Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
17. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension
[af Aase D. Madsen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. februar 2001 og
var til 1. behandling den 26. april 2001. Efter 1. behandling blev
beslutningsforslaget henvist til behandling i Socialudvalget.
Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med de af
Dansk Folkeparti samtidigt fremsatte beslutningsforslag: Forslag til
folketingsbeslutning om videreførelse af ledsageordningen efter
folkepensionsalderens indtræden (B 132), forslag til
folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af
udbetaling af pension (B 134) og forslag til folketingsbeslutning om
genindførelse af det dobbelte personfradrag for efterlevende
ægtefæller (B 135).
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Vibeke Pedersen, Tarm.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Et af
spørgsmålene og svaret herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Læs alt
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af
DF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget, idet partierne
vedstår forliget fra december 1999 med regeringen om
efterlevelsesydelsen, der inførtes til erstatning for
efterlevelsespensionen.
Efterlevelsesydelsen er en hjælp, som i
modsætning til efterlevelsespensionen også tilfalder
efterlønsmodtagere og andre med små indkomster, hvilket Venstre
og Det Konservative Folkeparti lægger stor vægt på.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har noteret sig, at
socialministeren under førstebehandlingen i Folketinget gav tilsagn om
at se på den kritik, som er rejst omkring den dokumentation, som
kommunerne kræver, inden udbetaling kan finde sted.
Venstre og Det Konservative Folkeparti er enig i, at der
sker en forenkling til lettelse for den efterladte.
Et mindretal i udvalget (DF og KRF) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at de tre
beslutningsforslag skal ses i sammenhæng.
Formålet med beslutningsforslagene B 133, B 134 og B
135 er at fjerne de forringelser for efterlevende, der blev gennemført
med den såkaldte dødemandspakke (lovforslag nr. L 118, L 137 og
L 138 fra Folketingets samling 1999-2000). Der blev af socialministeren
allerede i forbindelse med de såkaldte ældrehøringer givet
tilsagn om, at der i forbindelse med sidste års finanslov ville blive
foretaget justeringer af dødemandspakken. Dette er som bekendt ikke
sket, hvorfor Dansk Folkeparti med beslutningsforslagene vil forsøge
at holde ministeren fast på sit løfte ved at ophæve den
gældende lovgivning på området. Det blev under
førstebehandlingen oplyst, at denne tilbageføring af
regelsættet ville betyde en merudgift for staten på 172 mio. kr.
Det vil sige, at der reelt er sket økonomiske forringelser for de
efterlevende af samme størrelsesorden på trods af, at der blev
indført en trangsbestemt efterlevelseshjælp og at samboende blev
ligestillet med ægtefæller i forskellige sammenhænge.
Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at hele
dødemandspakken ophæves, specielt set på baggrund af
regeringens beslutning om, at pensioner fra 1. januar 1999 skulle
bagudbetales i stedet for forudbetales. Dette indebar en betydelig
likviditetsmæssig fordel for statskassen og en klar forringelse for nye
pensionister. Samtidig skete der en ligestilling mellem gifte og samlevende,
hvilket medførte en markant reduktion i udgifterne til
pensionstillæg. Det er derfor oplagt, at regeringen hermed har
fået et hængeparti over for de samlevende i forbindelse med
muligheden for at få udbetalt den trangsbestemte
efterlevelseshjælp, der ligger i dødemandspakken.
Det opleves i øvrigt som belastende og ydmygende,
at den efterlevende efter dødsfaldet skal udfylde indviklede skemaer
til kommunen for eventuelt at kunne få efterlevelseshjælpen.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at det merprovenu,
som staten har oppebåret, ved at samlevende stilles som
ægtefæller i økonomisk henseende, kan anvendes til en
efterlevelsespension for samlevende. Dansk Folkeparti ser således
gerne, at der ved en tilbageførelse til den tidligere retstilstand
samtidig sker en forbedring for de samlevende pensionister, samt at der ydes
en trangsbestemt efterlevelseshjælp til andre grupper end
pensionister.
Dansk Folkeparti ønsker ligeledes at
præcisere, at det ikke kan accepteres, at den allerede forudbetalte
pension, der er blevet udbetalt til den efterlevende, skal tilbagebetales til
det offentlige fra dødsdagen. For de bagudbetalte pensioner er det
desuden uacceptabelt, at pensionsudbetalingen standses dagen efter
dødsdagen, og at der ikke udbetales pension dødsmåneden
ud.
Dødemandspakken indebærer, at den hidtidige
automatiske udbetaling af tre måneders efterlevelsespension for
pensionister bortfalder. Og det i en situation, hvor den efterlevende i den
første tid efter dødsfaldet burde have et krav på at have
den tryghed, det giver at vide, at de økonomiske vilkår er
uændrede i de første tre måneder. For de store faste
udgifter ændrer sig jo ikke fra dødsdagen. Husleje,
forsikringer, tv-licens osv. skal stadig betales, selv om den efterlevende nu
er enlig. Det dobbelte personfradrag er ligeledes bortfaldet.
Dansk Folkeparti er i øvrigt tilfreds med, at der
fra flere partiers side ved førstebehandlingen af forslaget er blevet
givet tilsagn om, at der vil ske justeringer af dødemandspakken. Det
kan som et minimum ske ved, at dødemandspakkens merprovenu på
172 mio. kr. tilbageføres til pensions- og
efterlevelsesydelsesområdet, således at dødemandspakkens
urimelige økonomiske virkninger minimeres.
I modsat fald vil Dansk Folkeparti igen fremsætte
forslag på området i næste folketingssamling.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF) nfmd.
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 133
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 26/4-01fra Vibeke Pedersen, Tarm
2
Spm. 1 om tilbagebetaling af udbetalt pension, til socialministeren
Spm. 2 om størrelsen af det provenu, som staten har modtaget i
forbindelse med tilbagebetalingen, til socialministeren
Spm. 3, om statens provenu som følge af pensionsudbetalingen for
alle bagudbetalte pensioner stopper dagen efter dødsfaldet, til
socialministeren
Spm. 4 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelseshjælp, til
socialministeren
Spm. 5 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelsespension i år
1999/2000, til socialministeren
Spm. 6 om, hvor stor en udgift det har medført, at efterlevende
pensionister er blevet opreguleret til pension for enlige, til
socialministeren
Spm. 7 om specifikation af den forventede offentlige merudgift på
172 mio. kr., hvis reglerne i dødemandspakken ophæves, til
socialministeren
Spm. 8 om, hvilke justeringer der er foretaget i forbindelse med den
nugældende dødemandspakke som følge af de oplysninger,
der er kommet frem på ældrehøringerne, til
socialministeren
3
1. udkast til betænkning
4
Svar på spm. 1 om tilbagebetaling af udbetalt pension, fra
socialministeren
Svar på spm. 2 om størrelsen af det provenu, som staten har
modtaget i forbindelse med tilbagebetalingen, fra socialministeren
Svar på spm. 3, om statens provenu som følge af
pensionsudbetalingen for alle bagudbetalte pensioner stopper dagen efter
dødsfaldet, fra socialministeren
Svar på spm. 4 om, hvor meget der er udbetalt i
efterlevelseshjælp, fra socialministeren
Svar på spm. 5 om, hvor meget der er udbetalt i efterlevelsespension
i år 1999/2000, fra socialministeren
Svar på spm. 6 om, hvor stor en udgift det har medført, at
efterlevende pensionister er blevet opreguleret til pension for enlige, fra
socialministeren
Svar på spm. 7 om specifikation af den forventede offentlige
merudgift på 172 mio. kr., hvis reglerne i dødemandspakken
ophæves, fra socialministeren
Svar på spm. 8 om, hvilke justeringer der er foretaget i forbindelse
med den nugældende dødemandspakke som følge af de
oplysninger, der er kommet frem på ældrehøringerne, fra
socialministeren
5
2. udkast til betænkning
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmål 7 og svaret herpå er optrykt efter
ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål 7:
Det er blevet oplyst, at den offentlige udgift ved at
ophæve virkningerne af L 118, L 137 og L 138, vedtaget i samlingen
1999-2000, samlet set vil betyde en offentlig merudgift på 172 mio. kr.
Denne merudgift bedes specificeret.
Svar:
Det er tidligere blevet oplyst, at den samlede offentlige
udgift ved at ophæve virkningerne af L 137 og L 138 vedtaget i
samlingen 1999-2000, samlet vil betyde en offentlig merudgift på 172
mio. kr. Merudgiften udspecificeres i nedenstående oversigt.
Mio. kr. PL-2001
Virkning ved
ophævelse af:
Folkepension
- Genindførelse af
efterlevelsespension
138,2
L 137
- Ophør af
pensionsudbetaling
136,4
L 138
- Opregulering til enlig
-3,2
L 137
Førtidspension
- Genindførelse af
efterlevelsespension
16,6
L 137
- Ophør af
pensionsudbetaling
32,8
L 138
- Opregulering til enlig
-1,2
L 137
Pension, samlet merudgift
319,6
Efterlevelseshjælp
-147,6
L 137
Samlet effekt
172,0
Merudgift v. ophævelse af
L 137
2,8
L 138
169,2
Jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 4 er
skønnet over udgifterne til efterlevelseshjælp i 2001 sat til
ca. 110 mio. kr. (PL-2001). På sigt forventes udgifterne dog at stige
til ca. 147,6 mio. kr. om året (PL-2001), hvorfor udgiften til
efterlevelseshjælp i oversigten er sat til dette beløb.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af udbetaling af pension. Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om videreførelse af ledsageordningen efter folkepensionsalderens indtræden. Retsinformation · 5. september 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om videreførelse af ledsageordningen efter folkepensionsalderens indtræden Retsinformation · 28. februar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af efterlevelseshjælp og efterlevelsespension Retsinformation · 28. februar 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af udbetaling af pension Retsinformation · 28. februar 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik (Genindførelse af efterlevelsespension m.v.) Retsinformation · 12. august 2002