Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. januar 2001 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),
Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase
D. Madsen (DF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og
større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne
land
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte
lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at der
skabes betydelig bedre muligheder for at foretage tilbygninger og
større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne
land.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en
genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 131 fra
folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.
7179 og tillæg A s. 5413 og 5415 og beslutningsforslag nr. B 82 fra
folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s.
4087 og 7132, tillæg A s. 3882 og 3884 og tillæg B s. 835 samt
beslutningsforslag nr. B 56 fra folketingsåret 1999-2000,
Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne s. 3910 og 7638, tillæg A
s. 3460 og 3462 og tillæg B s. 670.
Som reglerne er i dag, skal erhverv som hovedprincip
placeres i dertil udlagte områder i byzonen. Dette gælder dog
ikke for landbrug, skovbrug og fiskeri.
§ 37 i lov om planlægning giver mulighed for,
Læs alt
at overflødiggjorte landbrugsbygninger under visse betingelser kan
anvendes til andre erhverv. Eksisterende virksomheder i det åbne land
kan alene foretage til- og ombygninger med en landzonetilladelse efter § 35 i
lov om planlægning. Ved ansøgninger om udvidelse af lovligt
bestående virksomheder i landzonen kan der dog næppe tales om en
fast praksis. Det vil sige, at Naturklagenævnet har foretaget en
konkret vurdering, hver gang nævnet har fået en sådan sag
forelagt. Der er også eksempler på, at de enkelte amtsråd
kan have besluttet at følge en bestemt praksis.
Hensigten med beslutningsforslaget er at sørge for,
at der skabes bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større
ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land.
Hvis man ønsker at fastholde befolkningen i
landdistrikterne, skal der efter forslagsstillernes opfattelse skabes bedre
muligheder for at foretage sådanne tilbygninger til eksisterende
virksomheder i det åbne land.
Som konkret eksempel kan nævnes en mand, der fra en
40 m2 stor garage på sin ejendom drev en
enkeltmandsvirksomhed med opførelse af malkeanlæg og
gårdkøletanke samt reparation heraf. Garagen blev også
benyttet til opmagasinering af reservedele. Omkring ejendommens bebyggelse
var der opstillet køletanke, ligesom firmabilen også stod
udendørs. Manden ønskede nu at opføre en 250-300 m
2 stor lagerhal på et 999 m2 stort areal af
naboejendommen, der samtidig skulle udstykkes og overføres til hans
ejendom. Lagerhallen skulle bruges til opbevaring af reservedele til
malkeanlæg og køletanke samt garage for bilen. Reparationerne
skulle stadig foregå fra garagen. For manden var det vigtigt, at
virksomheden foregik fra ejendommen og ikke fra byen, der lå 7 km fra
ejendommen. Hvis han ikke kunne få tilladelse til at foretage en
tilbygning, var alternativet at søge om at få tilladelse til at
opføre en lagerhal i byzonen. Manden blev ofte akut kaldt ud til
landmænd, hvis malkeanlæg var gået i stykker. Det var
derfor nødvendigt at have firmabilen og reservedelene ved
bopælen. I denne sag gav kommunen tilladelse, men amtet gav afslag, og
derved blev det (Naturklagenævnet, j.nr. 31/500-0082).
Som et andet eksempel kan nævnes en mand, der
søgte om tilladelse til at opføre en 1.000 m2
montagehal i forbindelse med et eksisterende smede- og maskinværksted,
som var indrettet i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der var tale
om en solid og driftig virksomhed, som først og fremmest arbejdede med
reparation og fremstilling af maskiner til gyllebehandling. Det betød,
at der ofte var en stærk lugt af gylle, som ikke generer folk på
landet. Når en gyllevogn var til reparation, var der altid en gyllerest
i vognen. Den blev fordelt på smedens egen mark, hvor den kun gjorde
gavn. I byområder kunne den kun skade. Virksomheden var beliggende i et
landbrugsområde, hvor en stor del af kunderne fandtes, og ved en
udvidelse af virksomheden bidrog man ligeledes til en styrkelse af
lokalområdet. På grund af manglende klarhed i lovgivningen tog
det 7 år for smeden at få sin tilladelse (Naturklagenævnet,
j.nr. 31/800-0160).
Et tredje eksempel handler om tilladelse til at
opføre en 345 m2 lagerhal ved en tømrervirksomhed,
som var indrettet i en tidligere driftsbygning på en landbrugsejendom.
Også her var der tale om en driftig virksomhed i vækst, som i
løbet af dens levetid på seks år havde udvidet
omsætningen, så der ved sagens ansøgningstidspunkt var syv
ansatte i firmaet. Virksomheden opererede udelukkende i lokalområdet,
inden for en radius af 10 km fra værkstedet, og ca. 90 pct. af arbejdet
foregik mindre end 5 km derfra. Ansøgeren anførte, at der
derfor var behov for et lager ved værkstedet, så transport til de
nærliggende købstæder kunne undgås. Ansøgeren
anførte tillige, at han ville opleve en stærk nedgang i
ordrebeholdningen, hvis han skulle flytte. Kommunen meddelte tilladelse til
at opføre lagerhallen, men amtet afviste ansøgningen med
henvisning til de vedtagne retningslinjer for udbygning af
erhvervsvirksomheder i landzonen, hvorefter der normalt højst meddeles
landzonetilladelse til opførelse af 250 m2
erhvervsbygninger i tilknytning til eksisterende bygninger, og at der i denne
sag i øvrigt ikke var forhold, der gjorde, at man kunne afvige fra
retningslinjerne. Sagen ankedes til Naturklagenævnet. Her
anførte kommunen til støtte for sagen, at amtet ikke havde
foretaget en konkret vurdering, som er gældende praksis. Det gjorde
kommunen med henvisning til, at amtet ikke havde argumenteret for, at
lagerhallen var i strid med hensynet til landskab, trafik eller miljø.
Således var afslaget ifølge kommunen alene givet med
henvisning til lagerhallens størrelse. I sin behandling af sagen var
Naturklagenævnet enig i kommunens opfattelse og meddelte tilladelse til
at opføre lagerhallen. (Naturklagenævnet, j.nr.
97-31/500-0034).
Eksemplerne viser, at det er nødvendigt med bedre
muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til
eksisterende virksomheder i det åbne land. Derfor skal planloven i sin
udformning tage større hensyn til små erhvervsvirksomheders ret
til/muligheder for at udvide deres produktion. Det er endvidere klart
utilfredsstillende, at loven i sin nuværende form kan forsinke
erhvervsvirksomheder i op til syv år i at udvide en produktion. Loven
skal udformes således, at den ikke forhindrer mindre
erhvervsvirksomheder i at udvide, når produktionen kræver
det.
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget
ikke at give alle virksomheder i det åbne land fri mulighed for at
foretage til- og ombygninger. Det er alene hensigten at sikre, at
iværksættere og mindre virksomheder ikke tvinges til at bremse
produktionen eller lukke, når der kommer lidt medvind. Når
virksomheder skal udvide med mange tusinde kradratmeter, skal det normalt
være i et industriområde, udvidelsen skal foregå.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder
for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende
virksomheder i det åbne land.
(Beslutningsforslag nr. B 92).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 14. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Retsinformation · 27. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af reglerne for placering af gyllebeholdere ude på markerne Retsinformation · 16. januar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om kortere sagsbehandlingstid for vurdering af bekæmpelsesmidler Retsinformation · 19. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen Retsinformation · 3. december 1999