Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
2. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
svangerskabsafbrydelse
(Sene provokerede aborter)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Der er af justitsministeren og af et mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra Dansk Kvindesamfund og Turner Centret.
Herefter indstiller et mindretal
(Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget)
lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 4 af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget)
vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og
ændringsforslagene ved lovforslagets 2. behandling, men kan oplyse, at
medlemmerne af Venstres folketingsgruppe vil stemme individuelt.
Lovforslaget vedrører et grundlæggende etisk
spørgsmål, nemlig spørgsmålet om at give tilladelse
til svangerskabsafbrydelse i forhold til et foster, der må anses for
levedygtigt i den forstand, at det, hvis det kom til verden ved en naturlig
fødsel, måtte antages at ville kunne overleve. Selv om
området for disse svangerskabsafbrydelser er indskrænket i
forhold til gældende lovgivning, hvilket utvivlsomt af mange vil blive
Læs alt
betragtet som en forbedring og mere etisk forsvarligt end den gældende
lov, kan det på den anden side anføres, at Folketinget nu med
åbne øjne tillader svangerskabsafbrydelse på levedygtige
fostre.
Dette dilemma, at lovforslaget på den ene side
tilsigter at indskrænke antallet af svangerskabsafbrydelser og på
den anden side derved kommer til at legalisere det, der af nogle vil blive
betragtet som fosterdrab, kan ikke i Venstre føre til et fælles
partistandpunkt. Afvejningen af, hvilke af de forskellige hensyn i sagen der
skal være udslagsgivende for stemmeafgivningen ved afstemningen om
ændringsforslag og det samlede forslag ved 3. behandling, hviler
tillige på den enkeltes overvejelser af etisk og religiøs
natur.
Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget
og til de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2.
behandling, men kan oplyse, at medlemmerne af Det Konservative Folkepartis
folketingsgruppe vil stemme individuelt. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 4.
Et fjerde mindretal (Socialistisk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de under nr. 2-4 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal (Dansk Folkepartis medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Selv om ændringsforslagene forkastes, vil dette
mindretal stemme for lovforslaget ved 3. behandling.
Dansk Folkeparti vil gerne støtte de gravide
mødre, der gerne vil føde, men som lever under dårlige
forhold. Mindretallet vil gerne støtte dem økonomisk og med
noget mere vejledning, når disse unge mødre på et eller
andet tidspunkt gerne vil føde, for der er mange danskere, der
står i kø for at adoptere danske børn, og der er alt for
lang ventetid på adoptioner.
Et sjette mindretal (Centrum-Demokraternes medlem
af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de
under nr. 1-3 stillede ændringsforslag ved lovforslagets 2. behandling,
men kan oplyse, at medlemmerne af Centrum-Demokraternes folketingsgruppe vil
stemme individuelt. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr.
4.
Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
For Kristeligt Folkeparti begynder livet ved
befrugtningen. Det giver ikke mening først at tildele et menneske
værdi som sådant, når det besidder bestemte evner eller har
nået et bestemt udviklingstrin.
Når det gælder levedygtige fostre, som
nærværende lovforslag omhandler, har det i praksis vist sig, at
der sker en ulige behandling af fostre, der ville være levedygtige,
hvis de kom til verden ved naturlig fødsel. Hvis ét foster
kommer til verden ved en naturlig fødsel (spontan abort), vil der ofte
blive sat mange ressourcer ind på at hjælpe barnet til at
overleve. Hvis et andet foster med samme levedygtighed kommer til verden ved
en provokeret abort, vil det i de fleste tilfælde være
dødt eller døende ved fødslen på grund af det
vestimulerende middel, der fremkalder den for tidlige fødsel (den
provokerede abort). Der er i realiteten tale om aktiv dødshjælp,
som det danske samfund ellers ikke tillader på andre områder.
Det lykkedes desværre ikke Kristeligt Folkeparti at
få vedtaget en generel og ufravigelig grænse for provokeret abort
som foreslået i beslutningsforslag om forbud mod provokeret abort
på levedygtige fostre, jf. B 69, folketingsåret 1998-99
(Folketingets forhandlinger side 3163 og Till.A side 3268 og 3272). I B 69
blev der foreslået en grænse, som løbende skulle
tilpasses, efterhånden som mulighederne for ekstremt tidligt
fødtes overlevelse blev bedre.
Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil
Danmark få den mest vidtgående lovgivning på dette
område blandt lande, vi normalt sammenligner os med særligt
Norge, Sverige og Finland. I så fald vil fostre indtil 24. uge ikke
blive opfattet som levedygtige, selv om grænsen i Norge og Sverige er
22. uge og i Finland 20. uge (medmindre fosteret er sygt m.v.). Endvidere
legitimerer forslaget » handicap-racisme«. I Norge og Sverige gives der ikke tilladelse til
provokeret abort på handicappede fostre, som har en afvigelse m.v.,
mens Finland har en fast grænse for, hvor sent et levedygtigt, men sygt
foster må udsættes for en provokeret abort. Kristeligt Folkeparti
er som udgangspunkt positiv over for, at levedygtighedsprincippet
knæsættes, men kan ikke gå med til en accept af den
diskrimination af handicappede, som lovforslaget lægger op til. Det er
derfor afgørende for Kristeligt Folkepartis endelige stillingtagen til
lovforslaget, at ændringsforslag nr. 1 vedtages.
Et ottende mindretal (Frihed 2000 s medlem af
udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og
ændringsforslagene ved lovforslagets 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal
(DF):
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således:
»
1. I § 3 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»
Stk. 3. Der kan ikke gives tilladelse
til svangerskabsafbrydelse på levedygtige fostre. Et foster anses ikke
for levedygtigt, hvis det er åbenbart, at barnet på grund af
forhold nævnt i stk. 1, nr. 3, enten vil dø ved fødslen
eller kort tid efter fødslen.««
Af et mindretal (KRF), tiltrådt af et mindretal
(SF, DF og EL):
2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 8 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 01. Forud for og efter indgrebet
skal kvinden tilbydes en støttesamtale. Justitsministeren
fastsætter de nærmere regler herom.««
3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 8 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»
Stk. 02. Fremsættes der anmodning
om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 3, skal kvinden vejledes mundtligt såvel som
skriftligt om muligheden for rådgivning hos relevante foreninger m.v.
Justitsministeren fastsætter de nærmere regler herom.««
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af V og FRI):
Til § 2
4) Ikrafttrædelsesdatoen »1.
januar 2000« ændres til: »1. juli 2000«.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er stillet for at sikre, at der
ikke gives tilladelse til provokeret abort på levedygtige fostre, som
er handicappede.
Herefter skal fosteret anses for levedygtigt, medmindre
det er åbenbart, at barnet på grund af en afvigelse, lidelse
eller lignende vil dø ved fødslen eller kort tid efter
fødslen. Det vil i praksis betyde, at der kun kan gives tilladelse til
provokeret abort, hvis der ikke er tvivl om, at barnet vil dø ved
fødslen eller kort tid efter fødslen. Det kan i praksis
være svært at bestemme den nøjagtige graviditetsuge,
ligesom en lidelses indflydelse på fosterets levedygtighed kan
være svær at vurdere. Med den foreslåede bestemmelse sikres
det i højere grad, at tvivl med hensyn til det enkelte fosters
levedygtighed kommer fosteret til gode. Det forudsættes, at
Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinjer for vurdering af det enkelte
fosters levedygtighed, som også tager usikkerheden ved
fastsættelse af den nøjagtige gestationsuge (graviditetsuge) i
betragtning.
Ændringsforslaget udelukker, at levedygtige fostre,
der er handicappede eller syge, udsættes for provokeret abort. Dette
støttes af høringssvarene fra blandt andet Det Centrale
Handicapråd, Landsforeningen LEV og Embedslægeforeningen.
I forhold til lovforslaget er dette forslag i bedre
overensstemmelse med retstilstanden i Norge og Sverige, hvor der ikke gives
tilladelse til provokeret abort på levedygtige fostre. I Finland
tillader loven kun provokeret abort på levedygtige, men
syge fostre indtil udgangen af 24. graviditetsuge. I Finland har denne
dispensationsmulighed i øvrigt skabt stor vrede hos
handicaporganisationerne, blandt andet fordi loven i dag bliver anvendt
på flere sygdomme m.v., end man forestillede sig, da man vedtog
loven.
Ændringsforslaget ændrer ikke på
kvinders mulighed for at få provokeret abort, hvis deres liv er i fare
m.v., jf. lovens § 2 (medicinsk indikation).
Til nr. 2
Ændringsforslaget skal sikre, at kvinden forud for
abortindgrebet modtager den nødvendige støtte til selv at
træffe sin beslutning, og at hun efter indgrebet kan få
støtte til at komme igennem eventuelle psykiske problemer som
følge af aborten. Samtalen forud for abortindgrebet må ikke
presse kvinden i retning af gennemførelse eller afbrydelse af
svangerskabet. Der skal henvises til rådgivning i offentligt og
privat/frivilligt regi. Det afgørende er, at det er kvindens eget
valg, hvor hun eventuelt ønsker rådgivning. Justitsministeren
bemyndiges til at udarbejde nærmere retningslinjer for tilbud om
støttesamtaler, herunder med understregning af formålet med
tilbudet, og hvem der skal oplyse kvinden om tilbudet. Der kan eventuelt
udfærdiges særlige retningslinjer for sene aborter (efter
udgangen af 12. graviditetsuge). Tilbudet bør gives mundtligt og
skriftligt for at sikre, at kvinden kan beslutte sig senere og finde frem til
rådgivningstilbudene. Selv om det må forventes, at det i
særlig høj grad vil være kvinder, der får provokeret
abort på et sent tidspunkt, der vil benytte sig af tilbudet, anses det
for formålstjenligt, at tilbudet også omfatter abortindgreb
før udgangen af 12. graviditetsuge (ret til abort). Af hensyn til
kvinden bør det altid dokumenteres, at der er givet tilbud om
støttesamtale. Dette kan før abortindgrebet ske ved den
eksisterende attest om, at der er givet information som beskrevet i lovens §
8.
I dag skal abortsøgende oplyses om, at de kan
få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til
gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets
fødsel, jf. lovens § 8, stk. 2. Det er altså ikke en vejledning,
der har til formål at hjælpe kvinden til selv at træffe
beslutningen om, hvorvidt hun skal gennemføre graviditeten eller
afbryde den. Den eksisterende bestemmelse i lovgivningen bygger på den
forudsætning, at hovedproblemet for abortsøgende er manglende
økonomisk evne eller behov for andre konkrete
hjælpeforanstaltninger. Men den abortsøgende kan også have
behov for hjælp, der går ud på at få talt med nogen
om sin bekymring for fremtiden og om, hvad der netop for hende gør det
svært at træffe valget mellem abort eller fødsel.
Undersøgelser viser, at mange kvinder er psykisk
belastede før aborten, og at omkring hver fjerde kvinde med ret til
fri abort længe er i tvivl om, hvad hun skal vælge (Ugeskrift for
Læger 1990 side 2308). Et projekt gennemført i
Mødrehjælpens regi viste, at 45 pct. af de ambivalente
abortsøgende valgte at gennemføre graviditeten efter at have
fået støttesamtaler. Formålet med projektet var blandt
andet at hjælpe kvinderne, således at de kom frem til deres egen
reelle beslutning.
Ændringsforslaget er endvidere i god
overensstemmelse med de planlagte initiativer i aborthandlingsplanen, som det
blev pålagt regeringen at udarbejde af et enigt Folketing i 1998.
Sundhedsstyrelsen vil således i løbet af det næste
år udarbejde skriftligt informationsmateriale til abortsøgende.
Materialet vil oplyse om rettigheder og muligheder i forbindelse med
uønsket graviditet, herunder om bortadoption, ligesom det vil
indeholde oplysning om de forskellige offentlige og private organisationer,
der yder rådgivning.
Efter
abortindgrebet er der også mange
kvinder, der får psykiske problemer, viser undersøgelser (for
eksempel Niklassen i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1997
side 1047, Ugeskrift for Læger 1996 side 3603 ff. og 4395 ff.). De
psykiske problemer kan skyldes tvivl om beslutningen, pres, angst og
skyldfølelse. Her er det vigtigt, at kvinderne får et tilbud om
en støttesamtale, hvor formålet er at hjælpe dem et skridt
videre. Under en sådan samtale vil der kunne peges på steder,
hvor kvinden kan få fortsat hjælp. En støttesamtale efter
abortindgrebet vil samtidig kunne fungere som et led i arbejdet for at
forebygge flere uønskede graviditeter. Samtalen kan, hvis kvinden
ønsker det, foregå på sygehuset efter abortindgrebet. Det
er dog væsentligt, at hun får at vide, at hun kan få en
støttesamtale, og hvilke steder hun kan vælge at få denne.
Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, har i dag ret til
at få sygesikringstilskud til akut psykologhjælp i op til 12
konsultationer.
I Sverige skal abortsøgende tilbydes en
støttesamtale forud for abortindgrebet og efter dette. Ifølge
den norske abortlov har kvinden krav på at få rådgivning
med henblik på at kunne træffe det endelige valg, og der er
udarbejdet skriftligt informations- og vejledningsmateriale, hvor der peges
på rådgivningsmulighederne i såvel offentligt som
frivilligt regi.
Blandt høringssvarene til lovforslaget har blandt
andet Det Etiske Råd anbefalet, at den abortsøgende får
tilbud om en støttesamtale før og efter aborten. Det
Sygeplejeetiske Råd støtter samme forslag. Endelig opfordrer Det
Danske Center for Menneskerettigheder også til bedre rådgivning
og støtte til abortsøgende.
Til nr. 3
Ændringsforslaget tilsigter en forbedring af den
eksisterende genetiske rådgivning, der baserer sig på
sundhedsfaglig information og foretages af læger m.v. Der findes en del
handicaporganisationer og patientforeninger, der udmærker sig ved at
kende til problemerne på et mere personligt plan. Mange af disse
oplyser gerne om glæder og sorger ved at have et barn med et handicap,
sygdom m.v. Her er der også ofte samlet en ekspertviden om bestemte
gruppers muligheder for at få hjælp og støtte gennem
lovgivningen. Det er viden, som kan kvalificere grundlaget for det
informerede samtykke. Alligevel har Turner-foreningen forgæves
forsøgt at få en folder udleveret til kvinder, der venter sig et
barn med Turner Syndrom. Det anses derfor for nødvendigt og
hensigtsmæssigt, at der indføres en pligt til at oplyse om denne
mulighed for hjælp og støtte.
Til nr. 4
Lovens ikrafttræden foreslås udskudt til 1.
juli 2000, da lovforslaget ikke er blevet færdigbehandlet inden den
oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. januar 2000).
Dorte Bennedsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)
Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven (Ændring af grænsen mellem spontan abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn) Retsinformation · 13. februar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration Retsinformation · 21. maj 2003
- 1988 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SVANGERSKABSAFBRYDELSE (FRITAGELSE FOR AT FORETAGE OG MEDVIRKE TIL SVANGERSKABSAFBRYDELSE) NR L 60 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 7. juni 1989
- Forslag til Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. og børneloven (Ændring af grænsen mellem spontan abort og dødfødsel og forenkling af reglerne om registrering af faderskab til dødfødte børn) Retsinformation · 24. november 2003
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- Forslag til Lov om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse Retsinformation · 27. oktober 1999