyder på i alt 1.710 mio. kr.

(2002-prisniveau).

For rute 9, Odense-Svendborg, og rute 21,

Holbæk-Tuse Nord, forventes der at blive tale om merudgifter på

ca. 50 mio. kr. Udgifterne forventes at skulle afholdes i 2005-2007.

6.2.3. Anlæg under

planlægning

For anlæg under planlægning samt kommende, nye

motorvejsanlæg gælder, at de vil blive dimensioneret til 130 km i

timen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Udgifterne herved vil

blive indregnet i anlægsoverslagene for de enkelte anlæg, som vil

fremgå af VVM-redegørelser og anlægslovforslag.

6.3. Politiets edb-systemer

De foreslåede ændringer af

prøvekørekortsordningen samt de tekniske ændringer, der

skal foretages som følge af ændrede bødepositioner, vil

medføre, at der skal foretages ændringer i politiets centrale

edb-systemer. Det skønnes, at udgifterne hertil vil udgøre i

størrelsesordenen 1,5 mio. kr., som vil blive afholdt inden for

Justitsministeriets ramme.

6.4. Bødeprovenu

Det særlige »højhastighedstillæg«, som

ved kørsel med hastigheder på 140 km i timen eller derover skal

lægges oven i den bøde, der beregnes efter de eksisterende

takster, forventes at føre til øgede

bødeindtægter. Samtidig vil forhøjelsen af

hastighedsgrænsen på motorvej imidlertid medføre et fald i

bødeprovenuet for så vidt angår kørsel med

hastigheder, der efter forslaget ikke længere er højere end det

tilladte. Det er ikke muligt præcist at beregne de økonomiske

konsekvenser af disse modsatrettede tendenser, men Rigspolitichefen

skønner, at bødeprovenuet samlet set vil falde som følge

af lovforslaget.

6.5. Samfundsøkonomisk

konsekvensvurdering

Der er ikke foretaget en egentlig samfundsøkonomisk

konsekvensvurdering af lovforslaget, men Danmarks TransportForskning har i

forbindelse med høringen over et udkast til dette lovforslag

udarbejdet en vurdering af de samfundsmæssige konsekvenser af en

generel forøgelse af middelhastigheden på motorvejene.

Danmarks TransportForskning har beregnet konsekvenserne af

en generel stigning i den faktiske kørselshastighed på hele

motorvejsnettet i det åbne land, hvilket vil sige ca. 82 pct. af det

samlede motorvejsnet. I vurderingen indgår effekterne af tidsforbrug,

brændstofforbrug, uheld og miljø i en cost-benefit analyse, hvor

tankegangen er at værdisætte alle de væsentligste

konsekvenser for derigennem at give en samfundsmæssig vurdering af, om

de positive konsekvenser af en forøgelse af hastighedsgrænserne

opvejer de negative.

Den nuværende middelhastighed på

motorvejsnettet er 118 km i timen, og Danmarks TransportForskning har

beregnet de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis middelhastigheden

for personbiler stiger til henholdsvis 120 km i timen, 125 km i timen og 130

km i timen.

Beregningerne fra Danmarks TransportForskning viser, at

hvis middelhastigheden på de nævnte ca. 82 pct. af det samlede

motorvejsnet stiger til 120 km i timen, vil der blive tale om et

samfundsmæssigt tab på henholdsvis 7 mio. kr. årligt

(nutidsværdi i alt 126 mio. kr.) eller 39 mio. kr. årligt

(nutidsværdi 681 mio. kr.). De forskellige skøn skyldes

anvendelsen af forskellige enhedspriser, som stammer fra henholdsvis

Trafikøkonomiske enhedspriser 2000 (Vejdirektoratet 2002) og Det

Økonomiske Råd.

Ved en middelhastighed på 125 km i timen

skønnes et samfundsmæssigt tab på henholdsvis 39 mio. kr.

årligt (nutidsværdi i alt 696 mio. kr.) eller 219 mio. kr.

årligt (nutidsværdi 3.873 mio. kr.) afhængig af den valgte

beregningsmodel, mens der ved en middelhastighed på 130 km i timen

skønnes et samfundsmæssigt tab på henholdsvis 100 mio. kr.

årligt (nutidsværdi i alt 1.761 mio. kr.) eller 440 mio. kr.

årligt (nutidsværdi 7.779 mio. kr.) afhængig af den valgte

beregningsmodel.

Mens Danmarks TransportForskning således har

beregnet konsekvenserne af en generel stigning i kørselshastigheden

på hele motorvejsnettet i det åbne land, indebærer

lovforslaget, at en hastighedsgrænse på 130 km i timen vil kunne

gennemføres på ca. 15 pct. af motorvejsnettet, 120 km i timen

på ca. 50 pct. af motorvejsnettet (strækninger i det åbne

land) og 110 km i timen eller derunder på ca. 35 pct. af

motorvejsnettet. Uheldsfrekvensen er uensartet på forskellige

strækninger af motorvejsnettet, og lovforslaget tilsigter at hæve

hastighedsgrænsen målrettet på de steder, hvor det er

færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder på

motorvejsstrækninger hvor trafikmængden er forholdsvis lav.

Hertil kommer, at der i Danmarks TransportForsknings

vurdering ikke indgår de positive konsekvenser af de kompenserende

foranstaltninger, som lovforslaget indeholder. F.eks. må forslaget om

at frakende førerretten ved hastigheder over 180 km i timen forventes

at ville have en præventiv effekt og dermed nedsætte hastigheden

hos de meget hurtigt kørende bilister, som udgør en stor

sikkerhedsrisiko. Ligeledes må der forventes en præventiv effekt

af den øgede politiindsats på motorvejsstrækningerne.

Beregningerne fra Danmarks TransportForskning kan

således ikke overføres direkte på lovforslaget.

Hertil kommer, at der ved beregninger af denne art kan

anvendes forskellige beregningsmodeller og vægte. Som eksempel kan

nævnes, at det fremgår af Danmarks TransportForsknings analyse,

at det ovennævnte beregnede samfundsøkonomiske tab ved en

middelhastighed på 125 km i timen på 39 mio. kr. årligt

(baseret på Vejdirektoratets Trafikøkonomiske enhedspriser 2000)

bliver ændret til en samfundsøkonomisk gevinst på 120 mio.

kr. årligt, såfremt vægten for værdien af tid

fordobles.

Endvidere stammer den til grund liggende empiri for

analyserne vedrørende ændring af hastighedsgrænserne i

vidt omfang fra udlandet, idet Danmarks TransportForskning anfører, at

de danske erfaringer med ændring af hastighedsgrænser er

begrænsede.

Bl.a. som følge af disse forhold er Danmarks

TransportForsknings konsekvensvurdering behæftet med betydelig

usikkerhed.

Danmarks TransportForsknings analyse kan således

efter Justitsministeriets opfattelse ikke umiddelbart anvendes som grundlag

for en vurdering af lovforslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.

6.6. Visse betalingsbestemmelser

Den foreslåede nye bestemmelse i

færdselslovens § 92 d, stk. 3, tjener alene til at

præcisere, at kommuner og amtskommuner kan opkræve den

nævnte betaling. Bestemmelsen skønnes således ikke at

ville have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner

og amtskommuner.

Forslaget om i færdselslovens § 124 a,

stk. 3, at skabe hjemmel til at opkræve et gebyr på 870 kr.

for den kontrollerende køreprøve, som foretages i medfør

af § 60 a om ophævelse af kørselsforbud, skønnes at

ville medføre merindtægter for staten på ikke over 0,5

mio. kr. årligt, idet der forventes at blive tale om ca. 500 sager om

året. I overensstemmelse med regeringens skattestop vil provenuet blive

anvendt til sænkning af skatter eller afgifter.

6.7. Færdselssikkerheds- og

miljømæssige konsekvenser

For så vidt angår lovforslagets

færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser henvises til ovenfor under

punkt 3.1.4.2. samt til bilag 2.

Lovforslagets miljømæssige konsekvenser er

beskrevet ovenfor under punkt 3.1.4.3. samt i bilag 3. Som det fremgår

heraf, vurderes lovforslaget at medføre en vis forøgelse i

antallet af boliger, der vil blive støjmæssigt belastet med mere

end 55 dB i døgngennemsnit. Denne stigning, der skønnes at

omfatte ca. 65 boliger, skal ses i forhold til, at der på landsplan er

omkring 500.000 boliger, der er støjbelastet med mere end 55 dB, og

omkring 150.000 boliger, der er støjbelastet med mere end 65 dB i

døgngennemsnit. Lovforslaget skønnes endvidere at

medføre en vis forøgelse af emissioner i forhold til

transportsektorens samlede nationale emissioner.

6.8. Konsekvenser for erhvervslivet og

EU-retlige aspekter

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget indeholder

ikke EU-retlige aspekter.

6.9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindre udgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for

staten

Merindtægter på ikke over 0,5 mio. kr.

årligt som følge af gebyr for den kontrollerende

køreprøve, som foretages i forbindelse med ophævelse af

kørselsforbud. I overensstemmelse med regeringens skattestop vil

provenuet blive anvendt til sænkning af skatter eller

afgifter.

Samlet set ca. 36 mio. kr., hvoraf 7 mio. kr. afholdes inden

for Trafikministeriets ramme, og op til 3 mio. kr. finansieres inden for

Justitsministeriets ramme.

Desuden ca. 1,5 mio. kr. til ændring af politiets edb-systemer, som

finansieres inden for Justitsministeriets ramme. Herudover et fald i

bødeprovenuet.

Endvidere ca. 50 mio. kr. til ændret udformning af projekterede

motorveje. Udgifterne forventes at skulle afholdes i 2005-2007.

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner

og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

En vis forøgelse af støjbelastede boliger og en

vis forøgelse af emissioner.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

7. Hørte myndigheder

mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt til

høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Ålborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af

Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder,

Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks

TransportForskning, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, FDM, DMC,

Motorcykelbranchens Landsforbund, MC-Touring Club Danmark, Dansk Vejforening,

Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Cyklist Forbund, Danske

Sælgere, SID, Chaufførernes Fagforening, NOAH-trafik, Dansk

Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Danske

Kørelæreres Landsforbund, Centralforeningen af Taxiforeninger i

Danmark, Dansk Taxi Forbund, Sund & Bælt, Foreningen Liv og Trafik,

Foreningen for Trafikofre, The Ecological Council, Borgernes

Havarikommission, Odsherredsgrupen, Mobil uden bil, Trafikforskningsgruppen

ved Aalborg Universitet og Rådet for Bæredygtig Trafik.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede

bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i

færdselslovens § 32, stk. 2, skal kørende alene give

tegn ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af

køretøjets placering til siden, når det er

påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.

Efter forslaget gøres det obligatorisk at give tegn

ved ethvert vognbaneskift eller enhver anden ikke ubetydelig ændring af

køretøjets placering til siden på motorvej.

Ændringen gælder alene motorveje. Reglerne om

tegngivning ved vognbaneskift mv. på andre veje end motorveje forbliver

uændrede.

Forslaget berører ikke de kørendes generelle

pligt til i medfør af færdselslovens § 18, stk. 2, 1.

pkt., at sikre sig, at vognbaneskiftet eller anden ændring af

køretøjets placering til siden kan udføres uden fare

eller unødig ulempe for andre.

Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med

bøde, jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1. Det

forudsættes, at bødeniveauet forbliver uændret.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i Trafikministeriets

bekendtgørelse nr. 700 af 21. august 1995 om brug af advarselstrekant

og havariblink er der ikke nogen generel pligt til at benytte havariblink ved

uventet kødannelse eller lignende på motorvej.

Forslaget indeholder en udtrykkelig bemyndigelse til at

indføre regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet

kødannelse eller anden umiddelbar fare på motorvej. Endvidere er

der efter forslaget mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af

havariblink i andre situationer, herunder regler om indførelse af

obligatorisk anvendelse af havariblink i andre situationer.

Efter forslaget gives bemyndigelsen til trafikministeren,

således at regler om anvendelse af havariblink kan fastsættes i

sammenhæng med regler om advarselstrekanter. Det forudsættes, at

reglerne fastsættes efter forudgående høring af

justitsministeren, idet der er tale om regler vedrørende

færdselsadfærd, som efter den almindelige ordning efter

ressortomlægningen henhører under Justitsministeriets

område, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr. 4-6, 9-12,

14-17, 21, 23 og 27.

Der vil blive fastsat regler om bødestraf for

overtrædelse af reglerne om obligatorisk anvendelse af havariblink, jf.

færdselslovens § 118, stk. 6, som efter forslaget bliver

stk. 7.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Til nr. 3

De foreslåede ændringer er en konsekvens af

den foreslåede ændring i § 1, nr. 2.

Til nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og 27

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 er det

bestemt, at sager vedrørende dansk og international regulering af

færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedrørende

færdselsadfærd overføres fra Trafikministeriet til

Justitsministeriet.

Ressortomlægningen indebærer nærmere, at

færdselsloven samt opgaver og regelfastsættelse om færdsel,

færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og

hviletid overføres fra Trafikministeriet til Justitsministeriet. Under

Trafikministeriet henhører derimod fortsat opgaver og

regelfastsættelse om tekniske krav, herunder om indretning, udstyr,

vægt og dimension vedrørende køretøjer, syn heraf

og selve synsopgaven samt udformningen og betydningen af færdselstavler

og vejafmærkning.

Ressortomlægningen får betydning for

udformningen af en række af de bemyndigelsesbestemmelser, der findes i

færdselsloven.

Lovforslagets § 1, nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og

27, indeholder en række ændringer, som alle er konsekvenser af

ressortomlægningen uden dog at kunne siges at være en umiddelbar

følge heraf. Navnlig indsættes der nye bestemmelser

vedrørende pligt til forhandling mellem Justitsministeriet og

Trafikministeriet forud for udstedelse af visse administrative forskrifter.

Endvidere er der foretaget ændringer i visse bemyndigelsesbestemmelser

med delt kompetence mellem Justitsministeriet og Trafikministeriet, jf.

herved også bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Justitsministeriet har valgt at medtage bestemmelser af denne karakter i

lovforslaget.

De sproglige ændringer af lovteksten, som er en

umiddelbar følge af ressortomlægningen medtages derimod ikke i

lovforslaget, da de indholdsmæssigt er gennemført ved

ovennævnte kongelige resolution. De nødvendige

konsekvensrettelser i lovteksten vil blive medtaget i førstkommende

lovbekendtgørelse af færdselsloven, således at

»trafikministeren« (og deraf afledte ord) erstattes af »justitsministeren«

(og deraf afledte ord) i følgende af lovens bestemmelser:

§ 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5,

stk. 5, § 7, stk. 1, 2 og 3, § 14, stk. 4,

§ 29, stk. 4, § 33 a, stk. 2, § 37, stk. 2, 3

og 5, § 44, stk. 4, 1. pkt., § 46, stk. 2, § 49,

stk. 5, § 56, stk. 5, § 57, § 59, § 59 a,

stk. 1, § 60, stk. 4, § 60 a, stk. 6, § 61,

§ 63, stk. 4 og 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 3

og 4, § 68 a, § 72, § 73, stk. 1, § 73 a,

stk. 1 og 2, § 73 b, stk. 1, § 75, stk. 3,

§ 79, § 80, stk. 5, § 81, stk. 5, § 82,

stk. 5, § 84, stk. 3, § 86 a, § 88 a, stk. 2,

§ 89, stk. 2 og 3, § 92 c, stk. 1, 2 og 3, § 92 d,

stk. 1 og 2, § 93, § 105, stk. 1, 3 og 4, § 107,

stk. 1, § 109, stk. 2 og 4, § 122, 2. pkt., § 122 a,

§ 122 b, stk. 3, § 123, stk. 5, § 124, § 130,

stk. 1, § 140, stk. 2, og § 141.

De foreslåede bestemmelser træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 7

Bestemmelsen indebærer, at den generelle

hastighedsgrænse på motorveje sættes op fra 110 til 120 km

i timen.

Ændringen gælder alene for kørsel med

motorcykler og personbiler, der ikke er omfattet af færdselslovens

§ 43 om hastighed for særlige typer af

køretøjer.

Der kan fortsat for en vejstrækning fastsættes

en lavere lokal hastighedsgrænse end den generelle efter bestemmelserne

i § 42, stk. 5.

Efter lovforslagets § 1, nr. 8, vil der endvidere

kunne fastsættes en højere, lokal hastighedsgrænse

på 130 km i timen, jf. bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. september

2003.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i

færdselslovens § 42, stk. 4, kan der for en

vejstrækning fastsættes en højere lokal

hastighedsgrænse end den generelle. For motortrafikveje må

hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.

Lovforslaget gør det muligt at fastsætte en

lokal hastighedsgrænse for motorveje på 130 km i timen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i

sammenhæng med hele stk. 4 og med de regler om lokale

hastighedsgrænser, der er fastsat i Justitsministeriets cirkulære

nr. 72 af 5. juli 1985. Det følger heraf, at der ikke i dag kan

fastsættes højere lokale hastighedsgrænser end den

generelle på motorveje. Cirkulæret vil blive ændret efter

lovforslagets vedtagelse.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. september

2003.

Til nr. 13 og 25

Det foreslås, at prøvetidsperioden for

førstegangserhververe af førerret forlænges fra to til

tre år. Der foreslås ikke ændringer i ordningen i

øvrigt, jf. dog lovforslagets § 1, nr. 22, og

bemærkningerne hertil.

Efter den gældende bestemmelse i § 126,

stk. 4, træder et kørselsforbud i stedet for en betinget

frakendelse, hvis der er tale om en overtrædelse, der er omfattet af

§ 125, stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5

eller 6, og som er begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerret.

Med den foreslåede ændring forlænges

prøvetidsperioden fra to til tre år. Kørselsforbudet vil

således træde i stedet for en betinget frakendelse, hvis en af de

nævnte overtrædelser begås inden for de første tre

år efter førstegangserhvervelse af førerret.

Efter den gældende bestemmelse i § 60 a,

stk. 3, er generhvervelse af førerretten betinget af, at

føreren gennemfører fornyet, særlig

køreundervisning samt består en kontrollerende

køreprøve på samme måde som ved

kørselsforbud, hvis den pågældende er frakendt

førerretten ubetinget som følge af at have begået en

eller flere af de i nr. 1-3 nævnte overtrædelser inden for de

første to år efter førstegangserhvervelse af

førerret.

Efter forslaget forlænges den to-årige periode

som nævnt til tre år, mens ordningen ikke i øvrigt

ændres. Den særlige betingelse om gennemførelse af

fornyet, særlig køreundervisning forud for generhvervelse af

førerret gælder således, hvor førerretten er

frakendt for en overtrædelse, der er begået inden for en periode

på tre år efter førstegangserhvervelse af

førerret.

Er førerretten frakendt i medfør af

§ 60 a, stk. 3, nr. 2, skal det forhold, som er omfattet af

§ 126, stk. 1, nr. 1-3, efter det foreslåede ligeledes

være begået inden for de første tre år efter

førstegangserhvervelse af førerret, for at den

pågældende bliver omfattet af ordningen.

Bestemmelserne træder i kraft den 1. januar 2003.

Det indebærer, at alle førere, der senere end den 1. januar 2000

har erhvervet førerret for første gang, fremover vil være

omfattet af ordningen.

Til nr. 14

Den gældende bestemmelse i § 73, stk. 1,

indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler om registrering,

herunder om syn mv. som betingelse for registrering, nummerplader,

medbringelse af registreringspapirer under kørsel og midlertidig eller

lejlighedsvis kørsel med registreringspligtig køretøj,

der ikke er registreret.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af

ressortomlægningen på færdselsområdet, jf. herved

bemærkningerne til § 1, nr. 4-6, 9-12, 15-17, 21, 23 og 27.

Bestemmelsen overfører beføjelser fra trafikministeren, idet

trafikministeren dog fortsat fastsætter regler om registrering i det

omfang reglerne henhører under trafikministerens ressortområde,

f.eks. regler om syn som betingelse for registrering, herunder regler om

godkendelse af køretøjer.

Til nr. 15

Bestemmelserne i § 73 a, stk. 3, og § 73 b,

stk. 2, der giver trafikministeren bemyndigelse til at henlægge

den endelige administrative afgørelse vedrørende anmodninger om

ønskenummerplader og historisk korrekte emaljenummerplader til

Rigspolitichefen, foreslås ophævet som følge af

ressortomlægningen, jf. herved bemærkningerne til § 1, nr.

4-6, 9-12, 14, 16, 17, 21, 23 og 27.

Da selve bemyndigelsen overføres til

justitsministeren vil henlæggelse af de omhandlede administrative

afgørelser til Rigspolitichefen kunne ske i medfør af den

generelle bemyndigelsesbestemmelse i § 134 b, jf. herved

bemærkningerne til § 1, nr. 27.

Ændringen træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 18

Bestemmelsen præciserer, at kommuner og amtskommuner

kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller

lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af de

forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der omhandles i

§ 92 d, stk. 1.

De gældende bestemmelser i § 92 d om

tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med

færdselsregulerende foranstaltninger blev indført ved lov nr.

292 af 28. april 2000 og trådte i kraft den 1. juni 2000.

Efter bestemmelsen kan kommuner og amtskommuner med

justitsministerens (tidligere trafikministerens) godkendelse udføre

forsøg med f.eks. etablering af »miljøzoner« eller

indførelse af visse sikkerhedsforskrifter m.v., således at

handicappede, der selv fører kørestol, eller

rulleskøjteløbere kan betragtes som cyklister i trafikken.

Ansøgning om tilladelse til forsøg indgives

af kommunen eller amtskommunen til justitsministeren, som bl.a. på

baggrund af en færdselssikkerhedsmæssig og

miljømæssig vurdering af forsøget træffer

afgørelse om, hvorvidt tilladelse kan gives, herunder eventuelt

fastsætter vilkår for godkendelsen.

Ansøgningen skal bl.a. være ledsaget af en

beskrivelse af forsøget, herunder formål, trafikale,

miljømæssige og økonomiske konsekvenser, forventet

resultat, hvilke bestemmelser i færdselsloven, der efter kommunens

eller amtskommunens opfattelse skal fraviges, oplysninger om omkostninger og

finansiering af forsøget, høringssvar, evalueringsprogram og

politiets vurdering af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige

effekt.

I forbindelse med lovændringen blev der tillige

foretaget ændringer i de gældende bestemmelser om standsning og

parkering (§ 121, nr. 7 og 8), således at der kan

pålægges afgift ved overtrædelse af standsnings- og

parkeringsregler i forbindelse med udførelse af forsøg.

Vedrørende betaling i forbindelse med

udførelse af forsøg anføres det i forarbejderne til lov

nr. 292 af 28. april 2000, at ȯkonomiske konsekvenser for

erhvervslivet [...] afhængig af forsøgenes udformning

endvidere [kan] være udgifter til f.eks. parkeringsordninger,

certificeringer, investeringer i nye køretøjer mv.«. Det

anføres videre, »at den foreslåede forsøgsbestemmelse

ikke giver hjemmel til at gennemføre forsøg med f.eks. bompenge

eller lignende opkrævninger af afgifter ud over standsnings- og

parkeringsafgifter.«.

Justitsministeriet finder det imidlertid mest rigtigt, at

det præciseres i selve færdselsloven, at amtskommuner og kommuner

kan opkræve betaling for certifikater, parkeringstilladelser eller

lignende, der udstedes i forbindelse med gennemførelse af

forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger.

Der kan maksimalt kræves betaling for de faktiske

omkostninger, der er forbundet med at producere og levere ydelser af den

nævnte karakter.

Bestemmelsen træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 19 og 26

De foreslåede ændringer er en konsekvens af

den foreslåede ændring i § 1, nr. 20.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 118,

stk. 3, at der ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43 (generelle, lokale og

køretøjsbestemte hastighedsbegrænsninger) skal tages

hensyn til den generelle risikoforøgelse, som den

pågældende hastighedsoverskridelse medfører. Ved

hastighedsovertrædelser på motorveje med en

hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover samt ved

overtrædelse af de køretøjsbestemte

hastighedsgrænser skal der udmåles en skærpet

bøde.

Med den foreslåede § 118, stk. 4,

indføres et særligt »højhastighedstillæg«. Efter

bestemmelsen skal det således tillige indgå som en

skærpende omstændighed ved bødeudmålingen efter

stk. 3, hvis hastigheden har udgjort 140 km i timen eller derover.

»Højhastighedstillægget« skal ved hastighedsovertrædelser,

hvor hastigheden har udgjort 140 km i timen og derover, lægges oven i

den bøde, som beregnes efter de eksisterende takster for

overtrædelse af generelle, lokale eller køretøjsbestemte

hastighedsgrænser.

Den foreslåede bestemmelse er således udtryk

for en skærpelse af bødeniveauet ved

hastighedsovertrædelser med høje hastigheder. Der er derimod

ikke tale om en omlægning af bødeberegningssystemet, idet

beregningen som hidtil skal tage udgangspunkt i den procentuelle

overskridelse af hastighedsgrænsen. Når bøden

således er beregnet ud fra de eksisterende takstskalaer, lægges

»højhastighedstillægget« oveni dette beløb.

Bøden forhøjes efter følgende

skala:

Hastighed

140-149

150-159

160-169

170-179

180-189

190-199

200-209

210-219

220-229

230-239

osv.

Tillæg

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

5000 osv.

Ved en hastighedsovertrædelse, hvor

hastigheden har udgjort fra 140 til 149 km i timen, er tillægget

således 500 kr. Hvis hastigheden har udgjort fra 150 til 159 km i

timen, er tillægget 1.000 kr., osv. Der er ingen øvre

grænse for tillægsskalaen.

»Højhastighedstillægget« er et generelt

tillæg, der finder anvendelse ved hastighedsovertrædelser

på alle vejtyper. Tillægget finder anvendelse ved

overtrædelse af både generelle, lokale og

køretøjsbestemte hastighedsgrænser.

Højhastighedstillægget vil indgå i

Rigsadvokatens meddelelse om sanktionspåstande i færdselssager.

Dette medfører, at anklagemyndighedens strafpåstande skal

udformes i overensstemmelse med de takster, der er anført

nedenfor.

Taksterne vil ikke være bindende for domstolene. Der

er imidlertid fast praksis for, at bøder i hastighedssager

udmåles i overensstemmelse med de takster, der fremgår af

meddelelsen om sanktionspåstande i færdselssager. Baggrunden

herfor er bl.a., at der er tale om et meget betydeligt antal helt ensartede

sager, hvor personlige forhold normalt ikke tillægges betydning ved

strafudmålingen.

Indførelsen af højhastighedstillægget

er uden betydning for den praksis, der i dag anvendes i forbindelse med

nedsættelse af bøder til personer med særlig lav

indtægt, jf. § 118 a, stk. 2.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. september 2003.

Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3,

første punktum, at den foreslåede skærpede sanktion ikke

finder anvendelse på overtrædelser, der er begået inden

lovens ikrafttræden, selv om disse måtte blive

pådømt herefter.

Til nr. 22

Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 om ændring af

færdselsloven blev der bl.a. indført regler om

kørselsforbud, jf. herved bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 13 og 25. Kørselsforbudet træder i stedet for en

betinget frakendelse og indebærer, at der bl.a. skal aflægges en

kontrollerende køreprøve for at generhverve førerretten.

Tilsvarende gælder, hvis førerretten frakendes ubetinget for

visse forseelser begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerretten, jf. § 60 a,

stk. 3.

Lovforslagets § 1, nr. 22, indebærer, at

færdselslovens § 124 a, stk. 3, ændres, således

at der kan opkræves gebyr for den første kontrollerende

køreprøve, som efter § 60 a skal aflægges med

henblik på generhvervelse af førerretten efter et nedlagt

kørselsforbud. Gebyret svarer til det gebyr, der i medfør af

§ 124, stk. 3, opkræves ved kontrollerende

køreprøver i forbindelse med betinget eller ubetinget

frakendelse af førerretten.

Gebyret udgør for tiden 870 kr., jf. § 124 a,

stk. 3, og § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 931 af 24.

oktober 2001 om regulering af betalingsbeløb i henhold til

færdselsloven, som er fastsat i medfør af færdselslovens

§ 124 r.

Det bemærkes, at justitsministeren i

indeværende samling agter at fremsætte forslag om ændring

af bl.a. færdselsloven med henblik på afskaffelse af den

automatiske regulering af visse betalingsbestemmelser som led i

skattestoppet. Dette indebærer, at størrelsen af en række

gebyrer, som opkræves i medfør af færdselsloven,

fastsættes til 2002-niveau i selve loven. Gebyret i § 124 a,

stk. 3, vil blive fastsat til 870 kr. Samtidig ophæves

bestemmelsen i § 124 r om automatisk prisregulering, således at en

eventuel senere forhøjelse af beløbene vil kræve

lovændring.

Til nr. 24

Efter den gældende bestemmelse i

færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, skal retten til at

føre de i § 125 nævnte køretøjer (motordrevne

køretøjer, hvortil der kræves kørekort) frakendes

føreren af et sådant køretøj, hvis han har

overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a eller anden

hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden

afmærkning med mere end 70 pct.

Dette bevares uændret i den foreslåede

bestemmelse, men der fastsættes i modsætning til tidligere en

supplerende grænse for frakendelse ved kørsel med hastigheder

på 180 km i timen eller derover. Der skal således fremover ske

frakendelse, når føreren har kørt med en hastighed

på 180 km i timen eller derover, uanset om den procentuelle

overskridelse af hastighedsgrænsen er mindre end 70 pct.

Grænsen på 180 km i timen svarer til en

overskridelse på ca. 64 pct. ved 110 km’s begrænsning, en

overskridelse på 50 pct. ved 120 km’s begrænsning og en

overskridelse på ca. 38 pct. ved 130 km’s begrænsning.

Bestemmelsen træder i kraft den 1. september

2003.

Til nr. 27

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til at delegere

justitsministerens beføjelser i henhold til loven til

Rigspolitichefen.

Bestemmelsen svarer til færdselslovens § 134 a,

hvorefter trafikministeren har hjemmel til at delegere beføjelser til

bl.a. Færdselsstyrelsen og til at fastsætte regler om adgangen

til at påklage afgørelser.

Trafikministeren har udnyttet denne bemyndigelse, senest

ved bekendtgørelse nr. 928 af 22. oktober 2001, hvorefter

beføjelser, herunder til at udstede regler, træffe

afgørelser og afgøre klager, som bl.a. efter

færdselsloven er tillagt trafikministeren, med enkelte undtagelser

udøves af Færdselsstyrelsen.

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 er visse dele

af færdselsområdet overført fra Trafikministeriet til

Justitsministeriet, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, nr. 4-6, 9-12, 16, 17, 21, 23 og 27. Ressortomlægningen har

medført visse strukturovervejelser i Justitsministeriet. Disse

overvejelser er endnu ikke tilendebragt. Det er dog sikkert, at der ud fra

administrative hensyn vil blive tale om at henlægge beføjelser

til Rigspolitichefen i betydeligt omfang. Det foreslås derfor, at der

også for så vidt angår de dele af

færdselsområdet, der er overført til Justitsministeriets

ressort, etableres en bemyndigelse for justitsministeren til at

henlægge beføjelser til Rigspolitichefen svarende til den

bemyndigelse, der er hjemlet for trafikministeren i § 134 a i

færdselsloven.

For at opnå de administrative fordele, der er

forbundet med henlæggelse af beføjelser til Rigspolitichefen, er

det nødvendigt, at klageadgangen til ministeren kan afskæres.

Det bestemmes derfor i stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold

til bemyndigelsen i stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for ministeren.

Bemyndigelsen til at henlægge beføjelser til

Rigspolitichefen og til at fastsætte regler om adgangen til at

påklage afgørelser vil blive udmøntet i en

bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler om

afskæring af rekurs, hvilket f.eks. vil indebære, at

afgørelser i medfør af registreringsbekendtgørelsen, der

tidligere blev truffet af Rigspolitichefen som 1. instans med klageadgang til

Færdselsstyrelsen, som følge af ressortomlægningen ikke

længere vil kunne påklages, men skal træffes endeligt af

Rigspolitichefen.

Bestemmelsen træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger lovens

ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås i stk. 1, at

§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27, træder i kraft dagen

efter bekendtgørelsen i Lovtidende, i stk. 2, at § 1, nr.

1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft 1. januar 2003, og i stk. 3, at

§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i kraft den 1. september

2003.

Den lange ikrafttrædelsesfrist for hastighedsdelen

af lovforslaget (1. september 2003) skal gøre det muligt for politiet

og Vejdirektoratet at opsætte de nødvendige skilte mv. på

motorvejene forud for de nye hastighedsgrænsers ikrafttræden,

samt at foretage de nødvendige ændringer vedrørende

bødeberegning mv. i politiets centrale edb-system. Endvidere skal det

være muligt at gennemføre en kampagne vedrørende de nye

regler forud for disses ikrafttræden, jf. de almindelige

bemærkningers punkt 1. For at give bilisterne tid til at vænne

sig til de nye regler om obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på

motorvej samt obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet

kødannelse mv. foreslås det dog, at lovforslagets § 1, nr.

1 og 2, træder i kraft 1. januar 2003.

Endelig foreslås det i stk. 4, at

spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret i

anledning af hastighedsovertrædelser, som er begået inden den 1.

september 2003, afgøres efter de hidtil gældende regler.

Straffelovens § 3 indeholder en generel

overgangsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at i situationer, hvor den

ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning er

forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres

spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog

således at afgørelsen ikke derved må blive strengere end

efter den ældre lov. Hvis ophøret af lovens gyldighed beror

på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at

bedømme efter den ældre lov.

Der har i retspraksis været tvivl om, hvorvidt en

forhøjelse af færdselslovens hastighedsgrænser må

betragtes som et »strafskylden uvedkommende forhold« med den virkning, at

hastighedsovertrædelser, der er begået før

forhøjelsen af hastighedsgrænsen, men påkendes efter, skal

bedømmes efter den ældre lov, eller om forhøjelsen

bør betragtes som udtryk for en ændret vurdering af

strafværdigheden med den virkning, at hastighedsovertrædelser,

der er begået før forhøjelsen af hastighedsgrænsen,

men påkendes efter, skal bedømmes efter den nye, lempeligere

lov, herunder således at der skal ske frifindelse, hvis

hastighedsovertrædelsen ligger inden for det område, der ikke

længere er strafbart. Der kan bl.a. henvises til Højesterets

domme af 7. maj 2002 i sag 5/2002 og sag 550/2002 (sidstnævnte trykt i

Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 1709).

Efter Justitsministeriets opfattelse bør den

foreslåede forhøjelse af den generelle hastighedsgrænse

på motorvej for personbiler og motorcykler ikke have betydning for

strafbarheden af hastighedsovertrædelser på motorvej, der er

begået inden lovens ikrafttræden. Der er derfor i stk. 4,

indsat en udtrykkelig bestemmelse, der præciserer, at

spørgsmålet om straf og frakendelse af førerret i

anledning af hastighedsovertrædelser, som er begået inden lovens

ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.

Sager om overtrædelser, der er begået før den 1. september

2003, skal således bedømmes efter de regler, der gjaldt

før lovændringen.

Vedrørende lovforslagets § 1, nr. 20,

bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, første

punktum, at den foreslåede skærpede sanktion ikke finder

anvendelse på overtrædelser, der er begået inden lovens

ikrafttræden.

Overtrædelser af hastighedsgrænsen, der er

begået før lovens ikrafttræden, skal således i det

hele påkendes efter de regler, der var gældende på

gerningstidspunktet, uanset hvornår sagen påkendes.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget

Gældende formulering

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august

2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002 og lov nr. 380 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 32, stk. 2, affattes således:

§ 32.

---

»Stk. 2.

Kørende skal give tegn før

igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.

Kørende skal endvidere give tegn før vognbaneskift eller anden

ikke ubetydelig ændring af køretøjets placering til siden

på motorvej. Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig

ændring af køretøjets placering til siden på anden

vej end motorvej, skal kørende give tegn, når det er

påkrævet til vejledning for den øvrige færdsel.

Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor anbringelse heraf

på køretøjet er påbudt eller tilladt, og i

øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til siden.«

Stk. 2.

Kørende skal give tegn før

igangsætning fra kanten af vejen og før vending og svingning.

Ved vognbaneskift eller anden ikke ubetydelig ændring af

køretøjets placering til siden skal kørende give tegn,

når det er påkrævet til vejledning for den øvrige

færdsel. Tegnet skal gives ved hjælp af blinklys, hvor

anbringelse heraf på køretøjet er påbudt eller

tilladt, og i øvrigt ved, at en arm rækkes vandret ud til

siden.

Stk. 3 ---

2.

I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Trafikministeren kan fastsætte regler om

anvendelse af havariblink, herunder regler om obligatorisk anvendelse af

havariblink ved uventet kødannelse eller anden umiddelbar fare

på motorvej.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

3.

I § 32, stk. 4, og § 82, stk. 1, ændres

»stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

Stk. 4. De tegn, der nævnes i stk. 2 og 3, skal

gives i god tid før den påtænkte manøvre og

på en tydeligt synlig og utvetydig måde. Tegngivningen skal

senest være ophørt, når den pågældende

manøvre er afsluttet.

§ 82.

Personer eller gods må ikke være anbragt

på en sådan måde, at føreren ikke har frit udsyn og

tilstrækkelig mulighed for at manøvrere køretøjet.

Gods skal anbringes således, at den tegngivning, der nævnes i

§ 32, stk. 2 og 3, eller påbudt lygte eller nummerplade ikke

skjules.

Stk. 2

. ---

4.

I § 35, stk. 1 og 4, § 43, stk. 7,

§ 55 a, stk. 2, og § 83 ændres

»Trafikministeren kan« til: »Justitsministeren kan efter forhandling med

trafikministeren«.

§ 35.

Er køretøj i lygtetændingstiden

standset eller parkeret på vej, skal køretøjets

positionslys (parkeringslys), baglygter og nummerpladebelysning holdes

tændt. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om, at

også andre lygter end dem, der er nævnt i 1. pkt., skal eller kan

holdes tændt.

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Er et motordrevet køretøj, hvis

længde og bredde ikke overstiger henholdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs

vejens kant i tættere bebygget område, behøver kun

positionslys (parkeringslys) og baglygte mod vejens midte at være

tændt, medmindre køretøjet er tilkoblet andet

køretøj. Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om,

at der i stedet kan anvendes særlig sidelygte.

Stk. 5.

---

§ 43.

---

Stk. 2-6.

---

Stk. 7.

Trafikministeren kan, hvor forholdene taler herfor,

fastsætte en højere hastighedsgrænse end de i

stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige

køretøjstyper, såfremt

færdselssikkerhedsmæssige eller køretøjstekniske

grunde ikke taler derimod.

Stk. 8.

---

§ 55 a.

---

Stk. 2.

Trafikministeren kan fastsætte nærmere

regler om brug af andet teleudstyr og lignende under kørsel.

§ 83.

Trafikministeren kan fastsætte

sikkerhedsbestemmelser vedrørende befordring af personer.

5.

I § 37, stk. 6 og 7, ændres

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:

»Justitsministeren kan efter forhandling med trafikministeren«.

§ 37.

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Motorløb uden for vej, som benyttes til

almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, må kun

finde sted med politiets tilladelse og på en af politiet godkendt

afspærret bane. Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte bestemmelser om politiets godkendelse af

baner til motorløb uden for vej, som benyttes til almindelig

færdsel af en eller flere færdselsarter, og meddelelse af

tilladelse til afholdelse af sådanne løb samt de nærmere

vilkår herfor. Der kan endvidere fastsættes regler om adgangen

til at påklage politiets afgørelser, herunder at

afgørelser ikke skal kunne indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 7.

Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger

til beskyttelse af publikum og løbsdeltagere ved kap- eller

væddekørsel uden for vej.

6.

I § 40 ændres »Trafikministeren kan« til:

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren og«.

§ 40.

Trafikministeren kan i samråd med

miljøministeren, efter indstilling fra de kommunale myndigheder,

fravige reglerne i kapitlerne 2, 3 og 4 i det omfang, det er

nødvendigt for i lokalområder at fremme en hensigtsmæssig

trafiksanering.

7.

I § 42, stk. 2, ændres »110« til: »120«.

§ 42.

---

Stk. 2

. På motorveje må hastigheden ikke overstige

110 km i timen.

Stk. 3

. ---

8.

§ 42, stk. 4, 2. pkt., affattes

således:

»På motortrafikveje og motorveje må hastigheden dog ikke

overstige henholdsvis 90 km i timen og 130 km i timen.«

Stk. 4.

For en vejstrækning kan der fastsættes en

højere hastighedsgrænse end den generelle

hastighedsgrænse, såfremt omstændighederne, herunder

trafikafviklingen, tilsiger det, og afgørelsen

færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke taler derimod. På

motortrafikveje må hastigheden dog ikke overstige 90 km i timen.

Stk. 5.

---

9.

I § 43, stk. 8, ændres »trafikministeren«

til: »justitsministeren efter forhandling med trafikministeren«.

§ 43.

---

Stk. 2-7

. ---

Stk. 8

. Uanset bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., og

stk. 3 kan trafikministeren træffe bestemmelse om udførelse

af forsøg med højere hastigheder på motorveje for de i

stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.

10.

I § 44, stk. 4, 2. pkt., § 85,

stk. 3, og § 134, stk. 3, ændres

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:

»Justitsministeren kan«.

§ 44.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Trafikministeren kan fastsætte regler om

kørsel med motordrevne køretøjer på motorvej efter

stk. 3. Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance,

der efter politiets skøn er påkrævet ved

gennemførelse af sådan kørsel.

§ 85.

---

Stk. 2

. ---

Stk. 3

. Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren fastsætte bestemmelser om betaling for

politimæssig assistance, der efter politiets skøn er

påkrævet ved gennemførelse af transporter, der

kræver tilladelse efter stk. 2.

§ 134.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren bestemme, at stk. 2 skal finde anvendelse med hensyn

til overtrædelser begået i andre stater end de nævnte.

Stk. 4.

---

11.

I § 50, stk. 2, ændres »Trafikministeren

kan« til: »Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren«.

§ 50.

---

Stk. 2.

På en cykel må ikke befordres flere

personer, end den er beregnet til. Trafikministeren kan fastsætte

regler om transport af børn på cykel og personer i

påhængsvogn (cykelanhænger) eller sidevogn, herunder regler

om indretning af passagerers siddeplads og om cyklistens alder.

Stk. 3.

---

12.

I § 53, stk. 4, og § 55,

stk. 3, ændres »Trafikministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren« til: »Justitsministeren

fastsætter«.

§ 53.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Trafikministeren fastsætter efter forhandling

med justitsministeren bestemmelser om, hvilke alkoholkoncentrationer i

udåndingsluften der svarer til alkoholkoncentrationen i blodet.

§ 55.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Trafikministeren fastsætter efter forhandling

med justitsministeren bestemmelser om anvendelse af udstyr til måling

af udåndingsluften.

Stk. 4.

---

13.

I § 60 a, stk. 3, 1. pkt., og § 60 a,

stk. 3, nr. 2, ændres »to år« til: »tre år«.

§ 60 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

For at generhverve førerretten skal fornyet,

særlig køreundervisning være gennemført og

kontrollerende køreprøve bestået, hvis føreren

inden for de første to år efter førstegangserhvervelse af

førerret har begået en forseelse, for hvilken førerretten

er frakendt ubetinget

1) ---

2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere

forhold, der hver for sig er omfattet af § 126, stk. 1,og et af

forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, og dette forhold er

begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerret, eller

3) ---

Stk. 4-6.

---

14.

I § 73, stk. 1, ændres

»Trafikministeren« til: »Justitsministeren, og for så vidt angår

nr. 1, justitsministeren og trafikministeren,«

§ 73.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser

om:

1) registrering

2-4) ---

Stk. 2.

---

15.

§ 73 a, stk. 3, og § 73 b,

stk. 2, ophæves.

§ 73 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Trafikministeren kan bestemme, at den endelige

administrative afgørelse vedrørende anmodninger om

ønskenummerplader træffes af Rigspolitichefen.

§ 73 b.

---

Stk. 2.

Trafikministeren kan bestemme, at den endelige

administrative afgørelse vedrørende anmodninger om historisk

korrekte emaljenummerpladser træffes af Rigspolitichefen.

16.

§ 86, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om

blokvognskørsel. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om

betaling for politimæssig assistance, der efter politiets skøn

er påkrævet ved gennemførsel af sådanne

transporter«.

§ 86.

---

Stk. 2.

Trafikministeren fastsætter bestemmelser om

blokvognskørsel og kan efter forhandling med justitsministeren

fastsætte bestemmelser om betaling for politimæssig assistance,

der efter politiets skøn er påkrævet ved

gennemførelse af sådanne transporter.

17.

§ 88 a, stk. 1, affattes således:

»Justitsministeren og trafikministeren kan for at imødekomme

særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne

lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt

eller delvis fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om

parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,

nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for

køreprøver og nummerplader i medfør af kapitel 17 a.

Trafikministeren kan fastsætte regler, der fritager visse personer med

handicap for betaling for syn i medfør af § 124 g.«

§ 88 a.

Trafikministeren kan for at imødekomme

særlige behov for personer med handicap dispensere fra reglerne i denne

lovs kapitel 1-14, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt

forsvarligt. Trafikministeren kan endvidere fastsætte regler, der helt

eller delvis fritager personer med handicap for at efterkomme bestemmelser om

parkering og standsning fastsat i medfør af § 92, stk. 1,

nr. 1, og fritager visse personer med handicap for betaling for

køreprøver, nummerplader samt syn i medfør af kapitel 17

a.

Stk. 2.

---

18.

I § 92 d indsættes som stk. 3:

»Stk. 3.

Kommuner og amtskommuner kan opkræve betaling

for certifikater, parkeringstilladelser eller lignende, der udstedes i

forbindelse med gennemførelse af forsøg som omhandlet i

stk. 1.«

§ 92 d.

---

Stk. 2.

Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af

amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af

en nærmere beskrivelse af forsøget.

19.

I § 118, stk. 1, ændres »jf. dog stk. 4« til:

»jf. dog stk. 5«.

§ 118.

Med bøde, jf. dog stk. 4, straffes den,

der:

1) overtræder § 3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9,

stk. 2, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 2-4,

§ 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5, § 60 a, stk. 5,

§ 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 67, § 70, stk. 1

og 2, § 72, §§ 74-75, § 78, stk. 3, §§ 80-82,

§ 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og

§ 105,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse i henhold til

loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven

eller

3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i

henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af

loven.

Stk. 2.

Ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, § 14, stk. 1

og 2, § 15, stk. 1-4, § 16, § 17, stk. 1,

§§ 18-29, §§ 31-36, § 37, stk. 4, § 41,

§§ 44-49, § 50, stk. 2 og 3, §§ 51 og 52, § 54,

stk. 2-4, § 62, stk. 3, § 63, stk. 1 og 2,

§ 64, § 67, § 70, stk. 1 og 2, §§ 80-82, § 83

a, § 84, stk. 2, og §§ 87 og 88 udmåles en skærpet

bøde.

Stk. 3.

Ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43 skal der tages hensyn til den

generelle risikoforøgelse, som den pågældende

hastighedsovertrædelse medfører. Ved

hastighedsovertrædelser på motorveje med en

hastighedsgrænse på 100 km i timen eller derover udmåles en

skærpet bøde. Der udmåles ligeledes en skærpet

bøde ved hastighedsovertrædelser begået ved kørsel

med

1) biler med tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg med

tilkoblet påhængsvogn, sættevogn eller

registreringspligtigt påhængsredskab, herunder campingvogn,

2) lastbiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

3) busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,

4) vogntog bestående af de under nr. 2 og 3 nævnte

køretøjer og registreringspligtige

påhængskøretøjer,

5) ledbusser eller

6) motorcykel med tilkoblet påhængsvogn eller

registreringspligtigt påhængsredskab.

20.

I § 118 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Ved fastsættelsen af bøder for

overtrædelse af §§ 42 og 43, jf. stk. 3, skal det tillige

indgå som en skærpende omstændighed, hvis hastigheden har

udgjort 140 km i timen eller derover.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

Stk. 4.

Straf efter stk. 1 kan under de i § 126,

stk. 2, nr. 1, nævnte omstændigheder stige til fængsel

indtil 1 år.

Stk. 5.

Overtrædelse af de i § 121, stk. 1,

nr. 1- 8, nævnte bestemmelser og forbud straffes dog kun, såfremt

standsningen eller parkeringen har været til fare for andre eller

unødigt voldt ulempe for færdslen.

Stk. 6.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af

fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifter udstedt i medfør af § 86 a. I forskrifter, der

udstedes i medfør af § 68, kan der fastsættes bestemmelser

om udmåling af en skærpet bøde for overtrædelse af

regler om hastighedsbegrænsere. Tilsvarende gælder for

forskrifter, der udstedes i medfør af § 85 for overtrædelse

af regler om køretøjers største tilladte

totalvægt, når overtrædelsen er sket under kørsel

med et køretøj med en tilladt totalvægt på over

3.500 kg.

Stk. 7.

For overtrædelse af forskrifter, der er udstedt

efter § 85, stk. 1, og § 86 a, kan der pålægges

ejeren eller brugeren af køretøjet bødeansvar, selv om

overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 8.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

21.

I § 122, stk. 1, 1. pkt., ændres

»Trafikministeren kan efter forhandling med justitsministeren« til:

»Justitsministeren kan«.

§ 122.

Trafikministeren kan efter forhandling med

justitsministeren bestemme, at det inden for bestemte områder

overdrages særlige parkeringskontrollører, der ansættes

under politiet, helt eller delvis at varetage kontrollen med overholdelse af

de bestemmelser, der nævnes i § 121, stk. 1. Trafikministeren

fastsætter nærmere regler om parkeringskontrollørernes

virksomhed.

22.

I § 124 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes

efter »i medfør af § 60, stk. 2 eller 3«: », eller § 60

a«

§ 124 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

For kontrollerende køreprøver betales

750 kr. For første kontrollerende køreprøve betales dog

ikke, medmindre prøven aflægges i medfør af § 60,

stk. 2 eller 3.

23.

I § 124 q ændres »Trafikministeren« til: »

Justitsministeren og trafikministeren«.

§ 124 q.

Trafikministeren kan fastsætte bestemmelser om

betalinger efter denne lov.

24.

§ 126, stk. 1, nr. 2, affattes

således:

»2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 og 43 a

eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller

anden afmærkning med mere end 70 pct. eller har kørt med en

hastighed på 180 km i timen eller derover,«

§ 126.

Retten til at føre de i § 125 nævnte

køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et

sådant køretøj, såfremt han:

1) ---

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter §§ 42 eller 43 a

eller en anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller

anden afmærkning med mere end 70 pct.,

3-6) ---

Stk. 2-3.

---

25.

I § 126, stk. 4, 1. pkt., ændres »to

år« til: »tre år«.

Stk. 4.

Såfremt en forseelse omfattet af § 125,

stk. 2, 2. pkt., eller § 126, stk. 1, nr. 1-3, 5 eller 6,

bliver begået inden for de første to år efter

førstegangserhvervelse af førerret, træder et

kørselsforbud i stedet for en betinget frakendelse. Ved et

kørselsforbud inddrages førerens ret til at føre de i

§ 125 nævnte køretøjer, indtil særlig

køreundervisning eller A/T-kursus, jf. § 60 a, stk. 1 og 2,

er gennemført og kontrollerende køreprøve er

bestået.

26.

I § 134, stk. 4, ændres »stk. 5«

til: »stk. 6«.

§ 134.

---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

§ 118, stk. 5, gælder ikke for de i

stk. 1-3 nævnte sager.

27.

Efter § 134 a indsættes:

»§ 134 b.

Justitsministeren kan bemyndige Rigspolitichefen til

at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt

justitsministeren.

Stk. 2.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne indbringes for ministeren.«

§ 2

Stk. 1.

§ 1, nr. 4-6, 9-12, 14-18, 21, 23 og 27,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-3, 13, 22 og 25, træder i kraft

den 1. januar 2003.

Stk. 3.

§ 1, nr. 7, 8, 19, 20, 24 og 26, træder i

kraft den 1. september 2003.

Stk. 4.

Spørgsmålet om straf og frakendelse af

førerret i anledning af hastighedsovertrædelser, som er

begået inden 1. september 2003, afgøres efter de hidtil

gældende regler.

Bilag 2

september 2002

Færdselssikkerhedsmæssige konsekvenser af

en generel hastighedsgrænse på 120 km/t på motorveje

I forbindelse med lovforslaget om at forhøje

færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje for

personbiler og motorcykler fra 110 til 120 km i timen, samtidig med at der

åbnes op for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen

yderligere til 130 km/t, har Vejdirektoratet efter en første

gennemgang af motorvejsnettet foreslået, at der arbejdes efter en

model, der betyder, at hastighedsgrænsen på 120 km/t får

virkning på ca. 50 pct. af det danske motorvejsnet, og der skiltes med

130 km/t på strækningerne nord for Ålborg og fra Kolding

til Esbjerg, mens ca. 35 pct. af vejnettet skiltes til 110 km/t eller

lavere.

Vurderingen af de færdselssikkerhedsmæssige

konsekvenser af denne model omfatter:

1. Konsekvenserne af øget hastighed

2. Konsekvenserne af øget politikontrol og højere

bødestraffe

3. Vejtekniske problemstillinger af betydning for

færdselssikkerheden på det danske motorvejsnet

4. Vejtekniske indsatser

5. Ulykkesudvikling på de danske motorveje

1. Konsekvenserne af øget

hastighed

En forhøjelse af gennemsnitshastigheden

fører alt andet lige til flere ulykker og mere alvorlige

ulykker:

For det første medfører højere hastigheder

større krav til tid og rum til gennemførelse af de

manøvrer, hvormed en faresituation kan forhindres i at udvikle sig til

en ulykke, eller hvormed ulykkens omfang kan begrænses. Situationen

skal erkendes af bilisten på endnu større afstand og med endnu

mere tid til rådighed, for at den rigtige beslutning kan træffes

og bringes til udførelse i rette tid (undvigemanøvrer,

opbremsning m.m).

For det andet vokser mængden af informationer, som i et givet

tidsrum skal kunne modtages og behandles af bilisten. Dermed vokser

også risikoen for, at bilistens kapacitet som informationsbehandler

overskrides. Det kan medføre, at en potentiel fare slet ikke

observeres - eller observeres for sent til, at en ulykke kan

afværges.

For det tredje vil den højere udgangshastighed for den

eventuelle afværgemanøvre medføre en højere

hastighed i ulykkesøjeblikket og dermed en større sandsynlighed

for, at ulykken medfører personskade, idet skadesomfanget stiger med

kvadratet på hastighedsstigningen. Andelen af ulykker, der

medfører tab af menneskeliv, vil ligeledes vokse.

For det fjerde vil en stigning i hastighedsgrænserne for mindre

køretøjer på motorveje betyde større variation i

hastighederne blandt andet mellem personbiler og last- og varebiler.

Forskningsresultater har vist, at jo mere køretøjernes

indbyrdes hastighed varierer på den samme vejstrækning, desto

højere er ulykkesrisikoen.

Vejdirektoratet har blandt andet på baggrund af internationale

erfaringer vurderet, at ved en forhøjelse af den generelle

hastighedsgrænse til 120 km/t, vil gennemsnitshastigheden stige med

3 km/t i forhold til det nuværende niveau, der er 118 km/t for

personbiler, mens en forhøjelse til 130 km/t vil betyde, at

gennemsnitshastigheden stiger ca. 6 km/t i forhold til det nuværende

niveau.

Konsekvenserne af denne stigning i hastighederne fremgår af

nedenstående tabel, idet beregningerne er baseret på

internationale undersøgelser af sammenhæng mellem

hastighedsændringer og ændringer i antallet af ulykker.

Undersøgelserne stammer hovedsageligt fra Sverige og USA, men

resultater fra tidligere ændringer af hastighedsgrænser på

motorveje i Danmark indgår også.

Tabel 1. Konsekvenser ved indførelse af en

hastighedsgrænse på 120 km/t på ca. 50 pct. af

motorvejsnettet og 130 km/t på ca. 15 pct. af motorvejsnettet.

Stigning i antal dræbte/år

2 3

Stigning i antal tilskadekomne/år

8 17

Stigning i antal personskadeulykker/år

6 12

Beregningen af stigningen i antallet af tilskadekomne og

dræbte er forbundet med usikkerhed, blandt andet vedrørende

hastighedsudviklingen og vedrørende de vejtekniske

forudsætninger i de udenlandske undersøgelser, der ligger til

grund.

Den trafiksikkerhedsmæssige vurdering er

således generel, og det kan derfor ikke vurderes om foreslåede

tiltag, jfr.afsnit 4, betyder, at ændringerne i

trafiksikkerhedsniveauet bliver mindre end det angivne.

2. Konsekvenser af øget politikontrol og

højere bødestraffe

Lovforslaget om at forhøje færdselslovens

generelle hastighedsgrænse på motorveje for personbiler og

motorcykler fra 110 km til 120 km i timen, samtidig med at der åbnes

mulighed for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen yderligere til

130 km i timen, ledsages af en række tiltag, der skal øge

færdselssikkerheden. Disse tiltag skal sikre, at

hastighedsgrænserne overholdes, så stigningen i

gennemsnitshastigheden, og dermed i antallet af trafikulykker på

motorvejene, begrænses. Der er primært tale om en intensivering

af politikontrollen og en skærpelse af sanktionerne i forbindelse med

overtrædelser af den nye hastighedsgrænse på motorveje.

Politiets kontrolindsats mod hastighedsovertrædelser

intensiveres på motorveje, bødeniveauet forhøjes ved

overtrædelser, hvor hastigheden har udgjort 140 km/t og derover, den

nuværende grænse for betinget frakendelse af førerretten

ved hastighedsovertrædelser over 70 pct. suppleres med en fast

grænse på 180 km/t, så der fremover sker betinget

frakendelse, hvis bare en af grænserne overskrides. Endelig

indføres der i forbindelse med forhøjelsen af

færdselslovens generelle hastighedsgrænse lovregler om

obligatorisk tegngivning ved vognbaneskift på motorvej og udstedelse af

administrative regler om obligatorisk anvendelse af havariblink ved uventet

kødannelse m.v. på motorvej.

Flere internationale undersøgelser peger på,

at en intensiveret politiindsats kan medvirke til, at de gældende

hastighedsgrænser overholdes i større omfang end ellers.

Effekten af en kombineret løsning med forhøjelse af

hastighedsgrænserne, intensivering af den politimæssige indsats

og skærpede sanktioner har det imidlertid ikke været muligt at

beregne. Dog må det formodes, at den øgede politikontrol m.v.

vil indebære, at de ovenfor angivne uheldskonsekvenser vil være

maksimumstal, mens de faktiske uheldskonsekvenser vil kunne være

lavere.

3. Vejtekniske problemstillinger af betydning

for færdselssikkerheden på det danske motorvejsnet

Det danske motorvejsnet er dimensioneret til en hastighed

på 120 km/t, der indgår som maksimal hastighed ved den

geometriske udformning. Geometrien omfatter beregningerne af stopsigt i

kurver, længdeprofil, tværprofil, tilslutnings- og

forbindelsesanlæg, skiltestørrelser og skilteplacering.

De elementer, der ikke er tilpasset hastighedsstigningen,

er bl.a. autoværn ved faste genstande og langs skråninger,

justering af til- og frakørselsramper, geometriske ændringer af

betydning for stopsigtet, samt udskiftning og flytning af skilte.

Desuden udgør visse vejtekniske elementer allerede

i dag et sikkerhedsmæssigt problem, som vil blive større,

når hastigheden øges. Det drejer sig om de brede midterrabatter

uden autoværn, motorvejsstrækninger uden nødspor og

manglende nødrabat mellem venstre vejkant og

midterautoværnet.

I nedenstående tabel er centrale vejtekniske forhold

sammenlignet på det danske og det tyske motorvejsnet.

Tabel 2. Vejtekniske forhold på danske og tyske motorveje 1994

2000.

Vejtekniske forhold

Danmark

Tyskland

Autoværn i midterabatter

Ikke i brede midterrabatter

Anvendes generelt

Tilkørselsrampe, længde

200 m

(kilerampe flettepligt)

250 m

(parallelrampe ubetinget vigepligt)

Kantbane mod midt, bredde

0,5 m

1,0 m

Køresporsbredde

3,5 m

3,75 m

Stopsigt

210 m

295 m

Horisontalkurveradius

2500 m

3500 m

Skriftstørrelse

Jordtavler:

Portaltavler:

340 mm

405 mm

350 420 mm

420 490 mm

Der er forskelle i dimensioneringen på en

række centrale vejtekniske forhold på det danske og det tyske

motorvejsnet. Der er derudover forskel på kontrolindsatsen og på

de regler, der gælder for færdsel på motorveje.

I Tyskland varetages overvågnings- og

kontrolindsatsen af et særligt motorvejspoliti, som sikrer en effektiv

kontrol. Herudover er der obligatorisk krav om anvendelse af blink ved

vognbaneskift og anvendelse af havariblink ved katastrofeopbremsninger. De

sidstnævnte initiativer er medtaget i lovforslaget om ændring af

færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje til

120 km/t for personbiler og motorcykler i Danmark.

4. Vejtekniske indsatser

I nedenstående skema beskrives de indsatser, der

gennemføres inden den nye hastighedsgrænse på 120 km i

timen på motorvej indføres:

Tabel 3. Indsatser der skal gennemføres, før de nye

hastighedsgrænser på hhv. 120 km/t og 130 km/t

indføres.

Indsatser

Udgifter

Gennemgang af motorvejsnettet (inventering) til fastlæggelse af

skiltede strækninger samt behovet for vejtekniske foranstaltninger

på kort og lang sigt

3 mio. kr.

Gennemgang og justering af rabatkanter på strækninger, hvor

der indføres en grænse på 130 km/t

5 mio. kr.

Opsætning af skilte, hvor der indføres en grænse

på 130 km/t eller på 110 km/t eller lavere (ca. 50 pct. af

motorvejsnettet)

11 mio. kr.

Mindre indsatser som umiddelbart resultat af inventeringen; afstribning,

flytning af skilte, autoværn, flytning/afskærmning af faste

genstande.

10 mio. kr.

I alt

29 mio. kr.

Forhøjelsen af hastighedsgrænserne sker med

sigte på senere indførelse af en generel hastighedsgrænse

på 130 km/t. Den inventering, der skal ske af motorvejsnettet, skal

derfor afdække behovet for at gennemføre yderligere

sikkerhedsforanstaltninger samt vurdere de sikkerhedsmæssige effekter

af tiltag ved en hastighedsgrænse på 130 km/t.

Indsatser, der skal konsekvensvurderes, omfatter bl.a.

etablering af autoværn i brede midterrabatter, etablering af

asfalterede nødrabatter ved midterautoværn, autoværn langs

skråninger, etablering af nødspor, justering af til- og

frakørselsramper, samt udskiftning og flytning af skilte.

Inventeringen vil også afdække behovet for

yderligere sikkerhedsforanstaltninger, og de sikkerhedsmæssige

konsekvenser heraf, såfremt den generelle hastighedsgrænse

på 120 km/t på 50 pct. af vejnettet og 130 km/t på 15 pct.

af vejnettet fastholdes.

Endelig vil inventeringen indeholde en beskrivelse og

konsekvensvurdering af foranstaltninger, der er nødvendige ved

dimensionering af nye motorvejsprojekter til en fremtidig

hastighedsgrænse på 130 km/t.

5. Ulykkesudvikling på de danske

motorveje

Ulykkesudviklingen og udviklingen i gennemsnitshastigheden

på det danske motorvejsnet i perioden 1991 - 2001 er vist i

nedenstående tabel. I perioden er der dog sket en betydelig udvidelse

af motorvejsnettet, ligesom trafikken er steget væsentligt.

Tabel 4. Personskader og hastigheder på det danske motorvejsnet

1991 2001

År

Dræbte

Alvorligt tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

Alle personskader

Gennemsnitshastighed personbiler

(km/t)

1991

20

143

131

294

-

1992

15

140

123

278

-

1993

23

176

129

328

-

1994

33

193

148

374

-

1995

34

202

174

410

114

1996

30

212

167

409

115

1997

37

179

234

450

117

1998

33

197

274

504

118

1999

42

235

274

551

118

2000

29

238

261

528

119

2001

40

224

284

548

118

Tabel 4 viser, at der i absolutte tal er sket en

væsentlig stigning i antallet af personskader på det danske

motorvejsnet gennem perioden. Dette hænger til dels sammen med, at

længden af motorvejsnettet er udvidet i perioden.

Årsagen til, at der ikke er angivet

gennemsnitshastigheder i perioden 1991-1994 er, at der i denne periode kun

blev registreret hastigheder på 3 målestationer på

motorvejsnettet, så en sammenligning med de senere registreringer er

ikke umiddelbart mulig. Gennemsnitshastigheden for de 3 målestationer

lå konstant på knap112 km/t i de 4 år.

Tabel 5. Personskader på det danske motorvejsnet pr km 1991

2001

År

Dræbte pr. km

Dræbte og tilskadekomne pr.

km

1991

0,030

0,44

1992

0,020

0,37

1993

0,028

0,40

1994

0,036

0,40

1995

0,037

0,44

1996

0,031

0,42

1997

0,036

0,44

1998

0,031

0,47

1999

0,038

0,50

2000

0,025

0,46

2001

0,033

0,45

Tabel 5 viser, at antallet af dræbte og antallet af

dræbte og tilskadekomne i forhold til vejlængden varierer en del

fra år til år. I det store og hele er tallene konstant over

perioden, dog med en mindre tendens til lidt højere tal for

personskader totalt i slutningen af perioden i forhold til starten af

perioden.

Tabel 6. Personskader på det danske motorvejsnet pr mio. vognkm

1991 2001

År

Dræbte pr. mio.

vognkm

Dræbte og tilskadekomne pr. mio.

vognkm

1991

0,004

0,06

1992

0,003

0,05

1993

0,004

0,05

1994

0,005

0,06

1995

0,005

0,06

1996

0,004

0,06

1997

0,005

0,06

1998

0,004

0,06

1999

0,005

0,06

2000

0,003

0,05

2001

0,004

0,05

I tabel 6 er vist udviklingen i personskader og

dræbte i forhold til trafikkens udvikling (antal tilskadekomne pr.

kørte million kilometre). Af tabellen fremgår, at antallet af

personskader i forhold til trafikkens udvikling har været næsten

konstant over perioden.

På baggrund af tabel 4 til 6 kan det konkluderes, at

antallet af dræbte og tilskadekomne har været stort set konstant

i forhold til vejlængde og trafik på motorvejene over perioden.

Det kan bl.a. tilskrives de foranstaltninger, der løbende

gennemføres for at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig er det samlede

antal personskader i reelle tal dog steget, som det ses af tabel 4.

I den følgende tabel sammenlignes

ulykkesudviklingen på motorvejsnettet med ulykkesudviklingen på

det øvrige vejnet. I denne forbindelse er ulykker på det

øvrige stats- og amtsvejnet slået sammen for at undgå

spring i data som følge af omlægningen i de administrative

forhold pr. 1. januar 1998.

Tabel 7. Personskadeulykker på de danske veje 1991 2001

År

Motorveje

Øvrige stats- og

amtsveje

Kommuneveje

Alle veje

1991

210

3169

5378

8757

1992

205

3257

5503

8965

1993

218

3083

5212

8513

1994

249

3034

4996

8279

1995

270

3013

5090

8373

1996

288

2923

4869

8080

1997

296

2975

4733

8004

1998

318

2843

4395

7556

1999

363

2713

4529

7605

2000

341

2614

4391

7346

2001

345

2452

4064

6861

Det ses, at antallet af personskadeulykker i reelle tal

har været stigende på motorveje, hvor det har været

faldende på det øvrige vejnet.

I tabel 8 sammenlignes udviklingen i antallet af

dræbte og tilskadekomne i forhold til trafikkens udvikling.

Tabel 8. Personskader på de danske veje pr. mio. vognkm 1991

2001

År

Motorveje

Øvrige stats- og

amtsveje

Kommuneveje

Alle veje

1991

0,06

0,28

0,38

0,29

1992

0,05

0,28

0,39

0,29

1993

0,05

0,27

0,36

0,27

1994

0,06

0,26

0,34

0,26

1995

0,06

0,25

0,35

0,26

1996

0,06

0,25

0,32

0,25

1997

0,06

0,24

0,30

0,23

1998

0,06

0,23

0,28

0,22

1999

0,06

0,22

0,28

0,21

2000

0,05

0,22

0,27

0,21

2001

0,05

0,20

0,25

0,19

Af tabel 8 fremgår det, at antallet af personskader

i forhold til trafikken har været faldende undtagen for motorveje, hvor

tallet har været konstant over perioden.

For at belyse hastighedens mulige påvirkning

på uheldsbilledet er det valgt at sammenligne ulykkesudviklingen

på det danske og det tyske motorvejsnet. I Tyskland har man i

princippet fri hastighed, dog anbefales 130 km/t. Samtidig er en række

motorvejsstrækninger skiltet med lavere hastighed end 130 km/t.

Det er ikke helt simpelt at sammenligne ulykkerne for

Danmark og Tyskland, da definitionen af lettere skader er forskellig i de to

lande. Den nedre grænse for, hvad der regnes for lettere skader er

lavere i Tyskland end i Danmark. Det er derfor valgt alene at se på

antal dræbte og antal alvorligt tilskadekomne i forhold til

trafikken.

Tabel 9. Antal dræbte og tilskadekomne pr. mio. vognkm på

danske og tyske motorveje 1993 2000

År

Dræbte pr.

mio. vognkm

Dræbte og alvorligt tilskade

pr. mio. vognkm

Danmark

Tyskland

Danmark

Tyskland

1993

0,004

0,006

0,03

0,06

1994

0,005

0,006

0,02

0,06

1995

0,005

0,005

0,03

0,06

1996

0,004

0,006

0,03

0,05

1997

0,005

0,005

0,03

0,05

1998

0,004

0,004

0,03

0,05

1999

0,005

0,004

0,02

0,05

2000

0,003

0,004

0,02

0,04

I tabel 9 har udviklingen kun kunnet vises for perioden

1993-2000, da informationerne for Tyskland kun har kunnet skaffes for denne

periode.

Udviklingen for de to lande er relativt ens, idet der i

begge tilfælde i det store og hele er tale om et konstant niveau. For

dræbte ligger de tyske motorveje en anelse over de danske, hvorimod der

for dræbte og alvorligt tilskadekomne er tale om, at de tyske motorveje

generelt ligger dobbelt så højt som de danske.

Det har desværre ikke været muligt at skaffe

information om hastighedsniveauet på de tyske motorveje, så en

direkte sammenhæng mellem det højere antal dræbte og

alvorligt tilskadekomne i forhold til trafikken og et højere

hastighedsniveau kan ikke påvises.

Nedenstående tabel viser hvilke typer af ulykker,

der er sket på det danske motorvejsnet. Det sker på baggrund af

en analyse af ulykker for perioden 1993-1998. De 5 mest forekommende

uheldssituationer på det statslige motorvejsnet er:

Tabel 10. Uheldssituation for ulykker på motorveje 1993

1998.

Uheldssituation

Antal uheld

Bagendekollision

1566

Eneuheld til venstre for kørselsretningen

1399

Eneuheld til højre for kørselsretningen

1254

Uheld ved overhaling venstre om

394

Uheld ved vognbaneskift til venstre eller indfletning i

trafikstrøm

389

I alt

5002

Bagendekollisioner samt eneuheld til venstre og

højre for kørselsretningen er de hyppigst forekommende

uheldstyper på motorvejsnettet.

Ved en gennemlæsning af kortfattede beskrivelser af

uheldene på motorveje for samtlige af de registrerede uheld i perioden

1993 1998 fremkommer følgende opgørelse:

Tabel 11. Uheldssituation (»hovedgruppe«) for ulykker på

motorveje 1993 1998.

»Hovedgruppe«

Medvirkende årsagsfaktorer til

uheldet

Antal uheld

Vejr og føre

Glat føre

641

Aquaplaning

137

Vindstød

78

Blænding

45

Snedrive på kørebanen

31

Køretøj

Punktering

139

Eksploderende dæk

74

Mekanisk fejl

71

Tabt hjul

20

Mistet slidbane

11

Chaufføren/bilisten

Søvn

122

Spritkørsel

91

Brugstyveri

78

Ildebefindende

45

Chikanekørsel

23

Spøgelsesbilist

20

Sygdom

16

Distraktorer

Anden uopmærksomhed

587

Justering af køretøjets radio

16

Passager

11

Børn i bilen

10

Mobiltelefon

8

Rygning

8

Læskedrikke

5

Manøvre

Overhaling

430

Vognbaneskift

359

Hjul i rabat

327

Hjul på »rumlestribe«

11

Dyr og genstande

Påkørsel af dyr/genstand

462

Rest

Rest

3067

Total

6943

Bilag 3

september 2002

Miljømæssige konsekvenser af en generel

hastighedsgrænse på 120 km/t på motorveje

I forbindelse med lovforslaget om at forhøje

færdselslovens generelle hastighedsgrænse på motorveje for

personbiler og motorcykler fra 110 til 120 km i timen, samtidig med at der

åbnes op for lokalt at forhøje hastighedsgrænsen

yderligere op til 130 km i timen, har Vejdirektoratet efter en første

gennemgang af motorvejsnettet foreslået, at der arbejdes efter en

model, der betyder, at hastighedsgrænsen på 120 km/t får

virkning på ca. 50 pct. af det danske motorvejsnet, og der skiltes med

130 km/t på strækningerne nord for Ålborg og fra Kolding

til Esbjerg, mens ca. 35 pct. af vejnettet skiltes til 110 km/t eller lavere.

De miljømæssige

vurderinger omfatter:

1. Støj

2. Emissioner

1. Støj

Grundlaget er ændringer i antallet af

støjbelastede boliger ved opskiltning af hastigheder til 130 km/t

på 15 pct. af motorvejsnettet, 120 km/t på 50 pct. af

motorvejsnettet og 110 km/t eller lavere på 35 pct. af

motorvejsnettet.

Ved en stigning i gennemsnitshastigheden på 3 km/t

vil støjniveauet øges med ca. 1-2 decibel. I nedenstående

tabel er ændringen i antallet af støjramte boliger beregnet.

Interval

Antal boliger

Tilgang

afgang

ændring

bemærkning

< 55

1300

-

-

-

skønsmæssigt ansat

55-60

900

65

45

+20

Skønnet

60-65

330

45

15

+30

Skønnet

65-70

90

15

5

+10

Skønnet

> 70

10

5

0

+5

Skønnet

Forhøjelsen af den generelle hastighedsgrænse

på motorveje for personbiler og motorcykler til 120 km i timen samt

mulighed for lokalt at skilte op til maksimum 130 km i timen skønnes

således at betyde, at antallet af boliger langs motorvejsnettet

belastet med mere end 55 dB vil blive forøget med 65 boliger. Dette

tal skal ses i forhold til, at der på landsplan er omkring 500.000

boliger støjbelastet med mere end 55 dB og omkring 150.000 boliger

støjbelastet med mere end 65 dB i døgngennemsnit.

2. Emissioner

Nedenstående tabel viser forøgelsen af

emissioner i forhold til transportsektorens samlede nationale emissioner.

Beregningen er baseret på, at gennemsnitshastigheden stiger fra 118

km/t til 121 km/t på ca. halvdelen af motorvejsnettet og fra 118 til

124 på 15 pct. af motorvejsnettet. Modelberegningen er baseret på

trafikbelastningens fordeling på det berørte vejnet som opgjort

i Vejdirektoratets VIS-database, bilparkens sammensætning samt

specifikke hastighedsafhængige emissionsfaktorer. I nedenstående

tabel er den beregnede konsekvens af lovforslaget angivet som den procentvise

ændring i den nationale emission fra transportsektoren. Det skal

bemærkes at opgørelsen p.g.a. en række

skønsmæssige forudsætninger er forbundet med nogen

usikkerhed.

Emissionskomponenter

Procentvis ændring i forhold til

transportsektorens samlede nationale emissioner .

NOx

HC

CO

SO2

Partikler

CO2

0,4

0,1

1,0

0,4

0,2

0,4

Bilag 4

Kommissorium

for

Udvalget om sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og

promillekørsel mv.

Den 27. juli 2000 nedsatte den daværende regering et

»Udvalg til forenkling af sanktionsfastsættelsen i sager om spiritus-

og promillekørsel«.

Nedsættelsen af udvalget var bebudet i forarbejderne

til lov nr. 292 af 28. april 2000 om ændring af færdselsloven,

der bl.a. indførte en ændret beregningsmetode i sager om

generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens

udløb.

Udvalget fik følgende kommissorium:

»Udvalget skal gennemgå og beskrive

færdselslovgivningens bestemmelser om samt den nuværende

sanktionsfastsættelse i tilfælde af spiritus- og

promillekørsel (straf og førerretsfrakendelse). Udvalget skal

komme med forslag til forenkling heraf, herunder endvidere en forenkling af

reglerne for generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens

udløb.

Udvalget skal endvidere gennemgå

færdselslovgivningens bestemmelser om kørsel under

påvirkning af andet end alkohol med henblik på et eventuelt

forslag til revision heraf.«

Det fremgår af grundlaget for den ny

regeringsdannelse, at den nye regering som led i indsatsen for en generel

forbedring af færdselssikkerheden ønsker, at der sættes

betydeligt hårdere ind over for de bilister, der kører i

spirituspåvirket tilstand.

Under henvisning hertil udvides det ovennævnte

kommissorium, sådan at udvalgets forslag ikke blot skal indebære

en forenkling af gældende regler og praksis vedrørende spiritus-

og promillekørsel samt kørsel i frakendelsestiden, men

også indebære skærpelser i sanktionssystemet. Udvalget skal

i den forbindelse overveje mulighederne for at anvende andre typer af

sanktioner og indsatsmuligheder som supplement til de nuværende

sanktionstyper, herunder f.eks. udvide mulighederne for at fratage

føreren rådigheden over køretøjet ved grove eller

gentagne overtrædelser eventuelt for en tidsbegrænset

periode.

Udvalget kan herudover foreslå ændringer af

færdselslovens bestemmelser om spiritus- og promillekørsel i det

omfang, det findes hensigtsmæssigt.

Efter færdiggørelsen af ovennævnte

arbejde anmodes udvalget endelig om at overveje indførelse af

lovbestemmelser, der muliggør anvendelse af måling af

alkoholkoncentrationen i udåndingsluften som bevis i sager om spiritus-

og promillekørsel.

Udvalget betegnes fremover: »Udvalget om

sanktionsfastsættelse i sager om spiritus- og promillekørsel

mv.«

Officielle noter

1) Motorveje: Ingen

hastighedsgrænse, men anbefalet hastighed på 130 km/t. På

over halvdelen af motorvejsnettet er der dog hastighedsbegrænsninger

på 120 km/t eller derunder.

2) Trafikministeriet har dog oplyst, at

hastighedsgrænsen på motorvejene omkring de store byer er 100

km/t.

3) Trafikministeriet har dog oplyst, at

hastighedsgrænsen er 100 km/t om vinteren og omkring byerne.

Lignende dokumenter