Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 30. november 2000 af
Susanne Clemensen (CD),
Yvonne Herløv Andersen (CD),
Peter Duetoft (CD),
Annie Lunde Hansen (CD) og Lone Yalcinkaya
;(CD)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en bioteknologistyrelse under
Forskningsministeriet
Folketinget opfordrer regeringen til at oprette en
bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet til styrkelse af den
offentlige koordination på området, således at eksisterende
samarbejdsinitiativer kan udnyttes bedre og nye initiativer kan etableres,
når behov og muligheder opstår. Hensigten er
at forenkle og kvalificere sagsbehandlingen i sager, hvor gen- eller
bioteknologiske spørgsmål rejses i forbindelse med planter, dyr,
mikroorganismer, mennesker, fødevarer og det omgivende miljø,
således at såvel sikkerheds- og sundhedsmæssige aspekter
som økonomiske, etiske og juridiske konsekvenser medinddrages i en
samlet vurdering hos én myndighed,
at overvåge udviklingen nationalt og internationalt i lyset af
de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt,
at fremme en åben dialog om principielle etiske og tekniske
spørgsmål mellem alle interessenter og
at styrke den danske udvikling på området i
overensstemmelse med den politiske prioritering bl.a. ved fremlæggelse
af en samlet udviklingsplan.
Styrelsen skal have til opgave at godkende forsøg
med genteknologisk modificering af planter, dyr og mennesker og
løbende at informere offentlighed og beslutningstagere om status
Læs alt
på området. Det skal også være styrelsens opgave at
sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag for politikere og andre myndigheder
vedrørende nye initiativer på området.
Bemærkninger til forslaget
Den genteknologiske udvikling
Den bioteknologiske udvikling, og især den
genteknologiske, stiller samfundet over for nye udfordringer af etisk og
ressourcemæssig karakter. Der kan være tale om udvikling af nye
metoder til genetisk screening, nye metoder til fremstilling af
lægemidler, gensplejsede fødevarer eller helt nye
behandlingsformer som genterapi, xenotransplantation1) eller transplantation af væv og
organer, der er fremstillet ved kloning af menneskelige stamceller. Firmaer
og forskere ønsker at udvikle og markedsføre nye produkter
baseret på genteknologiske opfindelser. Samtidig har sygdomsramte
mennesker eller andre, der har en særlig risiko for at udvikle sygdom,
et naturligt ønske om at drage nytte af nye fremskridt.
Over for disse hensyn er der imidlertid også andre
hensyn, som skal afvejes, når genteknologiske fremskridt skal anvendes
i praksis. Det viste f.eks. debatten om ny lovgivning om genpatenter for
nylig. Overordnet er det nødvendigt, at udviklingen sker i
overensstemmelse med de grundlæggende etiske normer, som vort samfund
bygger på. Det er blandt andet afgørende at have sikkerhed for,
at de nye teknologier ikke medfører uacceptable risici, således
at folkesundheden eller den miljømæssige bæredygtighed
trues. Det er vigtigt, at samfundets prioriteringer af de offentlige midlers
anvendelse i f.eks. det offentlige sundhedsvæsen eller den offentlige
forskning sker ud fra befolkningens ønsker om at styrke bestemte
udviklingsmål, f.eks. helbredelse af alvorlig sygdom, frem for blot at
være et resultat af kommercielle hensyn. Derfor er det afgørende
for befolkningen, at der er åbenhed og mulighed for indsigt i,
hvorledes den bioteknologiske udvikling forløber generelt.
Særlig vigtig er indsigt i, hvorledes den offentlige indsats
prioriteres.
Nuværende aktører
I Danmark foregår der ingen overordnet prioritering
af den offentlige forskning og udvikling inden for det genteknologiske
område. Genteknologiske problemstillinger opstår inden for mange
forskellige ministeriers ressortområder, herunder Sundhedsministeriet,
Erhvervsministeriet, Forskningsministeriet, Miljøministeriet og
Fødevareministeriet. Et samlet billede er derfor meget vanskeligt at
tegne.
Ud fra enkeltsager med baggrund i enten konkrete projekter
eller presseomtale er der fremvokset et usammenhængende kontrolapparat
af råd, nævn og styrelser, jf. sundhedsministerens
redegørelse om forskellige organers, nævns og råds
arbejds- og funktionsbeskrivelser optrykt som bilag 1. Den manglende
koordinering øger dels risikoen for, at ikke alle hensyn inddrages,
så visse risici undgår opmærksomhed, dels for at positive
udviklingsmuligheder ikke udnyttes. Desuden vanskeliggør langvarig
sagsbehandling en konkurrencedygtig udvikling af nye teknologier herhjemme
sammenlignet med udlandet.
De principielle overvejelser, der ligger bag den konkrete
sagsbehandling, sker endvidere uden inddragelse af offentligheden. Hermed
tabes en væsentlig mulighed for at inddrage politikere og befolkning i
etablering af den kurs, det danske samfund ønsker at forfølge
på dette område. Tilsvarende har den offentlige debat heller
ingen mulighed for at kvalificere de principielle overvejelser i diverse
samarbejdsorganer i form af kontaktfora eller tværministerielle
arbejdsgrupper.
Henvisning af sådanne principielle diskussioner til
særlige organer med repræsentation af folk med særlige
forudsætninger, f.eks. Det Etiske Råd, har vist sig at
løsrive diskussionerne fra både den folkelige bredde og de
reelle teknologiske spørgsmål. Disse repræsentative
råd synes ofte at være på bagkant med de teknologiske
udfordringer og har vist sig uegnede til at klæde de politiske
beslutningstagere på i forhold til nye spørgsmål. Dette
forringer mulighederne for at udstikke retningslinjer for fremadrettede
initiativer i offentligt regi og efterlader udviklingen uden indflydelse fra
offentligheden.
Danske erfaringer
De danske erfaringer på området er
efterhånden mange, og de er alle præget af manglende
sammenhæng. Politiske beslutningstagere mangler redskaber til at komme
på forkant med udviklingen og stilles i stedet hele tiden over for nye
scenarier, der gør en hurtig beslutning nødvendig, uden at der
på forhånd er etableret en forståelsesramme, der kan sikre
holdbare beslutninger og velovervejede prioriteringer.
Blandt de tidligste erfaringer kan nævnes det
forskningsmoratorium, der blev indført i Danmark i forbindelse med de
første reagensglasbefrugtninger herhjemme. Den offentlige debat var
præget af bekymringer og ubesvarede spørgsmål, og et
moratorium blev indført ved lov for overhovedet at give politikere og
offentligheden tid til overvejelser. En sådan indgriben i
forskningsfriheden er en absolut nødløsning, hvor der i stedet
burde have været etableret velgennemtænkte retningslinjer for den
bioteknologiske udvikling på fertilitetsområdet.
Et andet eksempel er genterapi, hvor der i udlandet gennem
det sidste år er sket afgørende gennembrud, men hvor udviklingen
i Danmark er stagneret, dels på grund af manglende offentlig
prioritering af området, og dels som følge af de første
uheldige forsøg med genterapi, der herhjemme blev gjort ved
Århus Universitetshospital.
I 1997/98 forsøgte man her at behandle patienter
med hjernekræft ved at indsætte museceller i hjernen.
Forsøget blev afsluttet uden nævneværdige effekter -
hverken positive eller negative. Men trods godkendelse fra alle relevante
myndigheder - herunder lokal- og centralvidenskabsetisk komite, Skov- og
Naturstyrelsen, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen - er det
bemærkelsesværdigt, at man her gennemførte
xenotransplantation på mennesker uden nogen risikovurdering af dette
aspekt eller efterfølgende kontrol af de xenotransplanterede patienter
og deres omgivelser. I modsætning hertil er xenotransplantation
internationalt belagt med meget store restriktioner på grund af
risikoen for katastrofale epidemier, og reelt har der de seneste år
hersket et forskningsmoratorium i udlandet, som vel at mærke er skabt i
enighed mellem forskere, firmaer og myndigheder.
Det andet genterapiforsøg på Århus
Universitetshospital blev gennemført i begyndelsen af 1999.
Forsøget blev imidlertid standset på grund af
uregelmæssigheder og skarpt kritiseret i pressen. Efterfølgende
blev der udtrykt betydelig kritik af såvel den faglige standard som
myndighedernes sagsbehandling. Et overordnet problem i denne sag viste sig at
være mangelen på kvalificeret dansk ekspertise og kapacitet til
at fremstille de vektorer2) , der
indgår i genterapi, hvilket henviste danske læger og deres
patienter til mere eller mindre betryggende udenlandske producenter af disse
vektorer. Dette forsøg er efterfølgende blevet
politimæssigt efterforsket, hvilket har resulteret i en
bødestraf til Århus Universitetshospital.
Danske myndigheder har bl.a. som konsekvens af disse
erfaringer arbejdet med at opstille retningslinjer for
genterapiforsøg. Sådanne retningslinjer afstemmes med
eksisterende danske regler og med de EU-retningslinjer, der allerede findes
på området, men der vil altid være behov for løbende
justeringer og opdateringer, efterhånden som de tekniske forhold
ændrer sig, og i takt med at nye muligheder opstår, jf. f.eks.
den aktuelle debat om kloning og genetisk modifikation af embryonale
stamceller.
Endelig kan man fra den anden ende af spektret nævne
udviklingen inden for genmodificerede fødevarer. Herhjemme er
erfaringerne med udsætning af gensplejsede planter (eller dyr) endnu
kun begrænsede, men i udlandet er gensplejsede planter almindelige
også i produktionen af fødevarer. Det har vist sig vanskeligt at
indføre disse produkter på det danske marked, fordi en
række spørgsmål forekommer uafklarede med hensyn til
risici og fordele, og befolkningens accept af disse produkter er lille. Der
er rejst en række bekymringer vedrørende f.eks. spredning af
uønskede egenskaber fra kulturplanter til naturlig flora, mulig
spredning af allergener til ellers neutrale fødevarer og risiko for
afhængighed af bestemte frøproducenter. De mange uafklarede
spørgsmål har nok været genstand for en betydelig debat,
men i det offentlige forum savnes en kvalificeret vejledning fra danske
myndigheder og en løbende dialog mellem forskere, politikere og
befolkningen om udviklingen på dette område. Hvad enten det er
berettiget eller ej, så kan det konstateres, at tilliden til den danske
fødevaresikkerhed ikke fuldt ud er til stede i befolkningen.
Kvalificering og forenkling
Der kunne nævnes mange flere eksempler på de
seneste års vanskelige spørgsmål, som den bio- og
genteknologiske udvikling har rejst, men ovenstående få eksempler
peger på, at der er alvorlige udækkede behov for koordinering,
kvalificering, information og debat. Når nye gen- eller bioteknologiske
problemstillinger er opstået, har man hidtil svaret ved at oprette nye
råd og nævn. F.eks. BIOSAM som svar på debatten om kloning
af mennesker. Denne fremgangsmåde er ikke holdbar i længden.
Også fremover vil man kunne forvente, at nye problemstillinger vil
opstå med baggrund i nye teknologiske landvindinger, og flere råd
og nævn vil snarere gøre forvirringen større end sikre
afbalancerede beslutninger, der er i overensstemmelse med befolkningens
ønsker.
Selv om der er betydelige forskelle på de konkrete
problemstillinger, når det drejer sig om så forskellige emner som
planter, dyr og mennesker, så er de grundlæggende tekniske
problemstillinger meget ens, og de etiske overvejelser har ofte den samme
karakter. I et vidensamfund udgør værdier en central
referenceramme. Det er derfor afgørende, at høj etisk
ekspertise knyttes til styrelsen, idet de bio- og genteknologiske
problemstillinger på internationalt niveau altid diskuteres samlet ud
fra såvel deres tekniske som deres etiske aspekter. Integrationen af
etisk indsigt i styrelsen vil sikre, at Danmark kan få indflydelse
internationalt, hvor der i tiltagende grad bliver spurgt til
værdigrundlaget for forskning og industri. Derfor vil en samling af det
genteknologiske område under én koordinerende myndighed med
ansvar for såvel en tværfaglig sagsbehandling som for information
og dialog både medføre en tiltrængt forenkling og
tilgodese de udækkede behov, der er så iøjnefaldende.
Det er åbenlyst, at de mange initiativer, der
allerede eksisterer på området, repræsenterer vigtige
ressourcer, som bør udnyttes i forbindelse med, at sagsbehandlingen
samles i én myndighed. Det er således ikke meningen at fratage
det videnskabsetiske komitesystem ansvar eller kompetence, men derimod at
stille en fagligt kvalificeret sagsgennemgang til rådighed for
komitesystemet. Tilsvarende vil en koordinerende myndighed skulle høre
relevante fagministerier inden for deres fagområde. Men samlet set vil
der kunne opnås en forenkling af den konkrete sagsbehandling, som
både vil sikre en ensartet og højt kvalificeret behandling, og
som vil kunne mindske unødvendigt bureaukrati. I den sammenhæng
er det væsentligt, at Danmark kan bidrage endnu mere konstruktivt til
det lovforberedende arbejde i Europarådets og EU-Kommissionens regi.
Her vil det være en uvurderlig fordel at kunne tilbyde en central
kontaktflade, idet der ofte kræves hurtige svar eller meget speciel
viden. I begge tilfælde vil en bioteknologistyrelse kunne reagere
smidigt og kompetent til fordel for Danmarks placering i dette internationale
miljø.
Med baggrund i den indsigt i konkrete sager, som en
sådan myndighed vil opnå, kan der også defineres et ansvar
for at overvåge den teknologiske udvikling både nationalt og
internationalt og for at formidle denne indsigt til såvel politikere
som befolkning. Et meget væsentligt ansvar vil være at sikre, at
teknologiske huller i dansk ekspertise ikke opstår. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt at give Bioteknologistyrelsen mulighed for
dels at fokusere den offentlige forskningsindsats på området ved
samarbejde med andre forskningsrelevante myndigheder og dels selv at tage
udrednings- og forskningsinitiativer på området. Herigennem kan
der sikres et frugtbart samspil med den kommercielt finansierede forskning og
udvikling, og almeninteresser vil kunne varetages, uden at de
nødvendigvis har en kommerciel begrundelse.
Endelig må det være en afgørende vigtig
opgave for Bioteknologistyrelsen at sikre borgernes medinddragelse i de
overordnede principielle diskussioner om, hvilke udviklingsveje der skal
prioriteres herhjemme. En tæt sammenhæng i Biotekonologistyrelsen
mellem den konkrete sagsbehandling og den faglige indsigt vil kunne
kvalificere den offentlige debat og sikre en tidlig varsling om nye
problemområder, så den offentlige debat får langt
større mulighed for at have reel indflydelse på udviklingen.
Samlet set vil en række eksisterende råd og
nævn kunne nedlægges, og deres ansvarsområder vil kunne
samles i én koordinerende myndighed. I sig selv vil dette kunne skabe
den forenkling og det overblik, der mangler i dag, og det vil gøre det
muligt at komme på forkant med udviklingen, så politiske
beslutningstagere ikke vedvarende skal overrumples af nye
udviklingsscenarier. For at sikre faglig kvalitet og politisk neutralitet
bør den koordinerende myndighed etableres som en styrelse under et
ministerium. Her synes Forskningsministeriet velegnet, da det bio- og
genteknologiske områdes udvikling i udpræget grad afhænger
af forskningsindsatsen herhjemme og i udlandet.
Skriftlig fremsættelse
Susanne Clemensen
(CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
bioteknologistyrelse under Forskningsministeriet.
(Beslutningsforslag nr. B 60).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Forslag om etablering af et genterapiråd
Sundhedsministeriet
17. januar 2000
Folketingets Sundhedsudvalg
Vedr. B 15 forslag om etablering af et
genterapiråd.
Under 1. behandlingen den 3. december 1999 af B 15
tilkendegav jeg, at jeg til brug for udvalgsbehandlingen gerne ville forsyne
udvalget med mere detaljerede oplysninger om de forskellige organers,
nævns og råds arbejds- og funktionsbeskrivelser, så
udvalget kan få et godt og fyldestgørende overblik over, hvad de
forskellige aktører på området arbejder med.
Til dette brug vedlægges hermed i 80 eksemplarer
en oversigt over arbejdsopgaverne for en række råd og nævn
samt samarbejdsorganer, der alle beskæftiger sig med og informerer om
genteknologi, herunder genterapi på mennesker, samt en beskrivelse af
de myndigheder, der godkender anvendelse af genteknologi.
Med venlig hilsen
Carsten Koch / Iben Rostock-Jensen
Sundhedsministeriet
Den 12. januar 2000
Oversigt over diverse råd, nævn,
samarbejdsorganer og myndigheder, der beskæftiger sig med godkendelse,
rådgivning og information om genteknologi i forbindelse med
mennesker.
BIOSAM
Oprettet:
1997
Hjemmelsgrundlag/baggrund:
Samarbejdsorganet om
bioteknologi - i daglig tale BIOSAM - er nedsat af regeringen som
opfølgning på dagsorden om kloning vedtaget af Folketinget i
maj. Folketinget vedtog under forespørgselsdebatten (F 64) en
opfordring til regeringen om at finde en metode, der kan sikre, at der i tide
kan gribes ind over for udviklinger, der krænker samfundets etiske
normer, samt skabe grundlag for en fornyet debat i befolkningen og i
Folketinget om de etiske grænser for forskningen.
Samarbejdsorganet består af følgende
institutioner: Etisk Råd, Dyreetisk
Råd, Dyreforsøgstilsynet (Rådet for Dyreforsøg),
Teknologirådet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité
Virksomhedsområde:
at sikre åbenhed og information til offentligheden om den
bioteknologiske forskning og om anvendelse af bioteknologi, herunder kloning
og ændring af genfunktion hos pattedyr, og at sikre, at der så
tidligt som muligt gøres opmærksom på udviklinger inden
for forskning og anvendelse af bioteknologi, der kan tænkes at
krænke samfundets etiske normer, herunder kloning og ændring af
genfunktion hos pattedyr.
Tilgængelighed/hjemmeside:
BIOSAM, hvis
sekretariat varetages af Teknologirådet, udgiver jævnligt
nyhedsbreve om udvalgte emner og har egen hjemmeside
http://www.tekno.dk/biosam/index.htm med diverse information.
Det Etiske Råd
Oprettet:
i 1987
Hjemmelsgrundlag/baggrund: lov om oprettelse af et Etisk
Råd
Virksomhedsområde: Rådet skal i henhold til
loven afgive indstilling til sundhedsministeren bl.a. i
spørgsmål om fastsættelse af regler i forbindelse med
reproduktionsteknik, beskyttelse af fostre og kønsceller, herunder
genetisk behandling af kønsceller, ny diagnostik til at opspore
sygdom.
Derudover skal Rådet samarbejde med de
videnskabsetiske komiteer i etiske spørgsmål om forsøg
på mennesker og rådgive offentlige myndigheder i
spørgsmål om videregivelse af og anvendelse af oplysninger om
arvelige sygdomme eller egenskaber mv.
Rådet har herudover en forpligtelse til at
følge udviklingen på områderne nævnt ovenfor samt
til løbende at informere offentligheden samt tage initiativ til at de
etiske problemer, der opstår gøres til genstand for debat i
offentligheden.
Tilgængelighed/hjemmeside: Rådet udgiver en
årsberetning og har egen hjemmeside med informationer og mulighed for
at se/udskrive alle rådets publikationer:
http://www.etiskraad.dk/.
Det videnskabsetiske komitésystem
Oprettet:
ved lov i 1992, men havde inden da
fungeret i en årrække på frivillig basis i
lægeforeningens regi.
Hjemmelsgrundlag/baggrund:
Lov om et
videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske
forskningsprojekter.
Virksomhedsområde:
Alle forskningsprojekter,
der involverer levende mennesker, fostre og kønsceller, der agtes
anvendt til befrugtning, samt afdøde skal anmeldes og godkendes i
komitesystemet, før forsøget må udføres.
Komiteerne (8 regionale og én central komite) har til opgave at sikre
beskyttelsen af forsøgspersoner, der deltager i biomedicinske
forskningsprojekter og samtidig sikre, at der skabes mulighed for udvikling
af ny værdifuld viden.
Komiteerne påser bl.a., at de ricisi, der er
forbundet med at gennemføre projektet, ikke i forhold til
forsøget er uforsvarlige, at der er procedurer for information af
forsøgspersonerne og indhentelse af samtykke, samt at en række
rettigheder for forsøgspersonerne er opfyldt.
Tilgængelighed/hjemmeside:
Den centrale
videnskabsetiske komité udgiver hvert år en årsberetning
med gennemgang af indkomne sager og udvalgte problemstillinger i forbindelse
hermed. Fakta om rådet kan findes på Forskningsministeriets
hjemmeside: www.fsk.dk, samt på
http://www.forskraad.dk/cvk/.
Teknologirådet
Oprettet:
1995
Hjemmelsgrundlag/baggrund:
Lov om
Teknologirådet, oprettet som en afløser for
Teknologinævnet, der blev oprettet i 1986.
Virksomhedsområde:
Teknologirådet er etableret med henblik på at udbrede
kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser for både
mennesker, samfund og miljø. Teknologirådet er en selvejende
institution, der skal følge den teknologiske udvikling, fremme
debatten om teknologi, vurdere teknologiens muligheder og konsekvenser,
foranstalte teknologivurderinger samt rådgive Folketinget og regeringen
i teknologiske spørgsmål.
Tilgængelighed/hjemmeside:
Rådet
udgiver en årsberetning og har egen hjemmeside:
http://www.tekno.dk/ med fyldig information om Rådets
virksomhed, publikationer og arrangementer.
Kontaktforum mellem de godkendende myndigheder vedr. genterapi på
mennesker: Lægemiddelstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen,
Arbejdstilsynet, Den Centrale Videnskabsetiske Komité og
Sundhedsstyrelsen
Oprettet:
1999
Hjemmelsgrundlag/baggrund:
Forløbet af sagen
med involvering af flere forskellige myndigheder i forbindelse med
godkendelse af et biomedicinsk forskningsprojekt på Århus
Kommunehospital i sommeren 1999 afdækkede et behov for en tættere
koordinering mellem de godkendende myndigheder af bedømmelsen, hvilket
myndighederne selv har taget initiativ til.
Virksomhedsområde:
Hensigten med dette
initiativ er at opnå en ensartet og konsistent bedømmelse af de
enkelte sager, samtidig med at den samlede ekspertise på området
kan få koordineret deres bedømmelser af evt. konkrete
ansøgninger om forsøg. Derudover vil samarbejdet kunne bidrage
til en vidensopsamling og erfaringsudveksling på området. Der vil
hermed ske en styrkelse bl.a. af de godkendende myndigheders arbejde.
Tilgængelighed/hjemmeside:
De involverede
myndigheders hjemmesider indeholder ikke direkte oplysninger om arbejdet, men
ved henvendelse til de relevante fagpersoner kan yderligere oplysninger om
arbejdet oplyses. Lægemiddelstyrelsen: www.dkma.dk,
Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk, Skov- og Naturstyrelsen:
www.sns.dk, Arbejdstilsynet: www.at.dk.
Godkendende myndigheder på genteknologiområdet.
Skov- og Naturstyrelsen
har i henhold Lov om
miljø og genteknologi ret til at foretage godkendelser af
genteknologisk materiale. Grundlæggende sondrer reguleringen
mellem to typer af genteknologi:
A. Genteknologi, der anvendes indesluttet i bl.a. laboratorier og
produktionstanke. Det kan eksempelvis være medicinske forsøg,
dyreforsøg, anden laboratorieforskning samt produktion ved hjælp
af genmodificerede organismer.
A. Genteknologi og genteknologiske produkter, der påtænkes
handlet frit på markedet, herunder produkter, som kan udsættes i
det omgivende miljø. Eksempler herpå er afgrøder,
fødevarer, dyrefoder og lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen
skal i henhold til lov om
lægemidler godkende alle midler, der anvendes til behandling eller
helbredelse, dvs. også de midler, der i givet fald ville skulle
anvendes i forbindelse med både forsøg og behandling med
genterapi.
Arbejdstilsynet (Arbejdsministeriet)
skal i henhold
til Lov om miljø og genteknologi, jf. Lov om arbejdsmiljø,
godkende arbejdspladser, hvor der fremstilles eller anvendes genetisk
modificerede organismer.
Arbejdstilsynet er også ansvarlig for et samlet
register over alle genteknologiske aktiviteter, hvor der fremstilles eller
anvendes genetisk modificerede organismer. Registreringen skal omfatte
oplysninger om laboratorier, forskning, produktion, stoffer, produkter og
levnedsmidler, der er klassificeret, anmeldt eller godkendt i medfør
af regler fastsat efter lov om arbejdsmiljø og lov om miljø og
genteknologi.
Officielle noter
1) Transplantation fra dyr til
mennesker
2) Vektorer:
gensplejsede virus, der overfører et kunstigt gen i
behandlingsøjemed
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et genterapiråd Retsinformation · 26. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et Center for Folkesundhed Retsinformation · 12. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et greencard i Danmark for at forbedre danske virksomheders muligheder for at ansætte udenlandsk arbejdskraft Retsinformation · 5. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et retskrav på hjemmehjælp m.v. Retsinformation · 21. januar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af børns adgang til skadelige internetsider på computere opstillet i offentlige institutioner og på steder, hvortil der er almindelig adgang Retsinformation · 15. november 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af neonatal hørescreening af alle børn Retsinformation · 13. marts 2001