1996 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V.(SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 29 indsættes som 3. pkt.:
»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis
ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«
2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter
stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i
området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres
andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan
opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen
fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende
tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
3. § 32, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af
spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af
disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
Læs alt
rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt
renseniveau,
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på
privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og
anlæggene udført.«
§ 2
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og
vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte udgifter.«
3. § 2, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I § 3 udgår stk. 3-5, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget
under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan
tilsluttes spildevandsanlægget.
Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive
moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes
standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m2
grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal
ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede
erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte
tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig
lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.
Stk. 6. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og
overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.
4 nævnte bidrag.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
5. I § 3 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten
og -pligten helt eller delvis, kan ved hel eller delvis generhvervelse af
retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte
udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede
og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved
ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb
efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette
beløb.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage
en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved
ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt
spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det
standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på
tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.
Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,
kan maksimalt få 40 pct. af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.
Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ
bortskaffelse.«
7. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af
helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret
spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et
tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at
kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på
ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet,
mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og
vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt
spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse,
drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af
kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,
må ejeren selv bekoste differencen.
Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank
samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte
spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.
Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens
indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens
ibrugtagning.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
§ 4
Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en
fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens
ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.
Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen
efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om
forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18.
december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er
blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor
fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 29 indsættes som 3. pkt. :
»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis
ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«
2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan under de i stk. 1 nævnte
forudsætninger påbyde ejendomme med udledninger af spildevand fra anlæg med
en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder, at den nødvendige
forbedring eller fornyelse af anlægget skal ske ved etablering af nedsivning,
såfremt der kan nedsives i området. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
3. § 32, stk. 1 affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af
spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om,
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg, samt planlagte fornyelser af
disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder, udenfor
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt
renseniveau,
6) hvilke anlæg, der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på
privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og
anlæggene udført.«
§ 2
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
2. § 3, stk. 3, 4 og 5 affattes således:
»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget
under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan
tilsluttes spildevandsanlægget.
Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusiv
moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes
standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2)
grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal
ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent.
Stk. 5. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og
overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.
4 nævnte bidrag.«
3. I § 3 indsættes som stk. 7 :
»Stk. 7. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten
og -pligten helt eller delvist, kan ved hel eller delvis generhvervelse af
retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte
udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede
og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved
ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb
efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette
beløb.«
4. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage
en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved
ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt
spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det
standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på
tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.
Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,
kan maksimalt få 40 % af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.
Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ
bortskaffelse.«
5. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver
helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 om forbedret
spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et
tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at
kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af det
påbudte spildevandsanlæg på ejerens vegne, mod at ejendommen betaler
standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom,
der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2 og 3.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
§ 4
Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Der skal senest den 1. juli 1998 være udarbejdet en fælles
betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.'
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Lovforslagets hovedsigte er at sikre en forbedret spildevandsrensning i
det åbne land.
Folketinget vedtog i 1987 Vandmiljøplanen, der primært fokuserede på
beskyttelsen af de marine vandområder og grundvandet, og som medførte en
forøget indsats overfor renseanlæggene og de større enkeltudledere med hensyn
til rensningen af spildevand.
Resultaterne fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram har vist, at
vandområderne lokalt ikke har opnået de udlagte målsætninger trods
reduktioner af stofferne i spildevandsudledningerne fra de kommunale
renseanlæg og de store enkeltudledere samtidig med, at den spredte
bebyggelses andel af punktkildeudledningerne til de ferske vandområder udgør
en forholdsmæssig stor andel af de samlede punktkildeudledninger.
På baggrund heraf, er der opstået et behov for at forbedre
spildevandsrensningen i det åbne land.
Lovforslaget bygger på de forslag til ændring af den gældende lovgivning,
som det af miljø- og energiministeren nedsatte udvalg til opfølgning på
Spildevandsredegørelse 1995 (spildevandsudvalget) har peget på i Betænkning
om spildevandsafledningen i det åbne land m.v. 1996. Udvalget har i sin
betænkning stillet forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven samt af lov
om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsvedtægtsloven).
Lovforslaget indeholder ændringer af miljøbeskyttelsesloven og enkelte
ændringer i betalingsvedtægtsloven, der i hovedtræk følger lovforslagene i
betænkningen fra spildevandsudvalget. I betalingsvedtægtsloven er dog alene
medtaget de forslag til ændringer, som har direkte tilknytning til
ændringerne i miljøbeskyttelsesloven, og som vedrører tilslutningsbidraget.
De øvrige forslag til ændring af betalingsvedtægtsloven, der vedrører det
løbende vandafledningsbidrag, er ikke medtaget, da spildevandsudvalget har
foreslået, at der nedsættes et udvalg til at se på en mulig opdeling af
vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, og da de ændringer, der
vedrører det løbende vandafledningsbidrag mest hensigtsmæssigt kan afvente
dette udvalgsarbejde.
2. Hovedindholdet af lovforslaget
2.1. Påbud om forbedret rensning i det åbne land
I betænkningen fra spildevandsudvalget er der peget på, at der udover den
eksisterende mulighed for påbud om forbedret rensning efter
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 skal gives kommunalbestyrelsen mulighed
for at påbyde nedsivning og en bestemt type af rensning i henhold til en
typegodkendelsesordning overfor den spredte bebyggelse i det åbne land. Det
åbne land/den spredte bebyggelse er nærmere defineret under bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 2.
Lovforslaget indeholder i tråd hermed forslag til, at kommunalbestyrelsen
skal kunne påbyde nedsivning til ejendomme med udledninger af spildevand fra
anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Der er i den
nuværende miljøbeskyttelseslovs § 30, stk. 4 allerede hjemmel til at påbyde
et bestemt renseniveau, såfremt der etableres en typegodkendelsesordning.
Lovforslaget indeholder ikke hjemmel til etablering af en
typegodkendelsesordning, idet der i miljøbeskyttelseslovens § 7, nr. 5 og 6
allerede er hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om typegodkendelse
af minirenseanlæg. Denne hjemmel skal udnyttes til udstedelse af en
bekendtgørelse om en typegodkendelsesordning.
2.2 Spildevandsplaners indhold og tilvejebringelse
Spildevandsudvalget har i betænkningen peget på, at kommunalbestyrelsen i
spildevandsplanen skal klassificere renseniveauer i henhold til
typegodkendelsesordningen i de recipientfølsomme områder, således at
klassificeringen kan udgøre et grundlag for udstedelse af konkrete påbud.
Udvalget har endvidere peget på, at kloakrenovering bør indarbejdes i de
kommunale spildevandsplaner på samme måde som andre kloakeringsopgaver.
Udvalget har endelig peget på, at det af spildevandsplanen bør fremgå i
hvilke områder, kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningspligten til kommunale spildevandsanlæg helt eller delvist.
Lovforslaget indeholder i tråd hermed forslag til, at de nævnte
oplysninger skal fremgå af kommunens spildevandsplan.
Spildevandsudvalget har i betænkningen anbefalet en opstramning af
proceduren for tilvejebringelse af spildevandsplaner, således at kommunen
skal have revideret sin spildevandsplan med hensyn til spildevandsafledningen
i det åbne land senest 1 1/2 år efter lovens vedtagelse, dog tidligst et år
efter, at det første gang af en vedtaget regionplan eller et tillæg hertil
fremgår, i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af
spildevandet fra det åbne land/den spredte bebyggelse. Udvalget har endvidere
anbefalet, at der sker en løbende opfølgning af resultaterne af stramningen,
i form af årlige indberetninger fra amterne.
Lovforslaget indeholder ingen konkrete bestemmelser herom, da det
vurderes, at der allerede er hjemmel til at fastsætte nærmere regler i den
nugældende miljøbeskyttelseslovs § 32, stk. 4, hvorefter ministeren kan
fastsætte nærmere regler om spildevandsplanlægningen herunder om tidsfrister
og procedure herfor.
2.3 Hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten
Miljøklagenævnets traf den 12. august 1994 en principiel afgørelse om
ophævelse af tilslutningspligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1. Retstilstanden er herefter, at det er kommunalbestyrelsen som kompetent
myndighed for spildevandsplanlægningen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 32, der
som led i administrationen af spildevandsplanen træffer endelig afgørelse om,
hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom kan opnå fritagelse for
tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en formelig
ændring af spildevandsplanen.
Spildevandsudvalget har fundet, at der skal være adgang til at ophæve
tilslutningsretten og -pligten, men har foreslået, at der fastsættes nærmere
regler for, hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger
forslag til en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte nærmere regler om
hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige
spildevandsanlæg.
2.4 Finansiering af forbedret rensning i det åbne land
Spildevandsudvalget har i sin betænkning ikke kunnet blive enig om at pege
på en bestemt finansieringsløsning. Et flertal af udvalget har således peget
på en selvfinansiering suppleret med en tilskudsordning, der ikke finansieres
af kloakforsyningen eller kommunen men derimod af staten. Et mindretal af
udvalget har peget på en solidarisk løsning, hvorefter kloakforsyningen skal
være forpligtet til at tilbyde medlemsskab af kloakforsyningen.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med mindretallets indstilling
forslag til, at kommunalbestyrelsen skal lade påbud til helårsboliger om
forbedret rensning for en eksisterende udledning fra et anlæg med en
kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder ledsage af et tilbud om et
kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, således at kloakforsyningen
forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget på ejerens vegne,
mod at ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag
svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg.
Det påbudte anlæg skal være privatejet, idet ejeren skal være forpligtet
kontraktligt til at lade kloakforsyningen forestå udførelse, drift og
vedligeholdelse af anlægget.
2.5 Betalingsvedtægtsloven
2.5.1 Standardtilslutningsbidrag.
Udvalget har i sin betænkning anbefalet, at der indføres et
standardtilslutningsbidrag, og at ejendomme i landzone sidestilles med
ejendomme i byzone.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslag om, at
ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt
spildevandsanlæg pålignes et standardtilslutningsbidrag, der udgør 30.000
eksklusiv moms pr. boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes
standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2)
grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal
ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Ejendomme, der ikke
er tilsluttet for tag- og overfladevand skal kun betale 60 pct. af
standardtilslutningsbidraget.
2.5.2 Tilbagebetaling ved udtræden
Udvalget har i tilknytning til reglerne om ophævelse af tilslutningsretten
og -pligten foreslået, at der i betalingsloven indsættes en hjemmel til i
visse tilfælde at foretage en tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.
Lovforslaget indholder i overensstemmelse hermed en regel, hvorefter
udgangspunktet er, at der ikke skal ske en tilbagebetaling, men hvor
tilbagebetaling kan ske i særlige tilfælde, f.eks. med henblik på etablering
af faskiner til regnvand.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
3.1 Staten
Forslaget ses ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative
konsekvenser for staten.
3.2 Amterne
Der pålægges ikke amterne nye opgaver med forslaget, og det skønnes derfor
ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for amterne.
3.3 Kommunerne
Kommunerne får med forslaget mulighed for at påbyde nedsivning i det åbne
land i stedet for bare at påbyde en forbedret rensning, ligesom den nuværende
påbudsmulighed understøttes af en typegodkendelsesordning, hvilket må antages
at lette kommunernes arbejde betydeligt på påbudsområdet.
Kommunerne får desuden øget deres oplysningspligt i spildevandsplanerne.
Da kommunerne i forvejen er forpligtede til at udarbejde en spildevandsplan
med de i miljøbeskyttelseslovens § 32 angivne oplysninger, og da kommunerne i
forvejen er forpligtede til at stå for kloakrenoveringen, skulle der være
tale om en forholdsvis begrænset forøget arbejdsbyrde, idet de fleste
oplysninger i forvejen må formodes at være kendt i kommunerne.
Ændringer af betalingsvedtægtsloven får ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser, da der er tale om et brugerfinansieret område.
Samlet set forventer Miljøstyrelsen, at lovforslaget vil give anledning
til en besparelse for kommunerne. Der er udsendt et særskilt notat herom til
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns- og
Frederiksberg Kommune.
4. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser.
Det forventes således, at forslaget vil medføre en forbedret rensning i det
åbne land, og en højere grad af opfyldelse af vandområdernes målsætninger.
Det skyldes, at kommunerne får bedre muligheder for at påbyde en forbedret
spildevandsrensning i det åbne land.
5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der foreligger ikke undersøgelser af om og eventuelt i hvilket omfang,
forslaget har erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det vurderes, at muligheden for at tilbagebetale tilslutningsbidrag kan få
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, mens standardiseringen af
tilslutningsbidraget i visse kommuner kan medføre, at såvel virksomheder som
andre ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt
spildevandsanlæg, kan blive mødt med et højere tilslutningsbidrag, hvis en
kommune ikke tidligere har udnyttet lovens maksimum.
Påbud i det åbne land om nedsivning vedrører alene anlæg med en kapacitet
på 30 personækvivalenter eller derunder. De erhvervsøkonomiske konsekvenser
heraf forventes på baggrund af anlæggenes størrelse at være begrænsede.
Typegodkendelsesordningen, der skal udarbejdes i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 7, forventes at kunne give et eksportpotentiale,
idet anlæg, der er godkendt i Danmark, lettere vil kunne sælges i udlandet.
6. Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den nugældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 om
tilslutningspligt er blevet fortolket således, at ejendomme ikke alene har en
pligt men også en ret til at tilslutte sig. Reglen afgør ikke, hvilke
ejendomme, der skal være omfattet af tilslutningsretten og -pligten. Dette
afgøres af kommunalbestyrelsen gennem den afgrænsning af kloakeringsoplande,
der finder sted som led i spildevandsplanlægningen, jf.
miljøbeskyttelsesloven § 32. Der er ingen nærmere regler om ophævelse af
tilslutningsretten og -pligten eller om de betalingsmæssige konsekvenser af
en sådan ophævelse.
Den nuværende retstilstand bygger på Miljøklagenævnets afgørelse af 12.
august 1994, der tilsidesatte en administrativ praksis om, at en ejendom, der
var tilsluttet offentlig kloak, var omfattet af en endelig tilslutningsret og
-pligt.
Spildevandsudvalget har fundet det hensigtsmæssigt at opretholde
Miljøklagenævnets fortolkning af miljøbeskyttelsesloven, men har samtidig
tilkendegivet, at der kan være behov for at fastsætte nærmere regler for,
hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted, hvilket grundlag,
der skal være tilvejebragt forud for en beslutning om ophævelse af
tilslutningspligten, og hvilke økonomiske konsekvenser en sådan udtræden skal
have.
Udvalget har anbefalet, at udtrådte ejendomme ligestilles med ejendomme,
der ikke tidligere har været tilsluttet det kommunale renseanlæg.
Udvalget har foreslået, at følgende procedure skal overholdes ved en hel
eller delvis udtræden af kloakfællesskabet:
1. Tilladelse til alternativ bortskaffelse (typisk en amtslig
udledningstilladelse) meddeles under forudsætning af:
- at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt i
overensstemmelse med regionplanens retningslinier for kvaliteten og
anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt anvendelsen og beskyttelsen af
grundvandet,
- at Vandmiljøplanens krav ikke tilsidesættes,
- at en ændret udledning ikke resulterer i, at den samlede
spildevandsmængde renses dårligere end hidtil,
- at en udtræden af fællesskabet ikke medfører en omgåelse af
forudsætningerne for Vandmiljøplanens krav.
2. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet meddeles
af kommunalbestyrelsen under forudsætning af:
- at der er enighed herom mellem kommunalbestyrelsen og grundejeren,
- at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt,
- at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt.
Lovforslagets hjemmel til miljøministeren til at fastsætte regler om hel
eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten skal bruges til at
fastsætte nærmere regler om udtræden i tråd med udvalgets anbefalinger. De
nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse nr. 310 af 25. april
1994 (spildevandsbekendtgørelsen) og en tilhørende vejledning.
En hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten bør
medføre en ændring i spildevandsplanen, så det af denne udtrykkeligt fremgår,
hvilke ejendomme, der er tilsluttet den offentlige kloak, og i hvilket omfang
de er tilsluttede, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, og lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 2
I Betænkning om spildevandsafledning i det åbne land m.v. 1996, har
spildevandsudvalget vurderet, at ca. 40% af ejendommene i det åbne land,
svarende til ca. 64.000 ejendomme, skal have etableret en forbedret
spildevandsrensning. Det er vurderet, at ca. halvdelen af disse ejendomme vil
kunne etablere nedsivningsanlæg, mens de øvrige ejendomme må etablere
minirenseanlæg. De samlede anlægsomkostninger er beregnet til 2,2 mia. kr. på
landsplan.
Påbud om forbedret rensning gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30.
Forudsætningen for at give et sådant påbud er, at spildevandsanlægget ikke
fungerer miljømæssigt forsvarligt. Hvad der nærmere skal forstås ved
miljømæssigt forsvarligt er fastlagt i administrativ praksis og
domstolsafgørelser.
Miljøstyrelsen har ved skrivelse af 16. februar 1995 til
Amtsrådsforeningen udmeldt hvilke forudsætninger, der efter Miljøstyrelsens
opfattelse skal være opfyldt, ved meddelelse af et påbud om forbedret
rensning i det åbne land. Disse forudsætninger er:
- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted skal være
dokumenteret (normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de
registrerede og de faktiske afløbsforhold),
- at ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede
recipient, og
- at recipienten dokumenteret skal være forurenet i et omfang, der gør, at
den vedtagne målsætning ikke er opfyldt.
Det er således ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til
forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at
forurene i et eller andet omfang. Dog skal indgrebet være en forholdsmæssig
passende reaktion, jf. proportionalitetsprincippet.
Der kan til påbuddets udstedelse eller efterkommelse ikke knyttes et krav
om, at ejendommens bidrag til forureningen er dokumenteret gennem konkrete
målinger eller analyser. Derimod anses det for afgørende, at forureningen er
dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten og en vurdering i relation
til den aktuelle målsætning.
Ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk
forurener recipienten tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at kræve
spildevandet renset. Der kan ikke kræves dokumentation for, at ejendommens
afløb forurener væsentligt set i forhold til de andre ejendomme på egnen,
idet en ejendom ikke har nogen ret til at forurene i et eller andet ubestemt,
mindre omfang. Et generelt krav om spildevandsrensning af en vis mindste
effektivitet er således sagligt begrundet og hjemlet i loven uden nærmere
analyse af spildevandet.
En række kommuner har fremført, at de retlige formkrav har virket
blokerende for indsatsen i det åbne land. Det har desuden været af betydning,
at udgiften til en forbedring af spildevandsafledningen i den spredte
bebyggelse i en række tilfælde kan blive relativ høj for den enkelte
grundejer.
Udvalget har på den baggrund peget på, at der er behov for bedre værktøjer
til at sikre en forbedret spildevandsafledning i det åbne land for at
forbedre vandkvaliteten i vandområderne og dermed opnå de i regionplanerne
fastlagte målsætninger for vandområderne.
Spildevandsudvalget har anlagt følgende definition af det åbne land/spredt
bebyggelse:
»Ved det åbne land/spredt bebyggelse forstås spildevandsudledninger
fra alle ejendomme med en spildevandsbelastning mindre end 30
personækvivalenter uden for kommunale kloakoplande, dog undtaget virksomheder
med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der samtidig har
en spildevandstilladelse efter kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.«
Ud fra en teknisk og økonomisk vurdering har udvalget ikke fundet det
hensigtsmæssigt, at en forbedring af spildevandsafledningen for den spredte
bebyggelse i det åbne land alene sker ved kloakering, det vil sige udvidelse
af de nuværende kloakoplande og afskæring af spildevandet til centrale
renseanlæg.
Spildevandsudvalget har anbefalet, at der gives mulighed for, at
kommunerne, udover den eksisterende mulighed for påbud om forbedret rensning,
direkte kan give påbud om nedsivning til ejendomme, der i dag har udledning
af spildevand til vandområder.
De eksisterende betingelser for at kommunen kan tillade etablering af
nedsivningsanlæg i § 27 i spildevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt, også
i forbindelse med påbud om nedsivning.
Udvalget har foreslået følgende procedure for meddelelse af påbud:
Kommunen gennemfører først en undersøgelse, der kan sandsynliggøre, at der
er mulighed for nedsivning, idet der særligt skal lægges vægt på
hydrogeologiske forhold, afstand til grundvandsspejl og beskyttelseszoner i
forhold til grundvandsindvinding. En sådan kortlægning vil dog være af
overordnet karakter og kan ikke tage højde for forhold, der er specielle for
den enkelte ejendom. Her må det vurderes at være tilstrækkelig dokumentation,
at kommunen har sandsynliggjort en given placering på grunden, der
respekterer kravene i spildevandsbekendtgørelsens § 27, alternativt § 16.
Grundejeren skal, efter at kommunalbestyrelsen har givet et påbud om
nedsivning, gennemføre de nødvendige detaljerede forundersøgelser, både med
hensyn til endelig placering af anlægget, med hensyn til afstandskrav til
grundvandsspejl og med hensyn til vandindvinding med videre efter
spildevandsbekendtgørelsens § 27.
Kommunen bør yde grundejeren vejledning i forbindelse med udarbejdelse af
et nedsivningsprojekt, dog må hjælp til den konkrete projektering søges hos
en konsulent.
Påbud om nedsivning skal varsles efter miljøbeskyttelseslovens § 75.
Reglen om forvarsling giver ejeren mulighed for at gøre indsigelse mod et
påbud om etablering af nedsivningsanlæg, idet helt lokale forhold f.eks. kan
være til hinder for en sådan nedsivningsløsning. I så tilfælde vil ejeren
skulle fremkomme med et alternativt forslag til forbedret
spildevandsafledning.
Spildevandsudvalget har endvidere anbefalet, at kommunalbestyrelsen skal
have mulighed for at give påbud om et bestemt renseniveau i henhold til en
typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.
Ved minirenseanlæg forstås både de minirenseanlæg (det vil sige kompakte
små mekanisk-biologiske renseanlæg), der fungerer efter samme principper som
et mekanisk-biologisk renseanlæg, og de lavteknologiske anlæg såsom
rodzoneanlæg og sandfilteranlæg.
Udvalget foreslår, at der udarbejdes en typegodkendelsesordning for
minirenseanlæg, der f.eks. kan have følgende inddeling:
A: Almindeligt krav til organisk stof
B: Almindeligt krav til organisk stof og krav til fosfor
C: Skærpet krav til organisk stof, krav til fosfor og krav til
ammonium-kvælstof
Anlægsleverandørerne skal ansøge om typegodkendelse i en eller flere af
klasserne.
Kommunen kan herefter meddele påbud om en given klasse med krav om
anvendelse af et typegodkendt anlæg på baggrund af vandområdernes følsomhed.
Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en
typegodkendelsesordning vil blive taget stilling til, hvorvidt der skal
stilles krav om, at anlæg, der er opført i henhold til en
typegodkendelsesordning, skal have eller være tilsluttet en landsdækkende
serviceordning for sådanne anlæg, således at der kan stilles lovmæssigt krav
om en regelmæssig serviceordning.
Der er efter de gældende regler som udgangspunkt ikke klageadgang på
udlednings- og nedsivningstilladelser mindre end 30 personækvivalenter, og
udvalget har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre denne
for påbud om nedsivning m.v.
På baggrund af udvalgets forslag, er der i lovforslaget indsat hjemmel
til, at kommunerne under forudsætning af, at de almindelige
dokumentationskrav i forbindelse med påbud om forbedret rensning er opfyldt,
kan påbyde ejendomme med anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter
eller derunder, at den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget,
skal ske ved nedsivning. I overensstemmelse med udvalgets overvejelser og den
hidtidige retstilstand kan sådanne påbud ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
I det omfang nedsivning ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen give påbud
om forbedret rensning efter den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, herunder påbyde et bestemt renseniveau
i henhold til den typegodkendelsesordning, der skal udarbejdes i medfør af
miljøbeskyttelseslovens § 7, nr. 5 og 6.
Forslaget gælder for alle ejendomme i det åbne land, det vil sige både for
helårsboliger og for sommerhuse. Det vil dog få størst praktisk relevans for
helårsboligerne, idet ca. 80 % af sommerhusene allerede i dag har nedsivning.
Det skal fremgå af kommunens spildevandsplan, i hvilke områder, der skal
være nedsivningsanlæg, og i hvilke områder, der skal ske rensning svarende
til et bestemt renseniveau i en typegodkendelsesordning, jf. lovforslagets §
1, nr. 3.
Et påbud om nedsivning forudsætter, at det er sandsynliggjort, at der kan
nedsives i området. Kravene til denne sandsynliggørelse skal uddybes i
spildevandsbekendtgørelsen og en tilhørende vejledning, hvor det tillige skal
præciseres, hvem, der skal forestå de detaljerede forundersøgelser med
henblik på nedsivning, og hvem, der skal betale for dem.
Det forventes, at forslaget med hjemmel til at påbyde nedsivning og
udarbejdelsen af en typegodkendelsesordning vil resultere i flere påbud om
forbedret rensning i det åbne land, og som følge heraf en forbedret rensning,
der kan afspejles i målsætningsopfyldelsen for recipienterne.
Til nr. 3
Miljøbeskyttelseslovens § 32 indeholder krav til, hvilke oplysninger en
kommunes spildevandsplan skal indeholde.
Spildevandsudvalget har peget på 3 forhold, der ligeledes bør fremgå af
kommunens spildevandsplan:
1. en klassificering af renseniveauer i henhold til
typegodkendelsesordningen,
2. en statusoversigt og renoveringsplan for kloakanlæggene, og
3. en oversigt over områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve
tilslutningspligten helt eller delvist.
Lovforslaget indeholder på baggrund af spildevandsudvalgets indstillinger
en ændret affattelse af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1.
Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 1, 6 og 7 er uændrede i forhold til de
gældende regler.
Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 2 fastlægger, at kommunens spildevandsplan
skal indeholde oplysninger om områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet
på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist.
Baggrunden for dette forslag er, at udvalget har foreslået, at der
fastsættes nærmere regler for hel eller delvis ophævelse af
tilslutningsretten og -pligten, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1.
Med henblik på at sikre kommunernes mulighed for at planlægge deres
indsats på spildevandsområdet teknisk og økonomisk, finder udvalget det
hensigtsmæssigt, at kommunerne i deres spildevandsplaner udpeger områder,
hvor f.eks. håndteringen af tag- og overfladevand med miljømæssig og
økonomisk fordel kan overlades til de enkelte grundejere, og hvor kommunen
derfor er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten for tag- og
overfladevand.
For at kommunerne imidlertid ikke skal blive fastlåst planlægningsmæssigt,
foreslår udvalget, at kommunerne skal lade en sådan udpegning af områder
følges af et tidsbegrænset tilbud om tilbagebetaling af maksimalt 40 % af
tilslutningsbidraget, hvor det er tilslutningsretten og -pligten for tag- og
overfladevand, der ophæves, således at kommunen kan planlægge derudfra f.eks.
ved etablering og dimensionering af bassiner.
Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 3 fastlægger, at kommunens spildevandsplan
skal indeholde oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg, samt
planlagte fornyelser af disse.
Baggrunden for dette forslag er, at spildevandsudvalget har peget på et
behov for at fremme kloakrenoveringsindsatsen af hensyn til en løbende
opfølgning af aftalen mellem kommunerne og regeringen.
Udvalget anser det umiddelbart ikke som hensigtsmæssigt eller muligt at
lave konkrete lovindgreb, der sikrer renoveringsindsatsen, men har peget på
muligheden for at indarbejde kloakrenoveringen som et indsatsområde i den
fremtidige kommunale spildevandsplanlægning, idet udvalget finder det
naturligt, at kloakrenovering indgår på lige fod med nye kloakeringer i
spildevandsplanerne.
Udvalget er opmærksom på, at spildevandsplanerne ikke er bindende, men
vurderer alligevel, at en optagelse af kloakrenovering i spildevandsplanerne
vil have en positiv effekt på udførelsen af kloakrenovering, idet planen
politisk forpligter kommunalbestyrelsen. En manglende opfyldelse af planen
vil medføre et forklaringsproblem over for borgerne, og kommunalbestyrelsen
vil kunne komme under pres i den offentlige debat.
Udvalget har foreslået, at spildevandsplanen skal indeholde:
- en statusoversigt over kloakkernes tilstand i kommunen (f.eks. baseret
på TV inspektioner), eller hvor en sådan endnu ikke findes, en tidsplan for
hvornår, der er udarbejdet status over kloakoplande
- en renoveringsplan med målsætning og en prioritering af indsatsen
- en tidsrækkefølge samt økonomiplan (eventuelt som en del af den samlede
tids- og økonomiplan)
Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 4 og 5 fastlægger, at kommunens
spildevandsplan skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte
områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker og skal ske afledning til
nedsivningsanlæg, og hvor der sker og skal ske rensning svarende til et
bestemt renseniveau.
Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 4 er primært en videreførelse af den
eksisterende regel i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 2.
Baggrunden for dette forslag er, at udvalget har foreslået udarbejdelse af
en typegodkendelsesordning og hjemmel til at give påbud om nedsivning.
Spildevandsudvalget har i den forbindelse diskuteret
planlægningsgrundlaget for sådanne beslutninger samt kompetencefordelingen
mellem kommune og amt.
Proceduren omkring tilvejebringelse og beslutning af spildevandsplaner er
blevet kraftigt afformaliseret gennem de senere år. I dag er det således
kommunalbestyrelsen selv, der tilvejebringer og beslutter en spildevandsplan.
Ifølge de gældende regler skal der i den kommunale spildevandsplan i dag
være en plan for, hvorledes spildevandsafledningen i det åbne land foregår.
Dette er dog kun sket i begrænset omfang.
Ifølge den nuværende kompetencefordeling fastlægger amterne målsætninger
for recipientkvaliteten, mens kommunerne vedtager en plan for, hvilke mindre
spildevandsudledninger, der kan tillades.
Et flertal af udvalget er på den baggrund blevet enige om følgende
procedure:
Amtsrådet fastlægger i samråd med kommunerne målene for de enkelte
recipienter, enten gennem et regionplantillæg eller i forbindelse med en
ordinær revision. Heri udpeger amtsrådet de forureningsfølsomme vandløb og
søer og angiver, på baggrund af sin viden om vandmiljøtilstanden og
forureningsbelastningen af den enkelte recipient, det højest miljømæssigt
tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte
recipient. Blandt andet på grundlag heraf planlægger kommunalbestyrelsen
kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet
type m.v., der skal gælde for ejendomme i det åbne land.
Allerede i dag har nogle amter tilvejebragt et regionplangrundlag for
spildevandsplanlægningen og for kommunernes indgreb overfor udledninger i det
åbne land, i den udstrækning disse modvirker opfyldelsen af regionplanens
målsætning for vandområderne. Der vil i disse tilfælde altså intet være til
hinder for, at kommunerne allerede inden der foreligger en revideret
spildevandsplan, kan meddele påbud om f.eks. nedsivning.
Udvalget har overvejet, hvordan det sikres, at det er den optimale
spildevandsløsning, der vælges for delområder i det åbne land/spredt
bebyggelse. Udvalget har lagt til grund, at der i de fleste tilfælde kan
etableres nedsivningsanlæg, som er den billigste løsning. I mange situationer
vil det være økonomisk fordelagtigt for et mindre antal ejendomme, der ligger
i nærheden af hinanden, at etablere et fælles minianlæg for disse ejendomme,
i stedet for at etablere minianlæg på de enkelte ejendomme. I enkelte
situationer kan en kloakering og afledning til et centralt renseanlæg endog
komme på tale.
Spildevandsplanen bør derfor indeholde en beskrivelse og vurdering af
flere løsningsmodeller for de enkelte delområder, dvs. kloakering og
afledning til centralt anlæg, kloakering og afledning til et mindre
fællesanlæg og endelig afledning via enkeltejendomsanlæg. Såfremt en løsning
med kloakering og afledning til mindre fællesanlæg er mere fordelagtig end
enkeltejendomsanlæg, bør kommunen overveje at gennemføre projektet som et
lille kommunalt anlæg. Som minimum bør kommunen tilbyde sin sagkundskab til
gennemførelse af anlægget som et fælles privat anlæg.
Kommunernes spildevandsplanlægning bør være langsigtet, således at der for
den enkelte grundejer er sikkerhed for, at et påbud om etablering af
forbedret spildevandsrensning ikke efterfølgende med kort varsel erstattes af
et krav om tilslutning til kloak eller et nyt påbud om yderligere forbedret
rensning. Som udgangspunkt bør sådanne krav kun forekomme i forbindelse med
nye regionplaner, hvor recipientmålsætningerne eller forudsætningerne for
målsætningernes opfyldelse ændres.
Udvalget har i sine overvejelser forudsat, at typegodkendelsesordningen
vil foreligge, inden kommunerne skal revidere spildevandsplaner.
Udvalget har på den baggrund med henblik på at sikre en forbedret og
forstærket samordning mellem amt og kommune peget på nogle tilføjelser til
spildevandsplaners indhold samt til proceduren for tilvejebringelse af
spildevandsplaner:
1. Kommunen skal have revideret sin spildevandsplan med hensyn til
spildevandsafledningen i det åbne land senest 11/2 år efter lovens
vedtagelse, dog tidligst 1 år efter, at det første gang af en vedtaget
regionplan eller et tillæg hertil fremgår, i hvilke delområder, der skal
gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land/ den
spredte bebyggelse.
2. Sker der efterfølgende væsentlige ændringer i
recipientkvalitetsmålsætningerne er kommunen forpligtet til at revidere
spildevandsplanen senest 1 år efter den endelige vedtagelse af en revideret
regionplan.
3. For områder, hvor der ikke er, eller ikke er planlagt fælles
spildevandsrensning med en anlægskapacitet på mere end 30 PE, skal
spildevandsplanen, eller et tillæg hertil, indeholde en inddeling i
delområder med angivelse af miljømæssigt betingede fremtidige minimums
nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger, jf. typegodkendelsesordningen.
Det skal endvidere fremgå om den forbedrede rensning bør gennemføres som
enkeltejendomsanlæg eller som små fælles anlæg, og hvordan disse
foranstaltninger tænkes iværksat.
4. Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanen, og angivelsen af
nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger skal være baseret på
regionplanens udpegning af afstrømningsområder, der er afhængige af
recipienternes følsomhed.
5. I forbindelse med udarbejdelsen af en revideret spildevandsplan, og før
forslaget til spildevandsplanen offentliggøres, indhenter kommunalbestyrelsen
amtets kommentarer for så vidt angår uoverensstemmelser mellem de i
regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne, og spildevandsplanens
inddeling i delområder med angivelse af miljømæssigt betingede fremtidige
minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger.
Udvalget har ment at burde koncentrere sine forslag om at sikre, at der
udarbejdes reviderede spildevandsplaner i overensstemmelse med
recipientkvalitetsmålsætningerne i regionplanerne. Efter forslaget er amterne
ikke tillagt nogen formel kompetence til at foretage en vurdering af,
hvorvidt der er overensstemmelse mellem spildevandsplanens og regionplanens
krav. Udvalget finder, at det først må vises i praksis, hvorvidt kommunerne
lever op til deres forpligtelser, jf. regionplanernes og spildevandsplanernes
indhold, inden der eventuelt søges tilvejebragt hjemmel til, at
amtskommunerne kan indbringe en tvist med en kommune for Miljøstyrelsen
eller, at uoverensstemmelserne på anden måde kan blive bragt i orden.
Amterne ajourfører allerede i dag fortegnelser over antallet af ejendomme
i de enkelte kommuner fordelt i de forskellige rensetyper/klasser i et
samarbejde med kommunerne.
For at sikre en løbende opfølgning foreslår udvalget, at amterne 1 gang om
året til Miljøstyrelsen indberetter opgørelser over antallet af ejendomme i
det åbne land/den spredte bebyggelse i den enkelte kommune, hvor
spildevandsplanen er bragt i overensstemmelse med regionplanen samt antallet
af ejendomme hvor spildevandsrensningen/afledningen er bragt i
overensstemmelse med spildevandsplanen. Kommunerne bistår amterne med
udarbejdelsen af disse opgørelser. Udvalget finder, at disse indberetninger
vil kunne danne grundlag for en status over udviklingen og behovet for
ændring af procedurereglerne.
Udvalget anbefaler desuden, at ministeren, når der foreligger en
typegodkendelsesordning, snarest melder ud til kommunerne, at de ikke skal
være tilbageholdende med påbud i det åbne land.
Ved revision af spildevandsbekendtgørelsen vil der blive ændret i kravene
til spildevandsplaners indhold og i proceduren for tilvejebringelse af
spildevandsplanerne i overensstemmelse med udvalgets overvejelser herom.
Til § 2
Til nr. 1
Ifølge den gældende lovs § 2, stk. 6 skal tilslutningsbidraget for
erhvervsejendomme beliggende i landzone fastsættes i overensstemmelse med den
afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af bestemmelserne i lov om
planlægning.
Bestemmelsen har givet anledning til en del problemer i praksis, da der
ikke i alle tilfælde er tillagt ejendommene en afledningsret efter
bestemmelserne i lov om planlægning.
I forbindelse med de øvrige foreslåede ændringer i reglerne om opkrævning
af tilslutningsbidrag, har spildevandsudvalget fundet, at man også må
foretage en ændring af reglerne om opkrævning af tilslutningsbidrag i
landzone, således at ejendomme i landzone bliver sidestillet med tilsvarende
ejendomme i byzone.
Lovforslaget ophæver i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger den
hidtidige bestemmelse i § 2, stk. 6. Opkrævning af tilslutningsbidrag fra
ejendomme i landzone er i lovforslaget foreslået reguleret sammen med de
øvrige regler om opkrævning af tilslutningsbidrag, jf, lovforslagets § 2, nr.
2.
Til nr. 2
Ifølge de nugældende regler om opkrævning af tilslutningsbidrag, pålignes
ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt
spildevandsanlæg, tilslutningsbidrag på baggrund af en fordeling af de
faktiske udgifter ved etableringen af det nødvendige ledningssystem i det
pågældende kloakopland efter det matrikulære grundareal, hvorfra spildevandet
kan tilledes det offentlige spildevandsanlæg.
Kommunalbestyrelsen fastsætter et maksimum for tilslutningsbidragets
størrelse, der pr. boligenhed eller pr. 800 (m2) grundareal for
erhvervsejendomme ikke kan overstige et i loven fastsat maksimum for
tilslutningsbidragets størrelse på 30.000 kr. inklusiv moms. I områder, hvor
der alene kan tilsluttes husspildevand til kloakkerne, kan
tilslutningsbidraget dog højst fastsættes til 60 % af de nævnte bidrag.
For erhvervsejendomme i landzone gælder en særregel i lovens § 2, stk. 6,
hvorefter tilslutningsbidrag skal fastsættes i overensstemmelse med den
afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af bestemmelserne i lov om
planlægning.
Reglerne for opkrævning af tilslutningsbidrag har varieret meget i tidens
løb. Før lovændringen i 1992 var der således ingen loft over
tilslutningsbidraget, ligesom dette kunne fastsættes uafhængigt af de
faktiske omkostninger.
Spildevandsudvalget har anbefalet, at der i stedet for et maksimum for
tilslutningsbidrag, som det er gældende i dag, indsættes et for alle kommuner
gældende standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms, reguleret
efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og
anlægsomkostninger. Dette bidrag skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr
for at deltage i fællesskabet, ligesom man f.eks. betaler et
oprettelsesgebyr, når man får installeret en telefon. Bidraget skal primært
dække kloakforsyningens anlægsomkostninger, men i det omfang de indkomne
tilslutningsbidrag overstiger anlægsomkostningerne, skal de gå til dækning af
driftsomkostninger, ligesom driftsbidragene i dag kan bruges til at dække
anlægsomkostningerne.
Baggrunden for dette forslag er:
- at udgifterne til en kloakering normalt vil overstige det maksimumbeløb,
man kan opkræve efter den gældende lov,
- at en nyudstykket grund i et allerede kloakeret område kan blive
tilsluttet meget billigere end stamparcellen og de øvrige ejendomme i
bebyggelsen,
- at der er stor variation i det tilslutningsbidrag, som kommunerne
fastsætter i deres betalingsvedtægt, hvilket medfører ulighed og konkurrence
mellem kommunerne,
- at opkrævning efter de nugældende regler bliver betragtet som
kompliceret og besværligt at administrere,
- at borgerne har svært ved at forudse, hvor stort et bidrag, de skal
betale,
- at en valgfri fastsættelse af tilslutningsbidraget kan medføre
væsentlige forskelle i de økonomiske konsekvenser for ejendomme, der
kloakeres, og ejendomme i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret
spildevandsrensning,
- at en valgfri fastsættelse af tilslutningsbidraget kan betyde, at der
ved fastsættelse af lave tilslutningsbidrag kun kan tilbagebetales beskedne
beløb i forbindelse med udtræden for tag- og overfladevand, idet
tilbagebetalingsbeløbet i så tilfælde udgør maksimalt 40 % af
tilslutningsbidraget, jf. lovforslagets § 4a. Valgfri fastsættelse af
tilslutningsbidraget vil da ikke fremme incitamentet til at udtræde af
fællesskabet for tag- og overfladevand.
Ved at indsætte et standardbidrag vil man kunne forenkle regelsættet,
lette administrationen i kommunerne og sikre ensartede regler i hele landet.
Man vil endvidere udvide det solidariske princip i loven og gøre reglerne
lettere at forstå og mere gennemskuelige for borgerne, hvorved kommunerne,
tilsynsrådene og domstolene må antages at blive sparet for en del
sagsbehandling.
Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger en
ændring af lovens § 3, stk. 3-5.
Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt er uændret i forhold til de
gældende regler, og tilslutningsbidragene reguleres fortsat årligt efter et
af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og
anlægsomkostninger. Standardtilslutningsbidraget på 30.000 eksklusiv moms
regnes fra lovens ikrafttræden og pristalsreguleres fra dette tidspunkt.
For erhvervejendomme i landzone er der i overensstemmelse med udvalgets
anbefalinger af at sidestille ejendomme i landzone med tilsvarende ejendomme
i byzone, indsat en bestemmelse om, at der for erhvervsejendomme i landzone
beregnes et tillagt grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet
bebyggelsesprocent, hvorefter standardtilslutningsbidrag fastsættes til
30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2) grundareal, ligesom for ejendomme i
byzone.
Der skal beregnes et tillagt grundareal for erhvervsejendomme i landzone
for at tage højde for de ofte store arealer i landzone. Formålet er så vidt
muligt at sidestille erhvervsejendomme i landzone med erhvervsejendomme i
byzone. Det tillagte grundareal skal beregnes ud fra bebygget areal og en
skønnet bebyggelsesprocent. Det bebyggede areal udgøres af arealet på alle
bygninger, hvorfra der skal tilledes spildevand til det offentlige
kloaksystem. Den skønnede bebyggelsesprocent skal bygge på den formodede
gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i
byzone. Det på baggrund heraf beregnede tillagte grundareal udgør grundlaget
for betaling af standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr. eksklusiv moms pr.
800 (m2) grundareal.
En landbrugsejendom med et stuehus på 200 (m2) , et mælkerum på 50
(m2) og en lade med afløb på 100 (m2) har således et bebygget areal
på 350 (m2). Hvis man skønner bebyggelsesprocenten til 25 for en
tilsvarende virksomhed i byzone, får ejendommen tillagt et areal på
1400 (m2) og skal således betale for 2 boligenheder, dvs. 60.000 kr.
Reglen om, at et tilslutningsbidrag højst kan fastsættes til 60 pct. af
det i stk. 4 nævnte maksimumbidrag, i områder hvor der alene kan tilsluttes
husspildevand til kloakkerne, bibeholdes i lovforslaget, idet reglen dog
tilpasses ændringerne i stk. 4 og omformuleres, således at
tilslutningsbidraget for ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og
overfladevand, skal fastsættes til 60 pct. af det i stk. 4 nævnte
standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms. I områder, hvor tag-
og overfladevand ikke tilsluttes til kloak, skal tilslutningsbidraget således
udgøre 18.000 kr. eksklusiv moms pr. boligenhed/800 (m2).
Der er med omformuleringen ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet den
tidligere formulering er blevet fortolket således, at i de tilfælde, hvor
ledningssystemet ikke er dimensioneret til at medtage tag- og overfladevand
fra området, skal der kun betales 60 pct. af det bidrag, der ellers skulle
være betalt efter stk. 4.
Til nr. 3
Der er i den nugældende betalingsvedtægtslov ingen særlige regler om,
hvordan en ejendom, der en gang har været tilsluttet den offentlige kloak,
men efterfølgende har fået ophævet sin tilslutningsret og -pligt, er stillet
i tilfælde af, at ejendommen ønskes gentilsluttet. Det skyldes, at der
tidligere har været en administrativ praksis om, at en ejendom, der var
tilsluttet offentlig kloak, var omfattet af en endelig tilslutningsret og
-pligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
Der kan i medfør af betalingsvedtægtsloven ikke opkræves
tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er en gang har været tilsluttet eller
har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. En ejendom,
der har fået ophævet sin tilslutningsret og -pligt og på et senere tidspunkt
ønsker at genindtræde i kloakfællesskabet, skal således efter de nugældende
regler ikke betale herfor, uanset om kloakforsyningen har afholdt udgifter i
forbindelse med gentilslutningen eller ej.
Lovforslaget indeholder en regel om, at ejendomme, som hel eller delvist
har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten ved generhvervelse af retten
og pligten til at aflede spildevand kan pålignes tilslutningsbidrag, idet
tilslutningsbidraget ikke kan overstige de af kloakforsyningen faktisk
afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til
at aflede og maksimalt kan udgøre det i stk. 4 angivne
standardtilslutningsbidrag.
Begrundelsen herfor er, at udgifterne til ledningssystemet for en
tidligere tilsluttet ejendom typisk er afholdt. Ved en gentilslutning vil
kloakforsyningen således som udgangspunkt kunne bruge de tidligere lagte
ledninger til at opfylde forsyningspligten, og det er således ikke rimeligt,
at kloakforsyningen skal kunne opkræve et standardtilslutningsbidrag,
svarende til en ejendom, der aldrig har været tilsluttet. I det omfang
kloakforsyningen imidlertid har udgifter i forbindelse med gentilslutningen,
f.eks. til lægning af en ny ledning eller ekstraordinær
renovering/vedligeholdelse af den eksisterende ledning, skal kloakforsyningen
kunne opkræve disse, idet bidraget dog maksimalt kan andrage
standardtilslutningsbidraget for en nytilslutning.
I lovforslagets § 4a er der indsat hjemmel til, at kloakforsyningen i
forbindelse med ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt kan
fortage en hel eller delvis tilbagebetaling af det tilslutningsbidrag, som
ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, såfremt
ejendommens skulle nytilsluttes.
Som følge heraf er det i lovforslaget fastsat, at en ejendom ved
gentilslutning som minimum skal betale det beløb, som ejendommen ved
ophævelse af tilslutningsretten og -pligten eventuelt har fået tilbagebetalt
efter lovforslagets § 4 a.
Til nr. 4
Der er i de eksisterende betalingsregler ingen regulering af
betalingsspørgsmål i forbindelse med en udtræden af kloakopland.
Spildevandsudvalget har anbefalet, at der sker en regulering af
betalingsspørgsmål i forbindelse med ophævelse af tilslutningsretten og
-pligten.
Udvalget har anbefalet, at der ved udtræden af kloakopland som
udgangspunkt ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen
allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække.
Udvalget finder dog, at der i visse situationer kan blive tale om, at
kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling eller kræver økonomisk
kompensation for at acceptere en udtræden.
Problemet vedrørende betaling ved udtræden er først og fremmest aktuelt i
følgende 2 situationer:
1. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet det offentlige kloakanlæg,
ønsker at udtræde af kloakopland.
2. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet for tag- og overfladevand,
ønsker at bortskaffe dette vand via lokal nedsivning.
Udvalget har peget på 2 tilfælde, hvor udvalget kan forestille sig en
tilbagebetaling:
1. Kommunen har valget mellem at tillade en virksomhed at udtræde eller
foretage en udgiftskrævende udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal kunne
sandsynliggøre, at den ved at tillade en udtræden undgår at skulle foretage
en større udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal desuden sandsynliggøre,
at den efter en virksomheds udtræden ikke vil stå tilbage med en uudnyttet
ekstrakapacitet, der vil være til større økonomisk skade for de øvrige
tilsluttede end en udbygning af et renseanlæg.
2. Kommunen ved at tillade udtræden for enkeltejendomme for så vidt angår
tag- og overfladevand undgår at skulle foretage omfattende investeringer i
bassinudbygning, større ledningsdimensionering og lignende. Samtidig skal
kommunen sikre sig, at de penge, der tilbagebetales, anvendes til en lokal
løsning, f.eks. nedsivning, på egen grund.
Udvalget har endvidere peget på 1 tilfælde, hvor udvalget kan forestille
sig, at kloakforsyningen kan kræve penge for udtræden:
1. Kommunen kan sandsynliggøre, at den har etableret et særligt anlæg til
behandling af en bestemt virksomheds spildevand, og at dette anlæg endnu ikke
er afskrevet, forudsat at anlægget ikke kan udnyttes på anden vis.
Den økonomiske kompensation, som kommunalbestyrelsen kan kræve, kan ikke
overstige de anslåede omkostninger ved at tillade en udtræden.
Kommunen må i sin skønsmæssige vurdering af, om der skal ske en økonomisk
opgørelse i forbindelse med en konkret udtræden, lade dette ske i
overensstemmelse med kloakforsyningens interesser, og ikke tage for
kloakforsyningen uvedkommende hensyn til en virksomheds økonomi.
Udvalget har af praktiske grunde foreslået, at tilbagebetalingsbeløbet
maksimeres, således at det maksimalt må andrage det tilslutningsbidrag,
ejendommen kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, vel vidende at der
kan være forskel på det tilslutningsbidrag, som grundejeren i sin tid ved
tilslutningen har betalt, og det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på
tilbagebetalingstidspunktet.
Udvalget har overvejet muligheden for tilbagebetaling af det beløb, der
oprindeligt er blevet betalt, men har ud fra en samlet vurdering fundet, at
tilbagebetalingsbeløbet bør være lig maksimums tilslutningsbidraget på det
tidspunkt, hvor udtræden skal finde sted, da det ofte kan være svært at finde
frem til, hvad der oprindeligt er betalt, ligesom der er nogen virksomheder,
der aldrig har betalt. Et loft skal varetage hensynet til ensartethed.
Såfremt man alene udtræder for tag- og overfladevand, skal
tilbagebetalingsbeløbet maksimeres ligesom tilslutningsbidraget, hvilket på
nuværende tidspunkt vil sige 40 % af tilslutningsbidraget.
Lovforslaget indeholder en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at foretage
en tilbagebetaling ved hel eller delvis ophævelse af en ejendoms
tilslutningsret og -pligt i overensstemmelse med udvalgets forslag.
Det forventes, at muligheden for at ophæve tilslutningspligten for tag- og
overfladevand kombineret med muligheden for at få tilbagebetalt 40 % af
tilslutningsbidraget på tilbagebetalingstidspunktet, hvilket ved et
standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms vil beløbe sig til
12.000 kr. eksklusiv moms, vil give praktisk mulighed for og skabe økonomisk
basis for etablering af faskiner til lokal nedsivning af regnvand i videre
omfang.
Tilbagebetaling skal ifølge lovforslaget gøres betinget af etablering af
alternativ bortskaffelse. Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1 lagt op til, at der skal opnåes tilladelse til alternativ bortskaffelse,
før at der kan opnåes tilladelse til hel eller delvis udtræden af
kloakfællesskabet.
Til nr. 5
Ved påbud om forbedret rensning efter den nugældende miljøbeskyttelseslovs
§ 30 er det ejeren af ejendommen, der selv skal bekoste den forbedrede
rensning. Den nuværende ordning bygger således på en fuldstændig
egenfinansiering.
Der er i lovforslaget lagt op til, at kommunalbestyrelsen, i tilfælde af,
at den har givet et påbud til helårsboliger efter miljøbeskyttelseslovens §
30, stk. 4 om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning,
skal følge påbuddet af et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen.
Medlemskabet indebærer, at kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og
vedligeholdelse af det påbudte spildevandsanlæg på ejerens vegne, mod at
ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag
svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg,
jf. betalingslovens §§ 2 og 3.
Det etablerede anlæg skal være privatejet, idet ejeren skal være
kontraktligt forpligtet til at lade kloakforsyningen forestå udførelse, drift
og vedligeholdelse af anlægget.
Baggrunden for denne ordning er, at etablering af renseforanstaltninger i
det åbne land kan være såvel dyrere som billigere end at blive tilsluttet den
offentlige kloak. De ejendomme, der kan etablere og drive rensningen
billigere selv, end et medlemskab af kloakforsyningen ville koste, må
formodes at afslå tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen og selv bekoste
spildevandsrensningen. De ejendomme, for hvem etableringen og driften af
rensningen vil være dyrere, må formodes at modtage tilbuddet.
Formålet med ordningen er således at stille de dårligst stillede i det
åbne land på lige fod med dem, der er tilsluttet kloakforsyningen.
Argumentet for en sådan ligestilling er, at kommunerne vil have lettere
ved at opnå grundejernes forståelse for et påbud, hvis der kan tilbydes en
finansierinsordning, der ikke er dyrere end tilslutning til et offentligt
spildevandsanlæg.
Et medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at den ejendom, der
accepterer tilbuddet om medlemskab, bliver solidarisk med de ejendomme, der
er tilsluttet kloakforsyningen.
Til § 3
Både ændringen i miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for
spildevandsanlæg skal træde i kraft den 1. juli 1997.
Til § 4
I overensstemmelse med de hidtidige overgangsregler i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg finder ændringerne i
betalingsvedtægtsloven anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes
efter lovens ikrafttræden, idet der senest den 1. juli 1998 skal være
udarbejdet en fælles betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne
land m.v.).
(Lovforslag nr. L 128).
Renseanlæggene og de større enkeltudledere er nu ved at have gennemført
den forbedrede rensning af spildevandet, som var forudsat med
Vandmiljøplanen. I takt hermed er det åbne lands andel af de samlede
punktkildeudledninger vokset og udgør nu en forholdsmæssig stor andel set i
forhold til det relativt begrænsede antal ejendomme i det åbne land.
Samtidigt viser Vandmiljøplanens overvågningsprogram, at vandområderne lokalt
ikke opfylder de fastsatte målsætninger.
På den baggrund lægges der med det fremlagte lovforslag op til, at der
skal ske en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det foreslås
således, at kommunernes mulighed for at give påbud styrkes derved, at
kommunerne får mulighed for at give påbud om nedsivning. Derudover skal der i
tilknytning til lovforslaget udarbejdes en typegodkendelsesordning for
minirenseanlæg, ligesom kravene til kommunernes spildevandsplaner skærpes.
Nedsivningsanlæg, der er de billigste, vil have første prioritet, mens
typegodkendte minirenseanlæg vil have anden prioritet.
Det skønnes, at krav om forbedret rensning vil være relevant for 60.000 -
70.000 ejendomme ud af de i alt 240.000 helårsboliger i det åbne land.
Forslaget indeholder derudover en finansieringsløsning, hvorefter de
grundejere, der får et påbud om forbedret rensning, samtidigt får tilbud om
medlemskab af kloakforsyningen, således at en ejendom i det åbne land bliver
økonomisk sidestillet med en ejendom, der er tilsluttet kloakforsyningen.
Endelig foreslås der indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for
ophævelse af tilslutningsretten og -pligten, ligesom opkrævningen af
tilslutningsbidraget foreslås forenklet ved fastsættelse af et
standardtilslutningsbidrag. Dermed sikres bl.a. et økonomisk incitament til
etablering af faskiner for regnvand.
Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler
jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Efter 2. behandling den 15. april 1997
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,
som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende
ændringer:
1. I § 29 indsættes som 3. pkt.:
»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis
ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«
2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter
stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i
området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres
andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan
opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen
fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende
tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
3. § 32, stk. 1, affattes således:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af
spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve
tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af
disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal
ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker
rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt
renseniveau,
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på
privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og
anlæggene udført.«
§ 2
I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og
vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«
2. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte udgifter.«
3. § 2, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I § 3 udgår stk. 3-5, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget
under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan
tilsluttes spildevandsanlægget.
Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive
moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes
standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m2
grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal
ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede
erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte
tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig
lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.
Stk. 6. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og
overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.
4 nævnte bidrag.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
5. I § 3 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten
og -pligten helt eller delvis, kan ved hel eller delvis generhvervelse af
retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.
Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte
udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede
og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved
ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb
efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette
beløb.«
6. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage
en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved
ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt
spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det
standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på
tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.
Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,
kan maksimalt få 40 pct. af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.
Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ
bortskaffelse.«
7. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af
helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret
spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et
tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.
Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at
kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens
vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at
ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og
vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt
spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse,
drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af
kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,
må ejeren selv bekoste differencen.
Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank
samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte
spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.
Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens
indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens
ibrugtagning.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
§ 4
Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en
fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens
ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.
Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen
efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om
forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18.
december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er
blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor
fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Sag om betaling af vejbidrag for statsveje i medfør af spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 10 for afledning af vand fra statsveje Domsdatabasen · 15. november 2024
- 1996 BTL 128 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V. (SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.) NR L 128 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 4. juli 1997
- Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Retsinformation · 25. august 2020
- Vejledning om betalingsregler for spildevandsanlæg Retsinformation · 3. maj 2004
- 1990 BRL 154 BERETNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STOP FOR KLOAKERINGER AF SOMMERHUSOMRÅDER Retsinformation · 10. juli 1991
- Bekendtgørelse om spildevandsplanen og spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Retsinformation · 3. december 2025