Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

1999/1 BTL 182Betænkning over lovforslagFolketinget28. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 26. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

(Opdeling af vandafledningsbidraget i en fast og en

variabel del m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag

til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse

fra Nyrup Plast.

Der er af miljø- og energiministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Udvalget ønsker i forbindelse med lovforslaget at

henlede opmærksomheden på problematikken vedrørende

betaling for vand og vandafledningsbidrag i forbindelse med brud på

vandledning på egen grund. Som det fremgår af miljø- og

energiministerens brev af 3. februar 2000, jf. L 182 - bilag 14, har

ministeren i starten af dette år oplyst, at Miljøstyrelsen i

samarbejde med Skatteministeriet og vandværksforeningerne

drøfter, hvorledes dette problem både vedrørende

spildevandsafledning og vedrørende drikkevandsområdet kan

løses på frivilligt grundlag. Udvalget tilkendegiver på

den baggrund, at man lægger stor vægt på, at der findes en

løsning snarest.

Læs alt

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for de stillede ændringsforslag.

Mindretallet konstaterer, at når man i lovforslaget

nævner ordet kostægte, gælder det også på

nuværende tidspunkt med den gældende afregningsform. Et fast

afledningsbeløb på 500 kr. om året vil helt klart ramme de

mennesker og familier, der i det daglige er opmærksomme på, hvor

meget vand der bruges.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling,

men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte, at en del af

vandafledningsbidraget ændres til en fast betaling, idet dette

minimerer forbrugernes fordel ved at spare på vandet.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk. 4,

udgår ordene »eller

samletank«.

2)

I den under nr. 14 foreslåede § 7 a, stk.

5, udgår ordene »eller

samletanke«.

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at ordet »samletank«

respektive »samletanke« udgår af § 7 a, stk. 4 og 5.

Formålet med bestemmelserne i § 7 a, stk. 4 og 5, er

at præcisere retsstillingen med hensyn til kommunalbestyrelsens pligter

vedrørende tømning af bundfældningstanke. Ved en fejl er

samletanke medtaget ved affattelsen af denne præcisering.

Formålet med ændringsforslagene er alene at rette op på

denne fejl.

Bestemmelsen i § 7 a blev indført i 1997 ved lov

nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og

lov om betalingsregler for spildevandsanlæg for at skabe

økonomisk ligestilling mellem ejendomme i det åbne land og

kloakerede ejendomme. Dette skal ske ved, at kommunen i forbindelse med

påbud om forbedret spildevandsrensning skal tilbyde grundejere i det

åbne land at blive kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen. Det vil

sige, at kommunen betaler og etablerer det nødvendige

spildevandsanlæg på ejendommen, mod at grundejeren betaler som

for en ejendom, der er tilsluttet den offentlige kloak.

Samletanke er én blandt flere mulige

løsninger til at forbedre spildevandsudledningerne i det åbne

land. Hvis ordet »samletank« respektive »samletanke«

ikke udgår af bestemmelserne, vil samletanke ikke kunne finansieres via

reglerne om kontraktligt medlemskab af kloakforsyning i lovens § 7 a, det vil

sige, at grundejere i det åbne land, der får påbud om en

samletank, ikke vil kunne få den økonomiske ligestilling med

kloakerede ejendomme, der var forudsat ved bestemmelsens indførelse.

Martin Glerup (S)

Carsten Koch (S) Inger Bierbaum (S)

Lis Greibe (S) Niels Bloch Jespersen (S)

Jørn Jespersen (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter ønske fra

Venstres medlemmer af udvalget

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes i forhold til blandt andet forslaget

til ny § 2 om tilslutningsbidraget og forslaget til § 2 b om fritagelse eller

nedsættelse af betalingen ved afledning af afværgevand,

filterskyllevand/kølevand og genanvendt regnvand redegøre for

de miljømæssige konsekvenser samt hensynet til brugerne.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»

Lovforslaget

om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er

primært fremsat for at gøre finansieringen af de offentlige

spildevandsanlæg mere kostægte. Det foreslås således,

at kommunerne får en mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en

fast og en variabel del.

Selvom indførelse af et fast bidrag isoleret set

kan betyde en reduktion i incitamentet til vandbesparelse, vurderes det

imidlertid, at der fortsat vil være et stort set uændret

incitament til vandbesparelse, da også andre vandbidrag herunder

betaling for forbrug af vandværksvand har en adfærdsregulerende

effekt, og da der i loven er fastsat et loft for størrelsen af det

faste bidrag.

En forudsætning for forslaget om indførelse

af et fast bidrag er, at kommunerne skal vurdere, om der i kommunen er et

særligt behov for vandbesparelser, før kommunen indfører

et fast bidrag, således at indførelse af et fast bidrag ikke

modvirker ønskede vandbesparelser i kommunen.

Med hensyn til de foreslåede ændringer af

reglerne om tilslutningsbidrag vurderes disse at være

miljømæssigt neutrale.

For så vidt angår afledning af

afværgevand, filterskyllevand og kølevand, er der ofte tale om

store vandmængder. Kloakforsyningerne har dog i mange tilfælde

ikke store omkostninger ved at behandle eller transportere disse typer vand,

idet der ofte er tale om stort set uforurenet vand, der kan ledes uden om

renseanlæggene.

Hvis vandet ledes til renseanlægget, vil der

naturligvis være tale om en merbelastning på renseanlæg og

kloakker og der vil også blive udledt større stofmængder

fra renseanlæggene. Den større stofudledning medfører

også, at kommunen bliver pålagt en større

spildevandsafgift til staten.

I forhold til den gældende lovgivning er det

ligegyldigt, om vandet ledes til renseanlægget og behandles dér,

eller om vandet transporteres via en separat regnvandsledning uden om

renseanlægget direkte til vandmiljøet. Vandafledningsbidraget er

det samme i begge situationer.

Økonomisk kan det derfor i dag være billigere

at etablere avanceret vandbehandling eller etablere særskilte ledninger

til et nærliggende vandløb i stedet for at tillede vandet til

det offentlige spildevandssystem, da de typisk store vandmængder

medfører et tilsvarende stort vandafledningsbidrag.

Efter lovforslaget er det fortsat udgangspunktet, at der

skal betales fuldt vandafledningsbidrag for afledning af disse særlige

typer af vand.

For at undgå et unødvendigt ressourceforbrug

og for at finde den miljømæssigt mest optimale løsning

til afledning af vandet, gives kommunerne med forslaget til § 2 b, stk. 1 og

2, en mulighed for men ikke pligt til at fritage eller nedsætte

vandafledningsbidraget i disse situationer.

Det er dog et krav, at tilledningen af de særlige

typer vand ikke giver de samme omkostninger for kloakforsyningen som

tilledning af »almindeligt

spildevand «.

Kommunerne skal også fortsat håndhæve

»forureneren betaler«-princippet, og det betyder, at der som

minimum skal betales de omkostninger, der er forbundet med afledningen.

Det vurderes, at forslagene vil have positive konsekvenser

for miljøet.

Kommunerne gives endvidere en mulighed for at fritage for

eller nedsætte betalingen ved afledning af regnvand, der genanvendes i

husholdningerne til toiletskyl og tøjvask.

Genanvendelse af regnvand vil medføre en mindre

hydraulisk belastning på kloakker og renseanlæg, hvilket alt

andet lige vil medføre en forbedret spildevandsrensning og færre

overløb fra kloaksystemet.

Da genanvendt regnvand endvidere i begrænset omfang

kan erstatte forbruget af vandværksvand, vurderes forslaget at have en

positiv om end begrænset miljøeffekt.

Lovforslagets primære formål som ovenfor

nævnt er at gøre betalingen mere kostægte via en opdeling

af vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del.

En opdeling af vandafledningsbidraget vil give en

omfordeling mellem grupper af forbrugere. Ved en omfordeling vil nogle

forbrugere få en stigning i betalingen til kloakforsyningen.

I Vandafledningsbidragsudvalgets arbejde og i det

efterfølgende arbejde med at udforme lovforslaget på baggrund af

udvalgets indstillinger til ministeren har der været lagt stor

vægt på, at den valgte stikmodel til en opdeling af

vandafledningsbidraget er administrativt enkel, og at de tilsluttede

forbrugere, der vil opleve en stigning i vandafledningsbidraget, ikke vil

blive belastet urimeligt hårdt ved lovændringen. «

Spørgsmål 4:

Ministeren bedes oplyse, hvilke problemstillinger de nye

regler sammenholdt med det samlede lovkompleks på området

indeholder for erhvervslivet/landbruget i landdistrikterne.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»

Miljøstyrelsen antager, at der med

spørgsmålet anmodes om en beskrivelse af, hvorvidt lovforslaget

rummer yderligere regulering af erhvervsliv og landbrug i landdistrikterne i

forhold til den gældende lov.

Hertil kan Miljøstyrelsen oplyse, at lovforslaget

ikke rummer regulering, der alene retter sig mod landdistrikterne.

I forhold til den gældende lov indeholder

lovforslaget to elementer, der også kan have betydning for

erhvervslivet og landbruget i landdistrikterne.

For det første foreslås det, at kommunerne

får mulighed for at opdele vandafledningsbidraget i en fast og en

variabel del. Ved indførelse af et fast bidrag vil der ske en

omfordeling i betaling af vandafledningsbidraget, der for grundejere med et

lille vandforbrug vil betyde en lille stigning i vandafledningsbidraget,

hvorimod grundejere med større vandforbrug generelt vil opleve en

besparelse i vandafledningsbidraget.

For det andet foreslås det i overensstemmelse med

lovens intentioner, at der ved overførelse af ukloakeret areal til

ejendomme, der er kloakeret, skal betales et supplerende tilslutningsbidrag

for det areal, der overføres. Dette forslag vil have marginal

betydning i landdistrikterne, da grunde i landdistrikterne typisk ikke er

kloakerede.«

Spørgsmål 5:

Finder ministeren, at loven lever op til regeringens

intentioner om bæredygtighed, herunder at sikre landdistrikterne

forbedrede vilkår?

Svar:

Hovedformålet med lovforslaget er at gøre

betalingen for afledning til kloak mere kostægte, og det vil i

særdeleshed give erhvervslivet herunder også erhvervslivet og

landbruget i landdistrikterne forbedrede økonomiske vilkår.

For at opnå en økonomisk ligestilling

på spildevandsområdet mellem grundejere i landdistrikterne og

grundejere i kloakerede byområder blev der i forbindelse med indsatsen

for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land indført en

finansieringsordning for grundejere af helårsboliger i det åbne

land, der modtager et påbud om forbedret spildevandsrensning, jf. lov

nr. 325 af 14. maj 1997 om ændring af miljøbeskyttelsesloven og

lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.

Finansieringsordningen indebærer, at kommunen

etablerer, driver og vedligeholder en valgt renseløsning som f.eks. et

minirenseanlæg, mod at grundejeren på lige fod med grundejere i

kloakerede byområder betaler tilslutningsbidrag og

vandafledningsbidrag.

Finansieringsordningen er valgfri. Grundejeren kan

således også vælge at etablere og finansiere en

ændring af spildevandsafledningen selv, hvis dette er økonomisk

mere rentabelt.

Jeg mener således, at både loven og

lovforslaget giver landdistrikterne om ikke forbedrede vilkår, så

i hvert fald de samme vilkår som grundejere, der er traditionelt

tilsluttet de offentlige spildevandsanlæg.

Spørgsmål 6:

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt de

miljøpolitiske målsætninger i lovforslaget varetager

rimelige hensyn til borgerne og erhvervslivet ved at sikre, at der ikke

skabes unødige administrative forretningsgange og økonomiske

omkostninger.

Svar:

Der er ikke med lovforslaget introduceret nye

administrative forretningsgange, der berører borgere og erhvervslivet

direkte, bortset fra at det i lovforslagets § 2 b foreslås, at kommunen

i undtagelsestilfælde kan foretage aflæsning af vandmåleren

på en tilsluttet ejendom, hvis ikke forbrugeren ønsker at

medvirke til aflæsning.

Jeg henviser herom til mit svar på

spørgsmål 2 (L 182 - bilag 5).

I lovforslaget foreslås, at kommunen kan vælge

at indføre et fast bidrag. Det foreslås endvidere, at kommunen

kan vælge at fritage for eller nedsætte vandafledningsbidraget

ved afledning af visse typer vand.

Hvis en kommune vælger at gøre brug af disse

regler, vil der naturligt indledningsvis være en marginal

meradministration for kommunen og deraf følgende marginalt

forhøjede administrationsomkostninger for de tilsluttede forbrugere.

Disse marginale meromkostninger er prisen for at gøre betalingen til

kloakforsyningen mere kostægte.

Jeg mener således, at det i lovforslaget er sikret,

at der ikke skabes unødige forretningsgange og deraf følgende

unødige omkostninger for borgerne og erhvervslivet.

Lignende dokumenter