Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven

2000/1 LSF 33Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af

pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven

og skattekontrolloven

(Pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende m.fl.)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli

2000, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 15 indsættes:

»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende

§ 15 A.

Personer, der i forbindelse med afståelse af

deres erhvervsmæssige virksomhed eller en andel af denne opnår en

skattepligtig fortjeneste, kan oprette pensionsordninger efter reglerne i

stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier

i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den

pågældende er hovedaktionær, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Personen skal

være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden opfylde

betingelserne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Den, der

opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode

Læs alt

på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori

pensionsordningen oprettes,

1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

eller

2) have været hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der

driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3.

Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i

stk. 1 og 2 må ikke i væsentligt omfang have bestået

af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller lignende, jf. stk. 4 og for så vidt angår selskaber

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke

anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har

været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed

ved køb og salg af værdipapirer eller ved

finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af

fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed

som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft

mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Stk. 4.

En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for

i væsentligt omfang at have bestået i udlejning af fast ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i

stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den

erhvervsmæssige virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3

regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis

handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende, enten på overdragelsestidspunktet

eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår,

udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede

aktiver. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden

direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,

medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af

selskabets indtægter og aktiver ved

væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5.

Pensionsordningen skal være en pensionsordning

med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en

rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed,

jf. § 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1,

3.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i

pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,

oprettes efter det fyldte 60. år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og

nr. 5, 1. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6.

Den, der opretter én eller flere

pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i alt højst

indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne.

Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter personskattelovens

§ 20. Indbetalingen til en pensionsordning hidrørende fra en

given virksomhed kan dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som

ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel

af denne.

Stk. 7.

Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal

foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden

begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er

afstået.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder

om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af

allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en

erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.

2.

I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres

»§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.

3.

I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og i

stedet indsættes:

»Det samlede fradrag for indbetalinger til

pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det

beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må

indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan

uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de

indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A,

stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1.

juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt.

gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.

4.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger

omfattet af § 15 A.«.

5.

I § 18, stk. 4, indsættes som 4.

pkt.:

»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger

omfattet af § 15 A.«.

6.

§ 22 affattes således:

»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en

eller flere pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et

beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A,

stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det

overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter

§ 29, stk. 1.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

for tilbagebetalingen.«.

7.

I § 41, stk. 1, nr. 3, indsættes efter

»§ 30, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller kun én af

pensionsordningerne omfattes af § 15 A,«.

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000,

foretages følgende ændring:

1.

I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter

»§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11 A«.

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I § 9 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset

stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende

mandag.«.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september

1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter:

»§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.

2.

I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med

afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende

har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,

hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage

bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag

kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er

positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter

stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke

tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr.

3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten,

skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal

indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes

foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin

beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse

herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i

skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Loven har virkning for hel og delvis afståelse

af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001

eller senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets baggrund og formål

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der

skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et

væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning

om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er

regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke

skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,

som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere

bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Nærværende forslag er en udmøntning af

et af forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved

forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i

forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om

etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved

afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.

Lovforslaget har som formål at indføre en

særlig adgang for personer over 55 år, der har drevet

selvstændig virksomhed i mindst 10 år, til at oprette

pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.

Den berørte persongruppe er karakteriseret ved, at

den igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft

erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for sine livsinteresser. De

pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden

over pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget

er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte

uforholdsmæssigt beskeden sammenlignet med de oparbejdede værdier

i virksomheden og med personernes hidtidige indtægtsforhold.

Ved erhvervsvirksomhedens ophør står disse

personer således typisk dels med en skattepligtig fortjeneste

hidrørende fra virksomheden, dels med en meget begrænset eller

helt manglende pensionsopsparing. Det er med de gældende

beskatningsregler for pensionsordninger relativt vanskeligt at

påbegynde en massiv opsparing til pension i en alder af 55 år

eller mere.

Lovforslaget går på baggrund heraf ud på

at forbedre mulighederne for, at den berørte persongruppe kan anvende

den skattepligtige fortjeneste fra virksomheden til at skaffe sig en efter

forholdene mere passende pensionsopsparing. Lovforslaget har således i

praksis den virkning, at avancebeskatningen udskydes, så den ikke

falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på

det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine

pensionsudbetalinger. Dette sker i kraft af, at den tidligere

erhvervsdrivende kan fradrage indskuddet på en pensionsordning i samme

år, som der sker beskatning af fortjenesten fra virksomheden.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget går ud på at tillade en

nærmere afgrænset persongruppe at anvende et beløb

svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af

virksomhed, dog max. 2 mill. kr. (2001-niveau), til at oprette

pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger

efter særlige beskatningsregler, der tilgodeser de

pågældendes særlige situation.

Lovforslaget går således ikke ud på at

oprette en helt ny form for pensionsopsparing, idet dette anses for

ufornødent for at tilgodese den pågældende persongruppes

behov.

Efter de gældende regler skal fradragsretten for

større kapitalindskud til pensionsordninger med løbende

udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over en periode på 10

år, dog således, at der hvert år er mulighed for at

fradrage 36.500 kr. (2001-niveau) - det såkaldte opfyldningsfradrag. Et

éngangsindskud på 1 mill. kr. vil således medføre

et fradrag på 100.000 kr. i indbetalingsåret og fradrag på

100.000 kr. i hvert af de efterfølgende 9 indkomstår. Ved et

éngangsindskud på 100.000 kr. i 2001 vil fradragsretten pga.

opfyldningsfradraget kun skulle fordeles over 3 indkomstår med 36.500

kr. i 2001, 36.500 kr. (reguleret) i 2002 og resten i 2003.

Efter de gældende regler er det endvidere ikke

muligt at nyoprette en ratepensionsordning efter det fyldte 60. år.

Begge disse regler begrænser de tidligere

selvstændiges interesse i at indskyde provenuet ved afståelsen af

virksomheden på en pensionsordning.

Det foreslås, at de to ovennævnte regler ikke

skal gælde for pensionsordninger oprettet af tidligere

selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal således være fuld

fradragsret allerede i indbetalingsåret eller -årene for

indbetalinger inden for beløbsrammen, og det skal være muligt at

oprette ratepensionsordninger, selv om man er fyldt 60 år, og muligt at

aftale, at sidste rate skal udbetales, efter at man er fyldt 85 år.

Det foreslås, at den persongruppe, der omfattes af

forslaget, skal bestå af personer, der har drevet selvstændig

erhvervsvirksomhed (typisk i form af en personligt ejet virksomhed eller i

interessentskabsform), samt personer, der har drevet virksomhed i

selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

Det foreslås, at der skal være tale om reel

erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke må have været en

såkaldt pengetank, dvs. en virksomhed/et selskab, hvis

væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af

fast ejendom.

Det foreslås endvidere, at virksomheden ikke

må have bestået i anpartsvirksomhed, dvs. en virksomhed med mere

end 10 ejere eller en virksomhed, hvis eneste aktivitet er udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe.

Det foreslås, at det beløb, der kan

indbetales til den særlige pensionsordning, ikke skal kunne overstige

den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved

afståelsen af virksomheden eller en andel af denne. Beløbet skal

endvidere være maksimeret til 2 mill. kr. (2001-niveau).

Der er nedenfor vist eksempler på virkningen af

lovforslaget for en ejer af en personligt ejet virksomhed og en

hovedaktionær. Eksemplet viser skattelettelsen som følge af

lovforslaget i en situation, hvor den maksimale andel af avancen på 2

mill. kr. indskydes på en pensionsordning.

Virkning af lovforslag for ejer af en personligt ejet

virksomhed og en hovedaktionær.

Personligt ejet

virksomhed

Hovedaktionær

Kr.

Gældende regler:

Avance, der indskydes på pensionsordning

2.000.000

2.000.000

Lønindkomst

300.000

300.000

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing

207.000

27.000

Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst (fordeles

ligeligt over 10 år)

200.000

200.000

Personlig indkomst

1.893.000

73.000

Indkomstskat

1.065.370

14.995

Aktieindkomst

0

2.000.000

Aktieindkomstskat (25/40 pct.)

0

794.225

Samlet skat

1.272.370

836.220

Forslag:

Avance, der indskydes på pensionsordning

2.000.000

2.000.000

Lønindkomst

300.000

300.000

Arbejdsmarkedsbidrag og særlig

pensionsopsparing

207.000

27.000

Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst

2.000.000

0

Personlig indkomst

93.000

273.000

Indkomstskat

22.805

98.801

Aktieindkomst

0

2.000.000

Fradrag for pensionsindskud i aktieindkomst

0

2.000.000

Aktieindkomstskat

0

0

Samlet skat

229.805

125.801

Skattelettelse

1.042.565

710.419

Skattelettelse i pct. af skat efter gældende regler,

pct.

82

85

For ejeren af den personligt ejede virksomhed

medfører forslaget en umiddelbar skattelettelse på ca. 1 mill.

kr., eller ca. 82 pct. af skatten efter gældende regler, mens

hovedaktionæren får en skattelettelse på ca. 710.000 kr.,

der dog målt i pct. af det hidtidige skattebeløb er

større, nemlig ca. 85 pct.

I de efterfølgende 9 år vil skatten efter

forslaget være højere end efter gældende regler for

både den selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionæren

som følge af bortfaldet af fradraget for indskud på

pensionsordningen, der efter de gældende regler fordeles over 10

år.

I nedenstående tabel er vist eksempler på

størrelsen af den årlige pensionsudbetaling, såfremt et

beløb på 2 mill. kr. indskydes på en pensionsordning af en

mand på 60 år, og udbetalingen starter ved 65 år. Der er

vist størrelsen af en livrente med og uden

ægtefælledækning, og vist de årlige udbetalinger,

hvis der i stedet tegnes en ratepensionsordning, hvor udbetalingerne sker

over henholdsvis 10 og 15 år.

Årlig pensionsudbetaling ved pensionsindskud

på 2 mill. kr. for 60 årig mand, hvor udbetalingerne starter ved

65 år.

Kr.

Årlig livrente uden

ægtefælledækning1)

172.000

Årlig livrente med ægtefælledækning

(ægtefælle samme alder som indskyder)1)

117.000

Rateudbetaling over 10 år

302.000

Rateudbetaling over 15 år

220.000

1)

Beregnet på basis af oplysninger fra

Danica.

Skatteministeren vil inden udgangen af 2005

give Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg en redegørelse for

anvendelsen af pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende i indkomstårene 2001-3.

3. Høringer

Lovforslaget har været til ekstern høring hos

følgende:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks

Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske

Entreprenører, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk

Industri, Dansk Musikerforbund, Det Danske Handelskammer, De Danske

Landboforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening, Erhvervenes

Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns kommune, Landbrugsrådet, Praktiserende Lægers

Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,

Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet

modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.

Organisation/ myndighed

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatsamfundet

- bemærker, at det bør afklares, i hvilket

omfang reglerne kan anvendes af hovedaktionærer, som har drevet

virksomhed via et holdingselskab.

- påpeger, at hvis virksomheden afhændes af et selskab, vil

der kunne gå en periode, inden selskabet kan likvideres, provenuet

udloddes til hovedaktionæren og indskuddet foretages. Det bør

derfor præciseres, om det er en betingelse for hovedaktionærers

brug af reglerne, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til

virksomhedsoverdragelsen, eller om selskabet kan henligge passivt (som

pengetank) i en periode - i givet fald hvor længe.

Den erhvervsvirksomhed, der afstås, må ikke have

været en såkaldt pengetank. Reglerne vil kunne anvendes af

hovedaktionærer, som har drevet virksomhed via et holdingselskab, hvis

betingelserne for, at der er tale om reel erhvervsvirksomhed, er opfyldt. Det

kan f.eks. være tilfældet, hvis holdingselskabet ejer mere end 25

pct. af et reelt erhvervsaktivt datterselskab. Er driftsvirksomheden solgt

fra, vil hovedaktionæren ikke kunne anvende reglerne.

Af samme grund er det en betingelse for hovedaktionærers brug af

ordningen, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til

virksomhedsoverdragelsen.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Tager forbehold for evt. økonomiske konsekvenser for

amterne.

Forslaget indgår i en samlet erhvervsskattepakke, der

samlet skønnes at medføre et kommunalt merprovenu på ca.

0,8 mia.kr. i 2001.

Byggeriets Arbejdsgivere

- finder det positivt, at regeringen vil forbedre

selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for pensionsopsparing.

- mener, at hvis aftalen om virksomhedsoverdragelse går ud

på afdragsvis betaling af vederlaget eller berigtigelse gennem

løbende ydelser, jf. ligningslovens § 12 B, bør

indbetalinger kunne foretages i de år, hvor afdrag eller løbende

ydelser modtages. Sådanne indbetalinger bør desuden kunne ske

på en kapitalpensionsordning.

- foreslår en yderligere nedsættelse af alderskravet i

§ 15 A, f.eks. til 50 år.

I det fremsatte lovforslag foreslås en 10-års periode regnet

fra afståelsesåret, inden for hvilken indbetalingerne frit kan

fordeles. Det samlede maksimumsbeløb fastfryses til

afståelsesårets niveau.

Lovforslaget går i lighed med beslutningsforslag B 8 ud på, at

pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende

udbetalinger eller en ratepensionsordning. Hensigten er, at tidligere

erhvervsdrivende skal få større mulighed for at supplere

folkepensionen med løbende pensionsudbetalinger, således at de

får bedre indkomstvilkår i pensionsalderen. Hensigten er derimod

ikke, at de som 60-årige skal kunne få udbetalt et

éngangsbeløb til 40 pct. afgift, som ikke adskiller sig meget

fra den opnåede avance.

Forslaget har ikke til formål at tilskynde erhvervsdrivende til at

ophøre med deres virksomhed tidligere end ellers. Se i øvrigt

kommentaren til Dansk Industri.

Dansk Handel og Service

Generelt:

- er positiv over for lovforslaget, der ses at være første

konkrete opfølgning på arbejdet i Generationsskifteudvalget. Det

bør dog følges op af yderligere initiativer.

- mener dog, at forslaget indeholder flere unødigt

begrænsende opstramninger i forhold til udvalgets forslag.

Begrænsningen af indbetalinger på pensionsordningen til 2 mill.

kr. medfører, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke ligestilles

med lønmodtagere. Desuden bør en ejer af en

udlejningsvirksomhed ikke udelukkes fra at indbetale på en

pensionsordning.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Begrænsningen for udlejningsvirksomhed gælder kun ved

udlejning af fast ejendom, idet udlejere af afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe er omfattet af reglerne, hvis de opfylder

arbejdskravet.

Konkret:

- mener vedr. forslagets § 15 A, stk. 3 og 4, at der ved

fastlæggelsen af praksis for, hvornår der foreligger en

væsentlig arbejdsindsats, bør være mulighed for en lavere

arbejdsindsats end de mindst 50 timer månedlig, der fremgår som

en vejledende norm af cirkulæret til investeringsfondsloven.

Arbejdskravet er kun relevant ved anpartsvirksomhed. Det er hensigten, at

praksis skal være parallel med praksis vedrørende

investeringsfondshenlæggelser, dvs. at der som vejledende norm

kræves en personlig arbejdsindsats på minimum 50 timer

månedligt (svarende til ca. 12 timer ugentligt). Idet udgangspunktet er

en virksomhed, der forudsætningsvis har udgjort centrum for personens

økonomiske livsinteresser, findes et arbejdskrav på 12 timer

ugentligt at give plads for, at personen kan have trappet sin arbejdsindsats

meget væsentligt ned i årene forud for

virksomhedsafståelsen. Der ses ikke noget behov for en yderligere

nedsættelse af arbejdskravet.

- mener, at hvis begrænsningen for indskuddene fastholdes,

bør den være væsentlig højere end 2 mill. kr.

- mener, at der skal gives mulighed for løbende indbetalinger

også i de tilfælde, hvor der sker finansiering på kredit

eller som løbende ydelser, samt at

- der for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal gives

mulighed for at indbetale den skattepligtige avance i det følgende

indkomstår, dog tidligst i takt med modtagelsen af de løbende

afdrag m.v.

Se kommentaren til Dansk Industri

Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere

Forslaget er imødekommet ved bestemmelsen i det fremsatte

lovforslag om, at indbetalingerne frit kan fordeles over en 10-årig

periode.

Dansk Industri

- glæder sig over forslaget, der ligesom DI s

tidligere forslag tilstræber en skattemæssig ligestilling af

erhvervsdrivende og lønmodtagere.

- mener dog, at hele avancen ved afståelse af en virksomhed eller

aktierne heri bør kunne indskydes på en pensionsordning med

fradragsret.

Lovforslagets primære målgruppe er ejere af virksomheder, som

ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak midler ud til egen

pensionsopsparing. Det er ikke et formål med lovforslaget, at ejere af

velkonsoliderede virksomheder skal tilskyndes til at undlade at foretage en

efter forholdene rimelig pensionsopsparing efter de almindelige regler herom.

Hensigten er i disse tilfælde, at pensionsopsparing efter de nye regler

skal tjene som supplement til den pensionsopsparing, der er foretaget under

driften. Henset hertil er beløbsgrænsen på 2 mill.kr.

(2001-niveau) fastholdt.

- finder, at hovedaktionærer bør kunne vælge helt

eller delvist at foretage fradraget for pensionsindbetalingen i

aktieindkomsten i stedet for den personlige indkomst. Fradraget bør

kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent, der skulle

have været anvendt ved afståelse af selskabets virksomhed som

personlig virksomhed og avanceskatteprocenten på typisk 40 pct. (f.eks.

skematisk, så fradraget udgør 60/40 gange den foretagne

indbetaling).

Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde herfor, se

forslagets § 4. Der er dog ikke fastsat nogen omregningsregel for

fradraget, idet det på ingen måde er givet, at

hovedaktionærer og personligt erhvervsdrivende ligestilles ved at give

hovedaktionæren et nominelt større fradrag.

Hovedaktionæren kan desuden vælge, om fradraget skal ske i

aktieindkomsten eller den personlige indkomst.

Det Danske Handelskammer

- kan tilslutte sig forslaget.

- går ud fra, at en hovedaktionær også kan være

omfattet af reglerne, selv om denne er hovedaktionær i et

holdingselskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.

Se kommentaren til Advokatsamfundet.

De Danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk

Familielandbrug

- finder, at forslaget er et godt element til at forbedre

forholdene omkring generationsskifte i erhvervslivet.

- finder dog, at opsparet overskud i virksomhedsordningen skal kunne

overføres til en pensionsordning ved ophør af virksomhed.

- finder, at grænsen for det samlede indskud bør

sættes til 3 mill. kr.

Beløb, der spares op i virksomhedsordningen, indgår på

konto for opsparet overskud, efter at der er betalt en foreløbig

virksomhedsskat på 32 pct. Den endelige beskatning finder sted,

når beløbet senere overføres fra

virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, f.eks. i forbindelse

med at virksomheden sælges. Det opsparede overskud og den skat, der

hviler herpå, kan ikke sammenlignes med den skattepligtige fortjeneste

fra salget af virksomheden, men vedrører indkomst af forskellig art

fra tidligere år. Lovforslaget har ikke til formål generelt at

give mulighed for yderligere udskydelse af denne skat. Kun et beløb

svarende til den skattepligtige fortjeneste, der opnås ved salget af

virksomheden, kan indbetales på ordningen.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Den Almindelige Danske Lægeforening

- finder det ikke rimeligt at fastholde

aktieavancebeskatningslovens hovedaktionærbegreb som kriterium for at

kunne oprette de særlige pensionsordninger. Hvor 5 eller flere

læger sammen driver en almen praksis i anpartsselskabsform med lige

store andele, vil kravene til hovedaktionærer ikke være opfyldt.

Der vil derfor være afgørende forskel på, om man er

anpartshaver i en 4-mandspraksis eller en 5-mandspraksis. Læger, der

driver praksis i interessentskabsform, vil kunne oprette de særlige

pensionsordninger, uanset hvor mange læger, interessentskabet

består af. Læger, der driver praksis i anpartsselskabsform, vil

ikke kunne oprette de særlige pensionsordninger, hvis der er mere end 4

læger i praksis. Foreningen ser ikke nogen logisk forklaring på

denne forskelsbehandling og påpeger, at de praktiserende læger i

anpartsselskaber har en uindskrænket bestemmende indflydelse på

selskabet på samme måde som praktiserende læger i et

interessentskab.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre

ved de almindelige regler for, hvornår der er tale om en

hovedaktionær med det sæt af fordele og ulemper, dette

indebærer.

Målgruppen for forslaget er desuden først og fremmest ejere

af virksomheder, som ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak

midler ud til egen pensionsopsparing, jf. kommentaren til Dansk Industri. En

anpartshaver, ikke mindst inden for de liberale erhverv, som ejer mindre end

25 pct. af virksomheden, og som til forskel fra en interessent ikke

hæfter for selskabets forpligtelser, vil typisk have gode muligheder

for at opspare på en pensionsordning, mens vedkommende driver

virksomhed.

Erhvervenes Skattesekretariat

- finder forslaget særdeles tilfredsstillende, men

foreslår som en ønskelig forbedring, at maksimumsgrænsen

for indbetalingerne forhøjes væsentligt eller evt. helt

fjernes.

- mener, at der for at opfylde intentionerne om ligestillling af

virksomhed i personligt regi og virksomhed i selskabsform som alternativ til

fradrag i den personlige indkomst og den skattepligtige indkomst som minimum

bør gives mulighed for, at pensionsindbetalingen kan fradrages ved

opgørelsen af aktieavancen. Fradraget for pensionsindbetalingen

bør dog kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent,

der skulle have været anvendt ved afståelse af selskabets

virksomhed som personlig virksomhed, og avanceskatteprocenten på 40

pct. (f.eks. ved fastsættelse af en generel omregningsfaktor på

60/40).

- foreslår, at det præciseres, at det forhold, at der

mellem afvikling/ afståelse af en virksomhed og start/erhvervelse af en

anden forløber en kort periode, ikke bør medføre en

fortabelse af muligheden for at anvende reglerne.

- foreslår, at virkningstidspunktet bliver datoen for

lovforslagets fremsættelse.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Se kommentaren til Dansk Industri.

Det er præciseret i det fremsatte lovforslag, at

10-årsperioden ikke afbrydes af »virksomhedsskift«, hvis der drives

virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og slutning.

Forslaget er ikke fulgt.

Finansrådet

- finder, at forslaget er et godt initiativ, og at der

ikke er behov for en ny type pensionsordning.

- mener dog, at der ikke er taget højde for, at en del af de

avancer, der kommer til beskatning ved virksomhedsophør, vil

være avancer, der kommer til beskatning i selskabet, hvorimod selve

aktieavancen vil fremkomme til beskatning i personligt regi hos

hovedaktionæren. Forslagets § 15 A, stk. 6, om grundlaget for

indskud forekommer at mangle en kobling mellem selskabets realiserede avancer

ved virksomhedsophør og hovedaktionærens realiserede aktieavance

ved salg af aktierne.

Forslaget giver mulighed for, at hovedaktionærer, der afvikler deres

virksomhed ved at afstå aktierne, kan indskyde fortjenesten herved

på en pensionsordning. Den skat, der eventuelt er betalt i selskabet,

er i den sammenhæng uden betydning. Der ses derfor ikke at være

noget grundlag for den foreslåede kobling.

- påpeger, at udkastets omtale af de elementer i den

skattepligtige avance, der kan danne grundlag for indskud, i sin

nuværende formulering ikke omfatter konto for opsparet overskud.

- finder det ikke hensigtsmæssigt, at 5-årsreglen i

pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,

også skal gælde for § 15 A-ordninger. Ordningen kan herved

virke mindre attraktiv og indirekte favorisere andre typer af ordninger,

f.eks. livrenter.

Se kommentaren til De Danske Landboforeninger.

Lovforslaget indeholder ligesom beslutningsforslag B 8 ikke noget forslag

om, at 5-årsreglen ikke skal gælde. Som nævnt i

skatteministerens udtalelse i beretningen til B 8 indeholder forslaget et

element af risiko for provenutab ved, at de pågældende personer

bosætter sig i lande, som har beskatningsretten til

pensionsordningerne, men som beskatter privat oprettede pensionsordninger

lavt. En afskaffelse af 5-årsreglen skønnes at ville

indebære en betydelig forøgelse af denne risiko.

- påpeger den problemstilling, at der normalt ikke kan laves

arbejdsgiverordninger i holdingselskabers regi, idet det er det

koncernselskab, som medarbejderen arbejder for, der anses for arbejdsgiver,

og der typisk ikke er nogen arbejdsindsats i forhold til holdingselskabet.

Problemstillingen aktualiseres i den situation, hvor hovedaktionæren

ønsker at afhænde virksomheden og gå på pension,

idet de midler, der er til rådighed til pensionsindbetalinger, ofte vil

bero i holdingselskabet.

- påpeger, at beskatningen af aktionærens udbetalinger fra

pensionsordningen vil falde i den personlige indkomst og ofte vil overstige

den øverste sats for beskatning af aktieindkomst på 40 pct.

Ydermere skal fradragsværdien af indskuddet i ophørsåret

tages i betragtning. Vurderet alene ud fra skattesatserne på

opsparingselementet i ind- og udbetalingssituationen vil et indskud på

en pensionsordning yderst sjældent være et attraktivt alternativ

til udbytte via holdingselskab.

Der henvises til kommentaren til Advokatsamfundet vedrørende

holdingselskaber. Der er i øvrigt tale om en mere generel

bemærkning.

Det er rigtigt, at jo ældre personen er, jo mindre gevinst vil der

være ved at vælge indskud på en pensionsordning frem for at

lade midlerne blive stående i virksomheden. Den primære grund til

at oprette den foreslåede pensionsordning er imidlertid, at man derved

kan neutralisere den avancebeskatning, der sker i afståelsesåret.

De nævnte hovedaktionærer vil typisk ikke have samme behov som en

personligt erhvervsdrivende for, at der sker denne

neutralisering.

Foreningen Registrerede Revisorer

- kan fuldt ud tilslutte sig hovedlinjerne i

lovforslaget.

mener dog, at loftet på 2 mill. kr. bør hæves til 5

mill. kr.

- foreslår, at kravet om, hvor længe virksomheden skal have

bestået, begrænses til 5 år.

- foreslår en modificering af kravet om, at der skal være

tale om en reel virksomhed, således at kravet er opfyldt, hvis der har

været tale om en reel virksomhed op til 1 år før

pensionsindbetalingen, og denne virksomhed har bestået i mindst 5

år.

Se kommentaren til Dansk Industri

Forslaget er ikke fulgt. Det er næppe ualmindeligt for en stor del

af befolkningen i den pågældende aldersgruppe, at der af

forskellige grunde »mangler« pensionsopsparing for perioder i den

erhvervsaktive alder, som tilsammen udgør 5 år.

Se kommentaren til Advokatsamfundet. Lovforslaget sikrer dog, at der kan

gå et vist tidsrum mellem virksomhedsophøret og

pensionsindbetalingen, idet denne først skal ske inden den 1. juli i

det følgende indkomstår, for at der kan gives fradrag i

afståelsesåret.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

- finder det positivt, at også tidligere

selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for at oprette

pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.

- foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 15 A,

hvorefter ægtefæller, som succederer i virksomhedens aktiver,

også har mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige avance

på en pensionsordning.

- bemærker, at der ved salg af en virksomhed ofte vil være

tale om en finansiering på kredit eller evt. som løbende

ydelser. Foreslår derfor, at der gives mulighed for løbende at

kunne foretage indskud i takt med, at ydelserne modtages fra

køber.

Se kommentaren til Håndværksrådet.

Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere.

- bemærker, at rateudbetalinger efter forslaget tidligst kan

påbegyndes 5 år efter, at ordningen er oprettet. Foreningen

finder det vigtigt, at pensionsudbetalingen kan påbegyndes, når

den pågældende måtte ønske det.

- for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen anbefaler

foreningen, at der gives mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige

avance ultimo det indkomstår, der følger efter

afståelsesåret, dog tidligst i takt med de løbende afdrag

m.v., i det omfang virksomheden er afhændet på kredit eller ved

løbende ydelser.

Se kommentaren til Finansrådet.

Se kommentaren til Dansk Handel og Service.

Forsikring og Pension

- henviser til F&P s henvendelse af 10.11.99 til

Folketingets Skatteudvalg vedr. B 8 og gentager, at der bør være

ensartede regler for personer, der befinder sig i ensartede situationer i

forhold til deres pensionsordninger. F&P mener, at det bør

vurderes, hvor meget mere det koster at tillade andre over 55 år at

indbetale et engangsbeløb på en pensionsordning som de

omhandlede, idet personer, der allerede har en ordning af passende

størrelse, næppe bør omfattes.

- finder, at grænsen for indskud bør være 3-4 mill.

kr.

F&P foreslog i den omtalte henvendelse en generel

afskaffelse af fradragsfordelingsreglen, den såkaldte

10-årsregel, pensionsbeskatningslovens § 18. Et sådant

forslag falder uden for rammerne af nærværende lovforslag, der

har tidligere selvstændigt erhvervsdrivende som målgruppe. De af

F&P ønskede beregninger er derfor ikke foretaget.

Se kommentaren til Dansk Industri.

- mener, at der reelt indføres en ny type pensionsordning, dvs.

et nyt produkt med deraf følgende administrative meromkostninger, som

er uden sammenhæng med personens øvrige pensionsopsparing.

F&P finder derfor, at der bør overvejes andre løsninger,

der kan tilgodese både målgruppen og andre i lignende situation,

og at dette bør ske uden at indføre et nyt produkt.

- fastslår, at kontrollen med, om betingelserne er opfyldt, ikke

er en opgave, der kan løftes af F&P s medlemmer.

Når bortses fra, at enkelte vilkår vedrørende

ratepensionsordninger ikke skal være gældende, er de her

omhandlede pensionsordninger materielt omfattet af samme regler som andre

tilsvarende pensionsordninger. Det er kun beskatningsreglerne, der er

afvigende. Der er derfor ikke tale om en ny type pensionsordning, jf.

også Finansrådets høringssvar. De nye regler

skønnes at være enklere at administrere for

pensionsinstitutterne, når ordningerne som foreslået skal

være uafhængige af personens eventuelle yderligere

pensionsopsparing, end hvis der som foreslået af F&P skulle tages

hensyn til størrelsen af sådan opsparing.

Ifølge det fremsatte lovforslag kan skatteministeren

fastsætte regler om, at størrelsen af avancen skal dokumenteres

ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Det

vil derfor ikke komme til at påhvile forsikringsselskaberne m.v. at

kontrollere, hvor stor avancen er.

Håndværksrådet

- kan til fulde støtte en vedtagelse af de

foreslåede lovændringer.

- finder dog ikke, at det vil være attraktivt for den

væsentlige del af de virksomhedsledere, der er hovedaktionær i en

mindre virksomhed, at udskyde en beskatning på 40 pct. af avancen ved

salg af aktieposten, til fordel for en skat på løbende

pensionsudbetalinger. Håndværksrådet mener, at dette skal

tages i betragtning ved provenuberegningerne.

- mener, at der med grænsen på 2 mill. kr. for

indbetalinger ikke tages højde for, at provenuet ved afståelsen

af mange mindre virksomheder skal dække både den

selvstændige ejers og en medarbejdende ægtefælles pension.

Der bør derfor gives adgang til at indskyde et beløb svarende

til den skattepligtige avance på indtil 4 mill. kr. på

ratepensionsordninger for ægtefæller, hvis det kan dokumenteres,

at den medarbejdende ægtefælle i en periode på 10 år

inden salget har været væsentligt beskæftiget i

virksomheden.

Se kommentaren til Finansrådet.

Vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er forbundet med

betydelig usikkerhed, da der kun i begrænset omfang findes statistiske

oplysninger, der kan underbygge skønnet. Ved provenuskønnet er

der også medtaget en kreds af hovedaktionærer.

Den foreslåede pensionsordning er beregnet for ejeren af

virksomheden. Er der flere ejere, f.eks. to ægtefæller, der har

dannet et interessentskab, kan begge oprette en pensionsordning. I

øvrigt har en ægtefælle, der arbejder i virksomheden,

ifølge lovgivningen mulighed for at få en status svarende til

lønmodtagere, herunder for at oprette en pensionsordning i

ansættelsesforhold.

Kommunernes Landsforening

KL tager forbehold over for de provenumæssige

konsekvenser.

4. Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre engangsudgifter på 1.5 mill. kr. til tilretning af

edb-systemer for Told og Skat fordelt på år 2001 og 2002.

Derudover skønnes forslaget ikke at have

nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af

kommunernes årsværksforbrug.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at pålægge

erhvervsdrivende, der vælger at foretage indskud på den

foreslåede pensionsordning, en beskeden ekstra administrativ byrde i

forbindelse med afståelsen af deres virksomhed eller en andel af denne,

idet den skattepligtige avance skal opgøres forud for indskuddene. Det

skønnes, at ca. 2000 personer årligt vil kunne benytte

ordningen.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter

på 1,5 mill. kr. til tilretning af edb-systemer for Told og Skat i

år 2001 og 2002.

Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af kommunernes

årsværksforbrug.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Beskeden ekstra byrde ved afståelse af

virksomheden

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen angår betingelserne for oprettelse af

de særlige pensionsordninger til tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende. Bestemmelsen er opbygget således, at stk. 1-4

afgrænser persongruppen og den erhvervsmæssige virksomhed,

stk. 5 beskriver pensionsordningerne, stk. 6-7

indbetalingsreglerne, mens stk. 8 er en bemyndigelsesbestemmelse, der

sætter skatteministeren i stand til at udstede nærmere regler om

ordningerne.

Ifølge stk. 1 er persongruppen

personer, som er fyldt 55 år og har drevet erhvervsmæssig

virksomhed, herunder i selskabsform som hovedaktionær, men som er

ophørt med at drive virksomheden eller er ved at afvikle virksomheden.

Efter pensionsbeskatningslovens § 54 er det kun

personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, som har fradragsret for

forsikringspræmier m.v. Desuden vil begrænset skattepligtige

grænsegængere kunne få fradrag efter kildeskattelovens

§ 5, stk. 1, nr. 3. Den særlige pensionsordning vil derfor

kun være af interesse for disse skattepligtige.

Ifølge stk. 2 er det en betingelse for

at oprette de omhandlede pensionsordninger, at personen har drevet

selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed i aktie-

eller anpartsselskabsform, hvor personen har været hovedaktionær.

Det foreslås, at personen skal have drevet virksomhed i en periode

på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor ordningen

oprettes. Der stilles ikke krav om, at det skal have drejet sig om samme

virksomhed i hele 10-årsperioden. Kravet om en periode på mindst

10 år vil være opfyldt også i tilfælde af, at den

pågældende f.eks. først har drevet selvstændig

erhvervsmæssig virksomhed i form af en personligt ejet virksomhed i 6

år og derpå har været hovedaktionær i 4 år.

10-års perioden afbrydes endvidere ikke af »virksomhedsskift«, hvis der

drives virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og ved dets

slutning.

Begrebet »selvstændig erhvervsmæssig

virksomhed« skal forstås på samme måde som det tilsvarende

udtryk i bl.a. investeringsfondsloven og virksomhedsskatteloven.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er sædvanligvis kendetegnet ved,

at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af

økonomisk karakter med det formål at indvinde et

økonomisk udbytte. Selvstændig erhvervsvirksomhed er endvidere

normalt kendetegnet ved, at virksomheden udøves nogenlunde

regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden

ikke er af ganske underordnet omfang. Der er i øvrigt nærmere

redegjort for afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende

og lønmodtagere i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om

personskatteloven, pkt. 3.1.1.

Ved hovedaktionærer forstås ejere af

hovedaktionæraktier som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4.

Såvel aldersbetingelsen i stk. 1 som kravet om

10 års virksomhed i stk. 2 er opstillet for at sikre, at ordningen

er forbeholdt personer, som reelt har været afskåret fra - eller

i det mindste begrænset i deres muligheder for - at oprette

pensionsordninger, fordi de har foretrukket at investere deres fri kapital i

virksomheden og/eller at lade afkastet af virksomheden forblive

indestående i denne.

Personer, der har haft mulighed for at udtage midler af

virksomheden til opbygning af egen pensionsordning, er dog ikke

afskåret fra at oprette en pensionsordning efter denne bestemmelse i

forbindelse med afståelse af virksomheden, men det foreslås, at

der ikke skal gælde særlige regler for pensionsopsparing

foretaget i tiden frem til afståelsen af virksomheden.

Lovforslaget indebærer, at der ikke vil være

nogen sammenhæng imellem en pensionsordning efter denne bestemmelse og

personens øvrige pensionsopsparing. En tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende kan således gøre brug af ordningen og i samme

indkomstår foretage anden fradragsberettiget pensionsopsparing i samme

omfang som i øvrige indkomstår.

Det foreslås i stk. 3 og 4, at ordningen

skal være forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed.

Erhvervsvirksomheden må således ikke have været en

såkaldt pengetank eller have bestået i anpartsvirksomhed.

Ved en pengetank forstås en virksomhed, hvis

væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse i form af ejerskab af

kontanter, værdipapirer el.lign. og/eller udlejning af fast ejendom.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,

stk. 1 og 7, dvs. bortforpagtning af land- og skovbrugsejendomme,

gartnerier, planteskoler og frugtplantager, anses ikke for passiv

pengeanbringelse. Det foreslås desuden, at egentlig

næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller

finansieringsvirksomhed ikke skal være til hinder for at benytte

ordningen. Begrundelsen er her, at der er tale om egentlig

erhvervsmæssig handel med værdipapirer og ikke om passiv

pengeanbringelse.

Anpartsvirksomhed foreslås afgrænset på

samme måde som efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10

og 13. Det vil sige, at anpartsvirksomhed i denne henseende forstås som

selvstændig erhvervsvirksomhed (bortset fra udlejning af fast ejendom,

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe) med mere end 10 ejere, samt

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antallet af

ejere, i begge tilfælde med det forbehold, at begrænsningen dog

ikke gælder, hvis den pågældende person har deltaget i

virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ved afgørelsen af, om

arbejdsindsatsen er væsentlig, vil der blive anlagt en praksis svarende

til den, der hidtil er blevet anvendt ved afgørelsen af, om

investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes

til forlods afskrivning. Som en vejledende norm for en væsentlig

arbejdsindsats kræves der en personlig arbejdsindsats på mindst

50 timer månedligt. Der henvises nærmere til cirkulære nr.

166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, punkt 33.

Det foreslås i stk. 4, at vurderingen af, hvorvidt

en persons erhvervsmæssige virksomhed i væsentligt omfang har

bestået i de ovennævnte aktiviteter, objektiveres. Reglen

indebærer, at væsentlighedskravet vil være opfyldt, hvis

mindst 25 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører

passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Bestemmelsen skal

forstås således, at stammer 25 pct. af indtægterne fra,

eller udgøres 25 pct. af de samlede aktiver af passiv pengeanbringelse

og udlejning af fast ejendom set under ét, er

væsentlighedskravet opfyldt. Aktiviteten i aktie- og anpartsselskaber,

hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen, inddrages også i

væsentlighedsbedømmelsen.

For så vidt angår aktie- og anpartsselskaber

er der i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., indsat en henvisning til

væsentlighedsbedømmelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 9, som foreslås affattet ved det samtidig med

dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af

aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ændring af

successionsreglerne ved overdragelse af aktier).

Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde

væsentlighedskravet i den nævnte bestemmelse, idet et

sådant selskabs aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et

datterselskab, hvorfor det ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt

selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid

aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af datterselskabets aktie- eller anpartskapital. Det betyder,

at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved

væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og

aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved

væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5

omhandler de pensionsordninger, der kan

oprettes i medfør af ordningen. Det foreslås, at der skal

være tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger eller

en ratepensionsordning.

Det er muligt at oprette mere end én

pensionsordning, og i tilfælde af trinvis afståelse af

virksomheden er det muligt at fordele indbetalingerne over flere

indkomstår. Det samlede indskud må ikke overstige

beløbsgrænsen.

En trinvis afståelse af virksomheden kan f.eks. ske

ved, at der optages en medinteressent i et interessentskab.

Hvis der oprettes en pensionsordning med løbende

udbetalinger, skal denne opfylde de almindelige krav til pensionsordninger

med løbende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4.

Det betyder, at ordningen skal være oprettet i en pensionskasse eller

et forsikringsselskab, der opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis

§ 4, og at ydelserne skal være sammensat af ét eller flere

af de i § 2, nr. 4, nævnte elementer, dvs. alderspension med en

varighed på mindst 10 år, invalidepension, ægtefælle-

og samleverpension, særlig samleverpension og børnepension til

børn og stedbørn under 24 år. Det skal tillige være

muligt at oprette forsikringer med garanterede ydelser, jf. § 5, og

pensionsordninger, hvor alderspensionen er tilpasset adkomsten til

folkepension og ATP, jf. § 5 A.

Hvis der oprettes en rateforsikring eller en

rateopsparingsordning i pensionsøjemed, skal pensionsordningen opfylde

de almindelige betingelser i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 8

om rateforsikring og § 11 A om rateopsparing i pensionsøjemed.

Dog skal sådanne ordninger frit kunne oprettes efter det fyldte 60.

år. Reglerne om forhøjelse af disse pensionsordninger efter det

fyldte 60. år på basis af en ratepensionsordning oprettet

før det fyldte 60. år skal derfor ikke finde anvendelse på

disse ratepensionsordninger. Endvidere skal det være muligt at aftale

et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter

det fyldte 85. år, respektive det kalenderår, hvori kontohaveren

fylder 85 år.

De regler om rateforsikring og rateopsparing, der skal

finde anvendelse på ratepensionsordninger oprettet i medfør af

bestemmelsen, er derfor i det væsentlige:

kravene til det pensionsinstitut, hvori ordningen skal oprettes,

kravet om, at opretteren skal være ejer af ordningen,

reglerne om, at rateudbetalingen tidligst kan påbegyndes 5

år efter, at ordningen er oprettet,

reglerne om indsættelse af begunstigede i tilfælde af

ejerens død og

reglerne om valg af udbetalingsforløb for en rateopsparing i

pensionsøjemed.

Stk. 6 og 7

indeholder reglerne om indbetaling

til en ordning som nævnt i stk. 5. Reglerne om fradragsret for

sådanne indbetalinger foreslås indsat i pensionsbeskatningslovens

§ 18, jf. bemærkningerne til nr. 2-5.

Det foreslås, at den selvstændigt

erhvervsdrivende i alt højst kan indbetale 2 mill. kr. i 2001-niveau.

Beløbet foreslås i lighed med øvrige

beløbsgrænser i pensionsbeskatningsloven reguleret efter

personskattelovens § 20 og er følgelig angivet i 1987-niveau til

1.372.650 kr. Beløbet kan fordeles på mere end én

pensionsordning. Det samlede maksimum kan ikke overskrides.

Ifølge stk. 7 skal beløbet indbetales

inden for en 10 års periode, der begynder med det år, hvori

virksomheden eller en andel af denne er afstået. En fuld neutralisering

af den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af

virksomhedsophøret, fordrer, at indbetalingen finder sted i

afståelsesåret eller - jf. forslaget under nr. 3 - senest den 1.

juli i det efterfølgende indkomstår. Indbetaling i de

efterfølgende indkomstår i 10-årsperioden kan ikke

på samme måde neutralisere avancebeskatningen, men giver

personer, der har indgået aftale om afdragsvis betaling af

afståelsessummen, og som ikke har frie midler til at foretage hele

pensionsindbetalingen på én gang, mulighed for at oprette disse

pensionsordninger.

Forslaget indebærer, at der ikke kan foretages

fradragsberettigede indbetalinger til en pensionsordning omfattet af

bestemmelsen ud over maksimumsbeløbet. Om mulighederne for

overførsel til og fra andre fradragsberettigede pensionsordninger

henvises til nr. 7 og bemærkningerne dertil.

Der foreslås endvidere den begrænsning i det

samlede indbetalingsbeløb, at det ikke må overstige den

skattepligtige fortjeneste, ejeren har opnået ved afståelsen af

virksomheden eller en andel af denne.

Har virksomheden været drevet i selskabsform, vil

der kunne indskydes et beløb svarende til den skattepligtige

aktieavance, ejeren opnår ved salg af aktierne. Likvideres selskabet,

er det størrelsen af det likvidationsprovenu, der tilfalder ejeren,

som er afgørende.

Ved salg af en virksomhed, der har været drevet i

personligt regi, opgøres beløbet på grundlag af de

skattepligtige gevinster, der opnås ved salg af virksomhedens aktiver,

såsom driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver, fast

ejendom og værdipapirer, med fradrag af tab. Også i den

situation, hvor virksomhedsejeren anvender virksomhedsordningen, skal der

foretages en sådan opgørelse af den samlede skattepligtige

fortjeneste, og det er et beløb svarende hertil, der kan indskydes

på ordningen.

Selv om det primære formål med lovforslaget er

at lette generationsskifte, stilles der dog ikke i stk. 6 krav om, at

virksomheden skal være afhændet som en »going concern«.

Opnås der en skattepligtig fortjeneste ved en lukning af virksomheden,

kan denne også indskydes på pensionsordningen. Det er

således uden betydning, hvordan fortjenesten ved afståelsen af

virksomheden er fremkommet, ligesom et likvidationsprovenu, der er fremkommet

ved den endelige opløsning af selskabet, som nævnt også

kan danne grundlag for pensionsindbetalinger.

Stk. 8

er en bemyndigelsesbestemmelse til

skatteministeren. Bemyndigelsen påtænkes bl.a. udnyttet til at

udstede nærmere regler om, hvordan personer, der ønsker at

benytte ordningen, skal dokumentere tilknytning til erhvervsvirksomheden, at

og hvornår afvikling har fundet sted, størrelsen af den

skattepligtige avance m.v. Herunder kan der fastsættes regler om, at

størrelsen af avancen som nævnt i stk. 6 skal dokumenteres

ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.

Til nr. 2-6

Forslagene indeholder justeringer af reglerne om

fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger med løbende

udbetaling og ratepensionsordninger.

Nr. 2

sikrer, at fradragsretten som hovedregel

gives i det indkomstår, hvori indbetalingen foretages. Dette er for

så vidt angår pensionsordninger oprettet i forsikringsselskaber

en afvigelse i forhold til hovedreglen i § 18, stk. 1, 1. pkt.,

hvorefter fradragsretten gives i det indkomstår, hvor præmien

forfalder. Afvigelsen skyldes, at forsikringstagerne her frit kan fordele

indbetalingerne over en 10 års periode.

Den i nr. 3 foreslåede tilføjelse til

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hjemler for det

første en generel afvigelse fra reglen om, at fradragsretten for

indbetalinger til pensionsordninger omfattet af den foreslåede

§ 15 A gives i det indkomstår, hvor indbetalingen har fundet sted.

Det foreslås (i et nyt 4. pkt. i § 18, stk. 1), at

fradragsretten skal henføres til det eller de indkomstår, hvori

virksomheden er afstået, også hvis indbetalingen først

foretages i det umiddelbart efterfølgende indkomstår, dog

forudsat, at indbetalingen sker senest den 1. juli i det efterfølgende

indkomstår. Baggrunden for forslaget er, at en eventuel

avancebeskatning vedrørende virksomhedsophøret

gennemføres i det pågældende indkomstår.

Bestemmelsen muliggør, at regnskabsførelsen vedrørende

ophørsåret kan være tilendebragt og den skattepligtige

fortjeneste opgjort, før indbetalingen til pensionsordningen

foretages.

Forslaget indebærer, at hvis en virksomhed f.eks.

afstås i 2001, skal indbetalingen på pensionsordningen ske senest

den 1. juli 2002, hvis der skal opnås fradrag for indbetalingen i

afståelsesåret, dvs. 2001. Sker indbetalingen senere end den 1.

juli 2002, er der fradrag i indbetalingsåret, dvs. 2002. Sker der en

trinvis afståelse, således at en andel af virksomheden

afstås i 2001 og resten i 2003, skal indbetalingerne på

pensionsordningen senest ske henholdsvis den 1. juli 2002 og 2004, hvis der

skal opnås fradrag for indskuddene i afståelsesårene, dvs.

henholdsvis år 2001 og 2003.

Som en konsekvens af, at der foreslås en dobbelt

maximumsgrænse for indbetalinger på en pensionsordning omfattet

af § 15 A, jf. § 15 A, stk. 6, foreslås det desuden i

nr. 3 (i et nyt 3. pkt. i § 18, stk. 1), at ejerens samlede fradrag

for indbetalingerne ikke kan overstige denne grænse. Dette

indebærer, at fradraget dels ikke kan overstige det regulerede

grundbeløb, der i år 2001 er på 2 mill. kr., dels ikke kan

overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved

afståelsen af virksomheden.

Hvis en ejer på grund af den manglende fradragsret

for det overskydende beløb ønsker at få tilbagebetalt

dette, ville den pågældende efter de almindelige regler i

pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, skulle betale en afgift

på 60 pct. af det overskydende beløb. På den baggrund

foreslås det i nr. 6, at en udbetaling af det overskydende

beløb ikke skal betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.

Bestemmelsen svarer til reglerne om tilbagebetaling og udbetaling af

kapitalpensionsbidrag m.v. i tilfælde af, at der er foretaget

indbetalinger, der ikke er fradragsberettigede, jf. pensionsbeskatningslovens

§§ 21 og 21 A.

De i nr. 4 og 5 foreslåede tilføjelser

til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, indebærer,

at reglen om, at fradragsretten for kapitalindskud fordeles over 10

indkomstår, ikke skal gælde for pensionsordninger omfattet af den

foreslåede nye § 15 A.

Til nr. 7

Der foreslås visse begrænsninger for,

hvornår der kan ske afgiftsfri overførsel vedrørende

§ 15 A-ordninger efter reglerne i § 41. Det foreslås, at der

ikke skal kunne ske afgiftsfri overførsel mellem to

ratepensionsordninger, når den ene pensionsordning omfattes af

§ 15 A, mens den anden ikke gør det.

Der kan som hidtil ske afgiftsfri overførsel mellem

to ratepensionsordninger, der ikke omfattes af § 15 A.

Derimod foreslås det, at der ikke skal kunne ske

afgiftsfri overførsel, hvis den ene ordning omfattes af § 15 A,

og den anden ikke gør det. Dette gælder, uanset om det er den

ratepensionsordning, som der overføres fra, der omfattes af § 15

A, eller om det er den ratepensionsordning, som der overføres til, der

omfattes af § 15 A.

Baggrunden for forslaget er, at overførsel fra en

ratepensionsordning omfattet af § 15 A til en ratepensionsordning, der

ikke omfattes af § 15 A, ville kunne indebære en betydelig

forhøjelse af indskuddet på den fortsættende

pensionsordning sammenlignet med, hvad der ville have været muligt

efter forhøjelsesreglerne.

For så vidt angår overførsel fra en

ratepensionsordning, der ikke var omfattet af § 15 A, til en

ratepensionsordning, der var omfattet af § 15 A, ville fri

overførselsadgang betyde, at der var mulighed for at udskyde

udbetalingerne fra den ophørende ratepensionsordning længere,

end det er muligt efter de i øvrigt gældende regler for

ordningen.

Da der bortset fra reglen om fuld fradragsret ikke

gælder særregler om pensionsordninger med løbende

udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, er der ingen

grund til at fastsætte restriktioner i adgangen til at overføre

andre pensionsordninger til en § 15 A-ordning eller i adgangen til at

sammenlægge en § 15 A-ordning med en anden pensionsordning med

løbende udbetalinger.

Indkomstbeskatningen efter pensionsbeskatningslovens

§ 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, af § 15 A-ordningerne

medfører endvidere, at der ikke er behov for at fastsætte

restriktioner i mulighederne for at overføre kapitalpensionsordninger

til en sådan ordning.

Til § 2

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,

indeholder en opregning af de typer af pensionsordninger i pengeinstitutter,

som loven finder anvendelse på, herunder i nr. 2 omtale af

rateopsparingsordninger i pensionsøjemed, jf.

pensionsbeskatningslovens § 11 A.

De særlige rateopsparingsordninger, der efter dette

lovforslags § 1 skal kunne oprettes af tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende i medfør af den foreslåede nye § 15 A i

pensionsbeskatningsloven, skal opfylde betingelserne i

pensionsbeskatningslovens § 11 A bortset fra de betingelser, for hvilke

der er gjort udtrykkelig undtagelse ved § 15 A. Uanset dette

foreslås det dog af hensyn til overskueligheden i

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, at det præciseres, at

bestemmelsen om rateopsparingsordninger også finder anvendelse på

de særlige rateopsparingsordninger, der oprettes i medfør af

pensionsbeskatningslovens § 15 A.

Til § 3

Ifølge skattekontrollovens § 9 A skal

forsikringsselskaber og banker og sparekasser m.v. foretage indberetning til

Told og Skat vedrørende bl.a. indbetalinger på pensionsordninger

senest den 20. januar hvert år.

Efter forslaget om ændring af

pensionsbeskatningsloven kan personer, der opretter pensionsordninger

omfattet af den foreslåede § 15 A, få fradrag for deres

pensionsindskud i det år, hvor virksomheden er afstået helt eller

delvist, hvis de foretager indskuddet senest den 1. juli i indkomståret

efter afståelsesåret. Den sene frist skyldes hensynet til

regnskabsførelsen for ophørsåret og opgørelsen af

avancen fra afståelsen. På den baggrund foreslås det, at

fristen for indberetning til Told og Skat vedrørende disse ordninger

udskydes til senest den 1. august. På grund af det sene

indberetningstidspunkt kan disse indberetninger ikke blive udsendt til den

enkelte skatteyder sammen med selvangivelsesblanketten. De indberettede

oplysninger vil først være tilgængelige for de kommunale

skattemyndigheder omkring den 1. september.

Til § 4

En tidligere hovedaktionær, der har afviklet sin

virksomhed ved at afstå aktierne i selskabet eller ved at likvidere

selskabet, opnår herved en avance, der er aktieindkomst ifølge

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis der oprettes en

pensionsordning efter de foreslåede regler, jf. § 1 ovenfor, gives

fradraget for præmier eller bidrag til pensionsordningen som

udgangspunkt i personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3,

stk. 2, nr. 3.

For at sikre, at en tidligere hovedaktionær i denne

situation har mulighed for at opnå nedsættelse af sin beskatning,

selv om fradraget for pensionsindbetalingen ikke kan rummes i personlig

indkomst, foreslås det, at man skal kunne vælge at

overføre hele fradraget for pensionsindbetalingen eller en del deraf

til fradrag i aktieindkomsten. Præmier og bidrag, der vælges

fradraget i aktieindkomst, kan ikke samtidig fradrages i personlig

indkomst.

Fradraget i aktieindkomsten kan alene ske i det eller de

indkomstår, hvori aktierne er afstået, og kun i det omfang

aktieindkomsten opgjort efter reglerne i personskattelovens § 4 a,

stk. 1 og 2, er positiv. Fradraget kan ikke overstige den opgjorte

positive nettoaktieindkomst.

Som udgangspunkt træffes valget om helt, delvist

eller ingen fradrag i aktieindkomsten i forbindelse med indgivelsen af

selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Det

foreslås dog, at den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om

at foretage fradrag i aktieindkomsten henholdsvis i den personlige indkomst,

hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden

udløbet af ligningsfristen for det pågældende

indkomstår. Dvs. inden den 30. juni i det andet kalenderår efter

udløbet af det pågældende indkomstår, jf.

skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.

Til § 5

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den

1. januar 2001 og have virkning for afståelse af erhvervsmæssig

virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere

indkomstår.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli

2000, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 15 indsættes:

»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt

erhvervsdrivende

§ 15 A.

Personer, der i

forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed

eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan oprette

pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder

en person, der afstår aktier i et selskab, der driver

erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er

hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden

afståelsen og skal desuden opfylde betingelserne i stk. 2-4.

Stk. 2.

Den, der opretter

en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på

mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen

oprettes,

1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed

eller

2) have været hovedaktionær som nævnt i

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der

driver erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3.

Den

erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må

ikke i væsentligt omfang have bestået af udlejning af fast

ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.

stk. 4 og for så vidt angår selskaber

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke

anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har

været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed

ved køb og salg af værdipapirer eller ved

finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af

fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed

som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i

udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft

mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i

virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Stk. 4

. En persons

erhvervsmæssige virksomhed anses for i væsentligt omfang at have

bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,

værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt.,

hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den erhvervsmæssige

virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår,

stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af

virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller

lignende, enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som

gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 25 pct.

af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Afkastet og

værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller

indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes

ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets

indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen.

Stk. 5.

Pensionsordningen

skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf.

§ 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8, eller

en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. For

rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og nr. 3,

1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i pensionsøjemed kan uanset

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., oprettes efter det fyldte 60.

år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, 1. pkt., finder ikke

anvendelse.

Stk. 6.

Den, der opretter

én eller flere pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i

alt højst indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til

ordningerne. Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20. Indbetalingen til en pensionsordning

hidrørende fra en given virksomhed kan dog ikke overstige den

skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen

af virksomheden eller en andel af denne.

Stk. 7

. Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal

foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden

begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er

afstået.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder

om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af

allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en

erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.

§ 18.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7

nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne

bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger

fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1.

og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af

arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra

hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52

eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en

pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag

for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter

for hver person.

2.

I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres

»§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.

3.

I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og

i stedet indsættes:

»Det samlede fradrag for indbetalinger til

pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det

beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må

indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan

uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de

indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A,

stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1.

juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt.

gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.

Stk. 2.

- - -

4.

I § 18, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

Stk. 3.

Fradragsretten for kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode

på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i

indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger

omfattet af § 15 A.«.

Stk. 4.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles

fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt

skal betales, med lige store beløb over en periode på 10

år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den

første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor

indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.

Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den

resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for

forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på

10 år.

5.

I § 18, stk. 4, indsættes som 4.

pkt.:

»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger

omfattet af § 15 A.«.

- - -

§ 22.

(Ophævet).

6.

§ 22

affattes således:

»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en eller flere

pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et

beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A,

stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det

overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter

§ 29, stk. 1.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

for tilbagebetalingen.«.

§ 41.

Overførsel af en hel ordning eller en delvis

overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende,

der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i

pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er

omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden

bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som

ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:

7.

I § 41,

stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 30, stk. 1, 2.

pkt.,« : »eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15

A,«.

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som

er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen

sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som

tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2.

pkt.,

- - -

§ 2

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.

januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000,

foretages følgende ændring:

§ 1.

- - -

Stk. 2.

Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af

følgende konti her i landet:

1.

I § 1, stk. 2, nr.

2, indsættes efter »§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11

A«.

- - -

2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11

A.

- - -

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli

1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,

§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B,

§ 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,

§ 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal

foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag

eller søndag, senest den følgende mandag.

1.

I § 9 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset

stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende

mandag.«.

§ 4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719

af 14. september 1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj

2000, foretages følgende ændringer:

§ 3.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der

indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er

kapitalindkomst.

1.

I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter:

»§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst

fradrages

- - -

3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang

som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,

- - -

§ 4 a.

- - -

2.

I § 4 a indsættes efter stk. 2 som

nyt stykke:

»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med

afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende

har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,

hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage

bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag

kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er

positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter

stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke

tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr.

3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten,

skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal

indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes

foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin

beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse

herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i

skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.

Lignende dokumenter