Betænkning over Forslag til lov om naturgasforsyning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det
Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
naturgasforsyning
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets
spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra:
Danske Fjernvarmeværkers Forening,
Naturgas Midt-Nord I/S og
Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed,
at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999
fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er
udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt
opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.
For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold
for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening
fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.
Det samlede resultat af reformopfølgningen er
særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede
Læs alt
hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i
mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om
nogle markedsorienterede principper.
Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet
miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med
forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i
udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange
bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de
fælles hensigter i forliget kan gennemføres så
hensigtsmæssigt som muligt.
Mindretallet noterer med tilfredshed, at
markedsåbningen af naturgassen nu tager sin begyndelse, og at en
række danske virksomheder dermed får mulighed for at handle
naturgas på det frie marked. Det vil de kommende år blive
spændende at følge, hvilke muligheder dette indebærer
med andre ord: Hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt.
Samtidig vil der blive lejlighed til at få udbygget markedspladsen og
den infrastruktur, der skal være til stede, for at et kommercielt
marked kan fungere. Mindretallet er meget tilfreds med, at aftaleteksten
respekterer de forpligtelser (take or pay), som skiftende regeringer er
ansvarlige for.
Det bliver spændende at følge udviklingen i
EU og i Norge med deres respektive åbninger og gennemførelser af
både gas- og transitdirektivet, hvor der fra dansk side lægges
vægt på gensidighed i bred forstand. Endelig er mindretallet
meget tilfreds med, at forligsparterne er enige om allerede i 2003 at
diskutere yderligere hastighed i åbningen af naturgasmarkedet og om
nødvendigt selv at kunne gå videre.
Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk
Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at SF s formål med at
gå ind i forhandlingerne om gennemførelse af EU s gasdirektiv og
ændringer af varmeforsyningsloven var at sikre overordnede samfunds- og
miljøhensyn samt forbrugerbeskyttelse. Der er meget store
samfundsmæssige interesser knyttet til naturgasforsyningen, og det er
derfor vitalt for det danske samfund at undgå, at kommercielle
interesser overtager naturgasforsyningen.
SF er tilfreds med at have medvirket til at sikre, at
naturgasnet og naturgaslagre forbliver i offentligt eje med denne aftale,
dvs. hos staten og kommunerne. Det betyder, at naturgassen ikke kan
privatiseres.
SF er også tilfreds med, at markedsåbningen
kun får det omfang, som Danmark er nødt til som følge af
EU s gasdirektiv, altså et minimum. Forligspartierne har aftalt, at
markedsåbningen skal drøftes igen i 2003, men parterne har kun
pligt til en drøftelse. SF er altså ikke bundet til en
større markedsåbning.
SF er også tilfreds med at have medvirket til at
sikre, at der ikke indføres konkurrence i varmeforsyningen, og at
fjernvarmenettet ikke kan sælges. Desuden bliver vedvarende energi
fremmet i forbindelse med fjernvarmeforsyningen. Det samme gælder
forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energieffektivisering og
energibesparelser.
SF lægger vægt på, at partierne har
aftalt at forsætte forhandlingerne, så der kan findes en samlet
løsning for at forbedre forholdene for de decentrale
kraftvarmeværker med henblik på at nedsætte de urimeligt
høje varmepriser.
Et tredje mindretal inden for flertallet (Dansk
Folkepartis medlem af udvalget) finder, at den overordnede politik på
gasområdet, som skiftende socialdemokratisk og borgerligt ledede
regeringer har ført siden vedtagelsen af anlægsloven for
naturgasforsyning i 1979, samfundsøkonomisk har været forfejlet.
Man har politisk favoriseret naturgasselskaberne gennem naturgassens
afgiftsfritagelse og dermed kunstigt forbedret naturgasselskabernes
økonomi med milliardbeløb.
Dette har sammen med statsstyringen, DONG s og de
regionale gasselskabers gældsforpligtelse og take or pay-kontrakterne
vanskeliggjort den hurtige markedsåbning, som Dansk Folkeparti gerne
havde set.
Dansk Folkeparti lægger vægt på, at den
aftale, der den 22. marts 2000 blev indgået mellem regeringen og et
bredt flertal af partierne, men uden Dansk Folkeparti, på
væsentlige områder ikke er bindende længere end til senest
år 2003.
Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at forligspartierne
herefter er fritstillede med hensyn til at genforhandle og øge
markedsåbningstakten.
Desuden er det overordentligt vigtigt, at aftalen
åbner mulighed for en selskabsopdeling af DONG i et handelsselskab og
et selskab, der tager sig af transmissions- og lageraktiviteter,
således at det 100 pct. statsejede DONG ikke kommer til at indtage en
dobbeltrolle, når det drejer sig om blandt andet at forhandle adgang
til gasnettet og tarifering.
Det er vigtigt, at der ved adgang til
opstrømsledningerne, som ejes af DONG, ikke gives en fortrinsstilling
til selskabet. Det er derfor positivt, at miljø- og energiministeren,
der skal fastsætte reglerne om adgang til nettet, skal forelægge
disse for Det Energipolitiske Udvalg.
Det er i øvrigt problematisk, at der for
prisfastsættelser for naturgassen savnes gennemsigtighed. SK energi og
Elsam skriver således i deres høringssvar, at: »Lovudkastet
bygger på et net af interne fortrolige aftaler gasselskaberne imellem,
som vil være uigennemsigtige og utilgængelige for politikere og
offentlighed, herunder for forbrugerne.«
Dansk Folkeparti finder, at det er problematisk, at staten
får forkøbsret til ejerandele i selskaber, der ejer
distributionsnettet, og at reglen om reduktion af kommunernes bloktilskud
gøres gældende ved salg.
Dansk Folkeparti finder, at miljø- og
energiministerens mulighed for at pålægge naturgasselskaber
særlige aktiviteter, som skal finansieres over forbrugerpriserne, er
problematisk. Disse omkostninger er i realiteten uden økonomiske
begrænsninger, da den til enhver tid siddende miljø- og
energiminister efter behag og uden om statskassen (finansloven) kan
fastsætte disse pristillæg.
Dansk Folkeparti henviser i øvrigt til svarene
på spørgsmål 19, 20 og 21, som er optrykt i bilaget til
betænkningen.
Desuden finder Dansk Folkeparti, at det store antal af
ministerbemyndigelser gennemgående er et lovkvalitetsmæssigt
problem på energiområdet. Det er betænkeligt, at de mange
ministerbemyndigelser gør det vanskeligt at vurdere, hvilke
konsekvenser lovforslaget vil få, og at området reguleres gennem
rammelove, således at færre beslutninger træffes i
Folketinget.
Et fjerde mindretal inden for flertallet
(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at
Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen
af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der
lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD
udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den
efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.
Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L
239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og
det grønne energimarked.
CD er enig i den begrænsede og forsigtige
markedsåbning for naturgassen og udtrykker tilfredshed med, at aftalen
om markedsåbning kan vurderes og ændres efter 2003. CD udtrykker
ligeledes tilfredshed med aftaletekstens respekt for indgåede take or
pay-aftaler. Det er CD s opfattelse, at det overordnede transmissionsnet skal
være i neutral samfunds- eller brugereje, hvis der skal udvikles et
reelt marked. Derfor havde CD gerne set en reel adskillelse mellem handel og
transmission af gas efter samme princip, som anvendes i elsektoren. Men CD
accepterer den regnskabsmæssige opdeling af DONG s handels- og
transmissionsopgaver med det formål at hindre krydssubsidiering.
Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som er
en parallel til den liberalisering, der er sket på elområdet. Med
lovforslaget bliver det dermed også på naturgasområdet
»effektivitetsfremmende prisreguleringer«, der bliver det styrende element og
ikke samfundsøkonomiske og miljømæssige overvejelser.
Tilmed gennemføres liberaliseringen stort set i blinde i forhold til,
hvorledes naturgassektoren i øvrigt vil udvikle sig i Europa.
I stedet for at benytte den eksisterende situation til at
medvirke til at spænde ben for en generel maksimal markedsåbning
i EU f.eks. i samarbejde med Frankrig vælger flertallet at
sætte turbo på liberaliseringen ved at lade Danmark være
lokomotiv for liberaliseringen af gassektoren. Enhedslisten konstaterer, at
man har sat nogle vældige kræfter i gang, hvor man risikerer at
sabotere en langsigtet plan for den danske udbygning og anvendelse af
naturgas. Hele opbygningen af naturgasnettet, konstruktionen med DONG og de
regionale naturgasselskaber, afgiftssystemer, skyggeafgiften, som selskaberne
fik lov til at beholde som støtte, osv. det man kan kalde den danske
model risikerer at få et skud for boven ved denne implementering af
EU s gasdirektiv. Regeringen og aftalepartierne klapper hælene sammen,
bøjer nakken og retter ind til højre. Nu skal det hele laves
om, og lovforslaget er et forsøg på at redde stumperne.
Martin Glerup (S)
fmd. Helge Mortensen (S)
Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S)
Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF)
Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV)
Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V)
Harald Kjøller (V) Helga Moos (V)
Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF)
Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF)
nfmd. Kim Behnke (FRI)
Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske fra
Dansk Folkepartis medlem af udvalget
Spørgsmål 19:
Ministeren bedes kommentere Skatteministeriets
bemærkning i høringssvaret: »Skatteministeriet finder således generelt, at
liberaliseringen af gasmarkedet bør bringes videre «.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
»
Det er Skatteministeriets
erfaring fra skatte- og afgiftsområdet, at det ofte vil medføre
komplikationer, når der ikke vælges »rene« løsninger. Alt
andet lige vil det ofte medføre en mere kompliceret lovgivning og
administration, når der skal gennemføres skatte- og
afgiftslovgivning på et stærkt regelstyret område.
Det er imidlertid også Skatteministeriets erfaring,
at der er mange faktorer, der kan påvirke beslutningerne om hvilken
model, der skal vælges. I forbindelse med naturgasliberaliseringen og
forslaget til lov om naturgasforsyning skal der blandt andet tages hensyn til
de meget store offentlige investeringer og til, at DONG skal kunne opfylde
sine take or pay-forpligtelser. Disse hensyn taler for, at
markedsåbningen foretages gradvis og afbalanceret således som det
er foreslået.«.
Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes oplyse, hvilke aktiviteter det drejer sig
om, ministeren får bemyndigelse til at pålægge
gasselskaberne, der medfører tillæg til gaspriserne.
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 9, at omkostningerne
til forskellige offentlige forpligtelser, som naturgasselskaberne ved
lovforslaget pålægges, skal afholdes af alle forbrugere, som er
tilsluttet naturgasforsyningsnettet. Det drejer sig om:
Transmissionsselskabernes nødvendige
omkostninger til dækning af de opgaver, de er pålagt
vedrørende a) forskning og udvikling med henblik på en effektiv
energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved
naturgasanvendelse, b) sikring af kvaliteten af den naturgas, der leveres fra
transmissionsnettet, c) varetagelse af forsyningssikkerheden, d) sikring af,
at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede
naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance kan
opretholdes og e) naturgassikkerhed.
Distributionsselskabernes nødvendige
omkostninger til dækning af de opgaver, de er pålagt
vedrørende a) forskning og udvikling med henblik på en effektiv
energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved
naturgasanvendelse, b) markedsføring af naturgas i områder
udlagt til naturgasforsyning med henblik på at reducere
miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug, c) afgivelse af
tilbud om rådgivning om energibesparelser til naturgasforbrugere, som
ikke har ret til valg af leverandør og d) naturgassikkerhed.
Forsyningsselskabernes nødvendige omkostninger
til dækning af de opgaver, de er pålagt vedrørende a)
markedsføring af naturgas i områder udlagt til naturgasforsyning
med henblik på at reducere miljøbelastningen ved forbrugernes
energiforbrug og b) afgivelse af tilbud om rådgivning om
energibesparelser til naturgasforbrugere, som ikke har ret til valg af
leverandør.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 9, er
det i den gældende lovgivning på naturgasområdet kun i
begrænset omfang fastlagt, hvilke offentlige forpligtelser der
påhviler naturgasselskaberne, og der er ikke fastsat nærmere
regler om, hvorledes omkostningerne forbundet hermed skal bæres af
forbrugerne. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, i
hvilket omfang naturgasforbrugerne har pligt til at bidrage til betaling for
de generelle offentlige forpligtelser, som naturgasselskaberne
pålægges.
Spørgsmål 21:
I tilknytning hertil bedes oplyst, om disse
pristillæg har lighed med skatter, og om ministerens bemyndigelse
derfor vil rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 43, som
Skatteministeriet bemærker i sit høringssvar.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Skatteministeriet, som har oplyst følgende:
»
I § 43 i Danmarks Riges
Grundlov er det bestemt, at skatter og afgifter kun kan pålægges
ved lov. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
»
Ingen skat kan
pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller
kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden
ifølge lov. «
En minister kan dermed ikke bemyndiges til at udstede
regler for hvem og hvor meget personer eller virksomheder skal betale i
skatter og afgifter. Dette kan alene ske ved lov.
Skatteministeriet varetager den danske skatte- og
afgiftslovgivning og vil derfor altid være særligt
påpasselig med hensyn til grundlovens § 43. Det er derfor naturligt, at
der i forbindelse med høringen af lovforslag fra andre ministerier
foretages en ekstra overvejelse i forbindelse med bestemmelser, der
bemyndiger en minister til at pålægge personer eller virksomheder
en byrde.
Efter en uddybende beskrivelse af hvilke forpligtelser,
der vil være tale om at pålægge naturgasselskaberne, jf.
herunder også besvarelsen af spørgsmål nr. 20, er det
Skatteministeriets vurdering, at disse forpligtelser ikke er at sidestille
med skatter og afgifter og derfor ikke er i strid med grundlovens § 43.«
Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning Retsinformation · 24. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning Retsinformation · 25. maj 2001
- 1986 BR 70 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM ÆNDRING AF LOV OM VARMEFORSYNING NR B 70 1986-87, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning Retsinformation · 26. juni 2001
- 1996 BTL 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ELSPAREFONDEN NR L 27 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. december 1996