Spring til indhold

Retsinformation

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af pensionsordning for selvstændige erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte

1999/1 BRB 8Beretning over beslutningsforslagFolketinget25. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beretning afgivet af Skatteudvalget den 17.

maj 2000

Beretning

over

Forslag til

folketingsbeslutning om etablering af pensionsordning for selvstændige

erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med

generationsskifte

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle

møder.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Forsikring & Pension.

Skatteministeren har udtalt følgende:

»

Regeringen vil

gerne være med til at forbedre pensionsopsparingsmulighederne for folk,

der har været selvstændigt erhvervsdrivende igennem længere

tid.

Efter de gældende regler kan ratepensionsordninger

ikke oprettes efter det fyldte 60. år, og fradragsretten for

større éngangsindskud både på pensionsordninger med

løbende udbetalinger (livrenter) og på ratepensionsordninger

fordeles over en periode på 10 år.

Regeringen er opmærksom på, at disse regler

kan have uhensigtsmæssige virkninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende, der igennem en længere årrække har valgt

at investere i virksomheden frem for løbende at trække

beløb ud af virksomheden for at finansiere opsparing til egen pension.

Denne persongruppe kan derfor have et særligt behov for at blive

undtaget fra de nævnte regler, således at de kan oprette

Læs alt

ratepensionsordninger efter det fyldte 60. år, og således at de

får fuldt fradrag for éngangsindbetalinger til pensionsordninger

i betalingsåret.

Det overvejes derfor at give de selvstændigt

erhvervsdrivende, der afstår virksomheden efter deres fyldte 55.

år og indbetaler den skattepligtige avance ved afståelse af

virksomheden på en pensionsordning, denne skattemæssige

særstilling. Herved vil man reelt ligestille denne persongruppe med

personer på samme alder, der har foretaget løbende

pensionsopsparing igennem en periode på 10 år eller mere, og som

har nået at oprette ratepensionsordninger inden for aldersgrænsen

på 60 år.

Et forslag som skitseret ovenfor vil imidlertid have

betydelige provenumæssige konsekvenser. Forslaget har i praksis den

virkning, at beskatningen af avancen ved afståelsen af virksomheden

udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved afståelsen af

virksomheden, men først på det tidspunkt, hvor personen

vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger.

Hvis blot 1000 personer foretager et éngangsindskud

på 250.000 kr. hver, udløses skønsmæssigt et

umiddelbart provenutab på 135 mio. kr. det første år, ca.

120 mio. kr. det næste år og ca. 105 mio. kr. i år 3

aftagende de følgende år med ca. 15 mio. kr. årligt. Efter

ca. 10 år vil der ikke være yderligere provenutab. Herudover vil

der være et varigt rentetab.

Der er ikke holdepunkter for en mere præcis

vurdering af de provenumæssige konsekvenser, men en undersøgelse

om generationsskifter i Danmark i Generationsskifteudvalgets betænkning

nr. 1374/august 1999 (Bilag 2) kunne tyde på, at det kan komme til at

dreje sig om en større personkreds end 1.000, ligesom det ikke kan

udelukkes, at der vil være tale om større gennemsnitlige indskud

end 250.000 kr. Der kan således meget vel blive tale om provenutab i

størrelsesordenen ½ mia. kr. det første år og lidt mindre

de følgende år.

Det er derfor nødvendigt at skaffe solid

finansiering på et trecifret millionbeløb.

Forslaget indebærer desuden en risiko for, at

udbetalingen fra pensionsordningerne ikke vil blive beskattet. De

pågældende personer vil således have økonomisk

fordel i som pensionister at bosætte sig i et land, som ifølge

dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til

pensionsordningerne, men som i praksis beskatter privat oprettede

pensionsordninger lavt. Også dette forhold tilsiger, at der skaffes

solid finansiering til forslaget.

Forslagets provenumæssige konsekvenser tilsiger

derudover, at der indføres et lovmæssigt loft over

størrelsen af de ovenfor omtalte éngangsindskud uanset

størrelsen af den skattepligtige avance ved afståelsen af

virksomheden. Ved fastsættelsen af en beløbsgrænse

bør der tages hensyn til, at en pensionsopsparing foretaget efter

disse regler skal kunne give den berørte persongruppe en rimelig

privat pension, når henses til hidtidig levefod og de

pågældendes øvrige pensionsordninger (folkepension, ATP

m.v.).«

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed

2000 s medlemmer af udvalget) anerkender, at regeringen er indstillet

på at give selvstændigt erhvervsdrivende, som afstår

virksomheden, en skattemæssig særstilling i overensstemmelse med

intentionerne i beslutningsforslaget fra CD.

Flertallet anerkender endvidere, at forslaget på

kortere sigt vil have negative provenumæssige virkninger.

Skatteministerens tilkendegivelse af, at 1000 personers éngangsinskud

af 250.000 kr. skønsmæssigt vil udløse provenutab

på 135 mio. kr. det første år, og at det herefter vil

være aftagende indtil det 10. år, hvorefter der ikke

længere vil være provenutab, er således også i

overensstemmelse med Generationsskifteudvalgets skøn, jf.

betænkning nr. 1374/1999, s. 61.

Derimod tager flertallet afstand fra de elementer i

skatteministerens udtalelse, som sigter mod en decideret overfinansiering af

forslaget. Disse betragtninger må betegnes som værende for

generelle og for overordnede til, at de kan tillægges væsentlig

vægt i forbindelse med nærværende beretning.

Skatteministerens bemærkninger om, at det forhold, at udbetalingerne

fra ordningerne ikke vil blive beskattet, hvis pensionisterne udvandrer til

visse lande, i sig selv begrunder en solid finansiering, savner desuden

saglig begrundelse.

Disse betragtninger fra skatteministeren giver flertallet

anledning til at fremsætte følgende bemærkninger for at

sætte forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige i et

lidt bredere perspektiv:

Med hensyn til provenutabet er det vigtigt at understrege,

at der jo alene er tale om skatteudskydelse, indtil udbetalingerne beskattes

senest 10 år efter virksomhedsophør. Isoleret set er der dermed

på sigt ikke tale om tab af skatteindtægter for de offentlige

kasser, men om forskydninger i betalingsterminerne.

I forvejen udskydes i dag langt større beløb

i forbindelse med eksempelvis arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger

for medarbejdere, kapitalpension og andre former for pensionsopsparing.

Skatteudskydelsen er desuden ofte længere end 10 år.

Belastningen af statens finanser bør derfor

beregnes som det rentebeløb, som skatteudskydelsen bevirker.

Rentevirkningen for 1.000 personers årlige brug af ordningen ved

indskud på 250.000 kr. er således 40 50 mio. kr. årligt

afhængig af rentefoden.

Dertil kommer, at bedre pensionsopsparingsmuligheder for

selvstændige vil have den virkning, at der udbetales færre

sociale ydelser til denne gruppe (f.eks. tillæg til folkepension og

andre ydelser knyttet til folkepensionen). Dette vil være en direkte

følge af de med pensionsordningen forbedrede indkomstvilkår. Det

må i øvrigt forventes, at ordningen vil medføre

besparelser i relation til efterløn, såfremt det bliver

attraktivt at spare op til alderdommen frem for at gå på

efterløn.

Flertallet er altså af den opfattelse, at den

foreslåede pensionsordning har klare samfundsøkonomiske fordele,

og at der derfor ikke er behov for den overfinansiering, som skatteministeren

lægger op til.

Med disse bemærkninger støtter flertallet

opfordringen til regeringen.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale

Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) tilslutter sig

skatteministerens udtalelse i beretningen og forventer på den baggrund

et udspil fra regeringen til oktober med henblik på etablering af en

pensionsordning for selvstændige erhvervsdrivende ved afhændelse

af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

I øvrigt konstaterer mindretallet, at solid

finansiering ikke kan forstås som en overfinansiering af udgiften til

nævnte pensionsordning, men alene er en holdbar dækning for

mistet provenu.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) er imod forslaget og kan ikke tilslutte sig forslag om yderligere

skattebegunstigelse af private pensionsordninger. I stedet burde

folkepensionen forbedres, og alle, der har råd til selv at spare op,

bør spare op uden at modtage en ekstra check fra

skattevæsenet.

P. u. v.

Mariann Fischer Boel

formand

Lignende dokumenter