Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne)

2003/1 BTL 196Betænkning over lovforslagFolketinget6. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående

Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser

m.v.

(Styrkelse og forenkling af CVU’erne)

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2004 og var til 1.

behandling den 14. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet

udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 8. januar 2004 dette udkast til

udvalget, jf. alm. del – bilag 142. Den 31. marts 2004 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

CVU-Rektorkollegiet,

Foreningen af Frie

samarbejdende MVU-institutioner,

Nørre Nissum Seminarium &

Læs alt

HF og

Studiebestyrelsen ved

Frederiksborg amts Sygeplejeskole.

Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser

til udvalget.

Deputationer

Endvidere har CVU-Rektorkollegiet og Foreningen af Frie

samarbejdende MVU-institutioner mundtligt over for udvalget redegjort for

deres

holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til

mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4.

maj

2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til

grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Ministerens talepapir er

optrykt som bilag 3 til betænkningen.

Ministeren har endvidere som opfølgning på samrådet sendt udvalget et notat

vedrørende kriterier for sammensætning af panelet, der indgår indgåelse i

godkendelsesprocessen

i forbindelse med godkendelse til University College.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 67 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 18 af udvalgets spørgsmål

og

undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et

mindretal

i

udvalget (SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig med

regeringen i, at der er brug for en opstramning for at få CVU’erne til

at

fungere bedre. Men det foreliggende lovforslag med indførelse af betegnelsen

»University College« og afviklingen af de obligatoriske studiebestyrelser er

alt for svagt et redskab. Tilmed giver det en række nye problemer.

Indførelsen

af betegnelsen »University College« blander en oversættelse af CVU-begrebet

sammen med et kvalitetsstempel og skaber blot endnu mere forvirring i

ansvarsfordelingen mellem universiteter og CVU’er. Samtidig signalerer

det, at

CVU’er uden betegnelsen »University College« – for slet ikke at

tale om

fritstående MVU’er – er andenrangsuddannelser. Er de det, skal der

gribes ind

fra ministeriets side af i form af tilsyn og ikke bare indføres nye

betegnelser.

Tilmed er den internationale brug af begrebet »University

College« langt fra entydig. Således er det f.eks. i den engelsksprogede

verden

som hovedregel universiteter og institutioner tilknyttet universiteter, der

benytter betegnelsen. Dermed vil lovforslaget bidrage til at skabe

international usikkerhed om både CVU’ernes og de danske universiteters

faglige

niveau og profil. Afviklingen af studiebestyrelserne er endnu et skridt i

regeringens helt uacceptable afdemokratisering af uddannelsessystemet, hvor

medarbejdere og studerende får mindre indflydelse. Det svækker tilmed deres

engagement, som er alfa og omega for uddannelsesinstitutionerne, og det

skaber

fornyet tvivl i CVU-dannelsesprocessen om, hvorvidt de enkelte institutioner

vil have mulighed for at opretholde et rimeligt omfang af særpræg. SF kan

derfor ikke støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget betyder

mindre demokrati og mindre lokal identitet på uddannelsesstederne, idet det

bliver meget lettere at nedlægge de lokale studiebestyrelser. Disse er ganske

centrale for, at det enkelte uddannelsessted har en lokal identitet, et forum

hvor elever og ansatte har reel medindflydelse på dagligdagen.

Samtidig skal CVU’erne nu have en særlig titel: University

College. Dette skal gøre det lettere for CVU’erne at samarbejde med

internationale partnere. Enhedslisten vil ikke ubetinget afvise, at

betegnelsen

kan være en god ide. Men de foreslåede kriterier er kvantitative, idet det

handler om at være så stor som muligt og så lidt lokal som muligt.

Lovforslaget betyder ensretning og afdemokratisering, og derfor

kan Enhedslisten ikke støtte det.

Kristendemokraternes medlem af udvalget finder det vigtigt, at

man fra politisk hold er med til at sikre, at CVU’erne kan leve op til

både de

interne og eksterne forventninger i det fremtidige danske uddannelsessystem.

Derudover bør det sikres, at CVU’erne reelt får opbygget den

videnscenterfunktion,

som var tiltænkt fra starten.

Disse målsætninger finder partiet dog ikke er i modstrid med

tilstedeværelsen af studiebestyrelserne. Tværtimod viser erfaringerne, at

studiebestyrelserne har ydet et afgørende bidrag til at skubbe CVU-processen

i

den rigtige retning, og det må formodes, at studiebestyrelser også fremover

vil

være et brugbart koordinerings- og styringsredskab i løsning af de kommende

udfordringer, som CVU’erne står over for.

Kristendemokraterne finder, at en decentralisering af

kompetencen til at træffe beslutning om studiebestyrelserne vil ændre ved

nogle

styrelsesmæssige forudsætninger for såvel de betingede som de ubetingede

CVU’er, hvilket kan betyde en udvanding af den enkelte

partnerinstitutions selvstændige

identitet. Det fremgår af flere kritiske henvendelser vedrørende lovforslaget

fra de berørte parter til undervisningsministeren, at ministeren tydeligvis

ikke har drøftet problematikken om partnerrettigheder med dem først.

Samtidig finder Kristendemokraterne det interessant, at

undervisningsministeren har fundet det nødvendigt at ændre i bestemmelserne

om

studiebestyrelserne, da der i de nuværende bestemmelser ikke er noget til

hinder for, at man nedlægger studiebestyrelserne. Kristendemokraterne tolker

det som et signal fra undervisningsministeren til de enkelte CVU’er om,

at man

gerne ser disse studiebestyrelser nedlagt.

Kristendemokraterne bakker op om en indførelse af betegnelsen

»University College« som en markering af CVU’ernes placering i det

internationale uddannelsesbillede samt, at tildelingen sker efter en

kvalitativ

vurdering, som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Men Kristendemokraterne finder det paradoksalt, at det ikke

fremgår af lovforslaget, hvilke kriterier, der skal lægges til grund for den

kvalitative vurdering, samt hvorledes kriterierne skal fastsættes og

kontrolleres.

Kristendemokraterne kan ikke støtte lovforslaget, da der

overordnet er tale om øget topstyring samtidig med, at man fjerner

beslutningskompetencen fra den lokale forankring. Man ændrer på nogle

strukturelle vilkår, mens det, der er behov for, er at flytte fokus til et

konstruktivt

udviklingsarbejde, der bl.a. præciserer, hvad målet og indholdet med

videnscentrene

skal være.

Et

andet mindretal

i

udvalget (RV) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det

hensigtsmæssigt, at CVU’erne også i engelsksprogede sammenhænge klart

kan

signalere deres faglige niveau for de uddannelser, der udbydes, og for den

enkelte institution. Dermed støtter Det Radikale Venstre også titlen

»University College«, hvis den gives på et entydigt grundlag.

Det Radikale Venstre finder det endvidere afgørende, at

CVU-sektoren styrkes, samtidig med, at der gives klare og entydige

betingelser

for de institutioner, der ikke indgår i betingede henholdsvis ubetingede

CVU’er.

Desværre synes regeringen ikke at have gjort sit ærinde med

lovforslaget ganske klart. Udkastet til lovforslaget, der blev sendt i

høring,

blev mødt med kritik, men i stedet for at begynde en grundig og åben proces

valgte regeringen at fremsætte et uigennemskueligt lovforslag. Regeringens

vision

for CVU-sektoren er således mildest talt uklar.

Det Radikale Venstre ser to problemer:

For det første er det ikke begrundet, at et CVU’s institutioner

ikke længere skal have en studiebestyrelse, samtidig med at lovforslaget

tømmer

studiebestyrelsen for lovhjemlede kompetencer, jf. ministerens svar på

spørgsmål 21. Ministeren har i dag mulighed for at fravige lovens

skal-bestemmelse, hvilket ifølge ministerens svar ikke har været gjort.

For det andet er det utilfredsstillende, at ministeren ikke

inden lovforslagets vedtagelse vil fremlægge kriterierne for tildeling af

titlen »University College«, jf. ministerens svar på samrådsspørgsmål D. Det

betyder, at Folketinget reelt ikke har mulighed for at vurdere lovforslagets

konsekvenser.

Ministeren udtrykker i svaret på samrådsspørgsmål D ønske om en

åben og gennemskuelig proces. Det Radikale Venstre tilslutter sig dette

ønske,

men finder ikke, at regeringens lovforslag lever op til det. Det Radikale

Venstre deltager gerne i fortsatte drøftelser på et gennemarbejdet analytisk

grundlag om CVU-sektorens behov i forhold til at styrke institutionerne,

uddannelsesmiljøet og uddannelserne i sig selv, bl.a. via

forskningstilknytningen samt samspillet med andre sektorer.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at

komme

med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V)

Christian Lund Jepsen (V)

Tina Nedergaard (V)

Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF)

Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KD)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S)

Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 2/4-04 fra Nørre Nissum Seminarium &

HF

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Nørre

Nissum Seminarium & HF, til undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

5

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

6

Spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt

Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, til

undervisningsministeren

Spm., 3 om ministeren ikke mener, at Rektorkollegiets

holdninger til lovforslaget er relevante, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen »University

College« skal tildeles på grundlag af en institutions samlede »kapacitet«,

til undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter

ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende

betegnelsen

»University College«, til undervisningsministeren

Spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en

repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig

vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, til

undervisningsministeren

Spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er

undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«,

til undervisningsministeren

Spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at hovedkriteriet for

et universitet til forskel fra andre uddannelsesinstitutioner er, at

universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, til

undervisningsministeren

Spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i England,

Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University College«, til

undervisningsministeren

Spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i lovforslaget,

hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de CVU’er, som

godkendes

til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter, til

undervisningsministeren

Spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er afsat til

»forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, til

undervisningsministeren

Spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes afsat til

»forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for anvendelsen

af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, til

undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvor mange aftaler om

»forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget

kopier af de 3 seneste aftaler, til undervisningsministeren

7

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer

målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle

arbejdsmarkedets behov«, til undervisningsministeren

Spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet

organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige

bemærkninger, til undervisningsministeren

Spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har til

»næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger, til undervisningsministeren

Spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er der vil

indgå i »næste-generations-CVU’er«, til undervisningsministeren

Spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser om, at

næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke kræver en

studiebestyrelse, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer ministeren

har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser, til

undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har modtaget om

at tillade en organisering uden studiebestyrelser, til

undervisningsministeren

Spm. 21 om oversigt over gældende regler henholdsvis

lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser, til

undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren forestiller sig

pålagt de faglige råd, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på deres

arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, til undervisningsministeren

Spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver

kompetencerne til at ændre organiseringen, til undervisningsministeren

Spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et CVU igen,

til undervisningsministeren

Spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU kan have

sin egen historik, tradition og værdier, til undervisningsministeren

Spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og

forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, til undervisningsministeren

Spm. 28, om kravet om opfyldelse af CVU-grundlaget vil

gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse for et ensartet

kvalitetsniveau på institutionen, til undervisningsministeren

Spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner et

CVU, der kalder sig »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de

daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, til

undervisningsministeren

9

Spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for

betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med

signalering

af uddannelsesniveau, til undervisningsministeren

Spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering af

uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder

universitetsbacheloruddannelser,

til undervisningsministeren

Spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst at

signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne udbyder,

eller

at der er tale om uddannelser på niveau med universitære bacheloruddannelser,

til undervisningsministeren

Spm. 34, om ministeren vil fremlægge dokumentation for

sin udtalelse om, at betegnelsen »University College« signalerer, at der ikke

er tale om universiteter, til undervisningsministeren

Spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det

internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder

universitære bacheloruddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 36, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt på

anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af institutionsbetegnelser,

til undervisningsministeren

10

Spm. 37 om, hvorfor »University College« er en

»kapacitetsbetegnelse«, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til

institutionsformen og ikke til uddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere vil

stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en organisatorisk

ramme fremfor en certificering vedrørende uddannelse m.v., til

undervisningsministeren

Spm. 40 om, hvordan en vurdering af en institutions

samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, til undervisningsministeren

11

Samrådsspm. A om forskellene mellem det lovudkast, der

har været sendt i høring, og det fremsatte lovforslag, til

undervisningsministeren

Samrådsspm. B om, hvordan virkningen vil være af

lovforslagets mulighed for fakultative studiebestyrelser i forhold til de

nuværende lovkrav om oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et

ubetinget CVU, til undervisningsministeren

Samrådsspm. C om, hvilke kompetencer de faglige råd vil

få i fremtiden, til undervisningsministeren

Samrådsspm. D om, hvordan betegnelsen »University

College« tænkes tildelt, til undervisningsministeren

12

Spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af

institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, til

undervisningsministeren

Spm. 42, om der er netværk eller betingede CVU’er, der i

deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et senere tidspunkt at

indgå i et ubetinget CVU, til undervisningsministeren

Spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er, der kan

ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, til

undervisningsministeren

Spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner ikke kan

ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, til

undervisningsministeren

Spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget

ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, til

undervisningsministeren

Spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU eller

netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der

er godkendt som »University College«, til undervisningsministeren

13

Henvendelse af 30/4-04 fra CVU-Rektorkollegiet

14

Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra

CVU-Rektorkollegiet, til undervisningsministeren

15

Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04

fra CVU-Rektorkollegiet, fra undervisningsministeren

16

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra

Nørre Nissum Seminarium & HF, fra undervisningsministeren

17

Svar på spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt

Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren ikke mener, at

Rektorkollegiets holdninger til lovforslaget er relevante, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen

University College skal tildeles på grundlag af en institutions samlede

»kapacitet«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der

efter ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne

anvende betegnelsen

University College, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en

repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig

vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er

undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og

udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at

hovedkriteriet for et universitet til forskel fra andre

uddannelsesinstitutioner

er, at universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i

England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University

College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i

lovforslaget, hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de

CVU’er, som godkendes til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter,

fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er

afsat til »forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes

afsat til »forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for

anvendelsen

af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange aftaler om

»forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget

kopier af de 3 seneste aftaler, fra undervisningsministeren

18

Svar på spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer

målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle

arbejdsmarkedets

behov«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet

organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige

bemærkninger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har

til »næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige

bemærkninger,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er

der vil indgå i »næste-generations-CVU’er«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser

om, at næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke

kræver en studiebestyrelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer

ministeren har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har

modtaget om at tillade en organisering uden studiebestyrelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om oversigt over gældende regler

henholdsvis lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren

forestiller sig pålagt de faglige råd, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på

deres arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver

kompetencerne til at ændre organiseringen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et

CVU igen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU

kan have sin egen historik, tradition og værdier, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og

forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28, om kravet om opfyldelse af

CVU-grundlaget vil gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse

for et ensartet kvalitetsniveau på institutionen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner

et CVU, der kalder sig »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de

daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, fra

undervisningsministeren

19

Svar på spm. 37 om, hvorfor University College er en

»kapacitetsbetegnelse«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til

institutionsformen og ikke til uddannelserne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere

vil stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en

organisatorisk ramme frem for en certificering vedrørende uddannelse m.v.,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 40 om, hvordan en vurdering af en

institutions samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, fra

undervisningsministeren

20

Svar på spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for

betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med

signalering af uddannelsesniveau, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering

af uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder

universitetsbacheloruddannelser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst

at signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne

udbyder,

eller at der er tale om uddannelser på niveau med universitære

bacheloruddannelser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34, om ministeren vil fremlægge

dokumentation for sin udtalelse om, at betegnelsen »University College«

signalerer, at der ikke er tale om universiteter, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det

internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder

universitære bacheloruddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om det ikke vil være mere

hensigtsmæssigt på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af

institutionsbetegnelser, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af

institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 42, om der er netværk eller betingede

CVU’er, der i deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et

senere

tidspunkt at indgå i et ubetinget CVU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er,

der kan ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner

ikke kan ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at

lovforslaget ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU

eller netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU,

der er godkendt som »University College«, fra undervisningsministeren

22

Undervisningsministerens talepapir fra samråd 4/5-04 om

samrådsspørgsmål A-D, fra undervisningsministeren

23

Henvendelse af 5/5-04 fra Studiebestyrelsen ved

Frederiksborg amts Sygeplejeskole

24

Spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra

Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, til

undervisningsministeren

25

Notat af 4/5-04 vedrørende kriterier for

panelsammensætning til panel til indgåelse i godkendelsesprocessen i

forbindelse med godkendelse til University College, fra

undervisningsministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er, der

ikke har opfyldt diverse kriterier, til undervisningsministeren

Spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage overfor

CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, til undervisningsministeren

Spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede kriterier

fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål

D, til undervisningsministeren

Spm. 52, om det afgørende for et CVU’s godkendelse er

antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de pågældende uddannelser,

til undervisningsministeren

Spm. 53 om uddybning af punktet »uddannelsesudbud«, til

undervisningsministeren

Spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget

i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til »University

College«, ikke er eller skal være et universitet, til undervisningsministeren

28

Svar på spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er,

der ikke har opfyldt diverse kriterier, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage

over for CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede

kriterier fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse

af samrådsspørgsmål D, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 52, om det afgørende for et CVU’s

godkendelse er antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de

pågældende uddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 53 om uddybning af punktet

»uddannelsesudbud«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke

er noget i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til

»University College«, ikke er eller skal være et universitet, fra

undervisningsministeren

29

Svar på spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04

fra Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, fra

undervisningsministeren

30

Spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke var

høringsberettiget, til undervisningsministeren

Spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse til

»University College«, til undervisningsministeren

Spm. 57, om betegnelsen »University College« er tildelt

videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt eller

tilknyttet et universitet, til undervisningsministeren

Spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier, til

undervisningsministeren

Spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske Forskningsråd

og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til det eksterne

panel,

som skal forestå evalueringerne, til undervisningsministeren

Spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således heller

ikke ansøge om forskningsmidler, til undervisningsministeren

Spm. 61, om regeringen mener, at

professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, til

undervisningsministeren

Spm. 62, om der findes principper og procedurer for

graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, til

undervisningsministeren

Spm. 63, om anvendelsen af forskningstilknytningsmidlerne

alene er CVU’ernes afgørelse, til undervisningsministeren

Spm. 64, om tildelingen af titlen »University College«

vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af deres

internationale renommé, til undervisningsministeren

Spm. 65, om ministeren vil stille ændringsforslag, så udtrykket

»University College« erstattes med »College«, til undervisningsministeren

Spm. 66, om »University Colleges« i England alle er

forskningsbaserede og driver egen forskning, til undervisningsministeren

31

Henvendelse af 12/5-04 fra Foreningen af Frie

samarbejdende MVU-institutioner

32

Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra

Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, til

undervisningsministeren

33

2. udkast til betænkning

34

Svar på spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke

var høringsberettiget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse

til »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 57 om betegnelsen »University College« er

tildelt videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt

eller tilknyttet et universitet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske

Forskningsråd og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til

det eksterne panel, som skal forestå evalueringerne, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således

heller ikke ansøge om forskningsmidler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 61, om regeringen mener, at

professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 62, om der findes principper og procedurer

for graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 63, om anvendelsen af

forskningstilknytningsmidlerne alene er CVU’ernes afgørelse, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 64, om tildelingen af titlen »University

College« vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af

deres

internationale renommé, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 65, om ministeren vil stille

ændringsforslag, så udtrykket »University College« erstattes med »College«,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 66, om »University Colleges« i England alle

er forskningsbaserede og driver egen forskning, fra undervisningsministeren

35

Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04

fra Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, fra

undervisningsministeren

36

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 18, 19, 31, 35, 36, 40, 46, 49-51, 54, 61 og

64 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 5 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S

og SF.

Spørgsmål 9 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 21 og 22 og svarene herpå er optrykt efter ønske

fra S og RV.

Spørgsmål 2:

Hvad er årsagen til, at ministeren ikke har sendt Rektorkollegiets

høringssvar af 23. januar 2004 til udvalget i

forbindelse med ministerens oversendelse af høringssvar og høringsresume den

31. marts 2004, jf. L 196 – bilag 1?

Svar:

Jeg har oversendt de høringssvar, som ministeriet har modtaget

fra de høringsberettigede parter, samt resumé heraf til udvalget. Af den

medfølgende høringsliste fremgår, hvem der er blevet hørt, og hvem der har

svaret på høringen.

Denne procedure, mener jeg, er i overensstemmelse med

Uddannelsesudvalgets ønsker til orientering om høring over et lovforslag.

Rektorkollegiet (universiteterne) fremgår ikke af listen over

hørte, og dets udtalelse blev derfor ikke oversendt til Folketinget den 31.

marts 2004. Jeg har efterfølgende, da jeg blev opmærksom herpå, sendt

Rektorkollegiets henvendelse til udvalget, jf. nedenfor.

Jeg kan oplyse, at Rektorkollegiet ved mail af 15. januar

2004

har modtaget lovforslaget fra Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Spørgsmål 5:

Vil ministeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.

2.2., redegøre for, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter ministerens

opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende betegnelsen

»University College«, eller alternativt bekræfte, at det primært er

CVU’erne

selv, som skal definere disse kriterier?

Svar:

Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt i

lovprocessen foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen.

Jeg vil komme med et udspil, når lovbehandlingen er færdig, og lovforslaget

forhåbentlig er vedtaget.

Jeg har lovet, at jeg vil høre MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet

over et udkast. Jeg har også lovet, at jeg vil inddrage Videnskabsministeriet

i

forlængelse af vores fællesarbejde med Notat om CVU’ers videnrum.

Endelig vil

jeg selvfølgelig gøre brug af den ekspertise, som det faglige panel vil

besidde.

Det er min hensigt, at den nye kvalitetsbetegnelse indføres som

kvalitetsstempel af CVU’er, der kan dokumentere høj kvalitet i

CVU’ets samlede

virksomhed og konkrete resultater af CVU-dannelsen og CVU’ets

forskningstilknytning

indenfor:

–

Uddannelsesudbuddet.

CVU’ets kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-,

efter og

videreuddannelse.

–

Videnproduktion og

-formidlering. CVU’ets bidrag til faglig fornyelse og til innovation og

forandring

i offentlige og private virksomheder.

–

Udvikling. CVU’ets

projekter og resultater inden for udvikling af uddannelserne, professionerne

og

regionen.

–

Samarbejde. CVU’ets

samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.

–

Udvikling af CVU’et og

CVU-sektoren.

Et University College skal kunne fremlægge strategier for og

resultater af institutionsdannelsen, som honorerer kravene i CVU-lovgivningen

og vise en stringens mellem de mål, CVU’et har sat sig, de redskaber,

som det

har bragt i anvendelse, og de resultater, som det har skabt.

Jeg kan dermed ikke bekræfte, at det primært er CVU'erne selv,

som skal definere disse kriterier.

Spørgsmål 9:

Vil ministeren redegøre for, hvilke typer institutioner, der i

England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University

College«, og hvilke kriterier disse institutioner opfylder, idet

Rektorkollegiet anfører, at titlen i udlandet angiver, at institutionen er

knyttet til et bestemt universitet og ikke bruges om helt selvstændige

institutioner,

jf. L 196 – bilag 5?

Svar:

I England er universitetstitlen ikke længere reserveret

videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og

undervisning.

Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen

for

ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader (inden for både

forskning

og undervisning), mens andres udbud af uddannelse valideres af et universitet

eller nationalt akkrediteringsorgan. Eksempler på fagområder er: Kunst og

design, dans og drama, landbrug, sygepleje. Læreruddannelsen er en

hovedaktivitet for en række colleges.

Amerikanske videregående

uddannelsesinstitutioner er præget af særdeles stor diversifikation.

Uddannelsesinstitutionerne klassificeres efter den højeste grad, som de er

autoriserede til at tildele. Den primære klassifikation er derfor baseret på,

hvorvidt der er tale om »Undergraduate Study« eller »Graduate Study«.

I

den amerikanske sprogbrug er »College« knyttet til videregående

uddannelsesinstitutioner,

der fortrinsvis udbyder uddannelse til bachelorniveauet, og »universitet«

anvendes

om såvel videregående uddannelsesinstitutioner med som uden forskning.

De fleste lande anvender de gængse amerikanske/engelske

betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes

til engelsk. I de fleste europæiske lande med binære videregående

uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for

erhvervs-

og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge og Sverige

bruger betegnelsen »University College« om deres »Högskoler«. De er

professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom

CVU’erne. I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruges

betegnelsen

»University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«.

Spørgsmål 18:

Har ministeren fået nogen tilkendegivelser om, at næste

generation af

sammenlægninger betinges

af, at en partner ikke kræver en studiebestyrelse?

Svar:

Nej, det har jeg ikke. Jeg ved dog, at man diskuterede

spørgsmålet i Esbjerg ud fra den betragtning, at fusionen ville medføre et

stort

antal studiebestyrelser (6). Jeg er orienteret om, at man nu ønsker at bevare

alle studiebestyrelser efter fusionen, og det accepterer jeg fuldt ud.

Spørgsmål 19:

Hvilke udefrakommende opfordringer har ministeren modtaget til

at fremsætte dette lovforslag, der ophæver pligten til at oprette

studiebestyrelser? Ministeren bedes i givet fald sende disse til udvalget.

Svar:

Jeg har modtaget en henvendelse fra Børne- &

Kulturchefforeningen, der opfordrer mig til via en lovændring at skabe

sikkerhed om CVU’ernes mulighed for at udvikle sig. Jeg har endvidere

modtaget

henvendelse fra MVU-rådet, der finder det nødvendigt at overveje tiltag, der

kan sikre en fortsat positiv udvikling af CVU-strukturen blandt andet på

baggrund af en analyse af, om der er tilstrækkeligt regelgrundlag til sikring

af en konsolidering af CVU-strukturen.

Jeg vedlægger disse henvendelser til udvalgets orientering og

henviser også til høringssvarene fra arbejdstager- og

lønmodtagerorganisationer.

Endelig minder jeg om, at BUPL på vegne af Børne- &

Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening,

KL, Amtsrådsforeningen og SL tidligere har haft foretræde for

uddannelsesudvalget (Alm. del – bilag 99) for at få iværksat konkrete

politiske

initiativer, som kan få udviklingen af CVU-strukturen på rette spor.

Spørgsmål 21:

Vil ministeren

lave en

skematisk opstilling over de nugældende regler for studiebestyrelsers

beføjelser

og reglerne

for studiebestyrelsers

beføjelser efter lovforslagets eventuelle vedtagelse?

Svar:

De gældende regler for studiebestyrelsernes beføjelser fremgår

af lovteksten (CVU-loven), bemærkningerne til lovforslaget og

Uddannelsesudvalgets betænkning. Reglerne er udmøntet i en standardvedtægt.

Ved administrationen af godkendelsen af institutionernes

vedtægter har ministeriet fastholdt, at de fastlagte forhold i lovteksten,

bemærkningerne og betænkningen skal overholdes, hvorimod ministeriet har

godkendt øvrige afvigelser fra standardvedtægten, som det pågældende CVU har

kunnet argumentere for.

Med lovforslaget overlades det til institutionerne selv at

fastsætte, hvilke beføjelser de ønsker at overlade til studiebestyrelserne.

Den

øvre grænse for hvilke beføjelser, ministeriet vil acceptere bliver tillagt

en

studiebestyrelse, vil med respekt af bestyrelsens overordnede ansvar svare

til

de nugældende beføjelser.

Spørgsmålet om ændring af standardvedtægten, som følge af en

lovændring, vil – som tilfældet var ved CVU-lovens tilblivelse –

blive taget op

til drøftelse med rektor- og bestyrelsesforeningerne.

Spørgsmål 22:

Vil ministeren

beskrive,

hvilke kompetencer hun forestiller sig tillagt de faglige råd?

Svar:

Af lovforslaget fremgår, at de faglige råd kan overlades nærmere

bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.

Der

er ikke i lovforslaget taget stilling til de konkrete beføjelser.

De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser,

der udbydes af CVU - altså ikke i de institutioner, der er indgået i

CVU’et.

Der kan tænkes oprettet faglige udvalg for hver uddannelse, der

udbydes af CVU’et, eller det kan tænkes, at samme eller beslægtede

uddannelser

samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet,

må

overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.

Beføjelserne for de enkelte faglige udvalg er tænkt knyttet til

uddannelserne og disses kvalitet og udvikling. Det vil f.eks. være muligt, at

de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og godkender

undervisningsplaner. De nærmere overvejelser om fastlæggelse af opgaverne for

de faglige råd må, som det er tilfældet for antallet af faglige råd,

overlades

til de enkelte CVU’er.

Opgaverne for og sammensætningen af de faglige råd skal i givet

fald fastsættes i vedtægten. Sammensætningen af rådene må bero på de opgaver,

som de tildeles. Både ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive

medlemmer

af rådene.

I de situationer, hvor der skal fastsættes bestemmelser herom i

et CVU’s vedtægt samtidig med, at CVU’ets studiebestyrelser skal

nedlægges, vil

studiebestyrelserne kunne sammenkæde spørgsmålet om, hvorvidt de vil give

deres

tilslutning til nedlæggelsen, med spørgsmålet om etablering af faglige råd,

herunder disses opgaver og sammensætning.

Spørgsmålet om udformning af standardvedtægtens bestemmelser for

de faglige råd vil blive taget op til drøftelse med sektoren.

Spørgsmål 31:

Hvordan hænger ministerens begrundelse for betegnelsen

»University College«, at CVU’erne oplevede problemer internationalt,

fordi

»Center for Higher Education« internationalt signalerer et lavere niveau end

bachelorniveau, jf. ministerens tale til CVU-rektorkollegiet i maj 2003,

sammen

med, at det problem, CVU’erne har påpeget, handler om signalering af

uddannelsesniveau, set i lyset af, at ministeren, nu hvor lovforslaget er

fremsat, pointerer, at betegnelsen hverken har noget med uddannelsernes

kvalitet eller niveau at gøre?

Svar:

Sektoren ønsker at kunne anvende betegnelsen University College

for at opnå international sammenlignelighed og anerkendelse af

professionsbachelor-

og CVU-niveauet.

På den baggrund udarbejdede Undervisningsministeriet og

Videnskabsministeriet i sommeren 2003 i fællesskab »Notat om CVU’ers

videnrum«.

I notatet er »University College«-betegnelsen knyttet til en

kvalitetsvurdering, som stiller krav til institutioner for at kunne opnå og

bevare retten til betegnelsen. I forlængelse heraf indføres University

College-betegnelsen som en kvalitetsbetegnelse for Centre for Videregående

Uddannelser, CVU’er, der kan dokumentere at have opnået en vis nærmere

defineret kvalitet.

Kravene til uddannelseskvalitet og niveau fastsættes i

uddannelseslovgivningen. Alle udbydere skal leve op til de krav, der er

fastsat

her for et givet uddannelsesudbud. Et University College er således ikke

kendetegnet ved andre eller større krav til uddannelseskvaliteten.

Alle MVU-institutioner skal leve op til de indholdsmæssige

kvalitetskrav m.m., der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet

uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet

ved,

at institutionerne har:

præciseret krav til og grundlag for institutionens

videnomsætning

skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer

skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår

veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser

etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed

sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej

ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra

Godkendelse som University College betyder, at institutionen

ikke kun har ambition om at løse sine uddannelsesopgaver, så

bekendtgørelsernes

krav opfyldes, men også har ambition om at udvikle og løse helt nye opgaver,

og

selv være med til at sætte nye og høje standarder for dem.

Det er selvfølgelig også målsætningen, at den samlede større

kapacitet tillige øger kvaliteten i grunduddannelserne.

Spørgsmål 35:

Hvordan vil ministeren sikre, at det internationalt står klart,

at danske University Colleges ikke udbyder universitære bacheloruddannelser?

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, at der er tvivl internationalt om, at

Danmark har valgt at videreføre to selvstændigt profilerede videregående

uddannelsessektorer, (en forskningsbaseret universitetssektor og en

professionsbaseret og anvendelsesorienteret uddannelsessektor), og at de to

sektorer i almindelighed udbyder videregående uddannelser, som ikke er ens

(idet visse universiteters udbud af visse MVU-uddannelser og visse

CVU’ers

udbud af universitetsbacheloruddannelser udgør en historisk baseret

undtagelse

fra reglen).

Det er ikke min vurdering, at indførelsen af

kvalitetsbetegnelsen, »University College« vil skabe en sådan tvivl.

Det er i øvrigt min intention, at University College vurderingen

skal gennemføres i en åben og gennemskuelig proces. Skulle den på trods heraf

alligevel så tvivl om grundlag og effekt, så vil jeg være indstillet på at

indgå i dialog om relevante foranstaltninger for at modvirke en sådan tvivl.

Spørgsmål 36:

Har ministeren overvejet, om det ikke var mere hensigtsmæssigt

på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af

institutionsbetegnelserne med mulighed for løbende justeringer i forbindelse

med de internationale institutions- og uddannelsespolitiske realiteter set i

lyset af, at betegnelsen »University College« fortsat er til diskussion i

flere

lande, for at lovgive om CVU’ernes engelske oversættelse?

Svar:

Der er ikke tale om en autoriseret oversættelse af

institutionsbetegnelser. University College indføres som en

kvalitetsbetegnelse, ikke som en engelsk oversættelse. Godkendelse til at

anvende kvalitetsbetegnelsen, »University College« gives af den til enhver

tid

siddende undervisningsminister efter gennemførelse af en vurdering af

ansøgerens samlede virksomhed og resultater ved et uvildigt, fagkyndigt

panel.

Spørgsmål 40:

Hvordan vil en vurdering af en institutions samlede »kapacitet«

give garanti for kvalitet?

Svar:

Jeg forventer, at en samlet større kapacitet i form af

sammenlægning af flere institutioners ressourcer (lærerkræfter, uddannelser,

økonomi, lokaler, bygninger, netværk, biblioteker osv.) alt andet lige vil

gøre

det nemmere at løfte kvalitetskravene til en moderne uddannelsesinstitution.

Men det er ikke en garanti i sig selv. Det kræver, at institutionens

medarbejdere, brugere og aftagere samarbejder og i fællesskab forstår at

realisere potentialerne i kapaciteten og nyttiggøre dem i forhold til

kvaliteten i de aktiviteter, som institutionen udfører.

Spørgsmål 46:

Er det ikke korrekt, at et betinget CVU eller et netværk kan

have akkurat eller endog bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der er godkendt

som »University College«?

Svar:

Udvalget spørger generelt til uddannelsesinstitutioners kvalitet

og ikke specifikt til kvaliteten i institutionernes uddannelser. Der er tale

om

et meget bredt spørgsmål. Jeg antager, at en uddannelsesinstitutions kvalitet

i

givet fald skal måles i forhold til institutionens formål. Hvis det lægges

til

grund, så kan jeg svare, at de forskellige institutioner vil have en

forskellig

kvalitet. Et betinget CVU og et ubetinget CVU vil have samme formål og dermed

samme kvalitetsfelter at blive målt på. Men i almindelighed vil den betingede

CVU-form jo være et »forstadium« til den ubetingede CVU-status.

Et netværk har ikke et lovfæstet formål. Det vil i givet fald

skulle måles på de formål, som netværket selv har opstillet. De kan være, men

behøver ikke at være identiske med CVU-formålene. Et MVU-netværk vil

imidlertid

(ligesom et betinget CVU) adskille sig fra et CVU med hensyn til stabilitet

og

med hensyn til muligheden for fælles anvendelse af institutionernes

ressourcer

med sigte på at effektivisere og kvalificere gennem samdrift og sammenlægning

af

beslægtede funktioner og opgaver.

Spørgsmål 49:

Vil ministeren kunne godkende et CVU, der

ikke har præciseret krav til institutionens

videnomsætning,

ikke har skabt en udviklingsenhed eller

ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på

vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?

Svar:

Jeg skal henvise til mit svar af 4. maj 2004 på spørgsmål 41 og

42 fra udvalget (jf. L196 – bilag 12)

Jeg vil kunne godkende et CVU, der har en plan og et bæredygtigt

grundlag for sin videnomsætning, sin udviklingsenhed og sin videnudveksling

mellem profession og uddannelser. CVU-godkendelse gives for at sætte

CVU-processen i gang, ikke som stempel for at den er gennemført.

University College-betegnelsen, derimod, vil efter det fremsatte

lovforslag skulle gives som et stempel for den gennemførte proces og

dokumenterede resultater.

Et CVU adskiller sig fra en enkeltstående MVU-institution ved at

blive skabt af flere institutioner og ved at have en udvidet

opgaveportefølje.

Derfor forudsætter CVU-institutionsformen en målrettet omstillingsproces. På

tidspunktet for CVU-dannelsens godkendelse og etablering vil CVU’ets

stiftende

institutioner/partnere kun have en plan for den omstilling, som skal

gennemføres. Senere vil omstillingen være realiseret, og de første konkrete

resultater vil være skabt.

Spørgsmål 50:

Hvilke tiltag vil ministeren tage over for et CVU, der

ikke har præciseret krav til institutionens

videnomsætning,

ikke har skabt en udviklingsenhed eller

ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på

vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?

Svar:

Det følger af mit svar på spørgsmål 49, at de forhold, som er

nævnt i spørgsmålet, ikke er betingelser for at blive godkendt som CVU.

Det første CVU blev godkendt i 2000. Langt de fleste blev

godkendt i 2001. Enkelte blev først godkendt i 2003.

Det er i CVU-lovgivningen lagt til grund, at realisering af

CVU’ernes grundlag og visioner måtte tage et vist stykke tid, som ikke

er

blevet nærmere præciseret.

Jeg har fundet, at det efter et stykke tid må vurderes, dels om

de enkelte CVU’er har indfriet deres målsætninger, dels om den samlede

sektor

har opnået bæredygtighed og soliditet.

Hertil kom sektorens ønske om at kunne anvende en betegnelse for

den nye institutionsforms videnprofil og niveau, som kunne skabe national og

international genkendelighed og anerkendelse.

Jeg har derfor valgt at kæde en ny betegnelse sammen med en

godkendelsesprocedure. Det centrale i godkendelse til den nye betegnelse

bliver

således selve vurderingen af, om det enkelte CVU har indfriet sine egne og

lovgivningens målsætninger med institutionsformen.

Jeg lægger til grund, at CVU’er inden for et nærmere angivet

tidsrum vil ansøge om godkendelse som University College.

I mine overvejelser om den nye betegnelse har jeg taget

udgangspunkt i, at en ansøger

enten

skal opnå godkendelse til den nye

betegnelse umiddelbart

eller

opnå en tilkendegivelse af, hvilke processer

og resultater, CVU’et yderligere må iværksætte og skabe inden for et

nærmere

angivet tidsrum, for at opnå det niveau og den kvalitet, som er påkrævet for

at

få University College-godkendelsen.

Spørgsmål 51:

Hvad er forskellene mellem de oplistede kriterier i ministerens

besvarelse af spørgsmål 5, jf.

L 196 – bilag 17, og i ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf.

L 196

– bilag 22?

Svar:

Jeg mener ikke, at der er egentlig forskel på de oplistede

kriterier i min besvarelse af spørgsmål 5, jf. L 196 – bilag 17 og min

besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf. L 196 – bilag 22.

I min samrådstale uddyber jeg blot nogle forhold nærmere.

I mit svar på spørgsmål 5 oplyste jeg:

at der ikke på nuværende tidspunkt i lovprocessen

foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen, og

at betegnelsen indføres som et kvalitetsstempel for høj

kvalitet i CVU’ets samlede virksomhed og de konkrete resultater af

CVU-dannelsen og CVU’ets forskningstilknytning.

I min

samrådstale

tirsdag d. 4. maj 2004 oplyste jeg,

at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger færdige

kriterier

at jeg ville lægge vægt på enkle kriterier, som

imidlertid ikke måtte blive ren checkliste,

at godkendelse forudsætter en vurdering af alle CVU’ets

aktivitetsfelter,

at jeg forventer, at nogle CVU’er umiddelbart vil kunne

godkendes som University College, mens der for andre vil blive tale om en

udviklingsproces over en årrække, f.eks. 3-5 år, og

at der ikke stilles andre eller større krav til

uddannelseskvaliteten i et University College.

I mit svar på spørgsmål 5 og i min samrådstale fremhævede jeg

følgende karakteristika ved et CVU University College:

Svar på spm. 5

Samrådstale

Kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-,

efter og videreuddannelse.

Fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer.

Stærk efter- og videreuddannelsesenhed.

Videnproduktion og –formidling. CVU’ets bidrag til faglig

fornyelse og til innovation og forandring i offentlige og private

virksomheder.

Præciseret krav til og grundlag for institutionens

videnomsætning

Udvikling. CVU’ets projekter og resultater inden for

udvikling af uddannelserne, professionerne og regionen.

Udviklingsenhed bl.a. om forskningstilknytning og

netværksdannelser.

Samarbejde. CVU’ets samarbejde regionalt, nationalt og

internationalt.

Videnudveksling mellem uddannelserne og

professioner/erhverv. Videnudveksling mellem uddannelserne og

professioner/erhverv.

Udvikling af CVU’et og CVU-sektoren

Spørgsmål 54:

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 10,

jf. L 196 – bilag 17, bekræfte, at der ikke er noget i lovforslaget, der

gør

det klart, at et CVU, der godkendes som et »University College«, ikke er og

ikke skal være universitet?

Svar:

Jeg lægger til grund, at forskellen mellem betegnelsen

»universitet« og betegnelsen »University College« i sig selv indikerer, at

der

er tale om to forskellige institutionsformer.

En uddannelsesinstitutions status i forhold til

universitetsloven, herunder om institutionen er eller kan blive et

universitet,

beror alene på bestemmelserne i universitetslovgivningen og derfor ikke på

indholdet af selvejeloven. Forholdet bør ikke reguleres i selvejeloven.

Dertil kommer, at det er min vurdering, at det ville kunne så

mere tvivl end forståelse, hvis lovforslaget indeholdt udredninger om,

hvorfor

og hvordan kvalitetsbetegnelsen »University College« i CVU-lovgivningen ikke

er

identisk med betegnelsen »universitet« i lovgivningen om universiteter.

Jeg finder derfor ikke der er grundlag eller behov for i

selvejeloven at medtage en bestemmelse om eller præcisere, at et CVU, der

godkendes som et University College, hverken er eller skal være et

universitet.

Spørgsmål 61:

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 11

redegøre for, hvorledes oplysningen om, at der endnu ikke foreligger

oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen har opkvalificeret de

professionsrettede

uddannelser, harmonerer med videnskabsministerens oplysning om »det

kvalitetsløft,

som indførelse af professionsbachelorgraden har medført«? (jf. svar på §

20-spørgsmål S 3269)

Svar:

I mit svar af 4. maj 2004 på udvalgets spm. 11 har jeg ikke

skrevet, »at der endnu ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen

har opkvalificeret de professionsrettede uddannelser«, som det angives i

spørgsmålet.

I mit svar skrev jeg: »

Det har aldrig

været meningen, at CVU’erne skulle være universiteter. Det har derfor

heller ikke

været meningen med forskningstilknytningen, at CVU’erne skal være

forskningsinstitutioner.

Meningen med forskningstilknytningen har været yderligere at kvalificere de

professionsrettede mellemlange videregående uddannelser. I hvor stort omfang

(min understregning) dette er sket, er endnu for tidligt at svare på.«

Der er således ikke uoverensstemmelse

mellem mit og Videnskabsministerens vurdering af og svar på, om CVU-reformen

og

indførelsen af forskningstilknytningsforpligtelsen har haft en effekt i

forhold

til at opkvalificere de professionsrettede uddannelser

Spørgsmål 64:

Ministeren bedes uddybe, om svaret ad spørgsmål 39 skal forstås

sådan, at tildeling af »University College«-titlen vil bidrage til en

opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af CVU’ernes

internationale renomme?

Svar:

Godkendelse til University College-betegnelsen markerer, at

CVU’et har dokumenteret, at det har gennemført omstillingsprocessen fra

enkeltstående, monofaglig MVU-institution til CVU og kan fremlægge konkrete

resultater heraf inden for alle CVU’ets aktivitetsfelter.

Den nye betegnelse vil således markere resultatet af en

opgraderingsproces og indirekte have bidraget til denne ved at have angivet

mål

for den.

Bilag 3

Undervisningsministerens talepapir fra samrådet

den 11. maj 2004

Talepapiret er optrykt efter ønske fra S.

TALE

Samråd: L 196 – bilag 11, spm. A – D (Forslag til lov om ændring

af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner

for videregående uddannelser m.v.

Dato: 4. maj 2004

Resumé

Indledning:

Folketingets Uddannelsesudvalg har bedt mig svare på følgende

spørgsmål:

A

Vil ministeren redegøre for de forskelle, der var mellem det

udkast til lovforslag, som ministeren sendte i høring, og det lovforslag, der

fremsat for Folketinget?

B

Vil ministeren give en fyldestgørende redegørelse for, hvordan

ændringen i vedtægterne for et CVU, hvor »skal« indeholde en bestemmelse om,

at

der oprettes en studiebestyrelse for hver partner ændres til »kan« indeholde

en

bestemmelse herom, virker, herunder med særlig vægt på, om det under nogen

omstændigheder kan lade sig gøre at »tvinge« institutionerne til at opgive

studiebestyrelser eller andre af de i dag gældende beføjelser, der er tillagt

partnerinstitutionerne i CVU’erne?

C

Hvilke kompetencer vil de såkaldte faglige råd få i fremtiden,

og hvilken rolle forestiller ministeren sig de skal have?

D

Vil ministeren redegøre for, hvordan betegnelsen »University

College« tænkes tildelt, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund, hvad

betegnelsen vil indebære for CVU’et, samt hvordan betegnelsen benyttes i

udlandet, herunder af hvilke typer institutioner.

Ad samrådsspørgsmål A

Udvalget har bedt mig redegøre for de ændringer, der er sket i

det fremsatte lovforslag i forhold til høringsudkastet af 19. december 2003.

Der er foretaget følgende ændringer i det fremsatte lovforslags

bemærkninger i forhold til høringsudkastet.

Ad. Nedlæggelse af studiebestyrelser:

Jeg har uddybet og præciseret bemærkningerne, så det nu klart

fremgår:

at det fortsat kun er CVU’ets bestyrelse og

studiebestyrelsen i fællesskab, der kan beslutte at nedlægge

studiebestyrelsen,

når det fremgår af vedtægten.

at lovforslaget ikke ændrer på den fordeling af

kompetencer mellem CVU-bestyrelsen og studiebestyrelsen, der allerede fremgår

af de godkendte vedtægter.

Med mit svar på spørgsmål 24 fra udvalget sender jeg også en

oversigt, der viser, at samtlige vedtægter indeholder en bestemmelse herom.

Ad. Lukning af en partners uddannelsessted:

Jeg har nu i bemærkningerne indsat 2 nye afsnit om dette punkt,

så det udtrykkeligt fremgår:

at lovforslaget ikke ændrer på studiebestyrelsens ret

til at blive hørt i forbindelse med beslutning om, hvorvidt en partners

uddannelsessted skal lukkes.

at CVU’ets bestyrelse fortsat ikke uden undervisningsministerens

godkendelse kan lukke en partners uddannelsessted.

Ad. Varsling af et nyt lovforslag:

Jeg har justeret bemærkningerne, så det fremgår at:

ministeriet efter en 2-årig periode vil gøre status

over hvorledes CVU’erne har realiseret deres målsætninger inden for de

nye

rammer.

Endelig fremgår det nu af lovforslaget,

at der lægges vægt på at videreudvikle

CVU-lovgivningens rummelighed for udmøntning af CVU-visionen.

at der inden for lovens rammer skal være plads til

forskellige organisations- og ledelsesformer, der kan afspejle det enkelte

CVU’s behov.

at

lovforslaget

bygger på principperne om frivillighed og lokalt selvstyre.

Ad. Videncentermidler:

Bemærkningerne om videncentermidlerne er fjernet.

Jeg mener, at de ændringer, jeg på baggrund af høringssvarene

har foretaget i bemærkninger til det fremsatte lovforslag,

lever op til forventningerne til

lovforslaget, og at denne opfattelse deles af sektoren.

Ad samrådsspørgsmål B

Udvalget har bedt mig redegøre for virkningen af lovforslagets mulighed

for fakultative studiebestyrelser i forhold til det nuværende lovkrav om

oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et ubetinget CVU.

Udvalget

har lagt særlig vægt på en belysning af, om det under nogen omstændigheder

kan

lade sig gøre at tvinge institutionerne til at nedlægge studiebestyrelser.

Udvalget har desuden ønsket en redegørelse for, om andre beføjelser, der i

dag

er tillagt partnerinstitutionerne i et CVU, vil blive berørt af lovforslaget?

Konsekvensen af, at der ikke længere skal oprettes

studiebestyrelser, er, det nu helt overlades til de enkelte institutioners

overvejelser, om de vil have studiebestyrelser eller organisere sig på anden

måde. Det er institutionerne selv, der beslutter, om de ved sammenlægning

ønsker at oprette en studiebestyrelse. Hvis det besluttes, skal det fremgå af

vedtægten, som skal godkendes af ministeriet.

Jeg har under punkt A berørt udvalgets spørgsmål, om

institutioner kan tvinges til at nedlægge studiebestyrelser

Jeg vil gerne gentage, at ingen kan tvinges til at nedlægge

studiebestyrelser.

Partnerrettighederne, der er knyttet til partnerskabsbegrebet,

varetages af studiebestyrelserne. Hvis studiebestyrelserne opretholdes, så

bevares de rettigheder, der er tillagt den enkelte partner i CVU- vedtægten

og

tillæg hertil.

Hvis CVU-bestyrelsen og en partner i fællesskab har besluttet at

nedlægge studiebestyrelsen, så bortfalder de rettigheder og beføjelser, der

er

overladt til studiebestyrelserne i vedtægten. Samtidig skal der fastsættes

nye

vedtægter for styrelsen af CVU’et. Indholdet af disse vil jo være en del

af det

grundlag, som studiebestyrelsen har for sin tilslutning til nedlæggelsen. En

studiebestyrelse kan derved få indflydelse på hvordan de interesserer, som de

har skullet varetage, kan blive varetaget i fremtiden.

Ad samrådsspørgsmål

C

Udvalget har bedt mig oplyse, hvilke kompetencer de

faglige råd vil få i fremtiden

og hvilken rolle, jeg forestiller mig, de skal have.

Ad. 1. De faglige råds kompetencer

Det fremgår af lovforslaget, at de faglige råd kan overlades

nærmere bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og

tilrettelæggelse. Der er ikke i lovforslaget taget stilling de konkrete

beføjelser.

Der kan tænkes oprettet faglige råd for hver uddannelse, der

udbydes af CVU’et. Det kan også tænkes, at samme eller beslægtede

uddannelser

samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet,

må

overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.

De enkelte faglige råds beføjelser er i udgangspunktet tænkt

knyttet til uddannelserne og deres kvalitet og udvikling. Jeg anser det

f.eks.

for naturligt, at de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og

godkender undervisningsplaner. Fastlæggelse af antallet af og opgaverne

for

de faglige råd må imidlertid

overlades til de enkelte CVU’er.

Ad. 2. De faglige råds

rolle

Studiebestyrelserne tager udgangspunkt i de institutioner, der

er indgået i et CVU ved en fusion (eller spaltning), dvs. i partnerne. Det

fremgår af loven, at vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at der for hver

partner oprettes en studiebestyrelse.

De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser,

der udbydes af CVU, og dermed ikke i de institutioner, der er indgået i

CVU’et.

De faglige råds opgaver og sammensætning fastsættes i vedtægten.

Sammensætningen af rådene må naturligt afhænge af de opgaver, de tildeles.

Både

ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive medlemmer af rådene.

Hvis CVU’et og dets studiebestyrelser i fællesskab beslutter at

nedlægge studiebestyrelserne, så vil fastsættelsen af vedtægtens bestemmelser

om de faglige råds opgaver og sammensætning ske samtidig. Det vil dermed

indgå

som en forudsætning for studiebestyrelsernes tilslutning til deres

nedlæggelse.

Udformning af standardvedtægtens bestemmelser for de faglige råd

vil blive drøftet med sektoren.

Ad

samrådsspørgsmål D

Udvalget har bedt mig redegøre for:

Hvilke kriterier, der vil blive lagt til grund for

University College

Hvordan betegnelsen »University College« tænkes

tildelt?

Hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?

Samt hvordan betegnelsen benyttes i udlandet – herunder

af hvilke typer institutioner?

Ad. 1. Kriterier for godkendelse

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt færdige kriterier for

University College-vurderingen. Jeg vil komme med et udspil, når lovforslaget

–

forhåbentlig – er vedtaget.

Jeg har lovet, at MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet vil blive

hørt over et udkast. Videnskabsministeriet vil blive inddraget i forlængelse

af

vores fælles arbejde med Notat om CVU’ers Videnrum. Endelig vil jeg gøre

brug

af ekspertisen i Danmarks Evalueringsinstitut og i det panel, som skal

nedsættes.

Jeg ønsker en åben og gennemsigtig proces. Ellers får vi ikke

skabt tillid til og anerkendelse af den nye kvalitetsbetegnelse.

Jeg vil også lægge stor vægt på enkle kriterier. Men kriterierne

skal ikke være en ren chekliste.

Alle institutioner skal leve op til de indholdsmæssige

kvalitetskrav, der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet

uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet

ved,

at institutionerne har:

Præciseret krav til og grundlag for institutionens

videnomsætning

Skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer

Skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår

veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser

Etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed

Sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej

ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra

I relation til omverdenen skal »University College« således

markere CVU’ets særlige videnprofil, herunder motivere virksomheder til

samarbejde med sektoren om en nyttiggørelse af CVU’ernes

videnressourcer.

Godkendelsen forudsætter en vurdering af alle CVU’ets

aktivitetsfelter. Nogle CVU’er vil umiddelbart kunne godkendes som

University

College. For andre vil det blive tale om en udviklingsproces over en årrække,

f.eks. 3-5 år.

Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er forskel i kravene til de

forskellige institutionstypers uddannelseskvalitet. Der stilles ikke andre

eller større krav til uddannelseskvaliteten i et University College. Kravene

til uddannelseskvaliteten fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne. Alle

godkendte udbydere af MVU-uddannelser er forpligtet til at opfylde disse

krav.

Ad. 2. Tildeling af betegnelsen »University College«

Godkendelsen til University College-betegnelsen gives af

Undervisningsministeren.

I godkendelsesprocessen indgår en vurdering vedet eksternt,

sagkyndigt panel. Panelet skal vurdere kvalitet og niveau i alle

institutionens

aktiviteter. Dels i forhold til CVU-lovgivningens krav. Dels i forhold til

CVU’ets egne målsætninger.

Jeg forestår udpegning og

sammensætning af panelet. Jeg har aftalt med Videnskabsministeren, at

Det strategiske Forskningsråd udpeger 1 -

måske 2 medlemmer.

Ad. 3. Effekt af UC-godkendelse

Udvalget spørger mig, hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?

Jeg forestiller mig, at effekten først og fremmest vil være en

»branding« – en kvalitetsstempling. At »bestå« prøven betyder, at

institutionen

har dokumenteret det niveau, der er fastsat. Det betyder, at studerende,

samarbejdspartnere og aftagere kan forholde sig til niveauet. Og det betyder

forhåbentlig respekt og anerkendelse.

Ad. 4. Brug af betegnelsen i udlandet

Udvalget spørger også til den internationale anvendelse af

betegnelsen, »University College«.

De fleste lande anvender de gængse amerikanske og engelske

betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes

til engelsk. I valget af University College-betegnelse har dels taget

udgangspunkt

i de engelske og amerikanske betegnelser, dels i de betegnelser, man bruger i

de andre europæiske lande.

England

I England skal universitetstitlen ikke længere være reserveret

videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og

undervisning.

Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen

for

ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader. Andres uddannelsesudbud

valideres af et universitet eller af et nationalt akkrediteringsorgan.

USA

I USA anvendes Universitet om videregående

uddannelsesinstitutioner med som uden forskning. I USA signalerer ordet

»College«, at der er tale om en videregående uddannelsesinstitution, der

fortrinsvis

udbyder uddannelse til og med bachelorniveauet.

Andre europæiske lande

I de fleste europæiske lande med binære videregående

uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for de

erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge

og

Sverige bruger betegnelsen »University College« om deres »Høgskoler«. De er

professions-

og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom

CVU’erne.

I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruger man

betegnelsen »University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«. I Holland

bruger man betegnelsen »University of Professional Education«.

Erfaringerne fra andre lande peger på, at der ikke er problemer

med at betegne en videregående uddannelsesinstitution som »universitet«,

selvom

institutionen fortrinsvis har en undervisningsfunktion.

Anvendelse af betegnelsen »University College« signalerer ikke, at

CVU’er er traditionelle universiteter med både forskning og

undervisning.

Betegnelsen »College« signalerer, at uddannelsesinstitutioner først og

fremmest

tilbyder videregående uddannelse til og med bachelorniveauet.

Lignende dokumenter