Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

1999/1 BTL 158Betænkning over lovforslagFolketinget13. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 5. april 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet

(Aflevering af affald fra skibe og anmeldelse

vedrørende strandsanering)

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række

møder og har herunder haft samråd med erhvervsministeren og

miljø- og energiministeren, hvoraf sidstnævnte tillige

skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.

Nogle af udvalgets

spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget

oplyst følgende:

Den 29. oktober 1998 grundstødte fragtskibet »Pallas« ud for den tyske

Nordsøkyst med omfattende forurening til følge. Som en

konsekvens heraf nedsatte Søfartsstyrelsen den 5. januar 1999 en

arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en procedure for danske

myndigheders indsats over for drivende skibe, der vil kunne udgøre en

miljø- og/eller sejladssikkerhedsmæssig fare. I arbejdsgruppen

deltager Farvandsvæsenet, Forsvarskommandoen, Søværnets

Operative Kommando, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet og

Miljøstyrelsen.

Der er ikke udarbejdet en endelig rapport, idet

formandskabet for arbejdsgruppen, Søfartsstyrelsen, afventer en

endelig stillingtagen til mulighederne for at kunne gribe ind i de

tilfælde, hvor drivende ubemandede skibe og genstande ikke har forvoldt

Læs alt

en forurening, men udelukkende udgør en truende fare herfor,

førend arbejdsgruppens arbejde endeligt kan afsluttes.

Som bekendt har Miljø- og Energiministeriet i

december 1999 indgået en aftale med Forsvarsministeriet, hvorefter

forsvaret fra den 1. januar 2000 har overtaget de statslige beføjelser

i forbindelse med den maritime miljøovervågning og

forureningsbekæmpelse.

Forsvarsministeriet, i praksis Søværnets

Operative Kommando, antages i havmiljøloven at have hjemmel til at

kunne foranstalte et skib tømt for sin last, når dette er

nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan

medføre alvorlige skader på havmiljøet. Derudover har

Forsvarsministeriet hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven

til at afholde udgifter i tilfælde af, at der er sket en omfattende

forurening.

Tekstanmærkningen giver imidlertid ikke klar hjemmel

til at afholde udgifter i tilfælde, hvor der ikke er konstateret en

omfattende forurening, dvs. at der ikke er finansieringsmæssig hjemmel

til at afholde udgifter til forebyggende indgreb.

Forsvarsministeren og miljø- og energiministeren er

enige om, at problemet med tilpasningen af den finanslovsmæssige

tekstanmærkning vil blive løst i forbindelse med udarbejdelsen

af næste års finanslov. På den baggrund vil arbejdsgruppen

under Erhvervsministeriet kunne afslutte sit arbejde.

Der er således efter Miljø- og

Energiministeriets opfattelse ikke behov for at ændre

havmiljøloven i relation til det omtalte problem omkring drivende

skibe.

Der er af miljø- og energiministeren stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) udtrykker

tilfredshed med lovforslaget samt lovforslag nr. L 159 om ændring af

lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs.

(Administrative bøder for ulovlig udtømning af olie, manglende

eller mangelfuld førelse af olie-, last- og affaldsjournal,

administrativ tilbageholdelse og skærpede bøder). Der er behov

for at give havmiljøet bedre betingelser, hvilket blandt andet skal

ske gennem skrappere vilkår for miljøsyndere. Det er derfor

glædeligt, at der endelig tages initiativer på området til

at skabe bedre betingelser for bekæmpelse af havforurening.

I forbindelse med dette lovforslag ser mindretallet meget

positivt på, at staten har fulgt mindretallets opfordring og pr. 1.

januar 1999 giver 100 pct. refusion mod tidligere 50 pct. af kommunens

udgifter i forbindelse med olieforurening af strande. Dog er der grund til at

gøre ministeren opmærksom på, at statens mulighed for at

kontrollere oprydningsarbejdet ikke må blive en hindring for en hurtig

og effektiv indsats, lige så vel som en kommende kontrol af

anmeldelsesregler ikke må kunne forhindre, at kommunalbestyrelsen er

bemyndiget til inden for rimelige grænser at iværksætte

konkrete handlinger.

Mindretallet udtrykker bekymring for, at lovforslagene kan

hæmme de små havnes udvikling på grund af

likviditetsmæssige problemer for disse havne. Derfor opfordrer

mindretallet ministeren til løbende at følge udviklingen og

sikre en eventuel støtte-/lånegaranti.

Mindretallet vil i forlængelse heraf gerne

understrege vigtigheden af, at havnenes etableringsudgifter ikke væltes

over på andre brugere af havnene, men koncentreres omkring de faktiske

brugere af anlæggene.

Mindretallet finder no special fee-ordningen i dette

lovforslag fornuftig. Ordningen bryder dog selvfølgelig med det

almindelige forureneren betaler-princip , for den giver ikke ligefrem et

incitament for det enkelte skib eller rederi til at begrænse

affaldsmængden, men i denne situation finder mindretallet, at det er

det bedst opnåelige selv om princippet fraviges.

Mindretallet understreger endvidere, at den administrative

kompetence til at fastsætte bøder efter samme model som

politiets bødeforlæg skal opfylde kravene til det

bevismæssige grundlag som anført ved tiltalerejsning efter

strafferetsplejens former. Det samme gør sig gældende ved

konfiskation.

Det bør i forbindelse hermed fastslås, at

myndighederne må være forpligtet til at afslutte sagerne hurtigst

muligt.

Hvad angår flyovervågning, gør

mindretallet opmærksom på, at der er behov for en effektiv

overvågning. Hvis der skal være mulighed for at foretage en

overvågning af havmiljøet, skal de nødvendige ressourcer

stilles til rådighed. Regeringen har en stor forpligtelse over for de

danske borgere, miljøet og de kystvendte kommuner til at varetage

denne samfundsopgave.

Mindretallet opfordrer regeringen til at udvide

samarbejdet med Tyskland og de øvrige nabolande, der deler Danmarks

interesse for at undgå forurening af havmiljøet. Regeringen

bør se nærmere på udviklingen af regionale

løsninger på problemerne med havforurening. Mindretallet vil i

den anledning kraftigt opfordre regeringen til, at der internationalt

gennemføres en ordning med satellitovervågning af farvandene.

Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at L159 fint

følger de intentioner op, der ligger i dette lovforslag, om at

forsøge at skabe bedre forhold for havmiljøet. Der er lagt op

til nogle effektfulde indgreb i forbindelse med ulovlige olieudledninger til

søs samt ved manglende eller mangelfulde olie-, last- og

affaldsjournaler, som mindretallet støtter.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)

opfordrer regeringen til at arbejde videre med havmiljøloven med

henblik på at lukke de huller, som er anført i

høringssvaret fra SID, herunder at gøre det lettere at

retsforfølge skibe, der udleder spildolie, at stramme op om

giftstoffer brugt til olieefterforskning og til bundrensning af skibe samt at

skærpe udtømningsreglerne.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af

udvalget) kan støtte lovforslaget, men bemærker, at etableringen

af modtageforhold i de små havne i så høj grad som muligt

af hensyn til udgifterne skal tilpasses de lokale og aktuelle behov, og at

det forekommer meningsløst, at små både ikke må

udlede kloakspildevand længere ude end 12 sømil fra land og

på dybt vand.

Ændringsforslag

Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

1)

I den under nr. 2 foreslåede § 35 a

ændres »Forsvarsministeren« tre steder til: »Miljø- og energiministeren «, og »Forsvarsministeriet«

ændres til: »Miljø- og

Energiministeriet«.

Ny paragraf

2)

Efter § 2 indsættes som ny paragraf:

»

§ 01

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

disse landsdele med de ændringer, der følger af de særlige

færøske og grønlandske forhold.«

Bemærkninger

Til nr. 1

Aftale om overførsel af ressortansvaret for den

samlede statslige maritime miljøovervågning,

håndhævelse og forureningsbekæmpelse til søs fra

miljø- og energiministeren til forsvarsministeren med virkning fra den

1. januar 2000 blev færdigforhandlet i dagene omkring

fremsættelsen af lovforslaget den 15. december 1999. Det blev i den

forbindelse aftalt, at Miljø- og Energiministeriet beholder

refusionsordningen for de kommunale udgifter til strandsanering, jf.

bekendtgørelse nr. 607 af 19. juli 1999 om fordeling af udgifter til

beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger

vedrørende olie- og kemikalieforurening. Aftalen blev underskrevet den

23. december 1999. Ved en beklagelig teknisk fejl indeholdt det fremsatte

lovforslag med tilhørende lovbemærkninger en bemyndigelse til

forsvarsministeren til at fastsætte forskellige krav til de kommunale

anmeldelser m.v. til strandsaneringer.

Formålet med dette ændringsforslag er at rette

denne fejl.

Til nr. 2

Med forslaget indsættes en ny paragraf, idet det

oprindelige lovforslag ikke indeholdt en ikrafttrædelsesbestemmelse for

Færøerne og Grønland.

Martin Glerup (S) Carsten Koch (S)

Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S)

Niels Bloch Jespersen (S)

Jørn Jespersen (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljø- og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter

ønske fra Venstres medlemmer af udvalget

Spørgsmål nr. 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at statens kontrol med

oprydningsarbejdet ikke bliver en hindring for en hurtig og effektiv

indsats?

Svar:

Strandrensningsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 607 af 19. juli 1999 om refusion af udgifter til

beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger samt

affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening)

trådte i kraft den 1. august 1999 med virkning fra 1. januar 1999.

Ifølge bekendtgørelsen skal der inden

iværksættelse af et oprydningsarbejde ske anmeldelse til

Miljøstyrelsen. Inden for Miljøstyrelsens almindelige kontortid

(mandag-fredag klokken 9.00-16.00), skal anmeldelse ske ved telefonisk

henvendelse, efterfulgt af en telefax eller et brev. Uden for styrelsens

normale kontortid skal anmeldelse ske ved telefax eller brev.

Anmeldelsesproceduren vurderes ikke at være en hindring for en hurtig

og effektiv indsats og har heller ikke Miljøstyrelsen bekendt voldt

problemer i den tid, strandrensningsbekendtgørelsen har eksisteret.

I øvrigt er lovforslaget blot en formalisering og

permanentgørelse, idet der allerede var tilvejebragt en midlertidig

hjemmel til anmelde- og kontrolforanstaltningerne i et aktstykke i form af en

tekstanmærkning, der blev tiltrådt af Finansudvalget den 14.

april 1999.

Spørgsmål nr. 8:

Kan ministeren stå inde for, at

bekendtgørelserne ikke giver anledning til kommunaløkonomiske

konsekvenser, da eventuel udbygning og drift af modtageordningerne bliver

finansieret via havneafgifter, som beskrevet i lovens bemærkninger?

Svar:

Udkast til bekendtgørelse om modtageordninger for

affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald forhandles for tiden i

Modtageudvalget.

Modtageudvalget (Udvalget vedrørende

modtagefaciliteter for skibsbaseret olieaffald i danske havne) bad jeg i

foråret 1996 Miljøstyrelsen om at nedsætte. I udvalget er

alle interessenter i affaldsordningen repræsenteret, og

Miljøstyrelsen har formandskabet. Både Dansk Transport og

Logistik, der som repræsentant for vognmændene

repræsenterer interesser i havne, der ikke har med skibsfart at

gøre, og Kommunernes Landsforening er medlemmer af udvalget.

I udkastet til bekendtgørelsen er der lagt op til,

at havnenes udgifter ved etablering og drift af affaldsordningerne kan

finansieres via skibs- og vareafgifterne og således ikke vil have

kommunaløkonomiske konsekvenser.

Jeg kan tillige oplyse, at Kommunernes Landsforening i

sine foreløbige bemærkninger 23. november 1999 anførte,

at såfremt alle meromkostninger herunder planlægningsindsatsen

gebyrfinansieres, forventes det ikke, at lovforslaget har

kommunaløkonomiske konsekvenser. Landsforeningen har naturligvis taget

forbehold med hensyn til udmøntning af hjemmelen.

Jeg kan supplerende henvise til mit svar på

spørgsmål 1, hvor høringssvaret fra Dansk Transport og

Logistik kommenteres.

Desuden kan jeg henvise til mit svar på

spørgsmål 2, hvori anførtes, at jeg, samtidig med at

udkastet til bekendtgørelse sendes i ekstern høring, vil

fremsende udkastet til udvalget.

Spørgsmål nr. 9:

Vil de danske havne blive holdt udgiftsneutrale ved

gennemførelsen af dette forslag?

Svar:

Jeg kan henvise til mit svar på

spørgsmål nr. 8

Spørgsmål nr. 16:

Kan ministeren forsikre, at der bliver afsat de

nødvendige ressourcer til overvågning af havmiljøet,

hvilket er en forudsætning for en vellykket indsats mod

havforureningen?

Svar:

Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen i anledning af

spørgsmålet har bedt Forsvarsministeriet om en udtalelse, idet

forsvarsministeren pr. 1. januar 2000 er ressortmyndighed for denne

overvågning.

Forsvarsministeriet har oplyst følgende:

»

Miljøovervågningen af havmiljøet

kan generelt opdeles i tre delområder: Den maritime, den flybårne

og den satellitbaserede overvågning.

Den maritime miljøovervågning:

Forsvaret gennemfører, som følge af

pålagte opgaver specielt i relation til farvandsovervågning,

tilstedeværelse på det danske søterritorium og

tilstødende farvandsafsnit, og det er derfor naturligt, at forsvaret i

muligt omfang deltager i miljøovervågningen. Forsvarets skibe

skal straks indberette, såfremt der iagttages væsentligt spild af

olie eller skadelige flydende stoffer, jf. havmiljøloven.

Den flybårne miljøovervågning:

Ansvaret for den statslige flyovervågning af

havmiljøet har siden 1. januar 1998 påhvilet forsvaret.

Flyvningerne udførtes indtil 1. maj 1999 både af et civilt

kontraheret firma og af flyvevåbnets to Gulfstream G-III-fly. Herefter

udføres flyvningerne alene med Gulfstream G-III-fly udstyret med en

modificeret »Side Looking Airborne Radar«, den såkaldte SLAR. Forsvaret har desuden

planlagt at indsætte et nyindkøbt Challenger-fly i

havmiljøovervågningen, når det bliver operativt,

forventeligt i løbet af sommeren i år.

Forsvaret skal i år 2000 gennemføre 500

jettimers flyovervågning af havmiljøet med SLAR, hvilket svarer

til en arealdækning på ca. 1000 timers flyovervågning med

et traditionelt propelfly. Indsættelsen af det nye Challenger-fly

medfører en øget fleksibilitet i afviklingen af flyvningerne,

da miljøovervågningen herefter vil kunne gennemføres med

tre SLAR-udrustede fly, nemlig det nye Challenger-fly og de to Gulfstream

G-III-fly. Dette forhold vil medvirke til at sikre opfyldelsen af de

fastsatte 500 timers havmiljøovervågning.

Der henvises i øvrigt til samråd i

Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. januar 2000.

Den satellitbaserede miljøovervågning:

Forsvaret gennemfører en forsøgsperiode med

anvendelse af satellit til havmiljøovervågning. Den

satellitbaserede overvågning fungerer som et supplement til den

flybårne overvågning. «

Forsvarsministeriet har efterfølgende telefonisk

over for Miljøstyrelsen bekræftet, at den planlagte indsats

svarer til, hvad der er aftalt i forsvarsforliget.

Lignende dokumenter