Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2000 af Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)
og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for
danskere i international tjeneste
Folketinget pålægger skatteministeren at
fremsende et aktstykke til Folketingets Finansudvalg inden 1. juni 2000 med
følgende indhold:
1) Aktstykket skal give skatteministeren hjemmel til
følgende:
Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske
stat til løsning af internationale opgaver, bevilges skattefrihed, jf.
ligningslovens § 33 A.
Det gælder, hvis personen eller en tilsvarende person fra
gruppen, personen kommer fra (politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen
m.fl.), eller andre ved samme tjenestested har fået skattefrihed
stillet i udsigt.
Skattefrihed er stillet i udsigt, hvis der foreligger vejledninger
fra offentlige myndigheder, godkendelse fra lokale skattemyndigheder eller
anden tilsvarende dokumentation.
Kontrakterne skal være indgået senest samme dag som dette
beslutningsforslags fremsættelsesdato.
Skattefriheden skal gælde for hele tjenestetiden i udlandet og
vil derfor betyde mulighed for ændret slutopgørelse for
skatteår tilbage til og med 1995.
2) Aktstykket skal sikre den fornødne økonomiske ramme
for Told & Skat til at kunne honorere de tilsagn, som er nævnt
under pkt. 1.
3) Der udarbejdes inden 1. maj 2000 et sæt midlertidige
Læs alt
retningslinjer for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal
være for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den
danske stat i international tjeneste.
4) Der nedsættes et tværministerielt udvalg, som allerede i
folketingssamlingen 2000-01 kan fremlægge forslag til nye, ens
retningslinjer for kontrakter, løn, ansættelsesvilkår og
skatteforhold for alle personer og grupper af personer, der udsendes af den
danske stat i international tjeneste.
Bemærkninger til forslaget
Generelle bemærkninger
Danmark er som aktivt medlem af internationale
organisationer ofte forpligtet til at kunne sende danskere til løsning
af internationale opgaver. Det kan være soldater i fredsbevarende
opgaver, det kan være betjente til opretholdelse af ro og orden i
områder med nylig fred. Det kan være OSCE-folk, som skal
hjælpe til med at få demokrati (gen)opbygget i andre lande. Og
det kan være Danidas rådgivere i ulande.
Fælles for alle disse folk, vi sender ud, er, at de
gør et stort arbejde. De løser vanskelige opgaver under
besværlige forhold. De udviser mod og menneskelig styrke under deres
udstationering. Men hvad der er nok så vigtigt, så har de
familier hjemme, der også bliver berørt af fars eller mors
udsendelse i f.eks. krigsområder. Det er ofte familiens relationer, der
er den største belastning under en udstationering.
Tak er som bekendt et fattigt ord, men vi skylder disse
brave mænd og kvinder tak for deres indsats. Et minimum er, at de har
ordentlige lønforhold under udstationeringen. Det må ikke
være således, at man også lider økonomisk tab.
Tværtimod fortjener alle, at der er en økonomisk kompensation
for det afsavn, der er blevet givet.
Hvis Danmark skal kunne udsende folk fremover, så
må vi hele tiden sørge for, at de løn-,
ansættelses- og skattevilkår, der bliver budt danskere i
international tjeneste, er i orden. Det er jo ikke mange folk, vi taler om,
og derfor er det uværdigt, når de sidste 1.000 kr. skal
diskuteres.
Forslagsstillerne var af den opfattelse, at soldater,
betjente og andre dygtige folk havde en ordentlig løn og rimelige
skatteforhold, når de arbejdede for Danmark. Men den 27. februar 2000
blev vi revet ud af den vildfarelse, da B.T. kunne fortælle historien
om en dansk betjent (vicepolitikommissær), der efter at være
hjemkommet fra udstationeringen var blevet præsenteret for et
skattesmæk på omkring 50.000 kr.
Vicepolitikommissæren var inden afrejse blevet
stillet skattefrihed i udsigt. Udenrigsministeriet havde telefaxet en
særlig vejledning til ham, hvoraf fremgik, at han ville kunne
opnå skattefrihed efter ligningslovens § 33 A. Men efter hjemkomsten
ventede der i stedet et kæmpe krav om efterbetaling af skat.
Det, der i første omgang så ud som en enkelt
svipser, er de efterfølgende måneder blevet blotlagt som en
større skatteskandale. Igen og igen har vi fået eksempler
på urimelig behandling af folk, der har været udsendt i
international tjeneste.
Skatteministeren har to gange været kaldt i
samråd af forslagsstillerne i Folketingets Skatteudvalg for at
gennemgå sagerne med udvalget. Skatteministeren har til nu valgt at
afstå fra at løse sagens meget enkle problemstilling: At give
den lovede skattefrihed for de folk, der har været udstationeret i
international tjeneste!
Når skatteministeren ikke af egen drift vil
løse denne sag, så påtager Folketinget sig at løfte
opgaven. For løftes skal den. Urimelighederne er så mange, at vi
som samfund ikke kan være bekendt at lade denne sag ligge
urørt.
En del af problemstillingen skyldes bl.a., at der er
forskel på, hvordan folk har været udsendt. De har lavet samme
arbejde og været det samme sted, men nogle har været smarte, mens
andre har været autoritetstro. Det går ikke. Når offentlige
myndigheder som lokale skattemyndigheder eller Udenrigsministeriet giver de
udstationerede skriftlige løfter, så skal de overholdes, uanset
hvad skatteministeren mener.
Eksemplerne er mange:
Udenrigsministeriet udsender folk til løsning af opgaver
f.eks. i Kosovo. Da de får deres løn fra OSCE, så er hele
lønnen skattefri ligesom diæter m.v.
En vicepolitikommissær fra Padborg udsendes gennem
Udenrigsministeriet af Rigspolitichefen. På et introduktionsmøde
den 28. juli 1999 lover Udenrigsministeriet, at der er skattefrihed under
udstationeringen. Ved hjemkomsten er der krav om tilbagebetaling af omkring
50.000 kr. i skat.
En vicepolitikommissær fra Brønderslev er først
udsendt til Irak. Her er der fuld skattefrihed. Senere udsendes han på
en lignende kontrakt til Kosovo, og nu er der pludselig skattepligt.
En sektionsleder fra Kolding bliver sendt til Bosnien. Han udsendes
for Dansk Flygtningehjælp. Men hans løn udbetales gennem
Beredskabsstyrelsen. Det udløser skattebetaling og et krav om at
efterbetale ca. 75.000 kr. i skat. Hvis han havde fået samme løn
for samme arbejde, men udbetalt direkte fra Dansk Flygtningehjælp,
så havde der været fuld skattefrihed.
En politiassistent fra Hvidovre skal udstationeres. Men som
følge af den offentlige omtale spørger han skatteforvaltningen
i Hvidovre, hvordan skatteforholdene er. De siger, at han skal betale skat af
sin normale løn, af det særlige 11.000 kr.s tillæg og af
de daglige FN-diæter på US$ 105. Da han skal betale for kost og
logi m.v. af diæterne, vil udstationeringen koste ham penge, hvorfor
han siger nej til at komme af sted i midten af marts 2000. Men
Skattevæsenets vejledning var ikke korrekt!
En politiassistent fra København er udstationeret. Han
får løn for januar og februar 2000 udbetalt som hidtil uden
skattetræk det fortryder Told & Skat pludselig, hvorefter hele
mandens martsløn bliver tilbageholdt af Rigspolitiets
lønningskontor. Familien har ikke noget at leve af, og kun bankens
velvilje løser problemet indtil videre. Dette lønstop er
direkte i strid med gældende lov.
En toldbetjent tager orlov fra etaten, sendes til
Østslavonien. Løser opgaver både for EU,
Udenrigsministeriet og FN. Det udløser i alt 81.000 kr. pr.
måned skattefrit.
En politichef vicedirektør tager orlov fra etaten. Han
sendes til Albanien. Han får 458.000 kr. om året, 11.000 kr. i
særligt tillæg og de daglige FN-diæter, alt sammen
skattefrit! Hans forgænger en vicedirektør fra Haderslev
benyttede samme metode.
Forsvarsministeriet lover i et særligt papir fra 21. april
1999, at alle, der skal være FN-vagter, får skattefrihed.
Udenrigsministeriet annoncerer den 19. marts 2000 efter 15
rådgivere og lover dem god løn og skattefrihed samt en lang
liste af øvrige fordele.
Den 31. marts 1999 stempler og underskriver Københavns
Skattevæsen en særlig Told & Skat-formular om »Fritagelse,
Lønindkomst udlandet « for en dansk betjent, der skal til Bosnien.
Udenrigsministeriet udsender et »Standardbrev til lokale
skattemyndigheder«
(som telefax) med vejledning i, hvordan betjente m.v.
alle udsendt gennem Udenrigsministeriets Internationale Humanitære
Beredskab skal have skattefrihed i henhold til ligningslovens § 33 A. Det
samlede dokument kan ses på Skatteudvalgets alm. del - bilag 420
(folketingssamlingen 1999-2000).
Der er desværre endnu flere eksempler, særligt når
også soldater og civilt udsendte folk tages med.
Ligningsvejledningen 1998 siger i D.C.2.6.
følgende: »Personer, der oppebærer lønindkomst
ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig
myndighed, er som udgangspunkt berettiget til lempelse efter ligningsloven §
33 A, stk. 1, forudsat betingelserne i øvrigt er opfyldt.«
Nærværende forslag har til
formål at give skatteministeren hjemmel til at bringe denne sag i
orden.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad pkt. 1)
Skatteministeren fremsender et aktstykke til Folketingets
Finansudvalg og kan dermed få hjemmel til at anvende ligningslovens
bestemmelser i § 33 A. Aktstykket skal omfatte og afgrænse
persongruppen efter følgende retningslinjer:
Alle personer, som siden 1995 har været udsendt af den danske
stat til løsning af internationale opgaver. Under udvalgsarbejdet kan
årstallet 1995 naturligvis flyttes både frem og tilbage uden
problemer. Når det er forslagsstillernes forslag at gå tilbage
til 1995, er det for ikke at skabe unødige uretfærdigheder
mellem personer, der tidligere har været udsendt i international
tjeneste, sammenholdt med de aktuelle eksempler. Det er også, fordi
1995 er det år, hvor reglerne blev ændret, jf. Skatteudvalgets
alm. del - bilag 420 (folketingssamlingen 1999-2000). For den gruppe af
personer, der tidligere har fået skattefrihed bevilget med hjemmel dels
i ligningslovens § 33 og dels i tekstanmærkning nr. 51 K, sker der
ingen ændringer som følge af dette forslag. Skatteministeren
har rettet henvendelse til Kammeradvokaten for at få råd og
vejledning i denne sag. Kammeradvokatens vurdering er, jf. svar på
spørgsmål nr. S 1908, at der ikke er umiddelbar hjemmel for
skatteministeren til (gennem Told & Skat) at yde skattefrihed, jf.
ligningslovens § 33 A. Den hjemmel får ministeren ved at
udfærdige et aktstykke og få det godkendt i Finansudvalget.
Eftersom en tekstanmærkning på finansloven (nr. 51 K) tidligere
har været tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag, så er der
bevillingsretligt intet til hindrer for, at et aktstykke kan give samme
hjemmel.
Det gælder dog ikke alle, der har været udsendt af den
danske stat. Der må naturligvis være tale om personer, som har
haft stillet skattefrihed i udsigt. Men vi ønsker ikke, at der sker
forskelsbehandling mellem f.eks. en betjent, der har været kvik nok til
at få skattemyndighedernes tilsagn om skattefrihed, og så den
betjent i tilsvarende situation, der ikke har foretaget sig noget. Personer,
der har været udsendt under lignende forhold fra samme gruppe (f.eks.
politiet, forsvaret, beredskabsstyrelsen og lign.), gælder forslaget
også for. Og endelig personer, der har været udsendt til samme
tjenestested, vil være omfattet. Om denne afgrænsning er
præcis nok, vil udvalgsarbejdet kunne afdække.
Det vil derfor gælde, at alle personer, som selv har fået
et direkte tilsagn fra en offentlig myndighed f.eks. i skriftlige
vejledninger, på introduktionsmøder, i form af godkendelse fra
et lokalt skattekontor og lignende, er berettiget til at komme i betragtning.
Vi har tidligere fået fremlagt dokumentation for, at
Udenrigsministeriet har tilsendt folk vejledninger med løfte om
skattefrihed. Vi har set eksempler på, at lokale Told &
Skat-kontorer har stemplet og underskrevet erklæringer om, at der vil
blive tale om skattefrihed. Den type dokumentation er umiddelbar anvendelig
for, at man kommer i betragtning, eller at den gruppe, man kommer fra, kommer
i betragtning.
Nærværende forslag er et
»opfejningsforslag«, der skal
dække alle de personer, som har været udsendt på kontrakt,
der er indgået senest samme dag, som nærværende
beslutningsforslag er fremsat i Folketinget. Hvis der er brug for en anden og
mere velargumenteret dato som skæringsdato, lytter vi gerne til det
under udvalgsarbejdet. Men det gælder ikke kontrakter indgået
herefter, da der i forslaget er givet ny mulighed for nye kontrakter for
fremtidige forhold.
Skattefriheden må gælde for hele tjenestetiden i udlandet
og ikke være relateret til et bestemt skatteår. Hvis 1995
vælges som det ældste år, så vil alle
slutopgørelser tilbage til og med skatteåret 1995 kunne
ændres med hjemmel i dette forslag og det efterfølgende
aktstykke.
Ad. pkt. 2)
Aktstykket må have en økonomisk ramme stillet
til rådighed, således at denne sag kan gennemføres hurtigt
og uden unødvendig tovtrækkeri mellem myndighederne. Når
Skatteministeriet skal tilbagebetale AMBI, eller af domstolene
pålægges at tilbagebetale moms, der er uberettiget opkrævet
f.eks. i motionscentre, så gør Skatteministeriet altid
gældende, at pengene kun kan tilbagebetales, hvis virksomhederne kan
godtgøre, at de ikke har overvæltet afgiften på deres
kunder. Man kunne gøre samme argumentation gældende for
nærværende forslag. Altså, at Skatteministeriet positivt
skal dokumentere, at de penge, som danskere i international tjeneste har
betalt uretmæssigt for meget i skat, ikke er blevet givet videre til
andre formål! Men det vil være unødvendigt. Regeringen
må enten af egen drift finde midlerne til dette projekt, denne
retfærdighed, på det store budget, i en af finansministerens
reserver eller fra de overraskende høje indbetalinger af afgifter fra
Nordsøen. Regeringen er i disse år begunstiget af større
skatte/afgiftsbetalinger på en række områder, hvorfor et
provenuargument vil være sølle i anledning af dette forslag. Der
er rigeligt med midler til at løse dette problem for en
afgrænset gruppe skatteborgere, og den kreds af partier, som
løfter dette forslag gennem Folketinget vil naturligvis også
være indstillet på at støtte aktstykket i Finansudvalget
og dermed lægge mandater til finansieringsdelen.
Ad. pkt. 3)
For at stoppe de urimelige forhold, de mange
uretfærdige forskelle og de generelt ugennemsigtige forhold, der har
hersket for danskere udsendt i international tjeneste, så skal der
senest den 1. maj 2000 foreligge et sæt midlertidige retningslinjer
for, hvorledes kontraktforhold og skatteforhold skal være for alle
personer og grupper af personer, der udsendes af den danske stat i
international tjeneste. Når disse midlertidige retningslinjer skal
foreligge allerede den 1. maj 2000, er det for at undgå, at der bliver
udsendt flere på uretfærdige aftalevilkår. I perioden frem
til 1. maj 2000 må de personer, som udsendes, individuelt aftale deres
løn-, ansættelses- og skatteforhold. Dog uden udsigt til at
blive omfattet af nærværende beslutningsforslag.
Ad. 4)
Der har gennem alt for mange år været
upræcise og vidt forskellige forhold for danskere i international
tjeneste. Det er ikke rimeligt for nogen part. Mest slemt er det, at det kan
bremse rekrutteringen af dygtige folk, hvis de føler, at de bliver
holdt for nar. Derfor må regeringen sørge for, at et
tværministerielt udvalg kan fremlægge et forslag til nye,
fælles regler for alle udsendt af den danske stat i international
tjeneste. Disse regler skal tage udgangspunkt i størst mulig
ensartethed. Men også med respekt for de forskellige situationer, folk
er udsendt under. Det vil f.eks. være nok så rimeligt, at en
betjent udsendt til et kriseområde, og som derfor skal gå med
fragmentationsvest hver dag, får mere i løn/skattefrihed end en
Danida-udsendt rådgiver, der sidder trygt på et kontor i et uland
og fordeler statsmidler.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed
og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste.
(Beslutningsforslag nr. B 143).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre og retfærdige skatteforhold for politibetjente og soldater i international tjeneste Retsinformation · 15. november 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste Retsinformation · 27. juni 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en TeamDanmark-konto for danske eliteidrætsudøvere Retsinformation · 13. december 2000
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 13. juli 2009 om omstruktureringsstøtte til Combus A/S (meddelt under nummer K(2009) 4538) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/973/EF) EU-lovgivning · 13. juli 2009
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre og retfærdige skatteforhold for politibetjente og soldater i international tjeneste Retsinformation · 23. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet Retsinformation · 18. januar 2000