Inspektion af Psykiatrisk Afdeling i Randers
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Inspektion af Psykiatrisk Afdeling i Randers
Den 16.
oktober 2002 afgav inspektionschefen på ombudsmandens vegne følgende rapport
til bl.a. Psykiatrisk Afdeling i Randers og Århus Amt:
”1. Indledning
Den 1. januar
1997 trådte lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand i kraft.
Ifølge lovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle dele af den
offentlige forvaltning; den tidligere eksisterende begrænsning i
ombudsmandens
kompetence over for (amts)kommunerne er således ophævet.
Efter § 18 i loven kan
ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert
tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. I de almindelige
bemærkninger
til lovforslaget om ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske ’en
vis
forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især
af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt
handicappede’.
Som et led i denne
inspektionsvirksomhed foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere den
20. august 2002 inspektion af Psykiatrisk Afdeling i Randers.
Til stede under inspektionen
var blandt andre administrerende overlæge ( ), oversygeplejerske ( ), begge
Psykiatrisk Afdeling i Randers, og socialpsykiatrichef ( ), Århus Amt.
Inspektionen indbefattede en
indledende samtale med ledelse og medarbejderrepræsentanter fra det lokale
samarbejdsudvalg, samtaler med patienter der havde anmodet herom, rundvisning
på afdelingen og en opsamlende samtale med ledelsen.
Læs alt
I forbindelse med
inspektionen anmodede jeg om kopi af eventuelle tilførsler i
tvangsprotokollen
i henhold til §§ 26-32 i bekendtgørelse nr. 879 af 10. december 1998 om
tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på psykiatriske afdelinger
vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling,
tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og beskyttelsesfiksering foretaget
på afdelingen i perioden 1. januar 2002 - 27. juni 2002.
Materialet blev udleveret i
forbindelse med inspektionen. Tilførslerne gennemgås under pkt. 6.
Jeg bad desuden om at få
udleveret to behandlingsplaner for patienter til senere gennemsyn. Også dette
materiale blev - i anonymiseret form - udleveret i forbindelse med
inspektionen.
Denne rapport blev med brev
af 5. september 2002 i en foreløbig udgave forelagt Psykiatrisk Afdeling i
Randers og Århus Amt som blev bedt om at fremkomme med eventuelle
bemærkninger/rettelser inden en måned. Jeg modtog amtets bemærkninger den 7.
oktober 2002 med amtets brev af 4. oktober 2002. Bemærkningerne er
indarbejdet
i rapporten.
2. Afdelingens organisation
Psykiatrisk
Afdeling i Randers (Randers-Regionen) er en del af de fire almenpsykiatriske
voksenafdelinger i Århus Amt som også omfatter Region Nord, Region Syd og
Silkeborg-Regionen. Afdelingen består af fire sengeafsnit og har det
behandlingsmæssige ansvar for patienter fra Randers, Hadsten, Langå,
Mariager,
Nørhald, Purhus, Rougsø og Sønderhald Kommuner. Psykiatrisk Afdeling i
Randers
er normeret til 50 sengepladser og har desuden 4 sengepladser i
modtagelsesafsnittet og en psykiatrisk skadestue. Sengepladserne er fordelt
således på de fire afdelinger: E1 som er et åbent afsnit med 10 sengepladser
og
med tilknyttet skadestue og modtageafdeling hvor der er 4 pladser, E2 med 16
sengepladser hvoraf 6 er skærmede pladser, E3 og E4 med hver 12 sengepladser.
De fire afsnit modtager patienter efter en geografisk fordelingsplan inddelt
efter kommuner.
Der er i amtet fremsat
forslag om en reduktion til 38 sengepladser som led i en amtslig
psykiatriplan.
Spørgsmålet om bevilling til ombygning af afdelingen, herunder med
nedlæggelse
af tosengsstuer, skal drøftes på en prioriteringskonference i amtet i løbet
af
efteråret 2002.
3. Bygningsmæssige forhold mv.
3.1. Generelt
Psykiatrisk
Afdeling i Randers ligger på Dronningborg Boulevard i Randers i umiddelbar
nærhed af Randers Centralsygehus. Afdelingen har til huse i et lavt
murstensbyggeri i to etager fra starten af 1980’erne. Alle sengeafsnit
ligger i
stueetagen. En bred indvendig gang forbinder de enkelte afsnit, et
aktivitetshus og administrationslokaler. Ledelsen udtrykte under inspektionen
en vis utilfredshed med bygningerne som efter ledelsens opfattelse ikke alle
er
optimale til formålet.
3.2. Rundgang
3.2.1. Modtagelsesafsnittet
Modtagelsesafsnittet ligger i
stueetagen i umiddelbar tilknytning til Afsnit E1. Modtagelsen har fire
sengepladser fordelt på to enestuer og en tosengsstue. Afsnittet har eget
badeværelse med wc. Afsnittet er forholdsvis lille. Yderdørene kan låses og
var
låst på tidspunktet for inspektionen.
Patienter opholder sig
normalt kun på modtagelsesafsnittet i det første døgn efter indlæggelsen
hvorefter de placeres på de afsnit hvor indlæggelsen i øvrigt skal afvikles.
Modtagelsesafsnittet
giver mig ikke anledning til bemærkninger.
3.2.2. Åbent afsnit E1
Afsnit E1
ligger i stueetagen. Afsnittet har 10 sengepladser, heraf 5 på enestuer.
Jeg henviser
til mine bemærkninger under punkt 3.2.3 om stuer med flere senge.
På
tidspunktet for inspektionen var ni patienter indlagt på afsnittet. Ikke alle
disse patienter var tvangsindlagt/-tilbageholdt.
Afsnittet består af en lang
gang med døre til stuer, bad, wc osv. Gangen er rummelig og malet i lyse
farver
med lilla dørkarme. I gangen er en opholdsniche med borde, stole,
sofaarrangement og blomster.
Afsnittet har fire
bade-/wc-rum, heraf et som er handicaptilgængeligt.
En del af gangen omkring
afdelingen er inddraget til spisestue for afsnittets patienter. Spisestuen er
indrettet med et langt spisebord med dug og med stole omkring. Der er
PH-lamper
over bordet, og lokalet er i øvrigt udsmykket med blandt andet grønne planter
og blomster. Der er et tv. Lokalet har vinduer med persienner og en havedør.
Afsnittet har eget
aktivitetsrum med bordtennisbord, en kondicykel, bordfodboldspil, tv, reoler
med brætspil, elklaver og andre musikinstrumenter, aflåselige skabe og
køleskab. Lokalet er endvidere udstyret med borde, stole og grønne planter.
Under inspektionen blev stue
5 og 9 besigtiget efter mit valg.
Stue 5 er en enestue. Lokalet
har vinduer med persienner. Der er en hospitalsseng med stålramme. Ledelsen
oplyste at sådanne senge findes på alle afsnittets stuer. Der er et bord med
stole, loftslys og en sengelampe, en vask med koldt og varmt vand og et spejl
ovenover samt et aflåseligt klædeskab. En del af inventaret på denne stue bar
præg af hærværk (ridse- og brændemærker).
Stue 9 er en tosengsstue som
dog på tidspunktet for inspektionen kun var beboet af én patient. Lokalet har
to hospitalssenge med stålrammer, bord med stole, loftslys og sengelamper, en
vask med koldt og varmt vand og et spejl ovenover. Der er to aflåselige
klædeskabe. En del af inventaret på denne stue bar præg af hærværk (ridse- og
brændemærker). Stuen fremstod på tidspunktet for inspektionen noget mørk da
vinduernes persienner var delvis lukkede. Malingen på væggene var nogle
steder
slidt/hærget.
Der er et depot på afsnittet
med to hospitalssenge med stålrammer. Disse senge er klargjort til fiksering
med mavebælter, fod- og håndremme. Remmene er skjult under en dyne. Ledelsen
oplyste at disse senge anvendes ved fiksering af afsnittets patienter.
Sengene
køres ind på den pågældende patients stue hvor fikseringen foregår. På
depotet
ligger desuden en kugledyne der sommetider kan anvendes til beroligelse af
urolige patienter.
Fra afsnittet er der udgang
til en stor have med græsplæne, buske og træer. Der er havemøbler. Haven er
omgivet af et aflåst hegn, men er ikke sikret. Der er ikke indkig til haven
fra
gaden og de omkringliggende grunde.
Sammenlignet med de øvrige
afsnit bar afsnit E1 præg af at have flere voldsomme patienter og fremstod
således lidt mere medtaget.
Aktivitetsrummet var på
tidspunktet for inspektionen noget rodet og overfyldt. Afsnitsledelsen var
klar
over dette og forklarede at den aktuelle indretning (opstilling af
bordtennisbord) var midlertidig. Afdelingen har supplerende oplyst at
afdelingen har modtaget møbler fra den nyligt lukkede neuroseklinik i Ørsted,
og at møblerne endnu ikke havde fundet plads i afdelingen. Jeg går ud fra at
lokalet snart kan bringes i orden.
Stue 9 og muligvis andre
stuer kunne trænge til opfriskning med maling. Jeg henstiller til afdelingen
at
stuerne på afsnittet gås igennem med henblik på en vurdering af behovet for
opfriskning. Jeg beder afdelingen om underretning om hvad min henstilling
giver
anledning til.
Afsnittet giver i øvrigt ikke
anledning til bemærkninger.
3.2.3. Åbent afsnit E2 (med 6 skærmede
pladser)
Afsnit E2
ligger i stueetagen. Afsnittet har 16 sengepladser fordelt på enestuer og
tosengsstuer. Afsnittet kan aflåses, men er ikke altid låst. Aflåsning
forekommer normalt kun når en eller flere tvangsindlagte/-tilbageholdte
patienter ikke kan overtales til at blive på afsnittet. Ledelsen oplyste på
mit
spørgsmål at patienterne aldrig låses inde på stuerne. Ledelsen kunne kun
forestille sig noget sådant i forbindelse med nødværge.
Afsnittet er delt således at
en del af gangen kan aflåses separat. Den aflåselige del af afsnittet, det
skærmede afsnit, omfatter seks sengepladser. Det blev oplyst at det normalt
kun
er nødvendigt at aflåse det skærmede afsnit 5-6 gange om året.
På tidspunktet for
inspektionen var 18 patienter indlagt på afsnittet der således havde en
overbelægning på to patienter. Det blev oplyst at overbelægning på afsnittet
ikke er usædvanligt. Overbelægning sker i første omgang ved placering i et
samtalerum, herefter ved overbelægning på stuerne.
Afsnittet består af en lang
L-formet gang med døre til stuer, bad, wc osv. Gangen er rummelig og malet i
lyse farver med lyseblå/turkise dørkarme. Der er stole, billeder på væggene
og
grønne planter. I gangen er en opholdsniche med borde, stole, sofaarrangement
og grønne planter. Der var billeder på væggen og friske blomster på et bord.
Afsnittet har en spisestue
for afsnittets patienter. Spisestuen er indrettet med spiseborde med dug og
med
stole omkring og et elklaver. Der er PH-lamper, og lokalet er i øvrigt
udsmykket med blandt andet billeder på væggene, grønne planter og blomster.
Der
er et tv. Lokalet har vinduer med persienner, og gardiner som patienter fra
afsnittet har lavet.
Afsnittet råder over et stort
køkken med sædvanligt køkkenudstyr. Køkkenet anvendes hovedsagelig til
opvarmning af mad, bagning, kaffe- og tebrygning og lignende. Afdelingens
køkkener besøges indimellem af levnedsmiddelkontrollen.
Afsnittet har fire
bade-/wc-rum, heraf et som er handicaptilgængeligt.
Der er et skyllerum på
afsnittet med vaskemaskine og tørretumbler. Lokalet fungerer også som depot.
Det blev oplyst at patienterne selv vasker deres tøj hvis de har overskud til
det. I modsat fald vasker personalet tøjet for dem.
Afsnittet har udgang til en
have med græsplæne, træer og buske. Haven er omgivet af en hæk med gennemgang
til den have som hører til afsnit E1. Der er havemøbler af træ. Der er ikke
indkig til haven fra gaden og de omkringliggende grunde.
Afsnittets tv-stue var beboet
af en patient på tidspunktet for inspektionen. Patientens seng var en briks
magen til dem der er opstillet på stuerne.
Under inspektionen blev
stuerne 1, 2, 6 og 10 besigtiget efter mit valg.
Stue 1 er en tosengsstue.
Stuen er som tosengsstue af en rimelig størrelse. Der er to vinduer med
persienner, vask med varmt og koldt vand, et spejl, et bord med to stole, to
kommoder, to aflåselige klædeskabe og to sofabrikse med sengelamper. På
tidspunktet for inspektionen var der kun én patient på stuen. Det blev oplyst
at dette var begrundet i den pågældende patients sygdom.
Stue 2 er en tosengsstue med
samme udstyr som stue 1.
Stue 6 er en enestue. Stuen
har standardudstyr bortset fra en hospitalsseng med stålramme som er kørt ind
på stuen da den patient som bebor stuen, aktuelt har behov for fiksering,
hvilket kun kan foregå i en sådan seng.
Stue 10 er en tosengsstue som
dog på tidspunktet for inspektionen var beboet af tre patienter på grund af
overbelægning. Stuen er som tosengsstue af en rimelig størrelse. Der er to
vinduer med persienner, vask med varmt og koldt vand, et spejl, et bord med
to
stole, to kommoder og to aflåselige klædeskabe og to sofabrikse med
sengelamper. På grund af den aktuelle overbelægning var en hospitalsseng med
stålramme kørt ind på stuen.
Tilsynet i
henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med tilsynets inspektioner af
psykiatriske hospitaler gentagne gange udtalt kritik af psykiatriske afsnit
som
har stuer med to eller flere senge. Tilsynet har tilsvarende udtalt kritik af
stuer uden eget toilet og bad. På linje hermed må jeg finde at det er en
mangel
at sengepladserne delvis består af tosengsstuer, og at stuerne ikke har eget
toilet og bad. Jeg forstod på ledelsen under inspektionen at spørgsmålet om
bevilling til ombygning af afdelingen, herunder nedlæggelse af tosengsstuer,
skal drøftes på en prioriteringskonference i amtet i løbet af foråret 2003.
Jeg
forstår at der fra amtets side er lagt op til at afdelingen ombygges således
at
der etableres enestuer med eget bad og toilet til alle patienter. Jeg forstår
også at en planlagt nedskæring til 3 gange 14 pladser vil give mere plads til
hver enkelt patient. Jeg beder om underretning om udfaldet af den nævnte
konference.
Jeg forstår at overbelægning
forekommer regelmæssigt med den konsekvens at flere (op til tre) patienter
placeres på samme stue, og bemærker at jeg går ud fra at afdelingen (også) i
den sammenhæng er meget opmærksom på hvorledes patienterne sammensættes på
stuerne.
Jeg henstillede allerede
under inspektionen til afdelingen at sørge for aflåselige klædeskabe til de
patienter som i forbindelse med overbelægning placeres midlertidigt på
stuerne.
Afdelingen har oplyst at afdelingen er opmærksom på problemet og vil tage
initiativ til at bringe tingene i orden. Jeg beder afdelingen om underretning
når der er sørget for aflåselige klædeskabe til de patienter som i
forbindelse
med overbelægning placeres midlertidigt på stuerne.
Jeg henviser i øvrigt til
pkt. 5.1 vedrørende belægning.
3.2.4. Åbent afsnit E3
Afsnit E3
ligger i stueetagen. Afsnittet har 12 sengepladser fordelt på enestuer og
tosengsstuer.
Afsnittet består af en lang
gang med døre til stuer, bad, wc osv. Denne del af bygningen er oprindelig
opført til administrationslokaler og er således ikke som udgangspunkt
beregnet
til sengeafsnit. Bygningen er lavloftet hvilket giver et mere indelukket
indtryk. Gangen fremstår mere snæver og mørk end gangene i E1 og E2, men også
dette afsnit er malet i lyse farver.
Afsnittet har fire
bade-/wc-rum, heraf et som er handicaptilgængeligt.
Afsnittet har en spisestue
for afsnittets patienter. Spisestuen er indrettet med spiseborde med duge og
med stole omkring og et elklaver. Der er PH-lamper, og lokalet er i øvrigt
udsmykket med blandt andet billeder på væggene, grønne planter og blomster.
Lokalet har vinduer med persienner.
Afsnittet har to opholdsrum,
et for rygere og et for ikkerygere. Rummene er indrettet med borde og stole,
sofaer,
lænestole og sofaborde, tv, billeder på væggen og grønne planter og blomster.
Under inspektionen blev
stuerne 4a og 7a besigtiget efter mit valg.
Stue 7a er oprindeligt
indrettet som tosengsstue og indgår i normeringen som sådan, men anvendes på
grund
af sin størrelse som tresengsstue ved overbelægning. Der er derfor permanent
opstillet tre senge/brikse på stuen.
Jeg henviser
til mine bemærkninger ovenfor under pkt. 3.2.3 vedrørende overbelægning samt
tosengsstuer og toilet- og badeforhold.
Jeg henviser i øvrigt til
pkt. 5.1 vedrørende belægning.
Afsnittet giver mig ikke
anledning til yderligere bemærkninger.
3.2.5. Åbent afsnit E4
Afsnit E4
ligger i stueetagen. Afsnittet har 12 sengepladser fordelt på enestuer og
tosengsstuer.
Afsnittet består af en lang
gang med døre til stuer, bad, wc osv. Også denne del af bygningen er
oprindeligt opført til administrationslokaler. Bygningen er lavloftet hvilket
giver et mere indelukket indtryk. Gangen fremstår mere snæver og mørk end
gangene i E1 og E2, men er også i dette afsnit malet i lyse farver, og her er
der gule dørkarme.
Afsnittet har fire
bade-/wc-rum, heraf et som er handicaptilgængeligt.
Afsnittet har to opholdsrum,
et for rygere og et for ikkerygere. Rummene er indrettet med borde og stole,
sofaer, lænestole og sofaborde, tv, reoler med bøger, billeder på væggen og
grønne planter og blomster.
Afsnittet har en spisestue
for afsnittets patienter. Spisestuen er indrettet med spiseborde med duge og
med stole omkring, anretterbord, hylder med sangbøger og et klaver. Der er
PH-lamper, og lokalet er i øvrigt udsmykket med blandt andet billeder på
væggene, grønne planter og blomster. Lokalet har vinduer med persienner.
Afsnittet har et stort køkken
med sædvanligt køkkenudstyr. Køkkenet anvendes hovedsagelig til opvarmning af
mad, bagning, kaffe- og tebrygning og lignende. Afdelingens køkkener besøges
indimellem af Fødevaredirektoratet.
Afsnittet har et skyllerum
med vaskemaskine og tørretumbler.
Afsnittet har et samtalerum
som blandt andet anvendes til samtaler mellem patienter og læger, patienter
og
kontaktpersoner og til besøg. Rummet er indrettet med borde og stole,
blomster,
en reol med legetøj mv.
På E4 findes desuden et
undersøgelsesrum med en høj briks. Lokalet anvendes af fysioterapeut og til
lignende formål. Det blev oplyst at lokalet i nødstilfælde anvendes til
belægning. Afdelingen undgår dog så vidt muligt dette da lokalet kun har et
meget lille vindue.
Under inspektionen blev
stuerne 2b, 4b, 5b og 9b besigtiget efter mit valg.
Stue 2b er en lille enestue.
Der er navneskilt med fornavn på døren i lighed med andre stuer på afsnittet.
Stuen har vinduer med persienner. Der er et bord med stole, loftslys og en
sengelampe, en vask med koldt og varmt vand og et spejl ovenover samt et
aflåseligt klædeskab og en kommode. Der er en opslagstavle og en
papirservietholder med papirservietter.
Stue 4b og 5b er enestuer
indrettet med samme udstyr som 2b. Disse stuer er lidt større end 2b. Der er
navneskilt med for- og efternavn på døren foran stue 4b. Afdelingen har
oplyst
at der på afsnittet var indlagt to patienter med samme fornavn hvorfor det
fulde navn - efter aftale med patienten på stue 4b - blev angivet.
Dette giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
Stue 9b er en
tosengsstue med to brikse med sengelamper, et bord med tre stole, to
aflåselige
klædeskabe, vinduer med persienner, to kommoder, en lænestol, en vask med
koldt
og varmt vand og et spejl over. Det blev oplyst at denne stue indimellem
anvendes til tre patienter ved overbelægning. Dette forekommer dog sjældent.
Jeg henviser
til mine bemærkninger ovenfor under pkt. 3.2.3 vedrørende overbelægning samt
tosengsstuer og toilet- og badeforhold.
Jeg henviser i øvrigt til
pkt. 5.1 vedrørende belægning.
Afsnittet giver mig ikke
anledning til yderligere bemærkninger.
3.2.6. Aktivitetshus
Afdelingens
aktivitetshus ligger i samme bygningskompleks som afdelingens afsnit. Der er
adgang til aktivitetshuset udefra og fra gangen som forbinder de enkelte
afsnit.
Aktivitetshuset er åbent
dagligt. Der er personale til stede til kl. 15, men det er muligt for
afdelingens patienter at anvende aktivitetsfaciliteterne til kl. 22.
Aktivitetshuset råder over en
spisestue med borde og stole, store lyse vinduer og en glasdør, musikanlæg,
blomster og reoler. I aktivitetshuset findes desuden en café i stil med
spisestuen, dog i et lidt mørkere lokale. Der er et køkken med alt sædvanligt
køkkenudstyr, et samtale-/opholdsrum, et pc-lokale med tre pc’er til
undervisningsbrug, en niche med et sofaarrangement og værkstedslokaler med
udstyr
til blandt andet cykelreparation, træsløjd, læderarbejde, silkefarvning,
syning
og andet tekstilarbejde og udsmykning af kagedåser.
Der er to toiletter i huset,
heraf et handicaptilgængeligt. Der er ikke armstøtter til kørestolsbrugere
monteret på sidstnævnte toilet. Afdelingen har oplyst at afdelingen er
opmærksom på problemet og vil tage initiativ til at bringe tingene i orden.
Jeg beder
afdelingen om underretning når der er monteret armstøtter på
handicaptoilettet.
Aktivitetshuset
råder desuden over en mellemstor gymnastiksal med ribber, boksesæk,
basketkurv,
stepmaskine, tv, bolde og andet udstyr.
Endelig har aktivitetsrummet
et motionsrum med ca. 10 moderne motionsmaskiner der alle indgår i samme
træningsprogram. Lokalet er lyst med store vinduer og ovenlys. Der er en
ribbe.
Aktivitetshuset
giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
4. Samtaler med enkelte patienter
Under
inspektionen havde jeg enkeltsamtaler med tre patienter fra afdelingen som
alle
havde ønsket samtale.
Samtalerne gav dels anledning
til at konkrete spørgsmål blev taget op med ledelsen under inspektionen, dels
til konkrete sager. De enkelte patienter modtager efter nærmere aftale
separat
brev som opfølgning på samtalerne.
5. Andre forhold
5.1. Overbelægning
Afdelingen
er, som nævnt, normeret til 54 patienter, heraf fire på modtagelsesafsnittet.
Som det fremgår ovenfor, er pladserne fordelt på enestuer og tosengsstuer. Af
en belægningsoversigt for amtet for første halvår af 2002 som jeg modtog
under
inspektionen, fremgår at det gennemsnitlige belægningstal for afdelingen var
91,0.
Det fremgår af gennemgangen
af de bygningsmæssige forhold at afdelingens geografisk bestemte optag på de
enkelte afsnit indebærer at et afsnit kan have overbelægning mens et andet
har
ledige pladser. En af konsekvenserne af en overbelægningssituation er at
patienter placeres i samtalerum eller tre sammen på tosengsstuer. Denne
situation var aktuel på tidspunktet for inspektionen. Jeg forstod på
afdelingen
at dette begrundes med de samlede behandlingsforløb som tilstræbes, og
hvorunder patienterne har kontakt til det samme personale under og efter
indlæggelse.
Det er
uheldigt at afdelingens organisation indebærer at stuer indimellem belægges
med
flere patienter end de er normeret til, selv om der er ledige pladser på
andre
afsnit. I lyset af baggrunden for denne ordning har jeg imidlertid ikke
fundet
grundlag for at udtale kritik heraf. Jeg bemærker dog at jeg går ud fra at
afdelingen løbende er opmærksom på at tilbyde patienter plads på ledige stuer
på andre afsnit når dette skønnes hensigtsmæssigt.
Jeg henviser i øvrigt til
mine bemærkninger under punkt 3.2.3 vedrørende patientsammensætning og
opstilling af klædeskabe.
5.2. Placering på åbent/lukket afsnit -
låsesystemet
Som det
fremgår ovenfor, råder afdelingen over et lukket afsnit, E1, og et skærmet
delafsnit på E2. Begge (del)afsnit aflåses efter behov. Det blev oplyst at
det
sædvanligvis ikke er nødvendigt at aflåse de to (del)afsnit idet
tvangsindlagte/-tilbageholdte patienter ofte kan overtales til at forblive på
afdelingen.
Det blev også oplyst at det
forekommer at et åbent afsnit må aflåses af hensyn til en frihedsberøvet
patient.
Det forekommer således at der
er ikke-frihedsberøvede patienter på afsnit som er aflåst. I disse tilfælde
orienteres
patienterne altid om at de er undergivet samme vilkår som patienter på åbent
afsnit.
Tilsynet i
henhold til grundlovens § 71 har i forbindelse med tilsynets inspektioner af
psykiatriske hospitaler også beskæftiget sig med spørgsmålet om afdelinger
hvor
der er både frivilligt indlagte og frihedsberøvede patienter. I
overensstemmelse med det som tilsynet har tilkendegivet, bør en ordning som
den
omtalte efter min mening praktiseres således at en patient der indlægges på
en
psykiatrisk afdeling, og hvor der ikke er tale om at den pågældende er
tvangsindlagt eller -tilbageholdt, bør tilbydes en plads i en uaflåst del af
det psykiatriske sygehus, at en patient der overgår fra at være tvangsindlagt
til at være frivilligt indlagt, tilbydes anbringelse i en uaflåst del af
sygehuset, og at det kun undtagelsesvis bør forekomme at en frivilligt
indlagt
patient af kapacitetsmæssige grunde ikke tilbydes en plads i en uaflåst del
af
afdelingen - sker det, bør patienten hurtigst muligt tilbydes en plads på et
uaflåst
afsnit.
Det er uheldigt at
afdelingens organisation, jf. punkt 5.1, bidrager til at frivilligt indlagte
patienter placeres på aflåste afsnit. Afdelingen har oplyst at afdelingen er
enig med mig heri, og at personalet er meget opmærksomme på at informere
patienterne og begrænse ulemperne. I lyset af baggrunden for denne ordning
har
jeg imidlertid ikke fundet grundlag for at udtale kritik heraf.
Det er efter min opfattelse
en forudsætning for at den praktiserede ordning er i overensstemmelse med
bestemmelserne i psykiatriloven om tvangstilbageholdelse, at det er helt
klart
for den enkelte patient hvilken retlig status den pågældendes indlæggelse har
(frivillig eller tvangsmæssig), at afdelingen er meget opmærksom på at der
sker
ophævelse af en beslutning om tvangstilbageholdelse straks når betingelserne
herfor ikke længere er til stede, og at patienten i den forbindelse
informeres
om at indlæggelsen nu er frivillig, samt at de frivilligt indlagte patienter
umiddelbart har mulighed for at forlade afdelingen når de måtte ønske det.
Idet
jeg på baggrund af afdelingens oplysninger går ud fra at anbringelsen af
frivilligt indlagte patienter så vidt muligt administreres i overensstemmelse
hermed, har jeg ikke yderligere bemærkninger til spørgsmålet.
5.3. Adgang til frisk luft
Den 1. januar
1999 trådte lov nr. 403 af 26. juni 1998 om ændring af lov om
frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien (psykiatriloven) i kraft. Med ændringsloven blev
§
2 sålydende:
’Med henblik på i videst
muligt omfang at forebygge anvendelse af tvang skal sygehusmyndigheden
tilbyde
sygehusophold, behandling og pleje, som svarer til god psykiatrisk
sygehusstandard, herunder med hensyn til de bygningsmæssige forhold, senge-
og
personalenormering, mulighed for udendørs ophold samt beskæftigelses-,
uddannelses- og andre aktivitetstilbud.’
Af bemærkningerne til
forslaget til ændringslov (lovforslag nr. L 36 fremsat af justitsministeren
den
27. marts 1998) fremgår at hensigten med denne affattelse af § 2 har været at
’understrege behovet for og vigtigheden af, at forholdene på de
psykiatriske
afdelinger forbedres, herunder navnlig de bygningsmæssige forhold’ (s.
16).
Det fremgår videre af
bemærkningerne at regeringen i april 1997 indgik en aftale med
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner om den fortsatte
udbygning af tilbuddene til sindslidende, og at parterne bl.a. er enige om en
målsætning om at alle patienter skal have mulighed for mindst et miljøskift
om
dagen, herunder mulighed for at komme ud i frisk luft dagligt (s. 17 i
bemærkningerne).
Afdelingen har oplyst at
patienterne har adgang til daglige gåture, løbeture og byture. Afdelingen
prioriterer patienternes muligheder for miljøskifte meget højt og benytter
ofte
personale til ledsagelse af patienter på ture uden for afdelingen. Nogle af
patienterne tager selv på ture uden for afdelingen. Patienter på de lukkede
(del)afsnit har desuden adgang til frisk luft i afsnittenes egne haver. Jeg
forstod på ledelsen at der er adgang til haverne hver dag.
Dette giver mig ikke anledning
til bemærkninger.
5.4. Vejledning efter psykiatrilovens § 3,
stk. 2
Efter § 3,
stk. 2, i lov nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden tvang
i
psykiatrien skal lægen vejlede patienten om formålet med indlæggelsen,
opholdet
og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af helbredstilstanden.
Afdelingen har oplyst at
patienten i forbindelse med indlæggelse altid bliver vejledt om formålet med
indlæggelsen, opholdet og behandlingen samt om udsigterne til en bedring af
helbredstilstanden.
Dette giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
5.5. Patienternes kontakt med læge
Ledelsen
oplyste at patienternes kontakt med lægerne aftales individuelt i et forløb
med
et kontaktteam der består af en læge, et medlem af plejepersonalet og
eventuelt
en tredjeperson.
Patienternes forhold og
tilstand drøftes ugentligt på en konference hvor patienten normalt også selv
deltager.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.6. Tilkaldelse af politi i forbindelse
med udførelse af tvangsforanstaltninger i afdelingen
Jeg har
tidligere rejst spørgsmålet om politiets medvirken ved udførelse af
tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for Justitsministeriet.
Justitsministeriet har ved brev af 23. juli 2001 fremsendt en kopi af
ministeriets svar af samme dato til Sundhedsministeriet til brug for
besvarelsen af spørgsmål nr. 11 af 22. februar 2001 til Tilsynet i henhold
til
grundlovens § 71. I Justitsministeriets svar til Sundhedsministeriet er
blandt
andet anført følgende:
’
Det er Justitsministeriets
opfattelse, at politiet som et naturligt led i varetagelsen af sine opgaver
vil
kunne komme personalet til undsætning og gribe ind, hvis det - i tilfælde
hvor
sygehuspersonalet undtagelsesvist ikke selv kan håndtere en voldsom patient -
er nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare for enkeltpersoner på
hospitalet. Under hvilke betingelser, der kan gribes ind, og med hvilke
magtmidler vil bero på de almindelige regler om politiets magtanvendelse uden
for strafferetsplejen (retsplejelovens § 108 og straffelovens §§ 13 og 14).
Politiet vil f.eks. kunne
anvende fysisk magt til at fastholde en voldsom patient eller til at føre
patienten til et egnet lokale på hospitalet på samme måde, som hvis der var
tale om detentionsanbringelse af en uregerlig person uden for sygehusregi.
Politiet er i forbindelse med sådanne indgreb ikke undergivet instruktion fra
sygehuspersonalet.
Eventuel tvang og behandling
efter psykiatriloven i forhold til en sådan patient foretages af
sygehuspersonalet i overensstemmelse med lovens regler.
Efter Justitsministeriets
opfattelse vil politiets medvirken til f.eks. fysisk at fastholde en patient
i
tilfælde, hvor dette er en praktisk forudsætning for, at sygehuspersonalet
kan
anvende psykiatrilovens midler - herunder bl.a. give en beroligende
indsprøjtning eller iværksætte en bæltefiksering - være tilladelig, hvis det
er
nødvendigt for at afværge en aktuel og konkret fare mod andre - et hensyn,
som
både det politimæssige regelsæt og det psykiatriske regelsæt har til formål
at
varetage.
’
Justitsministeriet har
desuden oplyst at spørgsmålet er bragt op over for Politikommissionen som for
tiden drøfter spørgsmålet om politiets magtanvendelse.
Ledelsen på Psykiatrisk
Afdeling i Randers oplyste i forbindelse med inspektionen at politiet alene
optræder på afdelingen i forbindelse med tvangsindlæggelser (og i sådanne
tilfælde ofte civilklædte) og om nødvendigt i forbindelse med egentlige
politiopgaver.
Det forekommer at afdelingen
er nødt til at lade f.eks. en meget voldsom patient forlade afdelingen
hvorefter politiet alarmeres.
Dette giver mig ikke
anledning til bemærkninger.
5.7. Besøg og visitation
Der er ikke
særskilte lokaler til besøg. Besøg afvikles derfor på stuerne, i afdelingens
dagligstuer eller i opholdsnicherne rundt om på gangene. På afsnittene er
opstillet kaffemaskiner, og der er også for besøgende adgang til kaffe,
sukker
og fløde. Børnene har også adgang til saftevand.
I aktivitetshuset er der mere
plads til privatliv. Her er opstillet sofagrupper, tv/video, legetøj og spil
til børn. Der er også her adgang til at lave kaffe og saftevand. I
forbindelse
med aktivitetshuset er der også mulighed for både indendørs og udendørs
aktiviteter for både patienter og pårørende. Der er fri adgang til
motionsrum,
computere og gymnastiksal.
I haven uden for afdelingen
er opstillet havemøbler.
Personalet opfordrer
patienter og pårørende til at komme væk fra afdelingen og benytte
faciliteterne
i og uden for aktivitetshuset.
Afvikling af
besøg på stuer med flere patienter (hvad enten der er tale om en tosengsstue
eller i tilfælde af overbelægning) indebærer i mange tilfælde at besøg ikke
kan
afvikles på stuen i fred og ro under private former. De mange alternative
muligheder for afvikling af besøg er naturligvis et godt supplement, men kan
ikke
i alle tilfælde sikre at besøg kan afvikles i fred og ro under private
former.
Dette er ikke helt tilfredsstillende. Jeg går ud fra at afdelingen er
behjælpelig med at finde et andet egnet lokale hvor besøg kan afvikles under
private former, og jeg foretager mig på denne baggrund ikke yderligere
vedrørende spørgsmålet.
Ledelsen
oplyste at afdelingen ikke åbner patienternes pakker og breve.
Afdelingen har til tider
problemer med stoffer på afdelingen. Alle patienter som kommer i modtagelsen,
visiteres. Andre, herunder besøgende, visiteres kun efter behov ved konkret
vurdering af risiko for indsmugling. Visitationen foregår altid efter aftale
med den pågældende. Der visiteres aldrig under tøjet.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.8. Adgang til telefonering
Der er
mønttelefoner på afsnittene. Derudover er det tilladt for patienterne at
medtage mobiltelefoner. Afdelingen blander sig normalt ikke i patienternes
telefonering. I et enkelt tilfælde har afdelingen dog fastsat begrænsninger
på en
patients telefonering af behandlingsmæssige årsager. En sådan begrænsning
fastsættes efter aftale med patienten.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.9. Rygepolitik
Ifølge lov
nr. 436 af 14. juni 1995 om røgfri miljøer i offentlige lokaler,
transportmidler og lignende, § 2, skal amtsrådet med virkning senest fra den
1.
januar 1996 fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på amtets sygehuse mv.
Fastlæggelsen af rygepolitikken kan delegeres til de enkelte institutioner
mv.
Afdelingen har fastsat
bestemmelser om rygning for de enkelte afsnit. I forbindelse med inspektionen
modtog jeg de skriftlige bestemmelser for aktivitetshuset, afsnit E1
(herunder
modtagelsen), afsnit E2 og for lægegangen. Jeg går ud fra at der også gælder
bestemmelser om rygning på afdelingens øvrige afsnit.
Af rygepolitikken for afsnit
E2 (og modtagelsen) fremgår f.eks. at det ikke er tilladt at ryge på stuerne.
Det blev oplyst under inspektionen at der kan dispenseres herfra for meget
dårlige patienter. Det blev endvidere oplyst at afdelingen i øjeblikket på
baggrund af klager overvejer en anden løsning end den nuværende hvor der kan
ryges i opholdsnichen på gangen.
Ledelsen oplyste at
arbejdstilsynet har henstillet til afdelingen at gøre noget ved personalets
rygeforhold.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.10. Forplejning
Afdelingen
får mad leveret fra Randers Centralsygehus. Der serveres varm mad til frokost
og kold mad til aften. Det er normalt muligt for patienterne at vælge mellem
to
varme retter, men på enkelte afsnit har man dog i øjeblikket valgt kun at
servere den mindst fedtholdige ret. Der stilles frisk frugt frem i
forbindelse
med måltiderne.
I forbindelse med
inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende til det som
patienterne fik den pågældende dag. Jeg modtog ikke under inspektionen klager
over forplejningen. Jeg foretager mig ikke noget vedrørende forplejningen.
5.11. Udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner
§ 3, stk. 4
og 5, i lov nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien har følgende ordlyd:
’Stk. 4.
Overlægen har endvidere ansvaret for, at der for
patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den
behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred,
indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling
samt
de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de
behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.
Stk. 5.
Såfremt en patient, der er omfattet af stk. 4, ikke vil
medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for,
at
den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan
for
de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.’
Afdelingen har oplyst at så
godt som alle patienter ønsker at der indgås en udskrivningsaftale og at
blive
vejledt om de behandlingsmæssige og sociale tilbud som de kan gøre brug af. I
de ganske få tilfælde hvor patienten ikke umiddelbart ønsker en sådan
vejledning, bliver den konkrete situation taget op, og indtil nu er det
lykkedes at få patienterne til at tage imod vejledningen.
Jeg går ud
fra at der i de sidstnævnte situationer udarbejdes koordinationsplaner i
overensstemmelse med lovens § 3, stk. 5, dvs. for patienter som efter
udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de
sociale
tilbud der er nødvendige for patientens helbred. Jeg foretager mig på denne
baggrund ikke yderligere vedrørende spørgsmålet.
5.12. Børn og unge
FN-konventionen
af 20. november 1989 om barnets rettigheder (børnekonventionen) indeholder i
artikel 37, litra c, bl.a. følgende bestemmelse:
’
Især skal ethvert barn, der
er berøvet friheden, holdes adskilt fra voksne, medmindre en sådan
adskillelse
ikke anses at tjene barnets tarv,
’
Bestemmelsen indebærer en
forpligtelse til at sikre at børn der frihedsberøves, som udgangspunkt holdes
adskilt fra voksne (medmindre dette ikke tjener barnets tarv).
Afdelingen har oplyst at
afdelingen aldrig modtager patienter under 21 år.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.13. Orientering af patientrådgivere i
forbindelse med tvangsbehandling
§ 27 i
lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998 om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien har følgende ordlyd:
’§ 27.
Personalet på afdelingen skal give patientrådgiveren enhver
oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på
forsvarlig
måde. En oplysning, som af lægelige grunde ikke gives til patienten, må
heller
ikke gives til patientrådgiveren.’
Af forarbejderne til
bestemmelsen fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 1989, tillæg A, spalte
2091):
’
Hvis patientrådgiveren skal
kunne udføre sit hverv, er det nødvendigt, at rådgiveren på den ene side
modtager relevante lægelige oplysninger om patienten og ikke må nøjes med,
hvad
denne selv kan og vil oplyse. Det er på den anden side også vigtigt at tage
hensyn til patientens egne ønsker og lægernes tavshedspligt.
’
I bekendtgørelse nr. 617 af
21. september 1989 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på
psykiatriske afdelinger, § 3, stk. 2, er det bestemt at tvangsmedicinering
forudsætter at patienten og patientens rådgiver er fuldt informeret om
behandlingens formål, virkninger og mulige bivirkninger.
I forbindelse med
inspektionen oplyste Psykiatrisk Afdeling i Randers at afdelingen har et godt
korps af patientrådgivere som orienteres telefonisk forud for iværksættelsen
af
tvangsbehandling. Patientrådgiveren kommer normalt til stede og informeres
tillige mundtligt af personalet.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.14. Vold mod personalet
Ledelsen
oplyste at vold mod personalet forekommer. Medarbejderne har gennemgået
kurser
i håndtering af voldssituationer, og antallet af voldstilfælde er efter
ledelsens vurdering faldet siden.
Det blev oplyst at det
involverede personale selv bestemmer om der skal ske politianmeldelse.
Afdelingen begrundede dette med at afdelingen erfaringsmæssigt ved at
politiet
kun kan foretage sig noget i de tilfælde hvor den forurettede vil stå frem.
Spørgsmålet om politianmeldelse drøftes i forbindelse med den efterfølgende
debriefing, herunder opfordres den forurettede eventuelt til at politianmelde
episoden. Der udfyldes et ’voldsskema’ ved hver volds- eller
trusselsepisode.
Skemaerne registreres centralt i amtet.
Som jeg
tilkendegav under inspektionen, er det efter min opfattelse mest hensynsfuldt
over for den forurettede at ledelsen under normale omstændigheder indgiver
politianmeldelse, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den
forurettede. Jeg foretager mig ikke mere vedrørende spørgsmålet.
5.15. Opbevaring af journaler
Alle
afdelingens patientjournaler opbevares i aflåste skabe.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.16. Handicaptilgængelighed
De fleste
steder på afdelingen er tilgængelige for handicappede. Der er desuden
handicaptoiletter på alle afsnit.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger. Jeg henviser i øvrigt til punkt 3.2.6 om
handicaptoilettet
i aktivitetshuset.
5.17. Patientmøder
Ifølge § 30 i
psykiatriloven som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998
kan sundhedsministeren fastsætte regler om patientindflydelse på psykiatriske
afdelinger.
Med hjemmel i § 30, som
bestemmelsen var affattet før revisionen af psykiatriloven der trådte i kraft
den 1. januar 1999, har sundhedsministeren udarbejdet bekendtgørelse nr. 708
af
20. november 1989 om patientråd og patientmøder på psykiatriske sygehuse og
afdelinger. Bekendtgørelsen er fortsat gældende.
Af bekendtgørelsens § 1, stk.
2, fremgår at amtsrådet skal beslutte hvorvidt der på de enkelte psykiatriske
sygehuse og afdelinger skal oprettes patientråd eller afholdes patientmøder.
Ifølge bekendtgørelsens § 1,
stk. 4, skal amtsrådet udfærdige nærmere retningslinjer for oprettelse af
patientråd og afholdelse af patientmøder, herunder for antallet af medlemmer
i
de nævnte organer samt disses virksomhed.
Afdelingen har ikke noget
patientråd, men der afholdes patientmøder ugentligt på hvert afsnit. Alle
patienter har adgang til at deltage i møderne.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
5.18. Behandlingsplaner
Jeg har fra
afdelingen modtaget tre udfyldte, anonymiserede behandlingsplaner for
patienter
på afdelingen.
Behandlingsplanerne
giver ikke anledning til bemærkninger.
5.19. Stoffer
Afdelingen
har til tider problemer med stoffer på afdelingen. Som nævnt visiteres alle
patienter som kommer i modtagelsen. Andre, herunder besøgende, visiteres kun
efter behov ved konkret vurdering af risiko for indsmugling.
6. Gennemgang af tilførsler til
tvangsprotokollen
Som nævnt i
indledningen anmodede jeg under inspektionen om at modtage kopi af
afdelingens
tilførsler i tvangsprotokollen i henhold til §§ 26- 32 i bekendtgørelse nr.
879
af 10. december 1998 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på
psykiatriske afdelinger vedrørende tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt og
beskyttelsesfiksering foretaget på afdelingen i perioden 1. januar 2002 - 27.
juni 2002. Såfremt antallet af tilførsler (skemaer) inden for hver kategori
oversteg 20, bad jeg om alene at modtage de seneste 20 i perioden. Jeg bad om
så vidt muligt at modtage skemaernes forside eller 1. gennemslag der
indeholder
samtlige oplysninger som anføres på skemaerne.
Jeg modtog en brevholder med
samtlige tilførsler til tvangsprotokollen for 1. og 2. kvartal af 2002
hvilket
overstiger det antal og den periode som jeg bad om. Jeg har i min gennemgang
nedenfor udtaget tilførsler (skemaer) i overensstemmelse med det som jeg bad
om.
Jeg har ikke
mulighed for at vurdere om anvendelsen af tvangsforanstaltninger i de enkelte
tilfælde har været berettiget. Ved min gennemgang af materialet har jeg
derfor
navnlig koncentreret mig om hvorvidt proceduren i forhold til de gældende
regler er blevet fulgt. Gennemgangen giver mig anledning til følgende
bemærkninger:
6.1. Tvangsindlæggelse og
tvangstilbageholdelse
Jeg har
modtaget i alt 46 skemaer til brug for tilførsler i tvangsprotokollen om
tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i 2002. Jeg modtog desuden 6
skemaer
vedrørende frihedsberøvelse i 2001. Jeg har udtaget de 20 seneste i perioden
forud for den 27. juni 2002 til gennemgang.
Af de 20 udtagne skemaer
angår 9 tvangsindlæggelse, 9 tvangstilbageholdelse og 2 tilbageførsel af en
frihedsberøvet patient. Tilførslerne (skemaerne) angår
frihedsberøvelse/tilbageførsel iværksat i perioden 22. marts 2002 - 25. juni
2002.
Tvangsprotokollen består af
særlige skemaer udarbejdet af Sundhedsministeriet. For frihedsberøvelse
benyttes Tvangsprotokol - skema 1. Af Sundhedsstyrelsens vejledning af 10.
december 1998 om udfyldelse af tvangsprotokoller mv., s. 2, fremgår at det
ved
afkrydsning på skemaerne skal angives om det drejer sig om første skema for
den
aktuelle tvangsforanstaltning, eller om skemaet er en fortsættelse af et
tidligere skema. Skemaerne indeholder afkrydsningsrubrikker til dette formål.
Dette er angivet i alle
tilfælde.
Efter vejledningens s. 2 skal
det tillige angives om frihedsberøvelsen er iværksat som tvangsindlæggelse
eller som tvangstilbageholdelse, ligesom begrundelsen efter lov nr. 403 af
26.
juni 1998 om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien
(psykiatriloven - se lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998) skal
angives (behandlings- eller farlighedsindikation). Oplysningerne angives ved
afkrydsning i skemaet.
Det er i alle tilfælde
angivet om frihedsberøvelsen er iværksat som tvangsindlæggelse eller som
tvangstilbageholdelse, og der er angivet en begrundelse i alle tilfælde.
Tvangsindlæggelse sker på
grundlag af en lægeerklæring der er udarbejdet af den læge som har undersøgt
den pågældende med henblik på indlæggelsen. Erklæringen må ikke være udstedt
af
en læge der er ansat på den psykiatriske afdeling hvor indlæggelsen skal
finde
sted, og lægen må ikke være inhabil (psykiatrilovens § 7). Det er dog
overlægen
på den psykiatriske afdeling der træffer den endelige administrative
afgørelse
om hvorvidt betingelserne for tvangsindlæggelse er opfyldt, jf.
psykiatrilovens
§ 9, stk. 2, og § 14, stk. 1, i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 880 af
10. december 1998 om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser.
Af
lovens § 4a og § 14, stk. 1, 2. punktum, i den nævnte bekendtgørelse fremgår
det videre at afgørelsen i overlægens fravær kan træffes af en anden læge på
den psykiatriske afdeling, og at overlægen i sådanne tilfælde snarest skal
tage
stilling til beslutningen. For så vidt angår tvangstilbageholdelse, gælder
tilsvarende efter lovens § 10, stk. 1, jf. § 4a, at overlægen træffer
afgørelse, og at afgørelsen kan træffes af en anden læge i overlægens fravær.
Også i disse tilfælde skal overlægen snarest tage stilling til beslutningen.
For så vidt angår tilbageførsel, gælder tilsvarende bestemmelser efter lovens
§
10a, stk. 1, jf. § 4a.
Af Sundhedsstyrelsens
vejledning af 10. december 1998 om udfyldelse af tvangsprotokoller mv., s. 2,
fremgår det at (datoen for) overlægens attestation skal fremgå af
protokollen.
Der er en særlig rubrik hertil i skemaet.
I et tilfælde fremgår
overlægens attestation ikke af protokollen. Det drejer sig om protokollen
vedrørende tvangstilbageholdelse på afsnit E3 iværksat 31. maj 2002 (ophørt
20.
juni 2002).
Det er
beklageligt at der ikke er angivet en dato for overlægens attestation i dette
tilfælde. Jeg beder afdelingen om at oplyse nærmere om baggrunden herfor.
I de
resterende 19 tilfælde, hvor attestationen er anført på skemaet, har
overlægen
taget stilling til frihedsberøvelsen samme dag i 17 tilfælde og dagen efter i
2
tilfælde.
Ledelsen oplyste under
inspektionen at beslutninger om anvendelse af tvang i forbindelse med den
behandlingsansvarlige overlæges fravær træffes af en anden læge i
overensstemmelse med lovens bestemmelser. I sådanne tilfælde kontaktes den
overlæge som er i bagvagt, telefonisk snarest muligt med henblik på
stillingtagen til beslutningen hvorefter overlægen formelt attesterer
tvangsbeslutningen ved sin underskrift den førstkommende hverdag. Såfremt det
ikke er muligt at forelægge beslutningen telefonisk for en overlæge i
bagvagt,
tager overlægen stilling til (og attesterer) beslutningen førstkommende
hverdag.
Reglerne om
udfyldelse af tvangsprotokoller indeholder ikke bestemmelser om hvor lang tid
der må gå før overlægens attestation skal anføres i protokollen. De
kontrolhensyn der ligger bag reglerne om attestation, tilsiger imidlertid
efter
min opfattelse at attestationen skal ske snarest muligt. Dette kan efter
omstændighederne være flere dage efter frihedsberøvelsen.
Det påhviler
til stadighed overlægen at påse at frihedsberøvelse, tvangsbehandling,
tvangsfiksering, fysisk magt og beskyttelsessiksering ikke anvendes i videre
omfang end nødvendigt, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 1. For så vidt angår
frihedsberøvelse,
skal resultatet af denne efterprøvelse tilføres tvangsprotokollen henholdsvis
3, 10, 20 og 30 dage efter at frihedsberøvelsen blev iværksat, og herefter
mindst hver fjerde uge så længe frihedsberøvelsen opretholdes, jf. lovens §
21,
stk. 2, 1. punktum.
I et enkelt tilfælde er den
obligatoriske efterprøvelse ikke sket senest på det i loven angivne
tidspunkt.
Det drejer sig om tvangstilbageholdelse iværksat 3. juni 2002 på afsnit E1
(ophørt 2. juli 2002) hvor den tredje efterprøvelse ifølge skemaet først
skete
22 dage efter tilbageholdelsen, dvs. 2 dage for sent.
Det er
beklageligt at fristen for revurdering af om betingelserne for
frihedsberøvelse
fortsat var opfyldt, ifølge skemaet ikke blev overholdt i dette tilfælde. Jeg
beder afdelingen om en udtalelse herom.
De
obligatoriske efterprøvelser skal, som nævnt, foretages af overlægen, jf.
lovens § 21, stk. 2, eller i dennes fravær af den anden læge hvis
efterprøvelse
snarest herefter skal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4a. Der er
særlige
rubrikker i tvangsprotokollen til angivelse af datoen for overlægens
stillingtagen.
Med en enkelt undtagelse er
den anførte dato for overlægens attestation i alle tilfælde samme dag som
efterprøvelsen. I tvangsprotokol vedrørende tvangstilbageholdelse iværksat
19.
juni 2002 på afsnit E2 (ophørstidspunkt ikke angivet) er ikke angivet nogen
dato for overlægens attestation vedrørende den anden efterprøvelse (29. juni
2002).
Dette er
beklageligt. Jeg beder afdelingen om en udtalelse herom.
Jeg har
desuden konstateret at der i 3 skemaer ikke er foretaget notat om
efterfølgende
ophør af frihedsberøvelsen. I et tilfælde, tvangsprotokol vedrørende
tvangsindlæggelse iværksat 22. marts 2002 på afsnit E1, er datoen for ophør
af
tilbageholdelsen dog angivet på en fortsættelse af skemaet.
De 2 øvrige tilfælde drejer
sig om tvangstilbageholdelse iværksat 19. juni 2002 på afsnit E2 og
tvangsindlæggelse iværksat 25. juni 2002 på afsnit E2.
Jeg beder
afdelingen om en udtalelse om de 2 sidstnævnte tilfælde.
I de øvrige
tilfælde er datoen for ophør af frihedsberøvelsen angivet, og datoen for
overlægens stillingtagen er i alle disse tilfælde angivet som ophørsdagen.
6.2. Tvangsbehandling
Jeg modtog 14
skemaer vedrørende beslutninger om tvangsbehandling; 8 skemaer vedrører
tvangsmedicinering, 3 skemaer vedrører ECT- behandling, 2 skemaer vedrører
behandling af legemlig lidelse og 1 skema vedrører ernæringsmæssig
behandling.
Tilførslerne (skemaerne)
angår tvangsbehandlinger besluttet i perioden 18. februar 2002 - 24. maj
2002.
2 skemaer (samme patient) vedrører dog tvangsbehandling besluttet 4. december
2001. Jeg har medtaget disse 2 skemaer i gennemgangen nedenfor.
For tvangsbehandling benyttes
tvangsprotokol - skema 2. Som nævnt ovenfor under 6.1 skal det ved
afkrydsning på
skemaerne angives om det drejer sig om første skema for den aktuelle
tvangsforanstaltning, eller om skemaet er en fortsættelse af tidligere skema.
I 2 tilfælde er det ikke
angivet ved afkrydsning hvorvidt der er tale om det første skema eller en
fortsættelse af et tidligere skema. I det ene tilfælde (tvangsmedicinering
besluttet 4. december 2001 på afsnit E1) står det dog klart for mig at der er
tale om et fortsat skema, mens det andet tilfælde må være et første skema
(ECT-behandling besluttet 8. april 2002 på afsnit E3).
Det er en
fejl at der ikke er foretaget afkrydsning i de 2 nævnte tilfælde.
Ifølge
Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. december 1998 om udfyldelse af
tvangsprotokoller mv. skal de enkelte tvangsformer registreres på hver sit
skema såfremt flere tvangsbehandlingsformer anvendes.
Hvert af de modtagne skemaer
vedrører kun én tvangsform.
Tvangsbehandling må kun
anvendes over for personer der er indlagt og opfylder betingelserne for
tvangstilbageholdelse, og kun når andre behandlingsmuligheder må anses for
uanvendelige. Det fremgår af psykiatrilovens § 12, stk. 1, og § 1, stk. 1,
samt
§ 2 i tvangsbekendtgørelsen, Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 879 af
10.
december 1998 om tvangsbehandling, fiksering, tvangsprotokoller mv. på
psykiatriske
afdelinger (tvangsbekendtgørelsen blev pr. 10. juli 2002 afløst af
bekendtgørelse nr. 534 af 27. juni 2002).
Det fremgår af § 12, stk. 3,
i psykiatriloven at afgørelse om tvangsbehandling træffes af overlægen der
samtidig træffer bestemmelse om i hvilket omfang der om fornødent kan
anvendes
magt til behandlingens gennemførelse. Beslutning kan i overlægens fravær
træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde skal overlægen efterfølgende
snarest tage stilling til beslutningen, jf. lovens § 4a.
Beslutning om
tvangsbehandling af en legemlig lidelse træffes af vedkommende psykiatriske
overlæge og overlægen på den pågældende somatiske afdeling i fællesskab
(tvangsbekendtgørelsens § 8, stk. 3).
Ved tvangsmedicinering skal
der altid være en læge til stede. Det fremgår af § 6 i tvangsbekendtgørelsen.
Efter Sundhedsstyrelsens
vejledning skal navnet på den ordinerende læge anføres på skemaet tillige med
datoen for overlægens stillingtagen.
Datoen for overlægens
stillingtagen mangler i et enkelt tilfælde. Det drejer sig om
tvangsmedicinering besluttet 4. december 2001 på afsnit E1. Der er imidlertid
tale om et fortsat skema, og datoen for overlægens stillingtagen er anført på
det første skema. På samme skema mangler desuden den ordinerende læges navn,
som imidlertid fremgår af det første skema.
Datoen for overlægens
stillingtagen er på alle øvrige skemaer angivet som dagen for beslutningen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens
vejledning skal der ved afkrydsning angives en begrundelse for beslutningen
om
tvangsbehandling. Der henvises i den pågældende rubrik i skemaet til
psykiatrilovens § 12 og § 13.
Begrundelsen for beslutningen
er angivet i alle tilfælde.
I rubrikken skal ifølge
vejledningen angives indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præparatnavn,
statsdosis, administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin.
Indholdet af
tvangsbehandlingen er angivet i alle tilfælde på nær skema vedrørende
beslutning om ECT-behandling på afsnit E3, iværksat 8. april 2002. I et andet
tilfælde (beslutning om ECT-behandling på afsnit E1, iværksat 10. april 2002)
er alene angivet ’ECT-behandling’ i rubrikken ’Art og
omfang’.
Jeg beder
afdelingen om en udtalelse om disse 2 tilfælde.
I rubrikken
’Tilladt magtanvendelse’ skal ifølge vejledningen angives i hvilket
omfang der
om fornødent kan anvendes magt til behandlingens gennemførelse.
I skemaer (første og
fortsatte skema) vedrørende beslutning om iværksættelse af tvangsmedicinering
truffet 4. december 2001 på afsnit E1 er angivet ’Efter den kliniske
tilstand’
i rubrikken ’Tilladt magtanvendelse’.
Denne
angivelse af den tilladte magtanvendelse er efter min opfattelse ikke
tilstrækkelig præcis idet det hverken er muligt med tilstrækkelig sikkerhed
at
udlede heraf hvilke(n) type(r) magtanvendelse der er tilladt, eller hvornår
magtanvendelsen kan finde sted. Dette er beklageligt.
I skemaer vedrørende
beslutning om iværksættelse af tvangsmedicinering truffet 18. februar 2002 på
afsnit E1 og beslutning om iværksættelse af ECT-behandling truffet 8. april
2002 på afsnit E3 er ikke angivet nogen form for tilladt magtanvendelse.
Jeg går ud
fra at dette betyder at der ikke var truffet beslutning om at anvende magt i
de
pågældende tilfælde.
Ved hver
enkelt tvangsbehandling skal navnet på den tilstedeværende læge samt dato
anføres i protokollen.
Dette er sket i alle
tilfælde.
I skemaer vedrørende
beslutning om iværksættelse af tvangsmedicinering truffet 18. februar 2002 på
afsnit E1, beslutning om iværksættelse af tvangsbehandling af legemlig
lidelse
truffet 19. april 2002 på afsnit C8 (medicinsk afdeling) og beslutning om
iværksættelse af tvangsbehandling af legemlig lidelse truffet 15. maj 2002 på
afsnit E1 er ikke angivet datoer for tvangsbehandling eller gjort tilførsler
om
tilstedeværende læge.
Jeg går ud
fra at dette skyldes at beslutningen om tvangsbehandling ikke blev
realiseret.
Endelig skal
datoen for beslutning om ophør af tvangsanvendelsen angives.
I 9 skemaer er ikke angivet
nogen dato for beslutning om ophør af tvangsanvendelse. Der er i alle
tilfælde
tale om beslutninger om tvangsbehandling som strækker sig over to eller flere
skemaer, og i et tilfælde fremgår datoen af det fortsatte skema.
Jeg går ud
fra at ophørsdatoen er anført på det sidste skema vedrørende de pågældende
tvangsbehandlinger (som jeg ikke har modtaget). Jeg foretager mig på denne
baggrund ikke yderligere vedrørende disse tilfælde.
Kravet i
tvangsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, om information af patient og
patientrådgiver er omtalt under punkt 5.13.
6.3. Tvangsfiksering og anvendelse af
fysisk magt
For
tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt benyttes tvangsprotokol - skema
3.
Jeg modtog 77 skemaer til brug for tilførsler til tvangsprotokollen
vedrørende
tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt. Hvert skema omfatter op til tre
tilfælde af tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt. Jeg har udtaget de
20
seneste skemaer til gennemgang. Tilførslerne (skemaerne) angår fiksering og
fysisk magtanvendelse iværksat i perioden 11. maj 2002 - 30. juni 2002.
Hvert skema har som nævnt
plads til tre tilfælde af tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt. De 20
gennemgåede skemaer omhandler i alt 37 tilfælde af tvangsfiksering og fysisk
magt, herunder indgivelse af beroligende medicin. Der er tale om 32 tilfælde
af
tvangsfiksering, 2 tilfælde af fastholden og 3 tilfælde af indgivelse af
beroligende medicin. Heraf er i et tilfælde kombination af tvangsfiksering og
indgivelse af beroligende medicin.
Af psykiatriloven fremgår det
i § 14, stk. 1, at der som midler til tvangsfiksering alene må anvendes
bælte,
hånd- og fodremme samt handsker. Af stk. 2 fremgår det videre at
tvangsfiksering kun må anvendes i det omfang det er nødvendigt for at afværge
at en patient
udsætter sig selv eller andre
for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,
forfølger eller på anden
lignende måde groft forulemper medpatienter, eller
øver hærværk af ikke
ubetydeligt omfang.
Under de samme betingelser
kan en indlagt person fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet
opholdssted på sygehuset, jf. psykiatrilovens § 17, stk. 1. Over for personer
der er frihedsberøvet efter reglerne i lovens kapitel 3, kan der anvendes den
magt der er nødvendig for at sikre deres fortsatte tilstedeværelse på
afdelingen. Er det af afgørende betydning for bedring af en meget urolig
patients tilstand, kan lægen bestemme at patienten skal have et beroligende
middel, om fornødent med magt, jf. lovens § 17, stk. 2.
Ifølge lovens § 15, stk. 1,
skal tvangsfiksering besluttes af en læge efter at denne har tilset
patienten.
Beslutning om at der foruden bælte skal anvendes hånd- eller fodremme, skal
dog
træffes af overlægen, jf. stk. 2. Bestemmelsen er ikke til hinder for at en
beslutning i overlægens fravær træffes af en anden læge. I sådanne tilfælde
skal overlægen efterfølgende snarest tage stilling til beslutningen, jf.
lovens
§ 4a og § 12, stk. 5, i tvangsbekendtgørelsen.
Der er i alle tilfælde af
tvangsfiksering angivet en ordinerende læge. I 12 tilfælde er det oplyst at
der
er anvendt hånd- og/eller fodremme. Anvendelsen af hånd- og/eller fodremme er
efter skemaernes oplysninger godkendt af en overlæge den samme dag i alle 12
tilfælde.
Efter tvangsbekendtgørelsens
§ 16, stk. 1, må fiksering af patienter der af tryghedsgrunde selv anmoder
herom, kun ske med samtykke fra en læge.
Der er i de gennemgåede
skemaer 3 tilfælde af frivillig bæltefiksering. I alle 3 tilfælde er der
angivet en ordinerende (i disse tilfælde samtykkende) læge.
Det fremgår af
psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum, at lægen i de tilfælde hvor
plejepersonalet har besluttet at fiksere den pågældende med bælte, straks
skal
tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende anvendelsen af tvangsfiksering med
bælte.
Jeg beder
afdelingen om at redegøre for afdelingens praksis med hensyn til tilkaldelse
af
læger i forbindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det
efter ledelsens opfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra
tvangsindgrebets påbegyndelse og til lægen kommer til stede.
Efter
tvangsbekendtgørelsens § 29, nr. 2 og 3, og § 30, nr. 2 og 3, skal for så
vidt
angår tvangsfiksering og fysisk magtanvendelse, anføres indgrebets art og
omfang i tvangsprotokollen tillige med begrundelsen for indgrebet. Skemaet
indeholder særlige rubrikker til afkrydsning heraf. Rubrikkerne henviser
indirekte i stikordsform til bestemmelserne i lovens § 14 og § 17.
Der er i alle tilfælde
afkrydset én eller flere begrundelser for indgrebet.
I 21 tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fiksering angivet ved afkrydsning i skemaets rubrik
vedrørende ’Urolig tilstand’ tillige med en anden begrundelse.
I 3 tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fiksering udelukkende angivet ved afkrydsning i skemaets
rubrik vedrørende ’Urolig tilstand’.
I et tilfælde er begrundelsen
for beslutning om indgivelse af beroligende medicin foruden ved afkrydsning i
skemaets rubrik vedrørende ’Urolig tilstand’ også angivet med
afkrydsning i
rubrikken vedrørende ’Farlighed’.
I et tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fastholden angivet ved afkrydsning i skemaets rubrik
vedrørende Urolig tilstand’.
Idet jeg henviser til de
ovenfor gengivne betingelser i loven for henholdsvis fiksering (§ 14) og
anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medicin (§ 17), må jeg
konstatere at der er fejl i de anførte begrundelser i mere end 2/3 af
tilfældene.
Jeg kan på det foreliggende grundlag ikke konstatere om der er tale om
forkerte
afkrydsninger, eller om afdelingens (over)læger har anvendt tvangsmidler uden
for de i loven hjemlede tilfælde. Jeg beder afdelingen om en udtalelse herom.
Efter
psykiatrilovens § 17, stk. 2, kræver indgivelse af beroligende medicin at
beslutning herom er truffet af en læge. Lægen skal være til stede når et
beroligende middel gives, jf. tvangsbekendtgørelsens § 19, stk. 2. Såvel
navnet
på den ordinerende læge som på den tilstedeværende læge skal anføres i
protokollen, jf. tvangsbekendtgørelsens § 28, nr. 4 og 5.
Der er i alle relevante
tilfælde anført oplysninger om den ordinerende læge og den tilstedeværende
læge. I nogle tilfælde er dog kun angivet den tilstedeværende læges
initialer.
Det drejer sig om indgivelse af beroligende medicin besluttet 27. maj 2002
kl.
12.25 og indgivelse af beroligende medicin besluttet 2. juni 2002 kl. 13.00.
Jeg beder
afdelingen om en udtalelse herom.
Ifølge
tvangsbekendtgørelsens § 29, nr. 6, og § 30, nr. 6, skal navnene på det
implicerede personale ved tvangsfiksering og anvendelse af fysisk magt
angives
i tvangsprotokollen.
I sagerne vedrørende
tvangsfiksering iværksat 7. juni 2002 kl. 23.55, tvangsfiksering iværksat 7.
juni 2002 kl. 19.00 og tvangsfiksering iværksat 10. juni 2002 kl. 9.45 er der
ikke angivet navne på eventuelt impliceret personale.
Dette er
beklageligt.
I alle øvrige
tilfælde er angivet navne på eventuelt impliceret personale, i de fleste
tilfælde dog alene ved personalets fornavne.
Jeg går ud
fra at personalets fornavne er tilstrækkeligt for at afdelingen entydigt kan
fastslå hvem der har deltaget i tvangsforanstaltningerne, og jeg foretager
mig
på denne baggrund ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål.
Efter
tvangsbekendtgørelsens § 29, nr. 4, og § 30, nr. 4, skal tidspunktet for
indgrebets iværksættelse og ophør af tvangsfiksering og fysisk magtanvendelse
anføres i tvangsprotokollen. Når det drejer sig om fysisk magtanvendelse i
form
af fastholden og indgivelse af beroligende medicin, angives efter
vejledningen
dog kun tidspunktet for iværksættelse. Dette indebærer at der skal anføres
såvel dato som klokkeslæt, og kravet må af hensyn til de bagvedliggende
kontrolhensyn også gælde for frivillige fikseringer.
Der er i alle tilfælde -
bortset fra tilfælde af indgivelse af beroligende medicin - anført såvel
tidspunkt for iværksættelse som ophørstidspunkt. I visse tilfælde er der
anført
forskellige klokkeslæt for forskellige ophørstidspunkter for f.eks. fiksering
med håndremme og bælte.
6.4. Beskyttelsesfiksering
Jeg har ikke
modtaget skemaer vedrørende beskyttelsesfiksering.
7. Opfølgning
Som det
fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt
afdelingsledelsen om nærmere underretning mv. vedrørende forskellige forhold.
Jeg beder om at disse underretninger mv. sendes gennem Århus Amt for at amtet
kan få lejlighed til at kommentere det som afdelingen anfører.
8. Underretning
Denne rapport
sendes til Psykiatrisk Afdeling i Randers, Århus Amt, afdelingens patienter,
Folketingets Retsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.”
Inspektionschefen
modtog den 12. december 2002 brev af 10. december 2002 fra Psykiatrien i
Århus
Amt med et samlet svar fra amtet og afdelingen. I en opfølgningsrapport (nr.
1)
af 27. januar 2003 udtalte inspektionschefen herefter følgende på
ombudsmandens
vegne:
”Ad pkt. 3.2.2. Åbent afsnit E1
Jeg udtalte i
min endelige rapport om inspektionen at afsnit E1 sammenlignet med de øvrige
afsnit bar præg af at have flere voldsomme patienter og således fremstod lidt
mere medtaget.
For så vidt angår stue 9 og
muligvis andre stuer, bemærkede jeg at de(n) kunne trænge til opfriskning med
maling. Jeg henstillede til afdelingen at stuerne på afsnittet blev gået
igennem med henblik på en vurdering af behovet for opfriskning. Jeg bad
afdelingen om underretning om hvad min henstilling gav anledning til.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst følgende:
Ombygning af Psykiatrisk
Afdeling i Randers står højt på anlægsprioriteringen for Århus Amt i 2003.
Den
endelige afklaring sker på prioriteringskonferencen den 19. februar 2003.
Hvis
ikke ombygningen af Psykiatrisk Afdeling i Randers bliver prioriteret, vil
Psykiatrien i Århus Amt foranstalte maling af afdelingen.’
Jeg har
noteret mig det oplyste, og jeg foretager mig på den baggrund ikke yderligere
vedrørende spørgsmålet.
Ad pkt. 3.2.3. Åbent afsnit E2 (med 6
skærmede pladser)
Jeg henviste
i min endelige rapport om inspektionen til at Tilsynet i henhold til
grundlovens § 71 i forbindelse med tilsynets inspektioner af psykiatriske
hospitaler gentagne gange har udtalt kritik af psykiatriske afsnit som har
stuer med to eller flere senge. Tilsynet har tilsvarende udtalt kritik af
stuer
uden eget toilet og bad. Jeg udtalte at jeg på linje hermed må finde at det
er
en mangel at sengepladserne på Psykiatrisk Afdeling i Randers delvis består
af
tosengsstuer, og at stuerne ikke har eget toilet og bad. Jeg forstod på
ledelsen under inspektionen at spørgsmålet om bevilling til ombygning af
afdelingen, herunder nedlæggelse af tosengsstuer, skal drøftes på en
prioriteringskonference i amtet i løbet af foråret 2003. Jeg forstår at der
fra
amtets side er lagt op til at afdelingen ombygges således at der etableres
enestuer med eget bad og toilet til alle patienter. Jeg forstår også at en
planlagt nedskæring til 3 gange 14 pladser vil give mere plads til hver
enkelt
patient. Jeg bad om underretning om udfaldet af den nævnte konference.
Jeg udtalte videre at jeg
forstår at overbelægning forekommer regelmæssigt med den konsekvens at flere
(op til tre) patienter placeres på samme stue, og bemærkede at jeg går ud fra
at afdelingen (også) i den sammenhæng er meget opmærksom på hvorledes
patienterne sammensættes på stuerne.
Jeg henstillede allerede
under inspektionen til afdelingen at sørge for aflåselige klædeskabe til de
patienter som i forbindelse med overbelægning placeres midlertidigt på
stuerne.
Afdelingen har oplyst at afdelingen er opmærksom på problemet og vil tage
initiativ til at bringe tingene i orden. Jeg bad i min endelige rapport
afdelingen om underretning når der er sørget for aflåselige klædeskabe til de
patienter som i forbindelse med overbelægning placeres midlertidigt på
stuerne.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst at afdelingen er opmærksom på at der skal stilles aflåselige skabe til
rådighed, og snarest muligt vil sørge for aflåselige skabe til alle indlagte
på
afdelingen.
Jeg beder om
underretning når der er sørget for aflåselige skabe til alle indlagte på
afdelingen.
Jeg beder fortsat om
underretning om udfaldet af den nævnte konference.
Ad pkt. 3.2.6. Aktivitetshus
Jeg
konstaterede i min endelige rapport om inspektionen at der er to toiletter i
aktivitetshuset, heraf et handicaptilgængeligt. Der er ikke armstøtter til
kørestolsbrugere monteret på sidstnævnte toilet. Afdelingen oplyste at
afdelingen er opmærksom på problemet og vil tage initiativ til at bringe
tingene i orden.
Jeg bad afdelingen om
underretning når der er monteret armstøtter på handicaptoilettet.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst at der af sikkerhedsmæssige årsager (suicidalfare) ikke monteres
armstøtter. I stedet ydes der hjælp fra personalet.
Jeg beder
afdelingen oplyse nærmere om den sikkerhedsrisiko som afdelingen mener er
forbundet med montering af armstøtter, herunder om afdelingen har overvejet
eller undersøgt alternative muligheder for indretning som kan gøre
kørestolsbrugere selvhjulpne uden at det indebærer en sådan sikkerhedsrisiko.
Ad pkt. 6.1. Tvangsindlæggelse og
tvangstilbageholdelse
I min
endelige rapport gengav jeg reglerne for overlægens attestation af beslutning
om (bl.a.) tvangstilbageholdelse truffet af en anden læge på den psykiatriske
afdeling, herunder reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. december
1998 om udfyldelse af tvangsprotokoller mv., s. 2, hvoraf det fremgår at
(datoen for) overlægens attestation skal fremgå af protokollen.
I et tilfælde blandt de
undersøgte tvangsprotokoller konstaterede jeg at overlægens attestation ikke
fremgår af protokollen.
Jeg udtalte at det er
beklageligt at der ikke er angivet en dato for overlægens attestation i dette
tilfælde. Jeg bad afdelingen om at oplyse nærmere om baggrunden herfor.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst at patientens psykotiske tilstand forværredes i afsnit E3 således at
tvangstilbageholdelse skønnedes nødvendig den 31. maj 2002. Patienten blev
umiddelbart overflyttet til lukket afsnit E1 på grund af farlighed. I
forbindelse med uroen og stresssituationen ved overflytningen, hvor bl.a.
tvangsprotokollen blev overgivet til afsnit E1, blev det ikke bemærket at
rubrikken til datoen for overlægens stillingtagen ikke var udfyldt.
Amtet har beklaget at
rubrikken ikke blev udfyldt.
Jeg forstår
det oplyste således at overlægen rent faktisk tog stilling til beslutningen
om
tvangstilbageholdelse i overensstemmelse med reglerne, men at der ikke blev
gjort notat i tvangsprotokollen herom. På denne baggrund foretager jeg mig
ikke
yderligere vedrørende spørgsmålet.
Jeg
konstaterede i min endelige rapport at den obligatoriske efterprøvelse i et
enkelt tilfælde ikke er sket senest på det i loven angivne tidspunkt. Det
drejer sig om tvangstilbageholdelse iværksat 3. juni 2002 på afsnit E1
(ophørt
2. juli 2002) hvor den tredje efterprøvelse ifølge skemaet først skete 22
dage
efter tilbageholdelsen, dvs. 2 dage for sent.
Jeg udtalte at det er
beklageligt at fristen for revurdering af om betingelserne for
frihedsberøvelse
fortsat var opfyldt, ifølge skemaet ikke blev overholdt i dette tilfælde. Jeg
bad afdelingen om en udtalelse herom.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst at revurderingen i det nævnte tilfælde skulle være foretaget af den
vagthavende læge da tidspunktet faldt på en søndag. Den vagthavende læge blev
orienteret af afdelingens personale i dagtiden, og revurderingstidspunktet
var
noteret i afdelingens kalender, men den vagthavende læge fik det ikke gjort
på
grund af travlhed med andre vagtopgaver.
Amtet har desuden oplyst at
den pågældende patient klagede over frihedsberøvelsen, og at
patientklagenævnet
kendte patientens ophold på afdelingen for ulovligt, men ikke ugyldigt.
Revurderingen blev foretaget på 22.-dagen, og der var ikke tvivl om at
frihedsberøvelsen skulle opretholdes.
Amtet har udtalt at det
naturligvis er beklageligt når revurderinger foretages for sent.
Jeg er enig
med amtet i at det er beklageligt når revurderinger foretages for sent. Jeg
har
noteret mig at sagen har været forelagt Det Psykiatriske Patientklagenævn for
Århus Amt, og det oplyste om nævnets afgørelse. Jeg foretager ikke yderligere
vedrørende spørgsmålet.
De
obligatoriske efterprøvelser skal foretages af overlægen, jf. lovens § 21,
stk.
2, eller i dennes fravær af den anden læge hvis efterprøvelse snarest
herefter
skal attesteres af en overlæge, jf. lovens § 4a.
Jeg konstaterede i min
endelige rapport at den anførte dato for overlægens attestation i alle
tilfælde
med en enkelt undtagelse er samme dag som efterprøvelsen. I tvangsprotokol
vedrørende tvangstilbageholdelse iværksat 19. juni 2002 på afsnit E2
(ophørstidspunkt ikke angivet) er ikke angivet nogen dato for overlægens
attestation
vedrørende den anden efterprøvelse (29. juni 2002).
Jeg udtalte at dette er
beklageligt. Jeg bad afdelingen om en udtalelse herom.
Jeg konstaterede desuden at
der i 3 skemaer ikke er foretaget notat om efterfølgende ophør af
frihedsberøvelsen. I et tilfælde, tvangsprotokol vedrørende tvangsindlæggelse
iværksat 22. marts 2002 på afsnit E1, er datoen for ophør af tilbageholdelsen
dog angivet på en fortsættelse af skemaet.
De 2 øvrige tilfælde drejer
sig om tvangstilbageholdelse iværksat 19. juni 2002 på afsnit E2 og
tvangsindlæggelse iværksat 25. juni 2002 på afsnit E2.
Jeg bad afdelingen om en
udtalelse om de 2 sidstnævnte tilfælde.
Psykiatrien i Århus Amt har
anført følgende herom:
’Vedlagt medfølger skemaet,
hvor overlægens attestation vedrørende den anden efterprøvelse er foretaget,
nemlig 01.07.02 - og på samme skema fremgår dato for ophør af
tvangstilbageholdelsen, nemlig 08.07.02, også. Der sker nemlig det, at hvert
kvartal bliver de originale tvangsprotokoller indsendt til Sundhedsstyrelsen,
hvorfor afdelingen må tage et nyt skema og fortsætte på det - og dette skema
var beklageligvis ikke medsendt til ombudsmanden.
Således også vedrørende det
andet tilfælde, tvangsprotokol skema 1, hvor fortsættelse af tidligere skema
ikke er medsendt til ombudsmanden, men hvor det vedlagt fremsendes, nu med
dato
for ophør af frihedsberøvelsen, nemlig 04.07.02.’
Af det nu
modtagne materiale fremgår at overlægen har attesteret den anden
efterprøvelse
i tvangsprotokol vedrørende tvangstilbageholdelse iværksat 19. juni 2002. Jeg
tilbagekalder på denne baggrund den kritik som jeg udtalte i min endelige
rapport om dette forhold.
Ligeledes på baggrund af det
nu modtagne materiale foretager jeg mig ikke yderligere vedrørende de 2
tilfælde hvor ophørsdatoen (i det materiale jeg først modtog) ikke var
angivet.
Ad pkt. 6.2. Tvangsbehandling
Jeg gengav i
min endelige rapport reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. december
1998 om udfyldelse af tvangsprotokoller mv. om angivelse i tvangsprotokollen
af
indholdet af tvangsbehandlingen, herunder præparatnavn, startdosis,
administrationsområde og eventuel bivirkningsmedicin.
Jeg konstaterede at for så
vidt angår de gennemgåede skemaer, er indholdet af tvangsbehandlingen angivet
i
alle tilfælde på nær skema vedrørende beslutning om ECT-behandling på afsnit
E3
iværksat 8. april 2002. I et andet tilfælde (beslutning om ECT-behandling på
afsnit E1 iværksat 10. april 2002) konstaterede jeg at der alene er angivet
’ECT-behandling’ i rubrikken ’Art og omfang’.
Jeg bad afdelingen om en
udtalelse om disse 2 tilfælde.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst følgende om tilfældet iværksat 8. april 2002:
’Det kan oplyses, at det
drejer sig om en patient, der starter frivillig ECT behandling den 2. april
2002 på grund af svær depression. Ved den 2. planlagte behandling den 5.
april
afviser hun imidlertid denne behandling, umiddelbart før den skal
gennemføres.
Hendes afvisning respekteres.
I de følgende dage forværres
tilstanden imidlertid og ind imellem med et delirøst præg, og hun magter ikke
at indtage tilstrækkeligt med væske.
Patienten kunne oplyse, at
hun er et nervøst gemyt og er bange for ECT-behandlingen. Hun kunne tidvist
give tilsagn om at modtage behandlingen, men på grund af sin psykiske
tilstand
kunne hun ikke stabilt fastholde dette tilsagn.
Overlægens og
plejepersonalets opmærksomhed og tid går derfor til via samtale med patienten
at finde en måde, hvor fortsat ECT-behandling og også transporten til
behandlingen kunne foregå med mindst mulig ubehag for hende.
På denne baggrund drejedes
opmærksomheden bort fra udfyldelsen af det aktuelle skema 2.
Det bemærkes dog, at der i
journalen udover ordinationen af ECT-behandling, blev angivet
elektrodeplacering, tidsintervaller mellem de enkelte behandlinger samt
ledsagelse af det personalemedlem, som hun angav at føle sig mest tryg ved.
Det skal naturligvis
beklages, at art og omfang af ECT-behandlingen ikke blev tilført
tvangsprotokollen.’
Jeg må på
denne baggrund gå ud fra at der var klarhed over behandlingens art og omfang.
Jeg er enig med amtet i at det er beklageligt at oplysningerne herom ikke
(tillige) fremgik af tvangsprotokollen.
Om tilfældet
iværksat 10. april 2002 har amtet oplyst følgende:
’Ved ECT-behandling som
tvangsbehandling iværksat 10.04.02 på afdeling E1 er der under ’art og
omfang’
alene angivet ECT-behandling. Der burde i stedet stå:
’ECT-behandling og nødvendig
undersøgelse i forbindelse hermed som forberedelse til narkose. Som
udgangspunkt planlægges 3 behandlinger, men antallet er i øvrigt afhængig af
pt.s kliniske tilstand.’
Når der står ECT-behandling
ligger det selvfølgelig implicit heri, at pt. skal have foretaget nødvendige
undersøgelser forud for dette, og at behandlingen foregår i fuld narkose.
Varigheden/omfanget af behandlingen skal selvfølgelig angives.’
Jeg er enig
med amtet i at der ved angivelse af ECT-behandling også kan ligge en implicit
angivelse af de nødvendige forundersøgelser, og at angivelsen også kan
omfatte
de nærmere behandlingsmetoder som i alle tilfælde er knyttet til en sådan
behandling. Jeg er også enig i at varigheden og omfanget af behandlingen skal
angives. Det er beklageligt at dette ikke skete i nævnte tilfælde.
Jeg
konstaterede i min endelige rapport at der i 2 tilfælde ikke er angivet nogen
form for tilladt magtanvendelse. Jeg udtalte at jeg gik ud fra at dette
betyder
at der ikke var truffet beslutning om at anvende magt i de pågældende
tilfælde.
Psykiatrien i Århus Amt har
bekræftet dette.
Ad pkt. 6.3. Tvangsfiksering og anvendelse
af fysisk magt
Jeg gengav i
min endelige rapport reglerne i psykiatrilovens § 15, stk. 3, 2. punktum,
hvorefter lægen i de tilfælde hvor plejepersonalet har besluttet at fiksere
den
pågældende med bælte, straks skal tilkaldes og træffe afgørelse vedrørende
anvendelsen af tvangsfiksering med bælte.
Jeg bad afdelingen om at
redegøre for afdelingens praksis med hensyn til tilkaldelse af læger i
forbindelse med tvangsfiksering med bælte, herunder hvor lang tid det efter
ledelsens opfattelse er acceptabelt og forsvarligt at der går fra
tvangsindgrebets påbegyndelse og til lægen kommer til stede.
Psykiatrien i Århus Amt har
oplyst at lægen tilkaldes omgående, og det er ledelsens opfattelse at det er
acceptabelt og forsvarligt at der går 10-15 minutter før lægen kommer til
stede.
Dette giver
mig ikke anledning til bemærkninger.
I min
endelige rapport om inspektionen skrev jeg følgende:
’Efter tvangsbekendtgørelsens
§ 29, nr. 2 og 3, og § 30, nr. 2 og 3, skal for så vidt angår tvangsfiksering
og fysisk magtanvendelse, anføres indgrebets art og omfang i
tvangsprotokollen
tillige med begrundelsen for indgrebet. Skemaet indeholder særlige rubrikker
til afkrydsning heraf. Rubrikkerne henviser indirekte i stikordsform til
bestemmelserne i lovens § 14 og § 17.
Der er i alle tilfælde
afkrydset en eller flere begrundelser for indgrebet.
I 21 tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fiksering angivet ved afkrydsning i skemaets rubrik
vedrørende ’Urolig tilstand’ tillige med en anden begrundelse.
I 3 tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fiksering udelukkende angivet ved afkrydsning i skemaets
rubrik vedrørende ’Urolig tilstand’.
I et tilfælde er begrundelsen
for beslutning om indgivelse af beroligende medicin foruden ved afkrydsning i
skemaets rubrik vedrørende ’Urolig tilstand’, også angivet med
afkrydsning i
rubrikken vedrørende ’Farlighed’.
I et tilfælde er begrundelsen
for beslutning om fastholden angivet ved afkrydsning i skemaets rubrik
vedrørende ’Urolig tilstand’.
Idet jeg
henviser til de ovenfor gengivne betingelser i loven for henholdsvis
fiksering
(§ 14) og anvendelse af fysisk magt og indgivelse af beroligende medicin (§
17), må jeg konstatere at der er fejl i de anførte begrundelser i mere end
2/3
af tilfældene. Jeg kan på det foreliggende grundlag ikke konstatere om der er
tale om forkerte afkrydsninger, eller om afdelingens (over)læger har anvendt
tvangsmidler uden for de i loven hjemlede tilfælde. Jeg beder afdelingen om
en
udtalelse herom.’
Psykiatrien i
Århus Amt har oplyst følgende:
’Der er tale om forkerte
afkrydsninger og ikke om anvendelse af ulovlig tvang, dvs. anvendelse af
tvangsmidler uden for de i loven hjemlede tilfælde.
Sprogligt er udtrykket
’urolig tilstand’ ikke særlig velafgrænset. I forbindelse med
tvangsindgreb i
henhold til skema III, ses der hos pt. altid en vis grad af urolig tilstand,
derfor er situationer, hvor der reelt er tale om farlighed, forulempelse
eller
hærværk, næsten altid ledsaget af en urolig tilstand.
Lægesituationen på stedet er
sådan, at vi har et stort flow af yngre læger, ansat 1/2 år ad gangen. I
forbindelse med introduktionen af nye læger gennemgås et omfattende program,
herunder formaliseret undervisning i specifikke emner, blandt andet
undervisning i ’lov og tvang’. Undervisningen varer 2 timer og en
del af tiden
bliver brugt på gennemgang af psykiatriloven og specifikt udfyldelse af
tvangsskemaerne. At udfylde tvangsskemaer er imidlertid ikke en
hverdagssituation, hvorfor mange af de yngre læger ikke opnår nødvendig
rutine
i dette.
Overlægegruppen er imidlertid
opmærksom på, at der fortsat er brug for vejledning.
Som sagt kan det fastslås, at
der kun anvendes tvang i yderste nødsituation, og når der er lovhjemmel
herfor
i henhold til psykiatriloven.’
Jeg forstår at amtet har
undersøgt de nævnte tilfælde, og at undersøgelserne viser at der har været
tale
om forkerte afkrydsninger og ikke anvendelse af tvangsmidler uden for de i
loven hjemlede tilfælde.
Jeg er opmærksom på at
udtrykket ’urolig tilstand’ om en patient sprogligt ofte vil dække
de
situationer hvor anvendelse af tvangsfiksering og/eller anvendelse af fysisk
magt er påkrævet. Begrebet optræder imidlertid i skema 3 som en indirekte
henvisning til bestemmelsen i psykiatrilovens § 17, stk. 2, hvorefter lægen
kan
bestemme at patienten om fornødent med magt skal gives et beroligende middel
når det er af afgørende betydning for bedring af en meget urolig patients
tilstand. Afkrydsning af rubrikken i skemaet skal således kun ske når der
træffes beslutning om indgivelse af et beroligende middel i overensstemmelse
med lovens § 17, stk. 2, og ikke i andre tilfælde, selv om patientens
tilstand
kan betegnes som urolig.
Forpligtelsen til angivelse
af begrundelser for beslutninger om tvangsfiksering, anvendelse af fysisk
magt
og indgivelse af beroligende medicin følger som nævnt af
tvangsbekendtgørelsen.
I begrundelseskravet ligger naturligvis at begrundelserne skal være
fuldstændige og korrekte. Afkrydsningen af begrundelser i skemaet tjener
bl.a.
et kontrolformål som skal muliggøre en efterfølgende prøvelse af
afgørelserne.
Herudover må det antages at angivelse af begrundelser for afgørelserne i
almindelighed vil give en øget garanti for afgørelsens rigtighed. Mangelfulde
eller forkerte afkrydsninger vil - ud over at være i strid med
tvangsbekendtgørelsen - modarbejde disse formål.
Jeg må på denne baggrund
finde at det er meget beklageligt at der er sket forkerte afkrydsninger i
mere
end 2/3 af de nævnte tilfælde, herunder at begrundelsen for fiksering i 3
tilfælde og begrundelsen for beslutning om fastholden i et tilfælde
udelukkende
er angivet ved afkrydsning i skemaets rubrik vedrørende ’Urolig
tilstand’.
Jeg bemærker at jeg er
opmærksom på at skemaet på dette punkt - navnlig for uerfarne læger - kan
give
anledning til misforståelser. Jeg må hertil føje at overlægen i de
situationer
hvor en overlæge skal attestere en andens læges beslutning, f.eks. ved
anvendelsen af hånd- og fodremme, med sin underskrift indestår for at skemaet
er korrekt udfyldt. Desuden bør afdelingen efter min opfattelse løbende føre
tilsyn med at skemaerne er korrekt udfyldt, navnlig i tilfælde som det
foreliggende hvor mangelfuld eller forkert udfyldning af tvangsprotokollen er
et stort og erkendt problem.
Jeg
konstaterede i min endelige rapport at der i alle relevante tilfælde er
anført
oplysninger om den ordinerende læge og den tilstedeværende læge i forbindelse
med indgivelse af beroligende medicin. I nogle tilfælde er dog kun angivet
den
tilstedeværende læges initialer. Det drejer sig om indgivelse af beroligende
medicin besluttet 27. maj 2002 kl. 12.25 og indgivelse af beroligende medicin
besluttet 2. juni 2002 kl. 13.00.
Jeg bad afdelingen om en
udtalelse herom.
Psykiatrien i Århus Amt har
anført følgende:
’I flere situationer er kun
initialer på tilstedeværende læger anført. At man ønsker det fulde navn er
taget til efterretning. Det kan imidlertid oplyses, at man via initialerne
altid vil kunne identificere pågældende læge.’
Jeg har ikke
i min endelige rapport om inspektionen udtalt mig om hvorvidt det fulde navn
på
den tilstedeværende læge skal angives. I det omfang den tilstedeværende læge
entydigt lader sig identificere ved sine initialer, er dette efter min
opfattelse tilstrækkeligt.
Jeg udtalte i
min endelige rapport kritik af 3 tilfælde hvor der ikke var angivet navne på
eventuelt impliceret personale.
Psykiatrien i Århus Amt har
udtalt beklagelse heraf, men har oplyst at der i det ene tilfælde
(tvangsfiksering iværksat 7. juni 2002 kl. 23.55) var tale om en frivillig
bæltefiksering hvorfor lægen selv kunne anlægge bælte uden at involvere
personalet.
Jeg
tilbagekalder min kritik for så vidt angår det nævnte tilfælde.
7. Opfølgning
Jeg anmoder
om at de oplysninger som jeg har bedt om, sendes gennem Århus Amt således at
amtet får lejlighed til at kommentere det som afdelingen anfører.
8. Underretning
Denne
opfølgningsrapport sendes til Psykiatrisk Afdeling i Randers, Århus Amt,
Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 og til
afdelingens patienter.”
Lignende dokumenter
- Inspektion af Distriktspsykiatrisk Team i Ribe Retsinformation · 7. maj 2010
- Besøg på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af Sikringsafdelingen på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland Retsinformation · 13. maj 2009
- Inspektion af psykiatrisk afdeling på Holstebro Centralsygehus Retsinformation · 5. marts 2009
- Inspektion af Den nye Ungeinstitution Grenen Retsinformation · 3. februar 2010
- Inspektion af boenhederne Skovbo og Rhedersborg og dagbeskæftigelsen Skovbogård Retsinformation · 22. januar 2010