Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående
Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser
m.v.
(Styrkelse og forenkling af CVU’erne)
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2004 og var til 1.
behandling den 14. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet
udvalgsbehandling efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 8. januar 2004 dette udkast til
udvalget, jf. alm. del – bilag 142. Den 31. marts 2004 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
CVU-Rektorkollegiet,
Foreningen af Frie
samarbejdende MVU-institutioner,
Nørre Nissum Seminarium &
Læs alt
HF og
Studiebestyrelsen ved
Frederiksborg amts Sygeplejeskole.
Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser
til udvalget.
Deputationer
Endvidere har CVU-Rektorkollegiet og Foreningen af Frie
samarbejdende MVU-institutioner mundtligt over for udvalget redegjort for
deres
holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til
mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4.
maj
2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til
grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Ministerens talepapir er
optrykt som bilag 3 til betænkningen.
Ministeren har endvidere som opfølgning på samrådet sendt udvalget et notat
vedrørende kriterier for sammensætning af panelet, der indgår indgåelse i
godkendelsesprocessen
i forbindelse med godkendelse til University College.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 67 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 18 af udvalgets spørgsmål
og
undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i
udvalget (SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig med
regeringen i, at der er brug for en opstramning for at få CVU’erne til
at
fungere bedre. Men det foreliggende lovforslag med indførelse af betegnelsen
»University College« og afviklingen af de obligatoriske studiebestyrelser er
alt for svagt et redskab. Tilmed giver det en række nye problemer.
Indførelsen
af betegnelsen »University College« blander en oversættelse af CVU-begrebet
sammen med et kvalitetsstempel og skaber blot endnu mere forvirring i
ansvarsfordelingen mellem universiteter og CVU’er. Samtidig signalerer
det, at
CVU’er uden betegnelsen »University College« – for slet ikke at
tale om
fritstående MVU’er – er andenrangsuddannelser. Er de det, skal der
gribes ind
fra ministeriets side af i form af tilsyn og ikke bare indføres nye
betegnelser.
Tilmed er den internationale brug af begrebet »University
College« langt fra entydig. Således er det f.eks. i den engelsksprogede
verden
som hovedregel universiteter og institutioner tilknyttet universiteter, der
benytter betegnelsen. Dermed vil lovforslaget bidrage til at skabe
international usikkerhed om både CVU’ernes og de danske universiteters
faglige
niveau og profil. Afviklingen af studiebestyrelserne er endnu et skridt i
regeringens helt uacceptable afdemokratisering af uddannelsessystemet, hvor
medarbejdere og studerende får mindre indflydelse. Det svækker tilmed deres
engagement, som er alfa og omega for uddannelsesinstitutionerne, og det
skaber
fornyet tvivl i CVU-dannelsesprocessen om, hvorvidt de enkelte institutioner
vil have mulighed for at opretholde et rimeligt omfang af særpræg. SF kan
derfor ikke støtte lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget betyder
mindre demokrati og mindre lokal identitet på uddannelsesstederne, idet det
bliver meget lettere at nedlægge de lokale studiebestyrelser. Disse er ganske
centrale for, at det enkelte uddannelsessted har en lokal identitet, et forum
hvor elever og ansatte har reel medindflydelse på dagligdagen.
Samtidig skal CVU’erne nu have en særlig titel: University
College. Dette skal gøre det lettere for CVU’erne at samarbejde med
internationale partnere. Enhedslisten vil ikke ubetinget afvise, at
betegnelsen
kan være en god ide. Men de foreslåede kriterier er kvantitative, idet det
handler om at være så stor som muligt og så lidt lokal som muligt.
Lovforslaget betyder ensretning og afdemokratisering, og derfor
kan Enhedslisten ikke støtte det.
Kristendemokraternes medlem af udvalget finder det vigtigt, at
man fra politisk hold er med til at sikre, at CVU’erne kan leve op til
både de
interne og eksterne forventninger i det fremtidige danske uddannelsessystem.
Derudover bør det sikres, at CVU’erne reelt får opbygget den
videnscenterfunktion,
som var tiltænkt fra starten.
Disse målsætninger finder partiet dog ikke er i modstrid med
tilstedeværelsen af studiebestyrelserne. Tværtimod viser erfaringerne, at
studiebestyrelserne har ydet et afgørende bidrag til at skubbe CVU-processen
i
den rigtige retning, og det må formodes, at studiebestyrelser også fremover
vil
være et brugbart koordinerings- og styringsredskab i løsning af de kommende
udfordringer, som CVU’erne står over for.
Kristendemokraterne finder, at en decentralisering af
kompetencen til at træffe beslutning om studiebestyrelserne vil ændre ved
nogle
styrelsesmæssige forudsætninger for såvel de betingede som de ubetingede
CVU’er, hvilket kan betyde en udvanding af den enkelte
partnerinstitutions selvstændige
identitet. Det fremgår af flere kritiske henvendelser vedrørende lovforslaget
fra de berørte parter til undervisningsministeren, at ministeren tydeligvis
ikke har drøftet problematikken om partnerrettigheder med dem først.
Samtidig finder Kristendemokraterne det interessant, at
undervisningsministeren har fundet det nødvendigt at ændre i bestemmelserne
om
studiebestyrelserne, da der i de nuværende bestemmelser ikke er noget til
hinder for, at man nedlægger studiebestyrelserne. Kristendemokraterne tolker
det som et signal fra undervisningsministeren til de enkelte CVU’er om,
at man
gerne ser disse studiebestyrelser nedlagt.
Kristendemokraterne bakker op om en indførelse af betegnelsen
»University College« som en markering af CVU’ernes placering i det
internationale uddannelsesbillede samt, at tildelingen sker efter en
kvalitativ
vurdering, som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Men Kristendemokraterne finder det paradoksalt, at det ikke
fremgår af lovforslaget, hvilke kriterier, der skal lægges til grund for den
kvalitative vurdering, samt hvorledes kriterierne skal fastsættes og
kontrolleres.
Kristendemokraterne kan ikke støtte lovforslaget, da der
overordnet er tale om øget topstyring samtidig med, at man fjerner
beslutningskompetencen fra den lokale forankring. Man ændrer på nogle
strukturelle vilkår, mens det, der er behov for, er at flytte fokus til et
konstruktivt
udviklingsarbejde, der bl.a. præciserer, hvad målet og indholdet med
videnscentrene
skal være.
Et
andet mindretal
i
udvalget (RV) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det
hensigtsmæssigt, at CVU’erne også i engelsksprogede sammenhænge klart
kan
signalere deres faglige niveau for de uddannelser, der udbydes, og for den
enkelte institution. Dermed støtter Det Radikale Venstre også titlen
»University College«, hvis den gives på et entydigt grundlag.
Det Radikale Venstre finder det endvidere afgørende, at
CVU-sektoren styrkes, samtidig med, at der gives klare og entydige
betingelser
for de institutioner, der ikke indgår i betingede henholdsvis ubetingede
CVU’er.
Desværre synes regeringen ikke at have gjort sit ærinde med
lovforslaget ganske klart. Udkastet til lovforslaget, der blev sendt i
høring,
blev mødt med kritik, men i stedet for at begynde en grundig og åben proces
valgte regeringen at fremsætte et uigennemskueligt lovforslag. Regeringens
vision
for CVU-sektoren er således mildest talt uklar.
Det Radikale Venstre ser to problemer:
For det første er det ikke begrundet, at et CVU’s institutioner
ikke længere skal have en studiebestyrelse, samtidig med at lovforslaget
tømmer
studiebestyrelsen for lovhjemlede kompetencer, jf. ministerens svar på
spørgsmål 21. Ministeren har i dag mulighed for at fravige lovens
skal-bestemmelse, hvilket ifølge ministerens svar ikke har været gjort.
For det andet er det utilfredsstillende, at ministeren ikke
inden lovforslagets vedtagelse vil fremlægge kriterierne for tildeling af
titlen »University College«, jf. ministerens svar på samrådsspørgsmål D. Det
betyder, at Folketinget reelt ikke har mulighed for at vurdere lovforslagets
konsekvenser.
Ministeren udtrykker i svaret på samrådsspørgsmål D ønske om en
åben og gennemskuelig proces. Det Radikale Venstre tilslutter sig dette
ønske,
men finder ikke, at regeringens lovforslag lever op til det. Det Radikale
Venstre deltager gerne i fortsatte drøftelser på et gennemarbejdet analytisk
grundlag om CVU-sektorens behov i forhold til at styrke institutionerne,
uddannelsesmiljøet og uddannelserne i sig selv, bl.a. via
forskningstilknytningen samt samspillet med andre sektorer.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme
med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V)
Christian Lund Jepsen (V)
Tina Nedergaard (V)
Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF)
Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KD)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S)
Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 196
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
2
Henvendelse af 2/4-04 fra Nørre Nissum Seminarium &
HF
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Nørre
Nissum Seminarium & HF, til undervisningsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
5
Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren
6
Spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt
Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, til
undervisningsministeren
Spm., 3 om ministeren ikke mener, at Rektorkollegiets
holdninger til lovforslaget er relevante, til undervisningsministeren
Spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen »University
College« skal tildeles på grundlag af en institutions samlede »kapacitet«,
til undervisningsministeren
Spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter
ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende
betegnelsen
»University College«, til undervisningsministeren
Spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en
repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig
vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, til
undervisningsministeren
Spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er
undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«,
til undervisningsministeren
Spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at hovedkriteriet for
et universitet til forskel fra andre uddannelsesinstitutioner er, at
universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, til
undervisningsministeren
Spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i England,
Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University College«, til
undervisningsministeren
Spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i lovforslaget,
hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de CVU’er, som
godkendes
til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter, til
undervisningsministeren
Spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er afsat til
»forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, til
undervisningsministeren
Spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes afsat til
»forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for anvendelsen
af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, til
undervisningsministeren
Spm. 13 om, hvor mange aftaler om
»forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget
kopier af de 3 seneste aftaler, til undervisningsministeren
7
Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
8
Spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer
målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle
arbejdsmarkedets behov«, til undervisningsministeren
Spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet
organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige
bemærkninger, til undervisningsministeren
Spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har til
»næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger, til undervisningsministeren
Spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er der vil
indgå i »næste-generations-CVU’er«, til undervisningsministeren
Spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser om, at
næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke kræver en
studiebestyrelse, til undervisningsministeren
Spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer ministeren
har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser, til
undervisningsministeren
Spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har modtaget om
at tillade en organisering uden studiebestyrelser, til
undervisningsministeren
Spm. 21 om oversigt over gældende regler henholdsvis
lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser, til
undervisningsministeren
Spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren forestiller sig
pålagt de faglige råd, til undervisningsministeren
Spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på deres
arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, til undervisningsministeren
Spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver
kompetencerne til at ændre organiseringen, til undervisningsministeren
Spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et CVU igen,
til undervisningsministeren
Spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU kan have
sin egen historik, tradition og værdier, til undervisningsministeren
Spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og
forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, til undervisningsministeren
Spm. 28, om kravet om opfyldelse af CVU-grundlaget vil
gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse for et ensartet
kvalitetsniveau på institutionen, til undervisningsministeren
Spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner et
CVU, der kalder sig »University College«, til undervisningsministeren
Spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de
daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, til
undervisningsministeren
9
Spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for
betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med
signalering
af uddannelsesniveau, til undervisningsministeren
Spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering af
uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder
universitetsbacheloruddannelser,
til undervisningsministeren
Spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst at
signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne udbyder,
eller
at der er tale om uddannelser på niveau med universitære bacheloruddannelser,
til undervisningsministeren
Spm. 34, om ministeren vil fremlægge dokumentation for
sin udtalelse om, at betegnelsen »University College« signalerer, at der ikke
er tale om universiteter, til undervisningsministeren
Spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det
internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder
universitære bacheloruddannelser, til undervisningsministeren
Spm. 36, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt på
anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af institutionsbetegnelser,
til undervisningsministeren
10
Spm. 37 om, hvorfor »University College« er en
»kapacitetsbetegnelse«, til undervisningsministeren
Spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til
institutionsformen og ikke til uddannelserne, til undervisningsministeren
Spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere vil
stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en organisatorisk
ramme fremfor en certificering vedrørende uddannelse m.v., til
undervisningsministeren
Spm. 40 om, hvordan en vurdering af en institutions
samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, til undervisningsministeren
11
Samrådsspm. A om forskellene mellem det lovudkast, der
har været sendt i høring, og det fremsatte lovforslag, til
undervisningsministeren
Samrådsspm. B om, hvordan virkningen vil være af
lovforslagets mulighed for fakultative studiebestyrelser i forhold til de
nuværende lovkrav om oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et
ubetinget CVU, til undervisningsministeren
Samrådsspm. C om, hvilke kompetencer de faglige råd vil
få i fremtiden, til undervisningsministeren
Samrådsspm. D om, hvordan betegnelsen »University
College« tænkes tildelt, til undervisningsministeren
12
Spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af
institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, til
undervisningsministeren
Spm. 42, om der er netværk eller betingede CVU’er, der i
deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et senere tidspunkt at
indgå i et ubetinget CVU, til undervisningsministeren
Spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er, der kan
ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, til
undervisningsministeren
Spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner ikke kan
ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, til
undervisningsministeren
Spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget
ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, til
undervisningsministeren
Spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU eller
netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der
er godkendt som »University College«, til undervisningsministeren
13
Henvendelse af 30/4-04 fra CVU-Rektorkollegiet
14
Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra
CVU-Rektorkollegiet, til undervisningsministeren
15
Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04
fra CVU-Rektorkollegiet, fra undervisningsministeren
16
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra
Nørre Nissum Seminarium & HF, fra undervisningsministeren
17
Svar på spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt
Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 3, om ministeren ikke mener, at
Rektorkollegiets holdninger til lovforslaget er relevante, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen
University College skal tildeles på grundlag af en institutions samlede
»kapacitet«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der
efter ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne
anvende betegnelsen
University College, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en
repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig
vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er
undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at
hovedkriteriet for et universitet til forskel fra andre
uddannelsesinstitutioner
er, at universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i
England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University
College«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i
lovforslaget, hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de
CVU’er, som godkendes til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter,
fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er
afsat til »forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes
afsat til »forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for
anvendelsen
af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 13 om, hvor mange aftaler om
»forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget
kopier af de 3 seneste aftaler, fra undervisningsministeren
18
Svar på spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer
målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle
arbejdsmarkedets
behov«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet
organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige
bemærkninger, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har
til »næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige
bemærkninger,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er
der vil indgå i »næste-generations-CVU’er«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser
om, at næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke
kræver en studiebestyrelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer
ministeren har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har
modtaget om at tillade en organisering uden studiebestyrelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om oversigt over gældende regler
henholdsvis lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren
forestiller sig pålagt de faglige råd, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på
deres arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver
kompetencerne til at ændre organiseringen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et
CVU igen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU
kan have sin egen historik, tradition og værdier, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og
forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 28, om kravet om opfyldelse af
CVU-grundlaget vil gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse
for et ensartet kvalitetsniveau på institutionen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner
et CVU, der kalder sig »University College«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de
daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, fra
undervisningsministeren
19
Svar på spm. 37 om, hvorfor University College er en
»kapacitetsbetegnelse«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til
institutionsformen og ikke til uddannelserne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere
vil stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en
organisatorisk ramme frem for en certificering vedrørende uddannelse m.v.,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 40 om, hvordan en vurdering af en
institutions samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, fra
undervisningsministeren
20
Svar på spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for
betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med
signalering af uddannelsesniveau, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering
af uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder
universitetsbacheloruddannelser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst
at signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne
udbyder,
eller at der er tale om uddannelser på niveau med universitære
bacheloruddannelser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 34, om ministeren vil fremlægge
dokumentation for sin udtalelse om, at betegnelsen »University College«
signalerer, at der ikke er tale om universiteter, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det
internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder
universitære bacheloruddannelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 36, om det ikke vil være mere
hensigtsmæssigt på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af
institutionsbetegnelser, fra undervisningsministeren
21
Svar på spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af
institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 42, om der er netværk eller betingede
CVU’er, der i deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et
senere
tidspunkt at indgå i et ubetinget CVU, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er,
der kan ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner
ikke kan ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at
lovforslaget ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU
eller netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU,
der er godkendt som »University College«, fra undervisningsministeren
22
Undervisningsministerens talepapir fra samråd 4/5-04 om
samrådsspørgsmål A-D, fra undervisningsministeren
23
Henvendelse af 5/5-04 fra Studiebestyrelsen ved
Frederiksborg amts Sygeplejeskole
24
Spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra
Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, til
undervisningsministeren
25
Notat af 4/5-04 vedrørende kriterier for
panelsammensætning til panel til indgåelse i godkendelsesprocessen i
forbindelse med godkendelse til University College, fra
undervisningsministeren
26
1. udkast til betænkning
27
Spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er, der
ikke har opfyldt diverse kriterier, til undervisningsministeren
Spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage overfor
CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, til undervisningsministeren
Spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede kriterier
fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse af
samrådsspørgsmål
D, til undervisningsministeren
Spm. 52, om det afgørende for et CVU’s godkendelse er
antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de pågældende uddannelser,
til undervisningsministeren
Spm. 53 om uddybning af punktet »uddannelsesudbud«, til
undervisningsministeren
Spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget
i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til »University
College«, ikke er eller skal være et universitet, til undervisningsministeren
28
Svar på spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er,
der ikke har opfyldt diverse kriterier, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage
over for CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede
kriterier fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse
af samrådsspørgsmål D, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 52, om det afgørende for et CVU’s
godkendelse er antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de
pågældende uddannelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 53 om uddybning af punktet
»uddannelsesudbud«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke
er noget i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til
»University College«, ikke er eller skal være et universitet, fra
undervisningsministeren
29
Svar på spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04
fra Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, fra
undervisningsministeren
30
Spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke var
høringsberettiget, til undervisningsministeren
Spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse til
»University College«, til undervisningsministeren
Spm. 57, om betegnelsen »University College« er tildelt
videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt eller
tilknyttet et universitet, til undervisningsministeren
Spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier, til
undervisningsministeren
Spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske Forskningsråd
og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til det eksterne
panel,
som skal forestå evalueringerne, til undervisningsministeren
Spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således heller
ikke ansøge om forskningsmidler, til undervisningsministeren
Spm. 61, om regeringen mener, at
professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, til
undervisningsministeren
Spm. 62, om der findes principper og procedurer for
graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, til
undervisningsministeren
Spm. 63, om anvendelsen af forskningstilknytningsmidlerne
alene er CVU’ernes afgørelse, til undervisningsministeren
Spm. 64, om tildelingen af titlen »University College«
vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af deres
internationale renommé, til undervisningsministeren
Spm. 65, om ministeren vil stille ændringsforslag, så udtrykket
»University College« erstattes med »College«, til undervisningsministeren
Spm. 66, om »University Colleges« i England alle er
forskningsbaserede og driver egen forskning, til undervisningsministeren
31
Henvendelse af 12/5-04 fra Foreningen af Frie
samarbejdende MVU-institutioner
32
Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra
Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, til
undervisningsministeren
33
2. udkast til betænkning
34
Svar på spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke
var høringsberettiget, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse
til »University College«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 57 om betegnelsen »University College« er
tildelt videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt
eller tilknyttet et universitet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske
Forskningsråd og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til
det eksterne panel, som skal forestå evalueringerne, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således
heller ikke ansøge om forskningsmidler, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 61, om regeringen mener, at
professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 62, om der findes principper og procedurer
for graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 63, om anvendelsen af
forskningstilknytningsmidlerne alene er CVU’ernes afgørelse, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 64, om tildelingen af titlen »University
College« vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af
deres
internationale renommé, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 65, om ministeren vil stille
ændringsforslag, så udtrykket »University College« erstattes med »College«,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 66, om »University Colleges« i England alle
er forskningsbaserede og driver egen forskning, fra undervisningsministeren
35
Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04
fra Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, fra
undervisningsministeren
36
3. udkast til betænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2, 18, 19, 31, 35, 36, 40, 46, 49-51, 54, 61 og
64 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 5 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S
og SF.
Spørgsmål 9 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 21 og 22 og svarene herpå er optrykt efter ønske
fra S og RV.
Spørgsmål 2:
Hvad er årsagen til, at ministeren ikke har sendt Rektorkollegiets
høringssvar af 23. januar 2004 til udvalget i
forbindelse med ministerens oversendelse af høringssvar og høringsresume den
31. marts 2004, jf. L 196 – bilag 1?
Svar:
Jeg har oversendt de høringssvar, som ministeriet har modtaget
fra de høringsberettigede parter, samt resumé heraf til udvalget. Af den
medfølgende høringsliste fremgår, hvem der er blevet hørt, og hvem der har
svaret på høringen.
Denne procedure, mener jeg, er i overensstemmelse med
Uddannelsesudvalgets ønsker til orientering om høring over et lovforslag.
Rektorkollegiet (universiteterne) fremgår ikke af listen over
hørte, og dets udtalelse blev derfor ikke oversendt til Folketinget den 31.
marts 2004. Jeg har efterfølgende, da jeg blev opmærksom herpå, sendt
Rektorkollegiets henvendelse til udvalget, jf. nedenfor.
Jeg kan oplyse, at Rektorkollegiet ved mail af 15. januar
2004
har modtaget lovforslaget fra Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.2., redegøre for, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter ministerens
opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende betegnelsen
»University College«, eller alternativt bekræfte, at det primært er
CVU’erne
selv, som skal definere disse kriterier?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt i
lovprocessen foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen.
Jeg vil komme med et udspil, når lovbehandlingen er færdig, og lovforslaget
forhåbentlig er vedtaget.
Jeg har lovet, at jeg vil høre MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet
over et udkast. Jeg har også lovet, at jeg vil inddrage Videnskabsministeriet
i
forlængelse af vores fællesarbejde med Notat om CVU’ers videnrum.
Endelig vil
jeg selvfølgelig gøre brug af den ekspertise, som det faglige panel vil
besidde.
Det er min hensigt, at den nye kvalitetsbetegnelse indføres som
kvalitetsstempel af CVU’er, der kan dokumentere høj kvalitet i
CVU’ets samlede
virksomhed og konkrete resultater af CVU-dannelsen og CVU’ets
forskningstilknytning
indenfor:
–
Uddannelsesudbuddet.
CVU’ets kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-,
efter og
videreuddannelse.
–
Videnproduktion og
-formidlering. CVU’ets bidrag til faglig fornyelse og til innovation og
forandring
i offentlige og private virksomheder.
–
Udvikling. CVU’ets
projekter og resultater inden for udvikling af uddannelserne, professionerne
og
regionen.
–
Samarbejde. CVU’ets
samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.
–
Udvikling af CVU’et og
CVU-sektoren.
Et University College skal kunne fremlægge strategier for og
resultater af institutionsdannelsen, som honorerer kravene i CVU-lovgivningen
og vise en stringens mellem de mål, CVU’et har sat sig, de redskaber,
som det
har bragt i anvendelse, og de resultater, som det har skabt.
Jeg kan dermed ikke bekræfte, at det primært er CVU'erne selv,
som skal definere disse kriterier.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren redegøre for, hvilke typer institutioner, der i
England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University
College«, og hvilke kriterier disse institutioner opfylder, idet
Rektorkollegiet anfører, at titlen i udlandet angiver, at institutionen er
knyttet til et bestemt universitet og ikke bruges om helt selvstændige
institutioner,
jf. L 196 – bilag 5?
Svar:
I England er universitetstitlen ikke længere reserveret
videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og
undervisning.
Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen
for
ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader (inden for både
forskning
og undervisning), mens andres udbud af uddannelse valideres af et universitet
eller nationalt akkrediteringsorgan. Eksempler på fagområder er: Kunst og
design, dans og drama, landbrug, sygepleje. Læreruddannelsen er en
hovedaktivitet for en række colleges.
Amerikanske videregående
uddannelsesinstitutioner er præget af særdeles stor diversifikation.
Uddannelsesinstitutionerne klassificeres efter den højeste grad, som de er
autoriserede til at tildele. Den primære klassifikation er derfor baseret på,
hvorvidt der er tale om »Undergraduate Study« eller »Graduate Study«.
I
den amerikanske sprogbrug er »College« knyttet til videregående
uddannelsesinstitutioner,
der fortrinsvis udbyder uddannelse til bachelorniveauet, og »universitet«
anvendes
om såvel videregående uddannelsesinstitutioner med som uden forskning.
De fleste lande anvender de gængse amerikanske/engelske
betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes
til engelsk. I de fleste europæiske lande med binære videregående
uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for
erhvervs-
og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge og Sverige
bruger betegnelsen »University College« om deres »Högskoler«. De er
professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom
CVU’erne. I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruges
betegnelsen
»University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«.
Spørgsmål 18:
Har ministeren fået nogen tilkendegivelser om, at næste
generation af
sammenlægninger betinges
af, at en partner ikke kræver en studiebestyrelse?
Svar:
Nej, det har jeg ikke. Jeg ved dog, at man diskuterede
spørgsmålet i Esbjerg ud fra den betragtning, at fusionen ville medføre et
stort
antal studiebestyrelser (6). Jeg er orienteret om, at man nu ønsker at bevare
alle studiebestyrelser efter fusionen, og det accepterer jeg fuldt ud.
Spørgsmål 19:
Hvilke udefrakommende opfordringer har ministeren modtaget til
at fremsætte dette lovforslag, der ophæver pligten til at oprette
studiebestyrelser? Ministeren bedes i givet fald sende disse til udvalget.
Svar:
Jeg har modtaget en henvendelse fra Børne- &
Kulturchefforeningen, der opfordrer mig til via en lovændring at skabe
sikkerhed om CVU’ernes mulighed for at udvikle sig. Jeg har endvidere
modtaget
henvendelse fra MVU-rådet, der finder det nødvendigt at overveje tiltag, der
kan sikre en fortsat positiv udvikling af CVU-strukturen blandt andet på
baggrund af en analyse af, om der er tilstrækkeligt regelgrundlag til sikring
af en konsolidering af CVU-strukturen.
Jeg vedlægger disse henvendelser til udvalgets orientering og
henviser også til høringssvarene fra arbejdstager- og
lønmodtagerorganisationer.
Endelig minder jeg om, at BUPL på vegne af Børne- &
Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening,
KL, Amtsrådsforeningen og SL tidligere har haft foretræde for
uddannelsesudvalget (Alm. del – bilag 99) for at få iværksat konkrete
politiske
initiativer, som kan få udviklingen af CVU-strukturen på rette spor.
Spørgsmål 21:
Vil ministeren
lave en
skematisk opstilling over de nugældende regler for studiebestyrelsers
beføjelser
og reglerne
for studiebestyrelsers
beføjelser efter lovforslagets eventuelle vedtagelse?
Svar:
De gældende regler for studiebestyrelsernes beføjelser fremgår
af lovteksten (CVU-loven), bemærkningerne til lovforslaget og
Uddannelsesudvalgets betænkning. Reglerne er udmøntet i en standardvedtægt.
Ved administrationen af godkendelsen af institutionernes
vedtægter har ministeriet fastholdt, at de fastlagte forhold i lovteksten,
bemærkningerne og betænkningen skal overholdes, hvorimod ministeriet har
godkendt øvrige afvigelser fra standardvedtægten, som det pågældende CVU har
kunnet argumentere for.
Med lovforslaget overlades det til institutionerne selv at
fastsætte, hvilke beføjelser de ønsker at overlade til studiebestyrelserne.
Den
øvre grænse for hvilke beføjelser, ministeriet vil acceptere bliver tillagt
en
studiebestyrelse, vil med respekt af bestyrelsens overordnede ansvar svare
til
de nugældende beføjelser.
Spørgsmålet om ændring af standardvedtægten, som følge af en
lovændring, vil – som tilfældet var ved CVU-lovens tilblivelse –
blive taget op
til drøftelse med rektor- og bestyrelsesforeningerne.
Spørgsmål 22:
Vil ministeren
beskrive,
hvilke kompetencer hun forestiller sig tillagt de faglige råd?
Svar:
Af lovforslaget fremgår, at de faglige råd kan overlades nærmere
bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.
Der
er ikke i lovforslaget taget stilling til de konkrete beføjelser.
De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser,
der udbydes af CVU - altså ikke i de institutioner, der er indgået i
CVU’et.
Der kan tænkes oprettet faglige udvalg for hver uddannelse, der
udbydes af CVU’et, eller det kan tænkes, at samme eller beslægtede
uddannelser
samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet,
må
overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.
Beføjelserne for de enkelte faglige udvalg er tænkt knyttet til
uddannelserne og disses kvalitet og udvikling. Det vil f.eks. være muligt, at
de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og godkender
undervisningsplaner. De nærmere overvejelser om fastlæggelse af opgaverne for
de faglige råd må, som det er tilfældet for antallet af faglige råd,
overlades
til de enkelte CVU’er.
Opgaverne for og sammensætningen af de faglige råd skal i givet
fald fastsættes i vedtægten. Sammensætningen af rådene må bero på de opgaver,
som de tildeles. Både ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive
medlemmer
af rådene.
I de situationer, hvor der skal fastsættes bestemmelser herom i
et CVU’s vedtægt samtidig med, at CVU’ets studiebestyrelser skal
nedlægges, vil
studiebestyrelserne kunne sammenkæde spørgsmålet om, hvorvidt de vil give
deres
tilslutning til nedlæggelsen, med spørgsmålet om etablering af faglige råd,
herunder disses opgaver og sammensætning.
Spørgsmålet om udformning af standardvedtægtens bestemmelser for
de faglige råd vil blive taget op til drøftelse med sektoren.
Spørgsmål 31:
Hvordan hænger ministerens begrundelse for betegnelsen
»University College«, at CVU’erne oplevede problemer internationalt,
fordi
»Center for Higher Education« internationalt signalerer et lavere niveau end
bachelorniveau, jf. ministerens tale til CVU-rektorkollegiet i maj 2003,
sammen
med, at det problem, CVU’erne har påpeget, handler om signalering af
uddannelsesniveau, set i lyset af, at ministeren, nu hvor lovforslaget er
fremsat, pointerer, at betegnelsen hverken har noget med uddannelsernes
kvalitet eller niveau at gøre?
Svar:
Sektoren ønsker at kunne anvende betegnelsen University College
for at opnå international sammenlignelighed og anerkendelse af
professionsbachelor-
og CVU-niveauet.
På den baggrund udarbejdede Undervisningsministeriet og
Videnskabsministeriet i sommeren 2003 i fællesskab »Notat om CVU’ers
videnrum«.
I notatet er »University College«-betegnelsen knyttet til en
kvalitetsvurdering, som stiller krav til institutioner for at kunne opnå og
bevare retten til betegnelsen. I forlængelse heraf indføres University
College-betegnelsen som en kvalitetsbetegnelse for Centre for Videregående
Uddannelser, CVU’er, der kan dokumentere at have opnået en vis nærmere
defineret kvalitet.
Kravene til uddannelseskvalitet og niveau fastsættes i
uddannelseslovgivningen. Alle udbydere skal leve op til de krav, der er
fastsat
her for et givet uddannelsesudbud. Et University College er således ikke
kendetegnet ved andre eller større krav til uddannelseskvaliteten.
Alle MVU-institutioner skal leve op til de indholdsmæssige
kvalitetskrav m.m., der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet
uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet
ved,
at institutionerne har:
præciseret krav til og grundlag for institutionens
videnomsætning
skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer
skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår
veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser
etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed
sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej
ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra
Godkendelse som University College betyder, at institutionen
ikke kun har ambition om at løse sine uddannelsesopgaver, så
bekendtgørelsernes
krav opfyldes, men også har ambition om at udvikle og løse helt nye opgaver,
og
selv være med til at sætte nye og høje standarder for dem.
Det er selvfølgelig også målsætningen, at den samlede større
kapacitet tillige øger kvaliteten i grunduddannelserne.
Spørgsmål 35:
Hvordan vil ministeren sikre, at det internationalt står klart,
at danske University Colleges ikke udbyder universitære bacheloruddannelser?
Svar:
Jeg er ikke bekendt med, at der er tvivl internationalt om, at
Danmark har valgt at videreføre to selvstændigt profilerede videregående
uddannelsessektorer, (en forskningsbaseret universitetssektor og en
professionsbaseret og anvendelsesorienteret uddannelsessektor), og at de to
sektorer i almindelighed udbyder videregående uddannelser, som ikke er ens
(idet visse universiteters udbud af visse MVU-uddannelser og visse
CVU’ers
udbud af universitetsbacheloruddannelser udgør en historisk baseret
undtagelse
fra reglen).
Det er ikke min vurdering, at indførelsen af
kvalitetsbetegnelsen, »University College« vil skabe en sådan tvivl.
Det er i øvrigt min intention, at University College vurderingen
skal gennemføres i en åben og gennemskuelig proces. Skulle den på trods heraf
alligevel så tvivl om grundlag og effekt, så vil jeg være indstillet på at
indgå i dialog om relevante foranstaltninger for at modvirke en sådan tvivl.
Spørgsmål 36:
Har ministeren overvejet, om det ikke var mere hensigtsmæssigt
på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af
institutionsbetegnelserne med mulighed for løbende justeringer i forbindelse
med de internationale institutions- og uddannelsespolitiske realiteter set i
lyset af, at betegnelsen »University College« fortsat er til diskussion i
flere
lande, for at lovgive om CVU’ernes engelske oversættelse?
Svar:
Der er ikke tale om en autoriseret oversættelse af
institutionsbetegnelser. University College indføres som en
kvalitetsbetegnelse, ikke som en engelsk oversættelse. Godkendelse til at
anvende kvalitetsbetegnelsen, »University College« gives af den til enhver
tid
siddende undervisningsminister efter gennemførelse af en vurdering af
ansøgerens samlede virksomhed og resultater ved et uvildigt, fagkyndigt
panel.
Spørgsmål 40:
Hvordan vil en vurdering af en institutions samlede »kapacitet«
give garanti for kvalitet?
Svar:
Jeg forventer, at en samlet større kapacitet i form af
sammenlægning af flere institutioners ressourcer (lærerkræfter, uddannelser,
økonomi, lokaler, bygninger, netværk, biblioteker osv.) alt andet lige vil
gøre
det nemmere at løfte kvalitetskravene til en moderne uddannelsesinstitution.
Men det er ikke en garanti i sig selv. Det kræver, at institutionens
medarbejdere, brugere og aftagere samarbejder og i fællesskab forstår at
realisere potentialerne i kapaciteten og nyttiggøre dem i forhold til
kvaliteten i de aktiviteter, som institutionen udfører.
Spørgsmål 46:
Er det ikke korrekt, at et betinget CVU eller et netværk kan
have akkurat eller endog bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der er godkendt
som »University College«?
Svar:
Udvalget spørger generelt til uddannelsesinstitutioners kvalitet
og ikke specifikt til kvaliteten i institutionernes uddannelser. Der er tale
om
et meget bredt spørgsmål. Jeg antager, at en uddannelsesinstitutions kvalitet
i
givet fald skal måles i forhold til institutionens formål. Hvis det lægges
til
grund, så kan jeg svare, at de forskellige institutioner vil have en
forskellig
kvalitet. Et betinget CVU og et ubetinget CVU vil have samme formål og dermed
samme kvalitetsfelter at blive målt på. Men i almindelighed vil den betingede
CVU-form jo være et »forstadium« til den ubetingede CVU-status.
Et netværk har ikke et lovfæstet formål. Det vil i givet fald
skulle måles på de formål, som netværket selv har opstillet. De kan være, men
behøver ikke at være identiske med CVU-formålene. Et MVU-netværk vil
imidlertid
(ligesom et betinget CVU) adskille sig fra et CVU med hensyn til stabilitet
og
med hensyn til muligheden for fælles anvendelse af institutionernes
ressourcer
med sigte på at effektivisere og kvalificere gennem samdrift og sammenlægning
af
beslægtede funktioner og opgaver.
Spørgsmål 49:
Vil ministeren kunne godkende et CVU, der
ikke har præciseret krav til institutionens
videnomsætning,
ikke har skabt en udviklingsenhed eller
ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på
vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar af 4. maj 2004 på spørgsmål 41 og
42 fra udvalget (jf. L196 – bilag 12)
Jeg vil kunne godkende et CVU, der har en plan og et bæredygtigt
grundlag for sin videnomsætning, sin udviklingsenhed og sin videnudveksling
mellem profession og uddannelser. CVU-godkendelse gives for at sætte
CVU-processen i gang, ikke som stempel for at den er gennemført.
University College-betegnelsen, derimod, vil efter det fremsatte
lovforslag skulle gives som et stempel for den gennemførte proces og
dokumenterede resultater.
Et CVU adskiller sig fra en enkeltstående MVU-institution ved at
blive skabt af flere institutioner og ved at have en udvidet
opgaveportefølje.
Derfor forudsætter CVU-institutionsformen en målrettet omstillingsproces. På
tidspunktet for CVU-dannelsens godkendelse og etablering vil CVU’ets
stiftende
institutioner/partnere kun have en plan for den omstilling, som skal
gennemføres. Senere vil omstillingen være realiseret, og de første konkrete
resultater vil være skabt.
Spørgsmål 50:
Hvilke tiltag vil ministeren tage over for et CVU, der
ikke har præciseret krav til institutionens
videnomsætning,
ikke har skabt en udviklingsenhed eller
ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på
vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?
Svar:
Det følger af mit svar på spørgsmål 49, at de forhold, som er
nævnt i spørgsmålet, ikke er betingelser for at blive godkendt som CVU.
Det første CVU blev godkendt i 2000. Langt de fleste blev
godkendt i 2001. Enkelte blev først godkendt i 2003.
Det er i CVU-lovgivningen lagt til grund, at realisering af
CVU’ernes grundlag og visioner måtte tage et vist stykke tid, som ikke
er
blevet nærmere præciseret.
Jeg har fundet, at det efter et stykke tid må vurderes, dels om
de enkelte CVU’er har indfriet deres målsætninger, dels om den samlede
sektor
har opnået bæredygtighed og soliditet.
Hertil kom sektorens ønske om at kunne anvende en betegnelse for
den nye institutionsforms videnprofil og niveau, som kunne skabe national og
international genkendelighed og anerkendelse.
Jeg har derfor valgt at kæde en ny betegnelse sammen med en
godkendelsesprocedure. Det centrale i godkendelse til den nye betegnelse
bliver
således selve vurderingen af, om det enkelte CVU har indfriet sine egne og
lovgivningens målsætninger med institutionsformen.
Jeg lægger til grund, at CVU’er inden for et nærmere angivet
tidsrum vil ansøge om godkendelse som University College.
I mine overvejelser om den nye betegnelse har jeg taget
udgangspunkt i, at en ansøger
enten
skal opnå godkendelse til den nye
betegnelse umiddelbart
eller
opnå en tilkendegivelse af, hvilke processer
og resultater, CVU’et yderligere må iværksætte og skabe inden for et
nærmere
angivet tidsrum, for at opnå det niveau og den kvalitet, som er påkrævet for
at
få University College-godkendelsen.
Spørgsmål 51:
Hvad er forskellene mellem de oplistede kriterier i ministerens
besvarelse af spørgsmål 5, jf.
L 196 – bilag 17, og i ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf.
L 196
– bilag 22?
Svar:
Jeg mener ikke, at der er egentlig forskel på de oplistede
kriterier i min besvarelse af spørgsmål 5, jf. L 196 – bilag 17 og min
besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf. L 196 – bilag 22.
I min samrådstale uddyber jeg blot nogle forhold nærmere.
I mit svar på spørgsmål 5 oplyste jeg:
at der ikke på nuværende tidspunkt i lovprocessen
foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen, og
at betegnelsen indføres som et kvalitetsstempel for høj
kvalitet i CVU’ets samlede virksomhed og de konkrete resultater af
CVU-dannelsen og CVU’ets forskningstilknytning.
I min
samrådstale
tirsdag d. 4. maj 2004 oplyste jeg,
at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger færdige
kriterier
at jeg ville lægge vægt på enkle kriterier, som
imidlertid ikke måtte blive ren checkliste,
at godkendelse forudsætter en vurdering af alle CVU’ets
aktivitetsfelter,
at jeg forventer, at nogle CVU’er umiddelbart vil kunne
godkendes som University College, mens der for andre vil blive tale om en
udviklingsproces over en årrække, f.eks. 3-5 år, og
at der ikke stilles andre eller større krav til
uddannelseskvaliteten i et University College.
I mit svar på spørgsmål 5 og i min samrådstale fremhævede jeg
følgende karakteristika ved et CVU University College:
Svar på spm. 5
Samrådstale
Kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-,
efter og videreuddannelse.
Fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer.
Stærk efter- og videreuddannelsesenhed.
Videnproduktion og –formidling. CVU’ets bidrag til faglig
fornyelse og til innovation og forandring i offentlige og private
virksomheder.
Præciseret krav til og grundlag for institutionens
videnomsætning
Udvikling. CVU’ets projekter og resultater inden for
udvikling af uddannelserne, professionerne og regionen.
Udviklingsenhed bl.a. om forskningstilknytning og
netværksdannelser.
Samarbejde. CVU’ets samarbejde regionalt, nationalt og
internationalt.
Videnudveksling mellem uddannelserne og
professioner/erhverv. Videnudveksling mellem uddannelserne og
professioner/erhverv.
Udvikling af CVU’et og CVU-sektoren
Spørgsmål 54:
Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 10,
jf. L 196 – bilag 17, bekræfte, at der ikke er noget i lovforslaget, der
gør
det klart, at et CVU, der godkendes som et »University College«, ikke er og
ikke skal være universitet?
Svar:
Jeg lægger til grund, at forskellen mellem betegnelsen
»universitet« og betegnelsen »University College« i sig selv indikerer, at
der
er tale om to forskellige institutionsformer.
En uddannelsesinstitutions status i forhold til
universitetsloven, herunder om institutionen er eller kan blive et
universitet,
beror alene på bestemmelserne i universitetslovgivningen og derfor ikke på
indholdet af selvejeloven. Forholdet bør ikke reguleres i selvejeloven.
Dertil kommer, at det er min vurdering, at det ville kunne så
mere tvivl end forståelse, hvis lovforslaget indeholdt udredninger om,
hvorfor
og hvordan kvalitetsbetegnelsen »University College« i CVU-lovgivningen ikke
er
identisk med betegnelsen »universitet« i lovgivningen om universiteter.
Jeg finder derfor ikke der er grundlag eller behov for i
selvejeloven at medtage en bestemmelse om eller præcisere, at et CVU, der
godkendes som et University College, hverken er eller skal være et
universitet.
Spørgsmål 61:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 11
redegøre for, hvorledes oplysningen om, at der endnu ikke foreligger
oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen har opkvalificeret de
professionsrettede
uddannelser, harmonerer med videnskabsministerens oplysning om »det
kvalitetsløft,
som indførelse af professionsbachelorgraden har medført«? (jf. svar på §
20-spørgsmål S 3269)
Svar:
I mit svar af 4. maj 2004 på udvalgets spm. 11 har jeg ikke
skrevet, »at der endnu ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen
har opkvalificeret de professionsrettede uddannelser«, som det angives i
spørgsmålet.
I mit svar skrev jeg: »
Det har aldrig
været meningen, at CVU’erne skulle være universiteter. Det har derfor
heller ikke
været meningen med forskningstilknytningen, at CVU’erne skal være
forskningsinstitutioner.
Meningen med forskningstilknytningen har været yderligere at kvalificere de
professionsrettede mellemlange videregående uddannelser. I hvor stort omfang
(min understregning) dette er sket, er endnu for tidligt at svare på.«
Der er således ikke uoverensstemmelse
mellem mit og Videnskabsministerens vurdering af og svar på, om CVU-reformen
og
indførelsen af forskningstilknytningsforpligtelsen har haft en effekt i
forhold
til at opkvalificere de professionsrettede uddannelser
Spørgsmål 64:
Ministeren bedes uddybe, om svaret ad spørgsmål 39 skal forstås
sådan, at tildeling af »University College«-titlen vil bidrage til en
opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af CVU’ernes
internationale renomme?
Svar:
Godkendelse til University College-betegnelsen markerer, at
CVU’et har dokumenteret, at det har gennemført omstillingsprocessen fra
enkeltstående, monofaglig MVU-institution til CVU og kan fremlægge konkrete
resultater heraf inden for alle CVU’ets aktivitetsfelter.
Den nye betegnelse vil således markere resultatet af en
opgraderingsproces og indirekte have bidraget til denne ved at have angivet
mål
for den.
Bilag 3
Undervisningsministerens talepapir fra samrådet
den 11. maj 2004
Talepapiret er optrykt efter ønske fra S.
TALE
Samråd: L 196 – bilag 11, spm. A – D (Forslag til lov om ændring
af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner
for videregående uddannelser m.v.
Dato: 4. maj 2004
Resumé
Indledning:
Folketingets Uddannelsesudvalg har bedt mig svare på følgende
spørgsmål:
A
Vil ministeren redegøre for de forskelle, der var mellem det
udkast til lovforslag, som ministeren sendte i høring, og det lovforslag, der
fremsat for Folketinget?
B
Vil ministeren give en fyldestgørende redegørelse for, hvordan
ændringen i vedtægterne for et CVU, hvor »skal« indeholde en bestemmelse om,
at
der oprettes en studiebestyrelse for hver partner ændres til »kan« indeholde
en
bestemmelse herom, virker, herunder med særlig vægt på, om det under nogen
omstændigheder kan lade sig gøre at »tvinge« institutionerne til at opgive
studiebestyrelser eller andre af de i dag gældende beføjelser, der er tillagt
partnerinstitutionerne i CVU’erne?
C
Hvilke kompetencer vil de såkaldte faglige råd få i fremtiden,
og hvilken rolle forestiller ministeren sig de skal have?
D
Vil ministeren redegøre for, hvordan betegnelsen »University
College« tænkes tildelt, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund, hvad
betegnelsen vil indebære for CVU’et, samt hvordan betegnelsen benyttes i
udlandet, herunder af hvilke typer institutioner.
Ad samrådsspørgsmål A
Udvalget har bedt mig redegøre for de ændringer, der er sket i
det fremsatte lovforslag i forhold til høringsudkastet af 19. december 2003.
Der er foretaget følgende ændringer i det fremsatte lovforslags
bemærkninger i forhold til høringsudkastet.
Ad. Nedlæggelse af studiebestyrelser:
Jeg har uddybet og præciseret bemærkningerne, så det nu klart
fremgår:
at det fortsat kun er CVU’ets bestyrelse og
studiebestyrelsen i fællesskab, der kan beslutte at nedlægge
studiebestyrelsen,
når det fremgår af vedtægten.
at lovforslaget ikke ændrer på den fordeling af
kompetencer mellem CVU-bestyrelsen og studiebestyrelsen, der allerede fremgår
af de godkendte vedtægter.
Med mit svar på spørgsmål 24 fra udvalget sender jeg også en
oversigt, der viser, at samtlige vedtægter indeholder en bestemmelse herom.
Ad. Lukning af en partners uddannelsessted:
Jeg har nu i bemærkningerne indsat 2 nye afsnit om dette punkt,
så det udtrykkeligt fremgår:
at lovforslaget ikke ændrer på studiebestyrelsens ret
til at blive hørt i forbindelse med beslutning om, hvorvidt en partners
uddannelsessted skal lukkes.
at CVU’ets bestyrelse fortsat ikke uden undervisningsministerens
godkendelse kan lukke en partners uddannelsessted.
Ad. Varsling af et nyt lovforslag:
Jeg har justeret bemærkningerne, så det fremgår at:
ministeriet efter en 2-årig periode vil gøre status
over hvorledes CVU’erne har realiseret deres målsætninger inden for de
nye
rammer.
Endelig fremgår det nu af lovforslaget,
at der lægges vægt på at videreudvikle
CVU-lovgivningens rummelighed for udmøntning af CVU-visionen.
at der inden for lovens rammer skal være plads til
forskellige organisations- og ledelsesformer, der kan afspejle det enkelte
CVU’s behov.
at
lovforslaget
bygger på principperne om frivillighed og lokalt selvstyre.
Ad. Videncentermidler:
Bemærkningerne om videncentermidlerne er fjernet.
Jeg mener, at de ændringer, jeg på baggrund af høringssvarene
har foretaget i bemærkninger til det fremsatte lovforslag,
lever op til forventningerne til
lovforslaget, og at denne opfattelse deles af sektoren.
Ad samrådsspørgsmål B
Udvalget har bedt mig redegøre for virkningen af lovforslagets mulighed
for fakultative studiebestyrelser i forhold til det nuværende lovkrav om
oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et ubetinget CVU.
Udvalget
har lagt særlig vægt på en belysning af, om det under nogen omstændigheder
kan
lade sig gøre at tvinge institutionerne til at nedlægge studiebestyrelser.
Udvalget har desuden ønsket en redegørelse for, om andre beføjelser, der i
dag
er tillagt partnerinstitutionerne i et CVU, vil blive berørt af lovforslaget?
Konsekvensen af, at der ikke længere skal oprettes
studiebestyrelser, er, det nu helt overlades til de enkelte institutioners
overvejelser, om de vil have studiebestyrelser eller organisere sig på anden
måde. Det er institutionerne selv, der beslutter, om de ved sammenlægning
ønsker at oprette en studiebestyrelse. Hvis det besluttes, skal det fremgå af
vedtægten, som skal godkendes af ministeriet.
Jeg har under punkt A berørt udvalgets spørgsmål, om
institutioner kan tvinges til at nedlægge studiebestyrelser
Jeg vil gerne gentage, at ingen kan tvinges til at nedlægge
studiebestyrelser.
Partnerrettighederne, der er knyttet til partnerskabsbegrebet,
varetages af studiebestyrelserne. Hvis studiebestyrelserne opretholdes, så
bevares de rettigheder, der er tillagt den enkelte partner i CVU- vedtægten
og
tillæg hertil.
Hvis CVU-bestyrelsen og en partner i fællesskab har besluttet at
nedlægge studiebestyrelsen, så bortfalder de rettigheder og beføjelser, der
er
overladt til studiebestyrelserne i vedtægten. Samtidig skal der fastsættes
nye
vedtægter for styrelsen af CVU’et. Indholdet af disse vil jo være en del
af det
grundlag, som studiebestyrelsen har for sin tilslutning til nedlæggelsen. En
studiebestyrelse kan derved få indflydelse på hvordan de interesserer, som de
har skullet varetage, kan blive varetaget i fremtiden.
Ad samrådsspørgsmål
C
Udvalget har bedt mig oplyse, hvilke kompetencer de
faglige råd vil få i fremtiden
og hvilken rolle, jeg forestiller mig, de skal have.
Ad. 1. De faglige råds kompetencer
Det fremgår af lovforslaget, at de faglige råd kan overlades
nærmere bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og
tilrettelæggelse. Der er ikke i lovforslaget taget stilling de konkrete
beføjelser.
Der kan tænkes oprettet faglige råd for hver uddannelse, der
udbydes af CVU’et. Det kan også tænkes, at samme eller beslægtede
uddannelser
samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet,
må
overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.
De enkelte faglige råds beføjelser er i udgangspunktet tænkt
knyttet til uddannelserne og deres kvalitet og udvikling. Jeg anser det
f.eks.
for naturligt, at de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og
godkender undervisningsplaner. Fastlæggelse af antallet af og opgaverne
for
de faglige råd må imidlertid
overlades til de enkelte CVU’er.
Ad. 2. De faglige råds
rolle
Studiebestyrelserne tager udgangspunkt i de institutioner, der
er indgået i et CVU ved en fusion (eller spaltning), dvs. i partnerne. Det
fremgår af loven, at vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at der for hver
partner oprettes en studiebestyrelse.
De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser,
der udbydes af CVU, og dermed ikke i de institutioner, der er indgået i
CVU’et.
De faglige råds opgaver og sammensætning fastsættes i vedtægten.
Sammensætningen af rådene må naturligt afhænge af de opgaver, de tildeles.
Både
ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive medlemmer af rådene.
Hvis CVU’et og dets studiebestyrelser i fællesskab beslutter at
nedlægge studiebestyrelserne, så vil fastsættelsen af vedtægtens bestemmelser
om de faglige råds opgaver og sammensætning ske samtidig. Det vil dermed
indgå
som en forudsætning for studiebestyrelsernes tilslutning til deres
nedlæggelse.
Udformning af standardvedtægtens bestemmelser for de faglige råd
vil blive drøftet med sektoren.
Ad
samrådsspørgsmål D
Udvalget har bedt mig redegøre for:
Hvilke kriterier, der vil blive lagt til grund for
University College
Hvordan betegnelsen »University College« tænkes
tildelt?
Hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?
Samt hvordan betegnelsen benyttes i udlandet – herunder
af hvilke typer institutioner?
Ad. 1. Kriterier for godkendelse
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt færdige kriterier for
University College-vurderingen. Jeg vil komme med et udspil, når lovforslaget
–
forhåbentlig – er vedtaget.
Jeg har lovet, at MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet vil blive
hørt over et udkast. Videnskabsministeriet vil blive inddraget i forlængelse
af
vores fælles arbejde med Notat om CVU’ers Videnrum. Endelig vil jeg gøre
brug
af ekspertisen i Danmarks Evalueringsinstitut og i det panel, som skal
nedsættes.
Jeg ønsker en åben og gennemsigtig proces. Ellers får vi ikke
skabt tillid til og anerkendelse af den nye kvalitetsbetegnelse.
Jeg vil også lægge stor vægt på enkle kriterier. Men kriterierne
skal ikke være en ren chekliste.
Alle institutioner skal leve op til de indholdsmæssige
kvalitetskrav, der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet
uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet
ved,
at institutionerne har:
Præciseret krav til og grundlag for institutionens
videnomsætning
Skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer
Skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår
veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser
Etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed
Sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej
ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra
I relation til omverdenen skal »University College« således
markere CVU’ets særlige videnprofil, herunder motivere virksomheder til
samarbejde med sektoren om en nyttiggørelse af CVU’ernes
videnressourcer.
Godkendelsen forudsætter en vurdering af alle CVU’ets
aktivitetsfelter. Nogle CVU’er vil umiddelbart kunne godkendes som
University
College. For andre vil det blive tale om en udviklingsproces over en årrække,
f.eks. 3-5 år.
Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er forskel i kravene til de
forskellige institutionstypers uddannelseskvalitet. Der stilles ikke andre
eller større krav til uddannelseskvaliteten i et University College. Kravene
til uddannelseskvaliteten fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne. Alle
godkendte udbydere af MVU-uddannelser er forpligtet til at opfylde disse
krav.
Ad. 2. Tildeling af betegnelsen »University College«
Godkendelsen til University College-betegnelsen gives af
Undervisningsministeren.
I godkendelsesprocessen indgår en vurdering vedet eksternt,
sagkyndigt panel. Panelet skal vurdere kvalitet og niveau i alle
institutionens
aktiviteter. Dels i forhold til CVU-lovgivningens krav. Dels i forhold til
CVU’ets egne målsætninger.
Jeg forestår udpegning og
sammensætning af panelet. Jeg har aftalt med Videnskabsministeren, at
Det strategiske Forskningsråd udpeger 1 -
måske 2 medlemmer.
Ad. 3. Effekt af UC-godkendelse
Udvalget spørger mig, hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?
Jeg forestiller mig, at effekten først og fremmest vil være en
»branding« – en kvalitetsstempling. At »bestå« prøven betyder, at
institutionen
har dokumenteret det niveau, der er fastsat. Det betyder, at studerende,
samarbejdspartnere og aftagere kan forholde sig til niveauet. Og det betyder
forhåbentlig respekt og anerkendelse.
Ad. 4. Brug af betegnelsen i udlandet
Udvalget spørger også til den internationale anvendelse af
betegnelsen, »University College«.
De fleste lande anvender de gængse amerikanske og engelske
betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes
til engelsk. I valget af University College-betegnelse har dels taget
udgangspunkt
i de engelske og amerikanske betegnelser, dels i de betegnelser, man bruger i
de andre europæiske lande.
England
I England skal universitetstitlen ikke længere være reserveret
videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og
undervisning.
Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen
for
ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader. Andres uddannelsesudbud
valideres af et universitet eller af et nationalt akkrediteringsorgan.
USA
I USA anvendes Universitet om videregående
uddannelsesinstitutioner med som uden forskning. I USA signalerer ordet
»College«, at der er tale om en videregående uddannelsesinstitution, der
fortrinsvis
udbyder uddannelse til og med bachelorniveauet.
Andre europæiske lande
I de fleste europæiske lande med binære videregående
uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for de
erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge
og
Sverige bruger betegnelsen »University College« om deres »Høgskoler«. De er
professions-
og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom
CVU’erne.
I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruger man
betegnelsen »University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«. I Holland
bruger man betegnelsen »University of Professional Education«.
Erfaringerne fra andre lande peger på, at der ikke er problemer
med at betegne en videregående uddannelsesinstitution som »universitet«,
selvom
institutionen fortrinsvis har en undervisningsfunktion.
Anvendelse af betegnelsen »University College« signalerer ikke, at
CVU’er er traditionelle universiteter med både forskning og
undervisning.
Betegnelsen »College« signalerer, at uddannelsesinstitutioner først og
fremmest
tilbyder videregående uddannelse til og med bachelorniveauet.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår sygepleje- og radiografskolerne og centre for undervisningsmidler samt tekniske konsekvensændringer) Retsinformation · 24. august 2005
- Betænkning over Forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed Retsinformation · 7. oktober 2009
- Skriftlig fremsættelse (24. marts 2004) - L 196 Retsinformation · 24. marts 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. (Styrkelse og forenkling af CVU'erne) Retsinformation · 4. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love (Udmøntning af kommunalreformen, for så vidt angår det almene gymnasium, hf, social- og sundhedsuddannelser og andre ungdomsuddannelser samt voksenuddannelsescentre (VUC)) Retsinformation · 9. september 2005