Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Boligudvalget den
7. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
(Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af
servicearealtilskud samt udvidelse og forlængelse af
forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper)
[af
by- og boligministeren (Jytte Andersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til
1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i tre
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet tre spørgsmål til by- og
boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af
udvalgets spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Læs alt
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Lissa Mathiasen (S)
nfmd.
Henrik Sass Larsen (S)
René Skau Björnsson (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)
Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)
Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V)
Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)
John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)
Egil Møller (DF)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget
2
Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse
af betænkning
3
Høringsnotat, fra by- og boligministeren
4
Høringssvar, fra by- og boligministeren
5
Spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af reglerne om
udformning af støtteordning til etablering af almene boliger til yngre
fysisk handicappede, til by- og boligministeren
6
Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger
7
Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27. november 2000 fra
Danmarks Lejerforening, til by- og boligministeren
8
Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27.
november 2000 fra Danmarks Lejerforening, fra by- og boligministeren
9
Udkast til betænkning
10
Svar på spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af
reglerne om udformning af støtteordning til etablering af almene
boliger til yngre fysisk handicappede, fra by- og boligministeren
11
Høringssvar fra Kommunernes Landsforening samt ministerens
bemærkninger hertil, fra by- og boligministeren
12
Spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre fysisk
handicappede, til by- og boligministeren
13
Svar på spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre
fysisk handicappede, fra by- og boligministeren
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål og by- og
boligministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V,
KF, DF, CD, FRI og KRF.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre nærmere for,
hvorledes ministeren agter at udfylde den i lovforslagets § 1, nr. 1,
indeholdte ministerbemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere
regler om udformning af støtteordningen til etablering af almene
boliger til yngre fysisk handicappede.
Svar:
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at by- og
boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, jf. §
1, nr. 1.
Jeg agter at udfylde bemyndigelsen på
følgende måde:
Ifølge et skøn fra Formidlingscenter
Øst er der på kort sigt behov for etablering af i
størrelsesordenen 1.300 nye boliger til yngre fysisk handicappede, der
i dag enten bor i amtskommunale botilbud eller på kommunale plejehjem.
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 2 af 1. december
2000. Derfor vil jeg i første omgang reservere støtten til
nybyggeri af almene boliger.
Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål
2 vil en del af boligerne formentlig blive tilvejebragt ved ombygning af
især plejehjem eller ændret indretning eller anvendelse af
eksisterende boliger. Adgangen til at ombygge plejehjem er imidlertid
allerede særdeles gunstig, og en yderligere støtte til ombygning
vil derfor efter min opfattelse ikke have nogen stor effekt på
tilvæksten af boliger. Ændret indretning af eksisterende boliger
kan støttes af Socialministeriets andel af puljen.
Jeg forventer, at ansøgningerne om støtte
altovervejende vil vedrøre almene ældreboliger, da
målgruppen normalt vil have behov for, at der er servicearealer i
umiddelbar tilknytning til boligerne. Der bliver altså oftest tale om
plejeboliger. Der er dog også adgang til, at boligerne kan etableres
som familie- eller ungdomsboliger.
Bortset fra den foreslåede særlige
støtte vil almenboliglovens almindelige regler gælde, herunder
reglerne om finansiering, støtte og bygherrekreds. Når boligerne
opføres som almene ældreboliger, vil både almene
boligorganisationer, kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner kunne
være bygherrer.
Boligformen vil altså få en bred
bygherrekreds. Private, foreninger, organisationer o.l har mulighed for at
stifte en selvejende institution, som kan opnå støtte til
etablering af ældreboliger for yngre fysisk handicappede.
Det er min hensigt at udforme den særlige
støtte som en statslig refusion af en del af den
kommunale/amtskommunale grundkapital på 14 pct. Dermed ydes
støtten som et engangsbeløb, sådan som det er forudsat i
de almindelige bemærkninger.
Med denne særlige støtte forøges
kommunernes og amternes incitament til at give ovennævnte bygherrer
tilsagn om støtte til etablering af den særlige boligform.
Når støtten ikke ydes direkte til bygherren, skyldes det at
bygherren ikke selv har udgifter til etablering af boligerne. Boligerne
finansieries som alle andre almene boliger med 14 pct. kommunal/amtskommunal
grundkapital, 84 pct. støttet realkreditlån og 2 pct.
beboerindskud.
Støtten afspejler de særlige udgifter, der
kan være til etablering af denne boligform, f.eks. er der ofte behov
for mere plads, særlig indretning af køkken o.l. Den
væsentligste begrundelse for at yde særlig støtte er dog
det tab af fleksibilitet, som følger af, at boligerne skal forbeholdes
en relativt snæver gruppe, som ofte bor geografisk spredt. Etablering
af boligerne vil ofte kræve samarbejde mellem flere kommuner eller
kommuner og amter imellem.
For at sikre det særlige sociale miljø for de
yngre beboere vil jeg stille som vilkår for den særlige
støtte, at boligerne i de første 10 år ikke må
udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60 år. Hvis
vilkåret tilsidesættes, bortfalder støtten.
Det er hensigten, at den særlige støtte skal
udgøre 40.000 kr. pr. bolig, dog maks. 40 pct. af kommunens udgift til
grundkapital.
Mit udgangspunkt har været, at engangsbeløbet
skal have en størrelse, der giver kommunerne og amterne et
tilstrækkeligt incitament til at etablere et passende antal boliger.
På den anden side må støtten ikke blive så stor, at
der bliver en unødig risiko for en utilsigtet stigning i
byggepriserne. Ud fra en afvejning af disse hensyn finder jeg, at en refusion
på omkring 1/3 af grundkapitalen er passende. Grundkapitalen til en
ældrebolig udgør i gennemsnit omkring 120.000 kr.
Omkring 350 almene boliger til yngre fysisk handicappede
vil herefter kunne etableres med en ekstra støtte på 40.000 kr.
Boliger ud over dette antal finansieres efter de normale regler.
Det samlede støttebeløb vil blive fordelt
efter et færgereservationsprincip, dvs. i den rækkefølge,
som ansøgningerne modtages i By- og Boligministeriet. Dermed styrkes
kommunernes og amternes incitament til hurtigt at træffe beslutning om
etablering af boligerne, og den sædvanlige decentrale
beslutningskompetence fastholdes.
Refusionen udbetales af Finansstyrelsen, når
kommunen eller amtskommunen har godkendt byggeregnskabet. Kommunen eller
amtskommunen skal årligt indberette til Finansstyrelsen, hvorvidt alle
boliger er udlejet til den berettigede personkreds.
Af bemærkningerne til L 82 fremgår, at der ud
af den samlede ramme på 15 mio. kr. forudsættes anvendt midler
til evaluering og erfaringsopsamling, ligesom 3 pct. af rammen kan anvendes
til administration, heraf 2/3 til lønsum. Herudover skal der inden for
den afsatte ramme afholdes udgifter til tilpasning af BOSSINF-systemet.
Med henblik på at sikre, at der er midler til
rådighed til evaluering/erfaringsopsamling ultimo 2001, vil jeg derfor
ikke i første omgang give tilsagn om støtte for et samlet
beløb, der overstiger 14 mio. kr.
Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden og
efter drøftelse med de kommunale og amtskommunale parter udsende
nærmere information om mulighederne for at få støtte efter
denne ordning.
Spørgsmål 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at den støtte, der
ydes til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, bliver anvendt
til reelt at udvide antallet af boliger til fysisk handicappede?
Svar:
Jeg kan oplyse, at den tilrettelæggelse af
ordningen, som er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 af 4.
december 2000, har som mål at øge kommunernes og amternes
incitament til at opføre boliger efter denne ordning. Støtten
kan alene anvendes til nybyggeri.
Som ligeledes nævnt i min besvarelse af
spørgsmål 1 vil det være et vilkår for denne
særlige støtte, at boligerne i de første 10 år ikke
må udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60
år.
Jeg vil herefter sikre, at vilkåret overholdes
gennem indberetning fra de tilsynsførende kommuner.
Tilsidesættes vilkåret, vil støtten bortfalde.
Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden
udsende nærmere information om mulighederne for at få
støtte efter ordningen.
Jeg mener på denne måde at sikre, at
støtten bliver anvendt til reelt at udvide antallet af boliger til
yngre fysisk handicappede.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om social service, lov om boliger for ældre og personer med handicap, lov om ejerlejligheder og lov om byfornyelse og udvikling af byer (Nyetablering af selvejende almene ungdomsboliginstitutioner m.v.) Retsinformation · 3. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om kommunal anvisningsret (Indsats mod ghettoisering) Retsinformation · 26. april 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aftrapning af den direkte støtte til andelsboliger) Retsinformation · 27. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, lov om individuel boligstøtte og lov om integration af udlændinge i Danmark Retsinformation · 7. november 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven (Ny bofællesskabstype for unge fælles 4'ere samt midlertidige boliger for unge ved studiestart) Retsinformation · 17. maj 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ejerlejligheder, lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og forskellige andre love (Etablering af tagboliger og omdannelse af ledige erhvervslokaler til boliger) Retsinformation · 28. juli 2004