Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 5. april 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed
til søs
(Administrative bøder for ulovlig udtømning
af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-, last- og
affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede
bøder)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række
møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø-
og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Miljø- og
energiministerens notat om Advokatrådets høringssvar til
lovforslaget oversendt til udvalget den 29. februar 2000 er optrykt som bilag
til betænkningen.
Der er af miljø- og energiministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende
bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Danske Folkepartis og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) udtrykker tilfredshed med dette lovforslag samt
lovforslag nr. L 158 om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet. (Aflevering af affald fra skibe og anmeldelse
vedrørende strandsanering). Der er behov for at give havmiljøet
bedre betingelser, hvilket blandt andet skal ske gennem skrappere
Læs alt
vilkår for miljøsyndere. Det er derfor glædeligt, at der
endelig tages initiativer på området til at skabe bedre
betingelser for bekæmpelse af havforurening.
I forbindelse med L 158 ser mindretallet meget positivt
på, at staten har fulgt mindretallets opfordring og pr. 1. januar 1999
giver 100 pct. refusion mod tidligere 50 pct. af kommunens udgifter i
forbindelse med olieforurening af strande. Dog er der grund til at
gøre ministeren opmærksom på, at statens mulighed for at
kontrollere oprydningsarbejdet ikke må blive en hindring for en hurtig
og effektiv indsats, lige så vel som en kommende kontrol af
anmeldelsesregler ikke må kunne forhindre, at kommunalbestyrelsen er
bemyndiget til inden for rimelige grænser at iværksætte
konkrete handlinger.
Mindretallet udtrykker bekymring for, at lovforslagene kan
hæmme de små havnes udvikling på grund af
likviditetsmæssige problemer for disse havne. Derfor opfordrer
mindretallet ministeren til løbende at følge udviklingen og
sikre en eventuel støtte-/lånegaranti.
Mindretallet vil i forlængelse heraf gerne
understrege vigtigheden af, at havnenes etableringsudgifter ikke væltes
over på andre brugere af havnene, men koncentreres omkring de faktiske
brugere af anlæggene.
Mindretallet finder no special fee-ordningen i L 158
fornuftig. Ordningen bryder dog selvfølgelig med det almindelige
forureneren betaler-princip , for den giver ikke ligefrem et incitament for
det enkelte skib eller rederi til at begrænse affaldsmængden, men
i denne situation finder mindretallet, at det er det bedst opnåelige
selv om princippet fraviges.
Mindretallet understreger endvidere, at den administrative
kompetence til at fastsætte bøder efter samme model som
politiets bødeforlæg, skal opfylde kravene til det
bevismæssige grundlag som anført ved tiltalerejsning efter
strafferetsplejens former. Det samme gør sig gældende ved
konfiskation.
Det bør i forbindelse hermed fastslås, at
myndighederne må være forpligtet til at afslutte sagerne hurtigst
muligt.
Hvad angår flyovervågning, gør
mindretallet opmærksom på, at der er behov for en effektiv
overvågning. Hvis der skal være mulighed for at foretage en
overvågning af havmiljøet, skal de nødvendige ressourcer
stilles til rådighed. Regeringen har en stor forpligtelse over for de
danske borgere, miljøet og de kystvendte kommuner til at varetage
denne samfundsopgave.
Mindretallet opfordrer regeringen til at udvide
samarbejdet med Tyskland og de øvrige nabolande, der deler Danmarks
interesse for at undgå forurening af havmiljøet. Regeringen
bør se nærmere på udviklingen af regionale
løsninger på problemerne med havforurening. Mindretallet vil i
den anledning kraftigt opfordre regeringen til, at der internationalt
gennemføres en ordning med satellitovervågning af farvandene.
Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at dette
lovforslag fint følger de intentioner op, der ligger i L 158, om at
forsøge at skabe bedre forhold for havmiljøet. Der er lagt op
til nogle effektfulde indgreb i forbindelse med ulovlige olieudledninger til
søs samt ved manglende eller mangelfulde olie-, last- og
affaldsjournaler, som mindretallet støtter.
Ændringsforslag
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 59, stk. 1, nr.
5, ændres »§ 45, stk. 2 og 3,« til: »45, stk. 2,«. «
2) I det under nr. 2 foreslåede § 59, stk.
2, i det under nr. 6 foreslåede § 63, stk. 3, i det
under nr. 7 foreslåede § 63 a, stk. 1, og i det under
nr. 7 foreslåede § 63 b, stk. 1, indsættes efter
»§ 11, stk. 1«: »eller 2«.
3) I det under nr. 4 foreslåede § 61, stk.
2, indsættes som 2. pkt.:
»
Det samme gælder ved
fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i
medfør af § 30, for så vidt angår udledning af olie.«
4) Nr. 5 affattes således:
»
5. I § 63, stk. 1,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»
Ransagning i sager om ulovlig
olieudtømning fra skibe, jf. kapitel 2, kan udføres af
forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter
retsplejelovens regler om ransagning. Ransagning i sager om ulovlig
olieudtømning fra platforme, jf. kapitel 2, eller ulovlig
olieudledning fra platforme, jf. § 30, kan udføres af miljø- og
energiministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter
retsplejelovens regler om ransagning.««
5) I den under nr. 7 foreslåede § 63 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af
§ 30, for så vidt angår udledning af olie. I disse sager og i
sager som nævnt i stk. 1, for så vidt angår platforme,
tilkommer beføjelserne dog miljø- og energiministeren eller
den, ministeren bemyndiger dertil.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er af ren redaktionel karakter. § 45, stk.
3, ophæves ved lovforslaget, hvorefter henvisningen i
havmiljølovens § 59, stk. 1, nr. 5, til § 45, stk. 3, også skal
fjernes.
Til nr. 2
Henvisningen til overtrædelse af det generelle
udtømningsforbud i lovens § 11, stk. 2, foreslås
indføjet, da det i visse tilfælde kan give anledning til tvivl,
om en udtømning, som ikke er dækket af regler udstedt i
medfør af § 11, stk. 3, skal opfattes som en overtrædelse af §
11, stk. 2, eller af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3.
Til nr. 3-5
Ved kongelig resolution af 11. juni 1999 blev
ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og
håndhævelse og forureningsbekæmpelse til søs
overført fra miljø- og energiministeren til forsvarsministeren
fra den 1. januar 2000. Dette har bl.a. medført, at
Forsvarsministeriet fremover er den myndighed, som er ansvarlig for
håndhævelsen af havmiljølovens bestemmelser om
udtømning af olie fra skibe.
Dette betyder, at den del af lovforslaget, der
vedrører havmiljøloven, hører under forsvarsministerens
kompetence, for så vidt angår skibe.
Alle opgaver og beføjelser efter
havmiljøloven i relation til platforme varetages fortsat af
Miljø- og Energiministeriet.
De foreslåede ændringer medfører, at
det fremgår af lovteksten, at miljø- og energiministeren og ikke
forsvarsministeren har de foreslåede beføjelser, for så
vidt angår platforme.
Der er endvidere foretaget en korrektion af henvisningerne
i de foreslåede bestemmelserne, idet hjemmelen for reglerne om
udledning af olie fra platforme, der er en direkte følge af
undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske
mineralforekomster, ikke som forudsat i lovforslaget er lovens § 11, stk. 3,
men lovens § 30.
I øvrigt bemærkes det, at luftfartøjer
er omfattet af havmiljøloven, men kun for så vidt angår
dumpning og indberetning. Hverken dumpnings- eller indberetningsreglerne er
imidlertid omfattet af lovforslaget, og lovforslaget omfatter derfor ikke i
modsætning til hvad der fremgår af bemærkningerne
luftfartøjer.
Martin Glerup (S) Carsten Koch (S)
Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S)
Niels Bloch Jespersen (S)
Jørn Jespersen (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Miljø- og energiministerens notat om
Advokatrådets høringssvar til lovforslaget oversendt til
udvalget den 29. februar 2000 optrykt efter ønske fra Venstres
medlemmer af udvalget
Notat om Advokatsrådets høringssvar til lovforslag nr. L 159
om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om
sikkerhed til søs (Administrative bøder for ulovlig
udtømning af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-,
last- og affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede
bøder)
Nedenfor anføres
hovedpunkterne i Advokatrådets høringssvar. Kommentarerne hertil
er anført i kursiv.
Advokatrådet er principielt enig i, at der ikke er juridiske
betænkeligheder ved at indføre en administrativ kompetence til
at fastsætte bøder efter samme model som politiets
bødeforelæg. De foreslåede regler om tilbageholdelse af
skibe giver heller ikke anledning til retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder. Advokatrådet anfører dog, at sager
på havmiljøområdet generelt er langt mere komplekse i
relation til bevisbedømmelse, ligesom der efter forslaget vil blive
tale om bødeniveauer, der forventes langt at overstige niveauet for
politiets tilsvarende kompetence.
Det fremgår af
lovforslagets bemærkninger, at det bevismæssige grundlag skal
være det samme som ved tiltalerejsning i strafferetsplejens former. Der
er hverken grundlag for at fastslå, at sagerne på
havmiljøområdet er mere komplekse end de sager, hvor politiet
(eller andre særmyndigheder) i øvrigt anvender
bødeforelæg, eller at der er tale om bødeniveauer, der
langt overstiger niveauet for politiets bødeforelæg. Siden 1984
har retsplejelovens § 931, stk. 1, om politiets bødeforelæg
således ikke indeholdt nogen beløbsgrænse.
Advokatrådet finder, at en administrativ kompetence til endeligt at
træffe afgørelse om konfiskation rejser samme
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er gældende ved
administrativ bødefastsættelse.
Der gælder de samme
retssikkerhedsgarantier, hvad enten det drejer sig om administrative
bøder eller administrativ vedtagelse af konfiskation. Konfiskation
forudsætter således også, at den, der har begået
overtrædelsen, erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig enig i, at det angivne beløb konfiskeres. Dette
svarer til, hvad der gælder for udenretlig vedtagelse af konfiskation
over for politiet efter retsplejelovens § 931, stk. 5, jf.
bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993.
Advokatrådet finder, at det bør overvejes at fastsætte
tidsfrister, dels for myndighedernes fremsættelse af
bødeforelæg i forhold til tidspunktet for (den formodede)
overtrædelse, dels for den pågældendes vedtagelse af
bøder.
Der er fra
myndighedernes side en betydelig tilskyndelse til at få afsluttet
sagerne hurtigt, idet et skib typisk kun er i havn eller i dansk farvand
i kort tid. Endvidere er det helt sædvanlig praksis, at der i et
bødeforelæg er fastsat en frist for den pågældendes
vedtagelse af bøden. Med hensyn til spørgsmålet om
tidsfrister for myndighedernes fremsættelse af
bødeforelæg, så gælder dansk rets almindelige
forældelsesfrister, det vil sige, at der normalt er en
forældelsesfrist på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk.1,
nr. 1.
Advokatrådet anfører, at bødeforelæg
og krav om konfiskation bør tilstilles den ansvarlige samtidig og
samlet. Argumentet herfor er, at »det må
være et fundamentalt krav, at den pågældende skal kunne
overskue alle retsvirkninger af en vedtagelse, forinden forseelsen
erkendes.«
Ønsker myndigheden
foruden at afgøre sagen med et bødeforelæg også at
foretage konfiskation, bør dette naturligvis meddeles samtidig med
forelæggelsen af bødeforelægget. Er der ikke i et
bødeforelæg taget forbehold for krav om konfiskation, må
det opfattes som et afkald på at gøre konfiskationskrav
gældende, idet bødevedtagelse medfører bortfald af videre
forfølgning, jf. den foreslåede § 63 a, stk. 3, i
havmiljøloven (lovforslagets § 1, nr. 7) og den tilsvarende
foreslåede § 31 a, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs
(lovforslaget § 2, nr. 3) .
Advokatrådet anfører i høringssvaret blandt andet, at
det med hensyn til den foreslåede bestemmelse i havmiljølovens §
63 b om tilbageholdelse af skibe ikke uden betænkelighed kan
lægges til grund, at 24-timers-fristen for forelæggelse af
indgrebet for retten skal regnes fra skibets ankomst til havn, hvor det
forudsættes, at søværnet overgiver sagen til politiet.
Søværnets tilbageholdelse kan efter Advokatrådets
opfattelse ikke sidestilles med "privat anholdelse", og med
nutidens kommunikationsmidler kan der efter Advokatrådets opfattelse
ikke med rette stilles krav om, at skibet sejles i havn, forinden skridt til
judiciel efterprøvelse af tilbageholdelsens berettigelse sættes
i værk.
Er tilbageholdelse af et skib foretaget uden forudgående
retskendelse, skal sagen forelægges for retten til godkendelse, hvis
den person, indgrebet (det vil sige tilbageholdelsen) retter sig imod,
anmoder om det, jf. havmiljølovens § 63 b, stk. 4, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 3.
Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i
havmiljølovens § 63 b, stk. 4, at ved iværksættelse af
tilbageholdelse af skibe i sager om udtømning af olie finder
retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de
ændringer, der følger af havmiljølovens § 63 b, stk.
1-3.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 (havmiljølovens
§ 63 b, stk. 4) anføres blandt andet følgende:
»
Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74
indebærer , at afgørelsen om tilbageholdelse skal træffes
af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes, hvis
retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806. Ved tilbageholdelse
til søs vil den sidstnævnte betingelse i praksis formentlig
næsten altid være opfyldt. Forsvarsministeren vil således i
denne situation kunne foretage en foreløbig tilbageholdelse. Efter
ankomsten til havnen overgives sagen straks til politiet. Forsvarsministeren
vil på tilsvarende måde helt undtagelsesvis kunne foretage en
foreløbig tilbageholdelse af skibe eller fysiske beviser i havn, hvis
skibet må antages at forlade havnen, inden politiet kan komme til
stede. Sagen skal også her hurtigst muligt overgives til politiet.
Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal
sagen forelægges for retten, hvis den person, indgrebet (det vil sige
tilbageholdelsen) retter sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelovens § 806,
stk. 3. Er den foreløbige tilbageholdelse ikke foretaget af politiet,
må 24-timers-fristen regnes, fra sagen er overgivet til politiet, jf.
princippet i retsplejelovens § 807 a om privates foreløbige
beslaglæggelse.«
Selv med nutidens kommunikationsmidler vil det typisk ikke
være muligt for Forsvarsministeriet (søværnet) straks
efter indgrebet (tilbageholdelsen) at overgive sagen til politiet. Der vil
således blandt andet forinden skulle udarbejdes en nærmere
redegørelse for indgrebet til brug for politiets behandling af sagen.
Det kan efter omstændighederne endvidere være
nødvendigt for politiet at indhente supplerende oplysninger fra
søværnet til brug for politiets vurdering af, om skibet
bør frigives, eller om tilbageholdelsen bør søges
opretholdt.
Det vil derfor når tilbageholdelsen er sket til søs
formentlig ofte ikke være praktisk muligt at indbringe sagen for retten
inden 24 timer fra det tidspunkt, hvor den, indgrebet retter sig imod,
fremsætter anmodning herom (hvilket er den regel, der efter
retsplejelovens § 806, stk. 3, 2. pkt., gælder for
beslaglæggelser uden forudgående retskendelse foretaget af
politiet).
Det forudsættes imidlertid, at Forsvarsministeriet
(søværnet) snarest muligt og senest straks efter at skibet er
kommet i havn overgiver sagen til politiet med henblik på
forelæggelse for retten. Fra dette tidspunkt har politiet efter
lovforslaget 24 timer til enten at frigive skibet eller forelægge
tilbageholdelsen for retten til godkendelse.
Endelig påpeger Advokatrådet, at eventuelle indgreb vil kunne
udløse tab for ejere/brugere af en størrelsesorden, der ikke
står i noget proportionalt forhold til forseelsen. Tilsvarende vil der
kunne blive tale om erstatningskrav af hidtil uset størrelsesorden i
tilfælde af, at det efterfølgende måtte vise sig, at
tilbageholdelsen ikke var berettiget.
Beslaglæggelse af et skib vil ofte medføre endog meget
store tab for den, som indgrebet retter sig mod. Vedkommende har imidlertid
efter lovforslaget (havmiljølovens § 63 b, stk. 2, 1. pkt.) mulighed
for at stille sikkerhed og derved få frigivet skibet. Det må
derfor antages, at beslaglæggelse af skibe ikke generelt kan anses for
at stride mod proportionalitetsgrundsætningen i retsplejelovens § 805,
blot fordi skibets værdi langt overstiger størrelsen af den
påtænkte bøde.
Det er korrekt, at det efter omstændighederne kan medføre
erstatningsansvar på objektivt grundlag for det offentlige i
overensstemmelse med principperne i retsplejelovns § 1018 b, hvis
påtale opgives, eller der sker frifindelse i retten. Dette er
også fremhævet i pkt. 3 (om lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige) i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (15. december 1999) - L 159 Retsinformation · 15. december 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet Retsinformation · 13. april 2000
- Beretning om olieforureningen i de danske farvande Retsinformation · 15. september 1998
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs Retsinformation · 13. april 2000
- 1996 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET(MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, straffeloven og lov om ændring af en række love på miljøområdet (Præcisering af reglerne om retsforfølgning af udenlandske skibe, skærpelse af straffe for miljøkriminalitet m.v.) Retsinformation · 16. maj 2006