Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
23. november 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven
og skattekontrolloven
(Pensionsordninger for tidligere
selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.)
[af skatteministeren (Ole Stavad)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 7 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2000 og var til
1. behandling den 24. oktober 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Advokatrådet,
Dansk Industri,
De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk
Familielandbrug,
Erhvervenes Skatteudvalg,
Finansrådet og
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
Læs alt
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet
og Dansk Familielandbrug mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet tre spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Betænkningsbidrag fra skatteministeren
Skatteministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
»
Konsekvensen af
ændringsforslag nr. 5 er, at selvstændigt erhvervsdrivende, der
er efterløns-berettigede, ikke vil kunne anvende muligheden for at
indbetale på en § 15 A-pensionsordning i en periode på mindst 2
år efter, at efterlønsbeviset har fået virkning.
På den baggrund er regeringen indstillet på at
fremsætte et lovforslag, der giver den efterlønsberettigede
mulighed for at indbetale på en § 15 A-pensionsordning i denne periode,
såfremt indbetalingen tillægges opgørelsen af
pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Dette betyder, at indbetalingen på § 15 A-pensionsordningen
tillægges opgørelsen, der er lavet på 60-års-dagen,
og modregnes efter de almindelige regler, uanset at den
pågældende allerede er fyldt 60 år og har optjent retten
til efterløn.
Regeringen er indstillet på, at et lovforslag med et
sådant indhold skal have virkning fra den 1. januar 2001 og dermed en
ikrafttræden, der er identisk med nærværende
lovforslag.«
4. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
under nr. 5 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
1) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
indsættes i stk. 1, 1. pkt., efter »skattepligtig fortjeneste,«:
»eller som efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3 eller 8, skal medregne
en sådan fortjeneste opnået af vedkommendes ægtefælle
ved indkomstopgørelsen,«.
[Ændring vedrørende ægtefælle,
der deltager i driften]
2) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
affattes stk. 2 således:
»
Stk. 2. Den, der opretter en
pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på mindst 10
år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen oprettes,
have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have
været hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der driver
erhvervsmæssig virksomhed. En efterlevende ægtefælle efter
en person, der drev selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller
var hovedaktionær, jf. 1. pkt., og som efter dødsfaldet er
indtrådt i boets eller afdødes skattemæssige stilling med
hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter
dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, eller § 59, anses for at have
drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller have
været hovedaktionær, jf. 1. pkt., i samme periode, som den nu
afdøde har drevet sådan virksomhed eller været
hovedaktionær forud for dødsfaldet. Er den efterlevende
ægtefælle indtrådt i boets skattemæssige stilling med
hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen efter
dødsboskattelovens § 36, jf. § 43, anses den efterlevende
ægtefælle endvidere for at have drevet selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed henholdsvis have været
hovedaktionær i boperioden.«
[Ændring vedrørende efterlevende
ægtefælle, der succederer]
3) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
indsættes i stk. 4 efter 1. pkt.:
»
Besiddelse af andele omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved
væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af
værdipapirer.«
[Justering af reglerne for, hvad der anses for passiv
pengeanbringelse]
4) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
indsættes i stk. 4 efter 3. pkt., som bliver 4. pkt.:
»
Ved
væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning
af fast ejendom mellem virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt.
eller mellem sådanne selskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem
virksomheden og et selskab som nævnt i 3. pkt. eller mellem
sådanne selskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved
væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom. «
[Justering af reglerne for, hvad der anses for passiv
pengeanbringelse]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF og EL):
5) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
indsættes i stk. 5 som 4. pkt.:
»
Personer, der har ret til
efterløn efter reglerne i § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., kan ikke indbetale til de nævnte
pensionsordninger efter det fyldte 60. år, medmindre de opfylder
betingelserne for fradrag efter samme lovs § 74 i, stk. 7, jf. stk. 6.«
[Regler for indbetaling til pensionsordning for personer,
der har ret til efterløn]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
6) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
ændres i stk. 6, 3. pkt., »den
skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen
af virksomheden eller en andel af denne« til:
»den fortjeneste opnået ved afståelsen
af virksomheden eller en andel af denne, som medregnes ved personens
indkomstopgørelse«.
[Størrelsen af indbetalinger til
pensionsordning]
7) I den under nr. 1 foreslåede § 15 A
ændres i stk. 8 »en statsautoriseret
eller registreret revisor« til: »en advokat, en statsautoriseret eller registreret
revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til
jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen af Danske Revisorer
eller en person, der kan ligestilles hermed «.
[Udvidelse af persongruppen, der skal kunne
udfærdige erklæringer til dokumentation for fortjenestens
størrelse m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 6
Den foreslåede pensionsordning er med lovforslagets
nuværende udformning beregnet for ejeren af den erhvervsmæssige
virksomhed.
Ifølge kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, medregnes
indkomst, der vedrører en erhvervsvirksomhed, imidlertid ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst, personlig indkomst og
kapitalindkomst som udgangspunkt hos den ægtefælle, der driver
virksomheden. Deltager begge ægtefæller i driften, medregnes de
nævnte former for indkomst hos den ægtefælle, der i
overvejende grad driver virksomheden, medmindre ægtefællerne kan
anvende og anvender de fordelingsregler, der fremgår af
kildeskattelovens § 25 A, stk. 8.
Efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 8, kan
ægtefæller, der driver en virksomhed i fællesskab, og som
begge deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af
virksomheden, efter anmodning fordele virksomhedens resultat imellem sig. Det
er en betingelse, at de begge i samme omfang hæfter for virksomhedens
forpligtelser, og at fordelingen kan begrundes sagligt i virksomhedens
drift.
Endvidere kan en medarbejdende ægtefælle
ifølge kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, under visse betingelser
få overført indtil 50 pct. af virksomhedens overskud renset for
kapitalindtægter og -udgifter i et indkomstår, dog højst
171.000 kr. (år 2001).
Disse regler gælder, uanset hvem af
ægtefællerne der ejer den fælles virksomhed.
I det omfang en fortjeneste ved afståelse af
virksomheden behandles efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 1, 3
eller 8, vil beskatningen af fortjenesten og ejerskabet til virksomheden ikke
nødvendigvis være placeret hos den samme person, hvilket har
betydning for retten til at anvende den foreslåede pensionsordning og
dermed også fradragsretten.
På den baggrund foreslås det i
ændringsforslag nr. 1, at personer, der efter kildeskattelovens § 25 A,
stk. 1, 3 eller 8 beskattes af fortjeneste ved afståelsen af en
virksomhed eller en andel af denne, som ejes af deres ægtefælle,
har mulighed for at oprette en pensionsordning efter de foreslåede
regler, såfremt de øvrige betingelser også er opfyldt.
Det foreslås samtidig i ændringsforslag nr. 6,
at indbetalingen til en eller flere pensionsordninger ikke kan overstige den
fortjeneste opnået ved afståelsen af den givne virksomhed eller
en andel af denne, som medregnes ved personens indkomstopgørelse. For
ægtefæller har det som konsekvens, at den enkelte
ægtefælles ret til at oprette pensionsordninger efter § 15 A og
størrelsen af indbetalingerne hertil er afhængig af
størrelsen af den fortjeneste eller den del af fortjenesten, som
medregnes ved den enkelte ægtefælles
indkomstopgørelse.
Til nr. 2
Efter lovforslagets nuværende udformning er den
foreslåede pensionsordning forbeholdt ejeren af en erhvervsmæssig
virksomhed. Efter ændringsforslagene nr. 1 og 6 kan også
ægtefæller, der helt eller delvis driver en erhvervsmæssig
virksomhed, der tilhører den anden ægtefælle, oprette
pensionsordninger.
Ved ændringsforslaget under nr. 2 omredigeres det
foreslåede § 15 A, stk. 2. Bestemmelsens 2. og 3. pkt. tager sigte
på den situation, hvor den ægtefælle, der har ejet og
drevet virksomheden, er afgået ved døden og den efterlevende
ægtefælle, som ikke tidligere eller kun i kortere tid har
deltaget væsentligt i driften, overtager virksomheden med succession,
samt den tilsvarende situation, hvor afdøde har været
hovedaktionær og den efterlevende ægtefælle overtager
aktiebesiddelsen med succession. Succession (dvs. indtræden i
afdødes eller dødsboets skattemæssige stilling) kan enten
forekomme, hvor den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo
eller er eneste arving, jf. dødsboskattelovens §§ 58 og 59, eller hvor
dødsboet er skattepligtigt og virksomheden eller aktierne udloddes til
den efterlevende ægtefælle, jf. dødsboskattelovens §§ 36
og 43.
Efter lovforslagets nuværende udformning kan den
efterlevende ægtefælle ikke selv oprette pensionsordninger efter
lovforslagets regler, medmindre ægtefællen har drevet
virksomheden i mindst 10 år eller på anden vis opfylder kravene
til erhvervsmæssig virksomhed i 10 år. Dette gælder
også i tilfælde, hvor ægtefællen skattemæssigt
er succederet med hensyn til virksomheden eller aktiebesiddelsen og derfor
vil blive beskattet af fortjenesten ved afståelse af virksomheden eller
aktierne.
Den omstændighed, at ejerægtefællen har
drevet erhvervsmæssig virksomhed, kan imidlertid have medført,
at den efterlevende ægtefælle ikke er sikret ved
ægtefællepensionsordninger i et omfang, der er rimeligt i forhold
til de opsparede værdier i virksomheden og ægtefællernes
hidtidige indtægtsforhold. Der gør sig således tilsvarende
forhold gældende som for ejerægtefællens egen
pensionsopsparing.
Under hensyn hertil foreslås det, at en efterlevende
ægtefælle, der er succederet med hensyn til virksomheden eller
aktiebesiddelsen, også skal kunne succedere med hensyn til den periode,
hvor den afdøde har drevet selvstændig erhvervsmæssig
virksomhed eller været hovedaktionær i et selskab, der driver
erhvervsmæssig virksomhed. Den efterlevende ægtefælle
overtager så at sige den periode, som den afdøde har »optjent« med hensyn til at
opfylde 10-års-kravet i § 15 A, stk. 2. I tilfælde, hvor boet er
skiftet og virksomheden eller aktierne udloddet til den efterlevende
ægtefælle, kan denne tillige medregne den periode, hvori boet har
drevet virksomheden eller været hovedaktionær.
Hvis afdøde f.eks. har drevet virksomheden i 7
år forud for det indkomstår, hvor dødsfaldet har fundet
sted, kan den efterlevende ægtefælle således oprette
pensionsordning efter lovforslagets regler, hvis den efterlevende
ægtefælle har drevet virksomheden videre i 3 år. Hvis den
afdøde kun har drevet virksomheden i de sidste 2 år forud for
dødsfaldet, skal ægtefællen derimod have drevet
virksomheden videre i 8 år efter dødsfaldet for at få
adgang til at oprette pensionsordning efter lovforslagets regler. Har
ægtefællen selv drevet virksomhed i et længere tidsrum end
den afdøde forud for dødsfaldet, er det dette længere
tidsrum, der gælder ved opfyldelsen af 10-års-kravet.
Til nr. 3 og 4
Ændringsforslagene vedrører begge
opgørelsen af den del af en virksomhed, som anses for at bestå
af passiv pengeanbringelse. Ændringsforslagene svarer til de
ændringsforslag, der samtidig stilles til L 36 (Forslag til lov om
ændring af aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven
(Ændring af successionsreglerne ved overdragelse af aktier))
vedrørende den foreslåede § 11, stk. 9, i
aktieavancebeskatningsloven.
Det foreslås under ændringsforslag nr. 3, at
besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke
anses for at være et værdipapir - værdipapirer medregnes
til den passive pengeanbringelse - ved væsentlighedsbedømmelsen,
men i stedet for at tilhøre den driftsrelaterede del af
virksomheden.
Ændringen under ændringsforslag nr. 4
omhandler fast ejendom, der ejes af henholdsvis virksomheden eller af et
selskab, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen, og hvor henholdsvis selskabet og virksomheden
er lejer. Der kan også være tale om, at den faste ejendom ejes af
et selskab som nævnt ovenfor og lejes af et andet sådant selskab.
Den lejede ejendom anvendes helt eller delvis i lejers drift.
Med ændringsforslaget bestemmes det, at en
lejeindtægt fra en sådan ejendom ikke skal medregnes ved
væsentlighedsbedømmelsen, hverken til den aktive eller til den
passive del af virksomheden. Det bestemmes også, at den del af en fast
ejendom, der på denne måde ejes og lejes af virksomheden/det
deraf ejede selskab eller af to sådanne selskaber, ikke indgår
som en udlejningsejendom i væsentlighedsbedømmelsen. Det
betyder, at værdien af denne del af en sådan ejendom skal
medregnes til den aktive del af en virksomhed. Kravet er, at ejendommen
anvendes som domicilejendom, til produktion eller lignende, hvorimod
ejendomme, der videreudlejes til tredjemand, ikke omfattes af disse
undtagelser. Anvendes ejendommen delvis af lejer i driften, mens en del
udlejes til tredjemand, omfattes den del af ejendommen, som lejer anvender i
driften, af ændringsforslagets bestemmelser, mens den resterende del
falder udenfor.
Ændringen er begrundet i, at det ikke skal
være afgørende, om den eller de ejendomme, hvorfra der drives
erhvervsmæssig virksomhed, er ejet af virksomheden eller det deraf
ejede selskab. Ændringen er på den måde i overensstemmelse
med, at man ved væsentlighedsbedømmelsen ikke medregner aktier i
selskaber, hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller anpartskapitalen, men i stedet medregner den
forholdsmæssige del af selskabets indkomst og formue. Formålet
hermed er at opnå en samlet bedømmelse af aktiviteten set under
ét.
Til nr. 5
Ændringen vedrører forholdet til
efterlønnen. Ændringen afskærer ikke personer fra at
gå på efterløn, men skal sikre, at selvstændigt
erhvervsdrivende, der til forskel fra andre personer f.eks. kan oprette
ratepensioner efter det fyldte 60. år og foretage store
éngangsindbetalinger med fradragsret straks, ikke kan undgå
modregning i efterlønnen ved at vente med at indskyde på
pensionsordningen, til de er fyldt 60 år. Personer, der ikke er inde
under efterlønsordningen, berøres ikke af ændringen.
Når man går på efterløn som 60-
eller 61-årig, sker der modregning for alle typer pensionsordninger
(arbejdsgiveradministrerede/private/livsvarige/rate
-/kapitalpensionsordninger), herunder også indskud efter lovforslaget.
Den årlige efterløn udgør ca. 135.000 kr. (2000).
Hvis der er tale om en ordning med løbende
livsvarig udbetaling, beregnes fradraget i efterløn ud fra
størrelsen af det årlige pensionstilsagn opgjort ved
60-års-alderen. Et årligt pensionstilsagn på 150.000 kr.
betyder eksempelvis et fradrag i efterlønnen på ca. 66.000
kr.
For ordninger med sumudbetaling eller rateudbetaling sker
modregningen ud fra størrelsen af pensionsformuen opgjort ved
60-års-alderen. En pensionsformue på 2 mio. kr. vil således
betyde et årligt fradrag i efterlønnen på ca. 54.000
kr.
Hvis man derimod først går på
efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt,
eller senere, dvs. tidligst efter det fyldte 62. år, og har haft
arbejde i væsentligt omfang efter udstedelsen af
efterlønsbeviset, sker der kun fradrag for arbejdsgiveradministrerede
ordninger med løbende udbetaling, som faktisk udbetales i
efterlønsperioden. Udbetalinger fra en pensionsordning oprettet efter
de foreslåede regler i lovforslaget vil ligesom private pensioner
omfattet af de almindelige regler ikke medføre fradrag.
Hvis et pensionsindskud først foretages, efter at
den selvstændige er fyldt 60 år, vil der imidlertid efter de
gældende regler ikke ske modregning i efterlønnen, uanset
hvornår personen går på efterløn.
På den baggrund foreslås det, at personer, der
har ret til efterløn efter § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dvs. personer, der er fyldt 60 år
den 1. juli 1999 eller senere, ikke kan indbetale på en § 15
A-pensionsordning efter det fyldte 60. år, medmindre de opfylder
betingelserne for at være omfattet af reglerne om fradrag i
efterlønnen efter § 74 i, stk. 7, jf. stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. For at opfylde disse betingelser skal
personen som nævnt ovenfor tidligst gå på efterløn
mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og
vedkommende skal have haft arbejde i væsentligt omfang efter
udstedelsen af efterlønsbeviset.
En selvstændigt erhvervsdrivende på 60
år, der har ret til efterløn, kan således ikke indbetale
på den foreslåede pensionsordning. Går den
selvstændigt erhvervsdrivende på efterløn, efter at den
pågældende er fyldt 62 år, og har vedkommende haft arbejde
i væsentligt omfang, kan der derimod indbetales på en sådan
ordning.
Herved opnås det som nævnt, at
selvstændigt erhvervsdrivende, der til forskel fra andre personer
f.eks. kan oprette ratepensioner efter det fyldte 60. år og foretage
store éngangsindbetalinger med fradragsret straks, ikke kan
undgå modregning i efterlønnen ved at vente med at indskyde
på pensionsordningen, til de er fyldt 60 år. Derimod er der ingen
grund til at forhindre, at de selvstændigt erhvervsdrivende
først indskyder på pensionsordningen på et tidspunkt, hvor
de opfylder betingelserne efter de gældende regler for ikke at få
foretaget fradrag i efterlønnen for private pensioner m.v.
Der er ingen holdepunkter for at vurdere de
provenumæssige konsekvenser af ændringsforslaget. I
provenuskønnet i L 33 er det lagt til grund, at ca. 2.000 personer
årligt vil udnytte den foreslåede ordning.
Det må antages, at den personkreds, der
påregner at benytte den foreslåede pensionsordning, så vidt
muligt vil tilrettelægge salget af virksomheden således, at
pensionsindbetaling kan finde sted. I det omfang dette ikke er muligt, vil
provenuvirkningen pr. 100 personer, der berøres af
ændringsforslaget på den måde, at de ikke kan indbetale
på ordningen på det tidspunkt, hvor de afstår virksomheden,
være ca. 25 mio. kr. i 2001 og ca. 5 mio. kr. årligt i gennemsnit
over en længere årrække. Begge dele målt i forhold
til L 33 som fremsat.
Til nr. 7
Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 15 A,
stk. 8, kan skatteministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om,
at størrelsen af fortjenesten m.v. skal dokumenteres ved en
erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. I
overensstemmelse med, hvad der gælder efter bekendtgørelse om
dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse
efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A, foreslås det, at ministeren
også skal kunne fastsætte regler om, at advokater,
jordbrugskonsulenter, medlemmer af Foreningen af Danske Revisorer eller
personer, der kan ligestilles hermed, kan udfærdige sådanne
erklæringer. Der vil for sidstnævnte gruppes vedkommende kunne
fastsættes nærmere krav til de pågældendes uddannelse
m.v.
Jens Peter Vernersen (S) nfmd.
Thomas Adelskov (S) Anna-Marie Hansen (S)
Erik Mortensen (S) Hugo Sørensen (S)
Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD)
Anders Samuelsen (RV) Frank Aaen (EL)
Kristian Jensen (V)
Mariann Fischer Boel (V) fmd.
Svend Aage Jensby (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF)
Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Kim Behnke (FRI)
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om, at lovforslaget opfylder regeringens tilsagn ved behandling
af CD s beskatningsforslag B 8 (1999-2000) om etablering af pensionsordninger
for selvstændigt erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i
forbindelse med generationsskifte
2
Henvendelse fra Dansk Industri
3
Henvendelse fra Finansrådet
4
Henvendelse fra Erhvervenes Skatteudvalg
5
Spm. 1 om kommentar til Advokatrådets Skatteudvalgs
bemærkninger vedrørende kravet om hovedaktionærstatus, til
skatteministeren
6
Henvendelse fra Advokatrådet
7
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Finansrådet
8
Svar på spm. 1 om kommentar til Advokatrådets Skatteudvalgs
bemærkninger vedrørende kravet om hovedaktionærstatus, fra
skatteministeren
9
Henvendelse fra De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk
Familielandbrug
10
Spm. 2 om ministerens holdning til, at begge ægtefæller
får mulighed for at lave hver sin pensionsordning, når
ægtefællerne i fællesskab driver virksomheden, til
skatteministeren
Spm. 3 om begge ægtefæller kan oprette pensionsordning,
når ægtefællerne driver virksomheden i fællesskab,
til skatteministeren
11
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
12
Henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Industri
14
Udkast til betænkning
15
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Advokatrådet
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Erhvervenes
Skatteudvalg
17
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Industri
18
Svar på spm. 2 om ministerens holdning til, at begge
ægtefæller får mulighed for at lave hver sin
pensionsordning, når ægtefællerne i fællesskab driver
virksomheden, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om begge ægtefæller kan oprette
pensionsordning, når ægtefællerne driver virksomheden i
fællesskab, fra skatteministeren
19
Henvendelse fra Dansk Familielandbrug
20
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra De danske
Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug
21
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer
22
Kommentar fra skatteministeren til henvendelsen fra Dansk Familielandbrug
23
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
24
2. udkast til betænkning
25
Betænkningsbidrag, fra skatteministeren
26
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, udbytteskat i skattefritagne dødsboer samt tekniske justeringer af forårspakke 2.0) Retsinformation · 28. november 2009
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.) Retsinformation · 28. april 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) Retsinformation · 24. september 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven (Ændret afkastbeskatning af pengeinstitutordninger placeret i unoterede aktier og ved personers ophør af skattepligt, harmonisering af fristen for afregning af institutskat og individskat ved pensionsinstitutters ophør af skattepligt, mulighed for uden afgift at stoppe udbetalingen af en livsvarig alderspension m.m.) Retsinformation · 14. april 2012
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven) Retsinformation · 9. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forhøjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsinstitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Retsinformation · 23. maj 2005