Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. januar 2000 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), , Pernille Sams (KF),
Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),
Ebbe Kalnæs (CD),
Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om regelforenkling på miljø- og
naturområdet
Med henblik på at forenkle den offentlige
administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de
administrative byrder pålægges regeringen at
iværksætte et regelforenklingsarbejde på miljø- og
naturområdet med henblik på at gøre miljø- og
naturlovgivningen klar, logisk og systematisk.
Bemærkninger til forslaget
Dette beslutningsforslag er en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 130 fra
folketingsåret 1996-97, se Folketingstidende, forhandlingerne s. 7172
og 7990, tillæg A s. 5440 og tillæg B s. 1115, samt
beslutningsforslag nr. B 45 fra folketingsåret 1997-98, 1. samling, se
Folketingstidende, forhandlingerne s. 1353 og 3215, tillæg A s. 1346 og
1348 og tillæg B s. 226.
»
Loven skal
være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets
sædvane, passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og
Læs alt
forstå, hvad loven siger.«
Sådan lød det allerede i Jyske
Lov fra 1241. Men eftertiden har ikke været venlig ved den danske
lovgivning, som til stadighed er blevet mere uklar, forvirrende og
bureaukratisk. Dette gælder også miljølovgivningen.
Den offentlige regulering har efterhånden fået
et sådant omfang, at virksomhederne og borgerne i snart hver en
handling støder på regler og forskrifter og barrierer, som
begrænser dem i deres udfoldelse. Reglerne er blevet så mange og
så komplicerede, at der hver dag er borgere og virksomheder, som
må give op over for systemet.
Det er derfor nødvendigt med en gennemgribende
reform af miljølovgivningen, hvis lovgivningen skal virke efter
hensigten. Lovgivningen skal bygges klart, logisk, systematisk og grundigt
op, og der skal i større udstrækning anvendes mål- og
rammestyring.
Forslagsstillerne tager afstand fra de mange
bemyndigelser, der gives til miljømyndighederne. De er ofte meget
vidtgående og åbner for en meget varierende
retshåndhævelse.
Forslaget er grundlæggende i overensstemmelse med
regerings eget mål om regelforenkling. Ifølge Morgenavisen
Jyllands-Posten den 26. oktober 1999 har finansministeren således
udtalt, at "man selvfølgelig aldrig [må] opgive ambitionen
om at gøre reglerne klare". Det må naturligvis også
gælde love og regler på miljøområdet.
Men den nuværende regering valgte at gå i en
stor bue uden om miljøområdet i dens lovsaneringskampagne. Det
er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at den
nuværende socialdemokratiske miljø- og energiminister har skabt
et af de mest regeltunge og bureaukratiske ministerier. Statsminister Poul
Nyrup Rasmussen lovede dog i forbindelse med debatten den 21. maj 1996 om
forespørgsel nr. F 44 om foreneligheden mellem lovgivningen inden for
blandt andet planlægnings- og miljøområdet og
bestemmelserne i grundlovens § 72 og § 73, at han ikke ville udelukke, at
regeringen i næste runde kunne se på Miljø- og
Energiministeriets område.
Forslagsstillerne vil gerne opfordre regeringen til
snarest at tage fat på denne næste runde. Evan Jensen,
daværende formand for Kommunernes Landsforening, og Thorkild Simonsen,
daværende borgmester i Århus Kommune og nuværende
indenrigsminister, har i et indlæg i Berlingske Tidende den 1. april
1997 blandt andet udtalt, at miljø- og energiministeren har sat sig i
spidsen for opbygningen af et planbureaukrati, der ikke har set sin lige i
dansk planlægningshistorie. Ifølge et telegram fra Ritzaus
Bureau den 12. februar 1997 udtaler professor Peter Pagh fra
Københavns Universitet, at »miljølovgivningen efterhånden
er blevet helt uforståelig, selv for fagfolk« og, at »det er helt
nødvendigt med en gennemgribende reform, hvis lovgivningen skal virke
efter hensigten.« Peter Pagh er professor i miljøret og har gennem
otte år forsket i miljølovene.
Det fremgår af Morgenavisen Jyllands-Posten den 26.
oktober 1999, at finansministerens ambition er at gøre reglerne klare.
Men i samme artikel mener ministeren, at der ikke er udsigt til, at den
offentlige sektor bliver mere gennemskuelig, eller at antallet af regler og
forordninger begynder at falde. Og det er ifølge ministeren heller
ikke noget problem. For borgerne behøver ikke at forstå de
komplicerede regler. En sådan holdning finder forslagsstillerne dybest
set krænkende for retssikkerheden. Det er forslagsstillernes klare
opfattelse, at borgere i et retssamfund har krav på at kunne
forstå regler og forordninger, der regulerer deres liv og virksomhed,
herunder også på miljøområdet. Men som det er i dag,
er det ikke altid tilfældet. Derfor fremsættes dette forslag om
regelforenkling på miljø- og naturområdet.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling
på miljø- og naturområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 68).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 3. december 1999
- 1997 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING PÅ MILJØ- OG NATUROMRÅDET Retsinformation · 30. oktober 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet Retsinformation · 13. maj 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af pesticidafgiften Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om overflytning af bekæmpelsesmiddelstatistik til Danmarks Statistik Retsinformation · 18. januar 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 30. marts 2001