Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

2000/1 BSF 76Beslutningsforslag som fremsatFolketinget14. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 14. december 2000 af

Flemming Kofod-Svendsen (KRF), Ole M. Nielsen (KRF),

Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre vilkår for selvejende

ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af indeværende folketingsår at fremsætte de fornødne

lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative

forskrifter således,

A. at selvejende institutioner kan ombygge deres plejehjem til moderne

plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre

plejeboliger/ældreboliger på samme måde og med samme

økonomi som almene kommunale plejeboliger i de tilfælde, hvor de

selvejende institutioner har driftsoverenskomst med kommunen og kommunen har

anvisningsretten til boligerne. Staten yder tilskud på 7 pct. af

grundkapitalen, mens den selvejende institution alene eller sammen med

kommunen finansierer de resterende 7 pct. I forbindelse med nybyggeri

finansierer den selvejende institution 3½ pct. og kommunen 3½ pct.,

B. at selvejende institutioner kan bygge ældreboliger og/eller

ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og

tilbygge og nyopføre plejeboliger med statsstøtte i form af

grundkapitalindskud på 7 pct. og statsgaranti for

realkreditfinansiering. Dette skal omfatte de tilfælde, hvor de

selvejende institutioner er uafhængige af kommunen, for så vidt

angår garanti for udlejning af boligerne, og hvor de selvejende

institutioner ikke har driftsoverenskomst med kommunen vedrørende

omsorg og pleje.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Læs alt

Baggrund.

De ældre bør have valgmulighed, når de

skal flytte til en ældrebolig eller plejebolig indrettet specielt for

ældre og handicappede. Forslaget skaber denne valgmulighed, nemlig

mellem de kommunale tilbud og de selvejende tilbud med eller uden

driftsoverenskomst med beliggenhedskommunen. Der skabes større

variation i tilbudene og øget konkurrence på flere parametre,

herunder drift, service, holdninger og økonomi.

Der findes p.t. 10.500 selvejende plejehjemspladser,

hvoraf 7.500 bør ombygges, da de er utidssvarende. Behovet for

ombygning for en stor andels vedkommende skyldes, at størstedelen af

de selvejende institutioners plejehjem/plejeboliger er ældre byggeri,

som har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, da de kommunale

tilskud til vedligeholdelse af bygningerne har været for små

gennem årene.

Boligerne er små og dårligt indrettede for

bevægelseshæmmede, ofte uden separat toilet og bad til hver

enkelt bolig. Boligerne lever således ikke op til de behov og krav,

beboerne, de pårørende og personalet med rimelighed har og kan

stille, ligesom de ikke overholder de krav, der stilles med hensyn til

arbejdsmiljøet.

Ombygningerne er omfattende; typisk vil antallet af

plejeboliger blive halveret inden for den eksisterende bygningsramme,

når boligerne skal overholde nugældende krav. Eksempelvis skal

der skaffes plads til eget bad, der muliggør, at

arbejdsmiljøkravene kan overholdes for hjælpere,

boligerne skal gøres større og lysere, der skal indrettes

køkkenniche m.m.

Hvis antallet af boliger skal være uændret,

skal der derfor nybygges ca. 3.750 boliger, da de eksisterende boliger ofte

skal sammenlægges to og to. I mange tilfælde kan nybyggeri finde

sted på samme matrikel.

Efter beslutningsforslaget motiveres de selvejende

institutioner til alene eller i samarbejde med kommunerne at foretage

ombygninger eller nyopførelser af boliger til både ældre

eller yngre plejekrævende eller yngre handicappede med behov for

særlig boligindretning. Forslaget vil indebære, at utidssvarende

plejehjem hurtigere bygges om til tidssvarende plejeboliger.

Ifølge beslutningsforslaget kan de selvejende

institutioner bygge/ombygge plejecentre, der for en del boligers vedkommende

er ombygget/bygget efter reglerne under model A, en anden del af boligerne

efter reglerne i model B. Derved kan behovet for en smidig tilpasning til

beliggenhedskommunens behov for anvisningsret til en del af boligerne

tilgodeses.

Det forudsættes, at de selvejende institutioner

anvender friværdien i de eksisterende boliger til ombygning/tilbygning.

I lov om almene boliger er der hjemmel til at finansiere om/tilbygninger med

den eksisterende bygnings friværdi.

Selvejende institutioner bør ifølge

beslutningsforslaget kunne gennemføre ombygninger eller nybyggeri,

blot byggeriets form og indretning er godkendt af den kommune, hvor byggeriet

skal opføres.

Hvis de ældre eller handicappede skal have friere

muligheder for at vælge, hvor de vil bo, skal tilknytningskriterierne

ændres. I øjeblikket kan en ældre borger vælge at

flytte uden for hjemkommunen, hvis nogle tilknytningskriterier såsom

familie eller religiøse tilknytninger er opfyldte, men den

ældre/handicappede bør også kunne vælge at flytte

frit til en bolig i en selvejende institution, der er placeret uden for

hjemkommunen. Derved får den ældre mulighed for at søge et

miljø i overensstemmelse med den ældres sociale behov og

livssyn.

Beslutningsforslaget indebærer, at staten under

både A og B yder tilskud til ombygning eller nyopførelse af

servicearealer svarende til reglerne i almenboligloven.

Staten yder ligeledes ydelsesstøtte både

under A og B efter reglerne i almenboligloven.

Statens udgifter til grundkapitalindskuddene finansieres

af en pulje på 100 mio. kr. årligt. Det øgede

statstilskud under både A og B bør kun gives til

ældreboligbyggeri, hvor forholdet mellem pris, kvalitet og beboernes

behov er optimalt. Derfor foreslås, at staten kun giver tilskud

på 7 pct. for den del af et ældrebolig-/plejeboligbyggeri, der

ikke overskrider vejledende nøgletal, som By- og Boligministeriet har

udarbejdet. P.t. er det gennemsnitligt ca. 726.000 kr. for ombyggede

ældreboliger på 65 m2. Der er p.t. ikke beregnet

nøgletal for nybyggede ældreboliger.

Institutionen skal kunne anmelde momsen vedrørende

ombygning af servicearealerne til den kommunale momsudligningsordning.

Kommunerne under ét kommer således til at finansiere

momsafløftningen.

Samme finansiering skal gælde ved nyopførelse

eller ombygning af boliger til yngre handicappede.

Puljen på 100 mio. kr. årligt giver mulighed

for at ombygge eller nyopføre ca. 1.500 boliger årligt.

Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for beboerne

Beboernes husleje skal i alle tilfælde udregnes

efter reglerne i lov om almene boliger, hvorefter der ydes

ydelsesstøtte fra staten. Huslejen beregnes således: 3,4 pct. af

anskaffelsessummen plus administrationsbidraget til

kreditforeningen/KommuneKredit samt udgifter til drift, vedligeholdelse,

henlæggelser, skatter, forsikringer og administration af boligerne.

Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger med kommunal

overenskomst (A) vil komme til at svare til huslejen for kommunale almene

plejeboliger.

Bruttohuslejen i de selvejende plejeboliger uden

overenskomst med beliggenhedskommunen (B) vil være ca. 1.100 kr. dyrere

om året, da disse boliger finansieres med kreditforeningslån.

Finansiering med KommuneKreditlån er billigere end med

realkreditlån, da der ikke skal betales tinglysningsafgift (1,5 pct. af

hovedstolen) ved et KommuneKreditlån, og da administrationsbidraget for

et KommuneKreditlån ofte er væsentlig lavere end ved et

realkreditlån. Se beregningerne under huslejeberegning, jf. bilag

2.

Beboerne kan i alle typer af boligerne få

boligydelse. Den eksisterende ordning med mellemkommunal refusion for den

kommunale boligydelse opretholdes, således at den kommune, der

visiterer en borger til en almen plejebolig i en anden kommune skal betale

den kommunale andel af boligydelsen.

Beskrivelse af de økonomiske konsekvenser for kommunerne

Momsafløftningen vedr. om/nybygning af

servicearealer for almene plejeboliger generelt kan begrundes med, at

kommunerne alternativt skulle have finansieret dette, hvis boligerne var

opført af en kommune. Når boligerne opføres af selvejende

(almene) institutioner, vil presset på kommunerne for at bygge

kommunale almene plejeboliger mindskes.

Beskrivelse af konsekvenserne for den selvejende institution

Med forslaget ligestilles selvejende plejehjem med

kommunale plejehjem, når om- og tilbygning til almene plejeboliger skal

foretages. Der vil ikke være økonomisk begrundelse for, at

kommuner skulle ønske at overtage et selvejende plejehjem og selv

ombygge dem til almene plejeboliger.

Forslaget indebærer endvidere, at institutionen kan

gøre sig totalt uafhængig af beliggenhedskommunen og

udføre pleje og omsorg i fuld overensstemmelse med institutionens

holdninger.

Huslejen vil i denne situation være lidt dyrere, og

der vil ikke være garanti for huslejeindbetalingen.

Med hensyn til omsorg og pleje vil institutionen

være i konkurrence med andre institutioner, herunder kommunale.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Ad A

1. Det er en forudsætning, at kommunerne fremover kan give

kommunegaranti for et lån i KommuneKredit vedrørende

finansiering af 84 pct. af anskaffelsessummen.

2. I forbindelse med ombygning af ældreboliger eller plejehjem

yder staten et tilskud på 7 pct. af grundkapitalen, mens den selvejende

institution finansierer helt eller delvis 7 pct. i grundkapital med egne

midler, typisk ved hjælp af friværdien i ejendommen. Ligeledes

finansieres ombygningen af servicearealerne helt eller delvis af egne midler.

Beboeren betaler 2 pct.

3. I forbindelse med nybyggeri af ældreboliger eller plejeboliger

finansierer den selvejende institution 3,5 pct. af anlægsudgiften,

kommunen 3,5 pct., staten 7 pct., beboeren 2 pct., og de resterende 84 pct.

realkreditfinansieres.

4. Endelig kan der fortsat ske momsafløftning via den kommunale

momsudligningsordning, for så vidt angår udgifterne til ombygning

af servicearealer.

Beliggenhedskommunen kan yde tilskud til om- og

tilbygningen i form af hel eller delvis finansiering af 7 pct. grundkapital

og/eller anlægstilskud til servicearealerne. Beliggenhedskommunen

indgår i den forbindelse driftsoverenskomst vedrørende omsorg og

pleje med den selvejende institution og får anvisningsretten til

boligerne, men garanterer samtidig for huslejen.

Kommunerne ombygger i disse år deres egne plejehjem

til almene plejeboliger med servicearealer. Forslaget indebærer, at der

økonomisk ikke bliver forskel på, om den selvejende institution

selv bygger om, eller om den selvejende institution overlader bygningen til

beliggenhedskommunen, der derefter bygger den om. Kommunen vil

økonomisk være stillet på samme måde med hensyn

til momsafløftning uanset, hvem der bygger hjemmet om.

Ad B

1. Ønsker den selvejende institution at drive et

plejecenter/bygge ældreboliger uafhængig af beliggenhedskommunen,

yder staten også et grundkapitalindskud på 7 pct. af

anskaffelsssummen i forbindelse med en ombygning af plejehjemmet til moderne

plejeboliger og i forbindelse med tilbygning eller nyopførelse af

plejeboliger/ældreboliger. Den selvejende institution finansierer selv

7 pct. af anskaffelsessummen i tilfælde, hvor der skal ske ombygning

af en selvejende institutions ejendom, vil friværdien typisk blive

anvendt til dette. Beboeren betaler 2 pct., og de resterende 84 pct.

realkreditfinansieres.

2. Staten giver garanti for den del af lånet, der ligger ud over

65 pct. af anskaffelsessummen.

3. Det offentlige indgår ikke driftsoverenskomst

vedrørende udgifterne til omsorg og pleje med den selvejende

institution, og denne fastsætter selv niveauet for driften; dog har

beliggenhedskommunen en tilsynsforpligtelse.

4. Den selvejende institution forestår selv omsorg og pleje og

skal i hvert enkelt tilfælde indgå aftale med

bopælskommunen vedrørende udgifterne til omsorg og pleje.

5. Momsen vedrørende udgifterne til ombygning eller

nyopførelse af servicearealerne skal kunne afløftes via den

kommunale momsudligningsordning.

Nogle selvejende institutioner ønsker at drive

plejehjem/plejeboliger uafhængig af beliggenhedskommunen, bl.a. fordi

de ønsker selv at kunne anvise boligerne og selv udforme

retningslinjerne for pleje og omsorg ud fra det livssyn, institutionen

oprindelig er grundlagt ud fra. Kommunerne skal fortsat visitere til

plejeboliger, da det er kommunerne, der betaler for omsorg og pleje.

Kommunerne kan visitere, men ikke anvise til disse boliger. Opholdskommunen

er forpligtet til at afholde udgifterne for omsorg og pleje for en visiteret

beboer, der vælger at bo i en af de selvejende institutioners boliger.

Forpligtelsen gælder kun udgifter på niveau med de udgifter,

kommunen ville have haft, hvis beboeren havde valgt en af kommunens egne

plejeboliger. Hvis udgifterne overstiger dette niveau, skal der indgås

aftale mellem opholdskommunen og den selvejende institution for hver enkelt

beboer.

Skriftlig fremsættelse

Flemming Kofod-Svendsen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår

for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende

plejecentre.

(Beslutningsforslag nr. B 76).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Skematisk opstilling af forslaget

Kommunale almene plejeboliger med serviceareal.

A Selvejende plejeboliger med serviceareal med

overenskomst med beliggenhedskommunen.

B Selvejende plejeboliger med serviceareal uafhængigt

af beliggenhedskommunen.

Kan friværdi i eksisterende bygning anvendes til finansiering af

grundkapitalindskud?

ja

ja

ja

Afløftning af moms vedr. anlægsudgift til serviceareal.

ja

ja

ja

14 pct. grundkapital, 7 pct. staten, 7 pct. kommunen eller

institutionen.

Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i

ejendommen.

Kommunens udgift, men kan finansieres af friværdien i

ejendommen.

Staten yder et tilskud på 7 pct., institutionen betaler selv 7 pct.,

der kan finansieres af friværdien i ejendommen. Der kan søges om

statstilskud til en andel af institutionens anlægsfinansiering.

84 pct. belåning

KommuneKredit eller realkredit.

KommuneKredit eller realkredit.

Realkreditlån

2 pct. beboerindskud

ja

ja

ja

Garanti for de 84 pct. belåning.

Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for

realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af

anskaffelsessummen.

Kommunal garanti for hele KommuneKreditlånet for

realkreditlån kun for det beløb, der ligger ud over 65 pct. af

anskaffelsessummen.

Statsgaranti for den del af realkreditlånet, der ligger ud over 65

pct. af anskaffelsessummen.

Kommunal anvisningsret til boligerne.

ja

ja

nej

Kommunal garanti for huslejen.

ja

ja

nej

Driftsoverenskomst med hensyn til pleje og omsorg.

ja

ja

nej

Bilag 2

Huslejeberegning

65 m2 almen plejebolig. Det forudsættes,

at der afsættes kr. 250 pr. m2 pr. år til drift,

vedligeholdelse, henlæggelser til hovedistandsættelser, skatter,

forsikringer og administration.

Det forudsættes, at boligens anskaffelsessum

sættes til 850.000 kr., det skønnede beløb for en

nybygget ældrebolig.

A - Kommunal almen bolig eller selvejende almen bolig med overenskomst

med beliggenhedskommunen:

3,4 pct. af anskaffelsessummen

kr. 28.900,-

Administrationsbidrag KommuneKreditlån

0,08 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)

kr. 571,-

Kr. 250 gange 65 m2

kr. 16.250,-

I alt pr. år

kr. 46.614,-

pr. måned kr. 3.884

B - Selvejende almen bolig uden overenskomst med

beliggenhedskommunen:

Anskaffelsessummen på kr. 850.000 skal nu

forhøjes med 1,5 pct. af lånenes hovedstol og med 1 pct. i

stiftelsesprovision til realkreditten.

1,5 pct. af 84 pct. af 850.000 kr.

kr. 10.710,-

1,5 pct. af 7 pct. af 850.000 kr. (statens grundkapitallån)

kr. 893,-

1 pct. i stiftelsesprovision af realkreditlånet

kr. 7.140,-

I alt

kr. 18.743,-

Anskaffelsessummen vil være kr. 868.743.

3,4 pct. af anskaffelsessummen

kr. 29.537,-

Administrationsbidrag realkreditlån

0,27 pct. af hovedstol (84 pct. af anskaffelsessum)

kr. 1.970,-

kr. 250 gange 65 m2

kr. 16.250,-

I alt

kr. 47.757,-

pr. måned kr. 3.979,-

Ud fra ovenstående eksempel vil huslejen være

ca. 1.143 kr. højere om året end for en kommunal almen

plejebolig eller en selvejende almen plejebolig med overenskomst med kommunen

(A).

Da der kan opnås rabatter med hensyn til

stiftelsesprovision, vil huslejen nok i de fleste tilfælde være

ca. 1.000 kr. højere på årsbasis.

Lignende dokumenter