Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)

2004/2 BTL 108Betænkning over lovforslagFolketinget9. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2005

Betænkning

over

Forslag

til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om

specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

(FVU-loven) og forskellige andre love

(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår

specialundervisning, forberedende

voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 18 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.

behandling den 29. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og den daværende undervisningsminister sendte den 1. december 2004

dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del

–

bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Den 11. maj 2005 blev for Socialudvalget og Uddannelsesudvalget afholdt

Læs alt

en teknisk gennemgang af lovforslaget i Undervisningsministeriet.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Amternes Tale-Høre Samråd,

Amtsrådsforeningen,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Epilepsiforening,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Foreningen af daghøjskoler i Danmark,

Forstandersamrådet,

Ernst

Hybschmann-Nielsen, Aabenraa,

Kirkebækskolen,

Krabbeshus Heldagsskole,

Københavns Amt,

Landsforeningen Autisme,

Landsforeningen LEV,

Anne Landtved, Otterup,

Langagerskolen,

Ordblindeinstituttet,

Roskilde Amt, Center for Specialundervisning,

Susanne og Preben Sindt, Glostrup,

Skole og Samfund,

Skolebestyrelserne i Århus Amt,

Sofieskolen,

Specialskolerne i Danmark,

Inge Sørensen, Skagen,

Viborg Amts Undervisnings- og Kulturudvalg og

Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for

deres holdning til lovforslaget:

Amternes Tale-Høre Samråd,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa,

Foreningen af daghøjskoler i

Danmark,

Krabbeshus Heldagsskole,

Landsforeningen Autisme,

Landsforeningen LEV,

Specialskolerne i Danmark og

Viborg Amts Undervisnings- og

Kulturudvalg.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med

udvalget den 17. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det

talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 69 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål

69, som forventes besvaret inden 2. behandling. 16 af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til

betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:

1. Kommunikationscentre

Jeg skal over for udvalget oplyse, at regionsrådene ud over de i

bemærkningerne til § 2, nr. 3, navngivne tale-, høre- og synsinstitutioner

(kommunikationscentre) vil overtage driften af øvrige kommunikationscentre

bortset fra sådanne institutioner, der er beliggende i Bornholms

Regionskommune,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Nogle kommunikationscentre indgår som del af institutioner, der

tillige varetager andre opgaver efter lov om specialundervisning for voksne,

hvorfor det kan give anledning til tvivl, hvorledes institutionen eventuelt

skal opdeles. Det vil indgå i den lokale amtslige aftale om overførsel af

aktiver og passiver m.v., jf. kapitel 3 i L 67 om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, hvilke kommunikationscentre der

overgår

til regional drift.

2. Den objektive finansiering

Det skal i forhold til lovforslagets bemærkninger præciseres, at

den objektive finansiering, der vil medgå til reduktion af taksten for brug

af

lands- og landsdelsdækkende tilbud efter § 1, nr. 25, og § 2, nr. 9, alene

omfatter de tilbud, der har lands- og landsdelsdækkende karakter, hvorimod

den

øvrige del af institutionens tilbud finansieres ved kommunal takstbetaling

uden

en objektiv finansiering.

3. Rettelse af fejl

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, er det ved

en fejl anført, at 12 støttetimer ugentligt svarer til 8 klokketimer

ugentligt.

Idet en lektion i folkeskolen er på 45 minutter, svarer 12 støttetimer til 9

klokketimer.

4. Fortolkning af kravet om »naturlig

tilknytning« i forbindelse med regionsrådets varetagelse af kommunale

driftsopgaver (entreprenørmodellen)

Kravet om, at en kommunal driftsopgave skal have naturlig

tilknytning til regionens opgaver, for at regionsrådet kan varetage den, vil

efter ministeriets opfattelse være opfyldt, hvis regionsrådet

driver en undervisningsinstitution med samme

eller nært beslægtede opgaver

driver en social institution, hvis tilbud også

omfatter specialundervisning, når indholdet af specialundervisningen er det

samme som eller nært beslægtet med den pågældende driftsopgave

driver sociale institutioner, hvis tilbud

henvender sig til samme målgruppe som tilbuddet i den pågældende

driftsopgave,

og som i øvrigt har driftsopgaver på specialundervisningsområdet.

Der henvises herved til § 1, nr. 4 (folkeskolelovens § 20, stk.

4) og § 2, nr. 3 (specialundervisningslovens § 1, stk. 4).

5. De regionale udviklingsråd

Med hensyn til de regionale udviklingsråd, der oprettes i medfør

af § 188 i lov om social service, jf. lovforslag nr. L 38 – forslag til

lov om

social service, tilkendegives, at der i bekendtgørelse om de regionale

udviklingsråd vil blive fastsat krav til temaer, som skal indgå i

kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser til de regionale

udviklingsråd, og til de regionale udviklingsråds rapporter til

Undervisningsministeriet.

Der vil blandt andet skulle fremgå oplysning om følgende:

Kommunalbestyrelsens politisk fastsatte principper for

specialundervisningsområdet

(børn og voksne), aftaler med andre kommuner om benyttelsen af tilbud uden

for

kommunen, oplysning om kommunens redegørelse om forventet brug af pladser i

andre kommuners undervisningstilbud og opfølgningen herpå samt en vurdering

af

udviklingen og forsyningen på området.

Redegørelserne skal endvidere omfatte kommunalbestyrelsens

politisk fastsatte principper for kommunens brug af eller samarbejde med

pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, i regionen eller i VISO,

samt hvordan og i hvilket omfang kommunen gør brug af VISO. Endelig skal

redegørelserne omfatte oplysninger om kommunens eller regionens ungdomstilbud

efter lov om specialundervisning for voksne.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under

nr. 1-17 stillede ændringsforslag, men imod det under nr. 18 stillede

ændringsforslag.

Mindretallet henviser til sine generelle bemærkninger vedrørende

kommunalreformen, jf. betænkningsbidraget til L 65, og skal om dette konkrete

lovforslag bemærke:

Der er næppe tvivl om, at specialundervisningen fungerer

forskelligt i forskellige dele af landet. Mindretallet ville meget gerne have

deltaget i konkrete og målrettede forhandlinger om, hvordan

specialundervisningen – både den almindelige og den vidtgående –

konkret og

strukturelt kunne forbedres og gerne i forlængelse af de ændringer, som

tidligere er gennemført bl.a. i forbindelse med grundtaksten og i lyset af

KVIS

(Kvalitet i Specialundervisningen) og fortsættelsen heraf. Desværre er

lovforslaget

et entydigt eksempel på, at det har konsekvenser, at amterne nedlægges, uden

at

regionerne får tilsvarende politisk handlerum og ansvar. Modellen på

specialundervisningsområdet synes derfor ikke at afspejle en politik for

specialundervisningen, men må snarere ses som en gennemtvingelse af V, K og

DF’s forlig om strukturreformen. Udgangspunktet er ikke, hvordan der

skabes de

bedst mulige betingelser for specialundervisningen for børn og voksne.

Lovforslaget betyder, at kommunerne får hele ansvaret for

specialundervisningen, bortset fra driften af meget få, højt specialiserede,

landsdækkende eller landsdelsdækkende tilbud. Langt de fleste specialskoler

overgår derfor til kommunerne alt efter, hvor de af historiske tilfældigheder

er geografisk placeret. Det er kun de landsdels- og landsdækkende tilbud, der

er omfattet af rammeaftalen og objektiv finansiering. Det svarer til ca. 1/10

af de børn, der i dag får vidtgående undervisning i sådanne institutioners

tilbud. For så vidt angår resten, vil det være op til kommunerne at håndtere

det nye ansvar, uden at det lovmæssigt er fastlagt, at det mellemkommunale

samarbejde sker i fuld åbenhed og på forpligtende vis i en forhandlet

rammeaftale.

Der vil naturligvis være kommuner, der håndtere det nye ansvar

på glimrende vis. Men der er ikke noget i strukturen, der giver nogen form

for

sikkerhed for, at det bliver tilfældet. Tværtimod bliver kommunerne sat til

at

forene hensyn, der ikke kun kan synes modstridende, men uforenelige. Det

havde

været oplagt at lade alle tilbud omfatte af rammeaftalen og en form for

objektiv finansiering, således at der var en fast ramme om det kommunale

samarbejde og den kommunale gensidige forpligtelse. Det er på ingen måde

tilstrækkeligt, at kommunerne redegør for deres forventede behov for brug af

tilbud i andre kommuner.

Når det kommunale forpligtende og aftalte samarbejde ville være

afgørende for kvaliteten i tilbuddet til de børn og voksne, der har brug for

vidtgående specialundervisning, skyldes det kompleksiteten i opgaven og de

store omkostninger, der kan være forbundet med at tilvejebringe de højt

kvalificerede tilbud. Lovforslaget vil have vidtrækkende konsekvenser. De

tusinder af børn og voksne, der er afhængige af den vidtgående

specialundervisning, risikerer at få ringere tilbud og risikerer at blive

ofre

for en øget kassetænkning.

Der er en reel risiko for, at børn af økonomiske grunde vil

blive trukket tilbage fra de specialiserede institutioner og givet lokale

tilbud, der nok er tæt på børnenes bolig, men som ikke kan leve op til den

kvalitet, som børnene har brug for, og som forældrene forventer.

Den faglige ekspertise, viden og dermed muligheden for at lave

et målrettet tilbud kræver et ganske stort befolkningsunderlag, når det

gælder

den vidtrækkende specialundervisning. Det er ikke generelt til stede i de nye

kommuner. Eftersom kommunerne får hele ansvaret for finansiering og

visitering,

kan den manglende faglighed blive et alvorligt problem for det enkelte barn,

hvis det enkelte barns problemer er af særlig karakter. Derved kan det blive

svært at blive visiteret til det rigtige tilbud – særligt hvis kommunen

er

økonomisk klemt.

Opsamlingen af viden, information og vejledning i den nye

statslige institution VISO sker for specialundervisning på samme måde som på

socialområdet. Det er naturligvis glædeligt. Men det har været umuligt for

mindretallet at få svar på, hvilke områder VISO vil kunne rådgive og udrede i

forhold til.

Det er centralt for mindretallet, at borgeren kan søge

rådgivning om den vidtgående specialundervisning hos VISO. Det var der ikke

tænkt på i lovforslaget, som det blev fremsat af regeringen. Denne asymmetri

i

forhold til det sociale område forekommer helt uigennemtænkt og uden nogen

form

for argumentation. Den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)

skal

naturligvis have udvidet det område, som man rådgiver og udreder inden for.

Men

parallellen er, at det skal kommunerne også, for så vidt angår det sociale

område. Der var simpelthen ikke symmetri i adgangen til VISO mellem det

sociale

område og den vidtgående specialundervisning. Mindretallet har undret sig

over

denne forskelsbehandling og finder det desværre betegnende for, at man ikke

generelt

og fra begyndelsen har tænkt lovgivningen på de to områder sammen.

Mindretallet vil naturligvis stemme for socialministerens

ændringsforslag, der giver borgeren samme adgang til at søge rådgivning på

specialundervisningsområdet som på socialområdet.

Økonomien på området udgør også et usikkerhedsmoment.

Specialundervisningsinstitutioner,

der ikke er lands- eller landsdelsdækkende og derfor ikke drives på et

grundlag

af objektiv finansiering af regionerne, skal finansieres af en rå

takstfinansiering.

Det betyder, at de nu kommunale institutioner bliver sårbare over for tomme

pladser eller i forhold til at finansiere udvikling af fagligheden i

institutionen.

Mindretallet finder samlet set, at der er tale om et

landsdækkende eksperiment med den vidtgående specialundervisning. Et

eksperiment, som har begrænset udsigt til at føre til bedre undervisning for

børn og voksne, der har brug for vidtgående specialundervisning. Og det er

ellers dét, som de har brug for. Det burde have været genstand for de

politiske

drøftelser – ikke amternes nedlæggelse og den deraf nødvendige næsten

totale og

øjeblikkelige flytning af ansvar, finansiering, visitering samt ejerskab og

drift af institutioner.

Mindretallet finder det ligeledes dybt beklageligt, at regeringen ikke

har villet være med til at sikre et statsligt uddannelsestilbud til

unge udviklingshæmmede. Opgaven varetages i dag af amterne med forskellig

styrke. Vi finder, at det nu med overgangen til statseje og taxameter for

alle andre unge er tiden, hvor disse unge sikres et fagligt

forsvarligt tilbud på lige fod med andre unge. Vi frygter en forringelse af

tilbuddet med hensyn til kvalitet, faglighed og økonomi ved overførslen

fra de nuværende 14 amter til de 98 nye kommuner. Denne gruppe sårbare unge

vil fremover være den eneste, hvor staten ikke påtager sig ansvaret for deres

ungdomsuddannelse.

Mindretallet frygter ligeledes, at folkeoplysningens stærke indsats

for at sikre FVU på arbejdspladserne og i fritiden risikerer

at blive klart forringet, når VUC’ernes bestyrelser får ansvaret

for at indgå driftsoverenskomster om udbud af forberedende

voksenuddannelse med oplysningsforbundene, samtidig med at de selv er

nogle af de store udbydere af FVU. Dette vil betyde, at man »sætter ræven til

at vogte gæs«, samtidig med at midlerne til information og udbredelse af

kendskabet til FVU fjernes fra taxameteret, hvilket er en klar forringelse i

forhold til i dag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget

:

Til § 1

1)

I

indledningen

ændres »870 af

21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004, lov nr. 477 af

9.

juni 2004 og lov nr. 1457 af 22. december 2004« til: »af 26. maj 2005«.

[Redaktionel ændring]

2)

I

nr. 2

ændres

»1. pkt.«

til:

»2. pkt.«

[Lovteknisk korrektion]

3)

I det under

nr. 4

foreslåede

§

20, stk. 3,

indsættes i 1. pkt.

efter »jf. § 21, stk. 1«: »og 2«.

[Redaktionel ændring]

4)

I

nr. 7

ændres

»§ 21, stk. 2,

1. pkt.«

til:

»§ 21, stk. 3, 1. pkt.«

[Redaktionel ændring]

5)

I

nr. 8

ændres

»§ 21, stk. 2,

2. pkt.«

til:

»§ 21, stk. 3, 2. pkt.«

[Redaktionel ændring]

6)

Indledningen til

nr. 9

affattes

således:

»I

§ 21

indsættes som

stk. 4

og

5:«.

[Redaktionel ændring]

7)

I den under

nr. 11

foreslåede

affattelse af

§ 22, stk. 2,

affattes

1.

pkt.

således:

»Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet

beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til

specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions

undervisningstilbud.«

[Præcisering af myndighedsansvaret]

8)

I den under

nr. 21

foreslåede

affattelse af

§ 47

indsættes i

stk.

3, 2. pkt.,

efter »der«: »senest den 15. oktober året før«.

[Præcisering af tidspunktet for, hvornår rammeaftalen senest

skal være indgået]

9)

I den under

nr. 21

foreslåede

affattelse af

§ 47, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.«

[Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften]

10)

I den under

nr. 21

foreslåede

§ 47

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om

at

tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.

Dette

kan ske ved, at kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en

redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners

specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år.

Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden

for regionen]

Til § 2

11)

I

nr.

3 indsættes efter det foreslåede § 1, stk. 3, som nyt stykke:

»Stk. 4.

Regionsrådet

kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller

initiativtagere

henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler

eller

institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«

Det foreslåede stk. 4 bliver hefter stk. 5, og stk. 2 og 3 bliver

herefter stk. 6 og 7.

[Regionsrådets mulighed for at henvise personer til

undervisning i private skoler m.v.]

12)

I det under

nr. 29

foreslåede

§ 6 h, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »der«: »senest den

15. oktober året før«.

[Præcisering af tidspunktet for, hvornår rammeaftalen senest

skal være indgået]

13)

I det under

nr. 29

foreslåede

§ 6 h, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.«

[Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften]

14)

I

nr. 29

indsættes efter det

foreslåede

§ 6 h, stk. 3, som

nyt stykke:

»Stk. 4.

Kommunalbestyrelserne

inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de

nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved,

at

kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for

kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners

specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år.

Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

[Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden

for regionen]

15)

I det under

nr. 35

foreslåede

§ 7 d, stk. 2,

indsættes efter »undervisningsinstitutioner«:

», herunder at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale,

jf. § 6 h, stk. 3.«

[Overtagne regionale undervisningstilbud skal fremgå af

rammeaftalen]

Til § 4

16)

I

indledningen

indsættes

efter »5. juli 2004,«: »som ændret ved lov nr. 336 af 18. maj 2005,«.

[Redaktionel ændring]

Til § 5

17)

Nr.

11

affattes således:

»11.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Forinden

voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster, indhentes en udtalelse

fra uddannelsesudvalget, jf. lov om almen voksenuddannelse og om

voksenuddannelsescentre, og regionsrådet høres.««

[Udtalelse fra uddannelsesudvalget før indgåelse af

driftsoverenskomst]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF og KF):

Til § 6

18)

Som

stk.

5 indsættes:

»Stk. 5.

Amtskommunale

institutioner og tilbud, der pr. 1. januar 2007 skal drives af

kommunalbestyrelserne

efter lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, overgår

til beliggenhedskommunen.«

[Beliggenhedskommunens overtagelse af de amtskommunale

institutioner og tilbud]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3-6

Ændringsforslagene er redaktionelle og skal ses som konsekvens

af

vedtagelsen af lov nr. 335 af 18.

maj 2005

om ændring af lov om folkeskolen. (Mere frit skolevalg inden

for og over kommunegrænser).

Til nr. 2

Ændringsforslaget er en rettelse af en forkert henvisning i

lovforslaget.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en præcisering af myndighedsansvaret, der

er hos kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen har henvist en elev til

specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, kan regionsrådet afgive

en indstilling til kommunalbestyrelsen om, at eleven skal henvises til en

anden

regions undervisningstilbud.

Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der er behov

for et tilbud, der efter regionsrådenes indbyrdes koordinering af kapaciteten

og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud er placeret i en anden

region, eller hvis eleven har kortere afstand til et relevant tilbud i en

anden

region. Det er kommunalbestyrelsen, der har myndighedsansvaret for, at

eleverne

får et relevant tilbud, og det fulde finansieringsansvar herfor.

Til nr. 8

Præciseringen indebærer, at regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den årlige rammeaftale senest den

15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden, første gang den 15. oktober

2006.

Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under

hensyntagen til sammenhængen med rammeaftalen og regioners og kommuners

planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.

Til nr. 9

Da der kan være behov for at drøfte og supplere rammeaftalen

løbende, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse herom.

Til nr. 10

Uanset at langt de fleste amtskommunale undervisningstilbud

overgår til kommunal drift ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning

til

det sociale område, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at kommunerne

har

pligt til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for

specialundervisningsområdet.

Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at

kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet kan indeholde en

redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners

specialundervisningstilbud inden for regionen. Eventuelle redegørelser indgår

som et bilag til den årlige rammeaftale. Disse redegørelser og opfølgningen

herpå kan indgå som tema i redegørelserne til de i medfør af L 38 nedsatte

regionale udviklingsråd. Udviklingsrådene skal følge kommunernes praksis på

området, ligesom undervisningsministeren vil følge udviklingen.

Efter at de fornødne pladser er fremskaffet, skal der indgås en

overenskomst om betalingen m.v. i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 1,

hvoraf det fremgår, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden

kommune kan henvise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand i den anden kommunes skoler.

Til nr. 11

Nogle amtskommuner opfylder i dag dele af deres forpligtelse til

at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

personer

med tale-, høre- eller synsvanskeligheder ved driftsoverenskomst med private

skoler, initiativtagere m.v. Det kan eksempelvis være undervisning i

almindelig

daglig levevis (ADL) eller it til blinde og svagsynede.

Det foreslås, at de regionale undervisningsinstitutioner med

undervisning for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder bevarer

denne

mulighed, således at det bliver muligt for regionsrådet efter overenskomst

med

private skoler, institutioner eller initiativtagere at henvise de i stk. 3

omfattede

personer til undervisning på disse institutioner.

Det skal fremgå af rammeaftalen, i hvilket omfang regionsrådet

efter overenskomst kan henvise personer til undervisning i private skole,

institutioner m.v., jf. forslagets § 2, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 12

Præciseringen indebærer, at regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den årlige rammeaftale senest den

15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden, første gang den 15. oktober

2006.

Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under

hensyntagen til sammenhængen med rammeaftalen og regioners og kommuners

planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.

Til nr. 13

Da der kan være behov for at drøfte og supplere rammeaftalen

løbende, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse herom.

Til nr. 14

Uanset at langt de fleste amtskommunale undervisningstilbud

overgår til kommunal drift ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning

til

det sociale område, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at kommunerne

har

pligt til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for

specialundervisningsområdet.

Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at

kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet kan indeholde en

redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners

specialundervisningstilbud

inden for regionen. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til den

årlige

rammeaftale. Disse redegørelser og opfølgningen herpå kan indgå som tema i

redegørelserne til de i medfør af L 38 nedsatte regionale udviklingsråd.

Udviklingsrådene skal følge kommunernes praksis på området, ligesom

undervisningsministeren vil følge udviklingen.

Efter at de fornødne pladser er fremskaffet, skal der indgås en

overenskomst om betalingen m.v. i henhold til forslagets § 2, nr. 5, hvoraf

det

fremgår, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune kan

henvise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i

den

anden kommunes skoler m.v.

Til nr. 15

Med ændringsforslaget bemyndiges undervisningsministeren til at

fastsatte regler om kommunernes overtagelse af regionale

undervisningsinstitutioner. Det foreslås i denne forbindelse, at der også

fastsættes regler om, at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige

rammeaftale, jf. § 2, nr. 29, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 16

Ændringsforslaget er redaktionelt og skal ses som konsekvens af

vedtagelsen af lov nr. 336 af 18. maj 2005 om ændring af lov om friskoler og

private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til

bestemmelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber,

samt om tilsyn m.v.).

Til nr. 17

Det foreslås, at voksenuddannelsescenteret ud over at høre

regionsrådet om den geografiske placering af udbuddet m.v. med henblik på at

sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til

alle,

skal indhente en udtalelse fra uddannelsesudvalget ved centeret før indgåelse

af driftsoverenskomster med henblik på at sikre inddragelse af de lokale

arbejdsmarkedsparter, der er repræsenteret ligeligt i uddannelsesudvalget.

Det

er obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte et

uddannelsesudvalg,

jf. det samtidig hermed fremsatte ændringsforslag til L 106.

Til nr. 18

Det fremgår af strukturaftalen, at beliggenhedskommunen

overtager de nuværende amtskommunale institutioner og tilbud bortset fra de

institutioner og tilbud, der efter forslaget skal drives af regionsrådene.

Det foreslås, at denne forudsætning præciseres i

overgangsbestemmelserne.

I øvrigt vil bestemmelserne i forslaget til lov om visse proceduremæssige

spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67), der er fremsat samtidig

med dette lovforslag til udmøntning af kommunalreformen, komme til at gælde

for

overtagelsen.

En kommunalbestyrelse kan også overtage den del af en såkaldt

satellitinstitution (en hovedinstitution med tilhørende afdelinger), der er

beliggende i kommunen. Det er dog en forudsætning, at den del af

satellitinstitutionen, der overtages, kan fungere som et selvstændigt tilbud

i

beliggenhedskommunen.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

Ellen Trane Nørby (V)

Louise Frevert (DF)

Søren Krarup (DF)

Carina Christensen (KF)

fmd.

Allan Niebuhr (KF)

Bjarne Laustsen (S)

Carsten Hansen (S)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Eigil Andersen (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og

Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 108

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 11/3-05 fra Sofieskolen

3

Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn,

Kultur og Uddannelse

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Henvendelse af 28/3-05 fra Specialskolerne i Danmark

6

Henvendelse af 23/3-05 fra Sofieskolen

7

Henvendelse af 18/3-05 fra Skolebestyrelserne i Århus Amt

8

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

9

Henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus Heldagsskole

10

Henvendelse af 6/4-04 fra Viborg Amt

11

Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende

Invalideorganisationer

12

Henvendelse af 12/4-05 fra Amtsrådsforeningen

13

Henvendelse af 11/4-05 fra Langagerskolen

14

Henvendelse af 15/4-05 fra Skole og Samfund

15

Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforeing

16

Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

17

Henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde Amt, Center for

Specialundervisning

18

Henvendelse af 24/4-05 fra Landsforeningen Autisme

19

Henvendelse fra Langagerskolen NU IGEN?

20

Pressemeddelelsen »Nu må Folketingets politikere tage sig

sammen...« af 27/4-05, fra Landsforeningen Autisme

21

Henvendelse fra Amternes Tale-Høre Samråd

22

Publikationen »Kommunalreformen - Opgaven: Kompenserende

specialundervisning for voksne«, fra Forstandersamrådet

23

Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget ved

undervisningsministeren

24

Henvendelse af 2/5-05 fra Inge Sørensen, Skagen

25

Henvendelse af 3/5-05 fra Landsforeningen LEV

26

Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt

27

Henvendelse af 2/5-05 fra Anne Landtved, Otterup

28

Henvendelse af 2/5-05 fra Viborg Amt

29

Materiale i forbindelse med teknisk gennemgang af

lovforslaget

30

Henvendelse af 12/5-05 fra Dansk Blindesamfund

31

Henvendelse af 10/5-05 fra Ernst Hybschmann-Nielsen,

Aabenraa

32

1. udkast til betænkning

33

Henvendelse af 18/5-05 fra Kirkebækskolen

34

Åbent brev til indenrigs- og sundhedsministeren og

socialministeren af 25/5-05 fra Susanne og Preben Sindt, Glostrup

35

Henvendelse af 31/5-05 fra Ordblindeinstituttet

36

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren

37

2. udkast til betænkning

38

Henvendelse af 6/6-05 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og

Foreningen af daghøjskoler i Danmark

39

Revideret ændringsforslag, fra undervisningsministeren

40

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 108

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/3-05 fra

Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus

Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

3

Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra

Specialskolerne i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-05 fra

Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra

Skolebestyrelserne i Århus Amt, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus

Heldagsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Viborg

Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra

Amtsrådsforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om oversendelse af oversigt over de nuværende

amtslige specialskoler med angivelse af målgrupper for hver enkelt skole

m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvad der taler imod, at forældre til

handicappede børn selv kan opsøge rådgivning om specialundervisning i VISO,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om oversigt over antallet af sager, der blev

behandlet i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i årene 2002, 2003

og

2004 m.v.,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om ansvarsfordeling m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om oversendelse af evalueringsrapporter m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra

Langagerskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om analyser af undervisningstilbud m.v., til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om beregninger, der fører frem til, at de kommende

regioner får 2 mio. kr. til generel administration af området og 30 mio. kr.

til specialundervisning under hospitalsophold, til undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

18

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Skole og

Samfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ministeren vil sikre, at der som noget nyt

opbygges generelt tilgængelig ekspertise i VISO om undervisning af særligt

begavede børn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Dansk

Epilepsiforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvor mange børn fra henholdsvis Vallensbæk Kommune

og Ishøj Kommune, der i dag går i skole på Kirkebækskolen, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

22

Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra De

Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

23

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde

Amt, Center for Specialundervisning, til undervisningsministeren, og

ministerens

svar herpå

24

Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra

Landsforeningen Autisme, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

25

Spm., om ministeren vil være indstillet på, at

institutioner, der både kan karakteriseres som institutioner på socialområdet

og på specialundervisningsområdet, samlet kan forblive i regionalt regi, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm., om der med lovforslaget vil være én ejer på den

sociale opgave og et vilkårligt antal kommuner som ejere for så vidt angår

specialundervisningsopgaven, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

27

Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan det i

spørgsmål 26 omtalte ejerskab mest hensigtsmæssigt skal administereres, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om kommentar til henvendelse fra Langagerskolen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om kommentar til artiklen »Børnenes fremtid er på

spil« fra Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen, april 2005, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

30

Spm. om kommentar til pressemeddelelsen af 27/4-05: »Nu

må Folketingets politikere tage sig sammen...« fra Landsforeningen Autisme,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om kommentar til henvendelse fra Amternes Tale-Høre

Samråd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Inge

Sørensen, Skagen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra

Landsforeningen LEV, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra

Københavns Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om en beskrivelse af, hvordan beslutningsprocessen

omkring undervisningen af autistiske børn vil blive administreret efter

lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om, hvordan specialundervisning inden for

ungdomsuddannelserne tænkes tilrettelagt, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

37

Spm., om der planlægges rammeaftaler på

specialundervisningsområdet for børn med særlige behov – parallelt til

de

rammeaftaler, som skal indgås på socialområdet i den nye struktur, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvem der skal sikre undervisning af voksne og

unge, hvis regionsrådet ikke kan sikre det, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

39

Spm. om, hvor stort et befolkningsunderlag der kræves,

for at der kan sikres de nødvendige kompetencer for en fuldt tilstrækkelig

specialundervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvilke kriterier der er lagt til grund for

sondringen mellem landstilbud og landsdelsdækkede tilbud, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvordan man i praksis forestiller sig

specialundervisningen/taleundervisning varetaget for en voksen, som er

indlagt på hospital, under og efter indlæggelsen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm. om, hvilke faglige eller styringsmæssige problemer

ministeren mener der vil være ved at forankre den videregående

specialundervisning

i regionerne frem for i kommunerne, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

43

Spm. om, hvordan det sikres, at de små kommuner ikke

kommer i klemme i relation til behovet for specialundervisning, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

44

Spm. om, hvilke fordele der er forbundet med at flytte

specialundervisningen fra amtsligt til kommunalt niveau, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om man som forælder kan gå direkte til den enkelte

institution for at få sat behandling/specialundervisning i gang, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvor personer, der henvises fra sundhedsvæsenet

til f.eks. tale-/hørebehandling, går hen med disse henvisninger, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

47

Spm. om begrundelsen for, at forældre ikke selv kan søge

om at få udarbejdet en udredning for deres barn, hvis PPR ikke vil, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

48

Spm. om, hvad det typiske sagsflow er med hensyn til

specialundervisning under voksenuddannelsen i dag og i fremtiden, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

49

Spm. om, hvor mange borgere i hver kommune der forventes

at have behov for at blive henvist til specialundervisning, til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

50

Spm. om, hvor den del af voksenundervisningen, som er

genoptræning, placeres, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

51

Spm., om det er korrekt, at den samlede ekspertise

vedrørende hjerneskader, som nu er centraliseret i amterne, vil forsvinde ved

den nye struktur, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om det er indeholdt i den udvidede klageadgang, at

man kan få en ny udredning, hvis man ikke finder den første

tilfredsstillende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Anne

Landtved, Otterup, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Viborg

Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvilken andel af tilbuddene til de børn, der i

dag får vidtgående specialundervisning, der i fremtiden vil være omfattet af

rammeaftalen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om, hvor mange medarbejdere med en specialviden i

forhold til den vidtgående specialundervisning, der vil kunne tilføres de nye

kommuners PPR, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Dansk

Blindesamfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Ernst

Hybschmann-Nielsen, Aabenraa, og ministerens svar herpå

59

Spm. om forskel på principperne mellem det sociale område

(efter L 38) og specialundervisningsområdet (L 108), til

undervisningsministeren,

og ministerens svar herpå

60

Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag med udgangspunkt

i tilsvarende bestemmelser i forslag til lov om social service (L 38) m.v.,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, hvorfor der ikke er sikret et

ungdomsuddannelsestilbud til de udviklingshæmmede, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm., om ministeren vil tage skridt til at sikre

udviklingshæmmede uddannelsestilbud efter kommunalreformen, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d.

17/5-05, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-05 fra

Kirkebækskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag til L

106, L

107, L

108 og L

109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelsesinstitutioner får en

indflydelse på institutionernes styrelse svarende til den indflydelse, de har

i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm. om kommentar til henvendelse af 25/5-05 fra Susanne

og Preben Sindt, Glostrup, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

67

Spm. om kommentar til henvendelse af 31/5-05 fra

Ordblindeinstituttet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/6-05 fra Dansk

Folkeoplysnings Samråd m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

69

Spm., om ministeren overvejer at lave et ændringsforslag,

til undervisningsministeren

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 108

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om ministerens uddybning af

problemstillingerne omkring lovforslaget – specielt med hensyn til

rammeaftale, den kommunale forsyningspligt, etablering af en rådgivnings- og

udredningsfunktion samt VISO, til undervisningsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske

fra S.

Spørgsmål 3:

Ministeren

bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2005 fra Specialskolerne i

Danmark,

jf. L 108 - bilag 5

.

Svar:

Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 28. marts 2005

fra Specialskolerne i Danmark om de amtskommunale specialskoler på

folkeskoleområdet:

Placeringen af de amtskommunale specialskoler:

Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes

en enkel og entydig placering af hele folkeskolens virksomhed i kommunerne,

således at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som

muligt.

Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens specialundervisning

og folkeskolens almindelige undervisning får kommunerne også bedre

forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen og den

almindelige undervisning. Der bliver derved bedre mulighed for at skabe øget

rummelighed i den almindelige undervisning.

Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af

regionerne, bortset fra de landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns

Kommune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne

ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at lovforslaget giver mulighed

for, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen kan varetage

kommunale driftsopgaver inden for folkeskoleloven, der har en naturlig

tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige

kompetencer

i forhold til opgavevaretagelsen.

Dette kan for eksempel blive aktuelt i de tilfælde, hvor den

tidligere amtskommunale specialskole har et ganske særligt

undervisningstilbud

til elever, der både kommer fra kommunen og fra et større område uden for

kommunen, men uden at undervisningstilbuddet er lands- eller

landsdelsdækkende.

Under hensyntagen til ovenstående finder jeg, at den foreslåede

placering af de amtskommunale specialskoler er en balanceret og forsvarlig

ordning,

der blandt andet tilgodeser, at beslutninger om specialundervisning træffes

så

tæt på borgerne som muligt.

Jeg er derfor ikke enig i, at samtlige amtskommunale

specialskoler skal overføres til regionerne. Jeg er heller ikke enig i, at de

amtskommunale specialskoler med tilbud til autister skal overføres til staten

eller regionerne.

Personalets kvalifikationer m.v.:

I brevet fra Specialskolerne i Danmark gives der udtryk for, at

kommunerne personalemæssigt ikke magter at overtage de amtskommunale

specialskoler.

Det er jeg ikke enig i.

Jeg skal i denne forbindelse pege på, at de amtskommunale

specialskoler, der ikke er lands- eller landsdelsdækkende, overføres uændret

til kommunerne. Det gælder også for det personale, der er ansat på skolerne.

Personale, der er beskæftiget med administration m.v. af det amtskommunale

skolevæsen, overføres ligeledes til kommunerne, eventuelt til regionerne.

Tilsvarende overføres de økonomiske ressourcer, der hidtil har

været anvendt af amtskommunerne til specialundervisning og til administration

af specialundervisningen, til kommunerne.

Hertil kommer, at kommunerne bliver væsentlig større ved

kommunalreformens ikrafttræden. Større kommuner med tilsvarende større faglig

bæredygtighed kan varetage flere opgaver på specialundervisningsområdet.

Lovforslaget giver desuden mulighed for, at nogle af opgaverne kan løses i

samarbejde med andre kommuner.

I henhold til forslaget til lov om social service (L 38), der

blev fremsat samtidig med dette lovforslag til opfølgning på

kommunalreformen,

oprettes der som en nyskabelse en national videns- og

specialrådgivningsorganisation

(VISO).

På specialundervisningsområdet skal VISO bistå kommuner,

regioner samt skoler og institutioner m.v. med vejledning og rådgivning. VISO

vil kunne betjene sig af et netværk bestående af konsulenter og specialister,

der er placeret i kommunerne eller på kommunale eller regionale institutioner

m.v., herunder også på de tale-, høre-, syns- og kommunikationscentre, der i

forbindelse med kommunalreformen overgår til regionerne.

Det vil blive muligt for kommunen, herunder kommunens

pædagogisk-psykologiske rådgivning, at anmode om specialrådgivning og bistand

til kommunens udredninger m.v. fra VISO med henblik på at foretage en

vurdering

og fremsætte forslag til foranstaltning. Desuden vil pædagogisk-psykologisk

rådgivning kunne indhente viden og specialrådgivning fra VISO til brug for

sin

rådgivning af skoler, forældre og elever om den nærmere tilrettelæggelse af

den

specialpædagogiske bistand.

Det vil også blive muligt for regionsrådet at indhente viden og

specialrådgivning fra VISO med henblik på udvikling af eksisterende eller nye

tilbud.

Kvaliteten af tilbuddene om specialundervisning:

I henvendelsen fra Specialskolerne i Danmark er det anført, at

»det

er helt utopisk at forestille sig at en kommunalbestyrelse efter at have

regnet

på det regnestykke ikke vil sige ”det kan vi lave billigere” og så

trækker de

børn fra kommunen hjem som går på den nuværende specialskole, og laver en

blandet handicapklasse i et hjørne af den kommunale folkeskole.«

Efter de gældende regler i folkeskolelovens § 21, stk. 1, er det

kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af børn og unge til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets

foranstaltning.

Ved henvisningen af den pågældende elev betaler kommunen et

takstbeløb på mere end 180.000 kr. årligt, jf. § 17, stk. 2-4, i

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om

folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kommunerne betaler således efter de gældende regler allerede en

meget stor del af de samlede udgifter ved specialundervisningen på de

amtskommunale

specialskoler.

Efter lovforslaget påhviler alle udgifter til folkeskolens

undervisning kommunerne, herunder også udgifterne ved specialundervisning og

specialpædagogisk

bistand på de regionale institutioner.

Kommunerne skal derfor under alle omstændigheder betale alle

udgifterne ved specialundervisningen, uanset om den pågældende amtskommunale

specialskole overgår til kommunalt eller regionalt regi.

Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at den foreslåede

reduktion af taksten med en objektiv finansiering for anvendelse af de

regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er en følge af, at

der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart

kan

substituere med egne tilbud.

Dette er begrundelsen for, at samtlige kommuner, som kan benytte

de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal bidrage til den

objektive

finansiering.

Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at den hidtidige

klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning bevares og

udbygges

med lovforslaget.

Der vil efter lovforslaget blive mulighed for, at forældre til

børn kan klage over den specialundervisning, der ydes i kommunale

specialklasser og i kommunale specialskoler. Det gælder også for de

amtskommunale specialskoler, der ved kommunalreformens ikrafttræden overføres

til kommunerne.

Der vil også blive mulighed for at klage til Klagenævnet over

kommuners manglende henvisning til kommunale specialskoler og specialklasser,

herunder de tidligere amtskommunale specialskoler.

Disse regler om klageadgangen svarer i øvrigt til, hvad der i

dag gælder for klageadgangen vedrørende den vidtgående specialundervisning,

og

hvad der kommer til at gælde for den specialundervisning, som finder sted på

de

regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Det vil blive en del af Klagenævnets opgave at påse, om kommunen

i den konkrete sag har tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag,

herunder om der er indhentet den fornødne rådgivning fra VISO. Dette vil

blive

præciseret i forbindelse med en revision af forretningsordenen for

Klagenævnet,

ligesom det vil blive tydeliggjort i forretningsordenen, at Klagenævnet også

skal bedømme om sagsbehandlingsreglerne er overholdt i den konkrete sag,

herunder om forvaltningslovens regler herom er overholdt.

Ud over prøvelse ved domstolene vil borgere have mulighed for at

indbringe sager om specialundervisning og specialpædagogisk bistand for

Folketingets Ombudsmand, ligesom de kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne

foretage en legalitetsprøvelse af kommunernes afgørelser.

Endelig vil jeg pege på, at der i hver region bliver oprettet et

udviklingsråd, der skal følge udviklingen på specialundervisningsområdet og

på

det sociale område i en periode på 4 år. Der henvises herved til forslaget

til

lov om social service (L 38), der blev fremsat samtidig med dette lovforslag

til opfølgning på kommunalreformen.

Udviklingsrådene skal afgive årlige indberetninger til

undervisningsministeren og socialministeren om henholdsvis

specialundervisningsområdet og det sociale område.

På grundlag af indberetningerne om specialundervisningen kan

undervisningsministeren løbende foretage en vurdering af, hvordan regioner og

kommuner varetager deres opgaver efter kommunalreformen.

Ved bekendtgørelse vil der blive fastsat nærmere regler om

udviklingsrådenes arbejde. I bekendtgørelsen vil der komme til at indgå krav

til åbenhed og gennemsigtighed, således at det er muligt at identificere

eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.

Under hensyntagen til foranstående finder jeg, at den foreslåede

ordning, hvorefter de amtskommunale specialskoler overføres til kommunerne

bortset fra de lands- og landsdeldækkende undervisningstilbud, sker på et

sådant grundlag, at kvaliteten af specialundervisningstilbuddene kan

opretholdes

og udvikles.

Jeg kan tilføje, at regeringen, jf. regeringsgrundlaget Nye mål,

vil nedsætte et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af

folkeskolen. Rådet skal blandt andet følge og vurdere udviklingen i det

faglige

niveau i folkeskolen og give årlige tilbagemeldinger til

undervisningsministeren.

Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og

kvalitetsudvikling i folkeskolen. Styrelsen skal blandt andet føre tilsyn med

kvaliteten og kommunernes forvaltning af folkeskoleloven.

Disse kommende initiativer vil omfatte hele folkeskolens

virksomhed og dermed også specialundervisningen.

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2005 fra Sofieskolen,

jf. L 108 – bilag 6.

Svar:

Jeg kan i det hele henvise til mit svar på spørgsmål 1.

For så vidt angår de generelle betragtninger om placeringen af

specialskoler med tilbud til autister henvises til mit svar på spørgsmål 6.

Spørgsmål 13:

Hvilken forskel er der mellem målgrupperne på Kirkebækskolen,

hvor ansvaret efter lovforslaget overdrages til beliggenhedskommunen, og

Geelsgårdskolen, hvor ansvaret som udgangspunkt overdrages til regionen?

Svar:

Jeg kan oplyse, at Kirkebækskolens målgruppe er børn og unge i

den skolepligtige alder fra Københavns Amtskommune med multiple

funktionsnedsættelser (multihandicap) og som oftest også med

kommunikationsvanskeligheder, herunder børn uden et talesprog.

Geelsgårdskolen underviser dels en gruppe af elever med

døvblindhed, dels har skolen et undervisningstilbud til den samme målgruppe

som

Kirkebækskolen. Skolen har i forhold til gruppen af børn og unge med

døvblindhed en landsdelsdækkende funktion, således at der modtages elever fra

en stor del af det østlige Danmark.

Gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder med multiple

funktionsnedsættelser og kommunikationshandicap omfattede ifølge Videnscenter

om kommunikation og multiple funktionsnedsættelser hos børn og unge uden et

talesprog 725 børn og unge på landsplan (opgørelse i august måned 2003). Der

er

undervisningstilbud til denne elevgruppe på en lang række skoler landet over.

I

2003 var der et sådant undervisningstilbud på 76 skoler.

Gruppen af døvblinde børn og unge i den skolepligtige alder er

væsentligt mindre. I skoleåret 2001/02 kendtes 30 børn og unge på landsplan.

Der henvises herved til publikationen ”Undervisningstilbud til børn med

medfødt

døvblindhed”, Amtsrådsforeningen 2002.

Der er derfor kun få undervisningstilbud til denne gruppe,

hvoraf de betydeligste er Døvblindecentret i Nordjyllands Amtskommune med en

landsdækkende funktion og Geelsgårdskolen.

Spørgsmål 16:

Hvilke analyser er der foretaget for at vurdere, om et

undervisningstilbud som udgangspunkt skal drives af en region, eller om det

skal drives af en beliggenhedskommune? Eventuelle analyser bedes tilsendt

udvalget.

Svar:

Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes

en enkel og entydig placering af specialundervisningen for børn og voksne i

kommunerne, så beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne

som muligt. Borgerne får herved én adgang til og derved også en bedre

oversigt

over tilbuddene på specialundervisningsområdet.

Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens

specialundervisning og specialundervisningen for voksne får kommunerne også

bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen

og

den almindelige undervisning.

De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud foreslås dog drevet og udviklet af regionerne, bortset

fra

de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf.

herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 24, og § 2, nr. 1 og 3.

Disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan

substituere med egne tilbud, bliver herved tilgodeset.

Endvidere overføres tale-, høre-, syns- og kommunikationscentre

som udgangspunkt til regionerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2,

nr.

1 og 3. Hensynet til brugerne af disse institutioner, der både tilbyder

ydelser

efter lov om social service og ydelser i henhold til lov om

specialundervisning

for voksne og folkeskoleloven, bliver herved tilgodeset.

Med lovforslaget får kommunerne det fulde finansieringsansvar

for hele specialundervisningsområdet, herunder også for de regionale tilbud.

Herved fjernes de ulemper, som har været på folkeskoleområdet med et delt

finansieringsansvar mellem kommuner og amtskommuner.

Særligt om lov om folkeskolen

Lovforslaget skal for så vidt angår de foreslåede ændringer af

folkeskoleloven ses i forlængelse af den ændring af folkeskoleloven, der

skete

ved lov nr. 485 af 31. maj 2000, hvor ansvaret for henvisning til vidtgående

specialundervisning blev overført fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne

samtidig med, at det kommunale takstbeløb blev hævet.

Intentionen med lovændringen var, at børn og unge med behov for

specialundervisning i højere grad end tidligere skulle have mulighed for at

få

et undervisningstilbud så tæt ved hjem og distriktsskole som muligt. I

forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 485 af 31. maj 2000 blev det endvidere

besluttet at etablere et udviklingsprogram for kvalitet på

specialundervisningsområdet (KVIS).

I december 2003 forelå en evaluering fra Danmarks

Evalueringsinstitut af den ændrede opgavefordeling mellem amtsråd og

kommunalbestyrelser

med hensyn til den vidtgående specialundervisning, herunder KVIS-programmet.

Evalueringen peger på, at det i dag ikke udelukkende er de

faglige og pædagogiske argumenter, der ligger til grund for beslutningen om,

at

et barn skal modtage specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1,

eller § 20, stk. 2. En lang række andre forhold er bestemmende herfor.

Evalueringen peger også på, at kommunerne bør have det fulde

ansvar for specialundervisningen. Evalueringsgruppen antager, at en sådan

løsning både vil skabe et enklere og mere overskueligt system for forældrene

og

de professionelle grupper omkring eleverne og samtidig øge kommunernes

motivation og muligheder for at etablere de nødvendige tilbud i elevernes

nærmiljø.

Jeg skal oplyse, at evalueringsrapporten kan findes på Danmarks

Evalueringsinstituts hjemmeside på følgende adresse: www.eva.dk.

Særligt om lov om specialundervisning for voksne

Efter forslaget flyttes ordblindeundervisningen for voksne, der

hidtil er blevet givet i henhold til lov om specialundervisning for voksne,

til

lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

Ordblindeundervisningen og den forberedende voksenundervisning

forankres på de eksisterende amtskommunale voksenuddannelsescentre, der

omdannes til selvejende institutioner. Driftsansvaret overtages af staten.

Herved samles alle undervisningstilbud til voksne med

læsevanskeligheder hos én myndighed.

For så vidt angår de øvrige tilbud under lov om

specialundervisning for voksne er der nu - som nævnt i lovbemærkningerne -

igangsat en undersøgelse, der skal kortlægge den amtskommunale

specialundervisning for voksne samt overveje forankringen af

specialundervisningstilbuddene efter kommunalreformen.

Undersøgelsen indgår som en del af beslutningsgrundlaget for den

fremtidige forankring af specialundervisningstilbuddene for voksne.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2005 fra

Dansk Epilepsiforening, jf. L 108 - bilag 15.

Svar:

Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 19. april 2005

fra Dansk Epilepsiforening:

Efter forslaget er Børneskolen på den selvejende institution

Kolonien Filadelfia placeret sammen med de lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud, som skal drives af regionsrådet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

»For

undervisningstilbuddet på Kolonien Filadelfia forudsættes det, at der indgås

overenskomst mellem Region Sjælland og Kolonien Filadelfia om undervisning af

de børn og unge, der er indlagt på Epilepsihospitalet.«

Det er hermed forudsat, at Børneskolen på Kolonien Filadelfia

behandles på samme måde som de øvrige lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud.

Pladserne på Børneskolen skal derfor indgå i den årlige

rammeaftale om kommunernes forventede forbrug af pladser ved de lands- og

landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner, som Regionsrådet i Region

Sjælland skal sørge for bliver indgået med kommunalbestyrelserne i regionen.

Efter forslaget skal der fastsættes nærmere principper for

betalingen af de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud efter drøftelse

med de regionale og kommunale parter. Betalingsprincipperne vil blive fastsat

i

en bekendtgørelse.

Kommunerne skal efter forslaget betale en takst for brug af

tilbuddene, og bekendtgørelsen vil komme til at indeholde regler om

beregningen

af denne takst.

Taksten reduceres med en objektiv finansiering fra kommunerne.

Denne særlige regulering skyldes, dels at disse tilbud vil blive

anvendt tværregionalt, hvorfor takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i

den enkelte regions rammeaftale, dels at der er tale om meget specialiserede

tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.

Taksterne vil derfor afspejle en fælles kommunal interesse.

For så vidt angår den objektive finansiering fordeles udgifterne

mellem de kommuner, som har mulighed for at benytte tilbuddene, efter enten

folketal eller folketallet i bestemte alderskategorier afhængig af det

pågældende undervisningstilbud.

Det er hensigten, at den foranstående finansieringsordning for

de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud skal anvendes

tilsvarende for finansieringen af pladserne på Børneskolen på Kolonien

Filadelfia.

Efter L 38, forslag til lov om social service, der blev fremsat

den 24. februar 2005 til udmøntning af kommunalreformen, består den nationale

videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) af en videns-, en

specialrådgivnings-

og en udredningsfunktion.

VISO oprettes med henblik på at opfylde mange forskellige formål

på såvel socialområdet som på området for specialundervisning og

specialpædagogisk bistand. VISO skal blandt andet sikre en sammenhængende og

helhedsorienteret vidensindsamling og formidling til kommuner m.v., ligesom

VISO skal sikre en fortsat udvikling af viden og specialrådgivning.

Det er også et af formålene med VISO på

specialundervisningsområdet at yde bistand i form af viden og

specialrådgivning

til kommuner, regioner og institutioner.

De nuværende 11 amtskommunale videnscentre, herunder

Videnscenter om Epilepsi, indgår i VISO’s vidensfunktion.

Samtidig med overførslen af videnscentrene overføres de

ressourcer, som amtskommunerne i dag anvender på drift af videnscentrene.

Jeg ser etableringen af VISO som en styrkelse af vidensudviklingen

og en yderligere sikkerhed for kvaliteten af kommunernes rådgivning og

udredning

m.v.

Spørgsmål 26:

Vil der være

én ejer på den sociale opgave og et vilkårligt antal kommuner som ejere, for

så

vidt angår specialundervisningsopgaven, jf. Sofieskolens foretræde for

uddannelsesudvalget og L 108 - bilag 6

Svar:

Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål 1, vil overførslen af

det amtskommunale behandlingstilbud Sofieskolen til Region Hovedstaden

indebære, at der i overensstemmelse med folkeskolens almindelige

ordning skal indgås overenskomst mellem beliggenhedskommunen (Gladsaxe

Kommune)

og anbringelsesstedet (Sofieskolen) om henvisning af børn til

specialundervisning på anbringelsesstedet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5,

2. pkt.

Henvisning af børn efter denne

bestemmelse forudsætter, at skolemyndighederne i beliggenhedskommunen efter

indhentet udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning vurderer, at det

pågældende

barn, der er anbragt af de sociale myndigheder på anbringelsesstedet, har

sådanne vanskeligheder, at barnet bedst kan undervises på anbringelsesstedet.

Efter folkeskolelovens § 22, stk. 5,

2. pkt., er det således beliggenhedskommunen, som tager stilling til,

hvorvidt

det pågældende barn skal henvises til specialundervisning på

anbringelsesstedet. Det gælder også for de børn, der er anbragt på

anbringelsesstedet

af andre kommuner end beliggenhedskommunen.

Der er derfor ikke tale om, at et

vilkårligt antal kommuner er ”ejere” af Sofieskolens

specialundervisningstilbud,

der er en integreret del af skolens behandlingstilbud.

For børn, der er anbragt på et

anbringelsessted af andre kommuner end beliggenhedskommunen, kan

beliggenhedskommunen efter de gældende regler kræve refusion af udgifterne

til

denne undervisning, jf. § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 308 af 22.

april

1994 om hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften til folkeskolens

undervisning m.v. endeligt påhviler.

Disse refusionsregler er det ikke

hensigten at ændre i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden.

Spørgsmål 27:

I modsat fald vil ministeren da redegøre for, hvordan dette

hensigtsmæssigt skal administreres.

Svar:

I mit svar på spørgsmål 26 oplyste jeg, at det efter

folkeskolelovens § 22, stk. 5, 2. pkt., er beliggenhedskommunen, som tager

stilling til, hvorvidt det pågældende barn skal henvises til

specialundervisning

på anbringelsesstedet. Det gælder også for de børn, der er anbragt på

anbringelsesstedet af andre kommuner end beliggenhedskommunen.

Der er derfor ikke tale om, at et vilkårligt antal kommuner er

»ejere« af Sofieskolens specialundervisningstilbud, der er en integreret del

af

skolens behandlingstilbud.

Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 26.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel: »Børnenes fremtid

er på spil« fra Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen fra april 2005.

Svar:

Den pågældende artikel har følgende hovedsynspunkter:

Kommunerne kan ikke give synshandicappede elever

den rette undervisning uden vejledning og rådgivning fra en kvalificeret

specialenhed.

Når kommunerne overtager ansvaret for og

finansieringen af hele folkeskolens undervisning, er der fare for, at de »

i

spareiver og uvidenhed tror, at de ikke behøver at indkøbe specialviden, «.

Kommunerne har svært ved at løfte opgaverne med

blinde og svagsynede skoleelever. Det kommer blandt andet til udtryk i, at 44

pct. af alle elever med synshandicap forlader folkeskolen uden en fuld

afgangsprøve.

Jeg har følgende bemærkninger hertil:

Med kommunalreformen overføres ansvaret for al

specialundervisning fra amtskommunerne til kommunerne. Desuden overføres de

økonomiske ressourcer, som amtskommunerne i dag bruger til den vidtgående

specialundervisning, til kommunerne, ligesom amtskommunernes faglige

ekspertise

overføres til kommunerne med undtagelse af den ekspertise, der overføres til

regionerne i forbindelse med deres drift af de lands- og landsdelsdækkende

undervisningsinstitutioner, kommunikationscentrene m.v.

Samtidig sammenlægges kommunerne. De nye kommuner vil således

typisk være større og både med hensyn til økonomi og faglig ekspertise have

flere ressourcer til rådighed med henblik på opgavevaretagelsen.

Kommunerne får endvidere stillet gratis specialrådgivning m.v.

til rådighed i den statslige videns- og specialrådgivningsorganisation

(VISO).

VISO får til opgave at bistå kommunerne med gratis vejledende

specialrådgivning

i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager samt yde bistand til

udredning i de sjældent forekommende, specielle og komplicerede enkeltsager.

Kommunen bevarer desuden sin mulighed for at samarbejde med

andre kommuner om varetagelse af specialundervisningen og den

pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). Kommunen har også adgang til at

købe

sig til bistand i andre kommuner eller institutioner.

Dette indebærer, at kommunerne - som amtskommunerne i dag - vil

have de nødvendige forudsætninger for at løfte ansvaret for undervisningen,

herunder specialundervisning af børn med synshandicap, og dermed opfylde

deres

pligt til at give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til

alle børn, der har behov for det.

I denne pligt indgår efter de gældende regler også en

forpligtelse til at foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af elever,

der

har særlige undervisningsbehov. En sådan vurdering skal efter samråd med

forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang.

Disse regler videreføres efter kommunalreformens ikrafttræden.

Sikringen af, at denne forpligtelse overholdes, vil i fremtiden

principielt ske på samme måde som i dag. Kommunale myndigheders opfyldelse af

forpligtelser i henhold til folkeskolelovgivningen påses af de kommunale

tilsynsmyndigheder. Det samme gælder kommunalbestyrelsens forpligtelser i

henhold til lov om specialundervisning for voksne.

I forhold til den enkelte elev sikres kommunens overholdelse af

pligten til at stille relevante tilbud til rådighed ved klageadgangen til

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagenævnet vil i den

forbindelse kunne tage stilling til, om kommunen har truffet sin beslutning

på

et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder om kommunen burde have indhentet

ekstern rådgivning og eventuelt bistand til udredning fra fx VISO.

Det kommunale tilsyn med folkeskolen vil, som beskrevet i

regeringsgrundlaget, blive suppleret af et af regeringen nedsat uafhængigt

Råd

for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Rådet skal blandt andet følge og vurdere udviklingen i det

faglige niveau i folkeskolen og give årlige tilbagemeldinger til

undervisningsministeren. Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for

evaluering og kvalitetsudvikling.

Styrelsen får til opgave at føre tilsyn med kvaliteten af

kommunernes forvaltning af folkeskoleloven, men også at gennemføre

evalueringer

m.v. Disse kommende initiativer vil også omfatte specialundervisning og

specialpædagogisk bistand. Synshandicappede elevers prøvefrekvens ved

folkeskolens

afsluttende prøver vil naturligt kunne indgå i de temaer, som styrelsen skal

beskæftige sig med.

Endelig vil jeg understrege, at de regionale udviklingsråd i en

4-årig periode fra 1. januar 2007 skal følge udviklingen på

specialundervisningsområdet

og en gang årligt rapportere til mig som en del af mit grundlag for løbende

at

kunne vurdere, hvordan kommuner og regioner varetager deres opgaver efter

kommunalreformen.

Jeg mener derfor ikke, at der med udgangspunkt i L 108 er grund

til at frygte, at kommunalreformen vil medføre de i artiklen omtalte

konsekvenser.

Spørgsmål 31:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Amternes Tale-Høre

Samråd, jf. L 108 - bilag 21.

Svar:

Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at beslutninger

om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, samt at

sammenhængen mellem specialundervisning og den almindelige undervisning

styrkes. Har børn og voksne behov for specialundervisning og

specialpædagogisk

bistand, må det derfor være den kommune, hvor vedkommende bor, som har

ansvaret

for, at der tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand.

Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede

lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af

regionerne

bortset fra de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns

Kommune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne

ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.

Med forslaget overflyttes også undervisningstilbuddet i de

nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre

m.v.)

med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-,

høre- eller synsvanskeligheder, således at driftsansvaret som udgangspunkt

placeres i regionerne.

Placeringen i regionen er foreslået ud fra et ønske om at

tilgodese hensynet til brugerne af disse centre - der både tilbyder ydelser

efter lov om social service og ydelser efter undervisningslovgivningen -

således at centrene bevares samlet som én institution hos én myndighed.

På nogle af kommunikationscentrene, der efter forslaget skal

drives af regionsrådene i henhold til lov om specialundervisning for voksne,

tilbydes der også specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn.

Det forudsættes, at denne undervisning gives efter folkeskoleloven.

Efter lovforslaget overføres amtsrådenes visitationskompetence

til kommunalbestyrelserne, som også overtager det fulde finansieringsansvar

for

al specialundervisning for voksne.

Som følge heraf foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan henvise

en person til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ved

regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at personens

udvikling

stiller krav om en støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional

foranstaltning, herunder specialundervisning ved kommunikationscentrene.

Det er herefter regionsrådet, som træffer afgørelse om det

nærmere indhold af foranstaltningen efter forhandling med

kommunalbestyrelsen.

Disse bestemmelser skal ses som en konsekvens af, at amtsrådenes

hidtidige ansvar for specialundervisningen ved den nye opgavefordeling bliver

delt mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådene.

De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til bestemmelserne i

folkeskolelovens § 21.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at den hidtidige praksis,

hvorefter amtsrådene i vidt omfang har bemyndiget institutionerne til at

foretage visitationen, bliver lovfæstet med forslaget.

Kommunalbestyrelsen kan således henlægge beføjelser vedrørende henvisning,

herunder visitations- og optagelseskompetence, af personer til

specialundervisning og specialpædagogisk bistand til regionsråd eller

voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder private institutioner.

Amternes Tale-Høre Samråd foreslår, at specialundervisningen på

kommunikationscentrenes finansieres gennem en objektiv finansiering for så

vidt

angår af de dele af udgifterne, som ikke kan henføres til konkrete ydelser.

Jeg skal bemærke, at strukturaftalen indebærer, at der skal

fastsættes nærmere principper for betalingen af de regionale

undervisningstilbud efter drøftelse med de regionale og kommunale parter.

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at den foreslåede objektive

finansiering af en del af udgifterne ved de lands- og landsdelsdækkende

undervisningstilbud

er begrundet i, dels at disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor

taksten ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaftale, dels at

der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart

kan

substituere med egne tilbud. Taksten vil derfor afspejle en fælles kommunal

interesse.

De samme hensyn gør sig ikke gældende for

kommunikationscentrenes vedkommende, idet centrene i dag i overvejende grad

betjener den amtskommune, hvor det pågældende center er beliggende.

Udgangspunktet for den kommunale finansiering af

kommunikationscentrene vil være en takst for den enkelte kommunes udnyttelse

af

tilbuddet. Taksten fastsættes på baggrund af den samlede udgift, som regionen

vil have for den pågældende type af tilbud. Taksten for typen af tilbud

aftales

i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.

Spørgsmål 35:

Ministeren bedes give en beskrivelse af, hvordan

beslutningsprocessen omkring undervisningen af autistiske børn vil blive

administreret

efter L 108.

Svar:

Børn med autisme er ikke en homogen gruppe. Forudsætninger og behov

hos børn med autisme varierer meget. Jeg lægger til grund for besvarelsen, at

der tænkes på børn, som i dag ville blive undervist i enten specialklasser

eller

henvist af kommunalbestyrelsen til vidtgående specialundervisning ved

amtsrådets foranstaltning.

Efter de gældende regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 896

af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand, vil et barn, som har et særligt

undervisningsbehov,

der ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelig undervisning,

blive

indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Indstillingen om at sende barnet til pædagogisk-psykologisk

vurdering afgives af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste

gennem

skolens leder eller på grundlag af oplysningerne ved indskrivningen af

lederen

selv.

Forældrene kan også selv anmode om at få en

pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, jf. § 3, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000.

Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal resultere i en

udtalelse til skolens leder om, hvorvidt eleven har behov for

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Er dette

tilfældet,

skal udtalelsen indeholde et forslag til den nærmere foranstaltning.

I modsat fald kan udtalelsen ledsages af en vejledning til den

lærer eller andre, der har indstillet eleven til den pædagogisk-psykologiske

vurdering, med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for

hensigtsmæssige til at forbedre elevens situation.

Beslutningen om at iværksætte specialundervisning efter

folkeskolelovens § 20, stk. 1, på elevens hjemskole træffes af skolens leder,

der efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer alle konkrete afgørelser

vedrørende skolens elever.

Kommunalbestyrelsen træffer dog beslutningen, hvis barnet skal

henvises til en anden skole i eller uden for kommunen samt til vidtgående

specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning i henhold til

folkeskolelovens

§ 20, stk. 2. Det er herefter amtsrådet, der træffer beslutning om det

nærmere

indhold af foranstaltningen.

Beslutningerne om specialundervisning træffes altid efter samråd

med eleven og forældrene.

Den beskrevne ordning, herunder reglerne om den betydelige

inddragelse af eleven og forældrene, videreføres med de justeringer, som L

108

nødvendiggør, efter kommunalreformens ikrafttræden.

Spørgsmål 38:

Hvis regionsrådet ikke kan sikre undervisning af voksne og unge,

hvem skal så sikre det?

Svar:

Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne får myndigheds- og

finansieringsansvaret samt forsyningspligten for tilbud om

specialundervisning

for voksne, herunder tilbud til unge med særlige behov. Dog påhviler det ikke

kommunalbestyrelserne at sørge for den specialundervisning, der har været

tilbudt ordblinde voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne,

idet denne undervisning flyttes til lov om forberedende voksenundervisning

(FVU-loven). Med hensyn til opgaver med karakter af behandling eller

genoptræning under hospitalsophold forudsættes disse overført til regionerne.

Regionsrådene får ansvaret for at drive lands- og

landsdelsdækkende undervisningstilbud med tilbud om specialundervisning for

voksne, ligesom det påhviler regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner

til personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder

(kommunikationscentre).

Regionsrådet kan endvidere, efter aftale med

kommunalbestyrelsen, varetage kommunale driftsopgaver med specialundervisning

for voksne. Opgaverne skal ligge i en naturlig tilknytning til regionens

opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til

opgavevaretagelsen.

Regionsrådet kan desuden tilrettelægge særlige

ungdomsuddannelsesforløb, fx til sent udviklede unge, hvis det indgår i

rammeaftalen mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet.

Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens

undervisningstilbud, herunder for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen

af

tilbudene. Desuden har regionsrådet ansvaret for udviklingen af regionens

undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet.

For at sikre et grundlag for regionernes planlægning skal hver

kommunalbestyrelse i regionen udarbejde en årlig redegørelse for kommunens

forventede brug af pladser ved de regionale undervisningsinstitutioner.

Redegørelsen skal omfatte det kommende år og de næste 3 år.

På baggrund af kommunalbestyrelsernes årlige redegørelser sørger

regionsrådet for, at der indgås en årlig rammeaftale med

kommunalbestyrelserne,

som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud.

Rammeaftalerne er årlige aftaler mellem regionsrådet og

kommunalbestyrelserne i regionen, og danner grundlag for regionens tilpasning

af de undervisningstilbud, regionen har forsyningspligt og driftsansvar for.

Det vil sige de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt

kommunikationscentrene.

Kommunalbestyrelsen forpligtes med lovforslaget til at sørge for

specialundervisning for både børn og voksne. Regionsrådet har dog

forsyningspligten for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Det vil

sige,

at regionsrådet har pligt til at sørge for, at der er den rette kapacitet i

disse tilbud inden for rammeaftalen.

Spørgsmål 44:

Hvilke fordele er der forbundet med at flytte

specialundervisningen fra amtsligt til kommunalt niveau?

Svar:

Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes

en enkelt og entydig placering af specialundervisningen i kommunerne, således

at beslutninger herom træffes så tæt på borgerne som muligt. Dog overflyttes

ordblindeundervisning til VUC’erne og tilbud efter lov om

voksenspecialundervisning

i forbindelse med hospitalsophold overgår til regionerne.

Ved kommunalreformen tegnes en offentlig sektor, hvor kommunerne

varetager de direkte borgerrettede opgaver og dermed bliver hovedindgangen

for

borgerne til den offentlige sektor. Der bliver således kun en indgang for

borgerne, når de har behov for specialundervisning, hvilket vil give større

overskuelighed end i dag.

Eksempelvis har der på folkeskoleområdet været et delt ansvar

mellem kommunerne og amtskommunerne, hvilket har kunnet give anledning til

problemer.

Med et kommunalt ansvar for specialundervisningen får kommunerne

bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen

og

andre kommunale opgaver i forhold til de berørte borgere.

Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede

lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud drives og udvikles af

regionerne, bortset fra de landsdelsdækkende specialundervisningstilbud i

Københavns Kommune. Tilsvarende overgår driften af kommunikationscentrene

m.v.

til regionerne, bortset fra institutioner beliggende i Københavns og

Frederiksberg Kommune samt Bornholms Regionskommune. Det er kommunerne, der

har

finansieringsansvaret og henviser til de regionale tilbud.

Spørgsmål 45:

Kan man som forælder gå direkte til den enkelte institution for

at få sat behandling/specialundervisning i gang?

Svar:

Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, sker henvisning til

specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, efter

pædagogisk-psykologisk

rådgivning og i samråd med elev og forældre.

De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse af

specialundervisning fremgår af kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 896 af 22.

september 2000 om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogiske

bistand.

Efter disse regler er der etableret en ordning, hvorefter elever

med særlige undervisningsbehov, der ikke kan opfyldes inden for rammerne af

den

almindelige undervisning, indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.

Denne vurdering foretages ofte af den kommunale pædagogisk-psykologiske

rådgivning (PPR).

Vurderingen skal resultere i en udtalelse til skolens leder om,

hvorvidt eleven har behov for specialundervisning eller anden

specialpædagogisk

bistand, samt forslag til foranstaltning. Ved PPR´s vurdering skabes størst

mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, er relevant i forhold

til

elevens særlige behov.

Indstillingen til PPR afgives af klasselæreren eller den

kommunale sundhedstjeneste gennem skolelederen og i samråd med elev og

forældre.

Skolelederen kan også selv afgive en indstilling om en

pædagogisk-psykologisk vurdering på grundlag af oplysninger, der foreligger i

forbindelse med indskrivningen af en elev.

Der er desuden mulighed for, at forældrene selv kan anmode om en

pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, jf. § 3, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000. Som følge af denne bestemmelse

kan forældrene også selv anmode PPR om rådgivning.

Beslutningen om specialundervisning træffes af skolens leder,

der efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer alle konkrete afgørelser

vedrørende skolens elever. Det er dog kommunalbestyrelsen, som træffer

beslutning om henvisning af elever til en anden skole i og uden for kommunen

samt henvisning af elever til vidtgående specialundervisning ved amtsrådets

foranstaltning. Beslutningerne om specialundervisning træffes altid efter

samråd med eleven og forældrene.

Den beskrevne ordning, herunder den meget betydelige inddragelse

af eleven og forældrene, agtes med de justeringer, som L 108 nødvendiggør,

videreført efter kommunalreformens ikrafttræden. Det gælder også for

forældrenes mulighed for selv at anmode om en pædagogisk-psykologisk

vurdering.

Desuden vil PPR kunne indhente bistand fra andre kommuners PPR, fra

institutioner

m.v. eller anmode VISO om rådgivning og bistand til udredning af den enkelte

elev.

Forældrene har således hverken efter de gældende regler eller

efter lovforslaget mulighed for at henvende sig direkte til specialskolerne

for

at få sat specialundervisning i gang.

Spørgsmål 46:

Hvor går

personer, der henvises fra sundhedsvæsenet til f.eks. tale/hørebehandling,

hen

med disse henvisninger? Hvad er lovgrundlaget? Vil der være ændringer på

dette

felt efter L 108?

Svar:

I dag er det amtsrådene, der skal sørge for, at personer med

fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få

specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at

afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende

specialundervisning).

Denne specialundervisning finder sted i henhold til lov om

specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000

med senere ændringer.

Anmodningen om specialundervisning kan – ud over fra personen

selv - komme fra andre med kendskab til personen, fx pårørende, venner,

plejepersonale, læge, hjemmehjælper m.v.

Amtsrådene har i dag i stort omfang overdraget ansvaret for

visitationen til amtskommunens specialundervisningsinstitutioner, således at

en

person med behov for specialundervisning kan henvende sig direkte til

specialundervisningsinstitutionen.

Med lovforslaget overtager kommunalbestyrelserne ansvaret for

voksenspecialundervisningen, herunder finansieringsansvaret. Det er også

kommunalbestyrelsen,

der får tillagt visitationskompetencen.

Foruden de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende

undervisningsinstitutioner påhviler det også regionsrådet at drive

undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) for personer, som har

tale-,

høre- eller synsvanskeligheder.

Efter forslaget foretager kommunalbestyrelsen henvisning af

personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved

regionsrådets

foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling

stiller krav om en særlig støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional

foranstaltning.

Regionsrådet træffer efter forhandling med kommunalbestyrelsen

afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen.

Efter forslaget bliver det desuden muligt, hvis

kommunalbestyrelsen ønsker det, at henlægge beføjelser vedrørende henvisning,

herunder optagelses- og visitationskompetence, til regionsråd eller

voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder også

kommunikationscentrene.

Den ordning, hvorefter amtsrådene i stort omfang har henlagt

visitationskompetencen til kommunikationscentrene, er det således muligt at

videreføre efter kommunalreformens ikrafttræden.

Hvis en borger fx henvises af sundhedsvæsnet til

taleundervisning, vil det som udgangspunkt være kommunen, der henviser

borgeren

til den pågældende undervisningsinstitution. Hvis kommunalbestyrelsen har

delegeret sine beføjelser vedrørende visitations- og optagelseskompetence til

den pågældende undervisningsinstitution, vil borgeren kunne henvende sig

direkte til institutionen.

Med lovforslaget sker således ikke væsentlige ændringer

vedrørende visitationen til specialundervisning bortset fra, at

visitationskompetencen

flyttes fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne.

Spørgsmål 49:

Hvor mange borgere i hver kommune forventes at have behov for at

blive henvist til specialundervisning?

Svar:

Undervisningsministeriet har ikke en oversigt over den aktuelle

fordeling mellem de nye kommuner af borgere, der modtager

specialundervisning,

hvorfor det ikke er muligt at besvare spørgsmålet.

Ministeriet er i besiddelse af en række oplysninger om elever i

specialundervisningen fordelt på de eksisterende kommuner. Oplysningerne er

imidlertid ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor ministeriet er i færd

med

at bearbejde dem. Der vil i forlængelse af denne besvarelse blive fremsendt

en

oversigt over fordelingen af elever i specialundervisningen (kommunale og

amtskommunale folkeskoler m.v.), fordelt på de nye kommuner.

For så vidt angår voksenspecialundervisningen har ministeriet

ikke oplysninger om aktivitet fordelt på kommuner. Jeg kan dog oplyse, at ca.

95.000 personer årligt henvises til tilbud af meget varierende omfang og

karakter (kalenderåret 1999). Af det samlede deltagerantal udgør personer med

læsevanskeligheder (ordblinde) 9 pct. Personer med hørevanskeligheder udgør

44

pct. af det samlede antal deltagere i voksenspecialundervisning. Sidstnævnte

gruppe modtager som oftest tilbud om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand af begrænset omfang og varighed, og 12 pct. af det

samlede forbrug af undervisningstimer vedrørte ved seneste opgørelse

undervisningstilbud til denne gruppe.

Lovforslaget indebærer, at ordblindeundervisningen for voksne

overgår til staten og forankres på VUC sammen med den forberedende

voksenundervisning (FVU). Der foretages en kortlægning af de øvrige

voksenspecialundervisningstilbud, og jeg forventer, at kortlægningen vil give

et nærmere overblik over aktiviteten på området.

Spørgsmål 67:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2005 fra

Ordblindeinstituttet,

jf. L 108 - bilag 35.

Svar:

De specialundervisningstilbud, der ifølge lovforslagets § 1 skal

forankres i regionerne, har alle en lands- eller landsdelsdækkende funktion.

Den lands- eller landsdelsdækkende funktion henviser ikke blot til, at

institutionerne i dag sælger pladser til andre amtskommuner, men også til at

de

tilbyder en ganske særlig og specialiseret ydelse i forhold til børn og unge

i

specialundervisningen, der kun kan fås et eller ganske få steder i landet, og

som den enkelte amtskommune ikke kan substituere med egne tilbud.

Ordblindeinstituttet tilbyder vidtgående specialundervisning i

henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 2, for normalt begavede elever, der

har

omfattende specifikke vanskeligheder med læsning og stavning (dysleksi).

Ordblindeinstituttet underviser i alt 87 elever i indeværende

skoleår, heraf kommer 78 elever fra kommunerne i Københavns Amtskommune, mens

ni elever ikke er hjemmehørende i amtskommunen.

Mange specialskoler underviser imidlertid også elever fra andre

amter efter individuelle aftaler. Næsten alle de amtskommunale folkeskoler i

Københavns Amt underviser et begrænset antal elever, som ikke er

hjemmehørende

i amtskommunen. Ordblindeinstituttet adskiller sig således ikke på dette

punkt

fra de øvrige amtskommunale folkeskoler, der overgår til kommunal drift.

Den omtalte rådgivning og vejledning i henvendelsen fra

Ordblindeinstituttet fungerer som indtægtsdækket virksomhed.

Ordblindeinstituttet har mulighed for at fortsætte med den

nuværende kapacitet og ekspertise også efter kommunalreformen, idet der ikke

er

noget til hinder for, at den omtalte rådgivning og vejledning kan fortsætte

som

indtægtsdækket virksomhed.

Med udgangspunkt i det foranstående overgår Ordblindeinstituttet

efter lovforslaget til kommunal drift.

Lignende dokumenter