Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af
pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven
og skattekontrolloven
(Pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende m.fl.)
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 15 indsættes:
»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende
§ 15 A.
Personer, der i forbindelse med afståelse af
deres erhvervsmæssige virksomhed eller en andel af denne opnår en
skattepligtig fortjeneste, kan oprette pensionsordninger efter reglerne i
stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder en person, der afstår aktier
i et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den
pågældende er hovedaktionær, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Personen skal
være fyldt 55 år inden afståelsen og skal desuden opfylde
betingelserne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Den, der
opretter en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode
Læs alt
på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori
pensionsordningen oprettes,
1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
eller
2) have været hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der
driver erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3.
Den erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i
stk. 1 og 2 må ikke i væsentligt omfang have bestået
af udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller lignende, jf. stk. 4 og for så vidt angår selskaber
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har
været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed
ved køb og salg af værdipapirer eller ved
finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af
fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed
som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft
mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Stk. 4.
En persons erhvervsmæssige virksomhed anses for
i væsentligt omfang at have bestået i udlejning af fast ejendom,
besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i
stk. 3, 1. pkt., hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den
erhvervsmæssige virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3
regnskabsår, stammer fra sådan aktivitet, eller hvis
handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende, enten på overdragelsestidspunktet
eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår,
udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af virksomhedens samlede
aktiver. Afkastet og værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden
direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af
selskabets indtægter og aktiver ved
væsentlighedsbedømmelsen.
Stk. 5.
Pensionsordningen skal være en pensionsordning
med løbende udbetalinger, jf. § 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en
rateforsikring, jf. § 8, eller en rateopsparing i pensionsøjemed,
jf. § 11 A. For rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1,
3.-8. pkt., og nr. 3, 1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i
pensionsøjemed kan uanset § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
oprettes efter det fyldte 60. år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og
nr. 5, 1. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Den, der opretter én eller flere
pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i alt højst
indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til ordningerne.
Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter personskattelovens
§ 20. Indbetalingen til en pensionsordning hidrørende fra en
given virksomhed kan dog ikke overstige den skattepligtige fortjeneste, som
ejeren har opnået ved afståelsen af virksomheden eller en andel
af denne.
Stk. 7.
Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal
foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden
begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er
afstået.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder
om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af
allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en
erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.
2.
I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.
3.
I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og i
stedet indsættes:
»Det samlede fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det
beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må
indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan
uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de
indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A,
stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1.
juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt.
gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.
4.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger
omfattet af § 15 A.«.
5.
I § 18, stk. 4, indsættes som 4.
pkt.:
»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger
omfattet af § 15 A.«.
6.
§ 22 affattes således:
»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en
eller flere pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et
beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A,
stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det
overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter
§ 29, stk. 1.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
for tilbagebetalingen.«.
7.
I § 41, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»§ 30, stk. 1, 2. pkt.,«: »eller kun én af
pensionsordningerne omfattes af § 15 A,«.
§ 2
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000,
foretages følgende ændring:
1.
I § 1, stk. 2, nr. 2, indsættes efter
»§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11 A«.
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
1.
I § 9 A indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset
stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.«.
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september
1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter:
»§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.
2.
I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med
afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende
har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,
hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage
bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag
kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er
positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter
stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke
tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr.
3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten,
skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal
indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes
foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin
beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse
herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i
skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Loven har virkning for hel og delvis afståelse
af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001
eller senere indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Lovforslagets baggrund og formål
Regeringen fremlægger en række lovforslag, der
skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et
væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning
om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er
regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke
skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,
som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere
bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Nærværende forslag er en udmøntning af
et af forslagene i Generationsskifteudvalgets betænkning fra 1999. Ved
forslaget opfyldes desuden det tilsagn, der er afgivet af regeringen i
forbindelse med Folketingets behandling af CD s beslutningsforslag nr. B 8 om
etablering af pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende ved
afhændelse af virksomhed i forbindelse med generationsskifte.
Lovforslaget har som formål at indføre en
særlig adgang for personer over 55 år, der har drevet
selvstændig virksomhed i mindst 10 år, til at oprette
pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.
Den berørte persongruppe er karakteriseret ved, at
den igennem en længere erhvervsaktiv periode har haft
erhvervsvirksomheden som økonomisk centrum for sine livsinteresser. De
pågældende har typisk prioriteret investeringer i virksomheden
over pensionsopsparing i traditionel forstand, og hvis der i det hele taget
er foretaget sådan pensionsopsparing, er denne ofte
uforholdsmæssigt beskeden sammenlignet med de oparbejdede værdier
i virksomheden og med personernes hidtidige indtægtsforhold.
Ved erhvervsvirksomhedens ophør står disse
personer således typisk dels med en skattepligtig fortjeneste
hidrørende fra virksomheden, dels med en meget begrænset eller
helt manglende pensionsopsparing. Det er med de gældende
beskatningsregler for pensionsordninger relativt vanskeligt at
påbegynde en massiv opsparing til pension i en alder af 55 år
eller mere.
Lovforslaget går på baggrund heraf ud på
at forbedre mulighederne for, at den berørte persongruppe kan anvende
den skattepligtige fortjeneste fra virksomheden til at skaffe sig en efter
forholdene mere passende pensionsopsparing. Lovforslaget har således i
praksis den virkning, at avancebeskatningen udskydes, så den ikke
falder umiddelbart ved virksomhedens ophør, men først på
det tidspunkt, hvor personen vælger at påbegynde sine
pensionsudbetalinger. Dette sker i kraft af, at den tidligere
erhvervsdrivende kan fradrage indskuddet på en pensionsordning i samme
år, som der sker beskatning af fortjenesten fra virksomheden.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget går ud på at tillade en
nærmere afgrænset persongruppe at anvende et beløb
svarende til den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af
virksomhed, dog max. 2 mill. kr. (2001-niveau), til at oprette
pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger
efter særlige beskatningsregler, der tilgodeser de
pågældendes særlige situation.
Lovforslaget går således ikke ud på at
oprette en helt ny form for pensionsopsparing, idet dette anses for
ufornødent for at tilgodese den pågældende persongruppes
behov.
Efter de gældende regler skal fradragsretten for
større kapitalindskud til pensionsordninger med løbende
udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over en periode på 10
år, dog således, at der hvert år er mulighed for at
fradrage 36.500 kr. (2001-niveau) - det såkaldte opfyldningsfradrag. Et
éngangsindskud på 1 mill. kr. vil således medføre
et fradrag på 100.000 kr. i indbetalingsåret og fradrag på
100.000 kr. i hvert af de efterfølgende 9 indkomstår. Ved et
éngangsindskud på 100.000 kr. i 2001 vil fradragsretten pga.
opfyldningsfradraget kun skulle fordeles over 3 indkomstår med 36.500
kr. i 2001, 36.500 kr. (reguleret) i 2002 og resten i 2003.
Efter de gældende regler er det endvidere ikke
muligt at nyoprette en ratepensionsordning efter det fyldte 60. år.
Begge disse regler begrænser de tidligere
selvstændiges interesse i at indskyde provenuet ved afståelsen af
virksomheden på en pensionsordning.
Det foreslås, at de to ovennævnte regler ikke
skal gælde for pensionsordninger oprettet af tidligere
selvstændigt erhvervsdrivende. Der skal således være fuld
fradragsret allerede i indbetalingsåret eller -årene for
indbetalinger inden for beløbsrammen, og det skal være muligt at
oprette ratepensionsordninger, selv om man er fyldt 60 år, og muligt at
aftale, at sidste rate skal udbetales, efter at man er fyldt 85 år.
Det foreslås, at den persongruppe, der omfattes af
forslaget, skal bestå af personer, der har drevet selvstændig
erhvervsvirksomhed (typisk i form af en personligt ejet virksomhed eller i
interessentskabsform), samt personer, der har drevet virksomhed i
selskabsform som hovedaktionær eller hovedanpartshaver.
Det foreslås, at der skal være tale om reel
erhvervsvirksomhed, dvs. at virksomheden ikke må have været en
såkaldt pengetank, dvs. en virksomhed/et selskab, hvis
væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af
fast ejendom.
Det foreslås endvidere, at virksomheden ikke
må have bestået i anpartsvirksomhed, dvs. en virksomhed med mere
end 10 ejere eller en virksomhed, hvis eneste aktivitet er udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe.
Det foreslås, at det beløb, der kan
indbetales til den særlige pensionsordning, ikke skal kunne overstige
den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved
afståelsen af virksomheden eller en andel af denne. Beløbet skal
endvidere være maksimeret til 2 mill. kr. (2001-niveau).
Der er nedenfor vist eksempler på virkningen af
lovforslaget for en ejer af en personligt ejet virksomhed og en
hovedaktionær. Eksemplet viser skattelettelsen som følge af
lovforslaget i en situation, hvor den maksimale andel af avancen på 2
mill. kr. indskydes på en pensionsordning.
Virkning af lovforslag for ejer af en personligt ejet
virksomhed og en hovedaktionær.
Personligt ejet
virksomhed
Hovedaktionær
Kr.
Gældende regler:
Avance, der indskydes på pensionsordning
2.000.000
2.000.000
Lønindkomst
300.000
300.000
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing
207.000
27.000
Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst (fordeles
ligeligt over 10 år)
200.000
200.000
Personlig indkomst
1.893.000
73.000
Indkomstskat
1.065.370
14.995
Aktieindkomst
0
2.000.000
Aktieindkomstskat (25/40 pct.)
0
794.225
Samlet skat
1.272.370
836.220
Forslag:
Avance, der indskydes på pensionsordning
2.000.000
2.000.000
Lønindkomst
300.000
300.000
Arbejdsmarkedsbidrag og særlig
pensionsopsparing
207.000
27.000
Fradrag for pensionsindskud i personlig indkomst
2.000.000
0
Personlig indkomst
93.000
273.000
Indkomstskat
22.805
98.801
Aktieindkomst
0
2.000.000
Fradrag for pensionsindskud i aktieindkomst
0
2.000.000
Aktieindkomstskat
0
0
Samlet skat
229.805
125.801
Skattelettelse
1.042.565
710.419
Skattelettelse i pct. af skat efter gældende regler,
pct.
82
85
For ejeren af den personligt ejede virksomhed
medfører forslaget en umiddelbar skattelettelse på ca. 1 mill.
kr., eller ca. 82 pct. af skatten efter gældende regler, mens
hovedaktionæren får en skattelettelse på ca. 710.000 kr.,
der dog målt i pct. af det hidtidige skattebeløb er
større, nemlig ca. 85 pct.
I de efterfølgende 9 år vil skatten efter
forslaget være højere end efter gældende regler for
både den selvstændigt erhvervsdrivende og hovedaktionæren
som følge af bortfaldet af fradraget for indskud på
pensionsordningen, der efter de gældende regler fordeles over 10
år.
I nedenstående tabel er vist eksempler på
størrelsen af den årlige pensionsudbetaling, såfremt et
beløb på 2 mill. kr. indskydes på en pensionsordning af en
mand på 60 år, og udbetalingen starter ved 65 år. Der er
vist størrelsen af en livrente med og uden
ægtefælledækning, og vist de årlige udbetalinger,
hvis der i stedet tegnes en ratepensionsordning, hvor udbetalingerne sker
over henholdsvis 10 og 15 år.
Årlig pensionsudbetaling ved pensionsindskud
på 2 mill. kr. for 60 årig mand, hvor udbetalingerne starter ved
65 år.
Kr.
Årlig livrente uden
ægtefælledækning1)
172.000
Årlig livrente med ægtefælledækning
(ægtefælle samme alder som indskyder)1)
117.000
Rateudbetaling over 10 år
302.000
Rateudbetaling over 15 år
220.000
1)
Beregnet på basis af oplysninger fra
Danica.
Skatteministeren vil inden udgangen af 2005
give Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg en redegørelse for
anvendelsen af pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende i indkomstårene 2001-3.
3. Høringer
Lovforslaget har været til ekstern høring hos
følgende:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks
Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Entreprenører, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk
Industri, Dansk Musikerforbund, Det Danske Handelskammer, De Danske
Landboforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening, Erhvervenes
Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg kommune,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns kommune, Landbrugsrådet, Praktiserende Lægers
Organisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
I nedenstående skema er i kort form gengivet
modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil.
Organisation/ myndighed
Bemærkninger
Kommentarer
Advokatsamfundet
- bemærker, at det bør afklares, i hvilket
omfang reglerne kan anvendes af hovedaktionærer, som har drevet
virksomhed via et holdingselskab.
- påpeger, at hvis virksomheden afhændes af et selskab, vil
der kunne gå en periode, inden selskabet kan likvideres, provenuet
udloddes til hovedaktionæren og indskuddet foretages. Det bør
derfor præciseres, om det er en betingelse for hovedaktionærers
brug af reglerne, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til
virksomhedsoverdragelsen, eller om selskabet kan henligge passivt (som
pengetank) i en periode - i givet fald hvor længe.
Den erhvervsvirksomhed, der afstås, må ikke have
været en såkaldt pengetank. Reglerne vil kunne anvendes af
hovedaktionærer, som har drevet virksomhed via et holdingselskab, hvis
betingelserne for, at der er tale om reel erhvervsvirksomhed, er opfyldt. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis holdingselskabet ejer mere end 25
pct. af et reelt erhvervsaktivt datterselskab. Er driftsvirksomheden solgt
fra, vil hovedaktionæren ikke kunne anvende reglerne.
Af samme grund er det en betingelse for hovedaktionærers brug af
ordningen, at selskabet likvideres i umiddelbar tilknytning til
virksomhedsoverdragelsen.
Amtsrådsforeningen i Danmark
Tager forbehold for evt. økonomiske konsekvenser for
amterne.
Forslaget indgår i en samlet erhvervsskattepakke, der
samlet skønnes at medføre et kommunalt merprovenu på ca.
0,8 mia.kr. i 2001.
Byggeriets Arbejdsgivere
- finder det positivt, at regeringen vil forbedre
selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for pensionsopsparing.
- mener, at hvis aftalen om virksomhedsoverdragelse går ud
på afdragsvis betaling af vederlaget eller berigtigelse gennem
løbende ydelser, jf. ligningslovens § 12 B, bør
indbetalinger kunne foretages i de år, hvor afdrag eller løbende
ydelser modtages. Sådanne indbetalinger bør desuden kunne ske
på en kapitalpensionsordning.
- foreslår en yderligere nedsættelse af alderskravet i
§ 15 A, f.eks. til 50 år.
I det fremsatte lovforslag foreslås en 10-års periode regnet
fra afståelsesåret, inden for hvilken indbetalingerne frit kan
fordeles. Det samlede maksimumsbeløb fastfryses til
afståelsesårets niveau.
Lovforslaget går i lighed med beslutningsforslag B 8 ud på, at
pensionsordningen skal være en pensionsordning med løbende
udbetalinger eller en ratepensionsordning. Hensigten er, at tidligere
erhvervsdrivende skal få større mulighed for at supplere
folkepensionen med løbende pensionsudbetalinger, således at de
får bedre indkomstvilkår i pensionsalderen. Hensigten er derimod
ikke, at de som 60-årige skal kunne få udbetalt et
éngangsbeløb til 40 pct. afgift, som ikke adskiller sig meget
fra den opnåede avance.
Forslaget har ikke til formål at tilskynde erhvervsdrivende til at
ophøre med deres virksomhed tidligere end ellers. Se i øvrigt
kommentaren til Dansk Industri.
Dansk Handel og Service
Generelt:
- er positiv over for lovforslaget, der ses at være første
konkrete opfølgning på arbejdet i Generationsskifteudvalget. Det
bør dog følges op af yderligere initiativer.
- mener dog, at forslaget indeholder flere unødigt
begrænsende opstramninger i forhold til udvalgets forslag.
Begrænsningen af indbetalinger på pensionsordningen til 2 mill.
kr. medfører, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke ligestilles
med lønmodtagere. Desuden bør en ejer af en
udlejningsvirksomhed ikke udelukkes fra at indbetale på en
pensionsordning.
Se kommentaren til Dansk Industri.
Begrænsningen for udlejningsvirksomhed gælder kun ved
udlejning af fast ejendom, idet udlejere af afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe er omfattet af reglerne, hvis de opfylder
arbejdskravet.
Konkret:
- mener vedr. forslagets § 15 A, stk. 3 og 4, at der ved
fastlæggelsen af praksis for, hvornår der foreligger en
væsentlig arbejdsindsats, bør være mulighed for en lavere
arbejdsindsats end de mindst 50 timer månedlig, der fremgår som
en vejledende norm af cirkulæret til investeringsfondsloven.
Arbejdskravet er kun relevant ved anpartsvirksomhed. Det er hensigten, at
praksis skal være parallel med praksis vedrørende
investeringsfondshenlæggelser, dvs. at der som vejledende norm
kræves en personlig arbejdsindsats på minimum 50 timer
månedligt (svarende til ca. 12 timer ugentligt). Idet udgangspunktet er
en virksomhed, der forudsætningsvis har udgjort centrum for personens
økonomiske livsinteresser, findes et arbejdskrav på 12 timer
ugentligt at give plads for, at personen kan have trappet sin arbejdsindsats
meget væsentligt ned i årene forud for
virksomhedsafståelsen. Der ses ikke noget behov for en yderligere
nedsættelse af arbejdskravet.
- mener, at hvis begrænsningen for indskuddene fastholdes,
bør den være væsentlig højere end 2 mill. kr.
- mener, at der skal gives mulighed for løbende indbetalinger
også i de tilfælde, hvor der sker finansiering på kredit
eller som løbende ydelser, samt at
- der for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen skal gives
mulighed for at indbetale den skattepligtige avance i det følgende
indkomstår, dog tidligst i takt med modtagelsen af de løbende
afdrag m.v.
Se kommentaren til Dansk Industri
Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere
Forslaget er imødekommet ved bestemmelsen i det fremsatte
lovforslag om, at indbetalingerne frit kan fordeles over en 10-årig
periode.
Dansk Industri
- glæder sig over forslaget, der ligesom DI s
tidligere forslag tilstræber en skattemæssig ligestilling af
erhvervsdrivende og lønmodtagere.
- mener dog, at hele avancen ved afståelse af en virksomhed eller
aktierne heri bør kunne indskydes på en pensionsordning med
fradragsret.
Lovforslagets primære målgruppe er ejere af virksomheder, som
ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak midler ud til egen
pensionsopsparing. Det er ikke et formål med lovforslaget, at ejere af
velkonsoliderede virksomheder skal tilskyndes til at undlade at foretage en
efter forholdene rimelig pensionsopsparing efter de almindelige regler herom.
Hensigten er i disse tilfælde, at pensionsopsparing efter de nye regler
skal tjene som supplement til den pensionsopsparing, der er foretaget under
driften. Henset hertil er beløbsgrænsen på 2 mill.kr.
(2001-niveau) fastholdt.
- finder, at hovedaktionærer bør kunne vælge helt
eller delvist at foretage fradraget for pensionsindbetalingen i
aktieindkomsten i stedet for den personlige indkomst. Fradraget bør
kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent, der skulle
have været anvendt ved afståelse af selskabets virksomhed som
personlig virksomhed og avanceskatteprocenten på typisk 40 pct. (f.eks.
skematisk, så fradraget udgør 60/40 gange den foretagne
indbetaling).
Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde herfor, se
forslagets § 4. Der er dog ikke fastsat nogen omregningsregel for
fradraget, idet det på ingen måde er givet, at
hovedaktionærer og personligt erhvervsdrivende ligestilles ved at give
hovedaktionæren et nominelt større fradrag.
Hovedaktionæren kan desuden vælge, om fradraget skal ske i
aktieindkomsten eller den personlige indkomst.
Det Danske Handelskammer
- kan tilslutte sig forslaget.
- går ud fra, at en hovedaktionær også kan være
omfattet af reglerne, selv om denne er hovedaktionær i et
holdingselskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed.
Se kommentaren til Advokatsamfundet.
De Danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk
Familielandbrug
- finder, at forslaget er et godt element til at forbedre
forholdene omkring generationsskifte i erhvervslivet.
- finder dog, at opsparet overskud i virksomhedsordningen skal kunne
overføres til en pensionsordning ved ophør af virksomhed.
- finder, at grænsen for det samlede indskud bør
sættes til 3 mill. kr.
Beløb, der spares op i virksomhedsordningen, indgår på
konto for opsparet overskud, efter at der er betalt en foreløbig
virksomhedsskat på 32 pct. Den endelige beskatning finder sted,
når beløbet senere overføres fra
virksomhedsøkonomien til privatøkonomien, f.eks. i forbindelse
med at virksomheden sælges. Det opsparede overskud og den skat, der
hviler herpå, kan ikke sammenlignes med den skattepligtige fortjeneste
fra salget af virksomheden, men vedrører indkomst af forskellig art
fra tidligere år. Lovforslaget har ikke til formål generelt at
give mulighed for yderligere udskydelse af denne skat. Kun et beløb
svarende til den skattepligtige fortjeneste, der opnås ved salget af
virksomheden, kan indbetales på ordningen.
Se kommentaren til Dansk Industri.
Den Almindelige Danske Lægeforening
- finder det ikke rimeligt at fastholde
aktieavancebeskatningslovens hovedaktionærbegreb som kriterium for at
kunne oprette de særlige pensionsordninger. Hvor 5 eller flere
læger sammen driver en almen praksis i anpartsselskabsform med lige
store andele, vil kravene til hovedaktionærer ikke være opfyldt.
Der vil derfor være afgørende forskel på, om man er
anpartshaver i en 4-mandspraksis eller en 5-mandspraksis. Læger, der
driver praksis i interessentskabsform, vil kunne oprette de særlige
pensionsordninger, uanset hvor mange læger, interessentskabet
består af. Læger, der driver praksis i anpartsselskabsform, vil
ikke kunne oprette de særlige pensionsordninger, hvis der er mere end 4
læger i praksis. Foreningen ser ikke nogen logisk forklaring på
denne forskelsbehandling og påpeger, at de praktiserende læger i
anpartsselskaber har en uindskrænket bestemmende indflydelse på
selskabet på samme måde som praktiserende læger i et
interessentskab.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at ændre
ved de almindelige regler for, hvornår der er tale om en
hovedaktionær med det sæt af fordele og ulemper, dette
indebærer.
Målgruppen for forslaget er desuden først og fremmest ejere
af virksomheder, som ikke under driften har kunnet bære, at ejeren trak
midler ud til egen pensionsopsparing, jf. kommentaren til Dansk Industri. En
anpartshaver, ikke mindst inden for de liberale erhverv, som ejer mindre end
25 pct. af virksomheden, og som til forskel fra en interessent ikke
hæfter for selskabets forpligtelser, vil typisk have gode muligheder
for at opspare på en pensionsordning, mens vedkommende driver
virksomhed.
Erhvervenes Skattesekretariat
- finder forslaget særdeles tilfredsstillende, men
foreslår som en ønskelig forbedring, at maksimumsgrænsen
for indbetalingerne forhøjes væsentligt eller evt. helt
fjernes.
- mener, at der for at opfylde intentionerne om ligestillling af
virksomhed i personligt regi og virksomhed i selskabsform som alternativ til
fradrag i den personlige indkomst og den skattepligtige indkomst som minimum
bør gives mulighed for, at pensionsindbetalingen kan fradrages ved
opgørelsen af aktieavancen. Fradraget for pensionsindbetalingen
bør dog kunne omregnes efter forholdet mellem den avanceskatteprocent,
der skulle have været anvendt ved afståelse af selskabets
virksomhed som personlig virksomhed, og avanceskatteprocenten på 40
pct. (f.eks. ved fastsættelse af en generel omregningsfaktor på
60/40).
- foreslår, at det præciseres, at det forhold, at der
mellem afvikling/ afståelse af en virksomhed og start/erhvervelse af en
anden forløber en kort periode, ikke bør medføre en
fortabelse af muligheden for at anvende reglerne.
- foreslår, at virkningstidspunktet bliver datoen for
lovforslagets fremsættelse.
Se kommentaren til Dansk Industri.
Se kommentaren til Dansk Industri.
Det er præciseret i det fremsatte lovforslag, at
10-årsperioden ikke afbrydes af »virksomhedsskift«, hvis der drives
virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og slutning.
Forslaget er ikke fulgt.
Finansrådet
- finder, at forslaget er et godt initiativ, og at der
ikke er behov for en ny type pensionsordning.
- mener dog, at der ikke er taget højde for, at en del af de
avancer, der kommer til beskatning ved virksomhedsophør, vil
være avancer, der kommer til beskatning i selskabet, hvorimod selve
aktieavancen vil fremkomme til beskatning i personligt regi hos
hovedaktionæren. Forslagets § 15 A, stk. 6, om grundlaget for
indskud forekommer at mangle en kobling mellem selskabets realiserede avancer
ved virksomhedsophør og hovedaktionærens realiserede aktieavance
ved salg af aktierne.
Forslaget giver mulighed for, at hovedaktionærer, der afvikler deres
virksomhed ved at afstå aktierne, kan indskyde fortjenesten herved
på en pensionsordning. Den skat, der eventuelt er betalt i selskabet,
er i den sammenhæng uden betydning. Der ses derfor ikke at være
noget grundlag for den foreslåede kobling.
- påpeger, at udkastets omtale af de elementer i den
skattepligtige avance, der kan danne grundlag for indskud, i sin
nuværende formulering ikke omfatter konto for opsparet overskud.
- finder det ikke hensigtsmæssigt, at 5-årsreglen i
pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt.,
også skal gælde for § 15 A-ordninger. Ordningen kan herved
virke mindre attraktiv og indirekte favorisere andre typer af ordninger,
f.eks. livrenter.
Se kommentaren til De Danske Landboforeninger.
Lovforslaget indeholder ligesom beslutningsforslag B 8 ikke noget forslag
om, at 5-årsreglen ikke skal gælde. Som nævnt i
skatteministerens udtalelse i beretningen til B 8 indeholder forslaget et
element af risiko for provenutab ved, at de pågældende personer
bosætter sig i lande, som har beskatningsretten til
pensionsordningerne, men som beskatter privat oprettede pensionsordninger
lavt. En afskaffelse af 5-årsreglen skønnes at ville
indebære en betydelig forøgelse af denne risiko.
- påpeger den problemstilling, at der normalt ikke kan laves
arbejdsgiverordninger i holdingselskabers regi, idet det er det
koncernselskab, som medarbejderen arbejder for, der anses for arbejdsgiver,
og der typisk ikke er nogen arbejdsindsats i forhold til holdingselskabet.
Problemstillingen aktualiseres i den situation, hvor hovedaktionæren
ønsker at afhænde virksomheden og gå på pension,
idet de midler, der er til rådighed til pensionsindbetalinger, ofte vil
bero i holdingselskabet.
- påpeger, at beskatningen af aktionærens udbetalinger fra
pensionsordningen vil falde i den personlige indkomst og ofte vil overstige
den øverste sats for beskatning af aktieindkomst på 40 pct.
Ydermere skal fradragsværdien af indskuddet i ophørsåret
tages i betragtning. Vurderet alene ud fra skattesatserne på
opsparingselementet i ind- og udbetalingssituationen vil et indskud på
en pensionsordning yderst sjældent være et attraktivt alternativ
til udbytte via holdingselskab.
Der henvises til kommentaren til Advokatsamfundet vedrørende
holdingselskaber. Der er i øvrigt tale om en mere generel
bemærkning.
Det er rigtigt, at jo ældre personen er, jo mindre gevinst vil der
være ved at vælge indskud på en pensionsordning frem for at
lade midlerne blive stående i virksomheden. Den primære grund til
at oprette den foreslåede pensionsordning er imidlertid, at man derved
kan neutralisere den avancebeskatning, der sker i afståelsesåret.
De nævnte hovedaktionærer vil typisk ikke have samme behov som en
personligt erhvervsdrivende for, at der sker denne
neutralisering.
Foreningen Registrerede Revisorer
- kan fuldt ud tilslutte sig hovedlinjerne i
lovforslaget.
mener dog, at loftet på 2 mill. kr. bør hæves til 5
mill. kr.
- foreslår, at kravet om, hvor længe virksomheden skal have
bestået, begrænses til 5 år.
- foreslår en modificering af kravet om, at der skal være
tale om en reel virksomhed, således at kravet er opfyldt, hvis der har
været tale om en reel virksomhed op til 1 år før
pensionsindbetalingen, og denne virksomhed har bestået i mindst 5
år.
Se kommentaren til Dansk Industri
Forslaget er ikke fulgt. Det er næppe ualmindeligt for en stor del
af befolkningen i den pågældende aldersgruppe, at der af
forskellige grunde »mangler« pensionsopsparing for perioder i den
erhvervsaktive alder, som tilsammen udgør 5 år.
Se kommentaren til Advokatsamfundet. Lovforslaget sikrer dog, at der kan
gå et vist tidsrum mellem virksomhedsophøret og
pensionsindbetalingen, idet denne først skal ske inden den 1. juli i
det følgende indkomstår, for at der kan gives fradrag i
afståelsesåret.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
- finder det positivt, at også tidligere
selvstændigt erhvervsdrivende får mulighed for at oprette
pensionsordninger i forbindelse med virksomhedsophør.
- foreslår, at der indsættes en bestemmelse i § 15 A,
hvorefter ægtefæller, som succederer i virksomhedens aktiver,
også har mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige avance
på en pensionsordning.
- bemærker, at der ved salg af en virksomhed ofte vil være
tale om en finansiering på kredit eller evt. som løbende
ydelser. Foreslår derfor, at der gives mulighed for løbende at
kunne foretage indskud i takt med, at ydelserne modtages fra
køber.
Se kommentaren til Håndværksrådet.
Se kommentaren til Byggeriets Arbejdsgivere.
- bemærker, at rateudbetalinger efter forslaget tidligst kan
påbegyndes 5 år efter, at ordningen er oprettet. Foreningen
finder det vigtigt, at pensionsudbetalingen kan påbegyndes, når
den pågældende måtte ønske det.
- for virksomheder omfattet af virksomhedsordningen anbefaler
foreningen, at der gives mulighed for at kunne indbetale den skattepligtige
avance ultimo det indkomstår, der følger efter
afståelsesåret, dog tidligst i takt med de løbende afdrag
m.v., i det omfang virksomheden er afhændet på kredit eller ved
løbende ydelser.
Se kommentaren til Finansrådet.
Se kommentaren til Dansk Handel og Service.
Forsikring og Pension
- henviser til F&P s henvendelse af 10.11.99 til
Folketingets Skatteudvalg vedr. B 8 og gentager, at der bør være
ensartede regler for personer, der befinder sig i ensartede situationer i
forhold til deres pensionsordninger. F&P mener, at det bør
vurderes, hvor meget mere det koster at tillade andre over 55 år at
indbetale et engangsbeløb på en pensionsordning som de
omhandlede, idet personer, der allerede har en ordning af passende
størrelse, næppe bør omfattes.
- finder, at grænsen for indskud bør være 3-4 mill.
kr.
F&P foreslog i den omtalte henvendelse en generel
afskaffelse af fradragsfordelingsreglen, den såkaldte
10-årsregel, pensionsbeskatningslovens § 18. Et sådant
forslag falder uden for rammerne af nærværende lovforslag, der
har tidligere selvstændigt erhvervsdrivende som målgruppe. De af
F&P ønskede beregninger er derfor ikke foretaget.
Se kommentaren til Dansk Industri.
- mener, at der reelt indføres en ny type pensionsordning, dvs.
et nyt produkt med deraf følgende administrative meromkostninger, som
er uden sammenhæng med personens øvrige pensionsopsparing.
F&P finder derfor, at der bør overvejes andre løsninger,
der kan tilgodese både målgruppen og andre i lignende situation,
og at dette bør ske uden at indføre et nyt produkt.
- fastslår, at kontrollen med, om betingelserne er opfyldt, ikke
er en opgave, der kan løftes af F&P s medlemmer.
Når bortses fra, at enkelte vilkår vedrørende
ratepensionsordninger ikke skal være gældende, er de her
omhandlede pensionsordninger materielt omfattet af samme regler som andre
tilsvarende pensionsordninger. Det er kun beskatningsreglerne, der er
afvigende. Der er derfor ikke tale om en ny type pensionsordning, jf.
også Finansrådets høringssvar. De nye regler
skønnes at være enklere at administrere for
pensionsinstitutterne, når ordningerne som foreslået skal
være uafhængige af personens eventuelle yderligere
pensionsopsparing, end hvis der som foreslået af F&P skulle tages
hensyn til størrelsen af sådan opsparing.
Ifølge det fremsatte lovforslag kan skatteministeren
fastsætte regler om, at størrelsen af avancen skal dokumenteres
ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor. Det
vil derfor ikke komme til at påhvile forsikringsselskaberne m.v. at
kontrollere, hvor stor avancen er.
Håndværksrådet
- kan til fulde støtte en vedtagelse af de
foreslåede lovændringer.
- finder dog ikke, at det vil være attraktivt for den
væsentlige del af de virksomhedsledere, der er hovedaktionær i en
mindre virksomhed, at udskyde en beskatning på 40 pct. af avancen ved
salg af aktieposten, til fordel for en skat på løbende
pensionsudbetalinger. Håndværksrådet mener, at dette skal
tages i betragtning ved provenuberegningerne.
- mener, at der med grænsen på 2 mill. kr. for
indbetalinger ikke tages højde for, at provenuet ved afståelsen
af mange mindre virksomheder skal dække både den
selvstændige ejers og en medarbejdende ægtefælles pension.
Der bør derfor gives adgang til at indskyde et beløb svarende
til den skattepligtige avance på indtil 4 mill. kr. på
ratepensionsordninger for ægtefæller, hvis det kan dokumenteres,
at den medarbejdende ægtefælle i en periode på 10 år
inden salget har været væsentligt beskæftiget i
virksomheden.
Se kommentaren til Finansrådet.
Vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er forbundet med
betydelig usikkerhed, da der kun i begrænset omfang findes statistiske
oplysninger, der kan underbygge skønnet. Ved provenuskønnet er
der også medtaget en kreds af hovedaktionærer.
Den foreslåede pensionsordning er beregnet for ejeren af
virksomheden. Er der flere ejere, f.eks. to ægtefæller, der har
dannet et interessentskab, kan begge oprette en pensionsordning. I
øvrigt har en ægtefælle, der arbejder i virksomheden,
ifølge lovgivningen mulighed for at få en status svarende til
lønmodtagere, herunder for at oprette en pensionsordning i
ansættelsesforhold.
Kommunernes Landsforening
KL tager forbehold over for de provenumæssige
konsekvenser.
4. Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på 1.5 mill. kr. til tilretning af
edb-systemer for Told og Skat fordelt på år 2001 og 2002.
Derudover skønnes forslaget ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for Told og Skat.
Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af
kommunernes årsværksforbrug.
6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes at pålægge
erhvervsdrivende, der vælger at foretage indskud på den
foreslåede pensionsordning, en beskeden ekstra administrativ byrde i
forbindelse med afståelsen af deres virksomhed eller en andel af denne,
idet den skattepligtige avance skal opgøres forud for indskuddene. Det
skønnes, at ca. 2000 personer årligt vil kunne benytte
ordningen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter
på 1,5 mill. kr. til tilretning af edb-systemer for Told og Skat i
år 2001 og 2002.
Forslaget vil kunne medføre en merbelastning af kommunernes
årsværksforbrug.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Beskeden ekstra byrde ved afståelse af
virksomheden
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen angår betingelserne for oprettelse af
de særlige pensionsordninger til tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende. Bestemmelsen er opbygget således, at stk. 1-4
afgrænser persongruppen og den erhvervsmæssige virksomhed,
stk. 5 beskriver pensionsordningerne, stk. 6-7
indbetalingsreglerne, mens stk. 8 er en bemyndigelsesbestemmelse, der
sætter skatteministeren i stand til at udstede nærmere regler om
ordningerne.
Ifølge stk. 1 er persongruppen
personer, som er fyldt 55 år og har drevet erhvervsmæssig
virksomhed, herunder i selskabsform som hovedaktionær, men som er
ophørt med at drive virksomheden eller er ved at afvikle virksomheden.
Efter pensionsbeskatningslovens § 54 er det kun
personer, der er fuldt skattepligtige her i landet, som har fradragsret for
forsikringspræmier m.v. Desuden vil begrænset skattepligtige
grænsegængere kunne få fradrag efter kildeskattelovens
§ 5, stk. 1, nr. 3. Den særlige pensionsordning vil derfor
kun være af interesse for disse skattepligtige.
Ifølge stk. 2 er det en betingelse for
at oprette de omhandlede pensionsordninger, at personen har drevet
selvstændig erhvervsmæssig virksomhed eller virksomhed i aktie-
eller anpartsselskabsform, hvor personen har været hovedaktionær.
Det foreslås, at personen skal have drevet virksomhed i en periode
på mindst 10 år forud for det indkomstår, hvor ordningen
oprettes. Der stilles ikke krav om, at det skal have drejet sig om samme
virksomhed i hele 10-årsperioden. Kravet om en periode på mindst
10 år vil være opfyldt også i tilfælde af, at den
pågældende f.eks. først har drevet selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed i form af en personligt ejet virksomhed i 6
år og derpå har været hovedaktionær i 4 år.
10-års perioden afbrydes endvidere ikke af »virksomhedsskift«, hvis der
drives virksomhed både ved indkomstårets begyndelse og ved dets
slutning.
Begrebet »selvstændig erhvervsmæssig
virksomhed« skal forstås på samme måde som det tilsvarende
udtryk i bl.a. investeringsfondsloven og virksomhedsskatteloven.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er sædvanligvis kendetegnet ved,
at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af
økonomisk karakter med det formål at indvinde et
økonomisk udbytte. Selvstændig erhvervsvirksomhed er endvidere
normalt kendetegnet ved, at virksomheden udøves nogenlunde
regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden
ikke er af ganske underordnet omfang. Der er i øvrigt nærmere
redegjort for afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende
og lønmodtagere i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om
personskatteloven, pkt. 3.1.1.
Ved hovedaktionærer forstås ejere af
hovedaktionæraktier som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4.
Såvel aldersbetingelsen i stk. 1 som kravet om
10 års virksomhed i stk. 2 er opstillet for at sikre, at ordningen
er forbeholdt personer, som reelt har været afskåret fra - eller
i det mindste begrænset i deres muligheder for - at oprette
pensionsordninger, fordi de har foretrukket at investere deres fri kapital i
virksomheden og/eller at lade afkastet af virksomheden forblive
indestående i denne.
Personer, der har haft mulighed for at udtage midler af
virksomheden til opbygning af egen pensionsordning, er dog ikke
afskåret fra at oprette en pensionsordning efter denne bestemmelse i
forbindelse med afståelse af virksomheden, men det foreslås, at
der ikke skal gælde særlige regler for pensionsopsparing
foretaget i tiden frem til afståelsen af virksomheden.
Lovforslaget indebærer, at der ikke vil være
nogen sammenhæng imellem en pensionsordning efter denne bestemmelse og
personens øvrige pensionsopsparing. En tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende kan således gøre brug af ordningen og i samme
indkomstår foretage anden fradragsberettiget pensionsopsparing i samme
omfang som i øvrige indkomstår.
Det foreslås i stk. 3 og 4, at ordningen
skal være forbeholdt personer, der har drevet reel erhvervsvirksomhed.
Erhvervsvirksomheden må således ikke have været en
såkaldt pengetank eller have bestået i anpartsvirksomhed.
Ved en pengetank forstås en virksomhed, hvis
væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse i form af ejerskab af
kontanter, værdipapirer el.lign. og/eller udlejning af fast ejendom.
Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,
stk. 1 og 7, dvs. bortforpagtning af land- og skovbrugsejendomme,
gartnerier, planteskoler og frugtplantager, anses ikke for passiv
pengeanbringelse. Det foreslås desuden, at egentlig
næringsvirksomhed ved køb og salg af værdipapirer eller
finansieringsvirksomhed ikke skal være til hinder for at benytte
ordningen. Begrundelsen er her, at der er tale om egentlig
erhvervsmæssig handel med værdipapirer og ikke om passiv
pengeanbringelse.
Anpartsvirksomhed foreslås afgrænset på
samme måde som efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10
og 13. Det vil sige, at anpartsvirksomhed i denne henseende forstås som
selvstændig erhvervsvirksomhed (bortset fra udlejning af fast ejendom,
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe) med mere end 10 ejere, samt
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antallet af
ejere, i begge tilfælde med det forbehold, at begrænsningen dog
ikke gælder, hvis den pågældende person har deltaget i
virksomhedens drift i væsentligt omfang. Ved afgørelsen af, om
arbejdsindsatsen er væsentlig, vil der blive anlagt en praksis svarende
til den, der hidtil er blevet anvendt ved afgørelsen af, om
investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud kan anvendes
til forlods afskrivning. Som en vejledende norm for en væsentlig
arbejdsindsats kræves der en personlig arbejdsindsats på mindst
50 timer månedligt. Der henvises nærmere til cirkulære nr.
166 af 29. oktober 1984 til investeringsfondsloven, punkt 33.
Det foreslås i stk. 4, at vurderingen af, hvorvidt
en persons erhvervsmæssige virksomhed i væsentligt omfang har
bestået i de ovennævnte aktiviteter, objektiveres. Reglen
indebærer, at væsentlighedskravet vil være opfyldt, hvis
mindst 25 pct. af indtægterne eller de samlede aktiver vedrører
passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Bestemmelsen skal
forstås således, at stammer 25 pct. af indtægterne fra,
eller udgøres 25 pct. af de samlede aktiver af passiv pengeanbringelse
og udlejning af fast ejendom set under ét, er
væsentlighedskravet opfyldt. Aktiviteten i aktie- og anpartsselskaber,
hvori virksomheden direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen, inddrages også i
væsentlighedsbedømmelsen.
For så vidt angår aktie- og anpartsselskaber
er der i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., indsat en henvisning til
væsentlighedsbedømmelsesreglen i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 9, som foreslås affattet ved det samtidig med
dette lovforslag fremsatte lovforslag om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og dødsboskatteloven (Ændring af
successionsreglerne ved overdragelse af aktier).
Holdingselskaber vil som udgangspunkt opfylde
væsentlighedskravet i den nævnte bestemmelse, idet et
sådant selskabs aktivitet oftest udelukkende er at besidde aktier i et
datterselskab, hvorfor det ikke kan anses for et reelt erhvervsaktivt
selskab. Væsentlighedsbedømmelsen inddrager imidlertid
aktiviteten i datterselskaber, hvor selskabet direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af datterselskabets aktie- eller anpartskapital. Det betyder,
at værdien og afkastet af aktier i et datterselskab, hvor selskabet
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, ikke medregnes ved
væsentlighedsbedømmelsen. I stedet medregnes indtægter og
aktiver i datterselskabet efter ejerandelen ved
væsentlighedsbedømmelsen.
Stk. 5
omhandler de pensionsordninger, der kan
oprettes i medfør af ordningen. Det foreslås, at der skal
være tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger eller
en ratepensionsordning.
Det er muligt at oprette mere end én
pensionsordning, og i tilfælde af trinvis afståelse af
virksomheden er det muligt at fordele indbetalingerne over flere
indkomstår. Det samlede indskud må ikke overstige
beløbsgrænsen.
En trinvis afståelse af virksomheden kan f.eks. ske
ved, at der optages en medinteressent i et interessentskab.
Hvis der oprettes en pensionsordning med løbende
udbetalinger, skal denne opfylde de almindelige krav til pensionsordninger
med løbende udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4.
Det betyder, at ordningen skal være oprettet i en pensionskasse eller
et forsikringsselskab, der opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis
§ 4, og at ydelserne skal være sammensat af ét eller flere
af de i § 2, nr. 4, nævnte elementer, dvs. alderspension med en
varighed på mindst 10 år, invalidepension, ægtefælle-
og samleverpension, særlig samleverpension og børnepension til
børn og stedbørn under 24 år. Det skal tillige være
muligt at oprette forsikringer med garanterede ydelser, jf. § 5, og
pensionsordninger, hvor alderspensionen er tilpasset adkomsten til
folkepension og ATP, jf. § 5 A.
Hvis der oprettes en rateforsikring eller en
rateopsparingsordning i pensionsøjemed, skal pensionsordningen opfylde
de almindelige betingelser i henholdsvis pensionsbeskatningslovens § 8
om rateforsikring og § 11 A om rateopsparing i pensionsøjemed.
Dog skal sådanne ordninger frit kunne oprettes efter det fyldte 60.
år. Reglerne om forhøjelse af disse pensionsordninger efter det
fyldte 60. år på basis af en ratepensionsordning oprettet
før det fyldte 60. år skal derfor ikke finde anvendelse på
disse ratepensionsordninger. Endvidere skal det være muligt at aftale
et senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter
det fyldte 85. år, respektive det kalenderår, hvori kontohaveren
fylder 85 år.
De regler om rateforsikring og rateopsparing, der skal
finde anvendelse på ratepensionsordninger oprettet i medfør af
bestemmelsen, er derfor i det væsentlige:
kravene til det pensionsinstitut, hvori ordningen skal oprettes,
kravet om, at opretteren skal være ejer af ordningen,
reglerne om, at rateudbetalingen tidligst kan påbegyndes 5
år efter, at ordningen er oprettet,
reglerne om indsættelse af begunstigede i tilfælde af
ejerens død og
reglerne om valg af udbetalingsforløb for en rateopsparing i
pensionsøjemed.
Stk. 6 og 7
indeholder reglerne om indbetaling
til en ordning som nævnt i stk. 5. Reglerne om fradragsret for
sådanne indbetalinger foreslås indsat i pensionsbeskatningslovens
§ 18, jf. bemærkningerne til nr. 2-5.
Det foreslås, at den selvstændigt
erhvervsdrivende i alt højst kan indbetale 2 mill. kr. i 2001-niveau.
Beløbet foreslås i lighed med øvrige
beløbsgrænser i pensionsbeskatningsloven reguleret efter
personskattelovens § 20 og er følgelig angivet i 1987-niveau til
1.372.650 kr. Beløbet kan fordeles på mere end én
pensionsordning. Det samlede maksimum kan ikke overskrides.
Ifølge stk. 7 skal beløbet indbetales
inden for en 10 års periode, der begynder med det år, hvori
virksomheden eller en andel af denne er afstået. En fuld neutralisering
af den avancebeskatning, der skal finde sted på grund af
virksomhedsophøret, fordrer, at indbetalingen finder sted i
afståelsesåret eller - jf. forslaget under nr. 3 - senest den 1.
juli i det efterfølgende indkomstår. Indbetaling i de
efterfølgende indkomstår i 10-årsperioden kan ikke
på samme måde neutralisere avancebeskatningen, men giver
personer, der har indgået aftale om afdragsvis betaling af
afståelsessummen, og som ikke har frie midler til at foretage hele
pensionsindbetalingen på én gang, mulighed for at oprette disse
pensionsordninger.
Forslaget indebærer, at der ikke kan foretages
fradragsberettigede indbetalinger til en pensionsordning omfattet af
bestemmelsen ud over maksimumsbeløbet. Om mulighederne for
overførsel til og fra andre fradragsberettigede pensionsordninger
henvises til nr. 7 og bemærkningerne dertil.
Der foreslås endvidere den begrænsning i det
samlede indbetalingsbeløb, at det ikke må overstige den
skattepligtige fortjeneste, ejeren har opnået ved afståelsen af
virksomheden eller en andel af denne.
Har virksomheden været drevet i selskabsform, vil
der kunne indskydes et beløb svarende til den skattepligtige
aktieavance, ejeren opnår ved salg af aktierne. Likvideres selskabet,
er det størrelsen af det likvidationsprovenu, der tilfalder ejeren,
som er afgørende.
Ved salg af en virksomhed, der har været drevet i
personligt regi, opgøres beløbet på grundlag af de
skattepligtige gevinster, der opnås ved salg af virksomhedens aktiver,
såsom driftsmidler, goodwill og andre immaterielle aktiver, fast
ejendom og værdipapirer, med fradrag af tab. Også i den
situation, hvor virksomhedsejeren anvender virksomhedsordningen, skal der
foretages en sådan opgørelse af den samlede skattepligtige
fortjeneste, og det er et beløb svarende hertil, der kan indskydes
på ordningen.
Selv om det primære formål med lovforslaget er
at lette generationsskifte, stilles der dog ikke i stk. 6 krav om, at
virksomheden skal være afhændet som en »going concern«.
Opnås der en skattepligtig fortjeneste ved en lukning af virksomheden,
kan denne også indskydes på pensionsordningen. Det er
således uden betydning, hvordan fortjenesten ved afståelsen af
virksomheden er fremkommet, ligesom et likvidationsprovenu, der er fremkommet
ved den endelige opløsning af selskabet, som nævnt også
kan danne grundlag for pensionsindbetalinger.
Stk. 8
er en bemyndigelsesbestemmelse til
skatteministeren. Bemyndigelsen påtænkes bl.a. udnyttet til at
udstede nærmere regler om, hvordan personer, der ønsker at
benytte ordningen, skal dokumentere tilknytning til erhvervsvirksomheden, at
og hvornår afvikling har fundet sted, størrelsen af den
skattepligtige avance m.v. Herunder kan der fastsættes regler om, at
størrelsen af avancen som nævnt i stk. 6 skal dokumenteres
ved en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.
Til nr. 2-6
Forslagene indeholder justeringer af reglerne om
fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger med løbende
udbetaling og ratepensionsordninger.
Nr. 2
sikrer, at fradragsretten som hovedregel
gives i det indkomstår, hvori indbetalingen foretages. Dette er for
så vidt angår pensionsordninger oprettet i forsikringsselskaber
en afvigelse i forhold til hovedreglen i § 18, stk. 1, 1. pkt.,
hvorefter fradragsretten gives i det indkomstår, hvor præmien
forfalder. Afvigelsen skyldes, at forsikringstagerne her frit kan fordele
indbetalingerne over en 10 års periode.
Den i nr. 3 foreslåede tilføjelse til
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, hjemler for det
første en generel afvigelse fra reglen om, at fradragsretten for
indbetalinger til pensionsordninger omfattet af den foreslåede
§ 15 A gives i det indkomstår, hvor indbetalingen har fundet sted.
Det foreslås (i et nyt 4. pkt. i § 18, stk. 1), at
fradragsretten skal henføres til det eller de indkomstår, hvori
virksomheden er afstået, også hvis indbetalingen først
foretages i det umiddelbart efterfølgende indkomstår, dog
forudsat, at indbetalingen sker senest den 1. juli i det efterfølgende
indkomstår. Baggrunden for forslaget er, at en eventuel
avancebeskatning vedrørende virksomhedsophøret
gennemføres i det pågældende indkomstår.
Bestemmelsen muliggør, at regnskabsførelsen vedrørende
ophørsåret kan være tilendebragt og den skattepligtige
fortjeneste opgjort, før indbetalingen til pensionsordningen
foretages.
Forslaget indebærer, at hvis en virksomhed f.eks.
afstås i 2001, skal indbetalingen på pensionsordningen ske senest
den 1. juli 2002, hvis der skal opnås fradrag for indbetalingen i
afståelsesåret, dvs. 2001. Sker indbetalingen senere end den 1.
juli 2002, er der fradrag i indbetalingsåret, dvs. 2002. Sker der en
trinvis afståelse, således at en andel af virksomheden
afstås i 2001 og resten i 2003, skal indbetalingerne på
pensionsordningen senest ske henholdsvis den 1. juli 2002 og 2004, hvis der
skal opnås fradrag for indskuddene i afståelsesårene, dvs.
henholdsvis år 2001 og 2003.
Som en konsekvens af, at der foreslås en dobbelt
maximumsgrænse for indbetalinger på en pensionsordning omfattet
af § 15 A, jf. § 15 A, stk. 6, foreslås det desuden i
nr. 3 (i et nyt 3. pkt. i § 18, stk. 1), at ejerens samlede fradrag
for indbetalingerne ikke kan overstige denne grænse. Dette
indebærer, at fradraget dels ikke kan overstige det regulerede
grundbeløb, der i år 2001 er på 2 mill. kr., dels ikke kan
overstige den skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved
afståelsen af virksomheden.
Hvis en ejer på grund af den manglende fradragsret
for det overskydende beløb ønsker at få tilbagebetalt
dette, ville den pågældende efter de almindelige regler i
pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, skulle betale en afgift
på 60 pct. af det overskydende beløb. På den baggrund
foreslås det i nr. 6, at en udbetaling af det overskydende
beløb ikke skal betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Bestemmelsen svarer til reglerne om tilbagebetaling og udbetaling af
kapitalpensionsbidrag m.v. i tilfælde af, at der er foretaget
indbetalinger, der ikke er fradragsberettigede, jf. pensionsbeskatningslovens
§§ 21 og 21 A.
De i nr. 4 og 5 foreslåede tilføjelser
til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, indebærer,
at reglen om, at fradragsretten for kapitalindskud fordeles over 10
indkomstår, ikke skal gælde for pensionsordninger omfattet af den
foreslåede nye § 15 A.
Til nr. 7
Der foreslås visse begrænsninger for,
hvornår der kan ske afgiftsfri overførsel vedrørende
§ 15 A-ordninger efter reglerne i § 41. Det foreslås, at der
ikke skal kunne ske afgiftsfri overførsel mellem to
ratepensionsordninger, når den ene pensionsordning omfattes af
§ 15 A, mens den anden ikke gør det.
Der kan som hidtil ske afgiftsfri overførsel mellem
to ratepensionsordninger, der ikke omfattes af § 15 A.
Derimod foreslås det, at der ikke skal kunne ske
afgiftsfri overførsel, hvis den ene ordning omfattes af § 15 A,
og den anden ikke gør det. Dette gælder, uanset om det er den
ratepensionsordning, som der overføres fra, der omfattes af § 15
A, eller om det er den ratepensionsordning, som der overføres til, der
omfattes af § 15 A.
Baggrunden for forslaget er, at overførsel fra en
ratepensionsordning omfattet af § 15 A til en ratepensionsordning, der
ikke omfattes af § 15 A, ville kunne indebære en betydelig
forhøjelse af indskuddet på den fortsættende
pensionsordning sammenlignet med, hvad der ville have været muligt
efter forhøjelsesreglerne.
For så vidt angår overførsel fra en
ratepensionsordning, der ikke var omfattet af § 15 A, til en
ratepensionsordning, der var omfattet af § 15 A, ville fri
overførselsadgang betyde, at der var mulighed for at udskyde
udbetalingerne fra den ophørende ratepensionsordning længere,
end det er muligt efter de i øvrigt gældende regler for
ordningen.
Da der bortset fra reglen om fuld fradragsret ikke
gælder særregler om pensionsordninger med løbende
udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A, er der ingen
grund til at fastsætte restriktioner i adgangen til at overføre
andre pensionsordninger til en § 15 A-ordning eller i adgangen til at
sammenlægge en § 15 A-ordning med en anden pensionsordning med
løbende udbetalinger.
Indkomstbeskatningen efter pensionsbeskatningslovens
§ 20, stk. 1, nr. 1 eller 2, af § 15 A-ordningerne
medfører endvidere, at der ikke er behov for at fastsætte
restriktioner i mulighederne for at overføre kapitalpensionsordninger
til en sådan ordning.
Til § 2
Pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2,
indeholder en opregning af de typer af pensionsordninger i pengeinstitutter,
som loven finder anvendelse på, herunder i nr. 2 omtale af
rateopsparingsordninger i pensionsøjemed, jf.
pensionsbeskatningslovens § 11 A.
De særlige rateopsparingsordninger, der efter dette
lovforslags § 1 skal kunne oprettes af tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende i medfør af den foreslåede nye § 15 A i
pensionsbeskatningsloven, skal opfylde betingelserne i
pensionsbeskatningslovens § 11 A bortset fra de betingelser, for hvilke
der er gjort udtrykkelig undtagelse ved § 15 A. Uanset dette
foreslås det dog af hensyn til overskueligheden i
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, at det præciseres, at
bestemmelsen om rateopsparingsordninger også finder anvendelse på
de særlige rateopsparingsordninger, der oprettes i medfør af
pensionsbeskatningslovens § 15 A.
Til § 3
Ifølge skattekontrollovens § 9 A skal
forsikringsselskaber og banker og sparekasser m.v. foretage indberetning til
Told og Skat vedrørende bl.a. indbetalinger på pensionsordninger
senest den 20. januar hvert år.
Efter forslaget om ændring af
pensionsbeskatningsloven kan personer, der opretter pensionsordninger
omfattet af den foreslåede § 15 A, få fradrag for deres
pensionsindskud i det år, hvor virksomheden er afstået helt eller
delvist, hvis de foretager indskuddet senest den 1. juli i indkomståret
efter afståelsesåret. Den sene frist skyldes hensynet til
regnskabsførelsen for ophørsåret og opgørelsen af
avancen fra afståelsen. På den baggrund foreslås det, at
fristen for indberetning til Told og Skat vedrørende disse ordninger
udskydes til senest den 1. august. På grund af det sene
indberetningstidspunkt kan disse indberetninger ikke blive udsendt til den
enkelte skatteyder sammen med selvangivelsesblanketten. De indberettede
oplysninger vil først være tilgængelige for de kommunale
skattemyndigheder omkring den 1. september.
Til § 4
En tidligere hovedaktionær, der har afviklet sin
virksomhed ved at afstå aktierne i selskabet eller ved at likvidere
selskabet, opnår herved en avance, der er aktieindkomst ifølge
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis der oprettes en
pensionsordning efter de foreslåede regler, jf. § 1 ovenfor, gives
fradraget for præmier eller bidrag til pensionsordningen som
udgangspunkt i personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3,
stk. 2, nr. 3.
For at sikre, at en tidligere hovedaktionær i denne
situation har mulighed for at opnå nedsættelse af sin beskatning,
selv om fradraget for pensionsindbetalingen ikke kan rummes i personlig
indkomst, foreslås det, at man skal kunne vælge at
overføre hele fradraget for pensionsindbetalingen eller en del deraf
til fradrag i aktieindkomsten. Præmier og bidrag, der vælges
fradraget i aktieindkomst, kan ikke samtidig fradrages i personlig
indkomst.
Fradraget i aktieindkomsten kan alene ske i det eller de
indkomstår, hvori aktierne er afstået, og kun i det omfang
aktieindkomsten opgjort efter reglerne i personskattelovens § 4 a,
stk. 1 og 2, er positiv. Fradraget kan ikke overstige den opgjorte
positive nettoaktieindkomst.
Som udgangspunkt træffes valget om helt, delvist
eller ingen fradrag i aktieindkomsten i forbindelse med indgivelsen af
selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Det
foreslås dog, at den skattepligtige kan omgøre sin beslutning om
at foretage fradrag i aktieindkomsten henholdsvis i den personlige indkomst,
hvis tilkendegivelse herom sker til den kommunale skattemyndighed inden
udløbet af ligningsfristen for det pågældende
indkomstår. Dvs. inden den 30. juni i det andet kalenderår efter
udløbet af det pågældende indkomstår, jf.
skattestyrelseslovens § 3, stk. 1.
Til § 5
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den
1. januar 2001 og have virkning for afståelse af erhvervsmæssig
virksomhed, der finder sted i indkomståret 2001 eller senere
indkomstår.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli
2000, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 15 indsættes:
»Pensionsordninger for tidligere selvstændigt
erhvervsdrivende
§ 15 A.
Personer, der i
forbindelse med afståelse af deres erhvervsmæssige virksomhed
eller en andel af denne opnår en skattepligtig fortjeneste, kan oprette
pensionsordninger efter reglerne i stk. 5 og 6. Tilsvarende gælder
en person, der afstår aktier i et selskab, der driver
erhvervsmæssig virksomhed, og hvori den pågældende er
hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4. Personen skal være fyldt 55 år inden
afståelsen og skal desuden opfylde betingelserne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Den, der opretter
en pensionsordning omfattet af stk. 5 og 6, skal i en periode på
mindst 10 år forud for det indkomstår, hvori pensionsordningen
oprettes,
1) have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed
eller
2) have været hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, i et selskab, der
driver erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3.
Den
erhvervsmæssige virksomhed som nævnt i stk. 1 og 2 må
ikke i væsentligt omfang have bestået af udlejning af fast
ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf.
stk. 4 og for så vidt angår selskaber
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 9. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse, når personen eller et selskab, hvori personen har
været hovedaktionær, har udøvet næringsvirksomhed
ved køb og salg af værdipapirer eller ved
finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke som udlejning af
fast ejendom ved anvendelsen af 1. pkt. Den erhvervsmæssige virksomhed
som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke have bestået i
udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler eller skibe eller have haft
mere end 10 ejere, medmindre opretteren af pensionsordningen har deltaget i
virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Stk. 4
. En persons
erhvervsmæssige virksomhed anses for i væsentligt omfang at have
bestået i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende som nævnt i stk. 3, 1. pkt.,
hvis mindst 25 pct. af indtægterne fra den erhvervsmæssige
virksomhed, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår,
stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af
virksomhedens udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende, enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår, udgør mindst 25 pct.
af handelsværdien af virksomhedens samlede aktiver. Afkastet og
værdien af aktier i selskaber, hvori virksomheden direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes
ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af selskabets
indtægter og aktiver ved væsentlighedsbedømmelsen.
Stk. 5.
Pensionsordningen
skal være en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf.
§ 2, nr. 4, og §§ 5 og 5 A, en rateforsikring, jf. § 8, eller
en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. § 11 A. For
rateforsikringer finder § 8, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., og nr. 3,
1. pkt., ikke anvendelse. Rateopsparinger i pensionsøjemed kan uanset
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., oprettes efter det fyldte 60.
år, og § 11 A, stk. 1, nr. 2 og nr. 5, 1. pkt., finder ikke
anvendelse.
Stk. 6.
Den, der opretter
én eller flere pensionsordninger som nævnt i stk. 5, kan i
alt højst indbetale et grundbeløb på 1.372.650 kr. til
ordningerne. Beløbet på 1.372.650 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20. Indbetalingen til en pensionsordning
hidrørende fra en given virksomhed kan dog ikke overstige den
skattepligtige fortjeneste, som ejeren har opnået ved afståelsen
af virksomheden eller en andel af denne.
Stk. 7
. Indbetaling som nævnt i stk. 6 skal
foretages inden for en periode på 10 år. 10 års perioden
begynder i det år, hvori hele virksomheden eller en andel af denne er
afstået.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om de pensionsordninger, der er omhandlet i stk. 1-7, herunder
om, at størrelsen af fortjenesten som nævnt i stk. 6 og af
allerede foretagne indskud på ordningerne skal dokumenteres ved en
erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor.«.
§ 18.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7
nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne
bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1.
Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13 nævnte ordninger
fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. 1.
og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af
arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra
hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52
eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en
pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag
for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter
for hver person.
2.
I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§§ 11 A, 12 og 13« til: »§§ 11 A, 12, 13 og 15 A«.
3.
I § 18, stk. 1, udgår 3. pkt., og
i stedet indsættes:
»Det samlede fradrag for indbetalinger til
pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det
beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må
indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan
uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de
indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A,
stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1.
juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt.
gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren.«.
Stk. 2.
- - -
4.
I § 18, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
Stk. 3.
Fradragsretten for kapitalindskud til en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring
eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode
på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i
indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.
»Dette gælder dog ikke for pensionsordninger
omfattet af § 15 A.«.
Stk. 4.
Hvis præmie- eller bidragsperioden for en
pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller
rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles
fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt
skal betales, med lige store beløb over en periode på 10
år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den
første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor
indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.
Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med
løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i
pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den
resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for
forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på
10 år.
5.
I § 18, stk. 4, indsættes som 4.
pkt.:
»1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger
omfattet af § 15 A.«.
- - -
§ 22.
(Ophævet).
6.
§ 22
affattes således:
»§ 22. I tilfælde af, at ejeren af en eller flere
pensionsordninger omfattet af § 15 A i alt har indbetalt et
beløb, der overstiger det beløb, som ifølge § 15 A,
stk. 6, må indbetales, betragtes en tilbagebetaling af det
overskydende beløb ikke som en afgiftspligtig udbetaling efter
§ 29, stk. 1.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
for tilbagebetalingen.«.
§ 41.
Overførsel af en hel ordning eller en delvis
overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende,
der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i
pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er
omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden
bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som
ud- og indbetaling, hvis overførslen sker:
7.
I § 41,
stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 30, stk. 1, 2.
pkt.,« : »eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15
A,«.
1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,
2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
til en pensionsordning med løbende udbetalinger,
3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed
til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som
er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen
sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som
tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2.
pkt.,
- - -
§ 2
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 6.
januar 2000, som ændret senest ved lov nr. 348 af 17. maj 2000,
foretages følgende ændring:
§ 1.
- - -
Stk. 2.
Skattepligten påhviler endvidere indehaverne af
følgende konti her i landet:
1.
I § 1, stk. 2, nr.
2, indsættes efter »§ 11 A«: »og § 15 A, jf. § 11
A«.
- - -
2) Rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11
A.
- - -
§ 3
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli
1999, som ændret senest ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, foretages
følgende ændring:
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne efter § 7,
§ 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B,
§ 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,
§ 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal
foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag
eller søndag, senest den følgende mandag.
1.
I § 9 A indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Indbetalinger til pensionsordninger, som er omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal uanset
stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende
mandag.«.
§ 4
I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 719
af 14. september 1999, som ændret senest ved lov nr. 462 af 31. maj
2000, foretages følgende ændringer:
§ 3.
Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der
indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er
kapitalindkomst.
1.
I § 3, stk. 2, nr. 3, indsættes efter:
»§§ 18 og 52«: », jf. dog § 4 a, stk. 3«.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst
fradrages
- - -
3) bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang
som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
- - -
§ 4 a.
- - -
2.
I § 4 a indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. En skattepligtig, der i forbindelse med
afståelse af aktierne i et selskab, hvori den pågældende
har været hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, har oprettet en pensionsordning omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 15 A, kan i det eller de indkomstår,
hvori aktierne er afstået, vælge helt eller delvis at fradrage
bidrag eller præmier til pensionsordningen i aktieindkomsten. Fradrag
kan kun foretages, hvis aktieindkomsten opgjort efter stk. 1 og 2 er
positiv, og fradraget kan ikke overstige aktieindkomsten opgjort efter
stk. 1 og 2. Beløb, som fradrages i aktieindkomsten, kan ikke
tillige fradrages i den personlige indkomst efter § 3, stk. 2, nr.
3. En skattepligtig, som vælger at foretage fradrag i aktieindkomsten,
skal give den kommunale skattemyndighed meddelelse herom. Meddelelsen skal
indeholde oplysning om størrelsen af det fradrag, der ønskes
foretaget i aktieindkomsten. En skattepligtig kan omgøre sin
beslutning om at foretage fradrag i aktieindkomsten, hvis tilkendegivelse
herom sker til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i
skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist.«.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2000) - L 33 Retsinformation · 4. oktober 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, personskatteloven og skattekontrolloven (Pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende m.fl.) Retsinformation · 28. november 2000
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Landsskatteretskendelse vedr. indskud på ophørspension med fradragsmæssig virkning ved delvis ophør af landbrugsvirksomhed Retsinformation · 23. juli 2009
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008