Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 26. april 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
(Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en
variabel del m.v.)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag
til betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse
fra Nyrup Plast.
Der er af miljø- og energiministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Udvalget ønsker i forbindelse med lovforslaget at
henlede opmærksomheden på problematikken vedrørende
betaling for vand og vandafledningsbidrag i forbindelse med brud på
vandledning på egen grund. Som det fremgår af miljø- og
energiministerens brev af 3. februar 2000, jf. L 182 - bilag 14, har
ministeren i starten af dette år oplyst, at Miljøstyrelsen i
samarbejde med Skatteministeriet og vandværksforeningerne
drøfter, hvorledes dette problem både vedrørende
spildevandsafledning og vedrørende drikkevandsområdet kan
løses på frivilligt grundlag. Udvalget tilkendegiver på
den baggrund, at man lægger stor vægt på, at der findes en
løsning snarest.
Læs alt
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Mindretallet konstaterer, at når man i lovforslaget
nævner ordet kostægte, gælder det også på
nuværende tidspunkt med den gældende afregningsform. Et fast
afledningsbeløb på 500 kr. om året vil helt klart ramme de
mennesker og familier, der i det daglige er opmærksomme på, hvor
meget vand der bruges.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,
men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten kan ikke støtte, at en del af
vandafledningsbidraget ændres til en fast betaling, idet dette
minimerer forbrugernes fordel ved at spare på vandet.
Ændringsforslag
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk. 4,
udgår ordene »eller
samletank«.
2)
I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk.
5, udgår ordene »eller
samletanke«.
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at ordet »samletank«
respektive »samletanke« udgår af § 7 a, stk. 4 og 5.
Formålet med bestemmelserne i § 7 a, stk. 4 og 5, er
at præcisere retsstillingen med hensyn til kommunalbestyrelsens pligter
vedrørende tømning af bundfældningstanke. Ved en fejl er
samletanke medtaget ved affattelsen af denne præcisering.
Formålet med ændringsforslagene er alene at rette op på
denne fejl.
Bestemmelsen i § 7 a blev indført i 1997 ved lov
nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og
lov om betalingsregler for spildevandsanlæg for at skabe
økonomisk ligestilling mellem ejendomme i det åbne land og
kloakerede ejendomme. Dette skal ske ved, at kommunen i forbindelse med
påbud om forbedret spildevandsrensning skal tilbyde grundejere i det
åbne land at blive kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Det vil
sige, at kommunen betaler og etablerer det nødvendige
spildevandsanlæg på ejendommen, mod at grundejeren betaler som
for en ejendom, der er tilsluttet den offentlige kloak.
Samletanke er én blandt flere mulige
løsninger til at forbedre spildevandsudledningerne i det åbne
land. Hvis ordet »samletank« respektive »samletanke«
ikke udgår af bestemmelserne, vil samletanke ikke kunne finansieres via
reglerne om kontraktligt medlemskab af kloakforsyning i lovens § 7 a, det vil
sige, at grundejere i det åbne land, der får påbud om en
samletank, ikke vil kunne få den økonomiske ligestilling med
kloakerede ejendomme, der var forudsat ved bestemmelsens indførelse.
Martin Glerup (S)
Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S)
Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)
Jørn Jespersen (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske fra
Venstres medlemmer af udvalget
Spørgsmål 3:
Ministeren bedes i forhold til blandt andet forslaget
til ny § 2 om tilslutningsbidraget og forslaget til § 2 b om fritagelse eller
nedsættelse af betalingen ved afledning af afværgevand,
filterskyllevand/kølevand og genanvendt regnvand redegøre for
de miljømæssige konsekvenser samt hensynet til brugerne.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
»
Lovforslaget
om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er
primært fremsat for at gøre finansieringen af de offentlige
spildevandsanlæg mere kostægte. Det foreslås således,
at kommunerne får en mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en
fast og en variabel del.
Selvom indførelse af et fast bidrag isoleret set
kan betyde en reduktion i incitamentet til vandbesparelse, vurderes det
imidlertid, at der fortsat vil være et stort set uændret
incitament til vandbesparelse, da også andre vandbidrag herunder
betaling for forbrug af vandværksvand har en adfærdsregulerende
effekt, og da der i loven er fastsat et loft for størrelsen af det
faste bidrag.
En forudsætning for forslaget om indførelse
af et fast bidrag er, at kommunerne skal vurdere, om der i kommunen er et
særligt behov for vandbesparelser, før kommunen indfører
et fast bidrag, således at indførelse af et fast bidrag ikke
modvirker ønskede vandbesparelser i kommunen.
Med hensyn til de foreslåede ændringer af
reglerne om tilslutningsbidrag vurderes disse at være
miljømæssigt neutrale.
For så vidt angår afledning af
afværgevand, filterskyllevand og kølevand, er der ofte tale om
store vandmængder. Kloakforsyningerne har dog i mange tilfælde
ikke store omkostninger ved at behandle eller transportere disse typer vand,
idet der ofte er tale om stort set uforurenet vand, der kan ledes uden om
renseanlæggene.
Hvis vandet ledes til renseanlægget, vil der
naturligvis være tale om en merbelastning på renseanlæg og
kloakker og der vil også blive udledt større stofmængder
fra renseanlæggene. Den større stofudledning medfører
også, at kommunen bliver pålagt en større
spildevandsafgift til staten.
I forhold til den gældende lovgivning er det
ligegyldigt, om vandet ledes til renseanlægget og behandles dér,
eller om vandet transporteres via en separat regnvandsledning uden om
renseanlægget direkte til vandmiljøet. Vandafledningsbidraget er
det samme i begge situationer.
Økonomisk kan det derfor i dag være billigere
at etablere avanceret vandbehandling eller etablere særskilte ledninger
til et nærliggende vandløb i stedet for at tillede vandet til
det offentlige spildevandssystem, da de typisk store vandmængder
medfører et tilsvarende stort vandafledningsbidrag.
Efter lovforslaget er det fortsat udgangspunktet, at der
skal betales fuldt vandafledningsbidrag for afledning af disse særlige
typer af vand.
For at undgå et unødvendigt ressourceforbrug
og for at finde den miljømæssigt mest optimale løsning
til afledning af vandet, gives kommunerne med forslaget til § 2 b, stk. 1 og
2, en mulighed for men ikke pligt til at fritage eller nedsætte
vandafledningsbidraget i disse situationer.
Det er dog et krav, at tilledningen af de særlige
typer vand ikke giver de samme omkostninger for kloakforsyningen som
tilledning af »almindeligt
spildevand «.
Kommunerne skal også fortsat håndhæve
»forureneren betaler«-princippet, og det betyder, at der som
minimum skal betales de omkostninger, der er forbundet med afledningen.
Det vurderes, at forslagene vil have positive konsekvenser
for miljøet.
Kommunerne gives endvidere en mulighed for at fritage for
eller nedsætte betalingen ved afledning af regnvand, der genanvendes i
husholdningerne til toiletskyl og tøjvask.
Genanvendelse af regnvand vil medføre en mindre
hydraulisk belastning på kloakker og renseanlæg, hvilket alt
andet lige vil medføre en forbedret spildevandsrensning og færre
overløb fra kloaksystemet.
Da genanvendt regnvand endvidere i begrænset omfang
kan erstatte forbruget af vandværksvand, vurderes forslaget at have en
positiv om end begrænset miljøeffekt.
Lovforslagets primære formål som ovenfor
nævnt er at gøre betalingen mere kostægte via en opdeling
af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.
En opdeling af vandafledningsbidraget vil give en
omfordeling mellem grupper af forbrugere. Ved en omfordeling vil nogle
forbrugere få en stigning i betalingen til kloakforsyningen.
I Vandafledningsbidragsudvalgets arbejde og i det
efterfølgende arbejde med at udforme lovforslaget på baggrund af
udvalgets indstillinger til ministeren har der været lagt stor
vægt på, at den valgte stikmodel til en opdeling af
vandafledningsbidraget er administrativt enkel, og at de tilsluttede
forbrugere, der vil opleve en stigning i vandafledningsbidraget, ikke vil
blive belastet urimeligt hårdt ved lovændringen. «
Spørgsmål 4:
Ministeren bedes oplyse, hvilke problemstillinger de nye
regler sammenholdt med det samlede lovkompleks på området
indeholder for erhvervslivet/landbruget i landdistrikterne.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:
»
Miljøstyrelsen antager, at der med
spørgsmålet anmodes om en beskrivelse af, hvorvidt lovforslaget
rummer yderligere regulering af erhvervsliv og landbrug i landdistrikterne i
forhold til den gældende lov.
Hertil kan Miljøstyrelsen oplyse, at lovforslaget
ikke rummer regulering, der alene retter sig mod landdistrikterne.
I forhold til den gældende lov indeholder
lovforslaget to elementer, der også kan have betydning for
erhvervslivet og landbruget i landdistrikterne.
For det første foreslås det, at kommunerne
får mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en
variabel del. Ved indførelse af et fast bidrag vil der ske en
omfordeling i betaling af vandafledningsbidraget, der for grundejere med et
lille vandforbrug vil betyde en lille stigning i vandafledningsbidraget,
hvorimod grundejere med større vandforbrug generelt vil opleve en
besparelse i vandafledningsbidraget.
For det andet foreslås det i overensstemmelse med
lovens intentioner, at der ved overførelse af ukloakeret areal til
ejendomme, der er kloakeret, skal betales et supplerende tilslutningsbidrag
for det areal, der overføres. Dette forslag vil have marginal
betydning i landdistrikterne, da grunde i landdistrikterne typisk ikke er
kloakerede.«
Spørgsmål 5:
Finder ministeren, at loven lever op til regeringens
intentioner om bæredygtighed, herunder at sikre landdistrikterne
forbedrede vilkår?
Svar:
Hovedformålet med lovforslaget er at gøre
betalingen for afledning til kloak mere kostægte, og det vil i
særdeleshed give erhvervslivet herunder også erhvervslivet og
landbruget i landdistrikterne forbedrede økonomiske vilkår.
For at opnå en økonomisk ligestilling
på spildevandsområdet mellem grundejere i landdistrikterne og
grundejere i kloakerede byområder blev der i forbindelse med indsatsen
for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land indført en
finansieringsordning for grundejere af helårsboliger i det åbne
land, der modtager et påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. lov
nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og
lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.
Finansieringsordningen indebærer, at kommunen
etablerer, driver og vedligeholder en valgt renseløsning som f.eks. et
minirenseanlæg, mod at grundejeren på lige fod med grundejere i
kloakerede byområder betaler tilslutningsbidrag og
vandafledningsbidrag.
Finansieringsordningen er valgfri. Grundejeren kan
således også vælge at etablere og finansiere en
ændring af spildevandsafledningen selv, hvis dette er økonomisk
mere rentabelt.
Jeg mener således, at både loven og
lovforslaget giver landdistrikterne om ikke forbedrede vilkår, så
i hvert fald de samme vilkår som grundejere, der er traditionelt
tilsluttet de offentlige spildevandsanlæg.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt de
miljøpolitiske målsætninger i lovforslaget varetager
rimelige hensyn til borgerne og erhvervslivet ved at sikre, at der ikke
skabes unødige administrative forretningsgange og økonomiske
omkostninger.
Svar:
Der er ikke med lovforslaget introduceret nye
administrative forretningsgange, der berører borgere og erhvervslivet
direkte, bortset fra at det i lovforslagets § 2 b foreslås, at kommunen
i undtagelsestilfælde kan foretage aflæsning af vandmåleren
på en tilsluttet ejendom, hvis ikke forbrugeren ønsker at
medvirke til aflæsning.
Jeg henviser herom til mit svar på
spørgsmål 2 (L 182 - bilag 5).
I lovforslaget foreslås, at kommunen kan vælge
at indføre et fast bidrag. Det foreslås endvidere, at kommunen
kan vælge at fritage for eller nedsætte vandafledningsbidraget
ved afledning af visse typer vand.
Hvis en kommune vælger at gøre brug af disse
regler, vil der naturligt indledningsvis være en marginal
meradministration for kommunen og deraf følgende marginalt
forhøjede administrationsomkostninger for de tilsluttede forbrugere.
Disse marginale meromkostninger er prisen for at gøre betalingen til
kloakforsyningen mere kostægte.
Jeg mener således, at det i lovforslaget er sikret,
at der ikke skabes unødige forretningsgange og deraf følgende
unødige omkostninger for borgerne og erhvervslivet.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Retsinformation · 13. maj 2000
- Skriftlig fremsættelse (3. februar 2000) - L 182 Retsinformation · 8. februar 2000
- Sag om betaling af vejbidrag for statsveje i medfør af spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 10 for afledning af vand fra statsveje Domsdatabasen · 15. november 2024
- 1996 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V. (SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.) NR L 128 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- 1996 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V.(SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.) Retsinformation · 15. maj 1997
- 1991 BTL 194 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG NR L 194 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 11. november 1992