Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 128 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MILJØBESKYTTELSE OG LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG M.V.(SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND M.V.)

1996/1 LSF 128Lovforslag som fremsatFolketinget15. maj 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,

som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 29 indsættes som 3. pkt.:

»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis

ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«

2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter

stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i

området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres

andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan

opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende

tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. § 32, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af

spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve

tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,

3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af

disse,

4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske afledning til nedsivningsanlæg,

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

Læs alt

rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt

renseniveau,

6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på

privat foranstaltning, og

7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og

anlæggene udført.«

§ 2

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og

vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte udgifter.«

3. § 2, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. I § 3 udgår stk. 3-5, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget

under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan

tilsluttes spildevandsanlægget.

Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive

moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes

standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m2

grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal

ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede

erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte

tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig

lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.

Stk. 6. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og

overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.

4 nævnte bidrag.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

5. I § 3 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten

og -pligten helt eller delvis, kan ved hel eller delvis generhvervelse af

retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte

udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede

og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved

ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb

efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette

beløb.«

6. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage

en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved

ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt

spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det

standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på

tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.

Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,

kan maksimalt få 40 pct. af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.

Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ

bortskaffelse.«

7. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af

helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret

spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et

tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at

kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på

ejerens vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet,

mod at ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og

vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt

spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse,

drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af

kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,

må ejeren selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank

samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte

spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens

indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens

ibrugtagning.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

§ 4

Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en

fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens

ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om

forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18.

december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er

blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor

fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,

som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 29 indsættes som 3. pkt. :

»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis

ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«

2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan under de i stk. 1 nævnte

forudsætninger påbyde ejendomme med udledninger af spildevand fra anlæg med

en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder, at den nødvendige

forbedring eller fornyelse af anlægget skal ske ved etablering af nedsivning,

såfremt der kan nedsives i området. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3. § 32, stk. 1 affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af

spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om,

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve

tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist,

3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg, samt planlagte fornyelser af

disse,

4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske afledning til nedsivningsanlæg,

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder, udenfor

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt

renseniveau,

6) hvilke anlæg, der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på

privat foranstaltning, og

7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og

anlæggene udført.«

§ 2

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. § 3, stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget

under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan

tilsluttes spildevandsanlægget.

Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusiv

moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes

standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2)

grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal

ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent.

Stk. 5. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og

overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.

4 nævnte bidrag.«

3. I § 3 indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten

og -pligten helt eller delvist, kan ved hel eller delvis generhvervelse af

retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte

udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede

og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved

ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb

efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette

beløb.«

4. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage

en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved

ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt

spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det

standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på

tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.

Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,

kan maksimalt få 40 % af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.

Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ

bortskaffelse.«

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver

helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 om forbedret

spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbuddet følges af et

tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at

kommunalbestyrelsen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af det

påbudte spildevandsanlæg på ejerens vegne, mod at ejendommen betaler

standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag svarende til en ejendom,

der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg, jf. §§ 2 og 3.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

§ 4

Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter lovens

ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. juli 1998 være udarbejdet en fælles

betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.'

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslagets hovedsigte er at sikre en forbedret spildevandsrensning i

det åbne land.

Folketinget vedtog i 1987 Vandmiljøplanen, der primært fokuserede på

beskyttelsen af de marine vandområder og grundvandet, og som medførte en

forøget indsats overfor renseanlæggene og de større enkeltudledere med hensyn

til rensningen af spildevand.

Resultaterne fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram har vist, at

vandområderne lokalt ikke har opnået de udlagte målsætninger trods

reduktioner af stofferne i spildevandsudledningerne fra de kommunale

renseanlæg og de store enkeltudledere samtidig med, at den spredte

bebyggelses andel af punktkildeudledningerne til de ferske vandområder udgør

en forholdsmæssig stor andel af de samlede punktkildeudledninger.

På baggrund heraf, er der opstået et behov for at forbedre

spildevandsrensningen i det åbne land.

Lovforslaget bygger på de forslag til ændring af den gældende lovgivning,

som det af miljø- og energiministeren nedsatte udvalg til opfølgning på

Spildevandsredegørelse 1995 (spildevandsudvalget) har peget på i Betænkning

om spildevandsafledningen i det åbne land m.v. 1996. Udvalget har i sin

betænkning stillet forslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven samt af lov

om betalingsregler for spildevandsanlæg (betalingsvedtægtsloven).

Lovforslaget indeholder ændringer af miljøbeskyttelsesloven og enkelte

ændringer i betalingsvedtægtsloven, der i hovedtræk følger lovforslagene i

betænkningen fra spildevandsudvalget. I betalingsvedtægtsloven er dog alene

medtaget de forslag til ændringer, som har direkte tilknytning til

ændringerne i miljøbeskyttelsesloven, og som vedrører tilslutningsbidraget.

De øvrige forslag til ændring af betalingsvedtægtsloven, der vedrører det

løbende vandafledningsbidrag, er ikke medtaget, da spildevandsudvalget har

foreslået, at der nedsættes et udvalg til at se på en mulig opdeling af

vandafledningsbidraget i en fast og en variabel del, og da de ændringer, der

vedrører det løbende vandafledningsbidrag mest hensigtsmæssigt kan afvente

dette udvalgsarbejde.

2. Hovedindholdet af lovforslaget

2.1. Påbud om forbedret rensning i det åbne land

I betænkningen fra spildevandsudvalget er der peget på, at der udover den

eksisterende mulighed for påbud om forbedret rensning efter

miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4 skal gives kommunalbestyrelsen mulighed

for at påbyde nedsivning og en bestemt type af rensning i henhold til en

typegodkendelsesordning overfor den spredte bebyggelse i det åbne land. Det

åbne land/den spredte bebyggelse er nærmere defineret under bemærkningerne

til lovforslagets § 1, nr. 2.

Lovforslaget indeholder i tråd hermed forslag til, at kommunalbestyrelsen

skal kunne påbyde nedsivning til ejendomme med udledninger af spildevand fra

anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Der er i den

nuværende miljøbeskyttelseslovs § 30, stk. 4 allerede hjemmel til at påbyde

et bestemt renseniveau, såfremt der etableres en typegodkendelsesordning.

Lovforslaget indeholder ikke hjemmel til etablering af en

typegodkendelsesordning, idet der i miljøbeskyttelseslovens § 7, nr. 5 og 6

allerede er hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om typegodkendelse

af minirenseanlæg. Denne hjemmel skal udnyttes til udstedelse af en

bekendtgørelse om en typegodkendelsesordning.

2.2 Spildevandsplaners indhold og tilvejebringelse

Spildevandsudvalget har i betænkningen peget på, at kommunalbestyrelsen i

spildevandsplanen skal klassificere renseniveauer i henhold til

typegodkendelsesordningen i de recipientfølsomme områder, således at

klassificeringen kan udgøre et grundlag for udstedelse af konkrete påbud.

Udvalget har endvidere peget på, at kloakrenovering bør indarbejdes i de

kommunale spildevandsplaner på samme måde som andre kloakeringsopgaver.

Udvalget har endelig peget på, at det af spildevandsplanen bør fremgå i

hvilke områder, kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve

tilslutningspligten til kommunale spildevandsanlæg helt eller delvist.

Lovforslaget indeholder i tråd hermed forslag til, at de nævnte

oplysninger skal fremgå af kommunens spildevandsplan.

Spildevandsudvalget har i betænkningen anbefalet en opstramning af

proceduren for tilvejebringelse af spildevandsplaner, således at kommunen

skal have revideret sin spildevandsplan med hensyn til spildevandsafledningen

i det åbne land senest 1 1/2 år efter lovens vedtagelse, dog tidligst et år

efter, at det første gang af en vedtaget regionplan eller et tillæg hertil

fremgår, i hvilke delområder, der skal gennemføres en forbedret rensning af

spildevandet fra det åbne land/den spredte bebyggelse. Udvalget har endvidere

anbefalet, at der sker en løbende opfølgning af resultaterne af stramningen,

i form af årlige indberetninger fra amterne.

Lovforslaget indeholder ingen konkrete bestemmelser herom, da det

vurderes, at der allerede er hjemmel til at fastsætte nærmere regler i den

nugældende miljøbeskyttelseslovs § 32, stk. 4, hvorefter ministeren kan

fastsætte nærmere regler om spildevandsplanlægningen herunder om tidsfrister

og procedure herfor.

2.3 Hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten

Miljøklagenævnets traf den 12. august 1994 en principiel afgørelse om

ophævelse af tilslutningspligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

1. Retstilstanden er herefter, at det er kommunalbestyrelsen som kompetent

myndighed for spildevandsplanlægningen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 32, der

som led i administrationen af spildevandsplanen træffer endelig afgørelse om,

hvorvidt en allerede tilsluttet ejendom kan opnå fritagelse for

tilslutningspligten, og hvorvidt en afgørelse herom kræver en formelig

ændring af spildevandsplanen.

Spildevandsudvalget har fundet, at der skal være adgang til at ophæve

tilslutningsretten og -pligten, men har foreslået, at der fastsættes nærmere

regler for, hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger

forslag til en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte nærmere regler om

hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige

spildevandsanlæg.

2.4 Finansiering af forbedret rensning i det åbne land

Spildevandsudvalget har i sin betænkning ikke kunnet blive enig om at pege

på en bestemt finansieringsløsning. Et flertal af udvalget har således peget

på en selvfinansiering suppleret med en tilskudsordning, der ikke finansieres

af kloakforsyningen eller kommunen men derimod af staten. Et mindretal af

udvalget har peget på en solidarisk løsning, hvorefter kloakforsyningen skal

være forpligtet til at tilbyde medlemsskab af kloakforsyningen.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med mindretallets indstilling

forslag til, at kommunalbestyrelsen skal lade påbud til helårsboliger om

forbedret rensning for en eksisterende udledning fra et anlæg med en

kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder ledsage af et tilbud om et

kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, således at kloakforsyningen

forestår udførelse, drift og vedligeholdelse af anlægget på ejerens vegne,

mod at ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag

svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg.

Det påbudte anlæg skal være privatejet, idet ejeren skal være forpligtet

kontraktligt til at lade kloakforsyningen forestå udførelse, drift og

vedligeholdelse af anlægget.

2.5 Betalingsvedtægtsloven

2.5.1 Standardtilslutningsbidrag.

Udvalget har i sin betænkning anbefalet, at der indføres et

standardtilslutningsbidrag, og at ejendomme i landzone sidestilles med

ejendomme i byzone.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed et forslag om, at

ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt

spildevandsanlæg pålignes et standardtilslutningsbidrag, der udgør 30.000

eksklusiv moms pr. boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes

standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2)

grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal

ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. Ejendomme, der ikke

er tilsluttet for tag- og overfladevand skal kun betale 60 pct. af

standardtilslutningsbidraget.

2.5.2 Tilbagebetaling ved udtræden

Udvalget har i tilknytning til reglerne om ophævelse af tilslutningsretten

og -pligten foreslået, at der i betalingsloven indsættes en hjemmel til i

visse tilfælde at foretage en tilbagebetaling af tilslutningsbidraget.

Lovforslaget indholder i overensstemmelse hermed en regel, hvorefter

udgangspunktet er, at der ikke skal ske en tilbagebetaling, men hvor

tilbagebetaling kan ske i særlige tilfælde, f.eks. med henblik på etablering

af faskiner til regnvand.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser

3.1 Staten

Forslaget ses ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for staten.

3.2 Amterne

Der pålægges ikke amterne nye opgaver med forslaget, og det skønnes derfor

ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for amterne.

3.3 Kommunerne

Kommunerne får med forslaget mulighed for at påbyde nedsivning i det åbne

land i stedet for bare at påbyde en forbedret rensning, ligesom den nuværende

påbudsmulighed understøttes af en typegodkendelsesordning, hvilket må antages

at lette kommunernes arbejde betydeligt på påbudsområdet.

Kommunerne får desuden øget deres oplysningspligt i spildevandsplanerne.

Da kommunerne i forvejen er forpligtede til at udarbejde en spildevandsplan

med de i miljøbeskyttelseslovens § 32 angivne oplysninger, og da kommunerne i

forvejen er forpligtede til at stå for kloakrenoveringen, skulle der være

tale om en forholdsvis begrænset forøget arbejdsbyrde, idet de fleste

oplysninger i forvejen må formodes at være kendt i kommunerne.

Ændringer af betalingsvedtægtsloven får ingen økonomiske eller

administrative konsekvenser, da der er tale om et brugerfinansieret område.

Samlet set forventer Miljøstyrelsen, at lovforslaget vil give anledning

til en besparelse for kommunerne. Der er udsendt et særskilt notat herom til

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns- og

Frederiksberg Kommune.

4. Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have positive miljømæssige konsekvenser.

Det forventes således, at forslaget vil medføre en forbedret rensning i det

åbne land, og en højere grad af opfyldelse af vandområdernes målsætninger.

Det skyldes, at kommunerne får bedre muligheder for at påbyde en forbedret

spildevandsrensning i det åbne land.

5. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der foreligger ikke undersøgelser af om og eventuelt i hvilket omfang,

forslaget har erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det vurderes, at muligheden for at tilbagebetale tilslutningsbidrag kan få

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, mens standardiseringen af

tilslutningsbidraget i visse kommuner kan medføre, at såvel virksomheder som

andre ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt

spildevandsanlæg, kan blive mødt med et højere tilslutningsbidrag, hvis en

kommune ikke tidligere har udnyttet lovens maksimum.

Påbud i det åbne land om nedsivning vedrører alene anlæg med en kapacitet

på 30 personækvivalenter eller derunder. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

heraf forventes på baggrund af anlæggenes størrelse at være begrænsede.

Typegodkendelsesordningen, der skal udarbejdes i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 7, forventes at kunne give et eksportpotentiale,

idet anlæg, der er godkendt i Danmark, lettere vil kunne sælges i udlandet.

6. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den nugældende regel i miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4 om

tilslutningspligt er blevet fortolket således, at ejendomme ikke alene har en

pligt men også en ret til at tilslutte sig. Reglen afgør ikke, hvilke

ejendomme, der skal være omfattet af tilslutningsretten og -pligten. Dette

afgøres af kommunalbestyrelsen gennem den afgrænsning af kloakeringsoplande,

der finder sted som led i spildevandsplanlægningen, jf.

miljøbeskyttelsesloven § 32. Der er ingen nærmere regler om ophævelse af

tilslutningsretten og -pligten eller om de betalingsmæssige konsekvenser af

en sådan ophævelse.

Den nuværende retstilstand bygger på Miljøklagenævnets afgørelse af 12.

august 1994, der tilsidesatte en administrativ praksis om, at en ejendom, der

var tilsluttet offentlig kloak, var omfattet af en endelig tilslutningsret og

-pligt.

Spildevandsudvalget har fundet det hensigtsmæssigt at opretholde

Miljøklagenævnets fortolkning af miljøbeskyttelsesloven, men har samtidig

tilkendegivet, at der kan være behov for at fastsætte nærmere regler for,

hvorledes en udtræden af kloakfællesskabet kan finde sted, hvilket grundlag,

der skal være tilvejebragt forud for en beslutning om ophævelse af

tilslutningspligten, og hvilke økonomiske konsekvenser en sådan udtræden skal

have.

Udvalget har anbefalet, at udtrådte ejendomme ligestilles med ejendomme,

der ikke tidligere har været tilsluttet det kommunale renseanlæg.

Udvalget har foreslået, at følgende procedure skal overholdes ved en hel

eller delvis udtræden af kloakfællesskabet:

1. Tilladelse til alternativ bortskaffelse (typisk en amtslig

udledningstilladelse) meddeles under forudsætning af:

- at tilladelse til alternativ bortskaffelse eller afledning er meddelt i

overensstemmelse med regionplanens retningslinier for kvaliteten og

anvendelsen af vandløb, søer og kystvande samt anvendelsen og beskyttelsen af

grundvandet,

- at Vandmiljøplanens krav ikke tilsidesættes,

- at en ændret udledning ikke resulterer i, at den samlede

spildevandsmængde renses dårligere end hidtil,

- at en udtræden af fællesskabet ikke medfører en omgåelse af

forudsætningerne for Vandmiljøplanens krav.

2. Tilladelse til hel eller delvis udtræden af kloakfællesskabet meddeles

af kommunalbestyrelsen under forudsætning af:

- at der er enighed herom mellem kommunalbestyrelsen og grundejeren,

- at kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt,

- at kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt.

Lovforslagets hjemmel til miljøministeren til at fastsætte regler om hel

eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten skal bruges til at

fastsætte nærmere regler om udtræden i tråd med udvalgets anbefalinger. De

nærmere regler herom vil blive fastsat i bekendtgørelse nr. 310 af 25. april

1994 (spildevandsbekendtgørelsen) og en tilhørende vejledning.

En hel eller delvis ophævelse af tilslutningsretten og -pligten bør

medføre en ændring i spildevandsplanen, så det af denne udtrykkeligt fremgår,

hvilke ejendomme, der er tilsluttet den offentlige kloak, og i hvilket omfang

de er tilsluttede, jf. miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, og lovforslagets

§ 1, nr. 3.

Til nr. 2

I Betænkning om spildevandsafledning i det åbne land m.v. 1996, har

spildevandsudvalget vurderet, at ca. 40% af ejendommene i det åbne land,

svarende til ca. 64.000 ejendomme, skal have etableret en forbedret

spildevandsrensning. Det er vurderet, at ca. halvdelen af disse ejendomme vil

kunne etablere nedsivningsanlæg, mens de øvrige ejendomme må etablere

minirenseanlæg. De samlede anlægsomkostninger er beregnet til 2,2 mia. kr. på

landsplan.

Påbud om forbedret rensning gives efter miljøbeskyttelseslovens § 30.

Forudsætningen for at give et sådant påbud er, at spildevandsanlægget ikke

fungerer miljømæssigt forsvarligt. Hvad der nærmere skal forstås ved

miljømæssigt forsvarligt er fastlagt i administrativ praksis og

domstolsafgørelser.

Miljøstyrelsen har ved skrivelse af 16. februar 1995 til

Amtsrådsforeningen udmeldt hvilke forudsætninger, der efter Miljøstyrelsens

opfattelse skal være opfyldt, ved meddelelse af et påbud om forbedret

rensning i det åbne land. Disse forudsætninger er:

- at ejendommens afløbsforhold, herunder udledningssted skal være

dokumenteret (normalt ved inspektion for at undgå uoverensstemmelse mellem de

registrerede og de faktiske afløbsforhold),

- at ejendommen skal bidrage til en forurening af den omhandlede

recipient, og

- at recipienten dokumenteret skal være forurenet i et omfang, der gør, at

den vedtagne målsætning ikke er opfyldt.

Det er således ikke afgørende, om den enkelte ejendoms bidrag til

forurening er stort eller lille, idet ingen ejendom har krav på en ret til at

forurene i et eller andet omfang. Dog skal indgrebet være en forholdsmæssig

passende reaktion, jf. proportionalitetsprincippet.

Der kan til påbuddets udstedelse eller efterkommelse ikke knyttes et krav

om, at ejendommens bidrag til forureningen er dokumenteret gennem konkrete

målinger eller analyser. Derimod anses det for afgørende, at forureningen er

dokumenteret ved en bedømmelse af miljøkvaliteten og en vurdering i relation

til den aktuelle målsætning.

Ifølge domstolspraksis er det forhold, at en ejendoms afløb faktisk

forurener recipienten tilstrækkeligt grundlag for kommunen til at kræve

spildevandet renset. Der kan ikke kræves dokumentation for, at ejendommens

afløb forurener væsentligt set i forhold til de andre ejendomme på egnen,

idet en ejendom ikke har nogen ret til at forurene i et eller andet ubestemt,

mindre omfang. Et generelt krav om spildevandsrensning af en vis mindste

effektivitet er således sagligt begrundet og hjemlet i loven uden nærmere

analyse af spildevandet.

En række kommuner har fremført, at de retlige formkrav har virket

blokerende for indsatsen i det åbne land. Det har desuden været af betydning,

at udgiften til en forbedring af spildevandsafledningen i den spredte

bebyggelse i en række tilfælde kan blive relativ høj for den enkelte

grundejer.

Udvalget har på den baggrund peget på, at der er behov for bedre værktøjer

til at sikre en forbedret spildevandsafledning i det åbne land for at

forbedre vandkvaliteten i vandområderne og dermed opnå de i regionplanerne

fastlagte målsætninger for vandområderne.

Spildevandsudvalget har anlagt følgende definition af det åbne land/spredt

bebyggelse:

»Ved det åbne land/spredt bebyggelse forstås spildevandsudledninger

fra alle ejendomme med en spildevandsbelastning mindre end 30

personækvivalenter uden for kommunale kloakoplande, dog undtaget virksomheder

med en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, der samtidig har

en spildevandstilladelse efter kapitel 4 i miljøbeskyttelsesloven.«

Ud fra en teknisk og økonomisk vurdering har udvalget ikke fundet det

hensigtsmæssigt, at en forbedring af spildevandsafledningen for den spredte

bebyggelse i det åbne land alene sker ved kloakering, det vil sige udvidelse

af de nuværende kloakoplande og afskæring af spildevandet til centrale

renseanlæg.

Spildevandsudvalget har anbefalet, at der gives mulighed for, at

kommunerne, udover den eksisterende mulighed for påbud om forbedret rensning,

direkte kan give påbud om nedsivning til ejendomme, der i dag har udledning

af spildevand til vandområder.

De eksisterende betingelser for at kommunen kan tillade etablering af

nedsivningsanlæg i § 27 i spildevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt, også

i forbindelse med påbud om nedsivning.

Udvalget har foreslået følgende procedure for meddelelse af påbud:

Kommunen gennemfører først en undersøgelse, der kan sandsynliggøre, at der

er mulighed for nedsivning, idet der særligt skal lægges vægt på

hydrogeologiske forhold, afstand til grundvandsspejl og beskyttelseszoner i

forhold til grundvandsindvinding. En sådan kortlægning vil dog være af

overordnet karakter og kan ikke tage højde for forhold, der er specielle for

den enkelte ejendom. Her må det vurderes at være tilstrækkelig dokumentation,

at kommunen har sandsynliggjort en given placering på grunden, der

respekterer kravene i spildevandsbekendtgørelsens § 27, alternativt § 16.

Grundejeren skal, efter at kommunalbestyrelsen har givet et påbud om

nedsivning, gennemføre de nødvendige detaljerede forundersøgelser, både med

hensyn til endelig placering af anlægget, med hensyn til afstandskrav til

grundvandsspejl og med hensyn til vandindvinding med videre efter

spildevandsbekendtgørelsens § 27.

Kommunen bør yde grundejeren vejledning i forbindelse med udarbejdelse af

et nedsivningsprojekt, dog må hjælp til den konkrete projektering søges hos

en konsulent.

Påbud om nedsivning skal varsles efter miljøbeskyttelseslovens § 75.

Reglen om forvarsling giver ejeren mulighed for at gøre indsigelse mod et

påbud om etablering af nedsivningsanlæg, idet helt lokale forhold f.eks. kan

være til hinder for en sådan nedsivningsløsning. I så tilfælde vil ejeren

skulle fremkomme med et alternativt forslag til forbedret

spildevandsafledning.

Spildevandsudvalget har endvidere anbefalet, at kommunalbestyrelsen skal

have mulighed for at give påbud om et bestemt renseniveau i henhold til en

typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Ved minirenseanlæg forstås både de minirenseanlæg (det vil sige kompakte

små mekanisk-biologiske renseanlæg), der fungerer efter samme principper som

et mekanisk-biologisk renseanlæg, og de lavteknologiske anlæg såsom

rodzoneanlæg og sandfilteranlæg.

Udvalget foreslår, at der udarbejdes en typegodkendelsesordning for

minirenseanlæg, der f.eks. kan have følgende inddeling:

A: Almindeligt krav til organisk stof

B: Almindeligt krav til organisk stof og krav til fosfor

C: Skærpet krav til organisk stof, krav til fosfor og krav til

ammonium-kvælstof

Anlægsleverandørerne skal ansøge om typegodkendelse i en eller flere af

klasserne.

Kommunen kan herefter meddele påbud om en given klasse med krav om

anvendelse af et typegodkendt anlæg på baggrund af vandområdernes følsomhed.

Udvalget anbefaler, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en

typegodkendelsesordning vil blive taget stilling til, hvorvidt der skal

stilles krav om, at anlæg, der er opført i henhold til en

typegodkendelsesordning, skal have eller være tilsluttet en landsdækkende

serviceordning for sådanne anlæg, således at der kan stilles lovmæssigt krav

om en regelmæssig serviceordning.

Der er efter de gældende regler som udgangspunkt ikke klageadgang på

udlednings- og nedsivningstilladelser mindre end 30 personækvivalenter, og

udvalget har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre denne

for påbud om nedsivning m.v.

På baggrund af udvalgets forslag, er der i lovforslaget indsat hjemmel

til, at kommunerne under forudsætning af, at de almindelige

dokumentationskrav i forbindelse med påbud om forbedret rensning er opfyldt,

kan påbyde ejendomme med anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter

eller derunder, at den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget,

skal ske ved nedsivning. I overensstemmelse med udvalgets overvejelser og den

hidtidige retstilstand kan sådanne påbud ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

I det omfang nedsivning ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen give påbud

om forbedret rensning efter den gældende bestemmelse i

miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, herunder påbyde et bestemt renseniveau

i henhold til den typegodkendelsesordning, der skal udarbejdes i medfør af

miljøbeskyttelseslovens § 7, nr. 5 og 6.

Forslaget gælder for alle ejendomme i det åbne land, det vil sige både for

helårsboliger og for sommerhuse. Det vil dog få størst praktisk relevans for

helårsboligerne, idet ca. 80 % af sommerhusene allerede i dag har nedsivning.

Det skal fremgå af kommunens spildevandsplan, i hvilke områder, der skal

være nedsivningsanlæg, og i hvilke områder, der skal ske rensning svarende

til et bestemt renseniveau i en typegodkendelsesordning, jf. lovforslagets §

1, nr. 3.

Et påbud om nedsivning forudsætter, at det er sandsynliggjort, at der kan

nedsives i området. Kravene til denne sandsynliggørelse skal uddybes i

spildevandsbekendtgørelsen og en tilhørende vejledning, hvor det tillige skal

præciseres, hvem, der skal forestå de detaljerede forundersøgelser med

henblik på nedsivning, og hvem, der skal betale for dem.

Det forventes, at forslaget med hjemmel til at påbyde nedsivning og

udarbejdelsen af en typegodkendelsesordning vil resultere i flere påbud om

forbedret rensning i det åbne land, og som følge heraf en forbedret rensning,

der kan afspejles i målsætningsopfyldelsen for recipienterne.

Til nr. 3

Miljøbeskyttelseslovens § 32 indeholder krav til, hvilke oplysninger en

kommunes spildevandsplan skal indeholde.

Spildevandsudvalget har peget på 3 forhold, der ligeledes bør fremgå af

kommunens spildevandsplan:

1. en klassificering af renseniveauer i henhold til

typegodkendelsesordningen,

2. en statusoversigt og renoveringsplan for kloakanlæggene, og

3. en oversigt over områder, hvor kommunen er indstillet på at ophæve

tilslutningspligten helt eller delvist.

Lovforslaget indeholder på baggrund af spildevandsudvalgets indstillinger

en ændret affattelse af miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1.

Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 1, 6 og 7 er uændrede i forhold til de

gældende regler.

Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 2 fastlægger, at kommunens spildevandsplan

skal indeholde oplysninger om områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet

på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist.

Baggrunden for dette forslag er, at udvalget har foreslået, at der

fastsættes nærmere regler for hel eller delvis ophævelse af

tilslutningsretten og -pligten, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

1.

Med henblik på at sikre kommunernes mulighed for at planlægge deres

indsats på spildevandsområdet teknisk og økonomisk, finder udvalget det

hensigtsmæssigt, at kommunerne i deres spildevandsplaner udpeger områder,

hvor f.eks. håndteringen af tag- og overfladevand med miljømæssig og

økonomisk fordel kan overlades til de enkelte grundejere, og hvor kommunen

derfor er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten for tag- og

overfladevand.

For at kommunerne imidlertid ikke skal blive fastlåst planlægningsmæssigt,

foreslår udvalget, at kommunerne skal lade en sådan udpegning af områder

følges af et tidsbegrænset tilbud om tilbagebetaling af maksimalt 40 % af

tilslutningsbidraget, hvor det er tilslutningsretten og -pligten for tag- og

overfladevand, der ophæves, således at kommunen kan planlægge derudfra f.eks.

ved etablering og dimensionering af bassiner.

Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 3 fastlægger, at kommunens spildevandsplan

skal indeholde oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg, samt

planlagte fornyelser af disse.

Baggrunden for dette forslag er, at spildevandsudvalget har peget på et

behov for at fremme kloakrenoveringsindsatsen af hensyn til en løbende

opfølgning af aftalen mellem kommunerne og regeringen.

Udvalget anser det umiddelbart ikke som hensigtsmæssigt eller muligt at

lave konkrete lovindgreb, der sikrer renoveringsindsatsen, men har peget på

muligheden for at indarbejde kloakrenoveringen som et indsatsområde i den

fremtidige kommunale spildevandsplanlægning, idet udvalget finder det

naturligt, at kloakrenovering indgår på lige fod med nye kloakeringer i

spildevandsplanerne.

Udvalget er opmærksom på, at spildevandsplanerne ikke er bindende, men

vurderer alligevel, at en optagelse af kloakrenovering i spildevandsplanerne

vil have en positiv effekt på udførelsen af kloakrenovering, idet planen

politisk forpligter kommunalbestyrelsen. En manglende opfyldelse af planen

vil medføre et forklaringsproblem over for borgerne, og kommunalbestyrelsen

vil kunne komme under pres i den offentlige debat.

Udvalget har foreslået, at spildevandsplanen skal indeholde:

- en statusoversigt over kloakkernes tilstand i kommunen (f.eks. baseret

på TV inspektioner), eller hvor en sådan endnu ikke findes, en tidsplan for

hvornår, der er udarbejdet status over kloakoplande

- en renoveringsplan med målsætning og en prioritering af indsatsen

- en tidsrækkefølge samt økonomiplan (eventuelt som en del af den samlede

tids- og økonomiplan)

Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 4 og 5 fastlægger, at kommunens

spildevandsplan skal indeholde oplysninger om eksisterende og planlagte

områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker og skal ske afledning til

nedsivningsanlæg, og hvor der sker og skal ske rensning svarende til et

bestemt renseniveau.

Lovforslagets § 32, stk. 1, nr. 4 er primært en videreførelse af den

eksisterende regel i miljøbeskyttelseslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Baggrunden for dette forslag er, at udvalget har foreslået udarbejdelse af

en typegodkendelsesordning og hjemmel til at give påbud om nedsivning.

Spildevandsudvalget har i den forbindelse diskuteret

planlægningsgrundlaget for sådanne beslutninger samt kompetencefordelingen

mellem kommune og amt.

Proceduren omkring tilvejebringelse og beslutning af spildevandsplaner er

blevet kraftigt afformaliseret gennem de senere år. I dag er det således

kommunalbestyrelsen selv, der tilvejebringer og beslutter en spildevandsplan.

Ifølge de gældende regler skal der i den kommunale spildevandsplan i dag

være en plan for, hvorledes spildevandsafledningen i det åbne land foregår.

Dette er dog kun sket i begrænset omfang.

Ifølge den nuværende kompetencefordeling fastlægger amterne målsætninger

for recipientkvaliteten, mens kommunerne vedtager en plan for, hvilke mindre

spildevandsudledninger, der kan tillades.

Et flertal af udvalget er på den baggrund blevet enige om følgende

procedure:

Amtsrådet fastlægger i samråd med kommunerne målene for de enkelte

recipienter, enten gennem et regionplantillæg eller i forbindelse med en

ordinær revision. Heri udpeger amtsrådet de forureningsfølsomme vandløb og

søer og angiver, på baggrund af sin viden om vandmiljøtilstanden og

forureningsbelastningen af den enkelte recipient, det højest miljømæssigt

tilladelige forureningsniveau for den samlede tilledning til den enkelte

recipient. Blandt andet på grundlag heraf planlægger kommunalbestyrelsen

kombinationen af kloakering, nedsivning og lokal rensning af nærmere angivet

type m.v., der skal gælde for ejendomme i det åbne land.

Allerede i dag har nogle amter tilvejebragt et regionplangrundlag for

spildevandsplanlægningen og for kommunernes indgreb overfor udledninger i det

åbne land, i den udstrækning disse modvirker opfyldelsen af regionplanens

målsætning for vandområderne. Der vil i disse tilfælde altså intet være til

hinder for, at kommunerne allerede inden der foreligger en revideret

spildevandsplan, kan meddele påbud om f.eks. nedsivning.

Udvalget har overvejet, hvordan det sikres, at det er den optimale

spildevandsløsning, der vælges for delområder i det åbne land/spredt

bebyggelse. Udvalget har lagt til grund, at der i de fleste tilfælde kan

etableres nedsivningsanlæg, som er den billigste løsning. I mange situationer

vil det være økonomisk fordelagtigt for et mindre antal ejendomme, der ligger

i nærheden af hinanden, at etablere et fælles minianlæg for disse ejendomme,

i stedet for at etablere minianlæg på de enkelte ejendomme. I enkelte

situationer kan en kloakering og afledning til et centralt renseanlæg endog

komme på tale.

Spildevandsplanen bør derfor indeholde en beskrivelse og vurdering af

flere løsningsmodeller for de enkelte delområder, dvs. kloakering og

afledning til centralt anlæg, kloakering og afledning til et mindre

fællesanlæg og endelig afledning via enkeltejendomsanlæg. Såfremt en løsning

med kloakering og afledning til mindre fællesanlæg er mere fordelagtig end

enkeltejendomsanlæg, bør kommunen overveje at gennemføre projektet som et

lille kommunalt anlæg. Som minimum bør kommunen tilbyde sin sagkundskab til

gennemførelse af anlægget som et fælles privat anlæg.

Kommunernes spildevandsplanlægning bør være langsigtet, således at der for

den enkelte grundejer er sikkerhed for, at et påbud om etablering af

forbedret spildevandsrensning ikke efterfølgende med kort varsel erstattes af

et krav om tilslutning til kloak eller et nyt påbud om yderligere forbedret

rensning. Som udgangspunkt bør sådanne krav kun forekomme i forbindelse med

nye regionplaner, hvor recipientmålsætningerne eller forudsætningerne for

målsætningernes opfyldelse ændres.

Udvalget har i sine overvejelser forudsat, at typegodkendelsesordningen

vil foreligge, inden kommunerne skal revidere spildevandsplaner.

Udvalget har på den baggrund med henblik på at sikre en forbedret og

forstærket samordning mellem amt og kommune peget på nogle tilføjelser til

spildevandsplaners indhold samt til proceduren for tilvejebringelse af

spildevandsplaner:

1. Kommunen skal have revideret sin spildevandsplan med hensyn til

spildevandsafledningen i det åbne land senest 11/2 år efter lovens

vedtagelse, dog tidligst 1 år efter, at det første gang af en vedtaget

regionplan eller et tillæg hertil fremgår, i hvilke delområder, der skal

gennemføres en forbedret rensning af spildevandet fra det åbne land/ den

spredte bebyggelse.

2. Sker der efterfølgende væsentlige ændringer i

recipientkvalitetsmålsætningerne er kommunen forpligtet til at revidere

spildevandsplanen senest 1 år efter den endelige vedtagelse af en revideret

regionplan.

3. For områder, hvor der ikke er, eller ikke er planlagt fælles

spildevandsrensning med en anlægskapacitet på mere end 30 PE, skal

spildevandsplanen, eller et tillæg hertil, indeholde en inddeling i

delområder med angivelse af miljømæssigt betingede fremtidige minimums

nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger, jf. typegodkendelsesordningen.

Det skal endvidere fremgå om den forbedrede rensning bør gennemføres som

enkeltejendomsanlæg eller som små fælles anlæg, og hvordan disse

foranstaltninger tænkes iværksat.

4. Spildevandsplanen må ikke stride mod regionplanen, og angivelsen af

nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger skal være baseret på

regionplanens udpegning af afstrømningsområder, der er afhængige af

recipienternes følsomhed.

5. I forbindelse med udarbejdelsen af en revideret spildevandsplan, og før

forslaget til spildevandsplanen offentliggøres, indhenter kommunalbestyrelsen

amtets kommentarer for så vidt angår uoverensstemmelser mellem de i

regionplanen fastlagte målsætninger for vandområderne, og spildevandsplanens

inddeling i delområder med angivelse af miljømæssigt betingede fremtidige

minimums nedsivnings- og/eller renseforanstaltninger.

Udvalget har ment at burde koncentrere sine forslag om at sikre, at der

udarbejdes reviderede spildevandsplaner i overensstemmelse med

recipientkvalitetsmålsætningerne i regionplanerne. Efter forslaget er amterne

ikke tillagt nogen formel kompetence til at foretage en vurdering af,

hvorvidt der er overensstemmelse mellem spildevandsplanens og regionplanens

krav. Udvalget finder, at det først må vises i praksis, hvorvidt kommunerne

lever op til deres forpligtelser, jf. regionplanernes og spildevandsplanernes

indhold, inden der eventuelt søges tilvejebragt hjemmel til, at

amtskommunerne kan indbringe en tvist med en kommune for Miljøstyrelsen

eller, at uoverensstemmelserne på anden måde kan blive bragt i orden.

Amterne ajourfører allerede i dag fortegnelser over antallet af ejendomme

i de enkelte kommuner fordelt i de forskellige rensetyper/klasser i et

samarbejde med kommunerne.

For at sikre en løbende opfølgning foreslår udvalget, at amterne 1 gang om

året til Miljøstyrelsen indberetter opgørelser over antallet af ejendomme i

det åbne land/den spredte bebyggelse i den enkelte kommune, hvor

spildevandsplanen er bragt i overensstemmelse med regionplanen samt antallet

af ejendomme hvor spildevandsrensningen/afledningen er bragt i

overensstemmelse med spildevandsplanen. Kommunerne bistår amterne med

udarbejdelsen af disse opgørelser. Udvalget finder, at disse indberetninger

vil kunne danne grundlag for en status over udviklingen og behovet for

ændring af procedurereglerne.

Udvalget anbefaler desuden, at ministeren, når der foreligger en

typegodkendelsesordning, snarest melder ud til kommunerne, at de ikke skal

være tilbageholdende med påbud i det åbne land.

Ved revision af spildevandsbekendtgørelsen vil der blive ændret i kravene

til spildevandsplaners indhold og i proceduren for tilvejebringelse af

spildevandsplanerne i overensstemmelse med udvalgets overvejelser herom.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge den gældende lovs § 2, stk. 6 skal tilslutningsbidraget for

erhvervsejendomme beliggende i landzone fastsættes i overensstemmelse med den

afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af bestemmelserne i lov om

planlægning.

Bestemmelsen har givet anledning til en del problemer i praksis, da der

ikke i alle tilfælde er tillagt ejendommene en afledningsret efter

bestemmelserne i lov om planlægning.

I forbindelse med de øvrige foreslåede ændringer i reglerne om opkrævning

af tilslutningsbidrag, har spildevandsudvalget fundet, at man også må

foretage en ændring af reglerne om opkrævning af tilslutningsbidrag i

landzone, således at ejendomme i landzone bliver sidestillet med tilsvarende

ejendomme i byzone.

Lovforslaget ophæver i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger den

hidtidige bestemmelse i § 2, stk. 6. Opkrævning af tilslutningsbidrag fra

ejendomme i landzone er i lovforslaget foreslået reguleret sammen med de

øvrige regler om opkrævning af tilslutningsbidrag, jf, lovforslagets § 2, nr.

2.

Til nr. 2

Ifølge de nugældende regler om opkrævning af tilslutningsbidrag, pålignes

ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget under et offentligt

spildevandsanlæg, tilslutningsbidrag på baggrund af en fordeling af de

faktiske udgifter ved etableringen af det nødvendige ledningssystem i det

pågældende kloakopland efter det matrikulære grundareal, hvorfra spildevandet

kan tilledes det offentlige spildevandsanlæg.

Kommunalbestyrelsen fastsætter et maksimum for tilslutningsbidragets

størrelse, der pr. boligenhed eller pr. 800 (m2) grundareal for

erhvervsejendomme ikke kan overstige et i loven fastsat maksimum for

tilslutningsbidragets størrelse på 30.000 kr. inklusiv moms. I områder, hvor

der alene kan tilsluttes husspildevand til kloakkerne, kan

tilslutningsbidraget dog højst fastsættes til 60 % af de nævnte bidrag.

For erhvervsejendomme i landzone gælder en særregel i lovens § 2, stk. 6,

hvorefter tilslutningsbidrag skal fastsættes i overensstemmelse med den

afledningsret, der tillægges ejendommen som følge af bestemmelserne i lov om

planlægning.

Reglerne for opkrævning af tilslutningsbidrag har varieret meget i tidens

løb. Før lovændringen i 1992 var der således ingen loft over

tilslutningsbidraget, ligesom dette kunne fastsættes uafhængigt af de

faktiske omkostninger.

Spildevandsudvalget har anbefalet, at der i stedet for et maksimum for

tilslutningsbidrag, som det er gældende i dag, indsættes et for alle kommuner

gældende standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms, reguleret

efter et af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og

anlægsomkostninger. Dette bidrag skal opfattes som en slags indmeldelsesgebyr

for at deltage i fællesskabet, ligesom man f.eks. betaler et

oprettelsesgebyr, når man får installeret en telefon. Bidraget skal primært

dække kloakforsyningens anlægsomkostninger, men i det omfang de indkomne

tilslutningsbidrag overstiger anlægsomkostningerne, skal de gå til dækning af

driftsomkostninger, ligesom driftsbidragene i dag kan bruges til at dække

anlægsomkostningerne.

Baggrunden for dette forslag er:

- at udgifterne til en kloakering normalt vil overstige det maksimumbeløb,

man kan opkræve efter den gældende lov,

- at en nyudstykket grund i et allerede kloakeret område kan blive

tilsluttet meget billigere end stamparcellen og de øvrige ejendomme i

bebyggelsen,

- at der er stor variation i det tilslutningsbidrag, som kommunerne

fastsætter i deres betalingsvedtægt, hvilket medfører ulighed og konkurrence

mellem kommunerne,

- at opkrævning efter de nugældende regler bliver betragtet som

kompliceret og besværligt at administrere,

- at borgerne har svært ved at forudse, hvor stort et bidrag, de skal

betale,

- at en valgfri fastsættelse af tilslutningsbidraget kan medføre

væsentlige forskelle i de økonomiske konsekvenser for ejendomme, der

kloakeres, og ejendomme i det åbne land, hvor der skal ske en forbedret

spildevandsrensning,

- at en valgfri fastsættelse af tilslutningsbidraget kan betyde, at der

ved fastsættelse af lave tilslutningsbidrag kun kan tilbagebetales beskedne

beløb i forbindelse med udtræden for tag- og overfladevand, idet

tilbagebetalingsbeløbet i så tilfælde udgør maksimalt 40 % af

tilslutningsbidraget, jf. lovforslagets § 4a. Valgfri fastsættelse af

tilslutningsbidraget vil da ikke fremme incitamentet til at udtræde af

fællesskabet for tag- og overfladevand.

Ved at indsætte et standardbidrag vil man kunne forenkle regelsættet,

lette administrationen i kommunerne og sikre ensartede regler i hele landet.

Man vil endvidere udvide det solidariske princip i loven og gøre reglerne

lettere at forstå og mere gennemskuelige for borgerne, hvorved kommunerne,

tilsynsrådene og domstolene må antages at blive sparet for en del

sagsbehandling.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med udvalgets anbefalinger en

ændring af lovens § 3, stk. 3-5.

Tilslutningsbidragets forfaldstidspunkt er uændret i forhold til de

gældende regler, og tilslutningsbidragene reguleres fortsat årligt efter et

af Danmarks Statistik udarbejdet reguleringstal baseret på bygge- og

anlægsomkostninger. Standardtilslutningsbidraget på 30.000 eksklusiv moms

regnes fra lovens ikrafttræden og pristalsreguleres fra dette tidspunkt.

For erhvervejendomme i landzone er der i overensstemmelse med udvalgets

anbefalinger af at sidestille ejendomme i landzone med tilsvarende ejendomme

i byzone, indsat en bestemmelse om, at der for erhvervsejendomme i landzone

beregnes et tillagt grundareal ud fra bebygget areal og en skønnet

bebyggelsesprocent, hvorefter standardtilslutningsbidrag fastsættes til

30.000 kr. eksklusiv moms pr. 800 (m2) grundareal, ligesom for ejendomme i

byzone.

Der skal beregnes et tillagt grundareal for erhvervsejendomme i landzone

for at tage højde for de ofte store arealer i landzone. Formålet er så vidt

muligt at sidestille erhvervsejendomme i landzone med erhvervsejendomme i

byzone. Det tillagte grundareal skal beregnes ud fra bebygget areal og en

skønnet bebyggelsesprocent. Det bebyggede areal udgøres af arealet på alle

bygninger, hvorfra der skal tilledes spildevand til det offentlige

kloaksystem. Den skønnede bebyggelsesprocent skal bygge på den formodede

gennemsnitlige bebyggelsesprocent for en tilsvarende erhvervsejendom i

byzone. Det på baggrund heraf beregnede tillagte grundareal udgør grundlaget

for betaling af standardtilslutningsbidraget på 30.000 kr. eksklusiv moms pr.

800 (m2) grundareal.

En landbrugsejendom med et stuehus på 200 (m2) , et mælkerum på 50

(m2) og en lade med afløb på 100 (m2) har således et bebygget areal

på 350 (m2). Hvis man skønner bebyggelsesprocenten til 25 for en

tilsvarende virksomhed i byzone, får ejendommen tillagt et areal på

1400 (m2) og skal således betale for 2 boligenheder, dvs. 60.000 kr.

Reglen om, at et tilslutningsbidrag højst kan fastsættes til 60 pct. af

det i stk. 4 nævnte maksimumbidrag, i områder hvor der alene kan tilsluttes

husspildevand til kloakkerne, bibeholdes i lovforslaget, idet reglen dog

tilpasses ændringerne i stk. 4 og omformuleres, således at

tilslutningsbidraget for ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og

overfladevand, skal fastsættes til 60 pct. af det i stk. 4 nævnte

standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms. I områder, hvor tag-

og overfladevand ikke tilsluttes til kloak, skal tilslutningsbidraget således

udgøre 18.000 kr. eksklusiv moms pr. boligenhed/800 (m2).

Der er med omformuleringen ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet den

tidligere formulering er blevet fortolket således, at i de tilfælde, hvor

ledningssystemet ikke er dimensioneret til at medtage tag- og overfladevand

fra området, skal der kun betales 60 pct. af det bidrag, der ellers skulle

være betalt efter stk. 4.

Til nr. 3

Der er i den nugældende betalingsvedtægtslov ingen særlige regler om,

hvordan en ejendom, der en gang har været tilsluttet den offentlige kloak,

men efterfølgende har fået ophævet sin tilslutningsret og -pligt, er stillet

i tilfælde af, at ejendommen ønskes gentilsluttet. Det skyldes, at der

tidligere har været en administrativ praksis om, at en ejendom, der var

tilsluttet offentlig kloak, var omfattet af en endelig tilslutningsret og

-pligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Der kan i medfør af betalingsvedtægtsloven ikke opkræves

tilslutningsbidrag fra ejendomme, der er en gang har været tilsluttet eller

har betalt tilslutningsbidrag til et offentligt spildevandsanlæg. En ejendom,

der har fået ophævet sin tilslutningsret og -pligt og på et senere tidspunkt

ønsker at genindtræde i kloakfællesskabet, skal således efter de nugældende

regler ikke betale herfor, uanset om kloakforsyningen har afholdt udgifter i

forbindelse med gentilslutningen eller ej.

Lovforslaget indeholder en regel om, at ejendomme, som hel eller delvist

har fået ophævet tilslutningsretten og -pligten ved generhvervelse af retten

og pligten til at aflede spildevand kan pålignes tilslutningsbidrag, idet

tilslutningsbidraget ikke kan overstige de af kloakforsyningen faktisk

afholdte udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til

at aflede og maksimalt kan udgøre det i stk. 4 angivne

standardtilslutningsbidrag.

Begrundelsen herfor er, at udgifterne til ledningssystemet for en

tidligere tilsluttet ejendom typisk er afholdt. Ved en gentilslutning vil

kloakforsyningen således som udgangspunkt kunne bruge de tidligere lagte

ledninger til at opfylde forsyningspligten, og det er således ikke rimeligt,

at kloakforsyningen skal kunne opkræve et standardtilslutningsbidrag,

svarende til en ejendom, der aldrig har været tilsluttet. I det omfang

kloakforsyningen imidlertid har udgifter i forbindelse med gentilslutningen,

f.eks. til lægning af en ny ledning eller ekstraordinær

renovering/vedligeholdelse af den eksisterende ledning, skal kloakforsyningen

kunne opkræve disse, idet bidraget dog maksimalt kan andrage

standardtilslutningsbidraget for en nytilslutning.

I lovforslagets § 4a er der indsat hjemmel til, at kloakforsyningen i

forbindelse med ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt kan

fortage en hel eller delvis tilbagebetaling af det tilslutningsbidrag, som

ejendommen ville kunne opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, såfremt

ejendommens skulle nytilsluttes.

Som følge heraf er det i lovforslaget fastsat, at en ejendom ved

gentilslutning som minimum skal betale det beløb, som ejendommen ved

ophævelse af tilslutningsretten og -pligten eventuelt har fået tilbagebetalt

efter lovforslagets § 4 a.

Til nr. 4

Der er i de eksisterende betalingsregler ingen regulering af

betalingsspørgsmål i forbindelse med en udtræden af kloakopland.

Spildevandsudvalget har anbefalet, at der sker en regulering af

betalingsspørgsmål i forbindelse med ophævelse af tilslutningsretten og

-pligten.

Udvalget har anbefalet, at der ved udtræden af kloakopland som

udgangspunkt ikke skal ske nogen tilbagebetaling, da kloakforsyningen

allerede har afholdt de anlægsudgifter, som tilslutningsbidraget skal dække.

Udvalget finder dog, at der i visse situationer kan blive tale om, at

kloakforsyningen foretager en tilbagebetaling eller kræver økonomisk

kompensation for at acceptere en udtræden.

Problemet vedrørende betaling ved udtræden er først og fremmest aktuelt i

følgende 2 situationer:

1. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet det offentlige kloakanlæg,

ønsker at udtræde af kloakopland.

2. En ejendom/virksomhed, der er tilsluttet for tag- og overfladevand,

ønsker at bortskaffe dette vand via lokal nedsivning.

Udvalget har peget på 2 tilfælde, hvor udvalget kan forestille sig en

tilbagebetaling:

1. Kommunen har valget mellem at tillade en virksomhed at udtræde eller

foretage en udgiftskrævende udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal kunne

sandsynliggøre, at den ved at tillade en udtræden undgår at skulle foretage

en større udbygning af et renseanlæg. Kommunen skal desuden sandsynliggøre,

at den efter en virksomheds udtræden ikke vil stå tilbage med en uudnyttet

ekstrakapacitet, der vil være til større økonomisk skade for de øvrige

tilsluttede end en udbygning af et renseanlæg.

2. Kommunen ved at tillade udtræden for enkeltejendomme for så vidt angår

tag- og overfladevand undgår at skulle foretage omfattende investeringer i

bassinudbygning, større ledningsdimensionering og lignende. Samtidig skal

kommunen sikre sig, at de penge, der tilbagebetales, anvendes til en lokal

løsning, f.eks. nedsivning, på egen grund.

Udvalget har endvidere peget på 1 tilfælde, hvor udvalget kan forestille

sig, at kloakforsyningen kan kræve penge for udtræden:

1. Kommunen kan sandsynliggøre, at den har etableret et særligt anlæg til

behandling af en bestemt virksomheds spildevand, og at dette anlæg endnu ikke

er afskrevet, forudsat at anlægget ikke kan udnyttes på anden vis.

Den økonomiske kompensation, som kommunalbestyrelsen kan kræve, kan ikke

overstige de anslåede omkostninger ved at tillade en udtræden.

Kommunen må i sin skønsmæssige vurdering af, om der skal ske en økonomisk

opgørelse i forbindelse med en konkret udtræden, lade dette ske i

overensstemmelse med kloakforsyningens interesser, og ikke tage for

kloakforsyningen uvedkommende hensyn til en virksomheds økonomi.

Udvalget har af praktiske grunde foreslået, at tilbagebetalingsbeløbet

maksimeres, således at det maksimalt må andrage det tilslutningsbidrag,

ejendommen kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet, vel vidende at der

kan være forskel på det tilslutningsbidrag, som grundejeren i sin tid ved

tilslutningen har betalt, og det tilslutningsbidrag, der kan opkræves på

tilbagebetalingstidspunktet.

Udvalget har overvejet muligheden for tilbagebetaling af det beløb, der

oprindeligt er blevet betalt, men har ud fra en samlet vurdering fundet, at

tilbagebetalingsbeløbet bør være lig maksimums tilslutningsbidraget på det

tidspunkt, hvor udtræden skal finde sted, da det ofte kan være svært at finde

frem til, hvad der oprindeligt er betalt, ligesom der er nogen virksomheder,

der aldrig har betalt. Et loft skal varetage hensynet til ensartethed.

Såfremt man alene udtræder for tag- og overfladevand, skal

tilbagebetalingsbeløbet maksimeres ligesom tilslutningsbidraget, hvilket på

nuværende tidspunkt vil sige 40 % af tilslutningsbidraget.

Lovforslaget indeholder en hjemmel for kommunalbestyrelsen til at foretage

en tilbagebetaling ved hel eller delvis ophævelse af en ejendoms

tilslutningsret og -pligt i overensstemmelse med udvalgets forslag.

Det forventes, at muligheden for at ophæve tilslutningspligten for tag- og

overfladevand kombineret med muligheden for at få tilbagebetalt 40 % af

tilslutningsbidraget på tilbagebetalingstidspunktet, hvilket ved et

standardtilslutningsbidrag på 30.000 kr. eksklusiv moms vil beløbe sig til

12.000 kr. eksklusiv moms, vil give praktisk mulighed for og skabe økonomisk

basis for etablering af faskiner til lokal nedsivning af regnvand i videre

omfang.

Tilbagebetaling skal ifølge lovforslaget gøres betinget af etablering af

alternativ bortskaffelse. Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.

1 lagt op til, at der skal opnåes tilladelse til alternativ bortskaffelse,

før at der kan opnåes tilladelse til hel eller delvis udtræden af

kloakfællesskabet.

Til nr. 5

Ved påbud om forbedret rensning efter den nugældende miljøbeskyttelseslovs

§ 30 er det ejeren af ejendommen, der selv skal bekoste den forbedrede

rensning. Den nuværende ordning bygger således på en fuldstændig

egenfinansiering.

Der er i lovforslaget lagt op til, at kommunalbestyrelsen, i tilfælde af,

at den har givet et påbud til helårsboliger efter miljøbeskyttelseslovens §

30, stk. 4 om forbedret spildevandsrensning for en eksisterende udledning,

skal følge påbuddet af et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen.

Medlemskabet indebærer, at kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og

vedligeholdelse af det påbudte spildevandsanlæg på ejerens vegne, mod at

ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag

svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt spildevandsanlæg,

jf. betalingslovens §§ 2 og 3.

Det etablerede anlæg skal være privatejet, idet ejeren skal være

kontraktligt forpligtet til at lade kloakforsyningen forestå udførelse, drift

og vedligeholdelse af anlægget.

Baggrunden for denne ordning er, at etablering af renseforanstaltninger i

det åbne land kan være såvel dyrere som billigere end at blive tilsluttet den

offentlige kloak. De ejendomme, der kan etablere og drive rensningen

billigere selv, end et medlemskab af kloakforsyningen ville koste, må

formodes at afslå tilbuddet om medlemskab af kloakforsyningen og selv bekoste

spildevandsrensningen. De ejendomme, for hvem etableringen og driften af

rensningen vil være dyrere, må formodes at modtage tilbuddet.

Formålet med ordningen er således at stille de dårligst stillede i det

åbne land på lige fod med dem, der er tilsluttet kloakforsyningen.

Argumentet for en sådan ligestilling er, at kommunerne vil have lettere

ved at opnå grundejernes forståelse for et påbud, hvis der kan tilbydes en

finansierinsordning, der ikke er dyrere end tilslutning til et offentligt

spildevandsanlæg.

Et medlemskab af kloakforsyningen indebærer, at den ejendom, der

accepterer tilbuddet om medlemskab, bliver solidarisk med de ejendomme, der

er tilsluttet kloakforsyningen.

Til § 3

Både ændringen i miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for

spildevandsanlæg skal træde i kraft den 1. juli 1997.

Til § 4

I overensstemmelse med de hidtidige overgangsregler i lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg finder ændringerne i

betalingsvedtægtsloven anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes

efter lovens ikrafttræden, idet der senest den 1. juli 1998 skal være

udarbejdet en fælles betalingsvedtægt i overensstemmelse med loven.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om

betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. (Spildevandsrensning i det åbne

land m.v.).

(Lovforslag nr. L 128).

Renseanlæggene og de større enkeltudledere er nu ved at have gennemført

den forbedrede rensning af spildevandet, som var forudsat med

Vandmiljøplanen. I takt hermed er det åbne lands andel af de samlede

punktkildeudledninger vokset og udgør nu en forholdsmæssig stor andel set i

forhold til det relativt begrænsede antal ejendomme i det åbne land.

Samtidigt viser Vandmiljøplanens overvågningsprogram, at vandområderne lokalt

ikke opfylder de fastsatte målsætninger.

På den baggrund lægges der med det fremlagte lovforslag op til, at der

skal ske en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det foreslås

således, at kommunernes mulighed for at give påbud styrkes derved, at

kommunerne får mulighed for at give påbud om nedsivning. Derudover skal der i

tilknytning til lovforslaget udarbejdes en typegodkendelsesordning for

minirenseanlæg, ligesom kravene til kommunernes spildevandsplaner skærpes.

Nedsivningsanlæg, der er de billigste, vil have første prioritet, mens

typegodkendte minirenseanlæg vil have anden prioritet.

Det skønnes, at krav om forbedret rensning vil være relevant for 60.000 -

70.000 ejendomme ud af de i alt 240.000 helårsboliger i det åbne land.

Forslaget indeholder derudover en finansieringsløsning, hvorefter de

grundejere, der får et påbud om forbedret rensning, samtidigt får tilbud om

medlemskab af kloakforsyningen, således at en ejendom i det åbne land bliver

økonomisk sidestillet med en ejendom, der er tilsluttet kloakforsyningen.

Endelig foreslås der indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler for

ophævelse af tilslutningsretten og -pligten, ligesom opkrævningen af

tilslutningsbidraget foreslås forenklet ved fastsættelse af et

standardtilslutningsbidrag. Dermed sikres bl.a. et økonomisk incitament til

etablering af faskiner for regnvand.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler

jeg lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 15. april 1997

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994,

som ændret senest ved lov nr. 395 af 22. maj 1996, foretages følgende

ændringer:

1. I § 29 indsættes som 3. pkt.:

»Miljøministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis

ophævelse af tilslutningsret og -pligt til offentlige spildevandsanlæg.«

2. I § 30 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at påbud efter

stk. 4 skal opfyldes ved etablering af nedsivning, såfremt der kan nedsives i

området. Der skal dog ikke etableres nedsivning i det omfang, der etableres

andre spildevandsløsninger, der ikke medfører udledning, såfremt der kan

opnås tilladelse hertil og etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen

fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte bindende

tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 4 skal være meddelt.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

3. § 32, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af

spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om

1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,

2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve

tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis,

3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af

disse,

4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal

ske afledning til nedsivningsanlæg,

5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker

rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for

kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt

renseniveau,

6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på

privat foranstaltning, og

7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og

anlæggene udført.«

§ 2

I lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 644 af 21. juli 1992, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen forestår endvidere udførelse, drift og

vedligeholdelse af de i § 7 a nævnte anlæg.«

2. I § 1, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Dette gælder også de i medfør af § 7 a afholdte udgifter.«

3. § 2, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. I § 3 udgår stk. 3-5, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ejendomme, der ikke tidligere har været inddraget

under et offentligt spildevandsanlæg, pålignes et standardtilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget forfalder, når ejendommen tilsluttes eller kan

tilsluttes spildevandsanlægget.

Stk. 4. Standardtilslutningsbidraget udgør 30.000 kr. eksklusive

moms for en boligenhed. For erhvervsejendomme fastsættes

standardtilslutningsbidraget til 30.000 kr. eksklusive moms pr. 800 m2

grundareal. For erhvervsejendomme i landzone beregnes et tillagt grundareal

ud fra bebygget areal og en skønnet bebyggelsesprocent. For ubebyggede

erhvervsejendomme i landzone skønnes et bebygget areal.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte

tilslutningsbidraget lavere end standardtilslutningsbidraget, dog aldrig

lavere end de faktisk afholdte udgifter til detailledningsanlægget.

Stk. 6. For ejendomme, der ikke er tilsluttet for tag- og

overfladevand, skal tilslutningsbidraget fastsættes til 60 pct. af de i stk.

4 nævnte bidrag.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

5. I § 3 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. En ejendom, som har fået ophævet tilslutningsretten

og -pligten helt eller delvis, kan ved hel eller delvis generhvervelse af

retten og pligten til at aflede spildevand pålignes tilslutningsbidrag.

Tilslutningsbidraget kan ikke overstige de af kloakforsyningen afholdte

udgifter i forbindelse med generhvervelsen af retten og pligten til at aflede

og kan maksimalt udgøre det i stk. 4 nævnte beløb. Såfremt ejendommen ved

ophævelse af tilslutningsretten og -pligten har fået tilbagebetalt et beløb

efter § 4 a, skal tilslutningsbidraget dog som minimum udgøre dette

beløb.«

6. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde foretage

en hel eller delvis tilbagebetaling eller kræve en økonomisk kompensation ved

ophævelse af en ejendoms tilslutningsret og -pligt til et offentligt

spildevandsanlæg. Tilbagebetalingsbeløbet kan højst fastsættes til det

standardtilslutningsbidrag, som ejendommen ville kunne opkræves på

tilbagebetalingstidspunktet, såfremt den skulle tilsluttes.

Stk. 2. Ejendomme, der alene udtræder for tag- og overfladevand,

kan maksimalt få 40 pct. af det i stk. 1 nævnte maksimumsbeløb tilbagebetalt.

Tilbagebetalingen skal gøres betinget af etablering af alternativ

bortskaffelse.«

7. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen giver ejere af

helårsboliger påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, om forbedret

spildevandsrensning for en eksisterende udledning, skal påbudet følges af et

tilbud om et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen.

Stk. 2. Medlemskab af kloakforsyningen efter stk. 1 indebærer, at

kloakforsyningen skal forestå udførelse, drift og vedligeholdelse på ejerens

vegne af en spildevandsløsning, der rensemæssigt opfylder påbudet, mod at

ejeren af ejendommen betaler standardtilslutningsbidrag og

vandafledningsbidrag svarende til en ejendom, der er tilsluttet et offentligt

spildevandsanlæg, jf. §§ 2-4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens tilbud omfatter alene udførelse,

drift og vedligeholdelse af et anlæg, der økonomisk svarer til det af

kommunalbestyrelsen påbudte. Ønsker ejeren et mere omkostningskrævende anlæg,

må ejeren selv bekoste differencen.

Stk. 4. Udgifter til ledninger på egen grund og bundfældningstank

samt udgifter til elektricitet og vandforsyningsvand til den valgte

spildevandsløsning skal dog afholdes af ejeren af ejendommen.

Stk. 5. Tilslutningsbidrag efter stk. 2 forfalder ved kontraktens

indgåelse, og vandafledningsbidrag kan opkræves fra spildevandsløsningens

ibrugtagning.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

§ 4

Stk. 1. Ændringerne i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg

m.v. finder anvendelse på alle betalingsvedtægter, der udarbejdes efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Der skal senest den 1. januar 1999 være udarbejdet en

fælles betalingsvedtægt for kommunen i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 7 a finder dog anvendelse fra lovens

ikrafttræden, uanset om der er udarbejdet en ny betalingsvedtægt.

Stk. 4. Tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen

efter § 7 a skal gives til alle ejere af helårsboliger, der har fået påbud om

forbedret rensning efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 4, efter den 18.

december 1996. Dette gælder dog kun i de tilfælde, hvor der ikke allerede er

blevet etableret en spildevandsløsning til opfyldelse af påbudet, og hvor

fristen for at efterkomme påbudet ikke er overskredet.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter