Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land

2000/1 BSF 92Beslutningsforslag som fremsatFolketinget16. januar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. januar 2001 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Eva Møller (KF),

Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF), Aase

D. Madsen (DF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og

større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne

land

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte

lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at der

skabes betydelig bedre muligheder for at foretage tilbygninger og

større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne

land.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en

genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 131 fra

folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s.

7179 og tillæg A s. 5413 og 5415 og beslutningsforslag nr. B 82 fra

folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s.

4087 og 7132, tillæg A s. 3882 og 3884 og tillæg B s. 835 samt

beslutningsforslag nr. B 56 fra folketingsåret 1999-2000,

Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne s. 3910 og 7638, tillæg A

s. 3460 og 3462 og tillæg B s. 670.

Som reglerne er i dag, skal erhverv som hovedprincip

placeres i dertil udlagte områder i byzonen. Dette gælder dog

ikke for landbrug, skovbrug og fiskeri.

§ 37 i lov om planlægning giver mulighed for,

Læs alt

at overflødiggjorte landbrugsbygninger under visse betingelser kan

anvendes til andre erhverv. Eksisterende virksomheder i det åbne land

kan alene foretage til- og ombygninger med en landzonetilladelse efter § 35 i

lov om planlægning. Ved ansøgninger om udvidelse af lovligt

bestående virksomheder i landzonen kan der dog næppe tales om en

fast praksis. Det vil sige, at Naturklagenævnet har foretaget en

konkret vurdering, hver gang nævnet har fået en sådan sag

forelagt. Der er også eksempler på, at de enkelte amtsråd

kan have besluttet at følge en bestemt praksis.

Hensigten med beslutningsforslaget er at sørge for,

at der skabes bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større

ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land.

Hvis man ønsker at fastholde befolkningen i

landdistrikterne, skal der efter forslagsstillernes opfattelse skabes bedre

muligheder for at foretage sådanne tilbygninger til eksisterende

virksomheder i det åbne land.

Som konkret eksempel kan nævnes en mand, der fra en

40 m2 stor garage på sin ejendom drev en

enkeltmandsvirksomhed med opførelse af malkeanlæg og

gårdkøletanke samt reparation heraf. Garagen blev også

benyttet til opmagasinering af reservedele. Omkring ejendommens bebyggelse

var der opstillet køletanke, ligesom firmabilen også stod

udendørs. Manden ønskede nu at opføre en 250-300 m

2 stor lagerhal på et 999 m2 stort areal af

naboejendommen, der samtidig skulle udstykkes og overføres til hans

ejendom. Lagerhallen skulle bruges til opbevaring af reservedele til

malkeanlæg og køletanke samt garage for bilen. Reparationerne

skulle stadig foregå fra garagen. For manden var det vigtigt, at

virksomheden foregik fra ejendommen og ikke fra byen, der lå 7 km fra

ejendommen. Hvis han ikke kunne få tilladelse til at foretage en

tilbygning, var alternativet at søge om at få tilladelse til at

opføre en lagerhal i byzonen. Manden blev ofte akut kaldt ud til

landmænd, hvis malkeanlæg var gået i stykker. Det var

derfor nødvendigt at have firmabilen og reservedelene ved

bopælen. I denne sag gav kommunen tilladelse, men amtet gav afslag, og

derved blev det (Naturklagenævnet, j.nr. 31/500-0082).

Som et andet eksempel kan nævnes en mand, der

søgte om tilladelse til at opføre en 1.000 m2

montagehal i forbindelse med et eksisterende smede- og maskinværksted,

som var indrettet i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Der var tale

om en solid og driftig virksomhed, som først og fremmest arbejdede med

reparation og fremstilling af maskiner til gyllebehandling. Det betød,

at der ofte var en stærk lugt af gylle, som ikke generer folk på

landet. Når en gyllevogn var til reparation, var der altid en gyllerest

i vognen. Den blev fordelt på smedens egen mark, hvor den kun gjorde

gavn. I byområder kunne den kun skade. Virksomheden var beliggende i et

landbrugsområde, hvor en stor del af kunderne fandtes, og ved en

udvidelse af virksomheden bidrog man ligeledes til en styrkelse af

lokalområdet. På grund af manglende klarhed i lovgivningen tog

det 7 år for smeden at få sin tilladelse (Naturklagenævnet,

j.nr. 31/800-0160).

Et tredje eksempel handler om tilladelse til at

opføre en 345 m2 lagerhal ved en tømrervirksomhed,

som var indrettet i en tidligere driftsbygning på en landbrugsejendom.

Også her var der tale om en driftig virksomhed i vækst, som i

løbet af dens levetid på seks år havde udvidet

omsætningen, så der ved sagens ansøgningstidspunkt var syv

ansatte i firmaet. Virksomheden opererede udelukkende i lokalområdet,

inden for en radius af 10 km fra værkstedet, og ca. 90 pct. af arbejdet

foregik mindre end 5 km derfra. Ansøgeren anførte, at der

derfor var behov for et lager ved værkstedet, så transport til de

nærliggende købstæder kunne undgås. Ansøgeren

anførte tillige, at han ville opleve en stærk nedgang i

ordrebeholdningen, hvis han skulle flytte. Kommunen meddelte tilladelse til

at opføre lagerhallen, men amtet afviste ansøgningen med

henvisning til de vedtagne retningslinjer for udbygning af

erhvervsvirksomheder i landzonen, hvorefter der normalt højst meddeles

landzonetilladelse til opførelse af 250 m2

erhvervsbygninger i tilknytning til eksisterende bygninger, og at der i denne

sag i øvrigt ikke var forhold, der gjorde, at man kunne afvige fra

retningslinjerne. Sagen ankedes til Naturklagenævnet. Her

anførte kommunen til støtte for sagen, at amtet ikke havde

foretaget en konkret vurdering, som er gældende praksis. Det gjorde

kommunen med henvisning til, at amtet ikke havde argumenteret for, at

lagerhallen var i strid med hensynet til landskab, trafik eller miljø.

Således var afslaget ifølge kommunen alene givet med

henvisning til lagerhallens størrelse. I sin behandling af sagen var

Naturklagenævnet enig i kommunens opfattelse og meddelte tilladelse til

at opføre lagerhallen. (Naturklagenævnet, j.nr.

97-31/500-0034).

Eksemplerne viser, at det er nødvendigt med bedre

muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til

eksisterende virksomheder i det åbne land. Derfor skal planloven i sin

udformning tage større hensyn til små erhvervsvirksomheders ret

til/muligheder for at udvide deres produktion. Det er endvidere klart

utilfredsstillende, at loven i sin nuværende form kan forsinke

erhvervsvirksomheder i op til syv år i at udvide en produktion. Loven

skal udformes således, at den ikke forhindrer mindre

erhvervsvirksomheder i at udvide, når produktionen kræver

det.

Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget

ikke at give alle virksomheder i det åbne land fri mulighed for at

foretage til- og ombygninger. Det er alene hensigten at sikre, at

iværksættere og mindre virksomheder ikke tvinges til at bremse

produktionen eller lukke, når der kommer lidt medvind. Når

virksomheder skal udvide med mange tusinde kradratmeter, skal det normalt

være i et industriområde, udvidelsen skal foregå.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder

for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende

virksomheder i det åbne land.

(Beslutningsforslag nr. B 92).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter