Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet

2000/1 BSF 60Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 30. november 2000 af

Susanne Clemensen (CD),

Yvonne Herløv Andersen (CD),

Peter Duetoft (CD),

Annie Lunde Hansen (CD) og Lone Yalcinkaya

;(CD)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en bioteknologistyrelse under

Forskningsministeriet

Folketinget opfordrer regeringen til at oprette en

bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet til styrkelse af den

offentlige koordination på området, således at eksisterende

samarbejdsinitiativer kan udnyttes bedre og nye initiativer kan etableres,

når behov og muligheder opstår. Hensigten er

at forenkle og kvalificere sagsbehandlingen i sager, hvor gen- eller

bioteknologiske spørgsmål rejses i forbindelse med planter, dyr,

mikroorganismer, mennesker, fødevarer og det omgivende miljø,

således at såvel sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter

som økonomiske, etiske og juridiske konsekvenser medinddrages i en

samlet vurdering hos én myndighed,

at overvåge udviklingen nationalt og internationalt i lyset af

de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt,

at fremme en åben dialog om principielle etiske og tekniske

spørgsmål mellem alle interessenter og

at styrke den danske udvikling på området i

overensstemmelse med den politiske prioritering bl.a. ved fremlæggelse

af en samlet udviklingsplan.

Styrelsen skal have til opgave at godkende forsøg

med genteknologisk modificering af planter, dyr og mennesker og

løbende at informere offentlighed og beslutningstagere om status

Læs alt

på området. Det skal også være styrelsens opgave at

sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag for politikere og andre myndigheder

vedrørende nye initiativer på området.

Bemærkninger til forslaget

Den genteknologiske udvikling

Den bioteknologiske udvikling, og især den

genteknologiske, stiller samfundet over for nye udfordringer af etisk og

ressourcemæssig karakter. Der kan være tale om udvikling af nye

metoder til genetisk screening, nye metoder til fremstilling af

lægemidler, gensplejsede fødevarer eller helt nye

behandlingsformer som genterapi, xenotransplantation1) eller transplantation af væv og

organer, der er fremstillet ved kloning af menneskelige stamceller. Firmaer

og forskere ønsker at udvikle og markedsføre nye produkter

baseret på genteknologiske opfindelser. Samtidig har sygdomsramte

mennesker eller andre, der har en særlig risiko for at udvikle sygdom,

et naturligt ønske om at drage nytte af nye fremskridt.

Over for disse hensyn er der imidlertid også andre

hensyn, som skal afvejes, når genteknologiske fremskridt skal anvendes

i praksis. Det viste f.eks. debatten om ny lovgivning om genpatenter for

nylig. Overordnet er det nødvendigt, at udviklingen sker i

overensstemmelse med de grundlæggende etiske normer, som vort samfund

bygger på. Det er blandt andet afgørende at have sikkerhed for,

at de nye teknologier ikke medfører uacceptable risici, således

at folkesundheden eller den miljømæssige bæredygtighed

trues. Det er vigtigt, at samfundets prioriteringer af de offentlige midlers

anvendelse i f.eks. det offentlige sundhedsvæsen eller den offentlige

forskning sker ud fra befolkningens ønsker om at styrke bestemte

udviklingsmål, f.eks. helbredelse af alvorlig sygdom, frem for blot at

være et resultat af kommercielle hensyn. Derfor er det afgørende

for befolkningen, at der er åbenhed og mulighed for indsigt i,

hvorledes den bioteknologiske udvikling forløber generelt.

Særlig vigtig er indsigt i, hvorledes den offentlige indsats

prioriteres.

Nuværende aktører

I Danmark foregår der ingen overordnet prioritering

af den offentlige forskning og udvikling inden for det genteknologiske

område. Genteknologiske problemstillinger opstår inden for mange

forskellige ministeriers ressortområder, herunder Sundhedsministeriet,

Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Miljøministeriet og

Fødevareministeriet. Et samlet billede er derfor meget vanskeligt at

tegne.

Ud fra enkeltsager med baggrund i enten konkrete projekter

eller presseomtale er der fremvokset et usammenhængende kontrolapparat

af råd, nævn og styrelser, jf. sundhedsministerens

redegørelse om forskellige organers, nævns og råds

arbejds- og funktionsbeskrivelser optrykt som bilag 1. Den manglende

koordinering øger dels risikoen for, at ikke alle hensyn inddrages,

så visse risici undgår opmærksomhed, dels for at positive

udviklingsmuligheder ikke udnyttes. Desuden vanskeliggør langvarig

sagsbehandling en konkurrencedygtig udvikling af nye teknologier herhjemme

sammenlignet med udlandet.

De principielle overvejelser, der ligger bag den konkrete

sagsbehandling, sker endvidere uden inddragelse af offentligheden. Hermed

tabes en væsentlig mulighed for at inddrage politikere og befolkning i

etablering af den kurs, det danske samfund ønsker at forfølge

på dette område. Tilsvarende har den offentlige debat heller

ingen mulighed for at kvalificere de principielle overvejelser i diverse

samarbejdsorganer i form af kontaktfora eller tværministerielle

arbejdsgrupper.

Henvisning af sådanne principielle diskussioner til

særlige organer med repræsentation af folk med særlige

forudsætninger, f.eks. Det Etiske Råd, har vist sig at

løsrive diskussionerne fra både den folkelige bredde og de

reelle teknologiske spørgsmål. Disse repræsentative

råd synes ofte at være på bagkant med de teknologiske

udfordringer og har vist sig uegnede til at klæde de politiske

beslutningstagere på i forhold til nye spørgsmål. Dette

forringer mulighederne for at udstikke retningslinjer for fremadrettede

initiativer i offentligt regi og efterlader udviklingen uden indflydelse fra

offentligheden.

Danske erfaringer

De danske erfaringer på området er

efterhånden mange, og de er alle præget af manglende

sammenhæng. Politiske beslutningstagere mangler redskaber til at komme

på forkant med udviklingen og stilles i stedet hele tiden over for nye

scenarier, der gør en hurtig beslutning nødvendig, uden at der

på forhånd er etableret en forståelsesramme, der kan sikre

holdbare beslutninger og velovervejede prioriteringer.

Blandt de tidligste erfaringer kan nævnes det

forskningsmoratorium, der blev indført i Danmark i forbindelse med de

første reagensglasbefrugtninger herhjemme. Den offentlige debat var

præget af bekymringer og ubesvarede spørgsmål, og et

moratorium blev indført ved lov for overhovedet at give politikere og

offentligheden tid til overvejelser. En sådan indgriben i

forskningsfriheden er en absolut nødløsning, hvor der i stedet

burde have været etableret velgennemtænkte retningslinjer for den

bioteknologiske udvikling på fertilitetsområdet.

Et andet eksempel er genterapi, hvor der i udlandet gennem

det sidste år er sket afgørende gennembrud, men hvor udviklingen

i Danmark er stagneret, dels på grund af manglende offentlig

prioritering af området, og dels som følge af de første

uheldige forsøg med genterapi, der herhjemme blev gjort ved

Århus Universitetshospital.

I 1997/98 forsøgte man her at behandle patienter

med hjernekræft ved at indsætte museceller i hjernen.

Forsøget blev afsluttet uden nævneværdige effekter -

hverken positive eller negative. Men trods godkendelse fra alle relevante

myndigheder - herunder lokal- og centralvidenskabsetisk komite, Skov- og

Naturstyrelsen, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen - er det

bemærkelsesværdigt, at man her gennemførte

xenotransplantation på mennesker uden nogen risikovurdering af dette

aspekt eller efterfølgende kontrol af de xenotransplanterede patienter

og deres omgivelser. I modsætning hertil er xenotransplantation

internationalt belagt med meget store restriktioner på grund af

risikoen for katastrofale epidemier, og reelt har der de seneste år

hersket et forskningsmoratorium i udlandet, som vel at mærke er skabt i

enighed mellem forskere, firmaer og myndigheder.

Det andet genterapiforsøg på Århus

Universitetshospital blev gennemført i begyndelsen af 1999.

Forsøget blev imidlertid standset på grund af

uregelmæssigheder og skarpt kritiseret i pressen. Efterfølgende

blev der udtrykt betydelig kritik af såvel den faglige standard som

myndighedernes sagsbehandling. Et overordnet problem i denne sag viste sig at

være mangelen på kvalificeret dansk ekspertise og kapacitet til

at fremstille de vektorer2) , der

indgår i genterapi, hvilket henviste danske læger og deres

patienter til mere eller mindre betryggende udenlandske producenter af disse

vektorer. Dette forsøg er efterfølgende blevet

politimæssigt efterforsket, hvilket har resulteret i en

bødestraf til Århus Universitetshospital.

Danske myndigheder har bl.a. som konsekvens af disse

erfaringer arbejdet med at opstille retningslinjer for

genterapiforsøg. Sådanne retningslinjer afstemmes med

eksisterende danske regler og med de EU-retningslinjer, der allerede findes

på området, men der vil altid være behov for løbende

justeringer og opdateringer, efterhånden som de tekniske forhold

ændrer sig, og i takt med at nye muligheder opstår, jf. f.eks.

den aktuelle debat om kloning og genetisk modifikation af embryonale

stamceller.

Endelig kan man fra den anden ende af spektret nævne

udviklingen inden for genmodificerede fødevarer. Herhjemme er

erfaringerne med udsætning af gensplejsede planter (eller dyr) endnu

kun begrænsede, men i udlandet er gensplejsede planter almindelige

også i produktionen af fødevarer. Det har vist sig vanskeligt at

indføre disse produkter på det danske marked, fordi en

række spørgsmål forekommer uafklarede med hensyn til

risici og fordele, og befolkningens accept af disse produkter er lille. Der

er rejst en række bekymringer vedrørende f.eks. spredning af

uønskede egenskaber fra kulturplanter til naturlig flora, mulig

spredning af allergener til ellers neutrale fødevarer og risiko for

afhængighed af bestemte frøproducenter. De mange uafklarede

spørgsmål har nok været genstand for en betydelig debat,

men i det offentlige forum savnes en kvalificeret vejledning fra danske

myndigheder og en løbende dialog mellem forskere, politikere og

befolkningen om udviklingen på dette område. Hvad enten det er

berettiget eller ej, så kan det konstateres, at tilliden til den danske

fødevaresikkerhed ikke fuldt ud er til stede i befolkningen.

Kvalificering og forenkling

Der kunne nævnes mange flere eksempler på de

seneste års vanskelige spørgsmål, som den bio- og

genteknologiske udvikling har rejst, men ovenstående få eksempler

peger på, at der er alvorlige udækkede behov for koordinering,

kvalificering, information og debat. Når nye gen- eller bioteknologiske

problemstillinger er opstået, har man hidtil svaret ved at oprette nye

råd og nævn. F.eks. BIOSAM som svar på debatten om kloning

af mennesker. Denne fremgangsmåde er ikke holdbar i længden.

Også fremover vil man kunne forvente, at nye problemstillinger vil

opstå med baggrund i nye teknologiske landvindinger, og flere råd

og nævn vil snarere gøre forvirringen større end sikre

afbalancerede beslutninger, der er i overensstemmelse med befolkningens

ønsker.

Selv om der er betydelige forskelle på de konkrete

problemstillinger, når det drejer sig om så forskellige emner som

planter, dyr og mennesker, så er de grundlæggende tekniske

problemstillinger meget ens, og de etiske overvejelser har ofte den samme

karakter. I et vidensamfund udgør værdier en central

referenceramme. Det er derfor afgørende, at høj etisk

ekspertise knyttes til styrelsen, idet de bio- og genteknologiske

problemstillinger på internationalt niveau altid diskuteres samlet ud

fra såvel deres tekniske som deres etiske aspekter. Integrationen af

etisk indsigt i styrelsen vil sikre, at Danmark kan få indflydelse

internationalt, hvor der i tiltagende grad bliver spurgt til

værdigrundlaget for forskning og industri. Derfor vil en samling af det

genteknologiske område under én koordinerende myndighed med

ansvar for såvel en tværfaglig sagsbehandling som for information

og dialog både medføre en tiltrængt forenkling og

tilgodese de udækkede behov, der er så iøjnefaldende.

Det er åbenlyst, at de mange initiativer, der

allerede eksisterer på området, repræsenterer vigtige

ressourcer, som bør udnyttes i forbindelse med, at sagsbehandlingen

samles i én myndighed. Det er således ikke meningen at fratage

det videnskabsetiske komitesystem ansvar eller kompetence, men derimod at

stille en fagligt kvalificeret sagsgennemgang til rådighed for

komitesystemet. Tilsvarende vil en koordinerende myndighed skulle høre

relevante fagministerier inden for deres fagområde. Men samlet set vil

der kunne opnås en forenkling af den konkrete sagsbehandling, som

både vil sikre en ensartet og højt kvalificeret behandling, og

som vil kunne mindske unødvendigt bureaukrati. I den sammenhæng

er det væsentligt, at Danmark kan bidrage endnu mere konstruktivt til

det lovforberedende arbejde i Europarådets og EU-Kommissionens regi.

Her vil det være en uvurderlig fordel at kunne tilbyde en central

kontaktflade, idet der ofte kræves hurtige svar eller meget speciel

viden. I begge tilfælde vil en bioteknologistyrelse kunne reagere

smidigt og kompetent til fordel for Danmarks placering i dette internationale

miljø.

Med baggrund i den indsigt i konkrete sager, som en

sådan myndighed vil opnå, kan der også defineres et ansvar

for at overvåge den teknologiske udvikling både nationalt og

internationalt og for at formidle denne indsigt til såvel politikere

som befolkning. Et meget væsentligt ansvar vil være at sikre, at

teknologiske huller i dansk ekspertise ikke opstår. Det vil derfor

være hensigtsmæssigt at give Bioteknologistyrelsen mulighed for

dels at fokusere den offentlige forskningsindsats på området ved

samarbejde med andre forskningsrelevante myndigheder og dels selv at tage

udrednings- og forskningsinitiativer på området. Herigennem kan

der sikres et frugtbart samspil med den kommercielt finansierede forskning og

udvikling, og almeninteresser vil kunne varetages, uden at de

nødvendigvis har en kommerciel begrundelse.

Endelig må det være en afgørende vigtig

opgave for Bioteknologistyrelsen at sikre borgernes medinddragelse i de

overordnede principielle diskussioner om, hvilke udviklingsveje der skal

prioriteres herhjemme. En tæt sammenhæng i Biotekonologistyrelsen

mellem den konkrete sagsbehandling og den faglige indsigt vil kunne

kvalificere den offentlige debat og sikre en tidlig varsling om nye

problemområder, så den offentlige debat får langt

større mulighed for at have reel indflydelse på udviklingen.

Samlet set vil en række eksisterende råd og

nævn kunne nedlægges, og deres ansvarsområder vil kunne

samles i én koordinerende myndighed. I sig selv vil dette kunne skabe

den forenkling og det overblik, der mangler i dag, og det vil gøre det

muligt at komme på forkant med udviklingen, så politiske

beslutningstagere ikke vedvarende skal overrumples af nye

udviklingsscenarier. For at sikre faglig kvalitet og politisk neutralitet

bør den koordinerende myndighed etableres som en styrelse under et

ministerium. Her synes Forskningsministeriet velegnet, da det bio- og

genteknologiske områdes udvikling i udpræget grad afhænger

af forskningsindsatsen herhjemme og i udlandet.

Skriftlig fremsættelse

Susanne Clemensen

(CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en

bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet.

(Beslutningsforslag nr. B 60).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Forslag om etablering af et genterapiråd

Sundhedsministeriet

17. januar 2000

Folketingets Sundhedsudvalg

Vedr. B 15 forslag om etablering af et

genterapiråd.

Under 1. behandlingen den 3. december 1999 af B 15

tilkendegav jeg, at jeg til brug for udvalgsbehandlingen gerne ville forsyne

udvalget med mere detaljerede oplysninger om de forskellige organers,

nævns og råds arbejds- og funktionsbeskrivelser, så

udvalget kan få et godt og fyldestgørende overblik over, hvad de

forskellige aktører på området arbejder med.

Til dette brug vedlægges hermed i 80 eksemplarer

en oversigt over arbejdsopgaverne for en række råd og nævn

samt samarbejdsorganer, der alle beskæftiger sig med og informerer om

genteknologi, herunder genterapi på mennesker, samt en beskrivelse af

de myndigheder, der godkender anvendelse af genteknologi.

Med venlig hilsen

Carsten Koch / Iben Rostock-Jensen

Sundhedsministeriet

Den 12. januar 2000

Oversigt over diverse råd, nævn,

samarbejdsorganer og myndigheder, der beskæftiger sig med godkendelse,

rådgivning og information om genteknologi i forbindelse med

mennesker.

BIOSAM

Oprettet:

1997

Hjemmelsgrundlag/baggrund:

Samarbejdsorganet om

bioteknologi - i daglig tale BIOSAM - er nedsat af regeringen som

opfølgning på dagsorden om kloning vedtaget af Folketinget i

maj. Folketinget vedtog under forespørgselsdebatten (F 64) en

opfordring til regeringen om at finde en metode, der kan sikre, at der i tide

kan gribes ind over for udviklinger, der krænker samfundets etiske

normer, samt skabe grundlag for en fornyet debat i befolkningen og i

Folketinget om de etiske grænser for forskningen.

Samarbejdsorganet består af følgende

institutioner: Etisk Råd, Dyreetisk

Råd, Dyreforsøgstilsynet (Rådet for Dyreforsøg),

Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité

Virksomhedsområde:

at sikre åbenhed og information til offentligheden om den

bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi, herunder kloning

og ændring af genfunktion hos pattedyr, og at sikre, at der så

tidligt som muligt gøres opmærksom på udviklinger inden

for forskning og anvendelse af bioteknologi, der kan tænkes at

krænke samfundets etiske normer, herunder kloning og ændring af

genfunktion hos pattedyr.

Tilgængelighed/hjemmeside:

BIOSAM, hvis

sekretariat varetages af Teknologirådet, udgiver jævnligt

nyhedsbreve om udvalgte emner og har egen hjemmeside

http://www.tekno.dk/biosam/index.htm med diverse information.

Det Etiske Råd

Oprettet:

i 1987

Hjemmelsgrundlag/baggrund: lov om oprettelse af et Etisk

Råd

Virksomhedsområde: Rådet skal i henhold til

loven afgive indstilling til sundhedsministeren bl.a. i

spørgsmål om fastsættelse af regler i forbindelse med

reproduktionsteknik, beskyttelse af fostre og kønsceller, herunder

genetisk behandling af kønsceller, ny diagnostik til at opspore

sygdom.

Derudover skal Rådet samarbejde med de

videnskabsetiske komiteer i etiske spørgsmål om forsøg

på mennesker og rådgive offentlige myndigheder i

spørgsmål om videregivelse af og anvendelse af oplysninger om

arvelige sygdomme eller egenskaber mv.

Rådet har herudover en forpligtelse til at

følge udviklingen på områderne nævnt ovenfor samt

til løbende at informere offentligheden samt tage initiativ til at de

etiske problemer, der opstår gøres til genstand for debat i

offentligheden.

Tilgængelighed/hjemmeside: Rådet udgiver en

årsberetning og har egen hjemmeside med informationer og mulighed for

at se/udskrive alle rådets publikationer:

http://www.etiskraad.dk/.

Det videnskabsetiske komitésystem

Oprettet:

ved lov i 1992, men havde inden da

fungeret i en årrække på frivillig basis i

lægeforeningens regi.

Hjemmelsgrundlag/baggrund:

Lov om et

videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske

forskningsprojekter.

Virksomhedsområde:

Alle forskningsprojekter,

der involverer levende mennesker, fostre og kønsceller, der agtes

anvendt til befrugtning, samt afdøde skal anmeldes og godkendes i

komitesystemet, før forsøget må udføres.

Komiteerne (8 regionale og én central komite) har til opgave at sikre

beskyttelsen af forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske

forskningsprojekter og samtidig sikre, at der skabes mulighed for udvikling

af ny værdifuld viden.

Komiteerne påser bl.a., at de ricisi, der er

forbundet med at gennemføre projektet, ikke i forhold til

forsøget er uforsvarlige, at der er procedurer for information af

forsøgspersonerne og indhentelse af samtykke, samt at en række

rettigheder for forsøgspersonerne er opfyldt.

Tilgængelighed/hjemmeside:

Den centrale

videnskabsetiske komité udgiver hvert år en årsberetning

med gennemgang af indkomne sager og udvalgte problemstillinger i forbindelse

hermed. Fakta om rådet kan findes på Forskningsministeriets

hjemmeside: www.fsk.dk, samt på

http://www.forskraad.dk/cvk/.

Teknologirådet

Oprettet:

1995

Hjemmelsgrundlag/baggrund:

Lov om

Teknologirådet, oprettet som en afløser for

Teknologinævnet, der blev oprettet i 1986.

Virksomhedsområde:

Teknologirådet er etableret med henblik på at udbrede

kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både

mennesker, samfund og miljø. Teknologirådet er en selvejende

institution, der skal følge den teknologiske udvikling, fremme

debatten om teknologi, vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser,

foranstalte teknologivurderinger samt rådgive Folketinget og regeringen

i teknologiske spørgsmål.

Tilgængelighed/hjemmeside:

Rådet

udgiver en årsberetning og har egen hjemmeside:

http://www.tekno.dk/ med fyldig information om Rådets

virksomhed, publikationer og arrangementer.

Kontaktforum mellem de godkendende myndigheder vedr. genterapi på

mennesker: Lægemiddelstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen,

Arbejdstilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité og

Sundhedsstyrelsen

Oprettet:

1999

Hjemmelsgrundlag/baggrund:

Forløbet af sagen

med involvering af flere forskellige myndigheder i forbindelse med

godkendelse af et biomedicinsk forskningsprojekt på Århus

Kommunehospital i sommeren 1999 afdækkede et behov for en tættere

koordinering mellem de godkendende myndigheder af bedømmelsen, hvilket

myndighederne selv har taget initiativ til.

Virksomhedsområde:

Hensigten med dette

initiativ er at opnå en ensartet og konsistent bedømmelse af de

enkelte sager, samtidig med at den samlede ekspertise på området

kan få koordineret deres bedømmelser af evt. konkrete

ansøgninger om forsøg. Derudover vil samarbejdet kunne bidrage

til en vidensopsamling og erfaringsudveksling på området. Der vil

hermed ske en styrkelse bl.a. af de godkendende myndigheders arbejde.

Tilgængelighed/hjemmeside:

De involverede

myndigheders hjemmesider indeholder ikke direkte oplysninger om arbejdet, men

ved henvendelse til de relevante fagpersoner kan yderligere oplysninger om

arbejdet oplyses. Lægemiddelstyrelsen: www.dkma.dk,

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk, Skov- og Naturstyrelsen:

www.sns.dk, Arbejdstilsynet: www.at.dk.

Godkendende myndigheder på genteknologiområdet.

Skov- og Naturstyrelsen

har i henhold Lov om

miljø og genteknologi ret til at foretage godkendelser af

genteknologisk materiale. Grundlæggende sondrer reguleringen

mellem to typer af genteknologi:

A. Genteknologi, der anvendes indesluttet i bl.a. laboratorier og

produktionstanke. Det kan eksempelvis være medicinske forsøg,

dyreforsøg, anden laboratorieforskning samt produktion ved hjælp

af genmodificerede organismer.

A. Genteknologi og genteknologiske produkter, der påtænkes

handlet frit på markedet, herunder produkter, som kan udsættes i

det omgivende miljø. Eksempler herpå er afgrøder,

fødevarer, dyrefoder og lægemidler.

Lægemiddelstyrelsen

skal i henhold til lov om

lægemidler godkende alle midler, der anvendes til behandling eller

helbredelse, dvs. også de midler, der i givet fald ville skulle

anvendes i forbindelse med både forsøg og behandling med

genterapi.

Arbejdstilsynet (Arbejdsministeriet)

skal i henhold

til Lov om miljø og genteknologi, jf. Lov om arbejdsmiljø,

godkende arbejdspladser, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk

modificerede organismer.

Arbejdstilsynet er også ansvarlig for et samlet

register over alle genteknologiske aktiviteter, hvor der fremstilles eller

anvendes genetisk modificerede organismer. Registreringen skal omfatte

oplysninger om laboratorier, forskning, produktion, stoffer, produkter og

levnedsmidler, der er klassificeret, anmeldt eller godkendt i medfør

af regler fastsat efter lov om arbejdsmiljø og lov om miljø og

genteknologi.

Officielle noter

1) Transplantation fra dyr til

mennesker

2) Vektorer:

gensplejsede virus, der overfører et kunstigt gen i

behandlingsøjemed

Lignende dokumenter