Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET(MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.)

1996/1 LSF 224Lovforslag som fremsatFolketinget13. juni 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret

ved § 2 i lov nr. 207 af 29. marts 1995, § 2 i lov nr. 902 af 29. november

1995 og § 1 i lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse

forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt

havmiljøet, fra aktiviteter, der kan

1) bringe menneskets sundhed i fare,

2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,

3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller

4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter.«

2. I § 10, stk. 1, og § 37, stk. 1, ændres »på

150 BRT« til: »med en bruttotonnage på 150«, og »på 400

BRT« ændres til: »med en bruttotonnage på 400«.

3. Efter § 20 i kapitel 7 indsættes:

» § 20 a. Ethvert skib med en bruttotonnage på 400 eller

derover og ethvert skib, der er godkendt til at befordre 15 personer eller

flere, skal føre en affaldsjournal.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for

affaldsjournalens førelse og indretning.

Stk. 3. Affaldsjournalen skal forevises kompetent myndighed på

forlangende.«

4. I § 26 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal fortrinsvis finde

sted inden for dansk søterritorium. Den i medfør af konventionen til

beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres,

inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af optaget

havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Høringen forestås af miljø-

og energiministeren.«

Læs alt

5. I § 33 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at

oprettelse af en hurtigfærgerute, der anløber mindst en dansk havn,

indsættelse af en hurtigfærge på en eksisterende rute, væsentlig ændring af

sejladsfrekvensen på en eksisterende hurtigfærgerute samt væsentlige

afvigelser af sejlruter for hurtigfærger ikke må ske, før der er meddelt

miljøgodkendelse af miljø- og energiministeren. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at eksisterende hurtigfærgeruter, som har mindst en

dansk anløbshavn, skal ansøge om godkendelse, og om fristen for indsendelse

af ansøgningen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningen. Herunder kan ministeren fastsætte krav om, at der skal

foretages en miljøkonsekvensvurdering af hurtigfærgeruten, hvor der er

begrundet formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig

indvirkning på miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang rederiet skal

bidrage med oplysninger til miljøkonsekvensvurderingen, samt i hvilket omfang

offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer skal

inddrages.«

6. I § 37, stk. 2, ændres »over 150 BRT« til:

»med en bruttotonnage på over 150«.

7. I § 49, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»havbundsmateriale«: »samt afgørelser truffet i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,».

8. § 50, nr. 2, affattes således:

»2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26, stk.

1, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, at klage over

afgørelser, der er truffet inden for områder som nævnt i § 26, stk. 5, skal

indgives til Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 3, at klage over afgørelser,

der er truffet i medfør af § 43, skal indgives til Tilbageholdelsesnævnet,

jf. § 51, stk. 4, mens klage over afgørelser, der er truffet i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til

Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 2, og«.

9. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Afgørelser truffet i medfør af regler, der er

fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn, som

er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102 og 104, § 105, stk.

1, § 105, stk. 2, 1. pkt., og §§ 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder

tilsvarende anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der

er angivet i § 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved

behandling af klagesager i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i §

33, stk. 2, sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljø- og energiministeren

for 4 år ad gangen efter indstilling fra:

1) Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks

Navigatørforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

10. I § 51, stk. 2, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, udgår

»Danmarks Havfiskeriforening«.

11. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter

stk. 4« til: »efter stk. 5«.

12. § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Klage efter stk. 2 og 3 indsendes til

Miljøklagenævnet, mens klage efter stk. 5 indsendes til

Tilbageholdelsesnævnet.«

13. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter

stk. 1, 2 og 4« til: »efter stk. 1, 2, 3 og 5«.

14. § 52, stk. 1, affattes således:

»Afgørelser efter § 26 samt afgørelser truffet i medfør af regler,

der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages af

1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i

sagens udfald,

2) kommunalbestyrelsen,

3) amtsrådet,

4) embedslægeinstitutionen,

5) Forbrugerrådet,

6) Danmarks Naturfredningsforening,

7) Friluftsrådet,

8) Dansk Ornitologisk Forening,

9) Greenpeace Danmark,

10) Danmarks Fiskeriforening,

11) Danmarks Sportsfiskerforbund,

12) Dansk Sejlunion,

13) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,

14) Danmarks Rederiforening,

15) Bilfærgernes Rederiforening og

16) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.«

15. Efter § 53 indsættes i kapitel 15:

» § 53 a. En klage over en godkendelse meddelt i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, har ikke opsættende

virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke må

udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende

virkning.«

16. I § 59, stk 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20, stk.

1,»: »§ 20 a, stk. 1 og 3,».

17. § 60 ophæves.

18. I § 61 indsættes efter »§ 20, stk. 2 og 3,»:

»§ 20 a, stk. 2,».

19. I § 61 ændres »§ 31, stk. 3,» til: »§

31, stk. 4,».

20. § 62 affattes således:

» § 62. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 1997.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1 I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet,

som

ændret ved § 2 i lov nr. 207 af 29. marts 1995, § 2 i lov nr. 902 af

29. november 1995 og § 1 i lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages

følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse

forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt

havmiljøet, fra aktiviteter, der kan

1) bringe menneskets sundhed i fare,

2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,

3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller

4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter.«

2. I § 10, stk. 1, og § 37, stk. 1, ændres »på

150 BRT« til: »med en bruttotonnage på 150« og »på 400

BRT« ændres til: »med en bruttotonnage på 400«.

3. Efter § 20 i Kapitel 7 indsættes:

» § 20 a. Ethvert skib med en bruttotonnage på 400 eller

derover og ethvert skib, der er godkendt til at befordre 15 personer eller

flere, skal føre en affaldsjournal.

Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for

affaldsjournalens førelse og indretning.

Stk. 3. Affaldsjournalen skal forevises kompetent myndighed mod

forlangende.«

4. I § 26 indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal

fortrinsvis finde sted inden for dansk søterritorium. Den i medfør af

Konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte

kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af

optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Høringen forestås af

miljø- og energiministeren.«

5. I § 33 indsættes som stk. 2 og stk. 3:

» Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,

at oprettelse af en hurtigfærgerute, der anløber mindst en dansk havn,

indsættelse af en hurtigfærge på en eksisterende rute, væsentlig ændring af

sejladsfrekvensen på en eksisterende hurtigfærgerute samt væsentlige

afvigelser af sejlruter for hurtigfærger ikke må ske, før der er meddelt

miljøgodkendelse af miljø- og energiministeren. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om, at eksisterende hurtigfærgeruter, som har mindst en

dansk anløbshavn skal ansøge om godkendelse og om fristen for indsendelse af

ansøgningen.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om

godkendelsesordningen. Herunder kan ministeren fastsætte krav om, at der skal

foretages en miljøkonsekvensvurdering af hurtigfærgeruten, hvor der er

begrundet formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig

indvirkning på miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang rederiet skal

bidrage med oplysninger til miljøkonsekvensvurderingen, samt i hvilket omfang

offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer skal inddrages.

6. I § 37, stk. 2, ændres »over 150 BRT« til:

»med en bruttotonnage på over 150«.

7. I § 49, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter

»havbundsmateriale«: »samt afgørelser truffet i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,».

8. § 50, nr. 2) affattes således:

»2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26, stk.

1, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, at klage over

afgørelser, der er truffet inden for områder som nævnt i § 26, stk. 5, skal

indgives til Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 3, at klage over afgørelser,

der er truffet i medfør af § 43, skal indgives til Tilbageholdelsesnævnet,

jf. § 51, stk. 4, mens klage over afgørelser, der er truffet i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til

Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 2, og«.

9. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Afgørelser truffet i medfør af regler, der er

fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn som

er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102, 104, 105, stk. 1,

105, stk. 2, 1 pkt., 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende

anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der er angivet i

§ 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved behandling af

klagesager i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,

sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljø- og energiministeren for 4 år ad

gangen efter indstilling fra:

1) Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks

Navigatørforening i forening.

2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.«

Stk. 2-8 bliver herefter til stk. 3-9.

10. I § 51, stk. 2, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, udgår:

»Danmarks Havfiskeriforening«.

11. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter

stk. 4« til: »efter stk. 5«.

12. § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

» Stk. 6. Klage efter stk. 2 og 3 indsendes til

Miljøklagenævnet, mens klage efter stk. 5 indsendes til

Tilbageholdelsesnævnet«.

13. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter

stk. 1, 2 og 4« til: »efter stk. 1, 2, 3 og 5«.

14. § 52, stk. 1, affattes således:

»Afgørelser efter § 26 samt afgørelser truffet i medfør af regler,

der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages af

1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i

sagens udfald,

2) kommunalbestyrelsen,

3) amtsrådet,

4) embedslægeinstitutionen,

5) Forbrugerrådet,

6) Danmarks Naturfredningsforening,

7) Friluftsrådet,

8) Dansk Ornitologisk Forening,

9) Greenpeace, Danmark,

10) Danmarks Fiskeriforening,

11) Danmarks Sportsfiskerforbund,

12) Dansk Sejlunion,

13) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,

14) Danmarks Rederiforening,

15) Bilfærgernes Rederiforening og

16) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.«

15. Efter § 53 indsættes i Kapitel 15:

» § 53 a. En klage over en godkendelse meddelt i medfør af

regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, har ikke opsættende

virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Miljø- og

energiministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke må

udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende

virkning.«.

16. I § 59, stk 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20, stk.

1,»: »§ 20 a, stk. 1 og 3,».

17. § 60 ophæves.

18. I § 61 indsættes efter »§ 20, stk. 2 og 3,»:

»§ 20 a, stk. 2,».

19. I § 61 ændres »§ 31, stk. 3,» til: »§

31, stk. 4,».

20. § 62 affattes således:

» § 62. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2 Loven træder i kraft den 1. august 1997

§ 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved

kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,

som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med lovforslaget indføres hjemmel til indførelse af en

godkendelsesordning for hurtigfærger. Dette skal ses som en

opfølgning på »Rapport om hurtigfærgers påvirkning på det ydre

miljø«. Endvidere indeholder lovforslaget mindre ændringer og

ajourføringer, som der redegøres nærmere for nedenfor.

Baggrunden for, at der foreslås gennemført en godkendelsesordning for

hurtigfærger, er, at de danske myndigheder, efter indsættelsen af større

hurtigfærger i danske farvande i de sidste par år, har modtaget en række

klager over gener og miljøproblemer i forbindelse med hurtigfærgers sejlads.

Klagerne har omfattet spørgsmål i forbindelse med støj, energiforbrug,

bølger, fart, vandjet samt disse forholds påvirkning af det ydre miljø.

Formålet med godkendelsesordningen er, at miljø, natur og

friluftsinteresser bliver varetaget og vurderet i forbindelse med sejlads med

hurtigfærger.

Med henblik på at undersøge disse forhold, blev der den 10. oktober 1996

nedsat et udvalg vedrørende hurtigfærgers påvirkninger på det ydre miljø.

Udvalget fik som kommissorium at fremkomme med forslag til indholdet af en

hensigtsmæssig regulering på kort og på lang sigt af påvirkningerne på det

ydre miljø fra hurtigfærger. Udvalget afgav sin rapport med udgangen af

januar måned 1997.

Udvalget bestod af repræsentanter fra forskellige myndigheder samt

erhvervs- og interesseorganisationer. Søfartsstyrelsen forestod formandskabet

for udvalget.

Af rapportens konklusioner fremgår det, at et enigt udvalg anbefaler, at

der indføres en godkendelsesordning ved oprettelse af en ny hurtigfærgerute,

som har mindst en dansk anløbshavn, ved indsættelse af en hurtigfærge på en

eksisterende rute eller ved væsentlige ændringer af sejlruten eller

sejladsfrekvensen på en rute. I godkendelsen vil der kunne stilles krav til

blandt andet sejlruten, sejladsfrekvensen, hastigheden, bølgehøjden, støj- og

røggasemmissioner.

Udvalget foreslog endvidere en overgangsordning for eksisterende

hurtigfærgeruter og anbefaler, at den samlede godkendelse koordineres af

Søfartsstyrelsen.

For at kunne indføre den af Hurtigfærgeudvalget anbefalede

godkendelsesordning, har regeringen, ud over nærværende lovforslag, fremsat

forslag til ændring af lov om kystbeskyttelse med henblik på at indføre en

hjemmel til at regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn til beskyttelse af

kyster samt af hensyn til sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet.

Endvidere forbereder erhvervsministeriet med hjemmel i lov om skibsfartens

betryggelse regler om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærger.

Hurtigfærger, der ønsker at sejle i rutefart i danske farvande, skal have

Søfartsstyrelsens forudgående godkendelse i form af en 1-årig godkendelse,

der indeholdes i et »Permit to Operate«. De involverede myndigheder

har fundet det mest hensigtsmæssigt, at der i dette »Permit to

Operate«, udover Søfartsstyrelsens krav til hurtigfærger, også indgår

Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets godkendelser med

eventuelle vilkår.

Det er hensigten, at Søfartsstyrelsen modtager rederiets ansøgning om et

»Permit to Operate«, der hernæst videresendes til Trafikministeriet

og Miljø- og Energiministeriet. For at opnå forhåndsgodkendelse fra Miljø- og

Energiministeriet skal rederiet påvise, at en række objektivt definerede krav

- såsom krav til bølgehøjden og støjemmissioner - kan overholdes ved den

påtænkte færgedrift. Det vil endvidere blive vurderet, om det ansøgte vil

have en sådan indvirkning på natur, miljø, friluftinteresser eller

kulturminder, at der i tilknytning til ansøgningen skal gennemføres en

miljøkonsekvensvurdering med tilhørende inddragelse af offentligheden.

Således kan Miljø- og Energiministeriet i godkendelsen opstille vilkår for

tilrettelæggelsen af sejlruten, hastigheden generelt eller inden for særlige

havområder, støj- og røggasemmissioner m.v. Det forventes, at generelle

objektive krav til sejladsen vil løse hovedparten af de hidtil kendte

konflikter mellem hurtigfærgers sejlads og hensynet til natur, miljø,

friluftsinteresser og kulturminder.

Godkendelsesproceduren, herunder frister m.v., vil blive nærmere fastlagt.

Miljø- og Energiministeriet vil føre tilsyn med overholdelsen af gældende

miljølovgivning og vilkår i hurtigfærgegodkendelser. Søfartsstyrelsen

undersøger i øjeblikket de tekniske muligheder for løbende at registrere

hurtigfærgers fart og position, således at hurtigfærger til ethvert tidspunkt

overfor tilsynsmyndigheden vil kunne redegøre herfor.

Som led i forslaget til indførelse af en godkendelsesordning foreslås

lovens formålsbestemmelse præciseret. Traditionelt har havmiljølovens

regulering af skibsfarten begrænset sig til at angå udtømninger fra skibe,

afbrændinger fra skibe og dumpninger fra skibe. Med præciseringen af

formålsbestemmelsen udtrykkes det nu direkte, at også andre uønskede

påvirkninger af miljø og natur som følge af aktiviteter, i forbindelse med

skibe, luftfartøjer og bevægelige eller fastanbragte platforme, er omfattet

af loven.

Kravet i lovforslagets § 1, nr. 3 om førelse af en affaldsjournal, er en

følge af en internationalt vedtaget ændring af bilag V til den internationale

konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973/78 (MARPOL 73/78).

Bestemmelsen vedrører skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover og

skibe, der er godkendt til at befordre 15 personer eller flere.

Lovforslagets § 1, nr. 4 præciserer, at klapning fortrinsvis skal finde

sted inden for søterritoriet, men hvor miljømæssige forhold tilsiger det,

også kan tillades uden for søterritoriet.

Lovforslagets § 1, nr. 17 foreslår en ophævelse af det objektive

individualansvar i havmiljølovens § 60, hvorefter der »For overtrædelse

af § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 25 og § 31, stk. 1, kan . . . pålægges skibets

eller platformens ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke

kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar

fastsættes ingen forvandlingsstraf.«. Forslaget er en opfølgning af

Straffelovrådets betænkning nr. 1289 (1995) om juridiske personers

bødeansvar, hvor det objektive individualansvar (strafansvar for

enkeltpersoner uden skyld) generelt anbefales ophævet. Spørgsmålet om

ophævelse heraf i den øvrige lovgivning inden for Miljø- og

Energiministeriets ressortområde, vil blive konkret vurderet.

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

(hurtigfærger) Miljø- og Energiministeriet vil være den ansvarlige

myndighed for varetagelsen af godkendelse og tilsyn i henhold til regler

udstedt i medfør af havmiljøloven om godkendelse m.v. af hurtigfærgeruter.

Ressourceforbruget i den forbindelse vil afhænge af antallet af ansøgninger

og antallet af godkendte ruter i drift. Antallet af ansøgninger, der kræver

en miljøkonsekvensvurdering i henhold til lovforslagets § 33, stk. 3,

forventes at blive lavt. Ressourceforbruget, herunder til at godkende

eksisterende ruter samt ressourceforbruget som følge af offentlighedens

inddragelse, er skønsmæssigt opgjort til 3 årsværk. Merudgifterne afholdes

for 2 årsværks vedkommende inden for Miljø- og Energiministeriets rammer og

for 1 årsværks vedkommende inden for Søfartsstyrelsens rammer. Forslaget vil

ikke få økonomiske eller administrative konsekvenser på amtsligt eller

kommunalt plan.

Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Indførelsen af en

godkendelsesordning for sejlads med hurtigfærger, vil såvel generelt som i

natur- og miljøfølsomme områder betyde, at uønskede påvirkninger fra

sejladsen kan forebygges eller begrænses.

Pligten til at føre affaldsjournal vil have en forebyggende effekt i

relation til overtrædelse af bestemmelser i internationale konventioner om

beskyttelse af havmiljøet.

Muligheden for at udpege områder uden for søterritoriet, hvor optaget

havbundsmateriale tillades dumpet, vil betyde at den miljømæssigt set bedste

løsning kan vælges, når en klapning inden for søterritoriet ikke er

ønskværdig.

Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser Lovforslaget

indebærer, at der kan udstedes regler om en godkendelsesordning for sejlads

med hurtigfærger. I forbindelse med udstedelsen af disse regler, er det

meningen, at der ved sejlads i farvande med væsentlige miljø- og

naturbeskyttelsesinteresser skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af

sejladsen i området. Oplysningerne om konsekvenserne ved sejladsen skal

rederiet, der planlægger sejladsen, tilvejebringe. Dette vil have økonomiske

konsekvenser for rederierne, blandt andet fordi det givetvis vil være

nødvendigt med konsulentbistand. Herudover vil vilkår i en miljøgodkendelse,

om for eksempel maksimumshastighed og det maksimale antal gennemsejlinger pr.

dag, kunne få økonomiske konsekvenser for et rederi.

Det vurderes ikke, at pligten til at føre affaldsjournal vil have

økonomiske konsekvenser for rederierne.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget kan i et vist omfang ses som

udtryk for en yderligere opfyldelse af kravene om beskyttelse af

EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Den nærmere udformning af godkendelsesordningen for hurtigfærger, der vil

blive udmøntet i en bekendtgørelse, skal notificeres i EU-kommissionen efter

informations-procedure direktivet.

Høring Forslaget har været sendt i høring hos:

Advokatrådet

Amtsrådsforeningen i Danmark, Økonomisk konsulentkontor

Arbejderbevægelsens Erhversråd

Bilfærgernes Rederiforening

Boligministeriet

Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser

Danmarks Fiskeriforening

Danmarks Naturforening

Danmarks Rederiforening

Danmarks Sportfiskerforbund

Dansk Arbejdergiverforening

Dansk Industri

Dansk Navigatørforening

Dansk Ornitologisk Forening

Dansk Sejlunion

DSB Rederi A/S

Danske Vognmænd

Energistyrelsen

Entreprenørforeningen

Erhvervsministeriet

Farvandsvæsenet

Finansministeriet

Forbrugerrådet

Foreningen af Danske Privathavne

Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere

Forskningsministeriet

Forsvarsministeriet

Frederiksberg Kommune, Økonomidirektoratet

Friluftsrådet

Færøernes Landsstyre, Repræsentationskontoret

Greenpeace Danmark

Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret

Indenrigsministeriet

Ingeniørsammenslutningen

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Kommunernes Landsforening, Økonomisk sekretariat

Kystinspektoratet, Lemvig

Københavns Havnevæsen

Københavns Kommune, Økonomidirektoratet

Landsorganisationen i Danmark

Maskinmestrenes Forening

Metal Søfart

Miljøklagenævnet

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Mærsk Olie og Gas A/S

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Rederiforeningen af 1895

Rederiforeningen for Mindre Skibe

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudet på Færøerne

Rådet for Større Badesikkerhed

Sammenslutningen af Danske Havne

Skov- og Naturstyrelsen

Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)

Statshavneadministrationen, Esbjerg

Statshavneadministrationen, Frederikshavn

Statsministeriet

Sundhedsministeriet

Sundhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Told- og Skattestyrelsen

Trafikministeriet

Udenrigsministeriet

Verdensnaturfonden

Aalborg Havnevæsen

Århus Havnevæsen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§ 1 Til nr. 1

Der er tale om en modernisering af den nuværende formålsbestemmelse med

henblik på at bringe den i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på

miljøområdet. Således vil formålet med havmiljøloven nu blive at regulere

aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med henblik på

at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning af natur og

miljø, herunder særligt havmiljøet. Med forslaget gøres det klart, at også

støj, fart, frekvensen af gennemsejlinger i et område og andre uønskede

påvirkninger af naturen og miljøet - herunder havmiljøet - er omfattet af

lovens reguleringsområde.

Med ændringen foretages også en præcisering af omfanget af

opsamlingsbestemmelsen i § 33. Mens reglerne i havmiljøloven, kapitel 2-10

regulerer udledning/dumpning/afbrænding og anden bortskaffelse af stoffer og

materialer, kan der med hjemmel i § 33 fastsættes regler om andre aktiviteter

i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med det formål at

forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning.

Til nr. 2

Skibes størrelse opgøres ikke længere i bruttoregisterton (BRT) men i

bruttoton (BT). Ændringen er en følge heraf.

Til nr. 3

Ændringen er en følge af en ændring vedtaget i IMO's Miljøkomite til bilag

V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe

(MARPOL 73/78). Bilag V indeholder regler om forebyggelse af forurening med

affald, og med den vedtagne ændring er der nu pligt for skibe af en vis

størrelse eller derover samt skibe, der er godkendt til at transportere et

vist antal passagerer eller derover, til at føre en affaldsjournal.

Med hjemmel i stk. 2 kan der fastsættes nærmere regler om

affaldsjournalens førelse og indretning. En sådan bekendtgørelse er under

udarbejdelse og påtænkes udstedt med hjemmel i opsamlingsbestemmelsen i § 33.

Dette skyldes, at reglen i bilag V internationalt træder i kraft den 1. juli

1997, dog den 1. juli 1998 for skibe bygget før denne dato.

Hjemmelsbestemmelsen påtænkes senere anvendt.

Affaldsjournalen skal på forlangende forevises kompetent myndighed, jf.

stk. 3.

Til nr. 4

I den nuværende havmiljølov er der ikke i § 26 angivet en geografisk

afgrænsning for, hvor der kan gives tilladelse til dumpning af optaget

havbundsmateriale (udpegning af klapplads). Af bemærkningerne til denne

bestemmelse fremgår dog, at klappladsen altid skal udpeges inden for dansk

søterritorium. Denne faste binding til klappladsens placering har vist sig

uhensigtsmæssig, fordi det hermed for eksempel udelukkes, at der kan udlægges

klappladser uden for Vadehavsområdet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med

grænsen for søterritoriet. Vadehavet er udpeget som Ramsarområde og

EF-fuglebeskyttelsesområde (og forventes også at indgå i den igangværende

udpegning af områder efter EF-habitatdirektivet) og varetagelsen af

beskyttelseshensynene i dette særlige naturområde kan føre til, at klapning i

visse tilfælde ønskes gennemført uden for beskyttelsesområdet. Den foreslåede

ændring muliggør således, at klappladser kan udlægges uden for søterritoriet,

når dette udgør den miljømæssigt set bedste løsning. Dog skal

Helsingfors-kommissionen, nedsat i medfør af Konventionen til beskyttelse af

havmiljøet i Østersøområdet, høres, inden der gives tilladelse til klapning

uden for søterritoriet i Østersø-området. Miljøstyrelsen vil, i tilfælde af

klapning uden for søterritoriet i Østersø-regionen, stå for kontakten til

Helsingfors-kommissionen.

Til nr. 5

Forslaget er en følge af »Rapport om hurtigfærgers påvirkninger på

det ydre miljø« - se herom i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der

kræves godkendelse for at oprette en hurtigfærgerute, med mindst en dansk

anløbshavn, samt at godkendelse tillige kræves ved indsættelse af en

hurtigfærge, ved væsentlig ændring af sejladsfrekvensen og ved væsentlige

afvigelser af sejlruter på en eksisterende hurtigfærgerute. Ligeledes

foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om en overgangsordning for

eksisterende hurtigfærgeruter. Ministeren kan tillige fastsætte regler om

høring af den berørte offentlighed og berørte myndigheder og organisationer.

Det forventes fastsat, at eksisterende hurtigfærgeruter omfattes af

godkendelsesordningen efter 2 år, regnet fra lovforslagets fremsættelse.

Indsendelse af ansøgninger skal ske 6 måneder inden udløbet af de 2 år, ved

udløbet af de 1-årige »Permit to Operate«.

Udarbejdelsen af regler med henblik på indførelsen af en

godkendelsesordning for hurtigfærger vil blive koordineret med andre

myndigheders regeludstedelse. Det drejer sig om erhvervsministerens

udnyttelse af en hjemmel i lov om skibsfartens betryggelse til at fastsætte

regler om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærger. Endvidere

drejer det sig om et lovforslag fra trafikministeren om at indføre en hjemmel

i lov om kystbeskyttelse til at regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn

til beskyttelse af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på

søterritoriet.

Søfartsstyrelsen skal stå for den samlede koordinering i forbindelse med

behandlingen af en ansøgning og meddelelse af godkendelse. De enkelte

myndigheder forestår selvstændigt godkendelsen inden for deres ressortområde.

Dette betyder ligeledes, at de respektive lovgivningers klagesystemer finder

anvendelse. Som anført i forslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at klager inden

for Miljø- og Energiministeriets ressortområde bliver behandlet af

Miljøklagenævnet.

For så vidt angår den miljømæssige regulering, er det meningen at udnytte

den foreslåede hjemmel til at opstille en række objektivt definerede krav,

hvor der er mulighed herfor. Udarbejdelse af vejledende grænseværdier for

støjbelastningen i områder med forskellig støjfølsomhed, vil være et eksempel

her på. Et andet eksempel kunne være udarbejdelse af eventuelle krav til

røggasemmissioner. Et rederi skal herefter over for de godkendende

myndigheder påvise, at disse krav kan overholdes ved den påtænkte sejlads med

hurtigfærger. Udover de objektive krav kan Miljø- og Energiministeriet

opstille vilkår for tilrettelæggelsen af sejlruten, hastigheden generelt

eller inden for særlige havområder samt sejladsfrekvensen.

Hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen viser sig at være en begrundet

formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig indvirkning på

miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder skal der, hvis rederiet

fastholder sin ansøgning uændret, foretages en miljøkonsekvensvurdering af

sejladsen, herunder en offentlig høring. Høringsfristen i forbindelse med den

offentlige høring vil blive fastsat til 8 uger.

Som eksempler på områder, hvor der altid vil blive foretaget en

miljøkonsekvensvurdering af sejladsen kan nævnes EF-fuglebeskyttelsesområder

(der også dækker udpegede RAMSAR-områder), kommende EF-habitatområder og

fredede områder. Fælles for disse områder er, at udpegningen og den deraf

følgende pligt til at beskytte områderne, er en følge af internationale

forpligtelser i form af den internationale konvention fra 1971 om vådområder

af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle samt

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 om beskyttelse af vilde fugle og

EF-habitatdirektivet fra 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter. Også for fortidsminder og fredede anlæg gælder internationale

forpligtelser.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningen til nr. 2.

Til nr. 7

Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning

for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Myndighedens afgørelse truffet i henhold

til denne godkendelsesordning skal herefter meddeles skriftligt til

adressaten, tillige med klageberettigede personer, organisationer m.v. samt

myndigheder, der har været inddraget i sagens behandling. Ved afgørelse

forstås i denne sammenhæng den endelige afgørelse, hvorefter der enten

meddeles godkendelse af eller afslag på en indgiven ansøgning.

Til nr. 8

Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning

for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at klage over afgørelser, der

er truffet i medfør af regler, der er fastsat i medfør af § 33, stk. 2, skal

indgives til Miljøklagenævnet. Herudover foreslås bestemmelsen bragt i

overensstemmelse med den gældende lovs § 51, stk. 6.

Til nr. 9

Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning

for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at klage over en afgørelse

truffet i medfør af godkendelsesordningen skal behandles i Miljøklagenævnet

som er nedsat under miljøbeskyttelsesloven. Som anført under § 1, nr. 7,

forstås ved afgørelse den endelige afgørelse, hvorefter der enten meddeles

godkendelse af eller afslag på en indgiven ansøgning. Miljø- og

Energiministeriets vurdering af, hvorvidt der skal foretages en

miljøkonsekvensvurdering af sejladsen, med heraf følgende offentlig høring,

vil kunne indgå i en klage over den endelige afgørelse.

Videre foreslås det, at miljø- og energiministerens beskikkelse af

sagkyndige medlemmer skal ske efter indstilling fra Bilfærgernes

Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks Navigatørforening i

forening samt Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.

En afgørelse i Miljøklagenævnet træffes af enten nævnsformanden eller

ankechefen tillige med 2 -4 sagkyndige medlemmer.

Til nr. 10

Ændringen er en følge af, at Danmarks Havfiskeriforening er slået sammen

med Dansk Fiskeriforening, og nu kaldes Danmarks Fiskeriforening. Ved en fejl

var Dansk Fiskeriforening i den nugældende lov angivet som Danmarks

Fiskeriforening.

Til nr. 11

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 12

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 13

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Til nr. 14

Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning

for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at der også for afgørelser

(jf. § 1, nr. 7) truffet i medfør af godkendelsesordningen for

hurtigfærgedrift sker en opregning af klageberettigede. Videre foreslås det,

at det berørte amtsråd, Friluftsrådet, Dansk Sejlunion, Danmarks

Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening tilføjes til listen over

klageberettigede. Eftersom Danmarks Havfiskeriforening og Dansk

Fiskeriforening er slået sammen til Danmarks Fiskeriforening, optræder kun

sidstnævnte forening som klageberettiget.

Til nr. 15

Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning

for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at en klage over en

godkendelse meddelt i medfør af denne godkendelsesordning som udgangspunkt

ikke har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet.

Samtidig foreslås det, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at

fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke kan udnyttes inden for

klagefristen, samt at klager herover skal have opsættende virkning.

Til nr. 16

Ændringen er en følge af indsættelsen af den ny bestemmelse om

affaldsjournaler. Manglende førelse af en affaldsjournal samt manglende

fremvisning på forlangende, som beskrevet i henholdsvis § 20, stk. 1 og stk.

3, er herefter strafbelagt.

Til nr. 17

Med denne ændring ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven.

Ophævelsen er en følge af Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om

juridiske personers bødeansvar. I betænkningen angiver Straffelovrådet, at

der er store betænkeligheder ved at fravige strafferettens skyldprincip,

hvorefter en lovovertrædelse skal kunne bebrejdes ansvarssubjektet som

forsætlig eller uagtsom. Med lovforslaget vil der ikke længere være mulighed

for efter havmiljøloven i særlige situationer at pålægge skibets eller

platformens ejer eller bruger bødeansvar, når overtrædelsen ikke kan

tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom.

Til nr. 18

Ændringen er en følge af indsættelsen af den ny bestemmelse om

affaldsjournaler. Der kan herefter fastsættes straf for overtrædelse af

regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2, om førelse og indretning af

affaldsjournaler.

Til nr. 19

Ved en fejl blev det i den nugældende lovs § 61 angivet, at der i regler

udstedt i medfør af § 31, stk. 3, kunne fastsættes straf af bøde. Der skulle

have stået § 31, stk. 4. Ændringen er en følge heraf.

Til nr. 20

Ændringen er en følge af, at der ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 i

straffelovens 5. kapitel er indsat en bestemmelse om bødeansvar for juridiske

personer.

§ 2 Bestemmelsen angiver lovens ikrafttræden.

§ 3 Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for

Færøerne og Grønland. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig anordning

senere, efter forelæggelse for det færøske landsstyre og det grønlandske

hjemmestyre, kan sættes i kraft for disse dele af Riget. Dette kan ifølge

bestemmelsen ske med sådanne afvigelser, som de særlige grønlandske og

færøske forhold tilsiger.

Skriftlig fremsættelse

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.

(Miljøgodkendelsesordning for hurtigfærger m.v.).

(Lovforslag nr. L 224).

Baggrunden for lovforslaget er de senere års indsættelse af flere og

større hurtigfærger i de danske farvande. Indsættelsen af disse hurtigfærger

har givet anledning til problemer i form af blandt andet fart, bølger og støj

samt forstyrrelse af dyre- og planteliv. I den anledning tog regeringen

initiativ til nedsætelse af et bredt sammensat udvalg med deltagelse af

Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Miljø- og Energiministeriet samt

interesseorganisationer repræsenterende både natur-, miljø- og

rederinteresser.

I overensstemmelse med et enigt udvalgs anbefalinger foreslås der indført

en hjemmel i havmiljøloven til gennemførelse af en godkendelsesordning for

hurtigfærgedrift. Ligeledes foreslås der indført en hjemmel til at indføre en

overgangsordning for eksisterende hurtigfærger.

Godkendelsesordningen skal sikre, at objektivt fastsatte krav til blandt

andet støj og eventuelt røggasemmissioner kan overholdes, ligesom det vil

blive vurderet, om det ansøgte vil have en sådan indvirkning på natur, miljø,

og friluftsinteresser eller kulturminder, at der i tilknytning til

ansøgningen skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering med tilhørende

inddragelse af offentligheden. Der kan i forlængelse heraf blive tale om i en

godkendelse at stille vilkår om f. eks. hastighed og sejlrute. Afgørelser i

medfør af godkendelsesordningen vil kunne påklages til Miljøklagenævnet.

Forslaget om indførelse af en hjemmel til en miljøgodkendelsesordning for

hurtigfærgedrift skal ses i sammenhæng med trafikministerens forslag til lov

om ændring af lov om kystbeskyttelse, der giver mulighed for at beskytte

diger og anlæg på søterritoriet fra påvirkningerne fra sejladsen med

hurtigfærger.

Miljø- og Energiministeriet foreslog i det lovudkast, der blev sendt i

høring, en hjemmel til indførelse af en godkendelsesordning generelt for

færger og tilkendegav, at hjemlen i første omgang alene ville blive udnyttet

til en godkendelsesordning for hurtigfærger. I forbindelse med høringen viste

det sig, at der ikke var ønsker eller behov herfor på nuværende tidspunkt,

hvorfor lovforslaget som det fremsættes alene omfatter hurtigfærger.

Regeringen er fortsat indstillet på at drøfte dette i forbindelse med

behandlingen af lovforslaget.

Herudover kan nævnes, at lovforslaget i øvrigt indeholder hjemmel til

udstedelse af regler om skibes førelse af affaldsjournaler, som opfølgning på

internationalt vedtagne regler herom, forslag til hjemmel til udpegning af

klappladser uden for søterritoriet, hvor dette udgør den miljømæssigt set

bedste løsning samt ophævelse af det objektive individualansvar som anbefalet

i Straffelovrådets betænkning fra 1995.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 1997.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med ledsagende bemærkninger,

skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter