1996 LSF 224 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET(MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som ændret
ved § 2 i lov nr. 207 af 29. marts 1995, § 2 i lov nr. 902 af 29. november
1995 og § 1 i lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse
forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt
havmiljøet, fra aktiviteter, der kan
1) bringe menneskets sundhed i fare,
2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,
3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller
4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter.«
2. I § 10, stk. 1, og § 37, stk. 1, ændres »på
150 BRT« til: »med en bruttotonnage på 150«, og »på 400
BRT« ændres til: »med en bruttotonnage på 400«.
3. Efter § 20 i kapitel 7 indsættes:
» § 20 a. Ethvert skib med en bruttotonnage på 400 eller
derover og ethvert skib, der er godkendt til at befordre 15 personer eller
flere, skal føre en affaldsjournal.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for
affaldsjournalens førelse og indretning.
Stk. 3. Affaldsjournalen skal forevises kompetent myndighed på
forlangende.«
4. I § 26 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal fortrinsvis finde
sted inden for dansk søterritorium. Den i medfør af konventionen til
beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte kommission skal høres,
inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af optaget
havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Høringen forestås af miljø-
og energiministeren.«
Læs alt
5. I § 33 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at
oprettelse af en hurtigfærgerute, der anløber mindst en dansk havn,
indsættelse af en hurtigfærge på en eksisterende rute, væsentlig ændring af
sejladsfrekvensen på en eksisterende hurtigfærgerute samt væsentlige
afvigelser af sejlruter for hurtigfærger ikke må ske, før der er meddelt
miljøgodkendelse af miljø- og energiministeren. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at eksisterende hurtigfærgeruter, som har mindst en
dansk anløbshavn, skal ansøge om godkendelse, og om fristen for indsendelse
af ansøgningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningen. Herunder kan ministeren fastsætte krav om, at der skal
foretages en miljøkonsekvensvurdering af hurtigfærgeruten, hvor der er
begrundet formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig
indvirkning på miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang rederiet skal
bidrage med oplysninger til miljøkonsekvensvurderingen, samt i hvilket omfang
offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer skal
inddrages.«
6. I § 37, stk. 2, ændres »over 150 BRT« til:
»med en bruttotonnage på over 150«.
7. I § 49, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»havbundsmateriale«: »samt afgørelser truffet i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,».
8. § 50, nr. 2, affattes således:
»2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26, stk.
1, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, at klage over
afgørelser, der er truffet inden for områder som nævnt i § 26, stk. 5, skal
indgives til Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 3, at klage over afgørelser,
der er truffet i medfør af § 43, skal indgives til Tilbageholdelsesnævnet,
jf. § 51, stk. 4, mens klage over afgørelser, der er truffet i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til
Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 2, og«.
9. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Afgørelser truffet i medfør af regler, der er
fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn, som
er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102 og 104, § 105, stk.
1, § 105, stk. 2, 1. pkt., og §§ 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder
tilsvarende anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der
er angivet i § 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved
behandling af klagesager i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i §
33, stk. 2, sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljø- og energiministeren
for 4 år ad gangen efter indstilling fra:
1) Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks
Navigatørforening i forening.
2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
10. I § 51, stk. 2, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, udgår
»Danmarks Havfiskeriforening«.
11. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter
stk. 4« til: »efter stk. 5«.
12. § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Klage efter stk. 2 og 3 indsendes til
Miljøklagenævnet, mens klage efter stk. 5 indsendes til
Tilbageholdelsesnævnet.«
13. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter
stk. 1, 2 og 4« til: »efter stk. 1, 2, 3 og 5«.
14. § 52, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser efter § 26 samt afgørelser truffet i medfør af regler,
der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages af
1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald,
2) kommunalbestyrelsen,
3) amtsrådet,
4) embedslægeinstitutionen,
5) Forbrugerrådet,
6) Danmarks Naturfredningsforening,
7) Friluftsrådet,
8) Dansk Ornitologisk Forening,
9) Greenpeace Danmark,
10) Danmarks Fiskeriforening,
11) Danmarks Sportsfiskerforbund,
12) Dansk Sejlunion,
13) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,
14) Danmarks Rederiforening,
15) Bilfærgernes Rederiforening og
16) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.«
15. Efter § 53 indsættes i kapitel 15:
» § 53 a. En klage over en godkendelse meddelt i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, har ikke opsættende
virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke må
udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende
virkning.«
16. I § 59, stk 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20, stk.
1,»: »§ 20 a, stk. 1 og 3,».
17. § 60 ophæves.
18. I § 61 indsættes efter »§ 20, stk. 2 og 3,»:
»§ 20 a, stk. 2,».
19. I § 61 ændres »§ 31, stk. 3,» til: »§
31, stk. 4,».
20. § 62 affattes således:
» § 62. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1997.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1 I lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet,
som
ændret ved § 2 i lov nr. 207 af 29. marts 1995, § 2 i lov nr. 902 af
29. november 1995 og § 1 i lov nr. 394 af 22. maj 1996, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Med denne lov tilsigtes at forebygge og begrænse
forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder særligt
havmiljøet, fra aktiviteter, der kan
1) bringe menneskets sundhed i fare,
2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder havbunden,
3) være til gene for den retmæssige udnyttelse af havet eller
4) forringe rekreative værdier eller aktiviteter.«
2. I § 10, stk. 1, og § 37, stk. 1, ændres »på
150 BRT« til: »med en bruttotonnage på 150« og »på 400
BRT« ændres til: »med en bruttotonnage på 400«.
3. Efter § 20 i Kapitel 7 indsættes:
» § 20 a. Ethvert skib med en bruttotonnage på 400 eller
derover og ethvert skib, der er godkendt til at befordre 15 personer eller
flere, skal føre en affaldsjournal.
Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for
affaldsjournalens førelse og indretning.
Stk. 3. Affaldsjournalen skal forevises kompetent myndighed mod
forlangende.«
4. I § 26 indsættes som stk. 6:
» Stk. 6. Dumpning af optaget havbundsmateriale skal
fortrinsvis finde sted inden for dansk søterritorium. Den i medfør af
Konventionen til beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet nedsatte
kommission skal høres, inden der i Østersøen gives tilladelse til dumpning af
optaget havbundsmateriale uden for dansk søterritorium. Høringen forestås af
miljø- og energiministeren.«
5. I § 33 indsættes som stk. 2 og stk. 3:
» Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om,
at oprettelse af en hurtigfærgerute, der anløber mindst en dansk havn,
indsættelse af en hurtigfærge på en eksisterende rute, væsentlig ændring af
sejladsfrekvensen på en eksisterende hurtigfærgerute samt væsentlige
afvigelser af sejlruter for hurtigfærger ikke må ske, før der er meddelt
miljøgodkendelse af miljø- og energiministeren. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at eksisterende hurtigfærgeruter, som har mindst en
dansk anløbshavn skal ansøge om godkendelse og om fristen for indsendelse af
ansøgningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om
godkendelsesordningen. Herunder kan ministeren fastsætte krav om, at der skal
foretages en miljøkonsekvensvurdering af hurtigfærgeruten, hvor der er
begrundet formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig
indvirkning på miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang rederiet skal
bidrage med oplysninger til miljøkonsekvensvurderingen, samt i hvilket omfang
offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer skal inddrages.
6. I § 37, stk. 2, ændres »over 150 BRT« til:
»med en bruttotonnage på over 150«.
7. I § 49, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»havbundsmateriale«: »samt afgørelser truffet i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,».
8. § 50, nr. 2) affattes således:
»2) at klage over afgørelser, der er truffet i medfør af § 26, stk.
1, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen, at klage over
afgørelser, der er truffet inden for områder som nævnt i § 26, stk. 5, skal
indgives til Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 3, at klage over afgørelser,
der er truffet i medfør af § 43, skal indgives til Tilbageholdelsesnævnet,
jf. § 51, stk. 4, mens klage over afgørelser, der er truffet i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, skal indgives til
Miljøklagenævnet, jf. § 51, stk. 2, og«.
9. I § 51 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Afgørelser truffet i medfør af regler, der er
fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn som
er nedsat i henhold til lov om miljøbeskyttelse. §§ 102, 104, 105, stk. 1,
105, stk. 2, 1 pkt., 106 og 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende
anvendelse. I stedet for de beskikkede sagkyndige medlemmer, der er angivet i
§ 105, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, medvirker ved behandling af
klagesager i medfør af regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2,
sagkyndige medlemmer, der beskikkes af miljø- og energiministeren for 4 år ad
gangen efter indstilling fra:
1) Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks
Navigatørforening i forening.
2) Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.«
Stk. 2-8 bliver herefter til stk. 3-9.
10. I § 51, stk. 2, nr. 1, der bliver stk. 3, nr. 1, udgår:
»Danmarks Havfiskeriforening«.
11. I § 51, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »efter
stk. 4« til: »efter stk. 5«.
12. § 51, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
» Stk. 6. Klage efter stk. 2 og 3 indsendes til
Miljøklagenævnet, mens klage efter stk. 5 indsendes til
Tilbageholdelsesnævnet«.
13. I § 51, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »efter
stk. 1, 2 og 4« til: »efter stk. 1, 2, 3 og 5«.
14. § 52, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser efter § 26 samt afgørelser truffet i medfør af regler,
der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, kan påklages af
1) enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i
sagens udfald,
2) kommunalbestyrelsen,
3) amtsrådet,
4) embedslægeinstitutionen,
5) Forbrugerrådet,
6) Danmarks Naturfredningsforening,
7) Friluftsrådet,
8) Dansk Ornitologisk Forening,
9) Greenpeace, Danmark,
10) Danmarks Fiskeriforening,
11) Danmarks Sportsfiskerforbund,
12) Dansk Sejlunion,
13) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere,
14) Danmarks Rederiforening,
15) Bilfærgernes Rederiforening og
16) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.«
15. Efter § 53 indsættes i Kapitel 15:
» § 53 a. En klage over en godkendelse meddelt i medfør af
regler, der er fastsat med hjemmel i § 33, stk. 2, har ikke opsættende
virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. Miljø- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke må
udnyttes inden for klagefristen, og at en klage skal have opsættende
virkning.«.
16. I § 59, stk 1, nr. 1, indsættes efter »§ 20, stk.
1,»: »§ 20 a, stk. 1 og 3,».
17. § 60 ophæves.
18. I § 61 indsættes efter »§ 20, stk. 2 og 3,»:
»§ 20 a, stk. 2,».
19. I § 61 ændres »§ 31, stk. 3,» til: »§
31, stk. 4,».
20. § 62 affattes således:
» § 62. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 2 Loven træder i kraft den 1. august 1997
§ 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser,
som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med lovforslaget indføres hjemmel til indførelse af en
godkendelsesordning for hurtigfærger. Dette skal ses som en
opfølgning på »Rapport om hurtigfærgers påvirkning på det ydre
miljø«. Endvidere indeholder lovforslaget mindre ændringer og
ajourføringer, som der redegøres nærmere for nedenfor.
Baggrunden for, at der foreslås gennemført en godkendelsesordning for
hurtigfærger, er, at de danske myndigheder, efter indsættelsen af større
hurtigfærger i danske farvande i de sidste par år, har modtaget en række
klager over gener og miljøproblemer i forbindelse med hurtigfærgers sejlads.
Klagerne har omfattet spørgsmål i forbindelse med støj, energiforbrug,
bølger, fart, vandjet samt disse forholds påvirkning af det ydre miljø.
Formålet med godkendelsesordningen er, at miljø, natur og
friluftsinteresser bliver varetaget og vurderet i forbindelse med sejlads med
hurtigfærger.
Med henblik på at undersøge disse forhold, blev der den 10. oktober 1996
nedsat et udvalg vedrørende hurtigfærgers påvirkninger på det ydre miljø.
Udvalget fik som kommissorium at fremkomme med forslag til indholdet af en
hensigtsmæssig regulering på kort og på lang sigt af påvirkningerne på det
ydre miljø fra hurtigfærger. Udvalget afgav sin rapport med udgangen af
januar måned 1997.
Udvalget bestod af repræsentanter fra forskellige myndigheder samt
erhvervs- og interesseorganisationer. Søfartsstyrelsen forestod formandskabet
for udvalget.
Af rapportens konklusioner fremgår det, at et enigt udvalg anbefaler, at
der indføres en godkendelsesordning ved oprettelse af en ny hurtigfærgerute,
som har mindst en dansk anløbshavn, ved indsættelse af en hurtigfærge på en
eksisterende rute eller ved væsentlige ændringer af sejlruten eller
sejladsfrekvensen på en rute. I godkendelsen vil der kunne stilles krav til
blandt andet sejlruten, sejladsfrekvensen, hastigheden, bølgehøjden, støj- og
røggasemmissioner.
Udvalget foreslog endvidere en overgangsordning for eksisterende
hurtigfærgeruter og anbefaler, at den samlede godkendelse koordineres af
Søfartsstyrelsen.
For at kunne indføre den af Hurtigfærgeudvalget anbefalede
godkendelsesordning, har regeringen, ud over nærværende lovforslag, fremsat
forslag til ændring af lov om kystbeskyttelse med henblik på at indføre en
hjemmel til at regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn til beskyttelse af
kyster samt af hensyn til sikkerheden for diger og anlæg på søterritoriet.
Endvidere forbereder erhvervsministeriet med hjemmel i lov om skibsfartens
betryggelse regler om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærger.
Hurtigfærger, der ønsker at sejle i rutefart i danske farvande, skal have
Søfartsstyrelsens forudgående godkendelse i form af en 1-årig godkendelse,
der indeholdes i et »Permit to Operate«. De involverede myndigheder
har fundet det mest hensigtsmæssigt, at der i dette »Permit to
Operate«, udover Søfartsstyrelsens krav til hurtigfærger, også indgår
Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets godkendelser med
eventuelle vilkår.
Det er hensigten, at Søfartsstyrelsen modtager rederiets ansøgning om et
»Permit to Operate«, der hernæst videresendes til Trafikministeriet
og Miljø- og Energiministeriet. For at opnå forhåndsgodkendelse fra Miljø- og
Energiministeriet skal rederiet påvise, at en række objektivt definerede krav
- såsom krav til bølgehøjden og støjemmissioner - kan overholdes ved den
påtænkte færgedrift. Det vil endvidere blive vurderet, om det ansøgte vil
have en sådan indvirkning på natur, miljø, friluftinteresser eller
kulturminder, at der i tilknytning til ansøgningen skal gennemføres en
miljøkonsekvensvurdering med tilhørende inddragelse af offentligheden.
Således kan Miljø- og Energiministeriet i godkendelsen opstille vilkår for
tilrettelæggelsen af sejlruten, hastigheden generelt eller inden for særlige
havområder, støj- og røggasemmissioner m.v. Det forventes, at generelle
objektive krav til sejladsen vil løse hovedparten af de hidtil kendte
konflikter mellem hurtigfærgers sejlads og hensynet til natur, miljø,
friluftsinteresser og kulturminder.
Godkendelsesproceduren, herunder frister m.v., vil blive nærmere fastlagt.
Miljø- og Energiministeriet vil føre tilsyn med overholdelsen af gældende
miljølovgivning og vilkår i hurtigfærgegodkendelser. Søfartsstyrelsen
undersøger i øjeblikket de tekniske muligheder for løbende at registrere
hurtigfærgers fart og position, således at hurtigfærger til ethvert tidspunkt
overfor tilsynsmyndigheden vil kunne redegøre herfor.
Som led i forslaget til indførelse af en godkendelsesordning foreslås
lovens formålsbestemmelse præciseret. Traditionelt har havmiljølovens
regulering af skibsfarten begrænset sig til at angå udtømninger fra skibe,
afbrændinger fra skibe og dumpninger fra skibe. Med præciseringen af
formålsbestemmelsen udtrykkes det nu direkte, at også andre uønskede
påvirkninger af miljø og natur som følge af aktiviteter, i forbindelse med
skibe, luftfartøjer og bevægelige eller fastanbragte platforme, er omfattet
af loven.
Kravet i lovforslagets § 1, nr. 3 om førelse af en affaldsjournal, er en
følge af en internationalt vedtaget ændring af bilag V til den internationale
konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973/78 (MARPOL 73/78).
Bestemmelsen vedrører skibe med en bruttotonnage på 400 eller derover og
skibe, der er godkendt til at befordre 15 personer eller flere.
Lovforslagets § 1, nr. 4 præciserer, at klapning fortrinsvis skal finde
sted inden for søterritoriet, men hvor miljømæssige forhold tilsiger det,
også kan tillades uden for søterritoriet.
Lovforslagets § 1, nr. 17 foreslår en ophævelse af det objektive
individualansvar i havmiljølovens § 60, hvorefter der »For overtrædelse
af § 11, stk. 1 og 2, § 13, § 25 og § 31, stk. 1, kan . . . pålægges skibets
eller platformens ejer eller bruger bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke
kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar
fastsættes ingen forvandlingsstraf.«. Forslaget er en opfølgning af
Straffelovrådets betænkning nr. 1289 (1995) om juridiske personers
bødeansvar, hvor det objektive individualansvar (strafansvar for
enkeltpersoner uden skyld) generelt anbefales ophævet. Spørgsmålet om
ophævelse heraf i den øvrige lovgivning inden for Miljø- og
Energiministeriets ressortområde, vil blive konkret vurderet.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
(hurtigfærger) Miljø- og Energiministeriet vil være den ansvarlige
myndighed for varetagelsen af godkendelse og tilsyn i henhold til regler
udstedt i medfør af havmiljøloven om godkendelse m.v. af hurtigfærgeruter.
Ressourceforbruget i den forbindelse vil afhænge af antallet af ansøgninger
og antallet af godkendte ruter i drift. Antallet af ansøgninger, der kræver
en miljøkonsekvensvurdering i henhold til lovforslagets § 33, stk. 3,
forventes at blive lavt. Ressourceforbruget, herunder til at godkende
eksisterende ruter samt ressourceforbruget som følge af offentlighedens
inddragelse, er skønsmæssigt opgjort til 3 årsværk. Merudgifterne afholdes
for 2 årsværks vedkommende inden for Miljø- og Energiministeriets rammer og
for 1 årsværks vedkommende inden for Søfartsstyrelsens rammer. Forslaget vil
ikke få økonomiske eller administrative konsekvenser på amtsligt eller
kommunalt plan.
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Indførelsen af en
godkendelsesordning for sejlads med hurtigfærger, vil såvel generelt som i
natur- og miljøfølsomme områder betyde, at uønskede påvirkninger fra
sejladsen kan forebygges eller begrænses.
Pligten til at føre affaldsjournal vil have en forebyggende effekt i
relation til overtrædelse af bestemmelser i internationale konventioner om
beskyttelse af havmiljøet.
Muligheden for at udpege områder uden for søterritoriet, hvor optaget
havbundsmateriale tillades dumpet, vil betyde at den miljømæssigt set bedste
løsning kan vælges, når en klapning inden for søterritoriet ikke er
ønskværdig.
Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser Lovforslaget
indebærer, at der kan udstedes regler om en godkendelsesordning for sejlads
med hurtigfærger. I forbindelse med udstedelsen af disse regler, er det
meningen, at der ved sejlads i farvande med væsentlige miljø- og
naturbeskyttelsesinteresser skal foretages en miljøkonsekvensvurdering af
sejladsen i området. Oplysningerne om konsekvenserne ved sejladsen skal
rederiet, der planlægger sejladsen, tilvejebringe. Dette vil have økonomiske
konsekvenser for rederierne, blandt andet fordi det givetvis vil være
nødvendigt med konsulentbistand. Herudover vil vilkår i en miljøgodkendelse,
om for eksempel maksimumshastighed og det maksimale antal gennemsejlinger pr.
dag, kunne få økonomiske konsekvenser for et rederi.
Det vurderes ikke, at pligten til at føre affaldsjournal vil have
økonomiske konsekvenser for rederierne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget kan i et vist omfang ses som
udtryk for en yderligere opfyldelse af kravene om beskyttelse af
EF-fuglebeskyttelses- og habitatområder, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Den nærmere udformning af godkendelsesordningen for hurtigfærger, der vil
blive udmøntet i en bekendtgørelse, skal notificeres i EU-kommissionen efter
informations-procedure direktivet.
Høring Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet
Amtsrådsforeningen i Danmark, Økonomisk konsulentkontor
Arbejderbevægelsens Erhversråd
Bilfærgernes Rederiforening
Boligministeriet
Centralorganisationen af Industriansatte i Danmark
Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Naturforening
Danmarks Rederiforening
Danmarks Sportfiskerforbund
Dansk Arbejdergiverforening
Dansk Industri
Dansk Navigatørforening
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Sejlunion
DSB Rederi A/S
Danske Vognmænd
Energistyrelsen
Entreprenørforeningen
Erhvervsministeriet
Farvandsvæsenet
Finansministeriet
Forbrugerrådet
Foreningen af Danske Privathavne
Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere
Forskningsministeriet
Forsvarsministeriet
Frederiksberg Kommune, Økonomidirektoratet
Friluftsrådet
Færøernes Landsstyre, Repræsentationskontoret
Greenpeace Danmark
Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret
Indenrigsministeriet
Ingeniørsammenslutningen
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Kommunernes Landsforening, Økonomisk sekretariat
Kystinspektoratet, Lemvig
Københavns Havnevæsen
Københavns Kommune, Økonomidirektoratet
Landsorganisationen i Danmark
Maskinmestrenes Forening
Metal Søfart
Miljøklagenævnet
Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Mærsk Olie og Gas A/S
Oliebranchens Fællesrepræsentation
Rederiforeningen af 1895
Rederiforeningen for Mindre Skibe
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudet på Færøerne
Rådet for Større Badesikkerhed
Sammenslutningen af Danske Havne
Skov- og Naturstyrelsen
Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)
Statshavneadministrationen, Esbjerg
Statshavneadministrationen, Frederikshavn
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Told- og Skattestyrelsen
Trafikministeriet
Udenrigsministeriet
Verdensnaturfonden
Aalborg Havnevæsen
Århus Havnevæsen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1 Til nr. 1
Der er tale om en modernisering af den nuværende formålsbestemmelse med
henblik på at bringe den i overensstemmelse med den øvrige lovgivning på
miljøområdet. Således vil formålet med havmiljøloven nu blive at regulere
aktiviteter i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med henblik på
at forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning af natur og
miljø, herunder særligt havmiljøet. Med forslaget gøres det klart, at også
støj, fart, frekvensen af gennemsejlinger i et område og andre uønskede
påvirkninger af naturen og miljøet - herunder havmiljøet - er omfattet af
lovens reguleringsområde.
Med ændringen foretages også en præcisering af omfanget af
opsamlingsbestemmelsen i § 33. Mens reglerne i havmiljøloven, kapitel 2-10
regulerer udledning/dumpning/afbrænding og anden bortskaffelse af stoffer og
materialer, kan der med hjemmel i § 33 fastsættes regler om andre aktiviteter
i forbindelse med skibe, luftfartøjer og platforme med det formål at
forebygge og begrænse forurening og anden uønsket påvirkning.
Til nr. 2
Skibes størrelse opgøres ikke længere i bruttoregisterton (BRT) men i
bruttoton (BT). Ændringen er en følge heraf.
Til nr. 3
Ændringen er en følge af en ændring vedtaget i IMO's Miljøkomite til bilag
V til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe
(MARPOL 73/78). Bilag V indeholder regler om forebyggelse af forurening med
affald, og med den vedtagne ændring er der nu pligt for skibe af en vis
størrelse eller derover samt skibe, der er godkendt til at transportere et
vist antal passagerer eller derover, til at føre en affaldsjournal.
Med hjemmel i stk. 2 kan der fastsættes nærmere regler om
affaldsjournalens førelse og indretning. En sådan bekendtgørelse er under
udarbejdelse og påtænkes udstedt med hjemmel i opsamlingsbestemmelsen i § 33.
Dette skyldes, at reglen i bilag V internationalt træder i kraft den 1. juli
1997, dog den 1. juli 1998 for skibe bygget før denne dato.
Hjemmelsbestemmelsen påtænkes senere anvendt.
Affaldsjournalen skal på forlangende forevises kompetent myndighed, jf.
stk. 3.
Til nr. 4
I den nuværende havmiljølov er der ikke i § 26 angivet en geografisk
afgrænsning for, hvor der kan gives tilladelse til dumpning af optaget
havbundsmateriale (udpegning af klapplads). Af bemærkningerne til denne
bestemmelse fremgår dog, at klappladsen altid skal udpeges inden for dansk
søterritorium. Denne faste binding til klappladsens placering har vist sig
uhensigtsmæssig, fordi det hermed for eksempel udelukkes, at der kan udlægges
klappladser uden for Vadehavsområdet, hvis afgrænsning er sammenfaldende med
grænsen for søterritoriet. Vadehavet er udpeget som Ramsarområde og
EF-fuglebeskyttelsesområde (og forventes også at indgå i den igangværende
udpegning af områder efter EF-habitatdirektivet) og varetagelsen af
beskyttelseshensynene i dette særlige naturområde kan føre til, at klapning i
visse tilfælde ønskes gennemført uden for beskyttelsesområdet. Den foreslåede
ændring muliggør således, at klappladser kan udlægges uden for søterritoriet,
når dette udgør den miljømæssigt set bedste løsning. Dog skal
Helsingfors-kommissionen, nedsat i medfør af Konventionen til beskyttelse af
havmiljøet i Østersøområdet, høres, inden der gives tilladelse til klapning
uden for søterritoriet i Østersø-området. Miljøstyrelsen vil, i tilfælde af
klapning uden for søterritoriet i Østersø-regionen, stå for kontakten til
Helsingfors-kommissionen.
Til nr. 5
Forslaget er en følge af »Rapport om hurtigfærgers påvirkninger på
det ydre miljø« - se herom i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der
kræves godkendelse for at oprette en hurtigfærgerute, med mindst en dansk
anløbshavn, samt at godkendelse tillige kræves ved indsættelse af en
hurtigfærge, ved væsentlig ændring af sejladsfrekvensen og ved væsentlige
afvigelser af sejlruter på en eksisterende hurtigfærgerute. Ligeledes
foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om en overgangsordning for
eksisterende hurtigfærgeruter. Ministeren kan tillige fastsætte regler om
høring af den berørte offentlighed og berørte myndigheder og organisationer.
Det forventes fastsat, at eksisterende hurtigfærgeruter omfattes af
godkendelsesordningen efter 2 år, regnet fra lovforslagets fremsættelse.
Indsendelse af ansøgninger skal ske 6 måneder inden udløbet af de 2 år, ved
udløbet af de 1-årige »Permit to Operate«.
Udarbejdelsen af regler med henblik på indførelsen af en
godkendelsesordning for hurtigfærger vil blive koordineret med andre
myndigheders regeludstedelse. Det drejer sig om erhvervsministerens
udnyttelse af en hjemmel i lov om skibsfartens betryggelse til at fastsætte
regler om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af hurtigfærger. Endvidere
drejer det sig om et lovforslag fra trafikministeren om at indføre en hjemmel
i lov om kystbeskyttelse til at regulere sejlads med hurtigfærger af hensyn
til beskyttelse af kyster samt sikkerheden for diger og anlæg på
søterritoriet.
Søfartsstyrelsen skal stå for den samlede koordinering i forbindelse med
behandlingen af en ansøgning og meddelelse af godkendelse. De enkelte
myndigheder forestår selvstændigt godkendelsen inden for deres ressortområde.
Dette betyder ligeledes, at de respektive lovgivningers klagesystemer finder
anvendelse. Som anført i forslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at klager inden
for Miljø- og Energiministeriets ressortområde bliver behandlet af
Miljøklagenævnet.
For så vidt angår den miljømæssige regulering, er det meningen at udnytte
den foreslåede hjemmel til at opstille en række objektivt definerede krav,
hvor der er mulighed herfor. Udarbejdelse af vejledende grænseværdier for
støjbelastningen i områder med forskellig støjfølsomhed, vil være et eksempel
her på. Et andet eksempel kunne være udarbejdelse af eventuelle krav til
røggasemmissioner. Et rederi skal herefter over for de godkendende
myndigheder påvise, at disse krav kan overholdes ved den påtænkte sejlads med
hurtigfærger. Udover de objektive krav kan Miljø- og Energiministeriet
opstille vilkår for tilrettelæggelsen af sejlruten, hastigheden generelt
eller inden for særlige havområder samt sejladsfrekvensen.
Hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen viser sig at være en begrundet
formodning om, at den påtænkte sejlads kan have væsentlig indvirkning på
miljø, natur, friluftsinteresser eller kulturminder skal der, hvis rederiet
fastholder sin ansøgning uændret, foretages en miljøkonsekvensvurdering af
sejladsen, herunder en offentlig høring. Høringsfristen i forbindelse med den
offentlige høring vil blive fastsat til 8 uger.
Som eksempler på områder, hvor der altid vil blive foretaget en
miljøkonsekvensvurdering af sejladsen kan nævnes EF-fuglebeskyttelsesområder
(der også dækker udpegede RAMSAR-områder), kommende EF-habitatområder og
fredede områder. Fælles for disse områder er, at udpegningen og den deraf
følgende pligt til at beskytte områderne, er en følge af internationale
forpligtelser i form af den internationale konvention fra 1971 om vådområder
af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle samt
EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 om beskyttelse af vilde fugle og
EF-habitatdirektivet fra 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter. Også for fortidsminder og fredede anlæg gælder internationale
forpligtelser.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningen til nr. 2.
Til nr. 7
Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning
for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Myndighedens afgørelse truffet i henhold
til denne godkendelsesordning skal herefter meddeles skriftligt til
adressaten, tillige med klageberettigede personer, organisationer m.v. samt
myndigheder, der har været inddraget i sagens behandling. Ved afgørelse
forstås i denne sammenhæng den endelige afgørelse, hvorefter der enten
meddeles godkendelse af eller afslag på en indgiven ansøgning.
Til nr. 8
Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning
for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at klage over afgørelser, der
er truffet i medfør af regler, der er fastsat i medfør af § 33, stk. 2, skal
indgives til Miljøklagenævnet. Herudover foreslås bestemmelsen bragt i
overensstemmelse med den gældende lovs § 51, stk. 6.
Til nr. 9
Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning
for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at klage over en afgørelse
truffet i medfør af godkendelsesordningen skal behandles i Miljøklagenævnet
som er nedsat under miljøbeskyttelsesloven. Som anført under § 1, nr. 7,
forstås ved afgørelse den endelige afgørelse, hvorefter der enten meddeles
godkendelse af eller afslag på en indgiven ansøgning. Miljø- og
Energiministeriets vurdering af, hvorvidt der skal foretages en
miljøkonsekvensvurdering af sejladsen, med heraf følgende offentlig høring,
vil kunne indgå i en klage over den endelige afgørelse.
Videre foreslås det, at miljø- og energiministerens beskikkelse af
sagkyndige medlemmer skal ske efter indstilling fra Bilfærgernes
Rederiforening, Danmarks Rederiforening og Danmarks Navigatørforening i
forening samt Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen i forening.
En afgørelse i Miljøklagenævnet træffes af enten nævnsformanden eller
ankechefen tillige med 2 -4 sagkyndige medlemmer.
Til nr. 10
Ændringen er en følge af, at Danmarks Havfiskeriforening er slået sammen
med Dansk Fiskeriforening, og nu kaldes Danmarks Fiskeriforening. Ved en fejl
var Dansk Fiskeriforening i den nugældende lov angivet som Danmarks
Fiskeriforening.
Til nr. 11
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 12
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 13
Der er tale om en lovteknisk ændring.
Til nr. 14
Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning
for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at der også for afgørelser
(jf. § 1, nr. 7) truffet i medfør af godkendelsesordningen for
hurtigfærgedrift sker en opregning af klageberettigede. Videre foreslås det,
at det berørte amtsråd, Friluftsrådet, Dansk Sejlunion, Danmarks
Rederiforening og Bilfærgernes Rederiforening tilføjes til listen over
klageberettigede. Eftersom Danmarks Havfiskeriforening og Dansk
Fiskeriforening er slået sammen til Danmarks Fiskeriforening, optræder kun
sidstnævnte forening som klageberettiget.
Til nr. 15
Ændringen er en følge af forslaget om indførelse af en godkendelsesordning
for hurtigfærger, jf. § 1, nr. 5. Det foreslås, at en klage over en
godkendelse meddelt i medfør af denne godkendelsesordning som udgangspunkt
ikke har opsættende virkning, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet.
Samtidig foreslås det, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at visse godkendelser ikke kan udnyttes inden for
klagefristen, samt at klager herover skal have opsættende virkning.
Til nr. 16
Ændringen er en følge af indsættelsen af den ny bestemmelse om
affaldsjournaler. Manglende førelse af en affaldsjournal samt manglende
fremvisning på forlangende, som beskrevet i henholdsvis § 20, stk. 1 og stk.
3, er herefter strafbelagt.
Til nr. 17
Med denne ændring ophæves det objektive individualansvar i havmiljøloven.
Ophævelsen er en følge af Straffelovrådets betænkning nr. 1289/1995 om
juridiske personers bødeansvar. I betænkningen angiver Straffelovrådet, at
der er store betænkeligheder ved at fravige strafferettens skyldprincip,
hvorefter en lovovertrædelse skal kunne bebrejdes ansvarssubjektet som
forsætlig eller uagtsom. Med lovforslaget vil der ikke længere være mulighed
for efter havmiljøloven i særlige situationer at pålægge skibets eller
platformens ejer eller bruger bødeansvar, når overtrædelsen ikke kan
tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom.
Til nr. 18
Ændringen er en følge af indsættelsen af den ny bestemmelse om
affaldsjournaler. Der kan herefter fastsættes straf for overtrædelse af
regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2, om førelse og indretning af
affaldsjournaler.
Til nr. 19
Ved en fejl blev det i den nugældende lovs § 61 angivet, at der i regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 3, kunne fastsættes straf af bøde. Der skulle
have stået § 31, stk. 4. Ændringen er en følge heraf.
Til nr. 20
Ændringen er en følge af, at der ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 i
straffelovens 5. kapitel er indsat en bestemmelse om bødeansvar for juridiske
personer.
§ 2 Bestemmelsen angiver lovens ikrafttræden.
§ 3 Bestemmelsen er en sædvanlig ikrafttrædelsesbestemmelse for
Færøerne og Grønland. Bestemmelsen sikrer, at loven ved kongelig anordning
senere, efter forelæggelse for det færøske landsstyre og det grønlandske
hjemmestyre, kan sættes i kraft for disse dele af Riget. Dette kan ifølge
bestemmelsen ske med sådanne afvigelser, som de særlige grønlandske og
færøske forhold tilsiger.
Skriftlig fremsættelse
Miljø- og energiministeren (Svend Auken):
Jeg skal herved tillade mig at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet.
(Miljøgodkendelsesordning for hurtigfærger m.v.).
(Lovforslag nr. L 224).
Baggrunden for lovforslaget er de senere års indsættelse af flere og
større hurtigfærger i de danske farvande. Indsættelsen af disse hurtigfærger
har givet anledning til problemer i form af blandt andet fart, bølger og støj
samt forstyrrelse af dyre- og planteliv. I den anledning tog regeringen
initiativ til nedsætelse af et bredt sammensat udvalg med deltagelse af
Erhvervsministeriet, Trafikministeriet, Miljø- og Energiministeriet samt
interesseorganisationer repræsenterende både natur-, miljø- og
rederinteresser.
I overensstemmelse med et enigt udvalgs anbefalinger foreslås der indført
en hjemmel i havmiljøloven til gennemførelse af en godkendelsesordning for
hurtigfærgedrift. Ligeledes foreslås der indført en hjemmel til at indføre en
overgangsordning for eksisterende hurtigfærger.
Godkendelsesordningen skal sikre, at objektivt fastsatte krav til blandt
andet støj og eventuelt røggasemmissioner kan overholdes, ligesom det vil
blive vurderet, om det ansøgte vil have en sådan indvirkning på natur, miljø,
og friluftsinteresser eller kulturminder, at der i tilknytning til
ansøgningen skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering med tilhørende
inddragelse af offentligheden. Der kan i forlængelse heraf blive tale om i en
godkendelse at stille vilkår om f. eks. hastighed og sejlrute. Afgørelser i
medfør af godkendelsesordningen vil kunne påklages til Miljøklagenævnet.
Forslaget om indførelse af en hjemmel til en miljøgodkendelsesordning for
hurtigfærgedrift skal ses i sammenhæng med trafikministerens forslag til lov
om ændring af lov om kystbeskyttelse, der giver mulighed for at beskytte
diger og anlæg på søterritoriet fra påvirkningerne fra sejladsen med
hurtigfærger.
Miljø- og Energiministeriet foreslog i det lovudkast, der blev sendt i
høring, en hjemmel til indførelse af en godkendelsesordning generelt for
færger og tilkendegav, at hjemlen i første omgang alene ville blive udnyttet
til en godkendelsesordning for hurtigfærger. I forbindelse med høringen viste
det sig, at der ikke var ønsker eller behov herfor på nuværende tidspunkt,
hvorfor lovforslaget som det fremsættes alene omfatter hurtigfærger.
Regeringen er fortsat indstillet på at drøfte dette i forbindelse med
behandlingen af lovforslaget.
Herudover kan nævnes, at lovforslaget i øvrigt indeholder hjemmel til
udstedelse af regler om skibes førelse af affaldsjournaler, som opfølgning på
internationalt vedtagne regler herom, forslag til hjemmel til udpegning af
klappladser uden for søterritoriet, hvor dette udgør den miljømæssigt set
bedste løsning samt ophævelse af det objektive individualansvar som anbefalet
i Straffelovrådets betænkning fra 1995.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. august 1997.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med ledsagende bemærkninger,
skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 28. februar 2018. — Bosphorus Queen Shipping Ltd Corp. mod Rajavartiolaitos. EU-domme · 28. februar 2018
- 1996 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET (MILJØGODKENDELSESORDNING FOR HURTIGFÆRGER M.V.) NR L 224 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 1. juli 1997
- DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling) 7. oktober 2004 EU-domme · 7. oktober 2004
- 1995 LSF 40 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. OG LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET (* 1) Retsinformation · 29. november 1995
- Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 11. juli 2018. — Bosphorus Queen Shipping Ltd Corp. mod Rajavartiolaitos. EU-domme · 11. juli 2018
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser EU-lovgivning · 7. september 2005