Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste

1999/1 BSF 143Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2000 af Kim Behnke (FRI),

Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)

og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for

danskere i international tjeneste

Folketinget pålægger skatteministeren at

fremsende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg inden 1. juni 2000 med

følgende indhold:

1) Aktstykket skal give skatteministeren hjemmel til

følgende:

Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske

stat til løsning af internationale opgaver, bevilges skattefrihed, jf.

ligningslovens § 33 A.

Det gælder, hvis personen eller en tilsvarende person fra

gruppen, personen kommer fra (politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen

m.fl.), eller andre ved samme tjenestested har fået skattefrihed

stillet i udsigt.

Skattefrihed er stillet i udsigt, hvis der foreligger vejledninger

fra offentlige myndigheder, godkendelse fra lokale skattemyndigheder eller

anden tilsvarende dokumentation.

Kontrakterne skal være indgået senest samme dag som dette

beslutningsforslags fremsættelsesdato.

Skattefriheden skal gælde for hele tjenestetiden i udlandet og

vil derfor betyde mulighed for ændret slutopgørelse for

skatteår tilbage til og med 1995.

2) Aktstykket skal sikre den fornødne økonomiske ramme

for Told & Skat til at kunne honorere de tilsagn, som er nævnt

under pkt. 1.

3) Der udarbejdes inden 1. maj 2000 et sæt midlertidige

Læs alt

retningslinjer for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal

være for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den

danske stat i international tjeneste.

4) Der nedsættes et tværministerielt udvalg, som allerede i

folketingssamlingen 2000-01 kan fremlægge forslag til nye, ens

retningslinjer for kontrakter, løn, ansættelsesvilkår og

skatteforhold for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den

danske stat i international tjeneste.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger

Danmark er som aktivt medlem af internationale

organisationer ofte forpligtet til at kunne sende danskere til løsning

af internationale opgaver. Det kan være soldater i fredsbevarende

opgaver, det kan være betjente til opretholdelse af ro og orden i

områder med nylig fred. Det kan være OSCE-folk, som skal

hjælpe til med at få demokrati (gen)opbygget i andre lande. Og

det kan være Danidas rådgivere i ulande.

Fælles for alle disse folk, vi sender ud, er, at de

gør et stort arbejde. De løser vanskelige opgaver under

besværlige forhold. De udviser mod og menneskelig styrke under deres

udstationering. Men hvad der er nok så vigtigt, så har de

familier hjemme, der også bliver berørt af fars eller mors

udsendelse i f.eks. krigsområder. Det er ofte familiens relationer, der

er den største belastning under en udstationering.

Tak er som bekendt et fattigt ord, men vi skylder disse

brave mænd og kvinder tak for deres indsats. Et minimum er, at de har

ordentlige lønforhold under udstationeringen. Det må ikke

være således, at man også lider økonomisk tab.

Tværtimod fortjener alle, at der er en økonomisk kompensation

for det afsavn, der er blevet givet.

Hvis Danmark skal kunne udsende folk fremover, så

må vi hele tiden sørge for, at de løn-,

ansættelses- og skattevilkår, der bliver budt danskere i

international tjeneste, er i orden. Det er jo ikke mange folk, vi taler om,

og derfor er det uværdigt, når de sidste 1.000 kr. skal

diskuteres.

Forslagsstillerne var af den opfattelse, at soldater,

betjente og andre dygtige folk havde en ordentlig løn og rimelige

skatteforhold, når de arbejdede for Danmark. Men den 27. februar 2000

blev vi revet ud af den vildfarelse, da B.T. kunne fortælle historien

om en dansk betjent (vicepolitikommissær), der efter at være

hjemkommet fra udstationeringen var blevet præsenteret for et

skattesmæk på omkring 50.000 kr.

Vicepolitikommissæren var inden afrejse blevet

stillet skattefrihed i udsigt. Udenrigsministeriet havde telefaxet en

særlig vejledning til ham, hvoraf fremgik, at han ville kunne

opnå skattefrihed efter ligningslovens § 33 A. Men efter hjemkomsten

ventede der i stedet et kæmpe krav om efterbetaling af skat.

Det, der i første omgang så ud som en enkelt

svipser, er de efterfølgende måneder blevet blotlagt som en

større skatteskandale. Igen og igen har vi fået eksempler

på urimelig behandling af folk, der har været udsendt i

international tjeneste.

Skatteministeren har to gange været kaldt i

samråd af forslagsstillerne i Folketingets Skatteudvalg for at

gennemgå sagerne med udvalget. Skatteministeren har til nu valgt at

afstå fra at løse sagens meget enkle problemstilling: At give

den lovede skattefrihed for de folk, der har været udstationeret i

international tjeneste!

Når skatteministeren ikke af egen drift vil

løse denne sag, så påtager Folketinget sig at løfte

opgaven. For løftes skal den. Urimelighederne er så mange, at vi

som samfund ikke kan være bekendt at lade denne sag ligge

urørt.

En del af problemstillingen skyldes bl.a., at der er

forskel på, hvordan folk har været udsendt. De har lavet samme

arbejde og været det samme sted, men nogle har været smarte, mens

andre har været autoritetstro. Det går ikke. Når offentlige

myndigheder som lokale skattemyndigheder eller Udenrigsministeriet giver de

udstationerede skriftlige løfter, så skal de overholdes, uanset

hvad skatteministeren mener.

Eksemplerne er mange:

Udenrigsministeriet udsender folk til løsning af opgaver

f.eks. i Kosovo. Da de får deres løn fra OSCE, så er hele

lønnen skattefri ligesom diæter m.v.

En vicepolitikommissær fra Padborg udsendes gennem

Udenrigsministeriet af Rigspolitichefen. På et introduktionsmøde

den 28. juli 1999 lover Udenrigsministeriet, at der er skattefrihed under

udstationeringen. Ved hjemkomsten er der krav om tilbagebetaling af omkring

50.000 kr. i skat.

En vicepolitikommissær fra Brønderslev er først

udsendt til Irak. Her er der fuld skattefrihed. Senere udsendes han på

en lignende kontrakt til Kosovo, og nu er der pludselig skattepligt.

En sektionsleder fra Kolding bliver sendt til Bosnien. Han udsendes

for Dansk Flygtningehjælp. Men hans løn udbetales gennem

Beredskabsstyrelsen. Det udløser skattebetaling og et krav om at

efterbetale ca. 75.000 kr. i skat. Hvis han havde fået samme løn

for samme arbejde, men udbetalt direkte fra Dansk Flygtningehjælp,

så havde der været fuld skattefrihed.

En politiassistent fra Hvidovre skal udstationeres. Men som

følge af den offentlige omtale spørger han skatteforvaltningen

i Hvidovre, hvordan skatteforholdene er. De siger, at han skal betale skat af

sin normale løn, af det særlige 11.000 kr.s tillæg og af

de daglige FN-diæter på US$ 105. Da han skal betale for kost og

logi m.v. af diæterne, vil udstationeringen koste ham penge, hvorfor

han siger nej til at komme af sted i midten af marts 2000. Men

Skattevæsenets vejledning var ikke korrekt!

En politiassistent fra København er udstationeret. Han

får løn for januar og februar 2000 udbetalt som hidtil uden

skattetræk det fortryder Told & Skat pludselig, hvorefter hele

mandens martsløn bliver tilbageholdt af Rigspolitiets

lønningskontor. Familien har ikke noget at leve af, og kun bankens

velvilje løser problemet indtil videre. Dette lønstop er

direkte i strid med gældende lov.

En toldbetjent tager orlov fra etaten, sendes til

Østslavonien. Løser opgaver både for EU,

Udenrigsministeriet og FN. Det udløser i alt 81.000 kr. pr.

måned skattefrit.

En politichef vicedirektør tager orlov fra etaten. Han

sendes til Albanien. Han får 458.000 kr. om året, 11.000 kr. i

særligt tillæg og de daglige FN-diæter, alt sammen

skattefrit! Hans forgænger en vicedirektør fra Haderslev

benyttede samme metode.

Forsvarsministeriet lover i et særligt papir fra 21. april

1999, at alle, der skal være FN-vagter, får skattefrihed.

Udenrigsministeriet annoncerer den 19. marts 2000 efter 15

rådgivere og lover dem god løn og skattefrihed samt en lang

liste af øvrige fordele.

Den 31. marts 1999 stempler og underskriver Københavns

Skattevæsen en særlig Told & Skat-formular om »Fritagelse,

Lønindkomst udlandet « for en dansk betjent, der skal til Bosnien.

Udenrigsministeriet udsender et »Standardbrev til lokale

skattemyndigheder«

(som telefax) med vejledning i, hvordan betjente m.v.

alle udsendt gennem Udenrigsministeriets Internationale Humanitære

Beredskab skal have skattefrihed i henhold til ligningslovens § 33 A. Det

samlede dokument kan ses på Skatteudvalgets alm. del - bilag 420

(folketingssamlingen 1999-2000).

Der er desværre endnu flere eksempler, særligt når

også soldater og civilt udsendte folk tages med.

Ligningsvejledningen 1998 siger i D.C.2.6.

følgende: »Personer, der oppebærer lønindkomst

ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig

myndighed, er som udgangspunkt berettiget til lempelse efter ligningsloven §

33 A, stk. 1, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.«

Nærværende forslag har til

formål at give skatteministeren hjemmel til at bringe denne sag i

orden.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Ad pkt. 1)

Skatteministeren fremsender et aktstykke til Folketingets

Finansudvalg og kan dermed få hjemmel til at anvende ligningslovens

bestemmelser i § 33 A. Aktstykket skal omfatte og afgrænse

persongruppen efter følgende retningslinjer:

Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske

stat til løsning af internationale opgaver. Under udvalgsarbejdet kan

årstallet 1995 naturligvis flyttes både frem og tilbage uden

problemer. Når det er forslagsstillernes forslag at gå tilbage

til 1995, er det for ikke at skabe unødige uretfærdigheder

mellem personer, der tidligere har været udsendt i international

tjeneste, sammenholdt med de aktuelle eksempler. Det er også, fordi

1995 er det år, hvor reglerne blev ændret, jf. Skatteudvalgets

alm. del - bilag 420 (folketingssamlingen 1999-2000). For den gruppe af

personer, der tidligere har fået skattefrihed bevilget med hjemmel dels

i ligningslovens § 33 og dels i tekstanmærkning nr. 51 K, sker der

ingen ændringer som følge af dette forslag. Skatteministeren

har rettet henvendelse til Kammeradvokaten for at få råd og

vejledning i denne sag. Kammeradvokatens vurdering er, jf. svar på

spørgsmål nr. S 1908, at der ikke er umiddelbar hjemmel for

skatteministeren til (gennem Told & Skat) at yde skattefrihed, jf.

ligningslovens § 33 A. Den hjemmel får ministeren ved at

udfærdige et aktstykke og få det godkendt i Finansudvalget.

Eftersom en tekstanmærkning på finansloven (nr. 51 K) tidligere

har været tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag, så er der

bevillingsretligt intet til hindrer for, at et aktstykke kan give samme

hjemmel.

Det gælder dog ikke alle, der har været udsendt af den

danske stat. Der må naturligvis være tale om personer, som har

haft stillet skattefrihed i udsigt. Men vi ønsker ikke, at der sker

forskelsbehandling mellem f.eks. en betjent, der har været kvik nok til

at få skattemyndighedernes tilsagn om skattefrihed, og så den

betjent i tilsvarende situation, der ikke har foretaget sig noget. Personer,

der har været udsendt under lignende forhold fra samme gruppe (f.eks.

politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen og lign.), gælder forslaget

også for. Og endelig personer, der har været udsendt til samme

tjenestested, vil være omfattet. Om denne afgrænsning er

præcis nok, vil udvalgsarbejdet kunne afdække.

Det vil derfor gælde, at alle personer, som selv har fået

et direkte tilsagn fra en offentlig myndighed f.eks. i skriftlige

vejledninger, på introduktionsmøder, i form af godkendelse fra

et lokalt skattekontor og lignende, er berettiget til at komme i betragtning.

Vi har tidligere fået fremlagt dokumentation for, at

Udenrigsministeriet har tilsendt folk vejledninger med løfte om

skattefrihed. Vi har set eksempler på, at lokale Told &

Skat-kontorer har stemplet og underskrevet erklæringer om, at der vil

blive tale om skattefrihed. Den type dokumentation er umiddelbar anvendelig

for, at man kommer i betragtning, eller at den gruppe, man kommer fra, kommer

i betragtning.

Nærværende forslag er et

»opfejningsforslag«, der skal

dække alle de personer, som har været udsendt på kontrakt,

der er indgået senest samme dag, som nærværende

beslutningsforslag er fremsat i Folketinget. Hvis der er brug for en anden og

mere velargumenteret dato som skæringsdato, lytter vi gerne til det

under udvalgsarbejdet. Men det gælder ikke kontrakter indgået

herefter, da der i forslaget er givet ny mulighed for nye kontrakter for

fremtidige forhold.

Skattefriheden må gælde for hele tjenestetiden i udlandet

og ikke være relateret til et bestemt skatteår. Hvis 1995

vælges som det ældste år, så vil alle

slutopgørelser tilbage til og med skatteåret 1995 kunne

ændres med hjemmel i dette forslag og det efterfølgende

aktstykke.

Ad. pkt. 2)

Aktstykket må have en økonomisk ramme stillet

til rådighed, således at denne sag kan gennemføres hurtigt

og uden unødvendig tovtrækkeri mellem myndighederne. Når

Skatteministeriet skal tilbagebetale AMBI, eller af domstolene

pålægges at tilbagebetale moms, der er uberettiget opkrævet

f.eks. i motionscentre, så gør Skatteministeriet altid

gældende, at pengene kun kan tilbagebetales, hvis virksomhederne kan

godtgøre, at de ikke har overvæltet afgiften på deres

kunder. Man kunne gøre samme argumentation gældende for

nærværende forslag. Altså, at Skatteministeriet positivt

skal dokumentere, at de penge, som danskere i international tjeneste har

betalt uretmæssigt for meget i skat, ikke er blevet givet videre til

andre formål! Men det vil være unødvendigt. Regeringen

må enten af egen drift finde midlerne til dette projekt, denne

retfærdighed, på det store budget, i en af finansministerens

reserver eller fra de overraskende høje indbetalinger af afgifter fra

Nordsøen. Regeringen er i disse år begunstiget af større

skatte/afgiftsbetalinger på en række områder, hvorfor et

provenuargument vil være sølle i anledning af dette forslag. Der

er rigeligt med midler til at løse dette problem for en

afgrænset gruppe skatteborgere, og den kreds af partier, som

løfter dette forslag gennem Folketinget vil naturligvis også

være indstillet på at støtte aktstykket i Finansudvalget

og dermed lægge mandater til finansieringsdelen.

Ad. pkt. 3)

For at stoppe de urimelige forhold, de mange

uretfærdige forskelle og de generelt ugennemsigtige forhold, der har

hersket for danskere udsendt i international tjeneste, så skal der

senest den 1. maj 2000 foreligge et sæt midlertidige retningslinjer

for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal være for alle

personer og grupper af personer, der udsendes af den danske stat i

international tjeneste. Når disse midlertidige retningslinjer skal

foreligge allerede den 1. maj 2000, er det for at undgå, at der bliver

udsendt flere på uretfærdige aftalevilkår. I perioden frem

til 1. maj 2000 må de personer, som udsendes, individuelt aftale deres

løn-, ansættelses- og skatteforhold. Dog uden udsigt til at

blive omfattet af nærværende beslutningsforslag.

Ad. 4)

Der har gennem alt for mange år været

upræcise og vidt forskellige forhold for danskere i international

tjeneste. Det er ikke rimeligt for nogen part. Mest slemt er det, at det kan

bremse rekrutteringen af dygtige folk, hvis de føler, at de bliver

holdt for nar. Derfor må regeringen sørge for, at et

tværministerielt udvalg kan fremlægge et forslag til nye,

fælles regler for alle udsendt af den danske stat i international

tjeneste. Disse regler skal tage udgangspunkt i størst mulig

ensartethed. Men også med respekt for de forskellige situationer, folk

er udsendt under. Det vil f.eks. være nok så rimeligt, at en

betjent udsendt til et kriseområde, og som derfor skal gå med

fragmentationsvest hver dag, får mere i løn/skattefrihed end en

Danida-udsendt rådgiver, der sidder trygt på et kontor i et uland

og fordeler statsmidler.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed

og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste.

(Beslutningsforslag nr. B 143).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter