Forslag til folketingsbeslutning om boliger til yngre fysisk handicappede
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2000 af
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om boliger til yngre fysisk handicappede
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne
lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative
forskrifter med henblik på afskaffelse af kommunernes og lempelse af
de selvejende institutioners andel af anskaffelsessummen for boliger til
yngre fysisk handicappede efter følgende retningslinjer:
a) Den kommunale andel på 14 pct. af anskaffelsessummen for
almene boliger eller plejeboliger til yngre fysisk handicappede
nedsættes til 0 pct. for den del af anskaffelsessummen, der ikke
overstiger vejledende nøgletal fra By- og Boligministeriet.
b) Selvejende institutioner kan bygge boliger til yngre fysisk
handicappede på samme måde og med samme økonomi som
kommunerne, jf. punkt a, men således, at de selvejende institutioner
selv finansierer 3½ pct. af anskaffelsessummen.
Bemærkninger til forslaget
Der er i dag 2.500 yngre fysisk handicappede
under 60 år, der bor på kommunale plejehjem for ældre. Det
er uværdigt for handicappede, at de i mangel af bedre blot bliver
placeret på et plejehjem sammen med folk, der måske enten er
demente eller meget svage. Det er samtidig urimeligt over for de svage
ældre, der har behov for en plejebolig, at pladsen optages af nogle,
der ikke hører til på institutioner for ældre. Ved at
satse på opførelsen af egnede handicapboliger hjælper man
dermed to svage grupper i samfundet.
Yngre handicappede skal have valgmuligheder mellem egnede
Læs alt
boligformer. Derfor skal der bygges forskellige typer boliger, herunder
bofællesskaber.
Men yngre handicappede skal også have valgmuligheder
mellem offentlige tilbud og tilbud fra selvejende institutioner. Der
skabes derved større variation i tilbudene og øget konkurrence
på flere parametre, herunder drift, service, holdninger og
økonomi. Dette beslutningsforslag skaber denne valgmulighed. Samtidig
giver forslaget mulighed for, at samfundet udnytter den særlige
ekspertise, der findes i de selvejende institutioner, f.eks.
patientforeninger m.v.
Regeringen har foreslået, at der afsættes 15
mio. kr. til boliger til yngre fysisk handicappede i lovforslag nr. L 82
(Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v. (Boliger til yngre fysisk
handicappede, forbedring af servicearealtilskud samt udvidelse og
forlængelse af forsøgsordning med boliger til særligt
udsatte grupper), folketingsåret 2000/01). Forslaget er en
udmøntning af et led i finanslovaftalen for 2001 og aftalen om
udmøntningen af satsreguleringspuljen for 2000. Forslaget vil
imidlertid kun kunne dække en brøkdel af det aktuelle behov. Med
kommuneaftalen for 2001 får kommunerne en generel låneadgang til
grundkapitalen i alment byggeri. Låneadgangen vil fjerne eventuelle
likviditetsmæssige hindringer for at opføre flere boliger til
yngre handicappede, men samtidig bliver kommunerne tvunget til at
gældsætte sig. Derved begrænses kommunernes incitament til
at opføre flere boliger til yngre fysisk handicappede og dermed
løse en presserende samfundsopgave.
Efter beslutningforslaget betaler staten i forbindelse med
kommunernes byggeri af boliger til fysisk handicappede hele indskuddet
på 14 pct. af grundkapitalen, mens 84 pct. realkreditfinansieres, og
beboeren betaler 2 pct. I forbindelse med selvejende institutioners byggeri
af boliger til fysisk handicappede betaler staten 10½ pct. af
anskaffelsessummen, beboeren 2 pct., og 84 pct. realkreditfinansieres.
Statens udgifter til grundkapitalindskuddene finansieres
af en pulje på 300 mio. kr. Denne pulje kan nedsættes med op til
15 mio. kr. med henvisning til regeringens foreliggende lovforslag om
ændring af lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger (L 82), som indeholder et forslag om støtte til boliger
til yngre fysisk handicappede.
Det øgede statstilskud bør kun gives til
boligbyggeri til handicappede, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og
beboernes behov er optimalt. Derfor foreslås, at nedsættelsen af
den kommunale andel af anskaffelsessummen kun omfatter den del af et
boligbyggeri til handicappede, der ikke overskrider vejledende
nøgletal, som By- og Boligministeriet har udarbejdet.
Nedsættelsen af den kommunale andel til 0 pct. vil
indebære en udgift på ca. 300 mio. kr. ved opførelse af
ca. 2.300 boliger. Denne udgift kan nedbringes afhængig af, hvor stor
en del af boligerne der bygges af selvejende institutioner. Forslaget vil
føre til afledte merudgifter til ydelsesstøtte på omkring
600 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Kofod-Svendsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om boliger til yngre
fysisk handicappede.
(Beslutningsforslag nr. B 78).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger Retsinformation · 14. december 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre Retsinformation · 14. december 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af kommunernes andel af anskaffelsessummen for ældreboliger Retsinformation · 14. maj 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre økonomiske forhold for skolefritidsordninger på friskoler og private grundskoler Retsinformation · 1. februar 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Retsinformation · 15. december 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om yngre handicappedes ret til botilbud Retsinformation · 17. juli 2002