Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V. (SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.) NR L 128 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 128Betænkning over lovforslagFolketinget4. juli 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

haft samråd med miljø- og energiministeren, der tillige skriftligt

har besvaret spørgsmål fra udvalget. Et af udvalgets spørgsmål til

miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt som

bilag til betænkningen, tillige med en artikel fra SKRALDEN og et

notat fra miljø- og energiministeren.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Borgergruppen i Lemvig Kommune,

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Brøndejerforening,

Dansk Erhvervsgartnerforening,

Dansk Familielandbrug,

De danske Landboforeninger,

Esbjerg Kommune,

Faaborg Værft A/S,

Græsted-Gilleleje Kommune,

Komiteen for Landsbyer og Landdistrikter,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune,

Københavns Miljø- og Energikontor,

Landbrugsraadet,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug,

Madsen, Leif og Conny, Vamdrup,

Oien, Frits, Sæby,

Sammenslutningen »Det Skæve Danmark« og

TIBNOR Danmark A/S.

Der er af miljø- og energiministeren stillet ændringsforslag, hvorom

henvises til de ledsagende bemærkninger.

Læs alt

Udvalget ønsker lovforslaget tilbage til fornyet behandling efter 2.

behandling.

Miljø- og energiministeren har i forbindelse med udvalgsarbejdet

understreget, at der med lovforslaget er lagt op til en forbedret rensning i

det åbne land, hvor der - når forholdene er egnede hertil - anvendes

nedsivningsanlæg, idet denne løsning ofte vil være en miljømæssig og

økonomisk god løsning. Alternative løsninger, der udnytter

gødningsressourcerne i spildevandet, kan også være egnede. Kloakering vil

være undtagelsen i det åbne land.

Om nogle af elementerne i lovforslaget har miljø- og energiministeren

endvidere givet følgende oplysninger:

1. Teknologisk/økologisk fleksibilitet

Der kan anvendes en række andre decentrale spildevandsløsninger som f.eks.

- lavteknologiske spildevandsløsninger som biologiske sandfiltre eller

rodzoneanlæg,

- biologiske minirenseanlæg, som er renseanlæg opbygget efter samme

principper som de større renseanlæg, men i en kompakt udgave velegnede til

rensning af spildevand for enkelt-ejendomme,

- grønne spildevandsløsninger som f.eks. komposttoiletter eller

separationstoiletter eventuelt i kombination med rensning af det resterende

såkaldte grå spildevand i nedsivnings-, sandfilter- eller rodzoneanlæg, idet

det tilstræbes, at de ressourcer, som er i spildevandet, udnyttes som en

gødningsressource.

Ministeren lægger dermed vægt på, at der bliver mulighed for anvendelse af

fleksible spildevandsløsninger, idet der kan anvendes en bred vifte af

spildevandskoncepter til forbedret spildevandsrensning. Ministeren har i den

forbindelse understreget, at berørte ejendomme skal have forelagt en klar og

letforståelig information om valgmulighederne samt om forudsætningerne for og

betingelserne knyttet til de enkelte valgmuligheder. Det understreges

således, at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende nedsivning

ikke er til hinder for, at de berørte ejendomme kan behandle spildevandet

eller dele heraf på anden måde, der ikke medfører direkte udledning til

vandløb og søer - eksempelvis ved separationstoiletter, formuldningsanlæg

m.v. Dette vil også blive præciseret over for kommunerne og fastlagt i

bekendtgørelsesform.

Det lægges samtidig til grund, at de berørte ejendomme frit skal kunne

vælge selv at betale eller at koble sig på kloakfællesskabet, og at der

sikres den enkelte ejendom en høj grad af frihed til at afgøre, hvilken

teknisk løsning der vælges blandt de foreliggende muligheder inden for de

enkelte renseklasser. I tilfælde, hvor en grundejer har accepteret et tilbud

om, at kloakfællesskabet finansierer, driver og vedligeholder et anlæg,

finansierer kloakfællesskabet kun op til et niveau svarende til den løsning,

som kommunens påbud udløser.

Miljø- og energiministeren har oplyst, at der i tilknytning til

lovforslaget udarbejdes en typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om typegodkendelsesordningen.

Ministeren har givet tilsagn om, at udkast til bekendtgørelsen tilsendes

udvalget.

Der vil blive udarbejdet vejledninger eller normer for de lavteknologiske

anlæg, grønne spildevandsløsninger m.v. Herunder vil det blive vurderet,

hvordan anvendelsen af separationstoiletter kan indgå i kombinationsløsninger

eksempelvis med et nedsivningsanlæg.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget understreget, at et meget

væsentligt sigte med de foreslåede ændringer i betalingsvedtægtslovens

bestemmelser om tilslutningsbidrag er at fremme initiativer, der begrænser

regnvandstilledningen til kloaksystemer, f.eks. etablering af faskiner og

gennem brug af regnvand.

Ministeren har videre oplyst, at der i forbindelse med forslag til lov om

støtte til forureningstruede vandindvindinger (L 168) afsættes 5 mio. kr.

årligt til projekter på spildevandsområdet bl.a. med henblik på at fremme

økologiske spildevandsløsninger i bymæssige, kloakerede områder.

2. Redegørelse for virkningerne af påbudene i 1999

Miljø- og energiministeren har understreget, at der, inden kommunerne kan

give grundejere påbud om forbedret rensning efter lovændringen, skal

gennemføres den nødvendige spildevandskortlægning i kommunerne. Først

herefter er der planlægningsmæssigt grundlag for at meddele konkrete påbud.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil der blive fastsat en tidsfrist for

gennemførelsen af planlægningen af, hvilke ejendomme der bliver omfattet af

påbud, men der er ikke sat nogen tidsfrist for, hvornår påbud skal være

meddelt.

Når spildevandsplanlægningen i kommunerne om ca. halvandet år er ved at

være på plads, vil miljø- og energiministeren give Miljø- og

Planlægningsudvalget en status-redegørelse i 1999 for antallet af mulige

påbud fordelt på de mulige typer af renseforanstaltninger. Ministeren vil i

den forbindelse komme med en vurdering af, om der er kloakoplande, som vil

blive belastet økonomisk særligt hårdt som følge af påbud. Ministeren vil

tillige i redegørelsen - efter drøftelse med amterne - vurdere

overensstemmelsen mellem spildevandsplanerne og den amtslige

recipientkvalitetsplanlægning.

3. Mulighed for fastsættelse af tidsfrist i forbindelse med påbud

Miljø- og energiministeren har oplyst, at det vil blive vurderet, om der

er behov for fastsættelse af bindende tidsfrister for, hvornår påbud skal

være meddelt. Med henblik på at sikre den nødvendige hjemmel til at fastsætte

sådanne bindende tidsfrister i bekendtgørelsesform har miljø- og

energiministeren stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforslaget. Ministeren

har samtidig givet tilsagn om at orientere Miljø- og Planlægningsudvalget

inden en eventuel udnyttelse af en sådan hjemmel.

Ministeren har supplerende oplyst, at amterne i tilknytning til den årlige

vandmiljøafrapportering skal holde Miljøstyrelsen orienteret om udviklingen i

antal meddelte påbud og antal ejendomme, hvor spildevandsrensning forbedres.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Enhedslistens medlem af udvalget) vil

understrege, at lovforslaget giver mulighed for, at brugen af

separationstoiletter indføres som strategi. Samtidig forhindrer lovforslaget

det værst tænkelige scenarium, hvorefter hovedstrategien for en forbedret

spildevandsrensning i det åbne land bliver centralistisk med fortsat

kloakering til kommunale rensningsanlæg.

Når det er nævnt, vil mindretallet pointere, at enhver investering i

behandling af husstandenes våde affald, der ikke implicerer

separationstoiletter og simple anlæg til rensning af det grå spildevand i den

biologisk levende aerobe zone, er en fejlinvestering.

Separationstoiletter er forudsætningen for, at de humane affaldsstoffer

kan omdannes til en håndterbar næringsressource, der kan tilbageføres til et

landbrug, der udvikles i økologisk retning, og det er forudsætningen for, at

man kan slippe af med slamproblemet.

Mindretallet finder, at der er behov for en detaljeret beskrivelse af

princippet bag og virkningen af separationstoiletter, hvilket derfor gives i

det følgende.

Princippet bag separationstoiletter

I stedet for at blande alle affaldsfraktioner sammen, således at hele

volumen skal renses for alle hånde ting, kan bortskaffelsessystemet bygges

på, at fraktionerne behandles særskilt, så det kan ske målrettet.

Separationstoilet betyder, at urin og fæces adskilles mekanisk ved, at

toilettet lader det falde i hver sin beholder. Det geniale ved systemet er,

at urinen herved er en koncentreret og bakteriefri næringssubstans. Fæces vil

med det forholdsvis lave vandindhold nemt kunne forkomposteres uden

yderligere indgreb, således at den ikke længere er uhumsk, når den et års tid

efter kommer frem i dagens lys. Mens urinen udgør 500 liter årligt pr.

person, er mængden af fæces kun ca. 50 kg årligt pr. person, heraf 10 kg

tørstof, som vil veje omkring 5 kg i komposteret tilstand. At blande disse 50

kg fæces pr. person, hvoraf 10 kg udgøres af bakteriemasse, op i hele

spildevandsmængden på lavt sat 50 t pr. person pr. år, er vanvittigt. Fæces

indeholder stort set kun organisk materiale og få næringsstoffer samt alle

disse bakterier, hvis værste fjende er høj temperatur og udtørring. Det er

netop, hvad de udsættes for under en kompostering, og herefter vil man stå

tilbage med disse 5 kg organisk materiale pr. person pr. år, en masse, der

har en brændevne som birkeved, men som også vil være til gavn for strukturen

og evnen til at fastholde næringsstoffer i enhver jord.

Problemet med fæces er, at bare tanken om den er os ulækker, hvilket er

sundt og naturligt, fordi mennesket udskiller mange forskellige

tarmbakterier, bl.a. sygdomsfremkaldende bakterier. Men ved at lade

fæcesfraktionen henligge med tilgang af ilt vil bakterierne dø under den

naturlige temperaturstigning, og andre bakterier vil kolonisere den organiske

ressource i stedet. I tiden efter vil det organiske stof blive nedbrudt til

en tør og ukendelig substans. Processen kan løbe en anden vej. Allerede på et

tidligt tidspunkt kan der f.eks. indtræffe iltmangel. Iltmangel sløver alle

biologiske processer, og temperaturstigningen, der skal dræbe de

sygdomsfremkaldende bakterier, vil udeblive. Derfor skal der i ugerne efter,

at fæces er sat til side til kompostering, følges med i

temperaturudviklingen, hvilket er en enkel proces, når der er taget visse

praktiske foranstaltninger. Det, man med sikkerhed ved, er, at hvis

temperaturen stiger højt nok i lang nok tid, vil stort set alle

sygdomsfremkaldende bakterier og vira dø, så massen ikke giver anledning til

sundhedsfare. For en sikkerheds skyld kan man undlade at bringe den

komposterede menneskefæces ud på afgrøder, der skal spises af mennesker. Den

kan i stedet pløjes ned på marker med nonfoodafgrøder eller dyrefoder. Et

gødningssædskifte er ligesom et afgrødesædskifte en sund ting, der bremser

smitte af dyre- og menneskesygdomme i at blive ført videre.

De 500 l urin årligt pr. person er et værdifuldt næringskoncentrat, som

fra naturens hånd er sterilt. Nyrernes sisystem er så finmasket, at bakterier

er for store til at slippe igennem. Personer med virusinfektioner vil dog

udskille vira, fordi vira er små og derfor slipper igennem nyrernes

filtreringssystem. Nogle bakterier vil dog blive tilført urinen, inden den

når opsamlingsbeholderen, men en kombination af en lille slamudskiller inden

den store opsamlingsbeholder og jævnlig vask af toilettet med et sæbemiddel,

som derefter løber videre til slamudskilleren, vil være nok til at holde

urinen praktisk talt bakteriefri. Fantastisk nok indeholder urinfraktionen

ca. 94 pct. af menneskets udskillelse af N, P og K (hos produktionsdyr er

næringsstofferne stort set ligeligt fordelt mellem fæces- og urinfraktion).

Det praktiske omkring separationstoiletter

Et separationstoilet kan falde naturligt ind i indretningen i ethvert

moderne hjem, som det fremgår af foto i artiklen »Fremtidens

vandmiljøplan: Fra natrenovation til urintankbiler« der er optrykt som

bilag til betænkningen.

Separationstoiletter kan både indbygges i enfamilies- og flerfamilieshuse.

Opsamlingsbeholderne vil ligge i kældere eller i stueplan på et tilgængeligt

sted. Urinbeholderen kan deles af toiletter, der ligger i huse ved siden af

hinanden, mens beholderen til fæces skal ligge lige neden under toilettet.

Efter hvert toiletbesøg skylles efter med omkring 2 dl vand for at fjerne

resterne af urin, der ellers vil lugte efter en tid. En almindelig vandlås

vil forhindre lugt fra urinbeholderen i at bevæge sig op af toilettet. Til

komposteringsbeholderen er knyttet en skorsten, eventuelt med en påbygget

vindfløj, så den varme luft fra komposteringsbeholderen føres op og ud,

hvorved luften og lugten fra fæcesdelen ikke kommer ud i toiletrummet.

Toiletrummet kommer til at henligge med et konstant undertryk på grund af

skorstenens sug og vil derved være langt bedre ventileret, også for vanddamp,

end de fleste andre toilet- og badeværelser er.

Selv om der er tale om en omfattende nyinstallering, er projektet absolut

realistisk sammenlignet med de betydelige udgifter og miljøproblemer, de

nuværende vandskyllende klosetter og de planlagte nye

rensningsforanstaltninger i det åbne land påfører brugerne og samfundet.

For at lette forståelsen af den sindrige indretning af et

separationstoilet kan der henvises til besvarelsen af spm. 53, hvor der er en

illustrativ figur af ES-system-toilettet. Besvarelsen er optrykt som bilag

til betænkningen.

Simpel rensning af det grå spildevand

Når der således er taget hånd om de menneskelige affaldsstoffer og de er

omdannet til den ressource, de er, er det et projekt af langt mindre omfang

at gøre noget ved resten af husstandenes udledninger. Biologiske sandfiltre

og bassiner med rodzoneanlæg er en effektiv måde at behandle det resterende

grå husstandsspildevand på, dvs. vand fra brusere, håndvaske og

vaskemaskiner. Princippet er, at de største urenheder skal sies fra, og at de

opløste næringsstoffer skal optages af bakterier og planter. Regnvand skal

føres til nedsivningsanlæg, såkaldte faskiner, som er en nedgravet drænmasse

som f.eks. grus.

Endvidere skal der ske en opsamling af blødt vand i form af regnvand til

tøjvask. Derfor vil brugen af fosfat og fosfaterstattende stoffer i

vaskemidlerne kunne nedsættes drastisk.

Indførelse af ovennævnte rensemetoder vil medføre,

- at spildevandsslammet fra de kommunale rensningsanlæg reduceres. Slammet

er i dag svært at komme af med på grund af dets indhold af opkoncentrerede

tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer,

- at kunstgødning kan erstattes af den humane urin. Landbrugets forbrug af

kunstgødning har bl.a. følgende ulemper: Overgødning, de store mængder

cadmium, der udbringes med fosforen, og et stort energiforbrug ved

fremstilling. Idet man afskaffer kunstgødning og udelukkende udnytter de

mængder næringsstof, der er i systemet, samt naturlig kvælstoffiksering, vil

risikoen for at overbelaste naturens tolerance nedsættes,

- at vandforbruget nedsættes. Vandforbruget i separationstoiletter ligger

på under 5 pct. af det vand, et moderne lavskylstoilet behøver,

- at punktudledninger af næringsrigt vand kun vil stamme fra det grå

spildevand.

Teknikken er meget simpel; derfor bør en koncentreret indsats fra primært

Miljø- og Energiministeriets side kunne føre til, at afprøvning, godkendelse

og vejledning om anlæg kan udføres i løbet en 2-årig periode.

Der skal desuden tages stilling til, hvordan der opbygges et simpelt

system, så private kan komme af med næringsstofferne, hvis de ikke selv har

plads til at udbringe dem på et passende og lovligt sted.

Derfor mener Enhedslisten, at borgerne skal have sikkerhed for, at de ikke

får pålæg fra kommunen, inden godkendelser og vejledninger til

separationstoiletter og simple biologiske renseanlæg er på plads.

Økonomien ved separationstoiletter

Først skal det bemærkes, at samfundet kan budgettere med de endelige

udgifter ved brug af separationstoiletter og tilbageføring af

næringsstofferne. Det kan man ikke, når der kloakeres til rensningsanlæg

eller anvendes septiktanke, fordi man i disse tilfælde efter at have betalt

regningen alligevel står tilbage med problemer, nemlig punktudledninger af

næringsstoffer og dermed eutrofiering af åer, søer og de indre danske

farvande samt bjerge af giftigt spildevandsslam. Desuden er

separationstoiletter en del af strategien for at indføre økologisk jordbrug,

idet udbredelse af den økologiske dyrkningsmetode vil kræve, at fødevarernes

næringsstoffer tilbageføres til landbruget. Økologisk jordbrug er i forhold

til konventionelt landbrug bl.a. karakteriseret ved, at det anvender halvt så

meget gødning pr. hektar landbrugsjord, og at der er halvt så stor udvaskning

af næringsstoffer (Statens Husdyrbrugsforsøgs rapport nr. 710).

Der er udført beregninger over udgiften til separationstoiletter i

Overgodda vater - undernarda ålrar af Anders Schonbeck, Lansstyrelsen i

Goteborgs och Bohus lan i Sverige.

For sammenligningens skyld kan prisen ved investering i separationstoilet

med opsamlingstanke til urin og fæces i enfamilieshuse opgøres til 31.400

svenske kroner. Hertil kommer udgift til et rodzoneanlæg til det grå

spildevand, som pr. husstand vil bestå af en slamudskiller på 500-1000 l og

en nedgravet og isoleret renseseng på 3-4 m2, på ca. 5-10.000 dkr. Driften af

anlægget består i distribution af urin og forkomposteret fæces til landbruget

samt eftersyn af anlæggene. Der vil desuden være behov for

mellemlagringstanke til urinen og transport af urin og kompost. Der er en

indtægt fra salg af gødning til landbruget. Der spares rent vand til

toiletskyl. På længere sigt vil udgiften til installering af

seperationstoiletter og rodzoneanlæg falde, når markedet for disse anlæg

bliver større. Desuden bør man kunne fritages for spildevandsafgiften, når

man ved hjælp af separationstoiletter tilbageholder og genanvender

spildevandet.

Disse beløb skal sammenlignes med tallene opgjort i betænkning om

spildevandsrensning i det åbne land m.v. nr. 3/96 fra Miljøstyrelsen. Heri

anslås f.eks. nedsivning inkl. septiktank til at koste 25-35.000 kr. i

anlægsudgifter og 500-1.000 kr. i driftsomkostninger pr. år. Det tyder på, at

anlægsudgiften til separationstoiletter og en simpel biologisk rensning af

det grå spildevand vil være i samme størrelsesorden som de traditionelle

løsninger. Derfor er det en oplagt løsning, når rensningssystemet nu skal

udvides i det åbne land. Ved nybyggeri og i stedet for fornyelse af

kloaksystemet bør separationstoiletsystemet ligeledes vælges, så Danmark kan

gå en økologisk fremtid i møde. Samtidig vil driften af disse anlæg også på

længere sigt blive gratis, da det er almindeligt i landbruget at afhente

gødning mod at få den. Dette forhold vil forstærkes, når prisen på

kunstgødning bevæger sig op over den kunstigt lave pris.

Alle sejl skal sættes til for at få godkendt både separationstoiletter og

simpel rensning af det grå spildevand i den biologisk aktive jordzone,

således at disse løsninger bliver lige til at gå til for den enkelte husstand

inden 1999, og det forhindrer fejlinvesteringer.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Venstre og Det Konservative Folkeparti noterer sig, at regeringen er enig

i, at spildevandsudledninger til vore søer og vandløb ikke må have en sådan

karakter, at recipienterne forurenes og ikke kan leve op til målsætningerne.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er tilhængere af princippet om, at

forureneren betaler, men vi anser det for nødvendigt, at der udspændes et

økonomisk sikkerhedsnet for de husejere, hvor en påkrævet investering - for

den enkelte - bliver en alt for stor investering.

Mindretallets principielle indvendinger imod lovforslaget skyldes, at

kommunerne allerede med den gældende lovgivning har hjemmel til at stoppe

udledninger til recipienter, der ikke lever op til de fastsatte målsætninger.

Regeringens lovforslag i dets nuværende udformning er derfor et unødigt stort

økonomisk, teknisk og administrativt indgreb med en lang række juridiske og

retssikkerhedsmæssige problemer samt en ringe miljøeffekt. Regeringens

forslag skyder gråspurve med kanoner, hvilket underbygges af en lang række

høringssvar, som udvalget har modtaget.

Den samlede forurening fra den spredte bebyggelse i det åbne land andrager

10 pct. af den samlede forurening af de indre danske farvande med organisk

stof, kvælstof og fosfor eller sagt på en anden måde: Den samlede forurening

fra de 64.000 ejendomme, der efter lovforslaget skal have foretaget en

forbedret rensning, er af cirka samme størrelse som forureningen fra

overfaldsbygværker. Forureningen herfra lader regeringen hånt om, ja den

mener end ikke, at det er nødvendigt at foretage målinger af disse

forureninger, men accepterer dem blot. Venstre og Det Konservative Folkeparti

finder det ikke godtgjort, at den samlede investering på flere milliarder

kroner står mål med de miljøforbedringer, der bliver et resultat af

lovforslagets gennemførelse. Mindretallet er foruroliget over, at ministeren

ikke kan stille større miljøforbedringer i udsigt end de få linjer, der

fremgår af lovforslagets bemærkninger: »Det vurderes, at forslaget vil

have positive miljømæssige konsekvenser. Det forventes således, at forslaget

vil medføre en forbedret rensning i det åbne land og en højere grad af

opfyldelse af vandområdernes målsætninger. Det skyldes, at kommunerne får

bedre muligheder for at påbyde en forbedret spildevandsrensning i det åbne

land.«

Finansieringsmodellen

Blandt de mere konkrete indvendinger er det først og fremmest regeringens

finansieringsmodel, som er helt utilstrækkelig. Den er et slag mod

udviklingen i landdistrikterne og bevirker, at en række borgere i byer og

landkommuner bliver pålagt meget store merudgifter i afledningsbidrag, vel at

mærke borgere, der allerede en gang har betalt tilslutningsbidrag, og som

løbende betaler driftsbidrag af de faktiske omkostninger. Ifølge henvendelsen

fra sammenslutningen »Det Skæve Danmark« vil driftsbidraget i de

mest udsatte kommuner stige med op til 300 pct.

Investeringen for den enkelte borger vil blive betragtelig, for selv om

den enkelte borger vælger at sige ja til tilbudet om finansiel tilkobling til

den kommunale kloakfond, bliver den enkeltes investering 30.000 kr.,

henholdsvis 18.000 kr., plus moms. Hertil kommer investeringer i rør på egen

grund og i trikstanke og septiktanke. Samlet beløber det sig til en

merinvestering på minimum 15.000 kr.

Altså en samlet investering på 35.000-55.000 kr. Hertil kommer det løbende

driftsbidrag, som betales hvert år i årene fremover.

Mindretallet vender sig mod, at kommunerne skal til at drive et stort

antal små renseanlæg på privat ejendom. Det vil give en uforholdsmæssig dyr

drift. For slet ikke at tale om de juridiske problemer, der opstår i

kølvandet på lovens gennemførelse.

Tekniske løsninger

Hvad angår de miljømæssige og tekniske løsninger i lovforslaget, er de

langtfra undersøgt tilfredsstillende. Det gælder først og fremmest de

miljømæssige påvirkninger, hvor det er meget betænkeligt, at kommunerne

ifølge lovforslaget skal udstede påbud, der er miljømæssigt usikre.

Miljøfremmede stoffer, der udledes i et nedsivningsanlæg i 1,20 m's dybde,

vil med langt større sandsynlighed sive til grundvandet, end hvis de samme

stoffer blev ledt ud oven på jorden, hvor sollys, mikroorganismer og

bevoksning er med til at nedbryde og omsætte disse stoffer. Et rimeligt krav

må være, at man kender de miljømæssige konsekvenser af lovforslaget, forinden

man påbyder forskellige løsninger.

Også med hensyn til det rent tekniske er lovforslaget så langt fra at være

færdigundersøgt, at der endnu ikke ligger nogen form for

typegodkendelsesordning. Teknisk er det betænkeligt at påbyde løsninger på et

tidspunkt, hvor man end ikke har overblik over, om anlæggene kan

typegodkendes.

Disse voldsomme økonomiske, administrative og retssikkerhedsmæssige tiltag

over for borgere bosiddende i landdistrikterne og mindre byer vil forstærke

fraflytningen fra landdistrikterne og i endnu højere grad centrere

befolkningen i de større byer.

Indsigelser

Venstre og Det Konservative Folkeparti har desuden bemærket de mange

indsigelser, der er fremsat imod lovforslaget.

Blandt andet kan nævnes indsigelserne fra de 105 kommuner, repræsenteret

ved sammenslutningen »Det Skæve Danmark«. I deres henvendelse

anfører de: »Af de 64.000 ejendomme, som skønnes at skulle forbedre

rensningen på landsplan, ligger ca. 44.000, svarende til ca. 69 pct., hos

vores medlemskommuner. Omsat til befolkningstal påhviler det ca. 15 pct. af

Danmarks befolkning at gennemføre ca. 69 pct. af de påbud, som der

forventelig vil komme krav om skal gives.« . . . »Vores

undersøgelser viser, at kommunerne vurderer, at det gennemsnitligt vil koste

mellem 51.000 og 77.000 kr. at forbedre spildevandsrensningen gennem

kloakering eller anden form minus nedsivning.«

Der er med andre ord udsigt til, at en lille gruppe borgere får en stor

økonomisk lussing. Lovforslaget mangler således den solidaritet, som plejer

at karakterisere dansk lovgivning.

Om de miljømæssige virkninger skriver Landsforeningen Økologisk Jordbrug:

»På nuværende tidspunkt finder vi, at de miljømæssige fordele ved

kloakering, almindelig nedsivning m.v. er tvivlsomme og små i forhold til

omfanget af de økonomiske investeringer, der opereres med i forslaget.«

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes noteret sig

henvendelsen fra Kommunernes Landsforening, hvori anføres: »Men som

forslaget er udformet, vil det skabe kaos i mange kommuner og

kloakforsyninger. Både ejendomme i by og land skal betale regningen, men den

miljømæssige effekt vil ikke kunne retfærdiggøre de høje omkostninger.«

Videre skriver Kommunernes Landsforening: »Dette vil medføre, at

indsatsen ikke kun skal betales af forureneren, men også af de ejendomme, der

tilfældigvis er tilsluttet en offentlig kloak, og som derfor allerede har

betalt for rensningen af eget spildevand.« Kommunernes Landsforening

tilføjer: ». . . modellen vil medføre en urimelig økonomisk belastning

for kloakforsyninger i kommuner, hvor kloakforsyningen kun omfatter en

begrænset del af kommunens ejendomme.«

Mindretallet har med interesse noteret sig den fælles henvendelse fra

landbrugets organisationer, specielt vedrørende bemærkningerne om

retssikkerheden. Disse organisationer anfører i deres henvendelse:

»Lodsejerne må også sikres en lovbestemt klageadgang. Det er ikke

tilstrækkeligt, at lodsejerne har indsigelsesret over for regionplanen og

spildevandsplanen. Klageadgang kan ikke sidestilles med en indsigelsesret.

Lodsejerne bør ligeledes sikres rettigheder, som betyder, at et påbud om

forbedret rensning ikke umiddelbart kan efterfølges af et nyt krav enten om

tilslutning til offentlig kloak eller om fornyet rensning.«

Henvendelen fra Borgergruppen i Lemvig har også gjort indtryk på

mindretallet. I henvendelsen skriver borgergruppen: »Såvel antallet af

husstande som de beregnede gennemsnitlige omkostninger ved fornyelsen af

spildevandsanlæggene er forbundet med meget stor usikkerhed. Det er således

ikke utænkeligt, at en betydeligt større del end de 64.000 af de i alt

357.000 ejendomme uden for kloakoplandet vil blive mødt med tilsvarende krav.

At det endog er meget sandsynligt skal ses i lyset af, at der med loven er

tale om en administrativ bemyndigelse til amter og kommuner om at stille

specifikke krav til ejendommens spildevandsanlæg i form af typegodkendte

nedsivningsanlæg og biologiske minirenseanlæg uden på nogen måde selv at

skulle finde finansiering eller påtage sig et økonomisk ansvar.«

Borgergruppen vurderer på den baggrund, at der kan blive tale om

investeringer i størrelsesordenen 5-10 mia. kr.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ligeledes bidt mærke i, at

pilotprojektet »Vamdrup Kommune« viser, at miljø- og

energiministerens oplysninger til udvalget om, at ca. 50 pct. af husstandene

i det åbne land kan nøjes med et nedsivningsanlæg, er usikre. Dette

pilotprojekt viser, at et langt større antal af husstandene nødvendigvis må

installere de væsentlig dyrere »minirenseanlæg«. Overført til

landsplan betyder det, at de samlede omkostninger stiger med flere milliarder

kr. Miljøstyrelsen skriver om analysen af Vamdrup Kommune:

»Sammenfattende viser undersøgelsen, at der i Vamdrup Kommune skal

etableres en forbedret rensning på 189 ejendomme ud af 496 ejendomme,

svarende til 38 pct. Heraf kan 26 ejendomme umiddelbart etablere

nedsivningsanlæg, svarende til 14 pct., mens de øvrige 163 ejendomme skal

etablere et minirenseanlæg i form af et sandfilter eller et mini-anlæg til

rensning for fosfor og organisk stof.«

Det kan undre, at regeringen, forinden den indgik forlig med

venstrefløjen, ikke indkaldte de borgerlige oppositionspartier til en

forhandling om lovforslagets indhold. Venstre og Det Konservative Folkeparti,

som er de bærende kommunalpolitiske partier, besidder stor viden om de lokale

forhold. End ikke en sondering af muligheder ønskede regeringen at foretage.

Et lovforslag, der belaster den overvejende del af kommunerne og utroligt

mange familiers økonomi meget betragteligt, ville en ansvarlig regering i det

mindste have forsøgt at etablere et bredt forlig omkring.

Mindretallet har desuden noteret sig, at regeringen indgik forlig med

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten på et tidspunkt, hvor anmeldte

deputationer endnu ikke havde haft foretræde for udvalget. Mindretallet har

endvidere noteret sig, at forliget blev indgået på et tidspunkt, hvor der

henlå en lang række ubesvarede spørgsmål. På forligstidspunktet var der

svaret på ca. 40 ud af i alt 117 stillede spørgsmål. Det viser, at det har

været vigtigere for regeringen at få lovforslaget hurtigt igennem frem for en

seriøs behandling, hvor der lyttes til de indsigelser og gode råd, der er

kommet fra enkeltpersoner, grupper af personer samt organisationer, der hver

især repræsenterer stor sagkundskab inden for dette felt. Det finder

mindretallet helt uacceptabelt.

Venstre og Det Konservative Folkeparti kan på baggrund af ovenstående

indvendinger ikke støtte lovforslaget.

Et tredje mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

ÆndringsforslagAf miljø- og energiministeren, tiltrådt af et

mindretal (S, SF, RV og EL):

Til § 1 1) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter

stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i

området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres

andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan

opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende

tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.'

Til § 2 2) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt. :

»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og

vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«

02. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte

udgifter.«»

3) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 3, stk.

4, indsættes som 4. pkt.:

»For ubebyggede erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget

areal.«

4) I den under nr. 2 foreslåede ændring af § 3

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte

tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig

lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

5) Nr. 5 affattes således:

»5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af

helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret

spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et

tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at

kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens

vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at

ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og

vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt

spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse,

drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af

kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,

må ejeren selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank

samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte

spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens

indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens

ibrugtagning.«»

Til § 4 6) Paragraffen affattes således:

»§ 4 Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for

spildevandsanlæg m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der

udarbejdes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en

fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens

ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om

forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18.

december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er

blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor

fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.«

Bemærkninger

Til nr. 1 I nogle tilfælde kan en recipient være så følsom, at udledningen

til denne bør begrænses mest muligt eller helt stoppes. Forbud mod udledning

kan efter de gældende regler alene nedlægges, hvis forureningen ikke kan

afhjælpes, og umiddelbart forbud kan kun nedlægges, hvis forureningen

medfører overhængende alvorlig fare for sundheden, jf.

miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 2 og 3. Etablering af nedsivning sikrer en

effektiv og billig rensning, der ikke medfører nogen udledning. En

kommunalbestyrelse skal derfor i forbindelse med et påbud efter stk. 4 kunne

bestemme, at påbudet skal opfyldes ved nedsivning, såfremt der kan nedsives i

området. For imidlertid at sikre de ejere, der får et påbud om nedsivning, en

vis valgfrihed, er det fastsat, at en ejendom, der har fået et påbud efter §

30, stk. 4, og hvor kommunalbestyrelsen efter stk. 5 har bestemt, at påbudet

skal opfyldes ved nedsivning, kan vælge at etablere en anden

spildevandsløsning, der ikke medfører udledning. Dette kræver dog, at der kan

opnås tilladelse hertil, og at etableringen sker inden en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist. Bestemmelsen i stk. 5 sigter således på at

varetage både hensynet til recipienten og ejerens valgfrihed.

Kommunalbestyrelsen skal ved påbud efter stk. 4, hvor kommunalbestyrelsen

har bestemt, at det skal opfyldes ved etablering af nedsivning, vejlede de

berørte ejere om indholdet af stk. 5. Såfremt de berørte ejere ønsker at

etablere en alternativ løsning, der ikke medfører direkte udledning, skal

kommunalbestyrelsen fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken ejerne skal

have opnået tilladelse til og etableret den alternative løsning. Hvis det

ikke inden for en rimelig frist kan lade sig gøre at etablere en alternativ

løsning, der ikke medfører udledning, eller den alternative løsning ikke

virker eller kun omfatter en del af spildevandet og der således fortsat vil

finde udledning sted, gælder påbudet efter stk. 4 og kommunalbestyrelsens

bestemmelse efter stk. 5 fortsat for det spildevand, der udledes.

Som følge af den ændrede affattelse af § 30, stk. 5, skal alle påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 30 til anlæg med en kapacitet på 30

personækvivalenter eller derunder gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30,

stk. 4, uanset om stk. 5 finder anvendelse eller ej og dermed følges af et

tilbud om finansiering efter § 7 a i lov om betalingsregler for

spildevandsanlæg m.v., såfremt der er tale om en helårsbolig.

Der er ikke efter de gældende regler tidsfrister for, hvornår påbud efter

miljøbeskyttelseslovens § 30 skal være meddelt, da afgivelse af et påbud

beror på en konkret vurdering ud fra de på et givent tidspunkt foreliggende

forhold. Med lovforslaget er det hensigten at motivere kommunerne til at

kortlægge behovet for påbud i det åbne land. Når denne kortlægning er

tilendebragt, er det muligt at give en mere præcis vurdering af antallet og

omfanget af påbud. Såfremt det viser sig, at der ikke bliver givet de

nødvendige påbud inden for en rimelig tidshorisont efter, at kortlægningen er

tilendebragt, kan det blive nødvendigt at fastsætte bindende tidsfrister for,

hvornår påbud skal være meddelt. Med henblik på at sådanne bindende

tidsfrister kan fastsættes i bekendtgørelsesform, indsættes der en hjemmel

for ministeren hertil. Ministeren skal orientere Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg inden en eventuel udnyttelse af hjemmelen.

Til nr. 2 Efter de gældende regler er kommunalbestyrelsen alene ansvarlig

for udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg. Med §

7 a pålægges kommunalbestyrelsen at afholde udgifter til udførelse, drift og

vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg, og den private ejer bliver

kontraktligt medlem af kloakforsyningen. Det er hensigten, at

kommunalbestyrelsen i de i § 7 a nævnte tilfælde kan afholde udgifter til

private spildevandsanlæg, og at de private ejere indgår i kloakfællesskabet

på lige fod med ejere af ejendomme, der er tilsluttet det offentlige

kloaksystem, med den konsekvens, at de udgifter, der ikke dækkes af

tilslutningsbidraget, bliver opkrævet via vandafledningsbidraget. Herved vil

ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem, komme til at være

med til at dække omkostninger til private anlæg, ligesom ejendomme, der er

kontraktlige medlemmer, kan komme til at dække omkostninger til offentlige

spildevandsanlæg.

For at klargøre hensigten med § 7 a, foreslås den afgrænsende bestemmelse

i § 1 præciseret, således at det tydeligt fremgår, at kloakforsyningen

forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg, og

at de udgifter, som kloakforsyningen kan opkræve bidrag for, også inkluderer

de udgifter, der afholdes i medfør af § 7 a.

Til nr. 3 Det er under lovforslagets behandling blevet fremført, at

reglerne om standardtilslutningsbidrag kan give problemer ved ubebyggede

erhvervsejendomme. I dette tilfælde er der ikke et bebygget areal, der kan

indgå i beregningen af det tillagte grundareal, hvorfor det i

ændringsforslaget er fastsat, at kommunalbestyrelsen i disse tilfælde må

skønne et bebygget areal. Et sådant skøn må baseres på, hvad der normalt

bebygges på en ejendom af den pågældende størrelse, og hvad der i givet fald

kan opnås byggetilladelse til.

Til nr. 4 Der er under lovforslagets behandling blevet peget på, at

pålæggelse af et standardtilslutningsbidrag i visse situationer kan forekomme

urimelig.

Med ændringsforslaget indsættes derfor en dispensationsadgang, der kan

opfange disse situationer, men som kun er tænkt anvendt rent undtagelsesvis.

Af særlige situationer, hvor det kan komme på tale at fravige

standardtilslutningsbidraget, tænkes på situationer, hvor anvendelsen af

reglerne om standardtilslutningsbidrag vil føre til tilslutningsbidrag, der

er helt ude af proportioner med de faktiske omkostninger ved kloakeringen og

den faktiske afledning, og hvor ejendommen vil blive stillet ringere end

andre sammenlignelige ejendomme. Som eksempler herpå kan nævnes ejendomme med

mange boligenheder, f.eks. store etageejendomme og erhvervsejendomme i byzone

med et stort grundareal i forhold til den afledte spildevandsmængde. I disse

tilfælde kan det i det konkrete tilfælde være rimeligt, at kommunen fraviger

reglerne om standardtilslutningsbidrag, fordi disse ville føre til urimeligt

store bidrag set i forhold til den faktiske afledning og de faktiske

omkostninger ved en detailkloakering. Kommunalbestyrelsen skal i den

forbindelse tage i betragtning, at en ejendom, der er tilsluttet eller har

betalt tilslutningsbidrag, ikke kan opkræves yderligere tilslutningsbidrag,

jf. lovens § 2, stk. 1, og at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at aftage

alt det spildevand, ejendommen er tilsluttet for, uanset om størrelsen af

spildevandsmængden ændres. En erhvervsejendom, der har et stort grundareal,

men en lille afledning, kan overgå til en anden produktion, der medfører

større spildevandsmængder, hvilket må tages i betragtning, når rimeligheden i

tilslutningsbidragets størrelse vurderes.

Til nr. 5 Finansieringsbestemmelsen i § 7 a gælder for alle ejere af

helårsboliger, der har fået et påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk.

4, om forbedret rensning.

Det gøres med affattelsen af bestemmelsen klart, at ejeren af en

helårsbolig, der har fået et påbud med tilhørende tilbud, kan vælge en anden

spildevandsløsning end den af kommunalbestyrelsen tilbudte, forudsat at denne

løsning lever op til den påbudte forbedrede rensning, uden at

kommunalbestyrelsens tilbud bortfalder. Kommunalbestyrelsens tilbud skal dog

alene gælde for en spildevandsløsning, der økonomisk svarer til den løsning,

som kommunalbestyrelsen har tilbudt. Hvis grundejeren ønsker et anlæg, der

rensemæssigt tilfredsstiller påbudet, men som etablerings-, drifts- eller

vedligeholdelsesmæssigt er mere omkostningskrævende end det anlæg, kommunen

har tilbudt, skal grundejeren selv betale forskellen mellem omkostningerne

ved det anlæg, han ønsker at etablere, og det af kommunalbestyrelsen tilbudte

anlæg.

Kommunalbestyrelsen må i den forbindelse lave en skønnet opgørelse over

meromkostningerne ved en alternativ løsning over en 20-årig periode, hvilket

svarer til den sædvanlige afskrivningsperiode for et spildevandsanlæg, og

anmode grundejeren om at betale denne forskel sammen med

tilslutningsbidraget.

Med ændringsforslaget præciseres det, at henstandsbestemmelsen i lovens §

4 ligeledes gælder for ejendomme, der er tilknyttet kloakforsyningen via en

kontrakt, idet hensigten med bestemmelsen har været økonomisk at sidestille

ejendomme, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, og ejendomme,

der er kontraktligt tilknyttet.

Det præciseres endvidere i loven, at udgifter til ledninger på egen grund

og bundfældningstanke skal afholdes af grundejeren, ligesom en grundejer, der

er tilsluttet kloakforsyningen selv skal stå for etablering, drift og

vedligeholdelse af ledninger m.v. på egen grund. Udgifter til el og vand skal

endvidere afholdes af grundejeren, idet det kan være vanskeligt og meget

omkostningskrævende for kloakforsyningen at skaffe el og vand på den enkelte

ejendom.

Tilslutningsbidrag forfalder normalt, når en ejendom tilsluttes eller kan

tilsluttes et spildevandsanlæg, og vandafledningsbidraget kan opkræves fra

det tidspunkt, hvor der foreligger fysisk tilslutning, jf. lovens § 2, stk.

2, og § 3, stk. 3. Da der ved de i § 7 a omhandlede spildevandsløsninger ikke

sker nogen tilslutning til et spildevandsanlæg, er det nødvendigt at

fastsætte særskilte regler for forfalds- og opkrævningstidspunktet for

tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder herefter, når kontrakten om medlemskab

indgås, idet henstandsbestemmelsen i § 4 finder tilsvarende anvendelse som

ved ejendomme, der er tilsluttet kloakforsyningen. Når den valgte

spildevandsløsning tages i brug, kan kommunalbestyrelsen begynde at opkræve

vandafledningsbidrag.

Til nr. 6 Det er under lovforslagets behandling blevet fremført, at det

ikke er hensigtsmæssigt, at fristen for, hvornår der senest skal udarbejdes

en betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven, falder midt i et budgetår.

Fristen ændres derfor fra den 1. juli 1998 til den 1. januar 1999.

For at sikre, at påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, der

udstedes efter lovens ikrafttræden, bliver fulgt af et finansieringstilbud

efter lovforslagets § 7 a, er det nødvendigt, at § 7 a træder i kraft med det

samme, uanset om kommunalbestyrelsen har ændret kommunens betalingsvedtægt.

De ikrafttrædelsesbestemmelser, der i øvrigt gælder for ændringerne i lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., gælder således ikke for § 7 a.

For yderligere at sikre, at de, der har fået et påbud om forbedret

rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter lovforslagets

fremsættelse den 18. december 1996, ikke stilles ringere end de, der får et

påbud efter lovens ikrafttræden, fastsættes det, at kommunalbestyrelsen skal

give tilbud efter § 7 a til alle helårsboliger, der har fået påbud om

forbedret rensning efter lovforslagets fremsættelse. Pligten til at give

tilbud skal dog kun gælde, såfremt der ikke allerede er etableret en

spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og såfremt fristen for

efterkommelse af påbudet ikke er overskredet. Dette skyldes, at bestemmelsen

i § 7 a fastslår, at det er kommunalbestyrelsen, der skal stå for

spildevandsløsningens udførelse, og at man ikke kan pålægge

kommunalbestyrelsen at drive anlæg, hvis udførelse den ikke selv har haft

kontrollen med. Ejere af ejendomme, der har fået påbud om at forbedre

rensningen med frist inden lovens ikrafttræden den 1. juli 1997, skal ikke

have tilbud om finansiering, da det i givet fald ville opmuntre til ikke at

efterkomme lovligt udstedte påbud. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udskyde

efterkommelsesfristen for et påbud til efter lovens ikrafttræden, såfremt

kommunalbestyrelsen finder, at det er miljømæssigt forsvarligt og de

pågældende ejere skønnes at kunne have glæde af et tilbud om finansiering.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere, såfremt den vurderer, at det er

miljømæssigt forsvarligt, vælge at ophæve påbud, som er meddelt før 18.

december 1996, og som endnu ikke er opfyldt, med henblik på at udstede nyt

påbud med det tilknyttede finansieringsforslag efter lovforslagets regler.

Hvorvidt det i de enkelte tilfælde er muligt, afgøres af den enkelte

kommunalbestyrelse på baggrund af et lokalt, konkret skøn.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter

Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent

Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne

Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde

(KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens

svar herpå

Spørgsmål 53:

Ministeren bedes beskrive, hvordan et separationstoilet virker, eventuelt

med en tegning.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Der eksisterer mange forskellige former for udformning af

separationstoilettet, men for alle typer sker der i selve toiletkummen en

akskillelse af urinen og fæces. Toilettet minder meget om et almindeligt

vandskyllende toilet; den eneste forskel er, at kummen har to kamre. Urin og

fækalier ledes via hver deres rørsystem til opsamlingsholder i f.eks. en

kælder.

Nogle toiletter anvender vand til at skylle fækalierne ud med og

tilvarende en mindre mængde til urinen, mens andre former for

separationstoiletter ikke anvender vand til skylning eller kun delvist

anvender vand.

Nogle af toiletterne er udformet således, at fækalierne med en vis mængde

vand tilledes det offentlige kloaksystem, mens det kun er urinen, som

opsamles. Tilsvarende er der toiletter, hvor man til beholderne med fækalier

tilsætter noget materiale, så komposteringsprocesserne bedre kan foregå med

henblik på at udnytte materialet som kompost.

Urinen opsamles i beholdere med henblik på anvendelse til f.eks.

jordbrugsformål.

Som det fremgår, er der mange forskellige typer, og til udvalgets

orientering er vedlagt materiale om nogle af typerne.

Det er udelukkende toiletter, der kan tænkes anvendt uden for kloakerede

områder.«

WM-Ekologen ab

ES-System (enkeltspolning)

Urin spolas med en sjalvstangande ventil c:a 0,1 liter vatten till en tank

eller infiltration enligt kommunens anvisningar.

Det fasta toalettavfallet faller ned i ett tunna som står i en isolerad

behållare i vilken undertryck skapas med en kanalflakt. Behållaren ar

isolerad for att forhindra kondens. Det fasta toalettavfallet torkar varvid

bakterier och virus avdodas. Detta ar en enkel och tillforlitlig metod och

efter en total torktid av 6 månader kan materialet brannas eller gravas ned i

marken dar det snabbt bryts ned till jord.

Bytesintervallet av standardtunnan (80 liter) beror på disciplinen med

papper men for en normalfamilj bor en tunna racka i tre månader. Det ar

enkelt att byta tunna eftersom vikten av en full tunna endast ar 10-12 kg.

Data:

Toalettstol: Av sanitetsporslin. Langd 570 mm, bredd 370 mm. sitthojd 400

mm.

Vattenanslutning: R 1/2'»

Urinavlopp: Slang dy 23 mm att anslutas mot 50 ror PVC eller PP.

Nedfallsror: Dy 200 (ingår ej) monteras 50 mm ovan fardigt golv.

Isolerad behållare av varmgalvaniserad plåt med gummipackning for 200-ror.

Ventilationsstos 100.

Inklusive 1 respektive 2 tunnor med lock.

Modell 2 for 2 tunnor.

Mått: bredd 630 mm, hojd 600 mm, langd 1210 mm.

Modell 1 for 1 tunna.

Mått: bredd 630 mm, hojd 600 mm, langd 600 mm.

Flakt: Kanalflakt att anslutas till behållaren.

Kapacitet c:a 35 (m3)/h.

36 W 220 V 1-fas.

DS-System (dubbelspolning)

Urin spolas med c:a 0,1 liter vatten till tank eller infiltration enligt

kommunens anvisningar.

Fast toalettavfall spolas med 3-5 liter vatten till slamseparator. 3

kammarbrunn eller annat omhandertagande.

Toaletten afsluts till avloppet som en standardtoalett kompletterad med en

ledning dim. 50 for urin. Stora mangder vatten kan sparas och

naringsåtervinningen blir fullstandig om en lantbrukare tillåts hamta både

urin och fekalslam.

I slamseparatorn samlas fekalslammet medan spolvattnet 30-40 l/hushåll och

dygn passerar separatorn via ett pH-filter. I filtret hojs pH på vattnet till

11-12 varvid alla bakterier och virus effektivt avdodas. Det ar lampligt att

blanda in detta vatten med bdt-vattnet innan infiltrationen.

Aven fekalslammet kan enkelt hygieniseras genom att man strax fore

hamtningen tillsatter Ca(OH)-kalciumhydroxid, c:a 5 kg per hushåll och år.

Data:

Toalettstol: Av sanitetsporslin. Langd 600 mm, bredd 385 mm, sitthojd 400

mm.

Vattenanslutning: R 1/2«».

Urinslang dy 23 mm, porslinsstos dy 92 mm.

Avsattning centrum utlopp-fardig vagg 110 mm.

Slamseparator for ett hushåll, volym 1100 liter.

Urintank for ett hushåll, volym 2000 liter.

Ekovak toalettsystem (Spolar med luft)

Urin spolas separat med sjalvfall till tank eller infiltration enligt

kommunens anvisningar.

Det fasta toalettavfallet spolas med luft och 0.5-0.7 liter vatten till

kompost eller tank.

Ekovaksystemet valjes:

Nar tillgången av vatten for avloppstransport saknas. Nar sjalvfall inte

kan erhålles på avloppsledningen.

Principen for en enkel installationen med en toalett ar att vid spolning

startas vakuumgeneratorn och toalettens vattenlås sugs ur och med en

hastighet av c:a 10 m/s transporteras det fasta toalettavfallet till

komposten. I komposten hanger en geotextilsack i vilken materialet samlas.

Spolvattnet som inte binds i materialet passerar genomsacken. Detta vatten ar

starkt fororenat med bakterier. Vid kontakt med kalciumhydroxiden i

kompostens botten hojs pH-vardet kraftigt och avdodar effektivt bakterier och

virus.

Installation:

Avloppsledning maximalt 50 meters langd. Dimension dy 50 mm med

gummiringsfog. Ledningen behover ej lagges med sjalvfall. Maximalt antal

riktningsandringar 5 st. med 45 grader språng.

Data:

Vakuumgenerator: 1200 watt 1-fas 220 volt.

Generatorn ar inbyggd i kompostens lock.

Kompostbehållare: Diameter 65 cm.

Højd 90 cm.

Bilag 2

Artikel fra SKRALDEN, Renholdningsselskabet af 1898, nr. 1, 2. årgang,

feb. 1997

Fremtidens vandmiljøplan

Fra natrenovation til urintankbiler

Af Simon Wrisberg, stud.hort, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Det urinseparerende toilet er såre simpelt indrettet, med en kumme

delt i to og med to rør fra kummen med forbindelse til henholdsvis

urintank og kloaksystem.

Urinseparation kan foregå således fra f.eks. etagebebyggelser, hvor man

under renovering forholdsvis enkelt kan installere systemet.

I en svensk kommune er det forbudt at installere vandskyllende kloset fra

og med år 2000. Nu overvejer den svenske statsminister Goran Persson, om

urinseparation skal være en del af Sveriges miljøhandlingsplan.

Skal urinseparation også være en del af Københavns fremtidige satsning,

vil R98 sikkert komme til at spille en stor rolle.

Natrenovationen

Da Renholdningsselskabet af 1898 begyndte sin forretning, var den

væsentligste opgave netop at transportere latrinen ud af København og sælge

den til landmændene. Især bønderne på Amager havde baseret hele deres

grøntsagsproduktion på latringødningen fra København.

Salget af latrinen til landmændene var en vigtig indtægtskilde for R98.

Før 1. verdenskrig udgjorde salget 20 procent af de samlede indtægter, men da

det under 1. verdenskrig blev umuligt at skaffe kunstgødning fra udlandet,

blev latrinen så efterspurgt, at den måtte rationeres. Indtægterne steg, så

de i 1918 udgjorde over halvdelen af renholdningsselskabets indtægter.

Kloakløb og iltsvind

Ved århundredeskiftet blev de første vandskyllende klosetter installeret,

og allerede i 1907 var der flere vandskyllende klosetter end tørlatriner i

København. Installationen af vandklosetter var blevet mulig, fordi man havde

bygget et nyt samlet kloaksystem, der havde sit udløb i Øresund.

Udskylningen af latrinen i Øresund viste sig at have uheldige konsekvenser

for badevandet og havmiljøet. Til at begynde med forlængede man blot

kloakudløbet. Senere blev rensningsanlægget Lynetten opført. Med

vandmiljøplanen fra 1987 blev det besluttet at udbygge Lynetten og

rensningsanlæg Damhusåen for to milliarder kroner. Men stadig har vi iltsvind

i de indre danske farvande. Det skyldes for en stor del landbrugets brug af

gødning, men også at der stadig er store udslip fra rensningsanlæggene.

Før var latrinen en ressource, i dag er den blevet et affalds- og

forureningsproblem.

Urinseparation - en vision

Med ny teknik er det blevet muligt at omsamle urinen, så den igen kan

blive til nytte i landbruget. Teknikken til opsamling af urin i

etageejendomme og enfamilieshuse er gennemprøvet og bruges i dag en hel del

steder i Sverige. Derimod er teknikken til opsamling af fækalier i

etageejendomme ikke udviklet.

Nogen mere pålidelig gødningsfabrik end mennesket skal man se længe efter:

Flere gange om dagen leverer vi vores produkt, et produkt, der både er rigt

på kvælstof og fosfor.

Urin indeholder 80-90 procent af de næringsstoffer, vi udsondrer, mens

fækalierne kun indeholder 10-20 procent.

I gennemsnit tisser hver person 450 liter urin pr. år. Urinen skylles i

dag via rensningsanlægget ud i Øresund med seks liter drikkevand pr. skyl.

Det urinseparerede toilet skyller urinen ud med ca. 1 dl vand og løber via

et rør ned i en dertil indrettet tank. Tanken dimensioneres til at kunne

indeholde ca. et års produktion. Tømningen sker med en urintankbil, som

transporterer urinen ud til en landmand, som enten har en mellemlagringstank

eller bruger urinen direkte i landbruget.

Millionbesparelser

Ved installering af urinbesparende toiletter sparer man havmiljøet for

nogle af de næringsstoffer, som ellers ville føre til iltsvind. Man sparer

vand, da man kun bruger 1 dl mod normalt seks liter. Landmanden sparer

udgifter til køb af kunstgødning, og der spares penge på rensningsanlægget

Lynetten, hvor belastningen mindskes.

I Københavns Kommune ville besparelserne løbe op i ca. 140 mio. kr. om

året. Besparelser vil i løbet af 15 år kunne betale installation af systemet

i hele Københavns Kommune.

Umiddelbart skulle man tro, at det var meget energikrævende at

transportere urinen. Beregninger har imidlertid vist, at selv om man skal

transportere urinen over 100 km, er det mindre energikrævende end at

producere den mængde kunstgødning, urinen svarer til.

Næringsstofferne skal tilbage til marken, fordi det er der, de kommer fra.

Blandt andet er fosfat en begrænset naturressource og vigtig at få i

recirkulation, så jorden ikke bliver udpint og død.

I Øresund medfører urinen iltsvind. Men ved den rette placering - på

marken - giver urinen brød på bordet.

Simon Wrisberg har skrevet en afhandling om urinseparation i

forbindelse med sit afgangsprojekt på bacheloruddannelsen på

Landbohøjskolen.

Bilag 3

Miljø- og Energiministeriet Den 21. marts 1997

Departementet

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Som lovet under samrådet den 19. marts 1997 vedrørende L 128,

spildevandsrensning i det åbne land, følger vedlagt et notat om fordelingen

af udgifter mellem grundejeren og kloakforsyningen.

Svend Auken

/ Hans Henrik Christensen

MILJØstyrelsen Den 20. marts 1997

Ferskvands- og Spildevandskontoret

Notat om fordeling af udgifter ved etablering af rensningsanlæg mellem

grundejer og kloakforsyning i tilfælde, hvor grundejerne siger ja til at

blive tilknyttet kloakforsyningen

I det ændringsforslag til L 128, som miljø- og energiministeren fremsendte

til udvalget den 10. marts 1997, fremgår det af § 7 a:

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af

helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret

spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et

tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at

kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens

vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at

ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og

vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt

spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse, drift og

vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af

kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,

må han selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank samt

udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte

spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens

indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens

ibrugtagning.«

Heraf fremgår det, at kloakforsyningen betaler for etableringen af selve

den nye renseforanstaltning med undtagelse af ledninger på grundejerens

ejendom og eventuel bundfældningstank.

Baggrunden for, at grundejeren selv skal betale for ledninger på egen

grund, er, at dette svarer til de betingelser, der er gældende for en

ejendom, der bliver fysisk tilsluttet et kloaknet. Når omkostningerne til

bundfældningstank ligeledes skal betales af grundejeren, er det, fordi alle

ejendomme allerede i dag har en form for bundfældningstank. I de tilfælde,

hvor den eksisterende bundfældningstank er for lille, er det grundejeren, der

skal bekoste forøgelsen, hvilket dog typisk kan gøres ved at supplere den

eksisterende tank med en ekstra tank.

Ledninger, der indgår som en integreret del af renseanlægget, f.eks.

ledninger/drænledninger i et nedsivningsanlæg eller et sandfilteranlæg,

omfattes af renseanlægget/spildevandsløsningen, som bekostes af

kloakforsyningen.

Som udgangspunkt vil kommunalbestyrelsens tilbud omhandle en

spildevandsløsning, der er placeret på grundejerens ejendom.

Såfremt kommunalbestyrelsen vil tilbyde en spildevandsløsning, der er

placeret på anden ejendom, er det kloakforsyningen, der skal bekoste såvel

selve renseanlægget som ledninger uden for grundejerens ejendom. Det er

endvidere kloakforsyningen, der skal undersøge, hvorvidt det er muligt at

lave en aftale med ejeren af den ejendom, hvor renseanlægget skal placeres.

Aftalen tinglyses på ejendommen. Kloakforsyningen kan ved ekspropriation

erhverve begrænsede rettigheder for derved at sikre ejendommen erstatning.

Såfremt kommunalbestyrelsen tilbyder en spildevandsløsning på grundejerens

ejendom, men grundejeren i stedet ønsker en spildevandsløsning placeret på

anden ejendom, er det grundejeren, der skal betale differencen, såfremt denne

løsning er mere omkostningskrævende, f.eks. den ledningsføring, der skal til

uden for grundejerens ejendom. Det er endvidere grundejeren, der skal

undersøge, hvorvidt det er muligt at lave en aftale med ejeren af den

ejendom, hvor renseanlægget skal placeres.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til miljø- og energiministeren, som denne

har besvaret skriftligt og mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Andersen, Ove, Fårevejle,

Landsforeningen Økologisk Jordbrug og

Sorø Kommune.

Der er af miljø- og energiministeren og af et mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk

Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse med det af miljø- og energiministeren

stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for ændringsforslag nr.

1.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for

de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet er meget positiv over for hovedintentionen med

lovforslaget, hvilket der blev givet udtryk for under 1. behandling, jf.

Folketingets forhandlinger, side 3188-3191 og 3195. Lovforslaget er godt,

fordi der lægges op til, at nedsivning af spildevand er det mest miljørigtige

og fornuftige, frem for at hele Danmark graves op og der lægges rør til store

såkaldte rensningsanlæg. Nedsivning er en god rensemetode, som har været

benyttet gennem århundreder.

Udvalget har stillet ca. 120 spørgsmål til lovforslaget, hvoraf

Fremskridtspartiet har stillet en del, og en del af ministerens svar var

positive, jf. det optrykte til tillægsbetænkningen.

Afstandskravet mellem nedsivningsanlæg og vandindvindingsanlæg er fastlagt

i bekendtgørelse nr. 310 af 25. april 1994 om spildevandstilladelser m.v.

efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Efter bekendtgørelsen skal der

være en afstand fra et nedsivningsanlæg til en brøndboring på 300 m.

Kommunerne kan dog i særlige tilfælde give dispensation til en afstand på 75

m, og amtet skal blot sikre, at der ikke sker en forurening.

Fremskridtspartiet er selvfølgelig interesseret i at bevare et rent

grundvand og sikre de private brønde og boringer, men afstandskravet på 300 m

er for stort. Afstandskravet er større end det, de fleste parcelhusgrunde og

landbrugsejendomme råder over. Derfor bør afstandskravet sættes ned, og

Fremskridtspartiet foreslår, at de 300 m sættes ned til 150 m, og at

kommunalbestyrelsen kan dispensere ned til 50 m, samt at amterne skal

spørges, hvis der gås under 50 m.

Nedsættelsen af afstandskravet kan kun ske inden for egen grund, hvorimod

afstanden til naboens brøndboring eller en fælles vandværksbrønd og boring

stadig kan kræves opretholdt på de 300 m.

Fremskridtspartiet vil kunne støtte lovforslaget, såfremt ministeren giver

tilsagn om at ændre bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. efter

miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 som foreslået.

Fremskridtspartiet mener, at hvis kravet på 300 m opretholdes, vil mange

grundejere komme i den situation, at de gerne vil etablere et

nedsivningsanlæg, men at det ikke kan placeres på deres ejendom uden at komme

for tæt på vandindvindingsanlægget. De må derfor vælge mellem at nedlægge

deres brønd eller boring og tilslutte sig et fælles vandværk eller ikke at

forbedre deres spildevandsrensning. Eller de må tilslutte sig fælles

kloakforsyning eller lave minirensningsanlæg, hvilket vil gøre det

uforholdsmæssigt dyrt at bo på landet.

Man skal i forvejen være forsigtig med at påbyde unødvendige

foranstaltninger, som vil gøre det endnu dyrere at bo på landet. De tiltag,

regeringen har påført ikke mindst landbefolkningen med grønne afgifter på

vand, både når det føres ind og ud, gør, at det i forvejen er blevet dyrt at

bo på landet. Fremskridtspartiets holdning er nu som før, at der skal være en

rimelig rensning af spildevandet, således at der ikke forurenes mere end

nødvendigt, men det skal gøres med omhu og omtanke. Fremskridtspartiet

ønsker, at så mange som muligt kan bevare deres egen brønd, boring,

septiktank og nedsivningsanlæg. Det er det bedste for økonomien, det bedste

for naturen og dermed det bedste for samfundet.

Fremskridtspartiet er i øvrigt både skuffet, forbavset og forundret over,

at miljø- og energiministeren er så forhippet på at indgå forlig med

ventrefløjspartierne, at ministeren helt ignorerer de øvrige partier i

Folketinget. Ministeren indgik forlig med Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten allerede den 21. februar 1997 på et tidspunkt, hvor der kun var

svaret på en brøkdel af de ca. 120 spørgsmål, der var stillet, og hvor under

halvdelen af de stillede spørgsmål slet ikke var stillet. Udvalget var på

ingen måde færdig med sagen, og deputationerne havde endnu ikke haft

foretræde.

Et femte mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget)

indstiller lovforslag til forkastelse, men vil stemme for det af

miljø- og energiministeren stillede ændringsforslag.

Ændringsforslag

Til § 2Af et mindretal (V og KF):

1) Nr. 3 affattes således:

»3. § 2, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte eller ophæve de

årlige bidrag for vand fra afværgepumpninger.«»

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af V):

2) I det under nr. 7 foreslåede § 7 a, stk. 2,

ændres »at kloakforsyningen skal« til: »at kommunalbestyrelsen

skal«.

Bemærkninger

Til nr. 1 I dag betales der vandafledningsbidrag for vand fra

afværgeboringer, der ledes til det offentlige kloaksystem. Da

afværgepumpninger foretages af hensyn til grundvandsbeskyttelsen og således

tjener et alment samfundsmæssigt formål, og da vandafledningsbidrag udgør en

væsentlig udgift i forbindelse med afværgepumpninger, foreslås det i

overensstemmelse med Spildevandsudvalgets anbefalinger, at der åbnes mulighed

for at fritage vand fra afværgeboringer for vandafledningsbidrag. Der skal

fortsat som udgangspunkt betales vandafledningsbidrag af vand fra

afværgepumpninger, der bliver ledt til det offentlige kloaksystem, men

kommunalbestyrelsen får mulighed for at nedsætte bidraget eller helt lade det

bortfalde.

Til nr. 2 Ved en skrivefejl er »at kommunalbestyrelsen skal« i

lovforslagets § 7 a, stk. 2, ved ændringsforslaget stillet i betænkningen

over lovforslaget blevet ændret til »at kloakforsyningen skal«. Da

det er kommunalbestyrelsen, der forestår kloakforsyningen, er der ingen

realitetsforskel mellem de to begreber, men da der i loven i øvrigt anvendes

udtrykket »kommunalbestyrelsen« som udtryk for kommunalbestyrelsen

i dens egenskab af kloakforsyning, foreslås det, at »at kloakforsyningen

skal« rettes til: »at kommunalbestyrelsen skal«, for at bevare

den sproglige ensartethed i loven.

Martin Glerup (S) Helen Beim (S) Lis Greibe (S) Inger Bierbaum (S) Peter

Christensen (S) Steen Gade (SF) fmd. Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Bent

Hindrup Andersen (EL) Sonja Albrink (CD) Hans Christian Schmidt (V) Hanne

Severinsen (V) Peter Hansen-Nord (V) Jens Vibjerg (V) Niels Jørgen Langkilde

(KF) Gitte Seeberg (KF) Jens Jørgensen (KF) Aage Brusgaard (FP) nfmd.

Dansk Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø- og energiministeren og ministerens

svar herpå

Spørgsmål nr. 8:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra De danske Landboforeninger.

Landbrugsraadet, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening og

Dansk Erhvervsjordbrug. Herunder bedes ministeren udførligt kommentere

spørgsmålet om klageadgang i forhold til kommunernes administration af påbud

om nedsivning eller forbedret rensning, gartneriernes specielle situation og

grunden til, at ministeren har fraveget betænkningens forslag til

finansiering.

Svar:

Spildevandsudvalget har ikke kunnet opnå enighed om at anbefale en bestemt

finansieringsløsning. Der er derfor i lovforslaget valgt en løsning, der

bygger på kloakforsyningen, og som sikrer solidaritet og lighed mellem by og

land. Spildevandsområdet er et fuldstændig brugerfinansieret område, og set i

lyset heraf forekommer en tilskudsordning ikke som en god ide.

Spildevandshåndtering har desuden altid været et kommunalt anliggende, og en

statslig tilskudsordning ville være et brud med en lang tradition på

spildevandsområdet. Derudover har den solidariske løsning flere fordele. Man

fastholder princippet om, at forureneren betaler, og om fuld brugerbetaling,

ligesom man fastholder, at spildevandsrensning er et lokalt, kommunalt

anliggende. Solidariteten går endvidere begge veje. De ejendomme, der

allerede er tilsluttet, skal være solidariske med de ejendomme, der siger ja

tak til tilbudet om at blive tilknyttet, og de ejendomme, der bliver

tilknyttet, skal være solidariske med de ejendomme, der allerede er

tilsluttet, hvilket f.eks. kan blive aktuelt ved højere driftsudgifter inden

for kloakopland samt ved renovering af kloakanlæggene i byområderne.

Derudover må man huske på, at der tidligere var pligt for kommunerne til at

yde tilskud til kloakforsyningerne. De ejendomme, der ligger i det åbne land,

har således tidligere været med til at yde tilskud til kloakeringen i byerne

via skattebetalingen. Set i lyset heraf forekommer det derfor ikke helt så

urimeligt, at ejendommene i byerne nu skal være med til at løfte byrderne i

det åbne land.

Angående spørgsmålene om dokumentationskrav, klageadgang og

beskyttelsesperiode ved meddelelse af påbud kan der knyttes følgende

bemærkninger. Der er i betænkningen og i lovforslagets bemærkninger redegjort

for de i praksis gældende dokumentationskrav i forbindelse med udstedelse af

påbud, og det har ikke under udvalgsarbejdet været på tale at ændre denne

praksis.

Spørgsmålet om klageadgang og en vis beskyttelsesperiode har været taget

op under udvalgsarbejdet, men har ikke fundet flertal. Det fremgår i stedet

af betænknignen, at udviklingen i kommunernes administration af påbud bør

følges for at sikre, at der er en tilstrækkelig ensartethed i

administrationen, og at kommunerne bør tilstræbe en langsigtet planlægning,

således at et påbud om forbedret rensning ikke efterfølges af et krav om

tilslutning til offentlig kloak eller et fornyet påbud inden for en kortere

tidshorisont. Man har ved lovforslagets udarbejdelse, i overensstemmelse med

udvalgets anbefalinger, ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er

grundlag for at indsætte en klageadgang eller en beskyttelsesperiode. Desuden

skal man være opmærksom på, at der heller ikke i den nuværende

miljøbeskyttelseslovs § 30 er adgang til at påklage et påbud om forbedret

rensning til anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder,

og at disse anlæg heller ikke er omfattet af en beskyttelsesperiode.

Det har Miljøstyrelsen bekendt ikke givet anledning til væsentlige

problemer. Der har således ikke indtil videre været grund til at tvivle på,

at kommunernes påbud er fagligt velfunderede, og at kommunerne ikke giver

påbud i unødigt omfang. En indsættelse af en beskyttelsesperiode vil desuden

ikke harmonere med miljøbeskyttelseslovens opbygning i øvrigt, idet det kun

er kapitel 5-virksomheder, dvs. listevirksomheder, der i et vist begrænset

omfang er beskyttet mod ændringer.

Angående tilslutningsbidrag for gartnerier er der ikke fremsat nogen

nærmere dokumentation for, hvorfor deres situation skulle være så speciel i

forhold til andre erhvervsejendomme, og hvor mange gartnerier der reelt vil

komme til at betale mere i tilslutningsbidrag end efter de nuværende regler.

Spildevandsudvalget har ikke set nærmere på denne problemstilling, men jeg er

naturligvis indstillet på at se på eventuelle konkrete henvendelser, der

nærmere dokumenterer problemets omfang og karakter. Angående forslaget om at

indsætte en supplerende bestemmelse i betalingsvedtægtslovens § 3, som siger,

»at tilslutningsbidraget ikke kan overstige et beløb beregnet på

grundlag af de faktisk tilførte mængder af spildevand«, er det ikke

umiddelbart muligt at se, hvordan en sådan regel skulle kunne administreres i

praksis, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at man ved

lovændringen i 1992 netop afskaffede de hidtil gældende regler om opkrævning

af tilslutningsbidrag på baggrund af en tillagt afledningsret og dermed

reglerne om muligheden for at opkræve supplerende tilslutningsbidrag ved en

udvidelse af afledningsretten. Jeg vil således gerne se på forslag til en

ændret opkrævning af tilslutningsbidrag, men ser ikke umiddelbart noget

formål i at vende tilbage til tidligere tiders retstilstand, som gav

anledning til mange problemer, som et enigt Folketing ændrede så sent som i

1992 for at lave enkle og ensartede regler.

Angående spørgsmålet om udskydelse af tidspunktet for lovforslagets

ikrafttræden til efter, at der er udarbejdet en typegodkendelsesordning,

finder jeg ikke, at man af miljømæssige grunde kan forsvare en yderligere

udskydelse af en forbedring af spildevandsrensningen i det åbne land. Der vil

desuden gå en årrække, før det foreliggende lovforslag viser resultater i

miljøet, idet der først skal gennemføres en planlægning. Når denne

planlægning er færdig, vil typegodkendelsesordningen også være færdig.

Udarbejdelsen af typegodkendelsesordningen er allerede iværksat, og det er

planen, at der sideløbende med udarbejdelsen af typegodkendelsesordningen

skal iværksættes undersøgelser af nedsivning og øvrige alternative rense- og

bortskaffelsesmetoder.

Spørgsmål nr. 29:

Hvad er begrundelsen for, at der ikke kræves dokumentation i form af

målinger eller analyser, før et påbud meddeles?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Af bemærkningerne til lovforslag L 128 fremgår det, hvad

Miljøstyrelsen har udmeldt som forudsætningerne for at meddele et påbud om

forbedret rensning i det åbne land. Disse forudsætninger, som er i

overensstemmelse med en byretsdom fra 14. december 1994 fra Skanderborg, og

som er stadfæstet i landsretten, er:

- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være

dokumenteret,

- at ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede

recipient, og

- at recipienten dokumenteret skal være forurenet i et omfang, der gør, at

den vedtagne målsætning ikke er opfyldt.

Efter Miljøstyrelsens opfattelse er der altså ikke behov for en specifik

måling af den enkelte ejendoms udledning til vandløbet, idet forureningen af

vandløb og søer mange steder vil skyldes det samlede bidrag af udledninger

fra flere enkeltejendomme og man derfor ikke kan måle sig frem til den

enkelte ejendoms påvirkning af vandløbet. Yderligere er det meget vanskeligt

at udføre målinger på enkeltejendommes spildevandsudledning, da disse

spildevandsudledninger i modsætning til de større renseanlæg udleder

diskontinuerligt og derfor vil kræve en længerevarende intensiv måleperiode.

Skulle man derfor for alle udledninger opstille et sådant omfattende

måleprogram, ville omkostningerne for kommunerne blive endda meget høje, og

set i lyset af at forventningerne til resultaterne er begrænsede, finder

Miljøstyrelsen ikke dette hensigtsmæssigt.«

Spørgsmål nr. 57:

Er det borgerne, der skal bevise, at de ikke fourener, eller er det

kommunen, som skal bevise, at der forurenes?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Miljøstyrelsen har opfattet spørgsmålet således, at udvalget gerne

vil have oplyst, hvilke dokumentationskrav der stilles i forbindelse med

kommunalbestyrelsens påbud om forbedret rensning.

Miljøstyrelsen har i besvarelsen af spørgsmål 8 oplyst, at der i

betænkningen (side 28 f) og i lovforslagets bemærkninger (bemærkningerne til

§ 1, nr. 2, side 6) er redegjort for de i praksis gældende dokumentationskrav

i forbindelse med udstedelse af påbud, og at det ikke under udvalgsarbejdet

har været på tale at ændre denne praksis. Miljøstyrelsen har endvidere i

besvarelsen af spørgsmål 29 redegjort nærmere for forudsætningerne for at

meddele påbud.«

Spørgsmål nr. 60:

Hvilke krav stilles der til målingen af resultatet af spildevandspåbudet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Der stilles ikke nogen krav til målingen af resultatet af et

spildevandspåbud efter de nugældende regler, da påbudet går på, at der skal

ske en forbedret rensning i et nærmere bestemt omfang, og da det er

kommunalbestyrelsen, der skal føre tilsyn med, at de udstedte påbud

efterleves. Der stilles ejheller i det fremsatte lovforslag nogen krav til

målingen af resultatet af et spildevandspåbud, da det er meningen, at der

skal udarbejdes normer og en typegodkendelsesordning, der netop skal sikre,

at den nødvendige reduktion af de forurenende stoffer sker ved

spildevandsrensningen, hvorfor det ikke er nødvendigt at måle resultatet.

Målinger på enkeltejendomme er endvidere problematiske, som der er redegjort

for i besvarelsen af spørgsmål 29.«

Spørgsmål nr. 61:

Kan ministeren bekræfte, at lovforslagets eneste formål er at give

kommunerne et værktøj til at påbyde en bedre rensning af spildevandet i det

åbne land, men kun i de tilfælde, hvor husspildevand:

- ledes direkte i en sø,

- ledes direkte i en å,

- ledes direkte i fjorden,

- eller via et direkte drænrør, som føres til ovennævnte områder.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Ja, det primære formål med lovforslaget er at give kommunerne et

værktøj til at påbyde forbedret rensning fra de ejendomme i spredt

bebyggelse, der udleder til vandområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt,

og hvor det kan dokumenteres, at ejendommen bidrager til forureningen i et

eller andet omfang. Der ligger følgende forudsætninger til grund for

dokumentationen:

- Ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være

dokumenteret, normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de

registrerede og de faktiske forhold.

- Ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede

recipient.«

Spørgsmål nr. 62:

Kan ministeren bekræfte, at det kun er der, hvor kommunen kan bevise, at

vandkvalitetens måltal ikke kan opfyldes på grund af udledning af urenset

spildevand, der kan påbydes en forbedret rensning?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Amterne udpeger i deres planer, hvilke vandområder der ikke opfylder

målsætningen, og hvor den manglende opfyldelse til dels skyldes udledninger

fra den spredte bebyggelse. Amterne fastlægger, hvilken målsætning den

pågældende recipient skal have, og på baggrund heraf udpeges, hvilke områder

der skal have forbedret spildevandsrensning.

Kommunerne anvender dette i deres spildevandsplanlægning, og med baggrund

heri påbyder de ejendomme, der udleder til vandområder, hvor målsætningen

ikke er opfyldt, og hvor det kan dokumenteres, at ejendommen i et eller andet

omfang forurener recipienten, at forbedre deres spildevandsrensning.«

Spørgsmål nr. 63:

Kan ministeren bekræfte, at der ikke kan påbydes en forbedret rensning i

de tilfælde, hvor et hus eller en ejendom på landet hverken direkte eller

indirekte leder spildevand til vandløb, sø eller fjord, og at kommunen på

dette område ingen yderligere beføjelser får i forhold til, hvad der gælder i

dag?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Ja, det kan bekræftes, at kommunerne ved lovforslaget ikke får

yderligere beføjelser på dette område end efter de nugældende regler. Efter

de nugældende regler kan en kommune ved spildevandsanlæg med en kapacitet på

under 30 PE påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller

fornyelse af anlægget, hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt

forsvarligt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 og 4.«

Spørgsmål nr. 70:

Er det nok, at målsætningen i en nærliggende sø eller å ikke er opfyldt,

for at en kommune kan give påbud om en bedre rensning af spildevandet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Forudsætningerne for, at der kan meddeles påbud om forbedret

rensning, er:

- at recipienten er forurenet i et omfang, der gør, at den vedtagne

målsætning ikke er opfyldt,

- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted, skal være

dokumenteret, normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de

registrerede og de faktiske afløbsforhold, og

- at ejendommen bidrager til en forurening af den omhandlede recipient.

Det fremgår heraf, at det ikke er tilstrækkeligt, at målsætningen ikke er

opfyldt.«

Spørgsmål nr. 71:

Hvor mange meter fra recipienten skal en bolig ligge, for at kommunen ikke

kan tvinge en husejer til at forbedre rensningen, når boligen ikke har rør

eller grøftafløb til den pågældende recipient?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Som det fremgår af svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og 70, er der en

række forudsætninger, der skal være opfyldt, før der kan meddeles påbud. En

af disse forudsætninger er, at ejendommens afløbsforhold er dokumenteret.

Hvis der ikke sker nogen spildevandsudledning, er der heller ikke grundlag

for meddelelse af påbud.«

Spørgsmål nr. 72:

Hvilke analyser skal en kommune foretage af en spildevandsudledning, og

hvilken beskaffenhed skal disse måle-/analyseresultater have, for at en

kommune kan give påbud om bedre rensning af spildevandet?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 29, 60 og 70,

hvoraf det fremgår, at der ikke er behov for en specifik måling af den

enkelte ejendoms udledning til recipienten.«

Spørgsmål nr. 73:

Skal der være en påvist dokumenteret forurening fra en bestemt ejendom,

før kommunen har ret til at give et påbud?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og

70-72, hvoraf det fremgår, at ejendommen skal bidrage til en foruening af

recipienten.«

Spørgsmål nr. 74:

Kan en kommune give et kollektivt påbud om bedre rensning, f.eks. ved at

skrive til en hel gade eller landsby, at de inden en bestemt dato skal

forbedre deres spildevandsrensning, eller kan det kun ske ved individuelt

påbud til hver enkelt boligejer?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Miljøstyrelsen skal henvise til svarene på spørgsmål 8, 29, 57 og

70-73, hvoraf det fremgår, at ejendommens afløbsforhold, herunder

udledningssted, skal være dokumenteret, samt at ejendommen skal bidrage til

en forurening af recipienten. Det fremgår heraf, at påbudet skal udstedes på

grundlag af en individuel sagsbehandling.«

Spørgsmål nr. 75:

Kan en kommune tvinges til at påbyde en forbedret spildevandsrensning,

selv om det efter kommunens egen vurdering enten ikke er nødvendigt eller i

værste fald resultatløst i forhold til amternes regionplans

recipientmålsætning?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, skal amterne

revidere deres regionplaner og udpege delområder, hvor der skal gennemføres

en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land/den spredte

bebyggelse. Udpegningen skal gennemføres ud fra en registrering af

vandområder, hvor den fastlagte målsætning ikke er opfyldt, og hvor den

manglende opfyldelse skyldes spildevandsudledning fra ejendomme i den spredte

bebyggelse.

På grundlag af regionplanen skal kommunerne revidere deres

spildevandsplaner senest 11/2 år efter lovens vedtagelse, dog tidligst et år

efter, at det første gang af en vedtaget regionplan fremgår, i hvilke

delområder der skal gennemføres en forbedret rensning. Af spildevandsplanen

skal det fremgå, hvilke ejendomme der skal rense spildevandet til et bestemt

renseniveau. Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanen og de deri

optagne retningslinjer.

Spildevandsudvalget har anbefalet, at der sker en løbende opfølgning af

resultaterne af lovforslaget i form af årlige indberetninger fra amterne, men

som det fremgår af ovenstående, er der ikke lagt op til en ændring af

amternes kompetence i forhold til kommunernes spildevandsplanlægning.«

Spørgsmål nr. 76:

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at en kommunalbestyrelse

kan give påbud om rensning, når blot det er sandsynliggjort, at der i større

eller mindre grad finder en forurening sted fra den pågældende ejendom. Hvad

mener ministeren med »sandsynliggjort«?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»For så vidt angår dokumentationskravene for meddelelse af påbud,

skal Miljøstyrelsen henvise til besvarelsen af bl.a. spørgsmål 70. Hvis det

konstateres, at den vedtagne målsætning ikke er opfyldt, at ejendommen har

udledning til recipienten, og at den eksisterende renseforanstaltning ikke

opfylder det renseniveau, der er fastsat i forbindelse med planlægningen, er

det sandsynliggjort, at ejendommen bidrager til en forurening af

recipienten.«

Spørgsmål nr. 77:

Hvis en kommune giver en borger påbud om en anderledes rensning og

borgeren ikke er enig i påbudet, hvem afgør så tvisten, og til hvem kan

borgeren klage?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Påbud om forbedret rensning til spildevandsanlæg med en kapacitet på

30 PE (personækvivalenter) eller derunder, kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed. Muligheden for at påklage et påbud givet til et

spildevandsanlæg på 30 PE eller derunder blev fjernet i forbindelse med

miljølovsrevisionen i 1991.«

Spørgsmål nr. 78:

Kan en kommune gøres erstatningspligtig, hvis kommunen pålægger en borger

en bestemt spildevandsløsning og det bagefter viser sig, at udledningen til

recipienten er blevet forværret? Kan kommunen forpligtes til at lave en bedre

rensning?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Hvorvidt en kommune kan gøres erstatningspligtig, afhænger af, om

dansk rets almindelige betingelser for pålæggelse af erstatningsansvar er

opfyldt, hvilket må afgøres ved en konkret vurdering og i sidste ende ved et

civilt søgsmål.

En kommune, der er ansvarlig for en udledning, kan ligesom alle andre

udledere få påbud om forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens §

30.«

Spørgsmål nr. 79:

Hvis en borger i forbindelse med efterkommelse af et påbud er nødt til at

optage et 20-årigt lån, hvor lang tid skal der så gå, før kommunen kan stille

nye krav/påbud?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Der er som redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 8 (L 128 - bilag

14) ikke nogen beskyttelsesperiode i forbindelse med meddelelse af påbud

efter miljøbeskyttelseslovens § 30, og Spildevandsudvalgets flertal har

heller ikke fundet, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at indsætte

en sådan beskyttelsesperiode, jf. Spildevandsudvalgets betænkning side

14.«

Spørgsmål nr. 80:

Hvis en udlejer af en ejendom ikke ønsker at efterkomme et påbud, kan

udlejeren så smide lejeren ud og lade ejendommen stå tom, og hvem afgør

sagen?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Der er ikke i miljøbeskyttelsesloven særlige regler om lejeforhold.

Forholdet mellem lejer og udlejer reguleres således af de almindelige

lejeretlige regler, herunder lejeloven, der hører under

Boligministeriet.«

Spørgsmål nr. 81:

Er det korrekt, at der i Århus Amt er undersøgt for nedsivning fra 6

kommuner, og hvor resultatet var, at fosforudledningen er halveret over en

årrække? Hvis ministeren har kendskab til resultaterne, vil udvalget gerne

have disse oversendt.

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

»Miljøstyrelsen kender ikke noget til sådanne undersøgelser og har

derfor kontaktet Århus Amt. Århus Amt har oplyst, at der i deres regi ikke er

foretaget undersøgelser af en karakter som angivet i spørgsmålet.«

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter