Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension

2000/1 BTB 133Betænkning over beslutningsforslagFolketinget28. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

17. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om

ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension

[af Aase D. Madsen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2001 og

var til 1. behandling den 26. april 2001. Efter 1. behandling blev

beslutningsforslaget henvist til behandling i Socialudvalget.

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med de af

Dansk Folkeparti samtidigt fremsatte beslutningsforslag: Forslag til

folketingsbeslutning om videreførelse af ledsageordningen efter

folkepensionsalderens indtræden (B 132), forslag til

folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af

udbetaling af pension (B 134) og forslag til folketingsbeslutning om

genindførelse af det dobbelte personfradrag for efterlevende

ægtefæller (B 135).

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2

møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Vibeke Pedersen, Tarm.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til

socialministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Et af

spørgsmålene og svaret herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

Læs alt

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

DF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget, idet partierne

vedstår forliget fra december 1999 med regeringen om

efterlevelsesydelsen, der inførtes til erstatning for

efterlevelsespensionen.

Efterlevelsesydelsen er en hjælp, som i

modsætning til efterlevelsespensionen også tilfalder

efterlønsmodtagere og andre med små indkomster, hvilket Venstre

og Det Konservative Folkeparti lægger stor vægt på.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har noteret sig, at

socialministeren under førstebehandlingen i Folketinget gav tilsagn om

at se på den kritik, som er rejst omkring den dokumentation, som

kommunerne kræver, inden udbetaling kan finde sted.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er enig i, at der

sker en forenkling til lettelse for den efterladte.

Et mindretal i udvalget (DF og KRF) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at de tre

beslutningsforslag skal ses i sammenhæng.

Formålet med beslutningsforslagene B 133, B 134 og B

135 er at fjerne de forringelser for efterlevende, der blev gennemført

med den såkaldte dødemandspakke (lovforslag nr. L 118, L 137 og

L 138 fra Folketingets samling 1999-2000). Der blev af socialministeren

allerede i forbindelse med de såkaldte ældrehøringer givet

tilsagn om, at der i forbindelse med sidste års finanslov ville blive

foretaget justeringer af dødemandspakken. Dette er som bekendt ikke

sket, hvorfor Dansk Folkeparti med beslutningsforslagene vil forsøge

at holde ministeren fast på sit løfte ved at ophæve den

gældende lovgivning på området. Det blev under

førstebehandlingen oplyst, at denne tilbageføring af

regelsættet ville betyde en merudgift for staten på 172 mio. kr.

Det vil sige, at der reelt er sket økonomiske forringelser for de

efterlevende af samme størrelsesorden på trods af, at der blev

indført en trangsbestemt efterlevelseshjælp og at samboende blev

ligestillet med ægtefæller i forskellige sammenhænge.

Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at hele

dødemandspakken ophæves, specielt set på baggrund af

regeringens beslutning om, at pensioner fra 1. januar 1999 skulle

bagudbetales i stedet for forudbetales. Dette indebar en betydelig

likviditetsmæssig fordel for statskassen og en klar forringelse for nye

pensionister. Samtidig skete der en ligestilling mellem gifte og samlevende,

hvilket medførte en markant reduktion i udgifterne til

pensionstillæg. Det er derfor oplagt, at regeringen hermed har

fået et hængeparti over for de samlevende i forbindelse med

muligheden for at få udbetalt den trangsbestemte

efterlevelseshjælp, der ligger i dødemandspakken.

Det opleves i øvrigt som belastende og ydmygende,

at den efterlevende efter dødsfaldet skal udfylde indviklede skemaer

til kommunen for eventuelt at kunne få efterlevelseshjælpen.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det merprovenu,

som staten har oppebåret, ved at samlevende stilles som

ægtefæller i økonomisk henseende, kan anvendes til en

efterlevelsespension for samlevende. Dansk Folkeparti ser således

gerne, at der ved en tilbageførelse til den tidligere retstilstand

samtidig sker en forbedring for de samlevende pensionister, samt at der ydes

en trangsbestemt efterlevelseshjælp til andre grupper end

pensionister.

Dansk Folkeparti ønsker ligeledes at

præcisere, at det ikke kan accepteres, at den allerede forudbetalte

pension, der er blevet udbetalt til den efterlevende, skal tilbagebetales til

det offentlige fra dødsdagen. For de bagudbetalte pensioner er det

desuden uacceptabelt, at pensionsudbetalingen standses dagen efter

dødsdagen, og at der ikke udbetales pension dødsmåneden

ud.

Dødemandspakken indebærer, at den hidtidige

automatiske udbetaling af tre måneders efterlevelsespension for

pensionister bortfalder. Og det i en situation, hvor den efterlevende i den

første tid efter dødsfaldet burde have et krav på at have

den tryghed, det giver at vide, at de økonomiske vilkår er

uændrede i de første tre måneder. For de store faste

udgifter ændrer sig jo ikke fra dødsdagen. Husleje,

forsikringer, tv-licens osv. skal stadig betales, selv om den efterlevende nu

er enlig. Det dobbelte personfradrag er ligeledes bortfaldet.

Dansk Folkeparti er i øvrigt tilfreds med, at der

fra flere partiers side ved førstebehandlingen af forslaget er blevet

givet tilsagn om, at der vil ske justeringer af dødemandspakken. Det

kan som et minimum ske ved, at dødemandspakkens merprovenu på

172 mio. kr. tilbageføres til pensions- og

efterlevelsesydelsesområdet, således at dødemandspakkens

urimelige økonomiske virkninger minimeres.

I modsat fald vil Dansk Folkeparti igen fremsætte

forslag på området i næste folketingssamling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 133

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 26/4-01fra Vibeke Pedersen, Tarm

2

Spm. 1 om tilbagebetaling af udbetalt pension, til socialministeren

Spm. 2 om størrelsen af det provenu, som staten har modtaget i

forbindelse med tilbagebetalingen, til socialministeren

Spm. 3, om statens provenu som følge af pensionsudbetalingen for

alle bagudbetalte pensioner stopper dagen efter dødsfaldet, til

socialministeren

Spm. 4 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelseshjælp, til

socialministeren

Spm. 5 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelsespension i år

1999/2000, til socialministeren

Spm. 6 om, hvor stor en udgift det har medført, at efterlevende

pensionister er blevet opreguleret til pension for enlige, til

socialministeren

Spm. 7 om specifikation af den forventede offentlige merudgift på

172 mio. kr., hvis reglerne i dødemandspakken ophæves, til

socialministeren

Spm. 8 om, hvilke justeringer der er foretaget i forbindelse med den

nugældende dødemandspakke som følge af de oplysninger,

der er kommet frem på ældrehøringerne, til

socialministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Svar på spm. 1 om tilbagebetaling af udbetalt pension, fra

socialministeren

Svar på spm. 2 om størrelsen af det provenu, som staten har

modtaget i forbindelse med tilbagebetalingen, fra socialministeren

Svar på spm. 3, om statens provenu som følge af

pensionsudbetalingen for alle bagudbetalte pensioner stopper dagen efter

dødsfaldet, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om, hvor meget der er udbetalt i

efterlevelseshjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelsespension

i år 1999/2000, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om, hvor stor en udgift det har medført, at

efterlevende pensionister er blevet opreguleret til pension for enlige, fra

socialministeren

Svar på spm. 7 om specifikation af den forventede offentlige

merudgift på 172 mio. kr., hvis reglerne i dødemandspakken

ophæves, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke justeringer der er foretaget i forbindelse

med den nugældende dødemandspakke som følge af de

oplysninger, der er kommet frem på ældrehøringerne, fra

socialministeren

5

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 7 og svaret herpå er optrykt efter

ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 7:

Det er blevet oplyst, at den offentlige udgift ved at

ophæve virkningerne af L 118, L 137 og L 138, vedtaget i samlingen

1999-2000, samlet set vil betyde en offentlig merudgift på 172 mio. kr.

Denne merudgift bedes specificeret.

Svar:

Det er tidligere blevet oplyst, at den samlede offentlige

udgift ved at ophæve virkningerne af L 137 og L 138 vedtaget i

samlingen 1999-2000, samlet vil betyde en offentlig merudgift på 172

mio. kr. Merudgiften udspecificeres i nedenstående oversigt.

Mio. kr. PL-2001

Virkning ved

ophævelse af:

Folkepension

- Genindførelse af

efterlevelsespension

138,2

L 137

- Ophør af

pensionsudbetaling

136,4

L 138

- Opregulering til enlig

-3,2

L 137

Førtidspension

- Genindførelse af

efterlevelsespension

16,6

L 137

- Ophør af

pensionsudbetaling

32,8

L 138

- Opregulering til enlig

-1,2

L 137

Pension, samlet merudgift

319,6

Efterlevelseshjælp

-147,6

L 137

Samlet effekt

172,0

Merudgift v. ophævelse af

L 137

2,8

L 138

169,2

Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 4 er

skønnet over udgifterne til efterlevelseshjælp i 2001 sat til

ca. 110 mio. kr. (PL-2001). På sigt forventes udgifterne dog at stige

til ca. 147,6 mio. kr. om året (PL-2001), hvorfor udgiften til

efterlevelseshjælp i oversigten er sat til dette beløb.

Lignende dokumenter