Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om naturgasforsyning

1999/1 BTL 239Betænkning over lovforslagFolketinget24. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 10. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

naturgasforsyning

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets

spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra:

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Naturgas Midt-Nord I/S og

Sammenslutningen af Danske Elvarmeforbrugere.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Enhedslistens medlem) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) hilser med stor tilfredshed,

at det konstruktive samarbejde fra energireformen af 3. marts 1999

fortsætter i reformopfølgningen af 22. marts 2000, der er

udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L 239, L 240, L 241 og L 275 samt

opfølgningen af biomasseaftalen og det grønne energimarked.

For en ordens skyld skal mindretallet dog tage forbehold

for afsnittet »Sikring af varmepriser«, hvor der efter mindretallets mening

fejlagtigt er anvendt ordet »skal« i stedet for »kan«.

Det samlede resultat af reformopfølgningen er

særdeles tilfredsstillende set i lyset af de mange forskelligartede

Læs alt

hensyn, lovforslagene skal ses i forbindelse med. Ligeledes vejer det tungt i

mindretallets strategiske overvejelser, at alle de gamle partier er enige om

nogle markedsorienterede principper.

Ligesom der i liberaliseringen af elforsyningen er givet

miljø- og energiministeren mange bemyndigelser for i samarbejde med

forligspartierne at smidiggøre gennemførelsen, er der i

udmøntningen af reformopfølgningen ligeledes givet mange

bemyndigelser, for at ministeren sammen med forligsparterne skal sikre, at de

fælles hensigter i forliget kan gennemføres så

hensigtsmæssigt som muligt.

Mindretallet noterer med tilfredshed, at

markedsåbningen af naturgassen nu tager sin begyndelse, og at en

række danske virksomheder dermed får mulighed for at handle

naturgas på det frie marked. Det vil de kommende år blive

spændende at følge, hvilke muligheder dette indebærer

med andre ord: Hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt.

Samtidig vil der blive lejlighed til at få udbygget markedspladsen og

den infrastruktur, der skal være til stede, for at et kommercielt

marked kan fungere. Mindretallet er meget tilfreds med, at aftaleteksten

respekterer de forpligtelser (take or pay), som skiftende regeringer er

ansvarlige for.

Det bliver spændende at følge udviklingen i

EU og i Norge med deres respektive åbninger og gennemførelser af

både gas- og transitdirektivet, hvor der fra dansk side lægges

vægt på gensidighed i bred forstand. Endelig er mindretallet

meget tilfreds med, at forligsparterne er enige om allerede i 2003 at

diskutere yderligere hastighed i åbningen af naturgasmarkedet og om

nødvendigt selv at kunne gå videre.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at SF s formål med at

gå ind i forhandlingerne om gennemførelse af EU s gasdirektiv og

ændringer af varmeforsyningsloven var at sikre overordnede samfunds- og

miljøhensyn samt forbrugerbeskyttelse. Der er meget store

samfundsmæssige interesser knyttet til naturgasforsyningen, og det er

derfor vitalt for det danske samfund at undgå, at kommercielle

interesser overtager naturgasforsyningen.

SF er tilfreds med at have medvirket til at sikre, at

naturgasnet og naturgaslagre forbliver i offentligt eje med denne aftale,

dvs. hos staten og kommunerne. Det betyder, at naturgassen ikke kan

privatiseres.

SF er også tilfreds med, at markedsåbningen

kun får det omfang, som Danmark er nødt til som følge af

EU s gasdirektiv, altså et minimum. Forligspartierne har aftalt, at

markedsåbningen skal drøftes igen i 2003, men parterne har kun

pligt til en drøftelse. SF er altså ikke bundet til en

større markedsåbning.

SF er også tilfreds med at have medvirket til at

sikre, at der ikke indføres konkurrence i varmeforsyningen, og at

fjernvarmenettet ikke kan sælges. Desuden bliver vedvarende energi

fremmet i forbindelse med fjernvarmeforsyningen. Det samme gælder

forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for energieffektivisering og

energibesparelser.

SF lægger vægt på, at partierne har

aftalt at forsætte forhandlingerne, så der kan findes en samlet

løsning for at forbedre forholdene for de decentrale

kraftvarmeværker med henblik på at nedsætte de urimeligt

høje varmepriser.

Et tredje mindretal inden for flertallet (Dansk

Folkepartis medlem af udvalget) finder, at den overordnede politik på

gasområdet, som skiftende socialdemokratisk og borgerligt ledede

regeringer har ført siden vedtagelsen af anlægsloven for

naturgasforsyning i 1979, samfundsøkonomisk har været forfejlet.

Man har politisk favoriseret naturgasselskaberne gennem naturgassens

afgiftsfritagelse og dermed kunstigt forbedret naturgasselskabernes

økonomi med milliardbeløb.

Dette har sammen med statsstyringen, DONG s og de

regionale gasselskabers gældsforpligtelse og take or pay-kontrakterne

vanskeliggjort den hurtige markedsåbning, som Dansk Folkeparti gerne

havde set.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at den

aftale, der den 22. marts 2000 blev indgået mellem regeringen og et

bredt flertal af partierne, men uden Dansk Folkeparti, på

væsentlige områder ikke er bindende længere end til senest

år 2003.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at forligspartierne

herefter er fritstillede med hensyn til at genforhandle og øge

markedsåbningstakten.

Desuden er det overordentligt vigtigt, at aftalen

åbner mulighed for en selskabsopdeling af DONG i et handelsselskab og

et selskab, der tager sig af transmissions- og lageraktiviteter,

således at det 100 pct. statsejede DONG ikke kommer til at indtage en

dobbeltrolle, når det drejer sig om blandt andet at forhandle adgang

til gasnettet og tarifering.

Det er vigtigt, at der ved adgang til

opstrømsledningerne, som ejes af DONG, ikke gives en fortrinsstilling

til selskabet. Det er derfor positivt, at miljø- og energiministeren,

der skal fastsætte reglerne om adgang til nettet, skal forelægge

disse for Det Energipolitiske Udvalg.

Det er i øvrigt problematisk, at der for

prisfastsættelser for naturgassen savnes gennemsigtighed. SK energi og

Elsam skriver således i deres høringssvar, at: »Lovudkastet

bygger på et net af interne fortrolige aftaler gasselskaberne imellem,

som vil være uigennemsigtige og utilgængelige for politikere og

offentlighed, herunder for forbrugerne.«

Dansk Folkeparti finder, at det er problematisk, at staten

får forkøbsret til ejerandele i selskaber, der ejer

distributionsnettet, og at reglen om reduktion af kommunernes bloktilskud

gøres gældende ved salg.

Dansk Folkeparti finder, at miljø- og

energiministerens mulighed for at pålægge naturgasselskaber

særlige aktiviteter, som skal finansieres over forbrugerpriserne, er

problematisk. Disse omkostninger er i realiteten uden økonomiske

begrænsninger, da den til enhver tid siddende miljø- og

energiminister efter behag og uden om statskassen (finansloven) kan

fastsætte disse pristillæg.

Dansk Folkeparti henviser i øvrigt til svarene

på spørgsmål 19, 20 og 21, som er optrykt i bilaget til

betænkningen.

Desuden finder Dansk Folkeparti, at det store antal af

ministerbemyndigelser gennemgående er et lovkvalitetsmæssigt

problem på energiområdet. Det er betænkeligt, at de mange

ministerbemyndigelser gør det vanskeligt at vurdere, hvilke

konsekvenser lovforslaget vil få, og at området reguleres gennem

rammelove, således at færre beslutninger træffes i

Folketinget.

Et fjerde mindretal inden for flertallet

(Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) bemærker, at

Centrum-Demokraterne ikke var deltager i det samlede forlig om energireformen

af 3. marts 1999, da CD ikke kunne stemme for den del af forliget, der

lægger loft over elværkernes CO2-udledning. CD

udtrykker imidlertid sin tilfredshed med deltagelsen i og samarbejdet om den

efterfølgende reformopfølgningsaftale af 22. marts 2000.

Aftalen er udmøntet i lovforslagene nr. L 155, L

239, L 240, L 241 og L 275 samt en opfølgning af biomasseaftalen og

det grønne energimarked.

CD er enig i den begrænsede og forsigtige

markedsåbning for naturgassen og udtrykker tilfredshed med, at aftalen

om markedsåbning kan vurderes og ændres efter 2003. CD udtrykker

ligeledes tilfredshed med aftaletekstens respekt for indgåede take or

pay-aftaler. Det er CD s opfattelse, at det overordnede transmissionsnet skal

være i neutral samfunds- eller brugereje, hvis der skal udvikles et

reelt marked. Derfor havde CD gerne set en reel adskillelse mellem handel og

transmission af gas efter samme princip, som anvendes i elsektoren. Men CD

accepterer den regnskabsmæssige opdeling af DONG s handels- og

transmissionsopgaver med det formål at hindre krydssubsidiering.

Et mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslaget, som er

en parallel til den liberalisering, der er sket på elområdet. Med

lovforslaget bliver det dermed også på naturgasområdet

»effektivitetsfremmende prisreguleringer«, der bliver det styrende element og

ikke samfundsøkonomiske og miljømæssige overvejelser.

Tilmed gennemføres liberaliseringen stort set i blinde i forhold til,

hvorledes naturgassektoren i øvrigt vil udvikle sig i Europa.

I stedet for at benytte den eksisterende situation til at

medvirke til at spænde ben for en generel maksimal markedsåbning

i EU f.eks. i samarbejde med Frankrig vælger flertallet at

sætte turbo på liberaliseringen ved at lade Danmark være

lokomotiv for liberaliseringen af gassektoren. Enhedslisten konstaterer, at

man har sat nogle vældige kræfter i gang, hvor man risikerer at

sabotere en langsigtet plan for den danske udbygning og anvendelse af

naturgas. Hele opbygningen af naturgasnettet, konstruktionen med DONG og de

regionale naturgasselskaber, afgiftssystemer, skyggeafgiften, som selskaberne

fik lov til at beholde som støtte, osv. det man kan kalde den danske

model risikerer at få et skud for boven ved denne implementering af

EU s gasdirektiv. Regeringen og aftalepartierne klapper hælene sammen,

bøjer nakken og retter ind til højre. Nu skal det hele laves

om, og lovforslaget er et forsøg på at redde stumperne.

Martin Glerup (S)

fmd. Helge Mortensen (S)

Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S)

Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF)

Ebbe Kalnæs (CD) Dorit Myltoft (RV)

Søren Kolstrup (EL) Peter Hansen-Nord (V)

Harald Kjøller (V) Helga Moos (V)

Kim Andersen (V) Gitte Seeberg (KF)

Henriette Kjær (KF) Aase D. Madsen (DF)

nfmd. Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske fra

Dansk Folkepartis medlem af udvalget

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes kommentere Skatteministeriets

bemærkning i høringssvaret: »Skatteministeriet finder således generelt, at

liberaliseringen af gasmarkedet bør bringes videre «.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Skatteministeriet, som har oplyst følgende:

»

Det er Skatteministeriets

erfaring fra skatte- og afgiftsområdet, at det ofte vil medføre

komplikationer, når der ikke vælges »rene« løsninger. Alt

andet lige vil det ofte medføre en mere kompliceret lovgivning og

administration, når der skal gennemføres skatte- og

afgiftslovgivning på et stærkt regelstyret område.

Det er imidlertid også Skatteministeriets erfaring,

at der er mange faktorer, der kan påvirke beslutningerne om hvilken

model, der skal vælges. I forbindelse med naturgasliberaliseringen og

forslaget til lov om naturgasforsyning skal der blandt andet tages hensyn til

de meget store offentlige investeringer og til, at DONG skal kunne opfylde

sine take or pay-forpligtelser. Disse hensyn taler for, at

markedsåbningen foretages gradvis og afbalanceret således som det

er foreslået.«.

Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes oplyse, hvilke aktiviteter det drejer sig

om, ministeren får bemyndigelse til at pålægge

gasselskaberne, der medfører tillæg til gaspriserne.

Svar:

Det fremgår af lovforslagets § 9, at omkostningerne

til forskellige offentlige forpligtelser, som naturgasselskaberne ved

lovforslaget pålægges, skal afholdes af alle forbrugere, som er

tilsluttet naturgasforsyningsnettet. Det drejer sig om:

Transmissionsselskabernes nødvendige

omkostninger til dækning af de opgaver, de er pålagt

vedrørende a) forskning og udvikling med henblik på en effektiv

energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved

naturgasanvendelse, b) sikring af kvaliteten af den naturgas, der leveres fra

transmissionsnettet, c) varetagelse af forsyningssikkerheden, d) sikring af,

at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede

naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance kan

opretholdes og e) naturgassikkerhed.

Distributionsselskabernes nødvendige

omkostninger til dækning af de opgaver, de er pålagt

vedrørende a) forskning og udvikling med henblik på en effektiv

energianvendelse, miljøforbedringer og sikkerhed ved

naturgasanvendelse, b) markedsføring af naturgas i områder

udlagt til naturgasforsyning med henblik på at reducere

miljøbelastningen ved forbrugernes energiforbrug, c) afgivelse af

tilbud om rådgivning om energibesparelser til naturgasforbrugere, som

ikke har ret til valg af leverandør og d) naturgassikkerhed.

Forsyningsselskabernes nødvendige omkostninger

til dækning af de opgaver, de er pålagt vedrørende a)

markedsføring af naturgas i områder udlagt til naturgasforsyning

med henblik på at reducere miljøbelastningen ved forbrugernes

energiforbrug og b) afgivelse af tilbud om rådgivning om

energibesparelser til naturgasforbrugere, som ikke har ret til valg af

leverandør.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 9, er

det i den gældende lovgivning på naturgasområdet kun i

begrænset omfang fastlagt, hvilke offentlige forpligtelser der

påhviler naturgasselskaberne, og der er ikke fastsat nærmere

regler om, hvorledes omkostningerne forbundet hermed skal bæres af

forbrugerne. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, i

hvilket omfang naturgasforbrugerne har pligt til at bidrage til betaling for

de generelle offentlige forpligtelser, som naturgasselskaberne

pålægges.

Spørgsmål 21:

I tilknytning hertil bedes oplyst, om disse

pristillæg har lighed med skatter, og om ministerens bemyndigelse

derfor vil rejse spørgsmål i forhold til grundlovens § 43, som

Skatteministeriet bemærker i sit høringssvar.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Skatteministeriet, som har oplyst følgende:

»

I § 43 i Danmarks Riges

Grundlov er det bestemt, at skatter og afgifter kun kan pålægges

ved lov. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»

Ingen skat kan

pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller

kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden

ifølge lov. «

En minister kan dermed ikke bemyndiges til at udstede

regler for hvem og hvor meget personer eller virksomheder skal betale i

skatter og afgifter. Dette kan alene ske ved lov.

Skatteministeriet varetager den danske skatte- og

afgiftslovgivning og vil derfor altid være særligt

påpasselig med hensyn til grundlovens § 43. Det er derfor naturligt, at

der i forbindelse med høringen af lovforslag fra andre ministerier

foretages en ekstra overvejelse i forbindelse med bestemmelser, der

bemyndiger en minister til at pålægge personer eller virksomheder

en byrde.

Efter en uddybende beskrivelse af hvilke forpligtelser,

der vil være tale om at pålægge naturgasselskaberne, jf.

herunder også besvarelsen af spørgsmål nr. 20, er det

Skatteministeriets vurdering, at disse forpligtelser ikke er at sidestille

med skatter og afgifter og derfor ikke er i strid med grundlovens § 43.«

Jeg har ikke yderligere kommentarer.

Lignende dokumenter