Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 5. april 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Aflevering af affald fra skibe og anmeldelse
vedrørende strandsanering)
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række
møder og har herunder haft samråd med erhvervsministeren og
miljø- og energiministeren, hvoraf sidstnævnte tillige
skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.
Nogle af udvalgets
spørgsmål til miljø- og energiministeren og dennes svar
herpå er optrykt som bilag til betænkningen.
Miljø- og energiministeren har over for udvalget
oplyst følgende:
Den 29. oktober 1998 grundstødte fragtskibet »Pallas« ud for den tyske
Nordsøkyst med omfattende forurening til følge. Som en
konsekvens heraf nedsatte Søfartsstyrelsen den 5. januar 1999 en
arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en procedure for danske
myndigheders indsats over for drivende skibe, der vil kunne udgøre en
miljø- og/eller sejladssikkerhedsmæssig fare. I arbejdsgruppen
deltager Farvandsvæsenet, Forsvarskommandoen, Søværnets
Operative Kommando, Søfartsstyrelsen, Trafikministeriet og
Miljøstyrelsen.
Der er ikke udarbejdet en endelig rapport, idet
formandskabet for arbejdsgruppen, Søfartsstyrelsen, afventer en
endelig stillingtagen til mulighederne for at kunne gribe ind i de
tilfælde, hvor drivende ubemandede skibe og genstande ikke har forvoldt
Læs alt
en forurening, men udelukkende udgør en truende fare herfor,
førend arbejdsgruppens arbejde endeligt kan afsluttes.
Som bekendt har Miljø- og Energiministeriet i
december 1999 indgået en aftale med Forsvarsministeriet, hvorefter
forsvaret fra den 1. januar 2000 har overtaget de statslige beføjelser
i forbindelse med den maritime miljøovervågning og
forureningsbekæmpelse.
Forsvarsministeriet, i praksis Søværnets
Operative Kommando, antages i havmiljøloven at have hjemmel til at
kunne foranstalte et skib tømt for sin last, når dette er
nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening, der kan
medføre alvorlige skader på havmiljøet. Derudover har
Forsvarsministeriet hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven
til at afholde udgifter i tilfælde af, at der er sket en omfattende
forurening.
Tekstanmærkningen giver imidlertid ikke klar hjemmel
til at afholde udgifter i tilfælde, hvor der ikke er konstateret en
omfattende forurening, dvs. at der ikke er finansieringsmæssig hjemmel
til at afholde udgifter til forebyggende indgreb.
Forsvarsministeren og miljø- og energiministeren er
enige om, at problemet med tilpasningen af den finanslovsmæssige
tekstanmærkning vil blive løst i forbindelse med udarbejdelsen
af næste års finanslov. På den baggrund vil arbejdsgruppen
under Erhvervsministeriet kunne afslutte sit arbejde.
Der er således efter Miljø- og
Energiministeriets opfattelse ikke behov for at ændre
havmiljøloven i relation til det omtalte problem omkring drivende
skibe.
Der er af miljø- og energiministeren stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,
Dansk Folkepartis og Centrum-Demokraternes medlemmer af udvalget) udtrykker
tilfredshed med lovforslaget samt lovforslag nr. L 159 om ændring af
lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs.
(Administrative bøder for ulovlig udtømning af olie, manglende
eller mangelfuld førelse af olie-, last- og affaldsjournal,
administrativ tilbageholdelse og skærpede bøder). Der er behov
for at give havmiljøet bedre betingelser, hvilket blandt andet skal
ske gennem skrappere vilkår for miljøsyndere. Det er derfor
glædeligt, at der endelig tages initiativer på området til
at skabe bedre betingelser for bekæmpelse af havforurening.
I forbindelse med dette lovforslag ser mindretallet meget
positivt på, at staten har fulgt mindretallets opfordring og pr. 1.
januar 1999 giver 100 pct. refusion mod tidligere 50 pct. af kommunens
udgifter i forbindelse med olieforurening af strande. Dog er der grund til at
gøre ministeren opmærksom på, at statens mulighed for at
kontrollere oprydningsarbejdet ikke må blive en hindring for en hurtig
og effektiv indsats, lige så vel som en kommende kontrol af
anmeldelsesregler ikke må kunne forhindre, at kommunalbestyrelsen er
bemyndiget til inden for rimelige grænser at iværksætte
konkrete handlinger.
Mindretallet udtrykker bekymring for, at lovforslagene kan
hæmme de små havnes udvikling på grund af
likviditetsmæssige problemer for disse havne. Derfor opfordrer
mindretallet ministeren til løbende at følge udviklingen og
sikre en eventuel støtte-/lånegaranti.
Mindretallet vil i forlængelse heraf gerne
understrege vigtigheden af, at havnenes etableringsudgifter ikke væltes
over på andre brugere af havnene, men koncentreres omkring de faktiske
brugere af anlæggene.
Mindretallet finder no special fee-ordningen i dette
lovforslag fornuftig. Ordningen bryder dog selvfølgelig med det
almindelige forureneren betaler-princip , for den giver ikke ligefrem et
incitament for det enkelte skib eller rederi til at begrænse
affaldsmængden, men i denne situation finder mindretallet, at det er
det bedst opnåelige selv om princippet fraviges.
Mindretallet understreger endvidere, at den administrative
kompetence til at fastsætte bøder efter samme model som
politiets bødeforlæg skal opfylde kravene til det
bevismæssige grundlag som anført ved tiltalerejsning efter
strafferetsplejens former. Det samme gør sig gældende ved
konfiskation.
Det bør i forbindelse hermed fastslås, at
myndighederne må være forpligtet til at afslutte sagerne hurtigst
muligt.
Hvad angår flyovervågning, gør
mindretallet opmærksom på, at der er behov for en effektiv
overvågning. Hvis der skal være mulighed for at foretage en
overvågning af havmiljøet, skal de nødvendige ressourcer
stilles til rådighed. Regeringen har en stor forpligtelse over for de
danske borgere, miljøet og de kystvendte kommuner til at varetage
denne samfundsopgave.
Mindretallet opfordrer regeringen til at udvide
samarbejdet med Tyskland og de øvrige nabolande, der deler Danmarks
interesse for at undgå forurening af havmiljøet. Regeringen
bør se nærmere på udviklingen af regionale
løsninger på problemerne med havforurening. Mindretallet vil i
den anledning kraftigt opfordre regeringen til, at der internationalt
gennemføres en ordning med satellitovervågning af farvandene.
Mindretallet udtrykker tilfredshed med, at L159 fint
følger de intentioner op, der ligger i dette lovforslag, om at
forsøge at skabe bedre forhold for havmiljøet. Der er lagt op
til nogle effektfulde indgreb i forbindelse med ulovlige olieudledninger til
søs samt ved manglende eller mangelfulde olie-, last- og
affaldsjournaler, som mindretallet støtter.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget)
opfordrer regeringen til at arbejde videre med havmiljøloven med
henblik på at lukke de huller, som er anført i
høringssvaret fra SID, herunder at gøre det lettere at
retsforfølge skibe, der udleder spildolie, at stramme op om
giftstoffer brugt til olieefterforskning og til bundrensning af skibe samt at
skærpe udtømningsreglerne.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af
udvalget) kan støtte lovforslaget, men bemærker, at etableringen
af modtageforhold i de små havne i så høj grad som muligt
af hensyn til udgifterne skal tilpasses de lokale og aktuelle behov, og at
det forekommer meningsløst, at små både ikke må
udlede kloakspildevand længere ude end 12 sømil fra land og
på dybt vand.
Ændringsforslag
Af miljø- og energiministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
I den under nr. 2 foreslåede § 35 a
ændres »Forsvarsministeren« tre steder til: »Miljø- og energiministeren «, og »Forsvarsministeriet«
ændres til: »Miljø- og
Energiministeriet«.
Ny paragraf
2)
Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
»
§ 01
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
disse landsdele med de ændringer, der følger af de særlige
færøske og grønlandske forhold.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Aftale om overførsel af ressortansvaret for den
samlede statslige maritime miljøovervågning,
håndhævelse og forureningsbekæmpelse til søs fra
miljø- og energiministeren til forsvarsministeren med virkning fra den
1. januar 2000 blev færdigforhandlet i dagene omkring
fremsættelsen af lovforslaget den 15. december 1999. Det blev i den
forbindelse aftalt, at Miljø- og Energiministeriet beholder
refusionsordningen for de kommunale udgifter til strandsanering, jf.
bekendtgørelse nr. 607 af 19. juli 1999 om fordeling af udgifter til
beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger
vedrørende olie- og kemikalieforurening. Aftalen blev underskrevet den
23. december 1999. Ved en beklagelig teknisk fejl indeholdt det fremsatte
lovforslag med tilhørende lovbemærkninger en bemyndigelse til
forsvarsministeren til at fastsætte forskellige krav til de kommunale
anmeldelser m.v. til strandsaneringer.
Formålet med dette ændringsforslag er at rette
denne fejl.
Til nr. 2
Med forslaget indsættes en ny paragraf, idet det
oprindelige lovforslag ikke indeholdt en ikrafttrædelsesbestemmelse for
Færøerne og Grønland.
Martin Glerup (S) Carsten Koch (S)
Inger Bierbaum (S) Lis Greibe (S)
Niels Bloch Jespersen (S)
Jørn Jespersen (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V) Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Gitte Seeberg (KF) Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljø- og energiministeren og dennes svar herpå optrykt efter
ønske fra Venstres medlemmer af udvalget
Spørgsmål nr. 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at statens kontrol med
oprydningsarbejdet ikke bliver en hindring for en hurtig og effektiv
indsats?
Svar:
Strandrensningsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 607 af 19. juli 1999 om refusion af udgifter til
beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger samt
affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening)
trådte i kraft den 1. august 1999 med virkning fra 1. januar 1999.
Ifølge bekendtgørelsen skal der inden
iværksættelse af et oprydningsarbejde ske anmeldelse til
Miljøstyrelsen. Inden for Miljøstyrelsens almindelige kontortid
(mandag-fredag klokken 9.00-16.00), skal anmeldelse ske ved telefonisk
henvendelse, efterfulgt af en telefax eller et brev. Uden for styrelsens
normale kontortid skal anmeldelse ske ved telefax eller brev.
Anmeldelsesproceduren vurderes ikke at være en hindring for en hurtig
og effektiv indsats og har heller ikke Miljøstyrelsen bekendt voldt
problemer i den tid, strandrensningsbekendtgørelsen har eksisteret.
I øvrigt er lovforslaget blot en formalisering og
permanentgørelse, idet der allerede var tilvejebragt en midlertidig
hjemmel til anmelde- og kontrolforanstaltningerne i et aktstykke i form af en
tekstanmærkning, der blev tiltrådt af Finansudvalget den 14.
april 1999.
Spørgsmål nr. 8:
Kan ministeren stå inde for, at
bekendtgørelserne ikke giver anledning til kommunaløkonomiske
konsekvenser, da eventuel udbygning og drift af modtageordningerne bliver
finansieret via havneafgifter, som beskrevet i lovens bemærkninger?
Svar:
Udkast til bekendtgørelse om modtageordninger for
affald fra skibe, samt om skibes aflevering af affald forhandles for tiden i
Modtageudvalget.
Modtageudvalget (Udvalget vedrørende
modtagefaciliteter for skibsbaseret olieaffald i danske havne) bad jeg i
foråret 1996 Miljøstyrelsen om at nedsætte. I udvalget er
alle interessenter i affaldsordningen repræsenteret, og
Miljøstyrelsen har formandskabet. Både Dansk Transport og
Logistik, der som repræsentant for vognmændene
repræsenterer interesser i havne, der ikke har med skibsfart at
gøre, og Kommunernes Landsforening er medlemmer af udvalget.
I udkastet til bekendtgørelsen er der lagt op til,
at havnenes udgifter ved etablering og drift af affaldsordningerne kan
finansieres via skibs- og vareafgifterne og således ikke vil have
kommunaløkonomiske konsekvenser.
Jeg kan tillige oplyse, at Kommunernes Landsforening i
sine foreløbige bemærkninger 23. november 1999 anførte,
at såfremt alle meromkostninger herunder planlægningsindsatsen
gebyrfinansieres, forventes det ikke, at lovforslaget har
kommunaløkonomiske konsekvenser. Landsforeningen har naturligvis taget
forbehold med hensyn til udmøntning af hjemmelen.
Jeg kan supplerende henvise til mit svar på
spørgsmål 1, hvor høringssvaret fra Dansk Transport og
Logistik kommenteres.
Desuden kan jeg henvise til mit svar på
spørgsmål 2, hvori anførtes, at jeg, samtidig med at
udkastet til bekendtgørelse sendes i ekstern høring, vil
fremsende udkastet til udvalget.
Spørgsmål nr. 9:
Vil de danske havne blive holdt udgiftsneutrale ved
gennemførelsen af dette forslag?
Svar:
Jeg kan henvise til mit svar på
spørgsmål nr. 8
Spørgsmål nr. 16:
Kan ministeren forsikre, at der bliver afsat de
nødvendige ressourcer til overvågning af havmiljøet,
hvilket er en forudsætning for en vellykket indsats mod
havforureningen?
Svar:
Jeg kan oplyse, at Miljøstyrelsen i anledning af
spørgsmålet har bedt Forsvarsministeriet om en udtalelse, idet
forsvarsministeren pr. 1. januar 2000 er ressortmyndighed for denne
overvågning.
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
»
Miljøovervågningen af havmiljøet
kan generelt opdeles i tre delområder: Den maritime, den flybårne
og den satellitbaserede overvågning.
Den maritime miljøovervågning:
Forsvaret gennemfører, som følge af
pålagte opgaver specielt i relation til farvandsovervågning,
tilstedeværelse på det danske søterritorium og
tilstødende farvandsafsnit, og det er derfor naturligt, at forsvaret i
muligt omfang deltager i miljøovervågningen. Forsvarets skibe
skal straks indberette, såfremt der iagttages væsentligt spild af
olie eller skadelige flydende stoffer, jf. havmiljøloven.
Den flybårne miljøovervågning:
Ansvaret for den statslige flyovervågning af
havmiljøet har siden 1. januar 1998 påhvilet forsvaret.
Flyvningerne udførtes indtil 1. maj 1999 både af et civilt
kontraheret firma og af flyvevåbnets to Gulfstream G-III-fly. Herefter
udføres flyvningerne alene med Gulfstream G-III-fly udstyret med en
modificeret »Side Looking Airborne Radar«, den såkaldte SLAR. Forsvaret har desuden
planlagt at indsætte et nyindkøbt Challenger-fly i
havmiljøovervågningen, når det bliver operativt,
forventeligt i løbet af sommeren i år.
Forsvaret skal i år 2000 gennemføre 500
jettimers flyovervågning af havmiljøet med SLAR, hvilket svarer
til en arealdækning på ca. 1000 timers flyovervågning med
et traditionelt propelfly. Indsættelsen af det nye Challenger-fly
medfører en øget fleksibilitet i afviklingen af flyvningerne,
da miljøovervågningen herefter vil kunne gennemføres med
tre SLAR-udrustede fly, nemlig det nye Challenger-fly og de to Gulfstream
G-III-fly. Dette forhold vil medvirke til at sikre opfyldelsen af de
fastsatte 500 timers havmiljøovervågning.
Der henvises i øvrigt til samråd i
Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. januar 2000.
Den satellitbaserede miljøovervågning:
Forsvaret gennemfører en forsøgsperiode med
anvendelse af satellit til havmiljøovervågning. Den
satellitbaserede overvågning fungerer som et supplement til den
flybårne overvågning. «
Forsvarsministeriet har efterfølgende telefonisk
over for Miljøstyrelsen bekræftet, at den planlagte indsats
svarer til, hvad der er aftalt i forsvarsforliget.
Lignende dokumenter
- Beretning om olieforureningen i de danske farvande Retsinformation · 15. september 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om sikkerhed til søs Retsinformation · 13. april 2000
- Skriftlig fremsættelse (15. december 1999) - L 158 Retsinformation · 15. december 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet Retsinformation · 13. april 2000
- 1995 BTL 154 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET, LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. OG SØLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONER) NR L 154 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1996
- Prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, der ophævede en kommunes påbud til en grundejer om fjernelse af asbestholdigt affald efter en brand, herunder om kommunen har haft hjemmel til at udstede påbuddet i miljøbeskyttelseslovens § 46, jf. § 43 Domsdatabasen · 26. august 2025