Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse

1999/1 BTL 76Betænkning over lovforslagFolketinget9. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

2. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

svangerskabsafbrydelse

(Sene provokerede aborter)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra Dansk Kvindesamfund og Turner Centret.

Herefter indstiller et mindretal

(Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 4 af justitsministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og

ændringsforslagene ved lovforslagets 2. behandling, men kan oplyse, at

medlemmerne af Venstres folketingsgruppe vil stemme individuelt.

Lovforslaget vedrører et grundlæggende etisk

spørgsmål, nemlig spørgsmålet om at give tilladelse

til svangerskabsafbrydelse i forhold til et foster, der må anses for

levedygtigt i den forstand, at det, hvis det kom til verden ved en naturlig

fødsel, måtte antages at ville kunne overleve. Selv om

området for disse svangerskabsafbrydelser er indskrænket i

forhold til gældende lovgivning, hvilket utvivlsomt af mange vil blive

Læs alt

betragtet som en forbedring og mere etisk forsvarligt end den gældende

lov, kan det på den anden side anføres, at Folketinget nu med

åbne øjne tillader svangerskabsafbrydelse på levedygtige

fostre.

Dette dilemma, at lovforslaget på den ene side

tilsigter at indskrænke antallet af svangerskabsafbrydelser og på

den anden side derved kommer til at legalisere det, der af nogle vil blive

betragtet som fosterdrab, kan ikke i Venstre føre til et fælles

partistandpunkt. Afvejningen af, hvilke af de forskellige hensyn i sagen der

skal være udslagsgivende for stemmeafgivningen ved afstemningen om

ændringsforslag og det samlede forslag ved 3. behandling, hviler

tillige på den enkeltes overvejelser af etisk og religiøs

natur.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget

og til de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.

behandling, men kan oplyse, at medlemmerne af Det Konservative Folkepartis

folketingsgruppe vil stemme individuelt. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 4.

Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag. Selv om ændringsforslagene forkastes, vil dette

mindretal stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Dansk Folkeparti vil gerne støtte de gravide

mødre, der gerne vil føde, men som lever under dårlige

forhold. Mindretallet vil gerne støtte dem økonomisk og med

noget mere vejledning, når disse unge mødre på et eller

andet tidspunkt gerne vil føde, for der er mange danskere, der

står i kø for at adoptere danske børn, og der er alt for

lang ventetid på adoptioner.

Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem

af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de

under nr. 1-3 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2. behandling,

men kan oplyse, at medlemmerne af Centrum-Demokraternes folketingsgruppe vil

stemme individuelt. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr.

4.

Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

For Kristeligt Folkeparti begynder livet ved

befrugtningen. Det giver ikke mening først at tildele et menneske

værdi som sådant, når det besidder bestemte evner eller har

nået et bestemt udviklingstrin.

Når det gælder levedygtige fostre, som

nærværende lovforslag omhandler, har det i praksis vist sig, at

der sker en ulige behandling af fostre, der ville være levedygtige,

hvis de kom til verden ved naturlig fødsel. Hvis ét foster

kommer til verden ved en naturlig fødsel (spontan abort), vil der ofte

blive sat mange ressourcer ind på at hjælpe barnet til at

overleve. Hvis et andet foster med samme levedygtighed kommer til verden ved

en provokeret abort, vil det i de fleste tilfælde være

dødt eller døende ved fødslen på grund af det

vestimulerende middel, der fremkalder den for tidlige fødsel (den

provokerede abort). Der er i realiteten tale om aktiv dødshjælp,

som det danske samfund ellers ikke tillader på andre områder.

Det lykkedes desværre ikke Kristeligt Folkeparti at

få vedtaget en generel og ufravigelig grænse for provokeret abort

som foreslået i beslutningsforslag om forbud mod provokeret abort

på levedygtige fostre, jf. B 69, folketingsåret 1998-99

(Folketingets forhandlinger side 3163 og Till.A side 3268 og 3272). I B 69

blev der foreslået en grænse, som løbende skulle

tilpasses, efterhånden som mulighederne for ekstremt tidligt

fødtes overlevelse blev bedre.

Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil

Danmark få den mest vidtgående lovgivning på dette

område blandt lande, vi normalt sammenligner os med særligt

Norge, Sverige og Finland. I så fald vil fostre indtil 24. uge ikke

blive opfattet som levedygtige, selv om grænsen i Norge og Sverige er

22. uge og i Finland 20. uge (medmindre fosteret er sygt m.v.). Endvidere

legitimerer forslaget » handicap-racisme«. I Norge og Sverige gives der ikke tilladelse til

provokeret abort på handicappede fostre, som har en afvigelse m.v.,

mens Finland har en fast grænse for, hvor sent et levedygtigt, men sygt

foster må udsættes for en provokeret abort. Kristeligt Folkeparti

er som udgangspunkt positiv over for, at levedygtighedsprincippet

knæsættes, men kan ikke gå med til en accept af den

diskrimination af handicappede, som lovforslaget lægger op til. Det er

derfor afgørende for Kristeligt Folkepartis endelige stillingtagen til

lovforslaget, at ændringsforslag nr. 1 vedtages.

Et ottende mindretal (Frihed 2000 s medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og

ændringsforslagene ved lovforslagets 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal

(DF):

Til § 1

1) Nr. 1 affattes således:

»

1. I § 3 indsættes efter

stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Der kan ikke gives tilladelse

til svangerskabsafbrydelse på levedygtige fostre. Et foster anses ikke

for levedygtigt, hvis det er åbenbart, at barnet på grund af

forhold nævnt i stk. 1, nr. 3, enten vil dø ved fødslen

eller kort tid efter fødslen.««

Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal

(SF, DF og EL):

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 8 indsættes efter

stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 01. Forud for og efter indgrebet

skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Justitsministeren

fastsætter de nærmere regler herom.««

3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 8 indsættes efter

stk. 3 som nyt stykke:

»

Stk. 02. Fremsættes der anmodning

om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i

§ 3, stk. 1, nr. 3, skal kvinden vejledes mundtligt såvel som

skriftligt om muligheden for rådgivning hos relevante foreninger m.v.

Justitsministeren fastsætter de nærmere regler herom.««

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af V og FRI):

Til § 2

4) Ikrafttrædelsesdatoen »1.

januar 2000« ændres til: »1. juli 2000«.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget er stillet for at sikre, at der

ikke gives tilladelse til provokeret abort på levedygtige fostre, som

er handicappede.

Herefter skal fosteret anses for levedygtigt, medmindre

det er åbenbart, at barnet på grund af en afvigelse, lidelse

eller lignende vil dø ved fødslen eller kort tid efter

fødslen. Det vil i praksis betyde, at der kun kan gives tilladelse til

provokeret abort, hvis der ikke er tvivl om, at barnet vil dø ved

fødslen eller kort tid efter fødslen. Det kan i praksis

være svært at bestemme den nøjagtige graviditetsuge,

ligesom en lidelses indflydelse på fosterets levedygtighed kan

være svær at vurdere. Med den foreslåede bestemmelse sikres

det i højere grad, at tvivl med hensyn til det enkelte fosters

levedygtighed kommer fosteret til gode. Det forudsættes, at

Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for vurdering af det enkelte

fosters levedygtighed, som også tager usikkerheden ved

fastsættelse af den nøjagtige gestationsuge (graviditetsuge) i

betragtning.

Ændringsforslaget udelukker, at levedygtige fostre,

der er handicappede eller syge, udsættes for provokeret abort. Dette

støttes af høringssvarene fra blandt andet Det Centrale

Handicapråd, Landsforeningen LEV og Embedslægeforeningen.

I forhold til lovforslaget er dette forslag i bedre

overensstemmelse med retstilstanden i Norge og Sverige, hvor der ikke gives

tilladelse til provokeret abort på levedygtige fostre. I Finland

tillader loven kun provokeret abort på levedygtige, men

syge fostre indtil udgangen af 24. graviditetsuge. I Finland har denne

dispensationsmulighed i øvrigt skabt stor vrede hos

handicaporganisationerne, blandt andet fordi loven i dag bliver anvendt

på flere sygdomme m.v., end man forestillede sig, da man vedtog

loven.

Ændringsforslaget ændrer ikke på

kvinders mulighed for at få provokeret abort, hvis deres liv er i fare

m.v., jf. lovens § 2 (medicinsk indikation).

Til nr. 2

Ændringsforslaget skal sikre, at kvinden forud for

abortindgrebet modtager den nødvendige støtte til selv at

træffe sin beslutning, og at hun efter indgrebet kan få

støtte til at komme igennem eventuelle psykiske problemer som

følge af aborten. Samtalen forud for abortindgrebet må ikke

presse kvinden i retning af gennemførelse eller afbrydelse af

svangerskabet. Der skal henvises til rådgivning i offentligt og

privat/frivilligt regi. Det afgørende er, at det er kvindens eget

valg, hvor hun eventuelt ønsker rådgivning. Justitsministeren

bemyndiges til at udarbejde nærmere retningslinjer for tilbud om

støttesamtaler, herunder med understregning af formålet med

tilbudet, og hvem der skal oplyse kvinden om tilbudet. Der kan eventuelt

udfærdiges særlige retningslinjer for sene aborter (efter

udgangen af 12. graviditetsuge). Tilbudet bør gives mundtligt og

skriftligt for at sikre, at kvinden kan beslutte sig senere og finde frem til

rådgivningstilbudene. Selv om det må forventes, at det i

særlig høj grad vil være kvinder, der får provokeret

abort på et sent tidspunkt, der vil benytte sig af tilbudet, anses det

for formålstjenligt, at tilbudet også omfatter abortindgreb

før udgangen af 12. graviditetsuge (ret til abort). Af hensyn til

kvinden bør det altid dokumenteres, at der er givet tilbud om

støttesamtale. Dette kan før abortindgrebet ske ved den

eksisterende attest om, at der er givet information som beskrevet i lovens §

8.

I dag skal abortsøgende oplyses om, at de kan

få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til

gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets

fødsel, jf. lovens § 8, stk. 2. Det er altså ikke en vejledning,

der har til formål at hjælpe kvinden til selv at træffe

beslutningen om, hvorvidt hun skal gennemføre graviditeten eller

afbryde den. Den eksisterende bestemmelse i lovgivningen bygger på den

forudsætning, at hovedproblemet for abortsøgende er manglende

økonomisk evne eller behov for andre konkrete

hjælpeforanstaltninger. Men den abortsøgende kan også have

behov for hjælp, der går ud på at få talt med nogen

om sin bekymring for fremtiden og om, hvad der netop for hende gør det

svært at træffe valget mellem abort eller fødsel.

Undersøgelser viser, at mange kvinder er psykisk

belastede før aborten, og at omkring hver fjerde kvinde med ret til

fri abort længe er i tvivl om, hvad hun skal vælge (Ugeskrift for

Læger 1990 side 2308). Et projekt gennemført i

Mødrehjælpens regi viste, at 45 pct. af de ambivalente

abortsøgende valgte at gennemføre graviditeten efter at have

fået støttesamtaler. Formålet med projektet var blandt

andet at hjælpe kvinderne, således at de kom frem til deres egen

reelle beslutning.

Ændringsforslaget er endvidere i god

overensstemmelse med de planlagte initiativer i aborthandlingsplanen, som det

blev pålagt regeringen at udarbejde af et enigt Folketing i 1998.

Sundhedsstyrelsen vil således i løbet af det næste

år udarbejde skriftligt informationsmateriale til abortsøgende.

Materialet vil oplyse om rettigheder og muligheder i forbindelse med

uønsket graviditet, herunder om bortadoption, ligesom det vil

indeholde oplysning om de forskellige offentlige og private organisationer,

der yder rådgivning.

Efter

abortindgrebet er der også mange

kvinder, der får psykiske problemer, viser undersøgelser (for

eksempel Niklassen i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1997

side 1047, Ugeskrift for Læger 1996 side 3603 ff. og 4395 ff.). De

psykiske problemer kan skyldes tvivl om beslutningen, pres, angst og

skyldfølelse. Her er det vigtigt, at kvinderne får et tilbud om

en støttesamtale, hvor formålet er at hjælpe dem et skridt

videre. Under en sådan samtale vil der kunne peges på steder,

hvor kvinden kan få fortsat hjælp. En støttesamtale efter

abortindgrebet vil samtidig kunne fungere som et led i arbejdet for at

forebygge flere uønskede graviditeter. Samtalen kan, hvis kvinden

ønsker det, foregå på sygehuset efter abortindgrebet. Det

er dog væsentligt, at hun får at vide, at hun kan få en

støttesamtale, og hvilke steder hun kan vælge at få denne.

Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, har i dag ret til

at få sygesikringstilskud til akut psykologhjælp i op til 12

konsultationer.

I Sverige skal abortsøgende tilbydes en

støttesamtale forud for abortindgrebet og efter dette. Ifølge

den norske abortlov har kvinden krav på at få rådgivning

med henblik på at kunne træffe det endelige valg, og der er

udarbejdet skriftligt informations- og vejledningsmateriale, hvor der peges

på rådgivningsmulighederne i såvel offentligt som

frivilligt regi.

Blandt høringssvarene til lovforslaget har blandt

andet Det Etiske Råd anbefalet, at den abortsøgende får

tilbud om en støttesamtale før og efter aborten. Det

Sygeplejeetiske Råd støtter samme forslag. Endelig opfordrer Det

Danske Center for Menneskerettigheder også til bedre rådgivning

og støtte til abortsøgende.

Til nr. 3

Ændringsforslaget tilsigter en forbedring af den

eksisterende genetiske rådgivning, der baserer sig på

sundhedsfaglig information og foretages af læger m.v. Der findes en del

handicaporganisationer og patientforeninger, der udmærker sig ved at

kende til problemerne på et mere personligt plan. Mange af disse

oplyser gerne om glæder og sorger ved at have et barn med et handicap,

sygdom m.v. Her er der også ofte samlet en ekspertviden om bestemte

gruppers muligheder for at få hjælp og støtte gennem

lovgivningen. Det er viden, som kan kvalificere grundlaget for det

informerede samtykke. Alligevel har Turner-foreningen forgæves

forsøgt at få en folder udleveret til kvinder, der venter sig et

barn med Turner Syndrom. Det anses derfor for nødvendigt og

hensigtsmæssigt, at der indføres en pligt til at oplyse om denne

mulighed for hjælp og støtte.

Til nr. 4

Lovens ikrafttræden foreslås udskudt til 1.

juli 2000, da lovforslaget ikke er blevet færdigbehandlet inden den

oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. januar 2000).

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Lignende dokumenter