Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om etablering af pensionsordning for selvstændige erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 17.
maj 2000
Beretning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om etablering af pensionsordning for selvstændige
erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med
generationsskifte
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle
møder.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra Forsikring & Pension.
Skatteministeren har udtalt følgende:
»
Regeringen vil
gerne være med til at forbedre pensionsopsparingsmulighederne for folk,
der har været selvstændigt erhvervsdrivende igennem længere
tid.
Efter de gældende regler kan ratepensionsordninger
ikke oprettes efter det fyldte 60. år, og fradragsretten for
større éngangsindskud både på pensionsordninger med
løbende udbetalinger (livrenter) og på ratepensionsordninger
fordeles over en periode på 10 år.
Regeringen er opmærksom på, at disse regler
kan have uhensigtsmæssige virkninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende, der igennem en længere årrække har valgt
at investere i virksomheden frem for løbende at trække
beløb ud af virksomheden for at finansiere opsparing til egen pension.
Denne persongruppe kan derfor have et særligt behov for at blive
undtaget fra de nævnte regler, således at de kan oprette
Læs alt
ratepensionsordninger efter det fyldte 60. år, og således at de
får fuldt fradrag for éngangsindbetalinger til pensionsordninger
i betalingsåret.
Det overvejes derfor at give de selvstændigt
erhvervsdrivende, der afstår virksomheden efter deres fyldte 55.
år og indbetaler den skattepligtige avance ved afståelse af
virksomheden på en pensionsordning, denne skattemæssige
særstilling. Herved vil man reelt ligestille denne persongruppe med
personer på samme alder, der har foretaget løbende
pensionsopsparing igennem en periode på 10 år eller mere, og som
har nået at oprette ratepensionsordninger inden for aldersgrænsen
på 60 år.
Et forslag som skitseret ovenfor vil imidlertid have
betydelige provenumæssige konsekvenser. Forslaget har i praksis den
virkning, at beskatningen af avancen ved afståelsen af virksomheden
udskydes, så den ikke falder umiddelbart ved afståelsen af
virksomheden, men først på det tidspunkt, hvor personen
vælger at påbegynde sine pensionsudbetalinger.
Hvis blot 1000 personer foretager et éngangsindskud
på 250.000 kr. hver, udløses skønsmæssigt et
umiddelbart provenutab på 135 mio. kr. det første år, ca.
120 mio. kr. det næste år og ca. 105 mio. kr. i år 3
aftagende de følgende år med ca. 15 mio. kr. årligt. Efter
ca. 10 år vil der ikke være yderligere provenutab. Herudover vil
der være et varigt rentetab.
Der er ikke holdepunkter for en mere præcis
vurdering af de provenumæssige konsekvenser, men en undersøgelse
om generationsskifter i Danmark i Generationsskifteudvalgets betænkning
nr. 1374/august 1999 (Bilag 2) kunne tyde på, at det kan komme til at
dreje sig om en større personkreds end 1.000, ligesom det ikke kan
udelukkes, at der vil være tale om større gennemsnitlige indskud
end 250.000 kr. Der kan således meget vel blive tale om provenutab i
størrelsesordenen ½ mia. kr. det første år og lidt mindre
de følgende år.
Det er derfor nødvendigt at skaffe solid
finansiering på et trecifret millionbeløb.
Forslaget indebærer desuden en risiko for, at
udbetalingen fra pensionsordningerne ikke vil blive beskattet. De
pågældende personer vil således have økonomisk
fordel i som pensionister at bosætte sig i et land, som ifølge
dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til
pensionsordningerne, men som i praksis beskatter privat oprettede
pensionsordninger lavt. Også dette forhold tilsiger, at der skaffes
solid finansiering til forslaget.
Forslagets provenumæssige konsekvenser tilsiger
derudover, at der indføres et lovmæssigt loft over
størrelsen af de ovenfor omtalte éngangsindskud uanset
størrelsen af den skattepligtige avance ved afståelsen af
virksomheden. Ved fastsættelsen af en beløbsgrænse
bør der tages hensyn til, at en pensionsopsparing foretaget efter
disse regler skal kunne give den berørte persongruppe en rimelig
privat pension, når henses til hidtidig levefod og de
pågældendes øvrige pensionsordninger (folkepension, ATP
m.v.).«
Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,
Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Kristeligt Folkepartis og Frihed
2000 s medlemmer af udvalget) anerkender, at regeringen er indstillet
på at give selvstændigt erhvervsdrivende, som afstår
virksomheden, en skattemæssig særstilling i overensstemmelse med
intentionerne i beslutningsforslaget fra CD.
Flertallet anerkender endvidere, at forslaget på
kortere sigt vil have negative provenumæssige virkninger.
Skatteministerens tilkendegivelse af, at 1000 personers éngangsinskud
af 250.000 kr. skønsmæssigt vil udløse provenutab
på 135 mio. kr. det første år, og at det herefter vil
være aftagende indtil det 10. år, hvorefter der ikke
længere vil være provenutab, er således også i
overensstemmelse med Generationsskifteudvalgets skøn, jf.
betænkning nr. 1374/1999, s. 61.
Derimod tager flertallet afstand fra de elementer i
skatteministerens udtalelse, som sigter mod en decideret overfinansiering af
forslaget. Disse betragtninger må betegnes som værende for
generelle og for overordnede til, at de kan tillægges væsentlig
vægt i forbindelse med nærværende beretning.
Skatteministerens bemærkninger om, at det forhold, at udbetalingerne
fra ordningerne ikke vil blive beskattet, hvis pensionisterne udvandrer til
visse lande, i sig selv begrunder en solid finansiering, savner desuden
saglig begrundelse.
Disse betragtninger fra skatteministeren giver flertallet
anledning til at fremsætte følgende bemærkninger for at
sætte forslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige i et
lidt bredere perspektiv:
Med hensyn til provenutabet er det vigtigt at understrege,
at der jo alene er tale om skatteudskydelse, indtil udbetalingerne beskattes
senest 10 år efter virksomhedsophør. Isoleret set er der dermed
på sigt ikke tale om tab af skatteindtægter for de offentlige
kasser, men om forskydninger i betalingsterminerne.
I forvejen udskydes i dag langt større beløb
i forbindelse med eksempelvis arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
for medarbejdere, kapitalpension og andre former for pensionsopsparing.
Skatteudskydelsen er desuden ofte længere end 10 år.
Belastningen af statens finanser bør derfor
beregnes som det rentebeløb, som skatteudskydelsen bevirker.
Rentevirkningen for 1.000 personers årlige brug af ordningen ved
indskud på 250.000 kr. er således 40 50 mio. kr. årligt
afhængig af rentefoden.
Dertil kommer, at bedre pensionsopsparingsmuligheder for
selvstændige vil have den virkning, at der udbetales færre
sociale ydelser til denne gruppe (f.eks. tillæg til folkepension og
andre ydelser knyttet til folkepensionen). Dette vil være en direkte
følge af de med pensionsordningen forbedrede indkomstvilkår. Det
må i øvrigt forventes, at ordningen vil medføre
besparelser i relation til efterløn, såfremt det bliver
attraktivt at spare op til alderdommen frem for at gå på
efterløn.
Flertallet er altså af den opfattelse, at den
foreslåede pensionsordning har klare samfundsøkonomiske fordele,
og at der derfor ikke er behov for den overfinansiering, som skatteministeren
lægger op til.
Med disse bemærkninger støtter flertallet
opfordringen til regeringen.
Et mindretal (Socialdemokratiets, Det Radikale
Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) tilslutter sig
skatteministerens udtalelse i beretningen og forventer på den baggrund
et udspil fra regeringen til oktober med henblik på etablering af en
pensionsordning for selvstændige erhvervsdrivende ved afhændelse
af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.
I øvrigt konstaterer mindretallet, at solid
finansiering ikke kan forstås som en overfinansiering af udgiften til
nævnte pensionsordning, men alene er en holdbar dækning for
mistet provenu.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) er imod forslaget og kan ikke tilslutte sig forslag om yderligere
skattebegunstigelse af private pensionsordninger. I stedet burde
folkepensionen forbedres, og alle, der har råd til selv at spare op,
bør spare op uden at modtage en ekstra check fra
skattevæsenet.
P. u. v.
Mariann Fischer Boel
formand
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af pensionsordning for selvstændige erhvervsdrivende ved afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte Retsinformation · 13. oktober 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov omændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Retsinformation · 6. august 2009
- Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Loft for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter, ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpensionsordninger samt forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensionsordninger m.v.) Retsinformation · 23. april 2009
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.) Retsinformation · 28. november 2000
- Ophørspension opgørelse af fortjeneste efter pensionsbeskatningsloven ved salg af virksomhed virksomhedsordningen Retsinformation · 25. februar 2002