Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs

1999/1 BTL 159Betænkning over lovforslagFolketinget13. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 5. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed

til søs

(Administrative bøder for ulovlig udtømning

af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-, last- og

affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede

bøder)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række

møder og har herunder stillet spørgsmål til miljø-

og energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Miljø- og

energiministerens notat om Advokatrådets høringssvar til

lovforslaget oversendt til udvalget den 29. februar 2000 er optrykt som bilag

til betænkningen.

Der er af miljø- og energiministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Danske Folkepartis og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) udtrykker tilfredshed med dette lovforslag samt

lovforslag nr. L 158 om ændring af lov om beskyttelse af

havmiljøet. (Aflevering af affald fra skibe og anmeldelse

vedrørende strandsanering). Der er behov for at give havmiljøet

bedre betingelser, hvilket blandt andet skal ske gennem skrappere

Læs alt

vilkår for miljøsyndere. Det er derfor glædeligt, at der

endelig tages initiativer på området til at skabe bedre

betingelser for bekæmpelse af havforurening.

I forbindelse med L 158 ser mindretallet meget positivt

på, at staten har fulgt mindretallets opfordring og pr. 1. januar 1999

giver 100 pct. refusion mod tidligere 50 pct. af kommunens udgifter i

forbindelse med olieforurening af strande. Dog er der grund til at

gøre ministeren opmærksom på, at statens mulighed for at

kontrollere oprydningsarbejdet ikke må blive en hindring for en hurtig

og effektiv indsats, lige så vel som en kommende kontrol af

anmeldelsesregler ikke må kunne forhindre, at kommunalbestyrelsen er

bemyndiget til inden for rimelige grænser at iværksætte

konkrete handlinger.

Mindretallet udtrykker bekymring for, at lovforslagene kan

hæmme de små havnes udvikling på grund af

likviditetsmæssige problemer for disse havne. Derfor opfordrer

mindretallet ministeren til løbende at følge udviklingen og

sikre en eventuel støtte-/lånegaranti.

Mindretallet vil i forlængelse heraf gerne

understrege vigtigheden af, at havnenes etableringsudgifter ikke væltes

over på andre brugere af havnene, men koncentreres omkring de faktiske

brugere af anlæggene.

Mindretallet finder no special fee-ordningen i L 158

fornuftig. Ordningen bryder dog selvfølgelig med det almindelige

forureneren betaler-princip , for den giver ikke ligefrem et incitament for

det enkelte skib eller rederi til at begrænse affaldsmængden, men

i denne situation finder mindretallet, at det er det bedst opnåelige

selv om princippet fraviges.

Mindretallet understreger endvidere, at den administrative

kompetence til at fastsætte bøder efter samme model som

politiets bødeforlæg, skal opfylde kravene til det

bevismæssige grundlag som anført ved tiltalerejsning efter

strafferetsplejens former. Det samme gør sig gældende ved

konfiskation.

Det bør i forbindelse hermed fastslås, at

myndighederne må være forpligtet til at afslutte sagerne hurtigst

muligt.

Hvad angår flyovervågning, gør

mindretallet opmærksom på, at der er behov for en effektiv

overvågning. Hvis der skal være mulighed for at foretage en

overvågning af havmiljøet, skal de nødvendige ressourcer

stilles til rådighed. Regeringen har en stor forpligtelse over for de

danske borgere, miljøet og de kystvendte kommuner til at varetage

denne samfundsopgave.

Mindretallet opfordrer regeringen til at udvide

samarbejdet med Tyskland og de øvrige nabolande, der deler Danmarks

interesse for at undgå forurening af havmiljøet. Regeringen

bør se nærmere på udviklingen af regionale

løsninger på problemerne med havforurening. Mindretallet vil i

den anledning kraftigt opfordre regeringen til, at der internationalt

gennemføres en ordning med satellitovervågning af farvandene.

Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at dette

lovforslag fint følger de intentioner op, der ligger i L 158, om at

forsøge at skabe bedre forhold for havmiljøet. Der er lagt op

til nogle effektfulde indgreb i forbindelse med ulovlige olieudledninger til

søs samt ved manglende eller mangelfulde olie-, last- og

affaldsjournaler, som mindretallet støtter.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 59, stk. 1, nr.

5, ændres »§ 45, stk. 2 og 3,« til: »45, stk. 2,«. «

2) I det under nr. 2 foreslåede § 59, stk.

2, i det under nr. 6 foreslåede § 63, stk. 3, i det

under nr. 7 foreslåede § 63 a, stk. 1, og i det under

nr. 7 foreslåede § 63 b, stk. 1, indsættes efter

»§ 11, stk. 1«: »eller 2«.

3) I det under nr. 4 foreslåede § 61, stk.

2, indsættes som 2. pkt.:

»

Det samme gælder ved

fastsættelse af bøder for overtrædelse af regler udstedt i

medfør af § 30, for så vidt angår udledning af olie.«

4) Nr. 5 affattes således:

»

5. I § 63, stk. 1,

indsættes som 2. og 3. pkt.:

»

Ransagning i sager om ulovlig

olieudtømning fra skibe, jf. kapitel 2, kan udføres af

forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter

retsplejelovens regler om ransagning. Ransagning i sager om ulovlig

olieudtømning fra platforme, jf. kapitel 2, eller ulovlig

olieudledning fra platforme, jf. § 30, kan udføres af miljø- og

energiministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, efter

retsplejelovens regler om ransagning.««

5) I den under nr. 7 foreslåede § 63 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse i sager om overtrædelse af regler udstedt i medfør af

§ 30, for så vidt angår udledning af olie. I disse sager og i

sager som nævnt i stk. 1, for så vidt angår platforme,

tilkommer beføjelserne dog miljø- og energiministeren eller

den, ministeren bemyndiger dertil.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er af ren redaktionel karakter. § 45, stk.

3, ophæves ved lovforslaget, hvorefter henvisningen i

havmiljølovens § 59, stk. 1, nr. 5, til § 45, stk. 3, også skal

fjernes.

Til nr. 2

Henvisningen til overtrædelse af det generelle

udtømningsforbud i lovens § 11, stk. 2, foreslås

indføjet, da det i visse tilfælde kan give anledning til tvivl,

om en udtømning, som ikke er dækket af regler udstedt i

medfør af § 11, stk. 3, skal opfattes som en overtrædelse af §

11, stk. 2, eller af regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3.

Til nr. 3-5

Ved kongelig resolution af 11. juni 1999 blev

ressortansvaret for den statslige maritime miljøovervågning og

håndhævelse og forureningsbekæmpelse til søs

overført fra miljø- og energiministeren til forsvarsministeren

fra den 1. januar 2000. Dette har bl.a. medført, at

Forsvarsministeriet fremover er den myndighed, som er ansvarlig for

håndhævelsen af havmiljølovens bestemmelser om

udtømning af olie fra skibe.

Dette betyder, at den del af lovforslaget, der

vedrører havmiljøloven, hører under forsvarsministerens

kompetence, for så vidt angår skibe.

Alle opgaver og beføjelser efter

havmiljøloven i relation til platforme varetages fortsat af

Miljø- og Energiministeriet.

De foreslåede ændringer medfører, at

det fremgår af lovteksten, at miljø- og energiministeren og ikke

forsvarsministeren har de foreslåede beføjelser, for så

vidt angår platforme.

Der er endvidere foretaget en korrektion af henvisningerne

i de foreslåede bestemmelserne, idet hjemmelen for reglerne om

udledning af olie fra platforme, der er en direkte følge af

undersøgelse eller udnyttelse af undersøiske

mineralforekomster, ikke som forudsat i lovforslaget er lovens § 11, stk. 3,

men lovens § 30.

I øvrigt bemærkes det, at luftfartøjer

er omfattet af havmiljøloven, men kun for så vidt angår

dumpning og indberetning. Hverken dumpnings- eller indberetningsreglerne er

imidlertid omfattet af lovforslaget, og lovforslaget omfatter derfor ikke i

modsætning til hvad der fremgår af bemærkningerne

luftfartøjer.

Martin Glerup (S) Carsten Koch (S)

Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S)

Niels Bloch Jespersen (S)

Jørn Jespersen (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Miljø- og energiministerens notat om

Advokatrådets høringssvar til lovforslaget oversendt til

udvalget den 29. februar 2000 optrykt efter ønske fra Venstres

medlemmer af udvalget

Notat om Advokatsrådets høringssvar til lovforslag nr. L 159

om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om

sikkerhed til søs (Administrative bøder for ulovlig

udtømning af olie, manglende eller mangelfuld førelse af olie-,

last- og affaldsjournal, administrativ tilbageholdelse og skærpede

bøder)

Nedenfor anføres

hovedpunkterne i Advokatrådets høringssvar. Kommentarerne hertil

er anført i kursiv.

Advokatrådet er principielt enig i, at der ikke er juridiske

betænkeligheder ved at indføre en administrativ kompetence til

at fastsætte bøder efter samme model som politiets

bødeforelæg. De foreslåede regler om tilbageholdelse af

skibe giver heller ikke anledning til retssikkerhedsmæssige

betænkeligheder. Advokatrådet anfører dog, at sager

på havmiljøområdet generelt er langt mere komplekse i

relation til bevisbedømmelse, ligesom der efter forslaget vil blive

tale om bødeniveauer, der forventes langt at overstige niveauet for

politiets tilsvarende kompetence.

Det fremgår af

lovforslagets bemærkninger, at det bevismæssige grundlag skal

være det samme som ved tiltalerejsning i strafferetsplejens former. Der

er hverken grundlag for at fastslå, at sagerne på

havmiljøområdet er mere komplekse end de sager, hvor politiet

(eller andre særmyndigheder) i øvrigt anvender

bødeforelæg, eller at der er tale om bødeniveauer, der

langt overstiger niveauet for politiets bødeforelæg. Siden 1984

har retsplejelovens § 931, stk. 1, om politiets bødeforelæg

således ikke indeholdt nogen beløbsgrænse.

Advokatrådet finder, at en administrativ kompetence til endeligt at

træffe afgørelse om konfiskation rejser samme

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som er gældende ved

administrativ bødefastsættelse.

Der gælder de samme

retssikkerhedsgarantier, hvad enten det drejer sig om administrative

bøder eller administrativ vedtagelse af konfiskation. Konfiskation

forudsætter således også, at den, der har begået

overtrædelsen, erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig enig i, at det angivne beløb konfiskeres. Dette

svarer til, hvad der gælder for udenretlig vedtagelse af konfiskation

over for politiet efter retsplejelovens § 931, stk. 5, jf.

bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993.

Advokatrådet finder, at det bør overvejes at fastsætte

tidsfrister, dels for myndighedernes fremsættelse af

bødeforelæg i forhold til tidspunktet for (den formodede)

overtrædelse, dels for den pågældendes vedtagelse af

bøder.

Der er fra

myndighedernes side en betydelig tilskyndelse til at få afsluttet

sagerne hurtigt, idet et skib typisk kun er i havn eller i dansk farvand

i kort tid. Endvidere er det helt sædvanlig praksis, at der i et

bødeforelæg er fastsat en frist for den pågældendes

vedtagelse af bøden. Med hensyn til spørgsmålet om

tidsfrister for myndighedernes fremsættelse af

bødeforelæg, så gælder dansk rets almindelige

forældelsesfrister, det vil sige, at der normalt er en

forældelsesfrist på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk.1,

nr. 1.

Advokatrådet anfører, at bødeforelæg

og krav om konfiskation bør tilstilles den ansvarlige samtidig og

samlet. Argumentet herfor er, at »det må

være et fundamentalt krav, at den pågældende skal kunne

overskue alle retsvirkninger af en vedtagelse, forinden forseelsen

erkendes.«

Ønsker myndigheden

foruden at afgøre sagen med et bødeforelæg også at

foretage konfiskation, bør dette naturligvis meddeles samtidig med

forelæggelsen af bødeforelægget. Er der ikke i et

bødeforelæg taget forbehold for krav om konfiskation, må

det opfattes som et afkald på at gøre konfiskationskrav

gældende, idet bødevedtagelse medfører bortfald af videre

forfølgning, jf. den foreslåede § 63 a, stk. 3, i

havmiljøloven (lovforslagets § 1, nr. 7) og den tilsvarende

foreslåede § 31 a, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs

(lovforslaget § 2, nr. 3) .

Advokatrådet anfører i høringssvaret blandt andet, at

det med hensyn til den foreslåede bestemmelse i havmiljølovens §

63 b om tilbageholdelse af skibe ikke uden betænkelighed kan

lægges til grund, at 24-timers-fristen for forelæggelse af

indgrebet for retten skal regnes fra skibets ankomst til havn, hvor det

forudsættes, at søværnet overgiver sagen til politiet.

Søværnets tilbageholdelse kan efter Advokatrådets

opfattelse ikke sidestilles med "privat anholdelse", og med

nutidens kommunikationsmidler kan der efter Advokatrådets opfattelse

ikke med rette stilles krav om, at skibet sejles i havn, forinden skridt til

judiciel efterprøvelse af tilbageholdelsens berettigelse sættes

i værk.

Er tilbageholdelse af et skib foretaget uden forudgående

retskendelse, skal sagen forelægges for retten til godkendelse, hvis

den person, indgrebet (det vil sige tilbageholdelsen) retter sig imod,

anmoder om det, jf. havmiljølovens § 63 b, stk. 4, jf. retsplejelovens

§ 806, stk. 3.

Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i

havmiljølovens § 63 b, stk. 4, at ved iværksættelse af

tilbageholdelse af skibe i sager om udtømning af olie finder

retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse anvendelse med de

ændringer, der følger af havmiljølovens § 63 b, stk.

1-3.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 (havmiljølovens

§ 63 b, stk. 4) anføres blandt andet følgende:

»

Henvisningen til retsplejelovens kapitel 74

indebærer , at afgørelsen om tilbageholdelse skal træffes

af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes, hvis

retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806. Ved tilbageholdelse

til søs vil den sidstnævnte betingelse i praksis formentlig

næsten altid være opfyldt. Forsvarsministeren vil således i

denne situation kunne foretage en foreløbig tilbageholdelse. Efter

ankomsten til havnen overgives sagen straks til politiet. Forsvarsministeren

vil på tilsvarende måde helt undtagelsesvis kunne foretage en

foreløbig tilbageholdelse af skibe eller fysiske beviser i havn, hvis

skibet må antages at forlade havnen, inden politiet kan komme til

stede. Sagen skal også her hurtigst muligt overgives til politiet.

Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendelse, skal

sagen forelægges for retten, hvis den person, indgrebet (det vil sige

tilbageholdelsen) retter sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelovens § 806,

stk. 3. Er den foreløbige tilbageholdelse ikke foretaget af politiet,

må 24-timers-fristen regnes, fra sagen er overgivet til politiet, jf.

princippet i retsplejelovens § 807 a om privates foreløbige

beslaglæggelse.«

Selv med nutidens kommunikationsmidler vil det typisk ikke

være muligt for Forsvarsministeriet (søværnet) straks

efter indgrebet (tilbageholdelsen) at overgive sagen til politiet. Der vil

således blandt andet forinden skulle udarbejdes en nærmere

redegørelse for indgrebet til brug for politiets behandling af sagen.

Det kan efter omstændighederne endvidere være

nødvendigt for politiet at indhente supplerende oplysninger fra

søværnet til brug for politiets vurdering af, om skibet

bør frigives, eller om tilbageholdelsen bør søges

opretholdt.

Det vil derfor når tilbageholdelsen er sket til søs

formentlig ofte ikke være praktisk muligt at indbringe sagen for retten

inden 24 timer fra det tidspunkt, hvor den, indgrebet retter sig imod,

fremsætter anmodning herom (hvilket er den regel, der efter

retsplejelovens § 806, stk. 3, 2. pkt., gælder for

beslaglæggelser uden forudgående retskendelse foretaget af

politiet).

Det forudsættes imidlertid, at Forsvarsministeriet

(søværnet) snarest muligt og senest straks efter at skibet er

kommet i havn overgiver sagen til politiet med henblik på

forelæggelse for retten. Fra dette tidspunkt har politiet efter

lovforslaget 24 timer til enten at frigive skibet eller forelægge

tilbageholdelsen for retten til godkendelse.

Endelig påpeger Advokatrådet, at eventuelle indgreb vil kunne

udløse tab for ejere/brugere af en størrelsesorden, der ikke

står i noget proportionalt forhold til forseelsen. Tilsvarende vil der

kunne blive tale om erstatningskrav af hidtil uset størrelsesorden i

tilfælde af, at det efterfølgende måtte vise sig, at

tilbageholdelsen ikke var berettiget.

Beslaglæggelse af et skib vil ofte medføre endog meget

store tab for den, som indgrebet retter sig mod. Vedkommende har imidlertid

efter lovforslaget (havmiljølovens § 63 b, stk. 2, 1. pkt.) mulighed

for at stille sikkerhed og derved få frigivet skibet. Det må

derfor antages, at beslaglæggelse af skibe ikke generelt kan anses for

at stride mod proportionalitetsgrundsætningen i retsplejelovens § 805,

blot fordi skibets værdi langt overstiger størrelsen af den

påtænkte bøde.

Det er korrekt, at det efter omstændighederne kan medføre

erstatningsansvar på objektivt grundlag for det offentlige i

overensstemmelse med principperne i retsplejelovns § 1018 b, hvis

påtale opgives, eller der sker frifindelse i retten. Dette er

også fremhævet i pkt. 3 (om lovforslagets økonomiske og

administrative konsekvenser for det offentlige) i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget.

Lignende dokumenter