Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 14. december 2000 af
Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),
Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre vilkår for selvejende
ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne
lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative
forskrifter således,
A. at selvejende institutioner kan ombygge deres plejehjem til moderne
plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre
plejeboliger/ældreboliger på samme måde og med samme
økonomi som almene kommunale plejeboliger i de tilfælde, hvor de
selvejende institutioner har driftsoverenskomst med kommunen og kommunen har
anvisningsretten til boligerne. Staten yder tilskud på 7 pct. af
grundkapitalen, mens den selvejende institution alene eller sammen med
kommunen finansierer de resterende 7 pct. I forbindelse med nybyggeri
finansierer den selvejende institution 3½ pct. og kommunen 3½ pct.,
B. at selvejende institutioner kan bygge ældreboliger og/eller
ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og
tilbygge og nyopføre plejeboliger med statsstøtte i form af
grundkapitalindskud på 7 pct. og statsgaranti for
realkreditfinansiering. Dette skal omfatte de tilfælde, hvor de
selvejende institutioner er uafhængige af kommunen, for så vidt
angår garanti for udlejning af boligerne, og hvor de selvejende
institutioner ikke har driftsoverenskomst med kommunen vedrørende
omsorg og pleje.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
Baggrund.
De ældre bør have valgmulighed, når de
skal flytte til en ældrebolig eller plejebolig indrettet specielt for
ældre og handicappede. Forslaget skaber denne valgmulighed, nemlig
mellem de kommunale tilbud og de selvejende tilbud med eller uden
driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Der skabes større
variation i tilbudene og øget konkurrence på flere parametre,
herunder drift, service, holdninger og økonomi.
Der findes p.t. 10.500 selvejende plejehjemspladser,
hvoraf 7.500 bør ombygges, da de er utidssvarende. Behovet for
ombygning for en stor andels vedkommende skyldes, at størstedelen af
de selvejende institutioners plejehjem/plejeboliger er ældre byggeri,
som har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, da de kommunale
tilskud til vedligeholdelse af bygningerne har været for små
gennem årene.
Boligerne er små og dårligt indrettede for
bevægelseshæmmede, ofte uden separat toilet og bad til hver
enkelt bolig. Boligerne lever således ikke op til de behov og krav,
beboerne, de pårørende og personalet med rimelighed har og kan
stille, ligesom de ikke overholder de krav, der stilles med hensyn til
arbejdsmiljøet.
Ombygningerne er omfattende; typisk vil antallet af
plejeboliger blive halveret inden for den eksisterende bygningsramme,
når boligerne skal overholde nugældende krav. Eksempelvis skal
der skaffes plads til eget bad, der muliggør, at
arbejdsmiljøkravene kan overholdes for hjælpere,
boligerne skal gøres større og lysere, der skal indrettes
køkkenniche m.m.
Hvis antallet af boliger skal være uændret,
skal der derfor nybygges ca. 3.750 boliger, da de eksisterende boliger ofte
skal sammenlægges to og to. I mange tilfælde kan nybyggeri finde
sted på samme matrikel.
Efter beslutningsforslaget motiveres de selvejende
institutioner til alene eller i samarbejde med kommunerne at foretage
ombygninger eller nyopførelser af boliger til både ældre
eller yngre plejekrævende eller yngre handicappede med behov for
særlig boligindretning. Forslaget vil indebære, at utidssvarende
plejehjem hurtigere bygges om til tidssvarende plejeboliger.
Ifølge beslutningsforslaget kan de selvejende
institutioner bygge/ombygge plejecentre, der for en del boligers vedkommende
er ombygget/bygget efter reglerne under model A, en anden del af boligerne
efter reglerne i model B. Derved kan behovet for en smidig tilpasning til
beliggenhedskommunens behov for anvisningsret til en del af boligerne
tilgodeses.
Det forudsættes, at de selvejende institutioner
anvender friværdien i de eksisterende boliger til ombygning/tilbygning.
I lov om almene boliger er der hjemmel til at finansiere om/tilbygninger med
den eksisterende bygnings friværdi.
Selvejende institutioner bør ifølge
beslutningsforslaget kunne gennemføre ombygninger eller nybyggeri,
blot byggeriets form og indretning er godkendt af den kommune, hvor byggeriet
skal opføres.
Hvis de ældre eller handicappede skal have friere
muligheder for at vælge, hvor de vil bo, skal tilknytningskriterierne
ændres. I øjeblikket kan en ældre borger vælge at
flytte uden for hjemkommunen, hvis nogle tilknytningskriterier såsom
familie eller religiøse tilknytninger er opfyldte, men den
ældre/handicappede bør også kunne vælge at flytte
frit til en bolig i en selvejende institution, der er placeret uden for
hjemkommunen. Derved får den ældre mulighed for at søge et
miljø i overensstemmelse med den ældres sociale behov og
livssyn.
Beslutningsforslaget indebærer, at staten under
både A og B yder tilskud til ombygning eller nyopførelse af
servicearealer svarende til reglerne i almenboligloven.
Staten yder ligeledes ydelsesstøtte både
under A og B efter reglerne i almenboligloven.
Statens udgifter til grundkapitalindskuddene finansieres
af en pulje på 100 mio. kr. årligt. Det øgede
statstilskud under både A og B bør kun gives til
ældreboligbyggeri, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og beboernes
behov er optimalt. Derfor foreslås, at staten kun giver tilskud
på 7 pct. for den del af et ældrebolig-/plejeboligbyggeri, der
ikke overskrider vejledende nøgletal, som By- og Boligministeriet har
udarbejdet. P.t. er det gennemsnitligt ca. 726.000 kr. for ombyggede
ældreboliger på 65 m2. Der er p.t. ikke beregnet
nøgletal for nybyggede ældreboliger.
Institutionen skal kunne anmelde momsen vedrørende
ombygning af servicearealerne til den kommunale momsudligningsordning.
Kommunerne under ét kommer således til at finansiere
momsafløftningen.
Samme finansiering skal gælde ved nyopførelse
eller ombygning af boliger til yngre handicappede.
Puljen på 100 mio. kr. årligt giver mulighed
for at ombygge eller nyopføre ca. 1.500 boliger årligt.
Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for beboerne
Beboernes husleje skal i alle tilfælde udregnes
efter reglerne i lov om almene boliger, hvorefter der ydes
ydelsesstøtte fra staten. Huslejen beregnes således: 3,4 pct. af
anskaffelsessummen plus administrationsbidraget til
kreditforeningen/KommuneKredit samt udgifter til drift, vedligeholdelse,
henlæggelser, skatter, forsikringer og administration af boligerne.
Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger med kommunal
overenskomst (A) vil komme til at svare til huslejen for kommunale almene
plejeboliger.
Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger uden
overenskomst med beliggenhedskommunen (B) vil være ca. 1.100 kr. dyrere
om året, da disse boliger finansieres med kreditforeningslån.
Finansiering med KommuneKreditlån er billigere end med
realkreditlån, da der ikke skal betales tinglysningsafgift (1,5 pct. af
hovedstolen) ved et KommuneKreditlån, og da administrationsbidraget for
et KommuneKreditlån ofte er væsentlig lavere end ved et
realkreditlån. Se beregningerne under huslejeberegning, jf. bilag
2.
Beboerne kan i alle typer af boligerne få
boligydelse. Den eksisterende ordning med mellemkommunal refusion for den
kommunale boligydelse opretholdes, således at den kommune, der
visiterer en borger til en almen plejebolig i en anden kommune skal betale
den kommunale andel af boligydelsen.
Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne
Momsafløftningen vedr. om/nybygning af
servicearealer for almene plejeboliger generelt kan begrundes med, at
kommunerne alternativt skulle have finansieret dette, hvis boligerne var
opført af en kommune. Når boligerne opføres af selvejende
(almene) institutioner, vil presset på kommunerne for at bygge
kommunale almene plejeboliger mindskes.
Beskrivelse af konsekvenserne for den selvejende institution
Med forslaget ligestilles selvejende plejehjem med
kommunale plejehjem, når om- og tilbygning til almene plejeboliger skal
foretages. Der vil ikke være økonomisk begrundelse for, at
kommuner skulle ønske at overtage et selvejende plejehjem og selv
ombygge dem til almene plejeboliger.
Forslaget indebærer endvidere, at institutionen kan
gøre sig totalt uafhængig af beliggenhedskommunen og
udføre pleje og omsorg i fuld overensstemmelse med institutionens
holdninger.
Huslejen vil i denne situation være lidt dyrere, og
der vil ikke være garanti for huslejeindbetalingen.
Med hensyn til omsorg og pleje vil institutionen
være i konkurrence med andre institutioner, herunder kommunale.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad A
1. Det er en forudsætning, at kommunerne fremover kan give
kommunegaranti for et lån i KommuneKredit vedrørende
finansiering af 84 pct. af anskaffelsessummen.
2. I forbindelse med ombygning af ældreboliger eller plejehjem
yder staten et tilskud på 7 pct. af grundkapitalen, mens den selvejende
institution finansierer helt eller delvis 7 pct. i grundkapital med egne
midler, typisk ved hjælp af friværdien i ejendommen. Ligeledes
finansieres ombygningen af servicearealerne helt eller delvis af egne midler.
Beboeren betaler 2 pct.
3. I forbindelse med nybyggeri af ældreboliger eller plejeboliger
finansierer den selvejende institution 3,5 pct. af anlægsudgiften,
kommunen 3,5 pct., staten 7 pct., beboeren 2 pct., og de resterende 84 pct.
realkreditfinansieres.
4. Endelig kan der fortsat ske momsafløftning via den kommunale
momsudligningsordning, for så vidt angår udgifterne til ombygning
af servicearealer.
Beliggenhedskommunen kan yde tilskud til om- og
tilbygningen i form af hel eller delvis finansiering af 7 pct. grundkapital
og/eller anlægstilskud til servicearealerne. Beliggenhedskommunen
indgår i den forbindelse driftsoverenskomst vedrørende omsorg og
pleje med den selvejende institution og får anvisningsretten til
boligerne, men garanterer samtidig for huslejen.
Kommunerne ombygger i disse år deres egne plejehjem
til almene plejeboliger med servicearealer. Forslaget indebærer, at der
økonomisk ikke bliver forskel på, om den selvejende institution
selv bygger om, eller om den selvejende institution overlader bygningen til
beliggenhedskommunen, der derefter bygger den om. Kommunen vil
økonomisk være stillet på samme måde med hensyn
til momsafløftning uanset, hvem der bygger hjemmet om.
Ad B
1. Ønsker den selvejende institution at drive et
plejecenter/bygge ældreboliger uafhængig af beliggenhedskommunen,
yder staten også et grundkapitalindskud på 7 pct. af
anskaffelsssummen i forbindelse med en ombygning af plejehjemmet til moderne
plejeboliger og i forbindelse med tilbygning eller nyopførelse af
plejeboliger/ældreboliger. Den selvejende institution finansierer selv
7 pct. af anskaffelsessummen i tilfælde, hvor der skal ske ombygning
af en selvejende institutions ejendom, vil friværdien typisk blive
anvendt til dette. Beboeren betaler 2 pct., og de resterende 84 pct.
realkreditfinansieres.
2. Staten giver garanti for den del af lånet, der ligger ud over
65 pct. af anskaffelsessummen.
3. Det offentlige indgår ikke driftsoverenskomst
vedrørende udgifterne til omsorg og pleje med den selvejende
institution, og denne fastsætter selv niveauet for driften; dog har
beliggenhedskommunen en tilsynsforpligtelse.
4. Den selvejende institution forestår selv omsorg og pleje og
skal i hvert enkelt tilfælde indgå aftale med
bopælskommunen vedrørende udgifterne til omsorg og pleje.
5. Momsen vedrørende udgifterne til ombygning eller
nyopførelse af servicearealerne skal kunne afløftes via den
kommunale momsudligningsordning.
Nogle selvejende institutioner ønsker at drive
plejehjem/plejeboliger uafhængig af beliggenhedskommunen, bl.a. fordi
de ønsker selv at kunne anvise boligerne og selv udforme
retningslinjerne for pleje og omsorg ud fra det livssyn, institutionen
oprindelig er grundlagt ud fra. Kommunerne skal fortsat visitere til
plejeboliger, da det er kommunerne, der betaler for omsorg og pleje.
Kommunerne kan visitere, men ikke anvise til disse boliger. Opholdskommunen
er forpligtet til at afholde udgifterne for omsorg og pleje for en visiteret
beboer, der vælger at bo i en af de selvejende institutioners boliger.
Forpligtelsen gælder kun udgifter på niveau med de udgifter,
kommunen ville have haft, hvis beboeren havde valgt en af kommunens egne
plejeboliger. Hvis udgifterne overstiger dette niveau, skal der indgås
aftale mellem opholdskommunen og den selvejende institution for hver enkelt
beboer.
Skriftlig fremsættelse
Flemming Kofod-Svendsen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår
for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende
plejecentre.
(Beslutningsforslag nr. B 76).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Skematisk opstilling af forslaget
Kommunale almene plejeboliger med serviceareal.
A Selvejende plejeboliger med serviceareal med
overenskomst med beliggenhedskommunen.
B Selvejende plejeboliger med serviceareal uafhængigt
af beliggenhedskommunen.
Kan friværdi i eksisterende bygning anvendes til finansiering af
grundkapitalindskud?
ja
ja
ja
Afløftning af moms vedr. anlægsudgift til serviceareal.
ja
ja
ja
14 pct. grundkapital, 7 pct. staten, 7 pct. kommunen eller
institutionen.
Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i
ejendommen.
Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i
ejendommen.
Staten yder et tilskud på 7 pct., institutionen betaler selv 7 pct.,
der kan finansieres af friværdien i ejendommen. Der kan søges om
statstilskud til en andel af institutionens anlægsfinansiering.
84 pct. belåning
KommuneKredit eller realkredit.
KommuneKredit eller realkredit.
Realkreditlån
2 pct. beboerindskud
ja
ja
ja
Garanti for de 84 pct. belåning.
Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for
realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af
anskaffelsessummen.
Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for
realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af
anskaffelsessummen.
Statsgaranti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 65
pct. af anskaffelsessummen.
Kommunal anvisningsret til boligerne.
ja
ja
nej
Kommunal garanti for huslejen.
ja
ja
nej
Driftsoverenskomst med hensyn til pleje og omsorg.
ja
ja
nej
Bilag 2
Huslejeberegning
65 m2 almen plejebolig. Det forudsættes,
at der afsættes kr. 250 pr. m2 pr. år til drift,
vedligeholdelse, henlæggelser til hovedistandsættelser, skatter,
forsikringer og administration.
Det forudsættes, at boligens anskaffelsessum
sættes til 850.000 kr., det skønnede beløb for en
nybygget ældrebolig.
A - Kommunal almen bolig eller selvejende almen bolig med overenskomst
med beliggenhedskommunen:
3,4 pct. af anskaffelsessummen
kr. 28.900,-
Administrationsbidrag KommuneKreditlån
0,08 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)
kr. 571,-
Kr. 250 gange 65 m2
kr. 16.250,-
I alt pr. år
kr. 46.614,-
pr. måned kr. 3.884
B - Selvejende almen bolig uden overenskomst med
beliggenhedskommunen:
Anskaffelsessummen på kr. 850.000 skal nu
forhøjes med 1,5 pct. af lånenes hovedstol og med 1 pct. i
stiftelsesprovision til realkreditten.
1,5 pct. af 84 pct. af 850.000 kr.
kr. 10.710,-
1,5 pct. af 7 pct. af 850.000 kr. (statens grundkapitallån)
kr. 893,-
1 pct. i stiftelsesprovision af realkreditlånet
kr. 7.140,-
I alt
kr. 18.743,-
Anskaffelsessummen vil være kr. 868.743.
3,4 pct. af anskaffelsessummen
kr. 29.537,-
Administrationsbidrag realkreditlån
0,27 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)
kr. 1.970,-
kr. 250 gange 65 m2
kr. 16.250,-
I alt
kr. 47.757,-
pr. måned kr. 3.979,-
Ud fra ovenstående eksempel vil huslejen være
ca. 1.143 kr. højere om året end for en kommunal almen
plejebolig eller en selvejende almen plejebolig med overenskomst med kommunen
(A).
Da der kan opnås rabatter med hensyn til
stiftelsesprovision, vil huslejen nok i de fleste tilfælde være
ca. 1.000 kr. højere på årsbasis.
Lignende dokumenter
- Folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre Retsinformation · 1. juni 2001
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre Retsinformation · 26. juni 2001
- Opkrævning af investeringsbidrag for fællesarealer Klagenævn (Nævnenes Hus) · 26. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner) Retsinformation · 8. maj 2002
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre Retsinformation · 14. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri (Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner) Retsinformation · 16. maj 2002