Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

2000/1 BTL 82Betænkning over lovforslagFolketinget15. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Boligudvalget den

7. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Boliger til yngre fysisk handicappede, forbedring af

servicearealtilskud samt udvidelse og forlængelse af

forsøgsordning med boliger til særligt udsatte grupper)

[af

by- og boligministeren (Jytte Andersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til

1. behandling den 16. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i tre

møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet tre spørgsmål til by- og

boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. To af

udvalgets spørgsmål til by- og boligministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget

indstiller lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Læs alt

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Lissa Mathiasen (S)

nfmd.

Henrik Sass Larsen (S)

René Skau Björnsson (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Thomas Adelskov (S)

Knud Erik Hansen (SF) Annie Lunde Hansen (CD)

Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V)

Karsten Nonbo (V) Kirsten Jacobsen (FRI)

John Vinther (KF) Pernille Sams (KF)

Egil Møller (DF)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om åbning for spørgsmål til lovforslaget

2

Sidste frist for spørgsmål samt planlagt dato for afgivelse

af betænkning

3

Høringsnotat, fra by- og boligministeren

4

Høringssvar, fra by- og boligministeren

5

Spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af reglerne om

udformning af støtteordning til etablering af almene boliger til yngre

fysisk handicappede, til by- og boligministeren

6

Henvendelse fra Danmarks Lejerforeninger

7

Spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27. november 2000 fra

Danmarks Lejerforening, til by- og boligministeren

8

Svar på spm. 2 om ministerens kommentar til henvendelse af 27.

november 2000 fra Danmarks Lejerforening, fra by- og boligministeren

9

Udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1 om ministerbemyndigelse til fastsættelse af

reglerne om udformning af støtteordning til etablering af almene

boliger til yngre fysisk handicappede, fra by- og boligministeren

11

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening samt ministerens

bemærkninger hertil, fra by- og boligministeren

12

Spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre fysisk

handicappede, til by- og boligministeren

13

Svar på spm. 3 om støtte til etablering af boliger til yngre

fysisk handicappede, fra by- og boligministeren

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og by- og

boligministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra V,

KF, DF, CD, FRI og KRF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre nærmere for,

hvorledes ministeren agter at udfylde den i lovforslagets § 1, nr. 1,

indeholdte ministerbemyndigelse til at kunne fastsætte nærmere

regler om udformning af støtteordningen til etablering af almene

boliger til yngre fysisk handicappede.

Svar:

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at by- og

boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om

støtte til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, jf. §

1, nr. 1.

Jeg agter at udfylde bemyndigelsen på

følgende måde:

Ifølge et skøn fra Formidlingscenter

Øst er der på kort sigt behov for etablering af i

størrelsesordenen 1.300 nye boliger til yngre fysisk handicappede, der

i dag enten bor i amtskommunale botilbud eller på kommunale plejehjem.

Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 2 af 1. december

2000. Derfor vil jeg i første omgang reservere støtten til

nybyggeri af almene boliger.

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål

2 vil en del af boligerne formentlig blive tilvejebragt ved ombygning af

især plejehjem eller ændret indretning eller anvendelse af

eksisterende boliger. Adgangen til at ombygge plejehjem er imidlertid

allerede særdeles gunstig, og en yderligere støtte til ombygning

vil derfor efter min opfattelse ikke have nogen stor effekt på

tilvæksten af boliger. Ændret indretning af eksisterende boliger

kan støttes af Socialministeriets andel af puljen.

Jeg forventer, at ansøgningerne om støtte

altovervejende vil vedrøre almene ældreboliger, da

målgruppen normalt vil have behov for, at der er servicearealer i

umiddelbar tilknytning til boligerne. Der bliver altså oftest tale om

plejeboliger. Der er dog også adgang til, at boligerne kan etableres

som familie- eller ungdomsboliger.

Bortset fra den foreslåede særlige

støtte vil almenboliglovens almindelige regler gælde, herunder

reglerne om finansiering, støtte og bygherrekreds. Når boligerne

opføres som almene ældreboliger, vil både almene

boligorganisationer, kommuner, amtskommuner og selvejende institutioner kunne

være bygherrer.

Boligformen vil altså få en bred

bygherrekreds. Private, foreninger, organisationer o.l har mulighed for at

stifte en selvejende institution, som kan opnå støtte til

etablering af ældreboliger for yngre fysisk handicappede.

Det er min hensigt at udforme den særlige

støtte som en statslig refusion af en del af den

kommunale/amtskommunale grundkapital på 14 pct. Dermed ydes

støtten som et engangsbeløb, sådan som det er forudsat i

de almindelige bemærkninger.

Med denne særlige støtte forøges

kommunernes og amternes incitament til at give ovennævnte bygherrer

tilsagn om støtte til etablering af den særlige boligform.

Når støtten ikke ydes direkte til bygherren, skyldes det at

bygherren ikke selv har udgifter til etablering af boligerne. Boligerne

finansieries som alle andre almene boliger med 14 pct. kommunal/amtskommunal

grundkapital, 84 pct. støttet realkreditlån og 2 pct.

beboerindskud.

Støtten afspejler de særlige udgifter, der

kan være til etablering af denne boligform, f.eks. er der ofte behov

for mere plads, særlig indretning af køkken o.l. Den

væsentligste begrundelse for at yde særlig støtte er dog

det tab af fleksibilitet, som følger af, at boligerne skal forbeholdes

en relativt snæver gruppe, som ofte bor geografisk spredt. Etablering

af boligerne vil ofte kræve samarbejde mellem flere kommuner eller

kommuner og amter imellem.

For at sikre det særlige sociale miljø for de

yngre beboere vil jeg stille som vilkår for den særlige

støtte, at boligerne i de første 10 år ikke må

udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60 år. Hvis

vilkåret tilsidesættes, bortfalder støtten.

Det er hensigten, at den særlige støtte skal

udgøre 40.000 kr. pr. bolig, dog maks. 40 pct. af kommunens udgift til

grundkapital.

Mit udgangspunkt har været, at engangsbeløbet

skal have en størrelse, der giver kommunerne og amterne et

tilstrækkeligt incitament til at etablere et passende antal boliger.

På den anden side må støtten ikke blive så stor, at

der bliver en unødig risiko for en utilsigtet stigning i

byggepriserne. Ud fra en afvejning af disse hensyn finder jeg, at en refusion

på omkring 1/3 af grundkapitalen er passende. Grundkapitalen til en

ældrebolig udgør i gennemsnit omkring 120.000 kr.

Omkring 350 almene boliger til yngre fysisk handicappede

vil herefter kunne etableres med en ekstra støtte på 40.000 kr.

Boliger ud over dette antal finansieres efter de normale regler.

Det samlede støttebeløb vil blive fordelt

efter et færgereservationsprincip, dvs. i den rækkefølge,

som ansøgningerne modtages i By- og Boligministeriet. Dermed styrkes

kommunernes og amternes incitament til hurtigt at træffe beslutning om

etablering af boligerne, og den sædvanlige decentrale

beslutningskompetence fastholdes.

Refusionen udbetales af Finansstyrelsen, når

kommunen eller amtskommunen har godkendt byggeregnskabet. Kommunen eller

amtskommunen skal årligt indberette til Finansstyrelsen, hvorvidt alle

boliger er udlejet til den berettigede personkreds.

Af bemærkningerne til L 82 fremgår, at der ud

af den samlede ramme på 15 mio. kr. forudsættes anvendt midler

til evaluering og erfaringsopsamling, ligesom 3 pct. af rammen kan anvendes

til administration, heraf 2/3 til lønsum. Herudover skal der inden for

den afsatte ramme afholdes udgifter til tilpasning af BOSSINF-systemet.

Med henblik på at sikre, at der er midler til

rådighed til evaluering/erfaringsopsamling ultimo 2001, vil jeg derfor

ikke i første omgang give tilsagn om støtte for et samlet

beløb, der overstiger 14 mio. kr.

Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden og

efter drøftelse med de kommunale og amtskommunale parter udsende

nærmere information om mulighederne for at få støtte efter

denne ordning.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at den støtte, der

ydes til etablering af boliger til yngre fysisk handicappede, bliver anvendt

til reelt at udvide antallet af boliger til fysisk handicappede?

Svar:

Jeg kan oplyse, at den tilrettelæggelse af

ordningen, som er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1 af 4.

december 2000, har som mål at øge kommunernes og amternes

incitament til at opføre boliger efter denne ordning. Støtten

kan alene anvendes til nybyggeri.

Som ligeledes nævnt i min besvarelse af

spørgsmål 1 vil det være et vilkår for denne

særlige støtte, at boligerne i de første 10 år ikke

må udlejes til andre end yngre fysisk handicappede under 60

år.

Jeg vil herefter sikre, at vilkåret overholdes

gennem indberetning fra de tilsynsførende kommuner.

Tilsidesættes vilkåret, vil støtten bortfalde.

Jeg vil snarest muligt efter lovens ikrafttræden

udsende nærmere information om mulighederne for at få

støtte efter ordningen.

Jeg mener på denne måde at sikre, at

støtten bliver anvendt til reelt at udvide antallet af boliger til

yngre fysisk handicappede.

Lignende dokumenter