Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. juni 2005
Betænkning
over
Forslag
til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om
specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
(FVU-loven) og forskellige andre love
(Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår
specialundervisning, forberedende
voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 18 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1.
behandling den 29. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og den daværende undervisningsminister sendte den 1. december 2004
dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2004-05, 1. samling) alm. del
–
bilag 90. Den 24. februar 2005 sendte undervisningsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Den 11. maj 2005 blev for Socialudvalget og Uddannelsesudvalget afholdt
Læs alt
en teknisk gennemgang af lovforslaget i Undervisningsministeriet.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amternes Tale-Høre Samråd,
Amtsrådsforeningen,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Epilepsiforening,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Foreningen af daghøjskoler i Danmark,
Forstandersamrådet,
Ernst
Hybschmann-Nielsen, Aabenraa,
Kirkebækskolen,
Krabbeshus Heldagsskole,
Københavns Amt,
Landsforeningen Autisme,
Landsforeningen LEV,
Anne Landtved, Otterup,
Langagerskolen,
Ordblindeinstituttet,
Roskilde Amt, Center for Specialundervisning,
Susanne og Preben Sindt, Glostrup,
Skole og Samfund,
Skolebestyrelserne i Århus Amt,
Sofieskolen,
Specialskolerne i Danmark,
Inge Sørensen, Skagen,
Viborg Amts Undervisnings- og Kulturudvalg og
Århus Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
Amternes Tale-Høre Samråd,
Dansk Blindesamfund,
Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Ernst Hybschmann-Nielsen, Aabenraa,
Foreningen af daghøjskoler i
Danmark,
Krabbeshus Heldagsskole,
Landsforeningen Autisme,
Landsforeningen LEV,
Specialskolerne i Danmark og
Viborg Amts Undervisnings- og
Kulturudvalg.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til undervisningsministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med
udvalget den 17. maj 2005. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
talepapir, der lå til grund for besvarelsen af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 69 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål
69, som forventes besvaret inden 2. behandling. 16 af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
Ministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende:
1. Kommunikationscentre
Jeg skal over for udvalget oplyse, at regionsrådene ud over de i
bemærkningerne til § 2, nr. 3, navngivne tale-, høre- og synsinstitutioner
(kommunikationscentre) vil overtage driften af øvrige kommunikationscentre
bortset fra sådanne institutioner, der er beliggende i Bornholms
Regionskommune,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
Nogle kommunikationscentre indgår som del af institutioner, der
tillige varetager andre opgaver efter lov om specialundervisning for voksne,
hvorfor det kan give anledning til tvivl, hvorledes institutionen eventuelt
skal opdeles. Det vil indgå i den lokale amtslige aftale om overførsel af
aktiver og passiver m.v., jf. kapitel 3 i L 67 om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, hvilke kommunikationscentre der
overgår
til regional drift.
2. Den objektive finansiering
Det skal i forhold til lovforslagets bemærkninger præciseres, at
den objektive finansiering, der vil medgå til reduktion af taksten for brug
af
lands- og landsdelsdækkende tilbud efter § 1, nr. 25, og § 2, nr. 9, alene
omfatter de tilbud, der har lands- og landsdelsdækkende karakter, hvorimod
den
øvrige del af institutionens tilbud finansieres ved kommunal takstbetaling
uden
en objektiv finansiering.
3. Rettelse af fejl
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 27 og 28, er det ved
en fejl anført, at 12 støttetimer ugentligt svarer til 8 klokketimer
ugentligt.
Idet en lektion i folkeskolen er på 45 minutter, svarer 12 støttetimer til 9
klokketimer.
4. Fortolkning af kravet om »naturlig
tilknytning« i forbindelse med regionsrådets varetagelse af kommunale
driftsopgaver (entreprenørmodellen)
Kravet om, at en kommunal driftsopgave skal have naturlig
tilknytning til regionens opgaver, for at regionsrådet kan varetage den, vil
efter ministeriets opfattelse være opfyldt, hvis regionsrådet
driver en undervisningsinstitution med samme
eller nært beslægtede opgaver
driver en social institution, hvis tilbud også
omfatter specialundervisning, når indholdet af specialundervisningen er det
samme som eller nært beslægtet med den pågældende driftsopgave
driver sociale institutioner, hvis tilbud
henvender sig til samme målgruppe som tilbuddet i den pågældende
driftsopgave,
og som i øvrigt har driftsopgaver på specialundervisningsområdet.
Der henvises herved til § 1, nr. 4 (folkeskolelovens § 20, stk.
4) og § 2, nr. 3 (specialundervisningslovens § 1, stk. 4).
5. De regionale udviklingsråd
Med hensyn til de regionale udviklingsråd, der oprettes i medfør
af § 188 i lov om social service, jf. lovforslag nr. L 38 – forslag til
lov om
social service, tilkendegives, at der i bekendtgørelse om de regionale
udviklingsråd vil blive fastsat krav til temaer, som skal indgå i
kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser til de regionale
udviklingsråd, og til de regionale udviklingsråds rapporter til
Undervisningsministeriet.
Der vil blandt andet skulle fremgå oplysning om følgende:
Kommunalbestyrelsens politisk fastsatte principper for
specialundervisningsområdet
(børn og voksne), aftaler med andre kommuner om benyttelsen af tilbud uden
for
kommunen, oplysning om kommunens redegørelse om forventet brug af pladser i
andre kommuners undervisningstilbud og opfølgningen herpå samt en vurdering
af
udviklingen og forsyningen på området.
Redegørelserne skal endvidere omfatte kommunalbestyrelsens
politisk fastsatte principper for kommunens brug af eller samarbejde med
pædagogisk-psykologisk rådgivning i andre kommuner, i regionen eller i VISO,
samt hvordan og i hvilket omfang kommunen gør brug af VISO. Endelig skal
redegørelserne omfatte oplysninger om kommunens eller regionens ungdomstilbud
efter lov om specialundervisning for voksne.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under
nr. 1-17 stillede ændringsforslag, men imod det under nr. 18 stillede
ændringsforslag.
Mindretallet henviser til sine generelle bemærkninger vedrørende
kommunalreformen, jf. betænkningsbidraget til L 65, og skal om dette konkrete
lovforslag bemærke:
Der er næppe tvivl om, at specialundervisningen fungerer
forskelligt i forskellige dele af landet. Mindretallet ville meget gerne have
deltaget i konkrete og målrettede forhandlinger om, hvordan
specialundervisningen – både den almindelige og den vidtgående –
konkret og
strukturelt kunne forbedres og gerne i forlængelse af de ændringer, som
tidligere er gennemført bl.a. i forbindelse med grundtaksten og i lyset af
KVIS
(Kvalitet i Specialundervisningen) og fortsættelsen heraf. Desværre er
lovforslaget
et entydigt eksempel på, at det har konsekvenser, at amterne nedlægges, uden
at
regionerne får tilsvarende politisk handlerum og ansvar. Modellen på
specialundervisningsområdet synes derfor ikke at afspejle en politik for
specialundervisningen, men må snarere ses som en gennemtvingelse af V, K og
DF’s forlig om strukturreformen. Udgangspunktet er ikke, hvordan der
skabes de
bedst mulige betingelser for specialundervisningen for børn og voksne.
Lovforslaget betyder, at kommunerne får hele ansvaret for
specialundervisningen, bortset fra driften af meget få, højt specialiserede,
landsdækkende eller landsdelsdækkende tilbud. Langt de fleste specialskoler
overgår derfor til kommunerne alt efter, hvor de af historiske tilfældigheder
er geografisk placeret. Det er kun de landsdels- og landsdækkende tilbud, der
er omfattet af rammeaftalen og objektiv finansiering. Det svarer til ca. 1/10
af de børn, der i dag får vidtgående undervisning i sådanne institutioners
tilbud. For så vidt angår resten, vil det være op til kommunerne at håndtere
det nye ansvar, uden at det lovmæssigt er fastlagt, at det mellemkommunale
samarbejde sker i fuld åbenhed og på forpligtende vis i en forhandlet
rammeaftale.
Der vil naturligvis være kommuner, der håndtere det nye ansvar
på glimrende vis. Men der er ikke noget i strukturen, der giver nogen form
for
sikkerhed for, at det bliver tilfældet. Tværtimod bliver kommunerne sat til
at
forene hensyn, der ikke kun kan synes modstridende, men uforenelige. Det
havde
været oplagt at lade alle tilbud omfatte af rammeaftalen og en form for
objektiv finansiering, således at der var en fast ramme om det kommunale
samarbejde og den kommunale gensidige forpligtelse. Det er på ingen måde
tilstrækkeligt, at kommunerne redegør for deres forventede behov for brug af
tilbud i andre kommuner.
Når det kommunale forpligtende og aftalte samarbejde ville være
afgørende for kvaliteten i tilbuddet til de børn og voksne, der har brug for
vidtgående specialundervisning, skyldes det kompleksiteten i opgaven og de
store omkostninger, der kan være forbundet med at tilvejebringe de højt
kvalificerede tilbud. Lovforslaget vil have vidtrækkende konsekvenser. De
tusinder af børn og voksne, der er afhængige af den vidtgående
specialundervisning, risikerer at få ringere tilbud og risikerer at blive
ofre
for en øget kassetænkning.
Der er en reel risiko for, at børn af økonomiske grunde vil
blive trukket tilbage fra de specialiserede institutioner og givet lokale
tilbud, der nok er tæt på børnenes bolig, men som ikke kan leve op til den
kvalitet, som børnene har brug for, og som forældrene forventer.
Den faglige ekspertise, viden og dermed muligheden for at lave
et målrettet tilbud kræver et ganske stort befolkningsunderlag, når det
gælder
den vidtrækkende specialundervisning. Det er ikke generelt til stede i de nye
kommuner. Eftersom kommunerne får hele ansvaret for finansiering og
visitering,
kan den manglende faglighed blive et alvorligt problem for det enkelte barn,
hvis det enkelte barns problemer er af særlig karakter. Derved kan det blive
svært at blive visiteret til det rigtige tilbud – særligt hvis kommunen
er
økonomisk klemt.
Opsamlingen af viden, information og vejledning i den nye
statslige institution VISO sker for specialundervisning på samme måde som på
socialområdet. Det er naturligvis glædeligt. Men det har været umuligt for
mindretallet at få svar på, hvilke områder VISO vil kunne rådgive og udrede i
forhold til.
Det er centralt for mindretallet, at borgeren kan søge
rådgivning om den vidtgående specialundervisning hos VISO. Det var der ikke
tænkt på i lovforslaget, som det blev fremsat af regeringen. Denne asymmetri
i
forhold til det sociale område forekommer helt uigennemtænkt og uden nogen
form
for argumentation. Den kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR)
skal
naturligvis have udvidet det område, som man rådgiver og udreder inden for.
Men
parallellen er, at det skal kommunerne også, for så vidt angår det sociale
område. Der var simpelthen ikke symmetri i adgangen til VISO mellem det
sociale
område og den vidtgående specialundervisning. Mindretallet har undret sig
over
denne forskelsbehandling og finder det desværre betegnende for, at man ikke
generelt
og fra begyndelsen har tænkt lovgivningen på de to områder sammen.
Mindretallet vil naturligvis stemme for socialministerens
ændringsforslag, der giver borgeren samme adgang til at søge rådgivning på
specialundervisningsområdet som på socialområdet.
Økonomien på området udgør også et usikkerhedsmoment.
Specialundervisningsinstitutioner,
der ikke er lands- eller landsdelsdækkende og derfor ikke drives på et
grundlag
af objektiv finansiering af regionerne, skal finansieres af en rå
takstfinansiering.
Det betyder, at de nu kommunale institutioner bliver sårbare over for tomme
pladser eller i forhold til at finansiere udvikling af fagligheden i
institutionen.
Mindretallet finder samlet set, at der er tale om et
landsdækkende eksperiment med den vidtgående specialundervisning. Et
eksperiment, som har begrænset udsigt til at føre til bedre undervisning for
børn og voksne, der har brug for vidtgående specialundervisning. Og det er
ellers dét, som de har brug for. Det burde have været genstand for de
politiske
drøftelser – ikke amternes nedlæggelse og den deraf nødvendige næsten
totale og
øjeblikkelige flytning af ansvar, finansiering, visitering samt ejerskab og
drift af institutioner.
Mindretallet finder det ligeledes dybt beklageligt, at regeringen ikke
har villet være med til at sikre et statsligt uddannelsestilbud til
unge udviklingshæmmede. Opgaven varetages i dag af amterne med forskellig
styrke. Vi finder, at det nu med overgangen til statseje og taxameter for
alle andre unge er tiden, hvor disse unge sikres et fagligt
forsvarligt tilbud på lige fod med andre unge. Vi frygter en forringelse af
tilbuddet med hensyn til kvalitet, faglighed og økonomi ved overførslen
fra de nuværende 14 amter til de 98 nye kommuner. Denne gruppe sårbare unge
vil fremover være den eneste, hvor staten ikke påtager sig ansvaret for deres
ungdomsuddannelse.
Mindretallet frygter ligeledes, at folkeoplysningens stærke indsats
for at sikre FVU på arbejdspladserne og i fritiden risikerer
at blive klart forringet, når VUC’ernes bestyrelser får ansvaret
for at indgå driftsoverenskomster om udbud af forberedende
voksenuddannelse med oplysningsforbundene, samtidig med at de selv er
nogle af de store udbydere af FVU. Dette vil betyde, at man »sætter ræven til
at vogte gæs«, samtidig med at midlerne til information og udbredelse af
kendskabet til FVU fjernes fra taxameteret, hvilket er en klar forringelse i
forhold til i dag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget
:
Til § 1
1)
I
indledningen
ændres »870 af
21. oktober 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 19. maj 2004, lov nr. 477 af
9.
juni 2004 og lov nr. 1457 af 22. december 2004« til: »af 26. maj 2005«.
[Redaktionel ændring]
2)
I
nr. 2
ændres
»1. pkt.«
til:
»2. pkt.«
[Lovteknisk korrektion]
3)
I det under
nr. 4
foreslåede
§
20, stk. 3,
indsættes i 1. pkt.
efter »jf. § 21, stk. 1«: »og 2«.
[Redaktionel ændring]
4)
I
nr. 7
ændres
»§ 21, stk. 2,
1. pkt.«
til:
»§ 21, stk. 3, 1. pkt.«
[Redaktionel ændring]
5)
I
nr. 8
ændres
»§ 21, stk. 2,
2. pkt.«
til:
»§ 21, stk. 3, 2. pkt.«
[Redaktionel ændring]
6)
Indledningen til
nr. 9
affattes
således:
»I
§ 21
indsættes som
stk. 4
og
5:«.
[Redaktionel ændring]
7)
I den under
nr. 11
foreslåede
affattelse af
§ 22, stk. 2,
affattes
1.
pkt.
således:
»Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet
beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til
specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions
undervisningstilbud.«
[Præcisering af myndighedsansvaret]
8)
I den under
nr. 21
foreslåede
affattelse af
§ 47
indsættes i
stk.
3, 2. pkt.,
efter »der«: »senest den 15. oktober året før«.
[Præcisering af tidspunktet for, hvornår rammeaftalen senest
skal være indgået]
9)
I den under
nr. 21
foreslåede
affattelse af
§ 47, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.«
[Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften]
10)
I den under
nr. 21
foreslåede
§ 47
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om
at
tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.
Dette
kan ske ved, at kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en
redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners
specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år.
Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden
for regionen]
Til § 2
11)
I
nr.
3 indsættes efter det foreslåede § 1, stk. 3, som nyt stykke:
»Stk. 4.
Regionsrådet
kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller
initiativtagere
henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler
eller
institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.«
Det foreslåede stk. 4 bliver hefter stk. 5, og stk. 2 og 3 bliver
herefter stk. 6 og 7.
[Regionsrådets mulighed for at henvise personer til
undervisning i private skoler m.v.]
12)
I det under
nr. 29
foreslåede
§ 6 h, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »der«: »senest den
15. oktober året før«.
[Præcisering af tidspunktet for, hvornår rammeaftalen senest
skal være indgået]
13)
I det under
nr. 29
foreslåede
§ 6 h, stk. 3,
indsættes som
3. pkt.:
»Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov.«
[Mulighed for løbende drøftelse og supplering af rammeaften]
14)
I
nr. 29
indsættes efter det
foreslåede
§ 6 h, stk. 3, som
nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne
inden for regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de
nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Dette kan ske ved,
at
kommunalbestyrelsens årlige redegørelse også kan indeholde en redegørelse for
kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners
specialundervisningstilbud i regionen i det kommende år og i de næste 3 år.
Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til rammeaftalen.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
[Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at samarbejde inden
for regionen]
15)
I det under
nr. 35
foreslåede
§ 7 d, stk. 2,
indsættes efter »undervisningsinstitutioner«:
», herunder at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige rammeaftale,
jf. § 6 h, stk. 3.«
[Overtagne regionale undervisningstilbud skal fremgå af
rammeaftalen]
Til § 4
16)
I
indledningen
indsættes
efter »5. juli 2004,«: »som ændret ved lov nr. 336 af 18. maj 2005,«.
[Redaktionel ændring]
Til § 5
17)
Nr.
11
affattes således:
»11.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Forinden
voksenuddannelsescenteret indgår driftsoverenskomster, indhentes en udtalelse
fra uddannelsesudvalget, jf. lov om almen voksenuddannelse og om
voksenuddannelsescentre, og regionsrådet høres.««
[Udtalelse fra uddannelsesudvalget før indgåelse af
driftsoverenskomst]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF og KF):
Til § 6
18)
Som
stk.
5 indsættes:
»Stk. 5.
Amtskommunale
institutioner og tilbud, der pr. 1. januar 2007 skal drives af
kommunalbestyrelserne
efter lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, overgår
til beliggenhedskommunen.«
[Beliggenhedskommunens overtagelse af de amtskommunale
institutioner og tilbud]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 3-6
Ændringsforslagene er redaktionelle og skal ses som konsekvens
af
vedtagelsen af lov nr. 335 af 18.
maj 2005
om ændring af lov om folkeskolen. (Mere frit skolevalg inden
for og over kommunegrænser).
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en rettelse af en forkert henvisning i
lovforslaget.
Til nr. 7
Ændringsforslaget er en præcisering af myndighedsansvaret, der
er hos kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen har henvist en elev til
specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, kan regionsrådet afgive
en indstilling til kommunalbestyrelsen om, at eleven skal henvises til en
anden
regions undervisningstilbud.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der er behov
for et tilbud, der efter regionsrådenes indbyrdes koordinering af kapaciteten
og sammensætningen af regionernes undervisningstilbud er placeret i en anden
region, eller hvis eleven har kortere afstand til et relevant tilbud i en
anden
region. Det er kommunalbestyrelsen, der har myndighedsansvaret for, at
eleverne
får et relevant tilbud, og det fulde finansieringsansvar herfor.
Til nr. 8
Præciseringen indebærer, at regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den årlige rammeaftale senest den
15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden, første gang den 15. oktober
2006.
Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under
hensyntagen til sammenhængen med rammeaftalen og regioners og kommuners
planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.
Til nr. 9
Da der kan være behov for at drøfte og supplere rammeaftalen
løbende, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse herom.
Til nr. 10
Uanset at langt de fleste amtskommunale undervisningstilbud
overgår til kommunal drift ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning
til
det sociale område, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at kommunerne
har
pligt til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for
specialundervisningsområdet.
Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at
kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet kan indeholde en
redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners
specialundervisningstilbud inden for regionen. Eventuelle redegørelser indgår
som et bilag til den årlige rammeaftale. Disse redegørelser og opfølgningen
herpå kan indgå som tema i redegørelserne til de i medfør af L 38 nedsatte
regionale udviklingsråd. Udviklingsrådene skal følge kommunernes praksis på
området, ligesom undervisningsministeren vil følge udviklingen.
Efter at de fornødne pladser er fremskaffet, skal der indgås en
overenskomst om betalingen m.v. i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 1,
hvoraf det fremgår, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden
kommune kan henvise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand i den anden kommunes skoler.
Til nr. 11
Nogle amtskommuner opfylder i dag dele af deres forpligtelse til
at tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
personer
med tale-, høre- eller synsvanskeligheder ved driftsoverenskomst med private
skoler, initiativtagere m.v. Det kan eksempelvis være undervisning i
almindelig
daglig levevis (ADL) eller it til blinde og svagsynede.
Det foreslås, at de regionale undervisningsinstitutioner med
undervisning for personer med tale-, høre- og synsvanskeligheder bevarer
denne
mulighed, således at det bliver muligt for regionsrådet efter overenskomst
med
private skoler, institutioner eller initiativtagere at henvise de i stk. 3
omfattede
personer til undervisning på disse institutioner.
Det skal fremgå af rammeaftalen, i hvilket omfang regionsrådet
efter overenskomst kan henvise personer til undervisning i private skole,
institutioner m.v., jf. forslagets § 2, nr. 29, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 12
Præciseringen indebærer, at regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå den årlige rammeaftale senest den
15. oktober året før rammeaftalens ikrafttræden, første gang den 15. oktober
2006.
Fristen for indgåelsen af rammeaftalen er fastsat under
hensyntagen til sammenhængen med rammeaftalen og regioners og kommuners
planlægning m.v., herunder vedtagelse af budgetter.
Til nr. 13
Da der kan være behov for at drøfte og supplere rammeaftalen
løbende, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse herom.
Til nr. 14
Uanset at langt de fleste amtskommunale undervisningstilbud
overgår til kommunal drift ved kommunalreformens ikrafttræden i modsætning
til
det sociale område, er det fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at kommunerne
har
pligt til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for
specialundervisningsområdet.
Dette samarbejde kan blandt andet bestå i, at
kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet kan indeholde en
redegørelse for kommunens forventede brug af pladser i andre kommuners
specialundervisningstilbud
inden for regionen. Eventuelle redegørelser indgår som et bilag til den
årlige
rammeaftale. Disse redegørelser og opfølgningen herpå kan indgå som tema i
redegørelserne til de i medfør af L 38 nedsatte regionale udviklingsråd.
Udviklingsrådene skal følge kommunernes praksis på området, ligesom
undervisningsministeren vil følge udviklingen.
Efter at de fornødne pladser er fremskaffet, skal der indgås en
overenskomst om betalingen m.v. i henhold til forslagets § 2, nr. 5, hvoraf
det
fremgår, at en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden kommune kan
henvise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
den
anden kommunes skoler m.v.
Til nr. 15
Med ændringsforslaget bemyndiges undervisningsministeren til at
fastsatte regler om kommunernes overtagelse af regionale
undervisningsinstitutioner. Det foreslås i denne forbindelse, at der også
fastsættes regler om, at undervisningstilbuddet skal fremgå af den årlige
rammeaftale, jf. § 2, nr. 29, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 16
Ændringsforslaget er redaktionelt og skal ses som konsekvens af
vedtagelsen af lov nr. 336 af 18. maj 2005 om ændring af lov om friskoler og
private grundskoler m.v. (Skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til
bestemmelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber,
samt om tilsyn m.v.).
Til nr. 17
Det foreslås, at voksenuddannelsescenteret ud over at høre
regionsrådet om den geografiske placering af udbuddet m.v. med henblik på at
sikre, at der er et tilstrækkeligt og varieret voksenuddannelsestilbud til
alle,
skal indhente en udtalelse fra uddannelsesudvalget ved centeret før indgåelse
af driftsoverenskomster med henblik på at sikre inddragelse af de lokale
arbejdsmarkedsparter, der er repræsenteret ligeligt i uddannelsesudvalget.
Det
er obligatorisk for voksenuddannelsescentrene at nedsætte et
uddannelsesudvalg,
jf. det samtidig hermed fremsatte ændringsforslag til L 106.
Til nr. 18
Det fremgår af strukturaftalen, at beliggenhedskommunen
overtager de nuværende amtskommunale institutioner og tilbud bortset fra de
institutioner og tilbud, der efter forslaget skal drives af regionsrådene.
Det foreslås, at denne forudsætning præciseres i
overgangsbestemmelserne.
I øvrigt vil bestemmelserne i forslaget til lov om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen (L 67), der er fremsat samtidig
med dette lovforslag til udmøntning af kommunalreformen, komme til at gælde
for
overtagelsen.
En kommunalbestyrelse kan også overtage den del af en såkaldt
satellitinstitution (en hovedinstitution med tilhørende afdelinger), der er
beliggende i kommunen. Det er dog en forudsætning, at den del af
satellitinstitutionen, der overtages, kan fungere som et selvstændigt tilbud
i
beliggenhedskommunen.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
Ellen Trane Nørby (V)
Louise Frevert (DF)
Søren Krarup (DF)
Carina Christensen (KF)
fmd.
Allan Niebuhr (KF)
Bjarne Laustsen (S)
Carsten Hansen (S)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Eigil Andersen (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og
Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Fólkaflokkurin (FF)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 108
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 11/3-05 fra Sofieskolen
3
Henvendelse af 17/3-05 fra Århus Amts Udvalg for Børn,
Kultur og Uddannelse
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Henvendelse af 28/3-05 fra Specialskolerne i Danmark
6
Henvendelse af 23/3-05 fra Sofieskolen
7
Henvendelse af 18/3-05 fra Skolebestyrelserne i Århus Amt
8
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9
Henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus Heldagsskole
10
Henvendelse af 6/4-04 fra Viborg Amt
11
Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende
Invalideorganisationer
12
Henvendelse af 12/4-05 fra Amtsrådsforeningen
13
Henvendelse af 11/4-05 fra Langagerskolen
14
Henvendelse af 15/4-05 fra Skole og Samfund
15
Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforeing
16
Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer
17
Henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde Amt, Center for
Specialundervisning
18
Henvendelse af 24/4-05 fra Landsforeningen Autisme
19
Henvendelse fra Langagerskolen NU IGEN?
20
Pressemeddelelsen »Nu må Folketingets politikere tage sig
sammen...« af 27/4-05, fra Landsforeningen Autisme
21
Henvendelse fra Amternes Tale-Høre Samråd
22
Publikationen »Kommunalreformen - Opgaven: Kompenserende
specialundervisning for voksne«, fra Forstandersamrådet
23
Meddelelse om teknisk gennemgang af lovforslaget ved
undervisningsministeren
24
Henvendelse af 2/5-05 fra Inge Sørensen, Skagen
25
Henvendelse af 3/5-05 fra Landsforeningen LEV
26
Henvendelse af 3/5-05 fra Københavns Amt
27
Henvendelse af 2/5-05 fra Anne Landtved, Otterup
28
Henvendelse af 2/5-05 fra Viborg Amt
29
Materiale i forbindelse med teknisk gennemgang af
lovforslaget
30
Henvendelse af 12/5-05 fra Dansk Blindesamfund
31
Henvendelse af 10/5-05 fra Ernst Hybschmann-Nielsen,
Aabenraa
32
1. udkast til betænkning
33
Henvendelse af 18/5-05 fra Kirkebækskolen
34
Åbent brev til indenrigs- og sundhedsministeren og
socialministeren af 25/5-05 fra Susanne og Preben Sindt, Glostrup
35
Henvendelse af 31/5-05 fra Ordblindeinstituttet
36
Ændringsforslag samt betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren
37
2. udkast til betænkning
38
Henvendelse af 6/6-05 fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og
Foreningen af daghøjskoler i Danmark
39
Revideret ændringsforslag, fra undervisningsministeren
40
3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 108
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/3-05 fra
Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-05 fra Århus
Amts Udvalg for Børn, Kultur og Uddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 28/3-05 fra
Specialskolerne i Danmark, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-05 fra
Sofieskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra
Skolebestyrelserne i Århus Amt, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/4-05 fra Krabbehus
Heldagsskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Viborg
Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra
Amtsrådsforeningen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om oversendelse af oversigt over de nuværende
amtslige specialskoler med angivelse af målgrupper for hver enkelt skole
m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvad der taler imod, at forældre til
handicappede børn selv kan opsøge rådgivning om specialundervisning i VISO,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om oversigt over antallet af sager, der blev
behandlet i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning i årene 2002, 2003
og
2004 m.v.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om ansvarsfordeling m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om oversendelse af evalueringsrapporter m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra
Langagerskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om analyser af undervisningstilbud m.v., til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om beregninger, der fører frem til, at de kommende
regioner får 2 mio. kr. til generel administration af området og 30 mio. kr.
til specialundervisning under hospitalsophold, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/4-05 fra Skole og
Samfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm., om ministeren vil sikre, at der som noget nyt
opbygges generelt tilgængelig ekspertise i VISO om undervisning af særligt
begavede børn, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/4-05 fra Dansk
Epilepsiforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvor mange børn fra henholdsvis Vallensbæk Kommune
og Ishøj Kommune, der i dag går i skole på Kirkebækskolen, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
22
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-05 fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til henvendelse af 14/4-05 fra Roskilde
Amt, Center for Specialundervisning, til undervisningsministeren, og
ministerens
svar herpå
24
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-05 fra
Landsforeningen Autisme, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
25
Spm., om ministeren vil være indstillet på, at
institutioner, der både kan karakteriseres som institutioner på socialområdet
og på specialundervisningsområdet, samlet kan forblive i regionalt regi, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm., om der med lovforslaget vil være én ejer på den
sociale opgave og et vilkårligt antal kommuner som ejere for så vidt angår
specialundervisningsopgaven, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
27
Spm., om ministeren vil redegøre for, hvordan det i
spørgsmål 26 omtalte ejerskab mest hensigtsmæssigt skal administereres, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om kommentar til henvendelse fra Langagerskolen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om kommentar til artiklen »Børnenes fremtid er på
spil« fra Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen, april 2005, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
30
Spm. om kommentar til pressemeddelelsen af 27/4-05: »Nu
må Folketingets politikere tage sig sammen...« fra Landsforeningen Autisme,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om kommentar til henvendelse fra Amternes Tale-Høre
Samråd, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Inge
Sørensen, Skagen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra
Landsforeningen LEV, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-05 fra
Københavns Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om en beskrivelse af, hvordan beslutningsprocessen
omkring undervisningen af autistiske børn vil blive administreret efter
lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om, hvordan specialundervisning inden for
ungdomsuddannelserne tænkes tilrettelagt, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
37
Spm., om der planlægges rammeaftaler på
specialundervisningsområdet for børn med særlige behov – parallelt til
de
rammeaftaler, som skal indgås på socialområdet i den nye struktur, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvem der skal sikre undervisning af voksne og
unge, hvis regionsrådet ikke kan sikre det, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
39
Spm. om, hvor stort et befolkningsunderlag der kræves,
for at der kan sikres de nødvendige kompetencer for en fuldt tilstrækkelig
specialundervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvilke kriterier der er lagt til grund for
sondringen mellem landstilbud og landsdelsdækkede tilbud, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om, hvordan man i praksis forestiller sig
specialundervisningen/taleundervisning varetaget for en voksen, som er
indlagt på hospital, under og efter indlæggelsen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, hvilke faglige eller styringsmæssige problemer
ministeren mener der vil være ved at forankre den videregående
specialundervisning
i regionerne frem for i kommunerne, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
43
Spm. om, hvordan det sikres, at de små kommuner ikke
kommer i klemme i relation til behovet for specialundervisning, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
44
Spm. om, hvilke fordele der er forbundet med at flytte
specialundervisningen fra amtsligt til kommunalt niveau, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm., om man som forælder kan gå direkte til den enkelte
institution for at få sat behandling/specialundervisning i gang, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
46
Spm. om, hvor personer, der henvises fra sundhedsvæsenet
til f.eks. tale-/hørebehandling, går hen med disse henvisninger, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
47
Spm. om begrundelsen for, at forældre ikke selv kan søge
om at få udarbejdet en udredning for deres barn, hvis PPR ikke vil, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
48
Spm. om, hvad det typiske sagsflow er med hensyn til
specialundervisning under voksenuddannelsen i dag og i fremtiden, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
49
Spm. om, hvor mange borgere i hver kommune der forventes
at have behov for at blive henvist til specialundervisning, til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
50
Spm. om, hvor den del af voksenundervisningen, som er
genoptræning, placeres, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
51
Spm., om det er korrekt, at den samlede ekspertise
vedrørende hjerneskader, som nu er centraliseret i amterne, vil forsvinde ved
den nye struktur, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm., om det er indeholdt i den udvidede klageadgang, at
man kan få en ny udredning, hvis man ikke finder den første
tilfredsstillende, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Anne
Landtved, Otterup, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-05 fra Viborg
Amt, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om, hvilken andel af tilbuddene til de børn, der i
dag får vidtgående specialundervisning, der i fremtiden vil være omfattet af
rammeaftalen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om, hvor mange medarbejdere med en specialviden i
forhold til den vidtgående specialundervisning, der vil kunne tilføres de nye
kommuners PPR, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om kommentar til henvendelse af 12/5-05 fra Dansk
Blindesamfund, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-05 fra Ernst
Hybschmann-Nielsen, Aabenraa, og ministerens svar herpå
59
Spm. om forskel på principperne mellem det sociale område
(efter L 38) og specialundervisningsområdet (L 108), til
undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå
60
Spm. om udarbejdelse af ændringsforslag med udgangspunkt
i tilsvarende bestemmelser i forslag til lov om social service (L 38) m.v.,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om, hvorfor der ikke er sikret et
ungdomsuddannelsestilbud til de udviklingshæmmede, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm., om ministeren vil tage skridt til at sikre
udviklingshæmmede uddannelsestilbud efter kommunalreformen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d.
17/5-05, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om kommentar til henvendelse af 18/5-05 fra
Kirkebækskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til L
106, L
107, L
108 og L
109, som bevirker, at elever og lærere på uddannelsesinstitutioner får en
indflydelse på institutionernes styrelse svarende til den indflydelse, de har
i dag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/5-05 fra Susanne
og Preben Sindt, Glostrup, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
67
Spm. om kommentar til henvendelse af 31/5-05 fra
Ordblindeinstituttet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/6-05 fra Dansk
Folkeoplysnings Samråd m.fl., til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
69
Spm., om ministeren overvejer at lave et ændringsforslag,
til undervisningsministeren
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 108
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om ministerens uddybning af
problemstillingerne omkring lovforslaget – specielt med hensyn til
rammeaftale, den kommunale forsyningspligt, etablering af en rådgivnings- og
udredningsfunktion samt VISO, til undervisningsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra S.
Spørgsmål 3:
Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 28. marts 2005 fra Specialskolerne i
Danmark,
jf. L 108 - bilag 5
.
Svar:
Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 28. marts 2005
fra Specialskolerne i Danmark om de amtskommunale specialskoler på
folkeskoleområdet:
Placeringen af de amtskommunale specialskoler:
Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes
en enkel og entydig placering af hele folkeskolens virksomhed i kommunerne,
således at beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som
muligt.
Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens specialundervisning
og folkeskolens almindelige undervisning får kommunerne også bedre
forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen og den
almindelige undervisning. Der bliver derved bedre mulighed for at skabe øget
rummelighed i den almindelige undervisning.
Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af
regionerne, bortset fra de landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns
Kommune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne
ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.
Jeg vil også gøre opmærksom på, at lovforslaget giver mulighed
for, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelsen kan varetage
kommunale driftsopgaver inden for folkeskoleloven, der har en naturlig
tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige
kompetencer
i forhold til opgavevaretagelsen.
Dette kan for eksempel blive aktuelt i de tilfælde, hvor den
tidligere amtskommunale specialskole har et ganske særligt
undervisningstilbud
til elever, der både kommer fra kommunen og fra et større område uden for
kommunen, men uden at undervisningstilbuddet er lands- eller
landsdelsdækkende.
Under hensyntagen til ovenstående finder jeg, at den foreslåede
placering af de amtskommunale specialskoler er en balanceret og forsvarlig
ordning,
der blandt andet tilgodeser, at beslutninger om specialundervisning træffes
så
tæt på borgerne som muligt.
Jeg er derfor ikke enig i, at samtlige amtskommunale
specialskoler skal overføres til regionerne. Jeg er heller ikke enig i, at de
amtskommunale specialskoler med tilbud til autister skal overføres til staten
eller regionerne.
Personalets kvalifikationer m.v.:
I brevet fra Specialskolerne i Danmark gives der udtryk for, at
kommunerne personalemæssigt ikke magter at overtage de amtskommunale
specialskoler.
Det er jeg ikke enig i.
Jeg skal i denne forbindelse pege på, at de amtskommunale
specialskoler, der ikke er lands- eller landsdelsdækkende, overføres uændret
til kommunerne. Det gælder også for det personale, der er ansat på skolerne.
Personale, der er beskæftiget med administration m.v. af det amtskommunale
skolevæsen, overføres ligeledes til kommunerne, eventuelt til regionerne.
Tilsvarende overføres de økonomiske ressourcer, der hidtil har
været anvendt af amtskommunerne til specialundervisning og til administration
af specialundervisningen, til kommunerne.
Hertil kommer, at kommunerne bliver væsentlig større ved
kommunalreformens ikrafttræden. Større kommuner med tilsvarende større faglig
bæredygtighed kan varetage flere opgaver på specialundervisningsområdet.
Lovforslaget giver desuden mulighed for, at nogle af opgaverne kan løses i
samarbejde med andre kommuner.
I henhold til forslaget til lov om social service (L 38), der
blev fremsat samtidig med dette lovforslag til opfølgning på
kommunalreformen,
oprettes der som en nyskabelse en national videns- og
specialrådgivningsorganisation
(VISO).
På specialundervisningsområdet skal VISO bistå kommuner,
regioner samt skoler og institutioner m.v. med vejledning og rådgivning. VISO
vil kunne betjene sig af et netværk bestående af konsulenter og specialister,
der er placeret i kommunerne eller på kommunale eller regionale institutioner
m.v., herunder også på de tale-, høre-, syns- og kommunikationscentre, der i
forbindelse med kommunalreformen overgår til regionerne.
Det vil blive muligt for kommunen, herunder kommunens
pædagogisk-psykologiske rådgivning, at anmode om specialrådgivning og bistand
til kommunens udredninger m.v. fra VISO med henblik på at foretage en
vurdering
og fremsætte forslag til foranstaltning. Desuden vil pædagogisk-psykologisk
rådgivning kunne indhente viden og specialrådgivning fra VISO til brug for
sin
rådgivning af skoler, forældre og elever om den nærmere tilrettelæggelse af
den
specialpædagogiske bistand.
Det vil også blive muligt for regionsrådet at indhente viden og
specialrådgivning fra VISO med henblik på udvikling af eksisterende eller nye
tilbud.
Kvaliteten af tilbuddene om specialundervisning:
I henvendelsen fra Specialskolerne i Danmark er det anført, at
»det
er helt utopisk at forestille sig at en kommunalbestyrelse efter at have
regnet
på det regnestykke ikke vil sige ”det kan vi lave billigere” og så
trækker de
børn fra kommunen hjem som går på den nuværende specialskole, og laver en
blandet handicapklasse i et hjørne af den kommunale folkeskole.«
Efter de gældende regler i folkeskolelovens § 21, stk. 1, er det
kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om henvisning af børn og unge til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved amtsrådets
foranstaltning.
Ved henvisningen af den pågældende elev betaler kommunen et
takstbeløb på mere end 180.000 kr. årligt, jf. § 17, stk. 2-4, i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Kommunerne betaler således efter de gældende regler allerede en
meget stor del af de samlede udgifter ved specialundervisningen på de
amtskommunale
specialskoler.
Efter lovforslaget påhviler alle udgifter til folkeskolens
undervisning kommunerne, herunder også udgifterne ved specialundervisning og
specialpædagogisk
bistand på de regionale institutioner.
Kommunerne skal derfor under alle omstændigheder betale alle
udgifterne ved specialundervisningen, uanset om den pågældende amtskommunale
specialskole overgår til kommunalt eller regionalt regi.
Jeg skal i denne forbindelse bemærke, at den foreslåede
reduktion af taksten med en objektiv finansiering for anvendelse af de
regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er en følge af, at
der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart
kan
substituere med egne tilbud.
Dette er begrundelsen for, at samtlige kommuner, som kan benytte
de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud, skal bidrage til den
objektive
finansiering.
Jeg vil endvidere gøre opmærksom på, at den hidtidige
klageadgang til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning bevares og
udbygges
med lovforslaget.
Der vil efter lovforslaget blive mulighed for, at forældre til
børn kan klage over den specialundervisning, der ydes i kommunale
specialklasser og i kommunale specialskoler. Det gælder også for de
amtskommunale specialskoler, der ved kommunalreformens ikrafttræden overføres
til kommunerne.
Der vil også blive mulighed for at klage til Klagenævnet over
kommuners manglende henvisning til kommunale specialskoler og specialklasser,
herunder de tidligere amtskommunale specialskoler.
Disse regler om klageadgangen svarer i øvrigt til, hvad der i
dag gælder for klageadgangen vedrørende den vidtgående specialundervisning,
og
hvad der kommer til at gælde for den specialundervisning, som finder sted på
de
regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.
Det vil blive en del af Klagenævnets opgave at påse, om kommunen
i den konkrete sag har tilvejebragt et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag,
herunder om der er indhentet den fornødne rådgivning fra VISO. Dette vil
blive
præciseret i forbindelse med en revision af forretningsordenen for
Klagenævnet,
ligesom det vil blive tydeliggjort i forretningsordenen, at Klagenævnet også
skal bedømme om sagsbehandlingsreglerne er overholdt i den konkrete sag,
herunder om forvaltningslovens regler herom er overholdt.
Ud over prøvelse ved domstolene vil borgere have mulighed for at
indbringe sager om specialundervisning og specialpædagogisk bistand for
Folketingets Ombudsmand, ligesom de kommunale tilsynsmyndigheder vil kunne
foretage en legalitetsprøvelse af kommunernes afgørelser.
Endelig vil jeg pege på, at der i hver region bliver oprettet et
udviklingsråd, der skal følge udviklingen på specialundervisningsområdet og
på
det sociale område i en periode på 4 år. Der henvises herved til forslaget
til
lov om social service (L 38), der blev fremsat samtidig med dette lovforslag
til opfølgning på kommunalreformen.
Udviklingsrådene skal afgive årlige indberetninger til
undervisningsministeren og socialministeren om henholdsvis
specialundervisningsområdet og det sociale område.
På grundlag af indberetningerne om specialundervisningen kan
undervisningsministeren løbende foretage en vurdering af, hvordan regioner og
kommuner varetager deres opgaver efter kommunalreformen.
Ved bekendtgørelse vil der blive fastsat nærmere regler om
udviklingsrådenes arbejde. I bekendtgørelsen vil der komme til at indgå krav
til åbenhed og gennemsigtighed, således at det er muligt at identificere
eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.
Under hensyntagen til foranstående finder jeg, at den foreslåede
ordning, hvorefter de amtskommunale specialskoler overføres til kommunerne
bortset fra de lands- og landsdeldækkende undervisningstilbud, sker på et
sådant grundlag, at kvaliteten af specialundervisningstilbuddene kan
opretholdes
og udvikles.
Jeg kan tilføje, at regeringen, jf. regeringsgrundlaget Nye mål,
vil nedsætte et uafhængigt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af
folkeskolen. Rådet skal blandt andet følge og vurdere udviklingen i det
faglige
niveau i folkeskolen og give årlige tilbagemeldinger til
undervisningsministeren.
Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for evaluering og
kvalitetsudvikling i folkeskolen. Styrelsen skal blandt andet føre tilsyn med
kvaliteten og kommunernes forvaltning af folkeskoleloven.
Disse kommende initiativer vil omfatte hele folkeskolens
virksomhed og dermed også specialundervisningen.
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2005 fra Sofieskolen,
jf. L 108 – bilag 6.
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til mit svar på spørgsmål 1.
For så vidt angår de generelle betragtninger om placeringen af
specialskoler med tilbud til autister henvises til mit svar på spørgsmål 6.
Spørgsmål 13:
Hvilken forskel er der mellem målgrupperne på Kirkebækskolen,
hvor ansvaret efter lovforslaget overdrages til beliggenhedskommunen, og
Geelsgårdskolen, hvor ansvaret som udgangspunkt overdrages til regionen?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Kirkebækskolens målgruppe er børn og unge i
den skolepligtige alder fra Københavns Amtskommune med multiple
funktionsnedsættelser (multihandicap) og som oftest også med
kommunikationsvanskeligheder, herunder børn uden et talesprog.
Geelsgårdskolen underviser dels en gruppe af elever med
døvblindhed, dels har skolen et undervisningstilbud til den samme målgruppe
som
Kirkebækskolen. Skolen har i forhold til gruppen af børn og unge med
døvblindhed en landsdelsdækkende funktion, således at der modtages elever fra
en stor del af det østlige Danmark.
Gruppen af børn og unge i den skolepligtige alder med multiple
funktionsnedsættelser og kommunikationshandicap omfattede ifølge Videnscenter
om kommunikation og multiple funktionsnedsættelser hos børn og unge uden et
talesprog 725 børn og unge på landsplan (opgørelse i august måned 2003). Der
er
undervisningstilbud til denne elevgruppe på en lang række skoler landet over.
I
2003 var der et sådant undervisningstilbud på 76 skoler.
Gruppen af døvblinde børn og unge i den skolepligtige alder er
væsentligt mindre. I skoleåret 2001/02 kendtes 30 børn og unge på landsplan.
Der henvises herved til publikationen ”Undervisningstilbud til børn med
medfødt
døvblindhed”, Amtsrådsforeningen 2002.
Der er derfor kun få undervisningstilbud til denne gruppe,
hvoraf de betydeligste er Døvblindecentret i Nordjyllands Amtskommune med en
landsdækkende funktion og Geelsgårdskolen.
Spørgsmål 16:
Hvilke analyser er der foretaget for at vurdere, om et
undervisningstilbud som udgangspunkt skal drives af en region, eller om det
skal drives af en beliggenhedskommune? Eventuelle analyser bedes tilsendt
udvalget.
Svar:
Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes
en enkel og entydig placering af specialundervisningen for børn og voksne i
kommunerne, så beslutninger om specialundervisning træffes så tæt på borgerne
som muligt. Borgerne får herved én adgang til og derved også en bedre
oversigt
over tilbuddene på specialundervisningsområdet.
Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens
specialundervisning og specialundervisningen for voksne får kommunerne også
bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen
og
den almindelige undervisning.
De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud foreslås dog drevet og udviklet af regionerne, bortset
fra
de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf.
herved bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 og 24, og § 2, nr. 1 og 3.
Disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan
substituere med egne tilbud, bliver herved tilgodeset.
Endvidere overføres tale-, høre-, syns- og kommunikationscentre
som udgangspunkt til regionerne, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr.
1 og 3. Hensynet til brugerne af disse institutioner, der både tilbyder
ydelser
efter lov om social service og ydelser i henhold til lov om
specialundervisning
for voksne og folkeskoleloven, bliver herved tilgodeset.
Med lovforslaget får kommunerne det fulde finansieringsansvar
for hele specialundervisningsområdet, herunder også for de regionale tilbud.
Herved fjernes de ulemper, som har været på folkeskoleområdet med et delt
finansieringsansvar mellem kommuner og amtskommuner.
Særligt om lov om folkeskolen
Lovforslaget skal for så vidt angår de foreslåede ændringer af
folkeskoleloven ses i forlængelse af den ændring af folkeskoleloven, der
skete
ved lov nr. 485 af 31. maj 2000, hvor ansvaret for henvisning til vidtgående
specialundervisning blev overført fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne
samtidig med, at det kommunale takstbeløb blev hævet.
Intentionen med lovændringen var, at børn og unge med behov for
specialundervisning i højere grad end tidligere skulle have mulighed for at
få
et undervisningstilbud så tæt ved hjem og distriktsskole som muligt. I
forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 485 af 31. maj 2000 blev det endvidere
besluttet at etablere et udviklingsprogram for kvalitet på
specialundervisningsområdet (KVIS).
I december 2003 forelå en evaluering fra Danmarks
Evalueringsinstitut af den ændrede opgavefordeling mellem amtsråd og
kommunalbestyrelser
med hensyn til den vidtgående specialundervisning, herunder KVIS-programmet.
Evalueringen peger på, at det i dag ikke udelukkende er de
faglige og pædagogiske argumenter, der ligger til grund for beslutningen om,
at
et barn skal modtage specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 1,
eller § 20, stk. 2. En lang række andre forhold er bestemmende herfor.
Evalueringen peger også på, at kommunerne bør have det fulde
ansvar for specialundervisningen. Evalueringsgruppen antager, at en sådan
løsning både vil skabe et enklere og mere overskueligt system for forældrene
og
de professionelle grupper omkring eleverne og samtidig øge kommunernes
motivation og muligheder for at etablere de nødvendige tilbud i elevernes
nærmiljø.
Jeg skal oplyse, at evalueringsrapporten kan findes på Danmarks
Evalueringsinstituts hjemmeside på følgende adresse: www.eva.dk.
Særligt om lov om specialundervisning for voksne
Efter forslaget flyttes ordblindeundervisningen for voksne, der
hidtil er blevet givet i henhold til lov om specialundervisning for voksne,
til
lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).
Ordblindeundervisningen og den forberedende voksenundervisning
forankres på de eksisterende amtskommunale voksenuddannelsescentre, der
omdannes til selvejende institutioner. Driftsansvaret overtages af staten.
Herved samles alle undervisningstilbud til voksne med
læsevanskeligheder hos én myndighed.
For så vidt angår de øvrige tilbud under lov om
specialundervisning for voksne er der nu - som nævnt i lovbemærkningerne -
igangsat en undersøgelse, der skal kortlægge den amtskommunale
specialundervisning for voksne samt overveje forankringen af
specialundervisningstilbuddene efter kommunalreformen.
Undersøgelsen indgår som en del af beslutningsgrundlaget for den
fremtidige forankring af specialundervisningstilbuddene for voksne.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. april 2005 fra
Dansk Epilepsiforening, jf. L 108 - bilag 15.
Svar:
Jeg har følgende bemærkninger til henvendelsen af 19. april 2005
fra Dansk Epilepsiforening:
Efter forslaget er Børneskolen på den selvejende institution
Kolonien Filadelfia placeret sammen med de lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud, som skal drives af regionsrådet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
»For
undervisningstilbuddet på Kolonien Filadelfia forudsættes det, at der indgås
overenskomst mellem Region Sjælland og Kolonien Filadelfia om undervisning af
de børn og unge, der er indlagt på Epilepsihospitalet.«
Det er hermed forudsat, at Børneskolen på Kolonien Filadelfia
behandles på samme måde som de øvrige lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud.
Pladserne på Børneskolen skal derfor indgå i den årlige
rammeaftale om kommunernes forventede forbrug af pladser ved de lands- og
landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner, som Regionsrådet i Region
Sjælland skal sørge for bliver indgået med kommunalbestyrelserne i regionen.
Efter forslaget skal der fastsættes nærmere principper for
betalingen af de regionale lands- og landsdelsdækkende tilbud efter drøftelse
med de regionale og kommunale parter. Betalingsprincipperne vil blive fastsat
i
en bekendtgørelse.
Kommunerne skal efter forslaget betale en takst for brug af
tilbuddene, og bekendtgørelsen vil komme til at indeholde regler om
beregningen
af denne takst.
Taksten reduceres med en objektiv finansiering fra kommunerne.
Denne særlige regulering skyldes, dels at disse tilbud vil blive
anvendt tværregionalt, hvorfor takstreguleringen ikke alene kan fastsættes i
den enkelte regions rammeaftale, dels at der er tale om meget specialiserede
tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.
Taksterne vil derfor afspejle en fælles kommunal interesse.
For så vidt angår den objektive finansiering fordeles udgifterne
mellem de kommuner, som har mulighed for at benytte tilbuddene, efter enten
folketal eller folketallet i bestemte alderskategorier afhængig af det
pågældende undervisningstilbud.
Det er hensigten, at den foranstående finansieringsordning for
de regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud skal anvendes
tilsvarende for finansieringen af pladserne på Børneskolen på Kolonien
Filadelfia.
Efter L 38, forslag til lov om social service, der blev fremsat
den 24. februar 2005 til udmøntning af kommunalreformen, består den nationale
videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) af en videns-, en
specialrådgivnings-
og en udredningsfunktion.
VISO oprettes med henblik på at opfylde mange forskellige formål
på såvel socialområdet som på området for specialundervisning og
specialpædagogisk bistand. VISO skal blandt andet sikre en sammenhængende og
helhedsorienteret vidensindsamling og formidling til kommuner m.v., ligesom
VISO skal sikre en fortsat udvikling af viden og specialrådgivning.
Det er også et af formålene med VISO på
specialundervisningsområdet at yde bistand i form af viden og
specialrådgivning
til kommuner, regioner og institutioner.
De nuværende 11 amtskommunale videnscentre, herunder
Videnscenter om Epilepsi, indgår i VISO’s vidensfunktion.
Samtidig med overførslen af videnscentrene overføres de
ressourcer, som amtskommunerne i dag anvender på drift af videnscentrene.
Jeg ser etableringen af VISO som en styrkelse af vidensudviklingen
og en yderligere sikkerhed for kvaliteten af kommunernes rådgivning og
udredning
m.v.
Spørgsmål 26:
Vil der være
én ejer på den sociale opgave og et vilkårligt antal kommuner som ejere, for
så
vidt angår specialundervisningsopgaven, jf. Sofieskolens foretræde for
uddannelsesudvalget og L 108 - bilag 6
Svar:
Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål 1, vil overførslen af
det amtskommunale behandlingstilbud Sofieskolen til Region Hovedstaden
indebære, at der i overensstemmelse med folkeskolens almindelige
ordning skal indgås overenskomst mellem beliggenhedskommunen (Gladsaxe
Kommune)
og anbringelsesstedet (Sofieskolen) om henvisning af børn til
specialundervisning på anbringelsesstedet, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 5,
2. pkt.
Henvisning af børn efter denne
bestemmelse forudsætter, at skolemyndighederne i beliggenhedskommunen efter
indhentet udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning vurderer, at det
pågældende
barn, der er anbragt af de sociale myndigheder på anbringelsesstedet, har
sådanne vanskeligheder, at barnet bedst kan undervises på anbringelsesstedet.
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 5,
2. pkt., er det således beliggenhedskommunen, som tager stilling til,
hvorvidt
det pågældende barn skal henvises til specialundervisning på
anbringelsesstedet. Det gælder også for de børn, der er anbragt på
anbringelsesstedet
af andre kommuner end beliggenhedskommunen.
Der er derfor ikke tale om, at et
vilkårligt antal kommuner er ”ejere” af Sofieskolens
specialundervisningstilbud,
der er en integreret del af skolens behandlingstilbud.
For børn, der er anbragt på et
anbringelsessted af andre kommuner end beliggenhedskommunen, kan
beliggenhedskommunen efter de gældende regler kræve refusion af udgifterne
til
denne undervisning, jf. § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 308 af 22.
april
1994 om hvilken kommune og hvilken amtskommune udgiften til folkeskolens
undervisning m.v. endeligt påhviler.
Disse refusionsregler er det ikke
hensigten at ændre i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden.
Spørgsmål 27:
I modsat fald vil ministeren da redegøre for, hvordan dette
hensigtsmæssigt skal administreres.
Svar:
I mit svar på spørgsmål 26 oplyste jeg, at det efter
folkeskolelovens § 22, stk. 5, 2. pkt., er beliggenhedskommunen, som tager
stilling til, hvorvidt det pågældende barn skal henvises til
specialundervisning
på anbringelsesstedet. Det gælder også for de børn, der er anbragt på
anbringelsesstedet af andre kommuner end beliggenhedskommunen.
Der er derfor ikke tale om, at et vilkårligt antal kommuner er
»ejere« af Sofieskolens specialundervisningstilbud, der er en integreret del
af
skolens behandlingstilbud.
Jeg skal i øvrigt henvise til mit svar på spørgsmål 26.
Spørgsmål 29:
Ministeren bedes kommentere vedlagte artikel: »Børnenes fremtid
er på spil« fra Dansk Blindesamfunds blad Blindesagen fra april 2005.
Svar:
Den pågældende artikel har følgende hovedsynspunkter:
Kommunerne kan ikke give synshandicappede elever
den rette undervisning uden vejledning og rådgivning fra en kvalificeret
specialenhed.
Når kommunerne overtager ansvaret for og
finansieringen af hele folkeskolens undervisning, er der fare for, at de »
i
spareiver og uvidenhed tror, at de ikke behøver at indkøbe specialviden, «.
Kommunerne har svært ved at løfte opgaverne med
blinde og svagsynede skoleelever. Det kommer blandt andet til udtryk i, at 44
pct. af alle elever med synshandicap forlader folkeskolen uden en fuld
afgangsprøve.
Jeg har følgende bemærkninger hertil:
Med kommunalreformen overføres ansvaret for al
specialundervisning fra amtskommunerne til kommunerne. Desuden overføres de
økonomiske ressourcer, som amtskommunerne i dag bruger til den vidtgående
specialundervisning, til kommunerne, ligesom amtskommunernes faglige
ekspertise
overføres til kommunerne med undtagelse af den ekspertise, der overføres til
regionerne i forbindelse med deres drift af de lands- og landsdelsdækkende
undervisningsinstitutioner, kommunikationscentrene m.v.
Samtidig sammenlægges kommunerne. De nye kommuner vil således
typisk være større og både med hensyn til økonomi og faglig ekspertise have
flere ressourcer til rådighed med henblik på opgavevaretagelsen.
Kommunerne får endvidere stillet gratis specialrådgivning m.v.
til rådighed i den statslige videns- og specialrådgivningsorganisation
(VISO).
VISO får til opgave at bistå kommunerne med gratis vejledende
specialrådgivning
i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager samt yde bistand til
udredning i de sjældent forekommende, specielle og komplicerede enkeltsager.
Kommunen bevarer desuden sin mulighed for at samarbejde med
andre kommuner om varetagelse af specialundervisningen og den
pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR). Kommunen har også adgang til at
købe
sig til bistand i andre kommuner eller institutioner.
Dette indebærer, at kommunerne - som amtskommunerne i dag - vil
have de nødvendige forudsætninger for at løfte ansvaret for undervisningen,
herunder specialundervisning af børn med synshandicap, og dermed opfylde
deres
pligt til at give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
alle børn, der har behov for det.
I denne pligt indgår efter de gældende regler også en
forpligtelse til at foretage en pædagogisk-psykologisk vurdering af elever,
der
har særlige undervisningsbehov. En sådan vurdering skal efter samråd med
forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang.
Disse regler videreføres efter kommunalreformens ikrafttræden.
Sikringen af, at denne forpligtelse overholdes, vil i fremtiden
principielt ske på samme måde som i dag. Kommunale myndigheders opfyldelse af
forpligtelser i henhold til folkeskolelovgivningen påses af de kommunale
tilsynsmyndigheder. Det samme gælder kommunalbestyrelsens forpligtelser i
henhold til lov om specialundervisning for voksne.
I forhold til den enkelte elev sikres kommunens overholdelse af
pligten til at stille relevante tilbud til rådighed ved klageadgangen til
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Klagenævnet vil i den
forbindelse kunne tage stilling til, om kommunen har truffet sin beslutning
på
et tilstrækkeligt oplyst grundlag, herunder om kommunen burde have indhentet
ekstern rådgivning og eventuelt bistand til udredning fra fx VISO.
Det kommunale tilsyn med folkeskolen vil, som beskrevet i
regeringsgrundlaget, blive suppleret af et af regeringen nedsat uafhængigt
Råd
for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.
Rådet skal blandt andet følge og vurdere udviklingen i det
faglige niveau i folkeskolen og give årlige tilbagemeldinger til
undervisningsministeren. Rådet understøttes af en ny statslig styrelse for
evaluering og kvalitetsudvikling.
Styrelsen får til opgave at føre tilsyn med kvaliteten af
kommunernes forvaltning af folkeskoleloven, men også at gennemføre
evalueringer
m.v. Disse kommende initiativer vil også omfatte specialundervisning og
specialpædagogisk bistand. Synshandicappede elevers prøvefrekvens ved
folkeskolens
afsluttende prøver vil naturligt kunne indgå i de temaer, som styrelsen skal
beskæftige sig med.
Endelig vil jeg understrege, at de regionale udviklingsråd i en
4-årig periode fra 1. januar 2007 skal følge udviklingen på
specialundervisningsområdet
og en gang årligt rapportere til mig som en del af mit grundlag for løbende
at
kunne vurdere, hvordan kommuner og regioner varetager deres opgaver efter
kommunalreformen.
Jeg mener derfor ikke, at der med udgangspunkt i L 108 er grund
til at frygte, at kommunalreformen vil medføre de i artiklen omtalte
konsekvenser.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Amternes Tale-Høre
Samråd, jf. L 108 - bilag 21.
Svar:
Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at beslutninger
om specialundervisning træffes så tæt på borgerne som muligt, samt at
sammenhængen mellem specialundervisning og den almindelige undervisning
styrkes. Har børn og voksne behov for specialundervisning og
specialpædagogisk
bistand, må det derfor være den kommune, hvor vedkommende bor, som har
ansvaret
for, at der tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand.
Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud drives og udvikles af
regionerne
bortset fra de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns
Kommune. Herved tilgodeses disse meget specialiserede tilbud, som kommunerne
ikke umiddelbart kan substituere med egne tilbud.
Med forslaget overflyttes også undervisningstilbuddet i de
nuværende amtskommunale undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre
m.v.)
med specialundervisning og specialpædagogisk bistand for personer med tale-,
høre- eller synsvanskeligheder, således at driftsansvaret som udgangspunkt
placeres i regionerne.
Placeringen i regionen er foreslået ud fra et ønske om at
tilgodese hensynet til brugerne af disse centre - der både tilbyder ydelser
efter lov om social service og ydelser efter undervisningslovgivningen -
således at centrene bevares samlet som én institution hos én myndighed.
På nogle af kommunikationscentrene, der efter forslaget skal
drives af regionsrådene i henhold til lov om specialundervisning for voksne,
tilbydes der også specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn.
Det forudsættes, at denne undervisning gives efter folkeskoleloven.
Efter lovforslaget overføres amtsrådenes visitationskompetence
til kommunalbestyrelserne, som også overtager det fulde finansieringsansvar
for
al specialundervisning for voksne.
Som følge heraf foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan henvise
en person til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand ved
regionsrådets foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at personens
udvikling
stiller krav om en støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional
foranstaltning, herunder specialundervisning ved kommunikationscentrene.
Det er herefter regionsrådet, som træffer afgørelse om det
nærmere indhold af foranstaltningen efter forhandling med
kommunalbestyrelsen.
Disse bestemmelser skal ses som en konsekvens af, at amtsrådenes
hidtidige ansvar for specialundervisningen ved den nye opgavefordeling bliver
delt mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådene.
De foreslåede bestemmelser svarer i øvrigt til bestemmelserne i
folkeskolelovens § 21.
Jeg vil også gøre opmærksom på, at den hidtidige praksis,
hvorefter amtsrådene i vidt omfang har bemyndiget institutionerne til at
foretage visitationen, bliver lovfæstet med forslaget.
Kommunalbestyrelsen kan således henlægge beføjelser vedrørende henvisning,
herunder visitations- og optagelseskompetence, af personer til
specialundervisning og specialpædagogisk bistand til regionsråd eller
voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder private institutioner.
Amternes Tale-Høre Samråd foreslår, at specialundervisningen på
kommunikationscentrenes finansieres gennem en objektiv finansiering for så
vidt
angår af de dele af udgifterne, som ikke kan henføres til konkrete ydelser.
Jeg skal bemærke, at strukturaftalen indebærer, at der skal
fastsættes nærmere principper for betalingen af de regionale
undervisningstilbud efter drøftelse med de regionale og kommunale parter.
Jeg vil dog gøre opmærksom på, at den foreslåede objektive
finansiering af en del af udgifterne ved de lands- og landsdelsdækkende
undervisningstilbud
er begrundet i, dels at disse tilbud vil blive anvendt tværregionalt, hvorfor
taksten ikke alene kan fastsættes i den enkelte regions rammeaftale, dels at
der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart
kan
substituere med egne tilbud. Taksten vil derfor afspejle en fælles kommunal
interesse.
De samme hensyn gør sig ikke gældende for
kommunikationscentrenes vedkommende, idet centrene i dag i overvejende grad
betjener den amtskommune, hvor det pågældende center er beliggende.
Udgangspunktet for den kommunale finansiering af
kommunikationscentrene vil være en takst for den enkelte kommunes udnyttelse
af
tilbuddet. Taksten fastsættes på baggrund af den samlede udgift, som regionen
vil have for den pågældende type af tilbud. Taksten for typen af tilbud
aftales
i rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen.
Spørgsmål 35:
Ministeren bedes give en beskrivelse af, hvordan
beslutningsprocessen omkring undervisningen af autistiske børn vil blive
administreret
efter L 108.
Svar:
Børn med autisme er ikke en homogen gruppe. Forudsætninger og behov
hos børn med autisme varierer meget. Jeg lægger til grund for besvarelsen, at
der tænkes på børn, som i dag ville blive undervist i enten specialklasser
eller
henvist af kommunalbestyrelsen til vidtgående specialundervisning ved
amtsrådets foranstaltning.
Efter de gældende regler, der fremgår af bekendtgørelse nr. 896
af 22. september 2000 om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, vil et barn, som har et særligt
undervisningsbehov,
der ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelig undervisning,
blive
indstillet til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Indstillingen om at sende barnet til pædagogisk-psykologisk
vurdering afgives af klasselæreren eller den kommunale sundhedstjeneste
gennem
skolens leder eller på grundlag af oplysningerne ved indskrivningen af
lederen
selv.
Forældrene kan også selv anmode om at få en
pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, jf. § 3, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000.
Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal resultere i en
udtalelse til skolens leder om, hvorvidt eleven har behov for
specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Er dette
tilfældet,
skal udtalelsen indeholde et forslag til den nærmere foranstaltning.
I modsat fald kan udtalelsen ledsages af en vejledning til den
lærer eller andre, der har indstillet eleven til den pædagogisk-psykologiske
vurdering, med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for
hensigtsmæssige til at forbedre elevens situation.
Beslutningen om at iværksætte specialundervisning efter
folkeskolelovens § 20, stk. 1, på elevens hjemskole træffes af skolens leder,
der efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer alle konkrete afgørelser
vedrørende skolens elever.
Kommunalbestyrelsen træffer dog beslutningen, hvis barnet skal
henvises til en anden skole i eller uden for kommunen samt til vidtgående
specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning i henhold til
folkeskolelovens
§ 20, stk. 2. Det er herefter amtsrådet, der træffer beslutning om det
nærmere
indhold af foranstaltningen.
Beslutningerne om specialundervisning træffes altid efter samråd
med eleven og forældrene.
Den beskrevne ordning, herunder reglerne om den betydelige
inddragelse af eleven og forældrene, videreføres med de justeringer, som L
108
nødvendiggør, efter kommunalreformens ikrafttræden.
Spørgsmål 38:
Hvis regionsrådet ikke kan sikre undervisning af voksne og unge,
hvem skal så sikre det?
Svar:
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelserne får myndigheds- og
finansieringsansvaret samt forsyningspligten for tilbud om
specialundervisning
for voksne, herunder tilbud til unge med særlige behov. Dog påhviler det ikke
kommunalbestyrelserne at sørge for den specialundervisning, der har været
tilbudt ordblinde voksne i henhold til lov om specialundervisning for voksne,
idet denne undervisning flyttes til lov om forberedende voksenundervisning
(FVU-loven). Med hensyn til opgaver med karakter af behandling eller
genoptræning under hospitalsophold forudsættes disse overført til regionerne.
Regionsrådene får ansvaret for at drive lands- og
landsdelsdækkende undervisningstilbud med tilbud om specialundervisning for
voksne, ligesom det påhviler regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner
til personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder
(kommunikationscentre).
Regionsrådet kan endvidere, efter aftale med
kommunalbestyrelsen, varetage kommunale driftsopgaver med specialundervisning
for voksne. Opgaverne skal ligge i en naturlig tilknytning til regionens
opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til
opgavevaretagelsen.
Regionsrådet kan desuden tilrettelægge særlige
ungdomsuddannelsesforløb, fx til sent udviklede unge, hvis det indgår i
rammeaftalen mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet.
Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens
undervisningstilbud, herunder for at tilpasse kapaciteten og sammensætningen
af
tilbudene. Desuden har regionsrådet ansvaret for udviklingen af regionens
undervisningstilbud, herunder den faglige udvikling af indholdet.
For at sikre et grundlag for regionernes planlægning skal hver
kommunalbestyrelse i regionen udarbejde en årlig redegørelse for kommunens
forventede brug af pladser ved de regionale undervisningsinstitutioner.
Redegørelsen skal omfatte det kommende år og de næste 3 år.
På baggrund af kommunalbestyrelsernes årlige redegørelser sørger
regionsrådet for, at der indgås en årlig rammeaftale med
kommunalbestyrelserne,
som danner grundlag for tilpasningen af regionens undervisningstilbud.
Rammeaftalerne er årlige aftaler mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen, og danner grundlag for regionens tilpasning
af de undervisningstilbud, regionen har forsyningspligt og driftsansvar for.
Det vil sige de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt
kommunikationscentrene.
Kommunalbestyrelsen forpligtes med lovforslaget til at sørge for
specialundervisning for både børn og voksne. Regionsrådet har dog
forsyningspligten for de tilbud, som er omfattet af rammeaftalen. Det vil
sige,
at regionsrådet har pligt til at sørge for, at der er den rette kapacitet i
disse tilbud inden for rammeaftalen.
Spørgsmål 44:
Hvilke fordele er der forbundet med at flytte
specialundervisningen fra amtsligt til kommunalt niveau?
Svar:
Med lovforslaget har regeringen ønsket at sikre, at der skabes
en enkelt og entydig placering af specialundervisningen i kommunerne, således
at beslutninger herom træffes så tæt på borgerne som muligt. Dog overflyttes
ordblindeundervisning til VUC’erne og tilbud efter lov om
voksenspecialundervisning
i forbindelse med hospitalsophold overgår til regionerne.
Ved kommunalreformen tegnes en offentlig sektor, hvor kommunerne
varetager de direkte borgerrettede opgaver og dermed bliver hovedindgangen
for
borgerne til den offentlige sektor. Der bliver således kun en indgang for
borgerne, når de har behov for specialundervisning, hvilket vil give større
overskuelighed end i dag.
Eksempelvis har der på folkeskoleområdet været et delt ansvar
mellem kommunerne og amtskommunerne, hvilket har kunnet give anledning til
problemer.
Med et kommunalt ansvar for specialundervisningen får kommunerne
bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen
og
andre kommunale opgaver i forhold til de berørte borgere.
Det foreslås dog i lovforslaget, at de mest specialiserede
lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud drives og udvikles af
regionerne, bortset fra de landsdelsdækkende specialundervisningstilbud i
Københavns Kommune. Tilsvarende overgår driften af kommunikationscentrene
m.v.
til regionerne, bortset fra institutioner beliggende i Københavns og
Frederiksberg Kommune samt Bornholms Regionskommune. Det er kommunerne, der
har
finansieringsansvaret og henviser til de regionale tilbud.
Spørgsmål 45:
Kan man som forælder gå direkte til den enkelte institution for
at få sat behandling/specialundervisning i gang?
Svar:
Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, sker henvisning til
specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, efter
pædagogisk-psykologisk
rådgivning og i samråd med elev og forældre.
De nærmere regler om fremgangsmåden ved iværksættelse af
specialundervisning fremgår af kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 896 af 22.
september 2000 om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogiske
bistand.
Efter disse regler er der etableret en ordning, hvorefter elever
med særlige undervisningsbehov, der ikke kan opfyldes inden for rammerne af
den
almindelige undervisning, indstilles til en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Denne vurdering foretages ofte af den kommunale pædagogisk-psykologiske
rådgivning (PPR).
Vurderingen skal resultere i en udtalelse til skolens leder om,
hvorvidt eleven har behov for specialundervisning eller anden
specialpædagogisk
bistand, samt forslag til foranstaltning. Ved PPR´s vurdering skabes størst
mulig sikkerhed for, at den støtte, som iværksættes, er relevant i forhold
til
elevens særlige behov.
Indstillingen til PPR afgives af klasselæreren eller den
kommunale sundhedstjeneste gennem skolelederen og i samråd med elev og
forældre.
Skolelederen kan også selv afgive en indstilling om en
pædagogisk-psykologisk vurdering på grundlag af oplysninger, der foreligger i
forbindelse med indskrivningen af en elev.
Der er desuden mulighed for, at forældrene selv kan anmode om en
pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, jf. § 3, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000. Som følge af denne bestemmelse
kan forældrene også selv anmode PPR om rådgivning.
Beslutningen om specialundervisning træffes af skolens leder,
der efter folkeskolelovens § 45, stk. 2, træffer alle konkrete afgørelser
vedrørende skolens elever. Det er dog kommunalbestyrelsen, som træffer
beslutning om henvisning af elever til en anden skole i og uden for kommunen
samt henvisning af elever til vidtgående specialundervisning ved amtsrådets
foranstaltning. Beslutningerne om specialundervisning træffes altid efter
samråd med eleven og forældrene.
Den beskrevne ordning, herunder den meget betydelige inddragelse
af eleven og forældrene, agtes med de justeringer, som L 108 nødvendiggør,
videreført efter kommunalreformens ikrafttræden. Det gælder også for
forældrenes mulighed for selv at anmode om en pædagogisk-psykologisk
vurdering.
Desuden vil PPR kunne indhente bistand fra andre kommuners PPR, fra
institutioner
m.v. eller anmode VISO om rådgivning og bistand til udredning af den enkelte
elev.
Forældrene har således hverken efter de gældende regler eller
efter lovforslaget mulighed for at henvende sig direkte til specialskolerne
for
at få sat specialundervisning i gang.
Spørgsmål 46:
Hvor går
personer, der henvises fra sundhedsvæsenet til f.eks. tale/hørebehandling,
hen
med disse henvisninger? Hvad er lovgrundlaget? Vil der være ændringer på
dette
felt efter L 108?
Svar:
I dag er det amtsrådene, der skal sørge for, at personer med
fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få
specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at
afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende
specialundervisning).
Denne specialundervisning finder sted i henhold til lov om
specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000
med senere ændringer.
Anmodningen om specialundervisning kan – ud over fra personen
selv - komme fra andre med kendskab til personen, fx pårørende, venner,
plejepersonale, læge, hjemmehjælper m.v.
Amtsrådene har i dag i stort omfang overdraget ansvaret for
visitationen til amtskommunens specialundervisningsinstitutioner, således at
en
person med behov for specialundervisning kan henvende sig direkte til
specialundervisningsinstitutionen.
Med lovforslaget overtager kommunalbestyrelserne ansvaret for
voksenspecialundervisningen, herunder finansieringsansvaret. Det er også
kommunalbestyrelsen,
der får tillagt visitationskompetencen.
Foruden de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende
undervisningsinstitutioner påhviler det også regionsrådet at drive
undervisningsinstitutioner (kommunikationscentre) for personer, som har
tale-,
høre- eller synsvanskeligheder.
Efter forslaget foretager kommunalbestyrelsen henvisning af
personer til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved
regionsrådets
foranstaltning, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling
stiller krav om en særlig støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional
foranstaltning.
Regionsrådet træffer efter forhandling med kommunalbestyrelsen
afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen.
Efter forslaget bliver det desuden muligt, hvis
kommunalbestyrelsen ønsker det, at henlægge beføjelser vedrørende henvisning,
herunder optagelses- og visitationskompetence, til regionsråd eller
voksenspecialundervisningsinstitutioner, herunder også
kommunikationscentrene.
Den ordning, hvorefter amtsrådene i stort omfang har henlagt
visitationskompetencen til kommunikationscentrene, er det således muligt at
videreføre efter kommunalreformens ikrafttræden.
Hvis en borger fx henvises af sundhedsvæsnet til
taleundervisning, vil det som udgangspunkt være kommunen, der henviser
borgeren
til den pågældende undervisningsinstitution. Hvis kommunalbestyrelsen har
delegeret sine beføjelser vedrørende visitations- og optagelseskompetence til
den pågældende undervisningsinstitution, vil borgeren kunne henvende sig
direkte til institutionen.
Med lovforslaget sker således ikke væsentlige ændringer
vedrørende visitationen til specialundervisning bortset fra, at
visitationskompetencen
flyttes fra amtsrådene til kommunalbestyrelserne.
Spørgsmål 49:
Hvor mange borgere i hver kommune forventes at have behov for at
blive henvist til specialundervisning?
Svar:
Undervisningsministeriet har ikke en oversigt over den aktuelle
fordeling mellem de nye kommuner af borgere, der modtager
specialundervisning,
hvorfor det ikke er muligt at besvare spørgsmålet.
Ministeriet er i besiddelse af en række oplysninger om elever i
specialundervisningen fordelt på de eksisterende kommuner. Oplysningerne er
imidlertid ikke umiddelbart sammenlignelige, hvorfor ministeriet er i færd
med
at bearbejde dem. Der vil i forlængelse af denne besvarelse blive fremsendt
en
oversigt over fordelingen af elever i specialundervisningen (kommunale og
amtskommunale folkeskoler m.v.), fordelt på de nye kommuner.
For så vidt angår voksenspecialundervisningen har ministeriet
ikke oplysninger om aktivitet fordelt på kommuner. Jeg kan dog oplyse, at ca.
95.000 personer årligt henvises til tilbud af meget varierende omfang og
karakter (kalenderåret 1999). Af det samlede deltagerantal udgør personer med
læsevanskeligheder (ordblinde) 9 pct. Personer med hørevanskeligheder udgør
44
pct. af det samlede antal deltagere i voksenspecialundervisning. Sidstnævnte
gruppe modtager som oftest tilbud om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand af begrænset omfang og varighed, og 12 pct. af det
samlede forbrug af undervisningstimer vedrørte ved seneste opgørelse
undervisningstilbud til denne gruppe.
Lovforslaget indebærer, at ordblindeundervisningen for voksne
overgår til staten og forankres på VUC sammen med den forberedende
voksenundervisning (FVU). Der foretages en kortlægning af de øvrige
voksenspecialundervisningstilbud, og jeg forventer, at kortlægningen vil give
et nærmere overblik over aktiviteten på området.
Spørgsmål 67:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31. maj 2005 fra
Ordblindeinstituttet,
jf. L 108 - bilag 35.
Svar:
De specialundervisningstilbud, der ifølge lovforslagets § 1 skal
forankres i regionerne, har alle en lands- eller landsdelsdækkende funktion.
Den lands- eller landsdelsdækkende funktion henviser ikke blot til, at
institutionerne i dag sælger pladser til andre amtskommuner, men også til at
de
tilbyder en ganske særlig og specialiseret ydelse i forhold til børn og unge
i
specialundervisningen, der kun kan fås et eller ganske få steder i landet, og
som den enkelte amtskommune ikke kan substituere med egne tilbud.
Ordblindeinstituttet tilbyder vidtgående specialundervisning i
henhold til folkeskolelovens § 20, stk. 2, for normalt begavede elever, der
har
omfattende specifikke vanskeligheder med læsning og stavning (dysleksi).
Ordblindeinstituttet underviser i alt 87 elever i indeværende
skoleår, heraf kommer 78 elever fra kommunerne i Københavns Amtskommune, mens
ni elever ikke er hjemmehørende i amtskommunen.
Mange specialskoler underviser imidlertid også elever fra andre
amter efter individuelle aftaler. Næsten alle de amtskommunale folkeskoler i
Københavns Amt underviser et begrænset antal elever, som ikke er
hjemmehørende
i amtskommunen. Ordblindeinstituttet adskiller sig således ikke på dette
punkt
fra de øvrige amtskommunale folkeskoler, der overgår til kommunal drift.
Den omtalte rådgivning og vejledning i henvendelsen fra
Ordblindeinstituttet fungerer som indtægtsdækket virksomhed.
Ordblindeinstituttet har mulighed for at fortsætte med den
nuværende kapacitet og ekspertise også efter kommunalreformen, idet der ikke
er
noget til hinder for, at den omtalte rådgivning og vejledning kan fortsætte
som
indtægtsdækket virksomhed.
Med udgangspunkt i det foranstående overgår Ordblindeinstituttet
efter lovforslaget til kommunal drift.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Retsinformation · 24. august 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om forpligtende kommunale samarbejder Retsinformation · 1. juli 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. februar 2005) - L 108 Retsinformation · 24. februar 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår specialundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning m.v.) Retsinformation · 22. juni 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love (Udskydelse af revision af FVU-loven og tekniske ændringer) Retsinformation · 13. december 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) (Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse) Retsinformation · 9. juni 2010