Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv europæisk flygtningepolitik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. april 2000 af
Knud Erik Hansen (SF), Anne Baastrup (SF),
Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en aktiv europæisk flygtningepolitik
Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU
tager initiativ til en mellemstatslig aftale om en aktiv europæisk
flygtningepolitik indeholdende en model for fordeling af flygtninge i Europa,
en tilhørende økonomisk byrdefordeling samt en generel
forpligtelse over for UNHCR til at tage et fast antal flygtninge om
året med tilhørende minimumsbetingelser vedrørende
integration af flygtningene og deres sociale rettigheder i den
forbindelse.
Bemærkninger til forslaget
Sidste års tragedie i Kosovo -
årtiers største humanitære katastrofe i Europa - viste med
al tydelighed, at EU og de enkelte lande i Europa står alt for
dårligt rustet til at kunne håndtere en situation, hvor
hundredetusinder eller bare titusinder af flygtninge har akut behov for
beskyttelse. Men EU var ikke bare dårligt rustet til at løse
opgaven, det var også forstemmende at opleve, at ledetråden for
landene i EU ikke var, hvordan man kunne hjælpe flygtningene bedst og
hurtigst muligt, men at landene var langt mere optagede af, hvordan man kunne
forhindre flygtningene i at komme ind, end af, hvordan man kunne føre
en humanitær flygtningepolitik
Det var samtidig problematisk, at Europa-Kommissionen slet
ikke levede op til sit ansvar. Kommissionen var to måneder om blot at
sørge for, at de penge, der var bevilget til flygtningene fra Kosovo,
også blev udbetalt. Kommissionen gik på ingen måde forrest
i løsningen af problemerne, og der er ingen grund til at tro, at blot
Læs alt
fordi et område bliver overstatsligt, vil der ske noget.
De humanistisk indstillede partier og lande må
forholde sig til, hvordan vi etablerer og sikrer en anstændig
flygtningepolitik i de europæiske lande. En flygtningepolitik, som
håndterer de konkrete problemer, i stedet for at landene hele tiden
venter på hinanden.
Efterårets EU-topmøde i Tampere tog skridt
hen imod skabelsen af en fælles asyl- og migrationspolitik i EU. SF
fastholder, at en sådan politik bør være mellemstatsligt
baseret, men finder i øvrigt, at der er en række positive tiltag
i form af samarbejde med hjemlande og transitlande omkring forbedring af
menneskerettigheder, social udvikling, fattigdomsbekæmpelse m.m. Der er
også elementer omkring fælles minimumsvilkår for modtagelse
af asylansøgere. Derudover opfordres Kommissionen af Det
Europæiske Råd til at undersøge mulighederne for at stille
en eller anden form for finansiel reserve til rådighed i situationer
med massiv tilstrømning af flygtninge. Dette har senere
udmøntet sig i et forslag om en Europæisk Flygtningefond med
midler til udligning af udgifterne mellem landene.
Disse forslag er interessante, men helt
utilstrækkelige, og der er behov for hurtigt at få etableret
procedurer til at håndtere store flygtningestrømme i
fremtiden.
SF mener, at følgende 3 tiltag - alle baseret
på mellemstatslige aftaler/konventioner, hvor også ikke-EU-lande
kan deltage - vil være hensigtsmæssige elementer i en aktiv
europæisk flygtningepolitik:
1. En frivillig aftale om fordeling af flygtninge mellem EU-landene i
tilfælde af en akut krise i nærområdet.
2. En aftale om økonomisk byrdefordeling mellem landene. Midler
tilføres ud over det nuværende EU-budget.
3. En frivillig aftale mellem landene i Europa om
flygtningepolitik.
1. Fordeling af flygtninge
Fordeling af flygtninge i Europa f.eks. omkring Bosnien og
Kosovo viste sig at være et stort problem. På den baggrund kan
det synes nødvendigt at tvinge landene til at tage flygtninge, men det
vil have svært ved at fungere i praksis. Det kan risikere at give
modvilje mod flygtningene, og man kan risikere, at landene ikke vil behandle
dem anstændigt. Der kan også være særlige grunde til,
at et bestemt land ikke kan tage imod flygtninge. Det kan skyldes, at landet
netop har modtaget mange flygtninge som f.eks. Sverige, der modtog op imod
80.000 flygtninge fra Bosnien, eller Grækenland, hvor modtagelsen af et
stort antal albanske eller måske makedonske flygtninge kan skubbe til
egne etniske konflikter.
Derfor vil en overstatslig tvungen fordeling af flygtninge
være en dårlig idé. Det gælder dog ikke en frivillig
model baseret på en overstatslig aftale. De enkelte EU-lande kan
vælge at stå uden for aftalen, men samtidig er det så
klart, at de står uden for en humanistisk, europæisk
flygtningepolitik.
Konkret foreslår SF, at stats- og regeringscheferne
fra EU-landene og andre interesserede lande i Europa vedtager en aftale om
fordeling af flygtninge fra en akut europæisk konflikt, hvor det er et
oplagt europæisk ansvar, at de skal sikres beskyttelse i Europa.
Der er nu gået et år, siden krigen i Kosovo
startede, og de akutte flygtningeproblemer i den forbindelse er løst,
om end genopbygningen fortsat er utilstrækkelig. Der er dog ingen
garanti for, at tilsvarende situationer ikke vil opstå igen. Der er
fortsat store spændinger i f.eks. Montenegro og Vojvodina. Derfor er
det fortsat vigtigt at finde modeller for håndtering af
flygtningestrømme i fremtiden.
Hvis vi ser på den konkrete situation med
flygtningene fra Kosovo, så ville følgende procedure have
været mulig at anvende: Landene havde på forhånd vedtaget
en mellemstatslig fordeling af flygtningene, hvor det blev sikret, at alle
ville tage deres andel af de flygtninge, som UNHCR mente det var
nødvendigt at få ud af nærområdet. I tilfældet
Kosovo havde det altså været de flygtninge, som UNHCR havde
skønnet ikke kunne huses i Albanien og Makedonien. Når UNHCR
havde givet meddelelse om, at et antal flygtninge skulle tilbydes asyl i
andre europæiske lande, kunne disse lande umiddelbart fordele dem
imellem sig og begynde at skaffe transport og ordne andre tekniske
arrangementer.
Fordelingen ifølge denne aftale skal være
ligelig i forhold til landenes BNP. Aftalen skal være bindende,
så landene ikke skal kunne unddrage sig deres forpligtigelser,
når de er med til at vedtage denne aftale.
En vedtagelse fra de interessede parter skal ikke afvente
den næste krise i Europa. Den kan blive vedtaget på et kommende
topmøde med invitation af relevante stats- og regeringsledere eller
med mulighed for, at de kan tilslutte sig senere. Så har man en model
klar til anvendelse, hvis det bliver nødvendigt. En sådan
vedtagelse bør samtidig indeholde nogle minimumskrav til, hvordan
flygtningene skal behandles med hensyn til bolig, undervisning og andre
rettigheder. Derudover bør en aftale indeholde elementer til
støtte for flygtningenes tilbagevenden, støtte til at
hjælpe dem i gang igen.
Hvis man havde haft en sådan aftale, ville EU have
undgået den helt uværdige situation omkring flygtningene fra
Kosovo, hvor landene nærmest kappedes om at yde beskyttelse til
færrest mulige flygtninge vist med Finlands bud på 50
flygtninge som bundskraber.
Når denne aftale skal være mellemstatslig, kan
også lande uden for EU (Norge, Schweiz eller ansøgerlandene)
tilslutte sig på lige vilkår. Samtidig betyder en mellemstatslig
aftale, at Danmark kan deltage, uden det får problemer med hensyn til
Danmarks forbehold i forhold til retlige og indre anliggender.
2. Økonomisk byrdefordeling
I det tilfælde, hvor enkelte lande af
ovennævnte helt særlige grunde ikke er i stand til at modtage
flygtninge fra en given konflikt, vil det heller ikke være
hensigtsmæssigt at tvinge disse lande. Derfor skal det så at sige
være muligt at betale sig fra det, så landet i stedet for at tage
et antal flygtninge i forhold til deres andel af EU's samlede BNP betaler et
beløb svarende til deres andel af EU's BNP. Dette beløb kan
enten indgå i en fond til støtte for flygtninge andre steder
eller til genopbygning, eller det kan blive betalt som en slags kompensation
til de lande, der modtager flygtninge. Det sidste svarer i grove træk
til indholdet af et forslag fra Europa-Kommissionen om etablering af en
flygtningefond, som er positivt, men også utilstrækkeligt.
Det skal understreges, at selv om økonomisk
byrdefordeling indeholder et element af, at man kan købe sig fri,
så er det kun i helt særlige tilfælde, hvor det skal
være muligt at sige nej til at modtage flygtninge, og at enkeltlande
ikke ensidigt kan meddele dette; det skal godkendes af de andre parter i
aftalen.
3. Aftale mellem landene i Europa om flygtningepolitik
Ved siden af disse to initiativer bør der laves en
mere generel aftale om europæisk flygtningepolitik, herunder modtagelse
af flygtninge fra lande uden for Europa. SF mener, at de nordiske lande kan
gå forrest med at lave en sådan aftale om en anstændig
europæisk flygtningepolitik. Optimalt bør aftalen dog laves som
en mellemstatslig aftale på initiativ af EU, som andre lande skal kunne
tilslutte sig.
Denne mere generelle aftale bør ideelt ser
gælde for akutte flygtningeproblemer, uanset hvor på kloden de
opstår. Aftalen indebærer, at landene skal tilkendegive over for
UNCHR, hvor mange flygtninge de vil være i stand til at tage i akutte
situationer ud over det begrænsede antal, de allerede tager. Det skal
være et politisk bindende løfte, som betyder, at UNHCR kan
planlægge efter et bestemt beredskab. UNHCR skal hvert år kunne
regne med, hvor mange flygtninge fra akutte kriser som kan gives beskyttelse
i Europa. Det vil være en stor hjælp for UNHCR i
planlægningen af deres arbejde.
En generel aftale skal samtidig sikre, at landene skal
være bedre forberedt på at modtage flygtninge, så man kan
reagere hurtigt uden at skabe uværdige og kaotiske forhold. Samtidig
skal det sikres, at flygtninge behandles anstændigt, hvilket igen
kræver fælles minimumsnormer omkring boliger, arbejde,
uddannelse, social tryghed, sprogundervisning etc.
I modsætning til konklusionerne fra Tampere skal
denne aftale være baseret på et samarbejde med UNHCR og indeholde
klare forpligtigelser over for FN-systemet med hensyn til antal og
vilkår i forbindelse med modtagelse af flygtninge. Derudover vil det
være relevant at supplere med samarbejde omkring menneskerettigheder,
social udvikling etc. med hjem- og transitlande. En tanke, som man også
fra EU's side er inde på i forbindelse med udarbejdelsen af de
såkaldte handlingsplaner vedrørende asyl og indvandring for
bl.a. Afghanistan og Sri Lanka.
Fordelen ved den foreslåede aftale vil være,
at landene ikke behøver frygte et uforholdsmæssigt stort antal
flygtninge fra en konflikt, men at landene kan deles om byrden, og samtidig
kan det betyde, at landene kan trække hinanden op ved at samarbejde om
fordelingen.
Skriftlig fremsættelse
Knud Erik Hansen
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv
europæisk flygtningepolitik.
(Beslutningsforslag nr. B 144).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/902 af 23. maj 2017 om en fortegnelse over EU-kontrollører, der må udføre inspektioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2017) 3252) EU-lovgivning · 23. maj 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 13. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om et udvidet dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vestlige Balkan Retsinformation · 16. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk deltagelse i en NATO-ledet multinational styrke i Albanien Retsinformation · 8. april 1999
- Betænkning over Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) Retsinformation · 11. juni 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om en mere human og solidarisk flygtningepolitik i Danmark (borgerforslag) Retsinformation · 27. oktober 2021