Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv europæisk flygtningepolitik

1999/1 BSF 144Beslutningsforslag som fremsatFolketinget11. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. april 2000 af

Knud Erik Hansen (SF), Anne Baastrup (SF),

Jes Lunde (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en aktiv europæisk flygtningepolitik

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU

tager initiativ til en mellemstatslig aftale om en aktiv europæisk

flygtningepolitik indeholdende en model for fordeling af flygtninge i Europa,

en tilhørende økonomisk byrdefordeling samt en generel

forpligtelse over for UNHCR til at tage et fast antal flygtninge om

året med tilhørende minimumsbetingelser vedrørende

integration af flygtningene og deres sociale rettigheder i den

forbindelse.

Bemærkninger til forslaget

Sidste års tragedie i Kosovo -

årtiers største humanitære katastrofe i Europa - viste med

al tydelighed, at EU og de enkelte lande i Europa står alt for

dårligt rustet til at kunne håndtere en situation, hvor

hundredetusinder eller bare titusinder af flygtninge har akut behov for

beskyttelse. Men EU var ikke bare dårligt rustet til at løse

opgaven, det var også forstemmende at opleve, at ledetråden for

landene i EU ikke var, hvordan man kunne hjælpe flygtningene bedst og

hurtigst muligt, men at landene var langt mere optagede af, hvordan man kunne

forhindre flygtningene i at komme ind, end af, hvordan man kunne føre

en humanitær flygtningepolitik

Det var samtidig problematisk, at Europa-Kommissionen slet

ikke levede op til sit ansvar. Kommissionen var to måneder om blot at

sørge for, at de penge, der var bevilget til flygtningene fra Kosovo,

også blev udbetalt. Kommissionen gik på ingen måde forrest

i løsningen af problemerne, og der er ingen grund til at tro, at blot

Læs alt

fordi et område bliver overstatsligt, vil der ske noget.

De humanistisk indstillede partier og lande må

forholde sig til, hvordan vi etablerer og sikrer en anstændig

flygtningepolitik i de europæiske lande. En flygtningepolitik, som

håndterer de konkrete problemer, i stedet for at landene hele tiden

venter på hinanden.

Efterårets EU-topmøde i Tampere tog skridt

hen imod skabelsen af en fælles asyl- og migrationspolitik i EU. SF

fastholder, at en sådan politik bør være mellemstatsligt

baseret, men finder i øvrigt, at der er en række positive tiltag

i form af samarbejde med hjemlande og transitlande omkring forbedring af

menneskerettigheder, social udvikling, fattigdomsbekæmpelse m.m. Der er

også elementer omkring fælles minimumsvilkår for modtagelse

af asylansøgere. Derudover opfordres Kommissionen af Det

Europæiske Råd til at undersøge mulighederne for at stille

en eller anden form for finansiel reserve til rådighed i situationer

med massiv tilstrømning af flygtninge. Dette har senere

udmøntet sig i et forslag om en Europæisk Flygtningefond med

midler til udligning af udgifterne mellem landene.

Disse forslag er interessante, men helt

utilstrækkelige, og der er behov for hurtigt at få etableret

procedurer til at håndtere store flygtningestrømme i

fremtiden.

SF mener, at følgende 3 tiltag - alle baseret

på mellemstatslige aftaler/konventioner, hvor også ikke-EU-lande

kan deltage - vil være hensigtsmæssige elementer i en aktiv

europæisk flygtningepolitik:

1. En frivillig aftale om fordeling af flygtninge mellem EU-landene i

tilfælde af en akut krise i nærområdet.

2. En aftale om økonomisk byrdefordeling mellem landene. Midler

tilføres ud over det nuværende EU-budget.

3. En frivillig aftale mellem landene i Europa om

flygtningepolitik.

1. Fordeling af flygtninge

Fordeling af flygtninge i Europa f.eks. omkring Bosnien og

Kosovo viste sig at være et stort problem. På den baggrund kan

det synes nødvendigt at tvinge landene til at tage flygtninge, men det

vil have svært ved at fungere i praksis. Det kan risikere at give

modvilje mod flygtningene, og man kan risikere, at landene ikke vil behandle

dem anstændigt. Der kan også være særlige grunde til,

at et bestemt land ikke kan tage imod flygtninge. Det kan skyldes, at landet

netop har modtaget mange flygtninge som f.eks. Sverige, der modtog op imod

80.000 flygtninge fra Bosnien, eller Grækenland, hvor modtagelsen af et

stort antal albanske eller måske makedonske flygtninge kan skubbe til

egne etniske konflikter.

Derfor vil en overstatslig tvungen fordeling af flygtninge

være en dårlig idé. Det gælder dog ikke en frivillig

model baseret på en overstatslig aftale. De enkelte EU-lande kan

vælge at stå uden for aftalen, men samtidig er det så

klart, at de står uden for en humanistisk, europæisk

flygtningepolitik.

Konkret foreslår SF, at stats- og regeringscheferne

fra EU-landene og andre interesserede lande i Europa vedtager en aftale om

fordeling af flygtninge fra en akut europæisk konflikt, hvor det er et

oplagt europæisk ansvar, at de skal sikres beskyttelse i Europa.

Der er nu gået et år, siden krigen i Kosovo

startede, og de akutte flygtningeproblemer i den forbindelse er løst,

om end genopbygningen fortsat er utilstrækkelig. Der er dog ingen

garanti for, at tilsvarende situationer ikke vil opstå igen. Der er

fortsat store spændinger i f.eks. Montenegro og Vojvodina. Derfor er

det fortsat vigtigt at finde modeller for håndtering af

flygtningestrømme i fremtiden.

Hvis vi ser på den konkrete situation med

flygtningene fra Kosovo, så ville følgende procedure have

været mulig at anvende: Landene havde på forhånd vedtaget

en mellemstatslig fordeling af flygtningene, hvor det blev sikret, at alle

ville tage deres andel af de flygtninge, som UNHCR mente det var

nødvendigt at få ud af nærområdet. I tilfældet

Kosovo havde det altså været de flygtninge, som UNHCR havde

skønnet ikke kunne huses i Albanien og Makedonien. Når UNHCR

havde givet meddelelse om, at et antal flygtninge skulle tilbydes asyl i

andre europæiske lande, kunne disse lande umiddelbart fordele dem

imellem sig og begynde at skaffe transport og ordne andre tekniske

arrangementer.

Fordelingen ifølge denne aftale skal være

ligelig i forhold til landenes BNP. Aftalen skal være bindende,

så landene ikke skal kunne unddrage sig deres forpligtigelser,

når de er med til at vedtage denne aftale.

En vedtagelse fra de interessede parter skal ikke afvente

den næste krise i Europa. Den kan blive vedtaget på et kommende

topmøde med invitation af relevante stats- og regeringsledere eller

med mulighed for, at de kan tilslutte sig senere. Så har man en model

klar til anvendelse, hvis det bliver nødvendigt. En sådan

vedtagelse bør samtidig indeholde nogle minimumskrav til, hvordan

flygtningene skal behandles med hensyn til bolig, undervisning og andre

rettigheder. Derudover bør en aftale indeholde elementer til

støtte for flygtningenes tilbagevenden, støtte til at

hjælpe dem i gang igen.

Hvis man havde haft en sådan aftale, ville EU have

undgået den helt uværdige situation omkring flygtningene fra

Kosovo, hvor landene nærmest kappedes om at yde beskyttelse til

færrest mulige flygtninge vist med Finlands bud på 50

flygtninge som bundskraber.

Når denne aftale skal være mellemstatslig, kan

også lande uden for EU (Norge, Schweiz eller ansøgerlandene)

tilslutte sig på lige vilkår. Samtidig betyder en mellemstatslig

aftale, at Danmark kan deltage, uden det får problemer med hensyn til

Danmarks forbehold i forhold til retlige og indre anliggender.

2. Økonomisk byrdefordeling

I det tilfælde, hvor enkelte lande af

ovennævnte helt særlige grunde ikke er i stand til at modtage

flygtninge fra en given konflikt, vil det heller ikke være

hensigtsmæssigt at tvinge disse lande. Derfor skal det så at sige

være muligt at betale sig fra det, så landet i stedet for at tage

et antal flygtninge i forhold til deres andel af EU's samlede BNP betaler et

beløb svarende til deres andel af EU's BNP. Dette beløb kan

enten indgå i en fond til støtte for flygtninge andre steder

eller til genopbygning, eller det kan blive betalt som en slags kompensation

til de lande, der modtager flygtninge. Det sidste svarer i grove træk

til indholdet af et forslag fra Europa-Kommissionen om etablering af en

flygtningefond, som er positivt, men også utilstrækkeligt.

Det skal understreges, at selv om økonomisk

byrdefordeling indeholder et element af, at man kan købe sig fri,

så er det kun i helt særlige tilfælde, hvor det skal

være muligt at sige nej til at modtage flygtninge, og at enkeltlande

ikke ensidigt kan meddele dette; det skal godkendes af de andre parter i

aftalen.

3. Aftale mellem landene i Europa om flygtningepolitik

Ved siden af disse to initiativer bør der laves en

mere generel aftale om europæisk flygtningepolitik, herunder modtagelse

af flygtninge fra lande uden for Europa. SF mener, at de nordiske lande kan

gå forrest med at lave en sådan aftale om en anstændig

europæisk flygtningepolitik. Optimalt bør aftalen dog laves som

en mellemstatslig aftale på initiativ af EU, som andre lande skal kunne

tilslutte sig.

Denne mere generelle aftale bør ideelt ser

gælde for akutte flygtningeproblemer, uanset hvor på kloden de

opstår. Aftalen indebærer, at landene skal tilkendegive over for

UNCHR, hvor mange flygtninge de vil være i stand til at tage i akutte

situationer ud over det begrænsede antal, de allerede tager. Det skal

være et politisk bindende løfte, som betyder, at UNHCR kan

planlægge efter et bestemt beredskab. UNHCR skal hvert år kunne

regne med, hvor mange flygtninge fra akutte kriser som kan gives beskyttelse

i Europa. Det vil være en stor hjælp for UNHCR i

planlægningen af deres arbejde.

En generel aftale skal samtidig sikre, at landene skal

være bedre forberedt på at modtage flygtninge, så man kan

reagere hurtigt uden at skabe uværdige og kaotiske forhold. Samtidig

skal det sikres, at flygtninge behandles anstændigt, hvilket igen

kræver fælles minimumsnormer omkring boliger, arbejde,

uddannelse, social tryghed, sprogundervisning etc.

I modsætning til konklusionerne fra Tampere skal

denne aftale være baseret på et samarbejde med UNHCR og indeholde

klare forpligtigelser over for FN-systemet med hensyn til antal og

vilkår i forbindelse med modtagelse af flygtninge. Derudover vil det

være relevant at supplere med samarbejde omkring menneskerettigheder,

social udvikling etc. med hjem- og transitlande. En tanke, som man også

fra EU's side er inde på i forbindelse med udarbejdelsen af de

såkaldte handlingsplaner vedrørende asyl og indvandring for

bl.a. Afghanistan og Sri Lanka.

Fordelen ved den foreslåede aftale vil være,

at landene ikke behøver frygte et uforholdsmæssigt stort antal

flygtninge fra en konflikt, men at landene kan deles om byrden, og samtidig

kan det betyde, at landene kan trække hinanden op ved at samarbejde om

fordelingen.

Skriftlig fremsættelse

Knud Erik Hansen

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en aktiv

europæisk flygtningepolitik.

(Beslutningsforslag nr. B 144).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter