Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. maj 2007
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser
(Ungdomsuddannelse
til alle)
[af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling
den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring, og undervisningsministeren sendte den 22. december 2006 dette udkast
til udvalget, jf. alm. del − bilag 153. Den 2. marts 2007 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund (
3F
Læs alt
).
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Fagligt Fælles Forbund (
3F
) mundtligt over for udvalget redegjort
for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til undervisningsministeren
til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
9 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet
følgende:
Jeg skal over for udvalget oplyse, at lovforslaget samlet set
forventes at medføre, at flere elever end hidtil kan
gennemføre en erhvervsuddannelse. Forslaget tilsigter bl.a., at ingen elever
påbegynder et grundforløb uden et realistisk færdiggørelsesperspektiv. Derfor
skal der, som det er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
foretages en justering af reglerne om adgangsbegrænsning i forbindelse med
gennemførelsen af forslaget.
I dag møder eleverne
først for alvor adgangsbegrænsningen langt inde i grundforløbet, hvor alt for
mange skuffes i deres forventning om at få en plads i en af de mest populære
modeuddannelser.
Etablering af flere
indgange til erhvervsuddannelserne og fremrykning af tidspunktet for
adgangsbegrænsning
til uddannelsens indgang vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet og
øge
elevernes mobilitet. Omlægningen af adgangsbegrænsningen vil ikke i sig selv
føre til, at flere uddannelser omfattes af adgangsbegrænsning. I dag er der
adgangsbegrænsning til ni uddannelser. Adgangsbegrænsning vil som hidtil ikke
omfatte elever med uddannelsesaftale.
For at sikre, at
eleverne ikke får en falsk forventning om, at uddannelsesgarantien betyder,
at
man kan gennemføre enhver ønsket uddannelse, herunder en af de
adgangsbegrænsede uddannelser, vil skolerne i fremtiden kun kunne optage
elever
med uddannelsesaftale, dog i særlige tilfælde et begrænset antal elever uden
uddannelsesaftale, i et grundforløb i en indgang eller en afgrænset del af en
indgang (uddannelsesfamilie), når elevens formål med grundforløbet er at
gennemføre
en af de adgangsbegrænsede uddannelser. De elever, som derved får afslag på
optagelse i grundforløbet, skal tilbydes optagelse i et andet grundforløb i
indgangen eller i en anden indgang.
I dag optages elever
i grundforløb, der sigter på adgangsbegrænsede uddannelser, i et omfang, der
langt overstiger kapaciteten i de adgangsbegrænsede uddannelser. Det har
medført, at eleverne i betydeligt omfang falder fra og ikke kan motiveres til
at fortsætte i en beslægtet uddannelse. Det ses også i vidt omfang, at elever
i
en periode fastholdes i et urealistisk håb om, at en gentagelse af
grundforløbet, dele af det eller en udvidelse af skoleforløbet med valgfri
undervisning vil føre til, at de kan slippe gennem adgangsbegrænsningen på et
senere tidspunkt. Langt de fleste af disse elever ender dog også med at blive
skuffet og falder fra.
Det er dette frafald,
som den ændrede adgangsbegrænsning skal komme til livs samtidig med, at
uddannelsesgarantien vil blive opfattet som reel for de unge, som optages i
et
grundforløb, både med henblik på en af de ni adgangsbegrænsede uddannelser og
en af de ca. 115 andre erhvervsuddannelser.
4.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
ved 3. behandling med de stillede
ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 3, 8, 9 og 10, men vil
stemme imod ændringsforslag nr. 2, 4 og 5. Mindretallet vil hverken stemme
for
eller imod ændringsforslag nr. 6 og 7.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget
indeholder trindeling af erhvervsuddannelserne, hvor de samlede forløb, som
vi
kender i dag, skal opløses i forskellige afstigningstrin. Men det er ikke til
gavn for de unge. Der vil være langt færre jobmuligheder for en elev med en
halv uddannelse. Man stikker de unge blår i øjnene ved at oprette disse
blindgyder, som arbejdsgiverne ikke er interesserede i, og som stiller de
unge
dårligt. De høringsberettigede parter udtrykker da også stor skepsis over for
yderligere trindeling, og det gælder så forskellige parter som DA, LO,
Håndværksrådet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Undervisningsministeriet bemærker hertil i høringsresumeet, at DA, LO og
Håndværksrådet havde plads i det ministerielle udvalg, der har foreslået
netop
trindeling. Men parterne havde intet at skulle have sagt, i forhold til om
der
skulle være trindeling eller ej, for det stod i udvalgets kommissorium, og
det
var ikke til diskussion.
Lovforslaget indfører niveaudeling. Konsekvenserne af at lave
forskellige niveauer i uddannelserne er, at der vil ske en sortering af
eleverne. Når eleverne skal fordeles på A- og B-hold, vil en økonomisk
presset
teknisk skole koncentrere sine kræfter på eleverne i A-klasserne. B-klasserne
vil få dårligere undervisning og blive ringere stillet efter endt uddannelse.
Endvidere umuliggør en opdeling, at eleverne i B-klassen kan lære af eleverne
i
A-klassen – og omvendt. Lovforslaget øger forskellene mellem eleverne og
øger
uligheden i samfundet.
Lovforslaget skærper adgangsbegrænsningen til
erhvervsuddannelserne. Adgangsbegrænsningen sælges som en slags
»uddannelsesgaranti« − vel at mærke for dem, der er kommet ind på
uddannelsen.
Enhedslisten finder det fuldstændig uacceptabelt, at forligspartierne vil
indføre adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelsernes grundforløb under dække
af at sikre arbejde efter endt uddannelse. Historisk har ministerierne aldrig
kunnet forudse beskæftigelsen for færdiguddannede, så lovforslaget er
unyttigt
og betyder udelukkende, at færre vil få en uddannelse inden for det, de
brænder
for.
Enhedslisten finder det uansvarligt at lægge flere opgaver på
erhvervsskolerne, uden at der medfølger økonomiske midler til at løfte de
mange
omkostningsfyldte opgaver. Dette er særlig alvorligt i lyset af de mange
nedskæringer på erhvervsskolerne.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer
i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
1)
I den under
nr. 21
foreslåede ændring ændres »I
§ 22
indsættes
som
nr. 5:«
til: »I
§ 22, nr. 3,
ændres
»og«
til: »,«, i
nr. 4
ændres ».« til:
»og«, og som
nr. 5
indsættes:«.
[Teknisk ændring]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
2)
Efter nr. 33
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 35, stk. 1, nr. 12,
ændres »områdefag«
til: »kompetencemål«.«
[Konsekvens af ændringen i nr. 23]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
3)
Efter nr. 40 indsættes som nyt
nummer:
»02.
I
§ 38, stk. 5,
der bliver stk. 6, ophæves
nr. 1,
og »nr. 1 og 4-6« ændres til:
»nr. 3-5«.
Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1–5.«
[Konsekvens af ændringen
i nr. 25]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
4)
Nr.
42
affattes
således:
»42.
I
§ 40, stk. 3,
ændres »ad hoc-udvalg«
til: »udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8«.«
[Konsekvens af ændringen i nr. 38]
Til § 11
5)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I
§ 2, stk. 1, nr. 3,
litra a
og
b,
ændres
»1-9« til: »1-8«.
02.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 9«
til: »nr. 8«.«
[Konsekvens af ændringen i nr. 1]
Til § 12
6)
Efter nr. 1 indsættes:
»01.
I
§
34 a, stk. 3,
ændres »3-7« til: »3-5«.«
[Konsekvens af ændringen i nr. 2]
7)
Efter nr. 2 indsættes:
»02.
I
§ 34 b,
ændres »3-7« til: »3-5«.«
[Konsekvens af ændringen i nr. 2]
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 19
8)
I
nr. 1
udgår », som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-9 og 13«.
[Teknisk ændring]
9)
I
nr. 3
udgår », som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1«.
[Teknisk ændring]
10)
I
nr. 4
udgår », som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1 og 3«.
[Teknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af forslaget i §
1, nr. 21, hvori der indsættes et nyt nr. 5 i § 22.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1,
nr. 23, om ændring af lovens § 24, stk. 2, hvorefter ordet områdefag
erstattes
med ordet kompetencemål.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1,
nr. 25, om ændring af lovens § 25, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i § 25,
stk.
3, ikke sondres mellem grundfag, områdefag og specialefag. Som følge heraf
vil
der ikke blive tale om at vælge grundfag i hovedforløbet.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i §
1, nr. 38, hvori der indsættes et nyt stk. 8 i § 37, hvorefter et eller flere
faglige udvalg for landbrugsuddannelserne kan have en sammensætning, der ikke
består af lige mange arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i §
11, nr. 1, der ophæver § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse ved
deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Til nr. 6 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i §
12, nr. 2, der ophæver §
34 a,
stk. 5, nr. 6 og 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Til nr. 8-10
Der er tale om lovtekniske ændringer, idet hensigten med de
foreslåede bestemmelser er, at rettighederne i henhold til lov om
Arbejdsgivernes Eleverefusion, lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse
med
lønnet praktik og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser
m.v. bevares uanset de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1–9
og 13,
§ 13, nr. 1, og § 15, nr. 1 og 3.
Troels Christensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V)
Britta Schall Holberg (V)
Tina Nedergaard (V)
fmd.
Ellen Trane Nørby (V)
Martin Henriksen (DF)
Søren Krarup (DF)
Lars Barfoed (KF)
Jens Jørgen Nygaard (KF)
Christine Antorini (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
Margrethe Vestager (RV)
nfmd.
Bente Dahl (RV)
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt Fælles Forbund (
3F
)
5
1. udkast til betænkning
6
Udtalelse fra undervisningsministeren
7
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
8
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, i hvilket omfang EUD-loven gælder for
landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om etablering af nye uddannelser med udgangspunkt i
landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om opkrævning af gebyr for praktikpladsgodkendelse,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, om undtagelsesbestemmelserne også gælder for nye
uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om repræsentation i fællesudvalget, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om koblingen til AMU-systemet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om forpligtelse til at sikre mulighed for
sammenlægning af AMU- og EUD-udvalg, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
8
Spm. om mulighed for sammenlægning mellem fællesudvalget
for landbrug og andre udvalg, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
9
Spm. om partsrepræsentation i det faglige udvalg
vedrørende landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
10
Spm. om arbejdsgiverrepræsentation i det faglige udvalg
vedrørende landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm. om sammensætningen af det faglige udvalg vedrørende
landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om finansiering af organisationer, der er medlemmer
af faglige uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
13
Spm. om sammenlægning af henholdsvis uddannelse til
jordbrugsassistent og faglært landmand, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
14
Spm. om undtagelsesbestemmelserne for
landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt
Fælles Forbund (
3F
),
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om undtagelsesbestemmelsernes indflydelse på de
eksisterende erhvervsfaglige uddannelser, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
17
Spm. om, om LandboUngdom også er en
lønmodtagerorganisation, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
18
Spm. om, hvor de ansatte i landbruget er organiseret, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 2:
Kan der med udgangspunkt i landmandsuddannelsen etableres nye
uddannelser, som også vil være omfattet af undtagelsesreglerne?
Svar:
Forslaget i § 1, nr. 38, om bemyndigelse til at godkende en
særlig sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser gælder også
for
fremtidige landbrugsuddannelser.
Forslaget i § 1, nr. 47 om behandlingen af tvistigheder gælder
for så vidt angår landbrugsuddannelser kun for uddannelsen til faglært
landmand, det vil sige den grunduddannelse, der opretholdes indtil videre
efter
bestemmelsen i lovforslagets § 18, stk. 2.
Bestemmelsen i § 18, stk. 2, indebærer alene, at de
landbrugsuddannelser, som er oprettet med hjemmel i landbrugsuddannelsesloven
fortsætter indtil reglerne om dem ophæves eller afløses af nye regler,
fastsat
i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Disse uddannelser kan kun ændres
inden
for rammerne af den ændrede erhvervsuddannelseslov, da deres hidtidige
hjemmelslov ophæves efter lovforslaget.
Spørgsmål 3:
Skal LandboUngdom fortsat
kunne opkræve gebyr for praktikpladsgodkendelse (p.t. 2.400 kr.)?
Svar:
Landbrugsuddannelsesudvalget har overfor Undervisningsministeriet
oplyst, at LandboUngdom ikke opkræver gebyr for godkendelse af
praktikpladser.
Landbrugsuddannelsesudvalget oplyser, at udvalget i
overensstemmelse med lov om landbrugsuddannelser har lagt
praktikpladsarbejdet
ud til en række underudvalg, der er sammensat af repræsentanter for Dansk
Landbrug, LandboUngdom og Danske Landbrugsskoler. Disse udvalg har ansat en
eller flere praktik- og uddannelseskonsulenter, som udfører det daglige
praktikarbejde. Praktikarbejdet består i konsulenternes besøg og gennemgang
af
landbrugsbedrifterne i forbindelse med praktikpladsgodkendelsen. Udover
indstilling vedrørende godkendelse leverer konsulenterne serviceydelser med
hensyn til løn-, praktik- og uddannelsesforholdene. Desuden tilbydes
læremestrene et læremesterkursus og alle førsteårseleverne får besøg af
konsulenterne ude på praktikstederne.
Læremesteren betaler 2.400 kr. for disse serviceydelser. Beløbet
dækker ikke alle omkostninger, således at Dansk Landbrug betaler de
yderligere
omkostninger. Denne finansiering fra Dansk Landbrug dækker selve
praktikgodkendelsen.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra
Landbrugsuddannelsesudvalget, idet jeg samtidig kan oplyse, at der ikke er og
heller ikke efter samordningen af landbrugsuddannelserne under
erhvervsuddannelsesloven
vil være hjemmel til, at de faglige udvalg kan opkræve betaling for
godkendelse
af praktikpladser.
Spørgsmål 5:
Ifølge lovforslaget skal fællesudvalget godkendes som fagligt
udvalg, når uddannelserne er sammenlagt. Fællesudvalget består af
arbejdsgiverorganisationerne: Dansk Landbrug, LandboUngdom og Gartneri-,
Land-
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) samt arbejdstagerorganisationen
3F. En del arbejdsgivere er medlem i alle
tre arbejdsgiverorganisationer. Er det i overensstemmelse med dansk ret og
tradition at tildele et repræsentativt udvalg beføjelser til at udføre
retshandlinger,
når den ene part (arbejdsgiverne) har adgang til tredobbelt repræsentation i
udvalget?
Svar:
Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvilke foreninger og
organisationer, der vil få sæde i fællesudvalget, da der endnu ikke
foreligger
en ansøgning om godkendelse af et sådant udvalg.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, er det blandt
andet anført, at fællesudvalgets nærmere sammensætning og kompetence vil bero
på aftale mellem de to udvalg, som indgår i fællesudvalget, og at godkendelse
af fællesudvalget som fagligt udvalg kun vil blive meddelt, hvis udvalget
sammensættes med lige mange medlemmer fra hvert af de to repræsenterede
udvalg.
Det lægges til grund, at hvert af de to udvalg i fællesudvalget
vil optræde som én blok, hvor de medlemmer, der kommer fra Det faglige
Uddannelsesudvalg vil have et fælles mandat i forhold til dette udvalg og de
medlemmer, der kommer fra Landbrugsuddannelsesudvalget, der forudsættes
godkendt som fagligt udvalg, vil have et fælles mandat fra dette udvalg.
Et mandat fra et af udvalgene vil kunne tilbagekaldes, indtil
der er truffet en beslutning i den pågældende sag, hvorefter beslutningen kun
vil kunne ændres i enighed, med mindre en af de to blokke splittes.
Dette svarer reelt til forholdene i de paritetiske faglige
udvalg, hvor der efter det for ministeriet oplyste i praksis kun træffes
afgørelser i enighed.
Jeg ser ikke noget retligt eller demokratisk problem med hensyn
til, at fællesudvalget får beføjelser som fagligt udvalg. Jeg bemærker, at de
udviklingsudvalg, som også kan oprettes efter lovforslaget med beføjelser som
fagligt udvalg, heller ikke behøver at være paritetisk sammensatte.
Det tilføjes, at det hidtidige Landbrugsuddannelsesudvalg i
realiteten har haft beføjelser inden for lov om landbrugsuddannelser, der
svarer til et fagligt udvalgs beføjelser inden for lov om
erhvervsuddannelser.
Spørgsmål 8:
Lovforslaget har bl.a. til formål at rationalisere og forenkle.
I overensstemmelse hermed sammenlægges en række faglige udvalg og
uddannelsessekretariater i øjeblikket. Vil forslagets særbestemmelser om det
kommende fællesudvalg for landbrug hindre en sammenlægning med de øvrige
udvalg
for gartneri og skovbrug?
Svar:
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 38,
gælder kun for faglige udvalg for landbrugsuddannelser.
Bestemmelsen hindrer ikke oprettelse af administrative
fællesskaber mellem udvalg, der bliver godkendt efter udtagelsesreglen og
uddannelser,
der er oprettet efter lovens hovedregel.
Bestemmelsen tvinger heller ikke til, at udvalg skal godkendes
efter undtagelsesreglen, ligesom bestemmelsen ikke hindrer, at paritetiske
faglige udvalg sammenlægger sig.
En sammenlægning af det forventede fællesudvalg for
landbrugsuddannelsen med andre faglige udvalg vil ikke kunne ske, men der vil
ikke være noget til hinder for, at organisationer og foreninger på området
aftaler at oprette et fagligt udvalg i overensstemmelse med lovens
hovedregel.
Spørgsmål 11:
LO har i sit høringssvar beklaget, at parterne i det fælles
udvalg, som skal sammensætte en ny landbrugsuddannelse, ikke selv kan
beslutte
sammensætningen af det nye faglige udvalg. Vil ministeren kunne acceptere, at
udvalget sammensættes på en anden måde, hvis det beror på en indstilling fra
det fælles udvalg?
Svar:
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse om sammensætning af
faglige udvalg på landbrugsuddannelsesområdet bygger på en antagelse om, at
Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug
vil
danne et fællesudvalg, der skal have til opgave at fremsættes forslag om en
fælles landbrugsuddannelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 38, at godkendelse af dette fællesudvalg som fagligt udvalg kun vil
blive meddelt, hvis udvalget nedsættes med lige mange medlemmer fra hvert af
de
to repræsenterede udvalg.
Hvis de to udvalg på et tidspunkt ønsker at afstå fra at bruge
undtagelsesbestemmelsen, og dermed beslutter at falde tilbage på lovens
hovedregel om paritetisk sammensatte faglige udvalg, er der i lovforslaget
intet,
der vil hindre en sådan beslutning.
Spørgsmål 12:
Ministeren har ønsket, at landmændenes ungdomsorganisation »LandboUngdom«
kan indtræde i det nye faglige uddannelsesudvalg, som opstår på baggrund af
fællesudvalget for sammenlægning af landbrugsuddannelserne. Mener ministeren,
at det er foreneligt med et partsstyret uddannelsessystem, at foreninger, der
–
ligesom LandboUngdom – oppebærer tilskud fra tipsmidlerne, kan optræde
som
fuldgyldige medlemmer af et fagligt uddannelsesudvalg, mens de normale
repræsentanter,
dvs. faglige foreninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke må drives med
tipsmidler, men alene er medlemsfinansieret?
Svar:
Jeg finder ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at
LandboUngdom modtager tilskud af tipsmidlerne som elevorganisation, kan være
nogen hindring for, at organisationen kan være medlem af et fagligt udvalg,
der
er sammensat efter lovforslagets § 1, nr. 38, om sammensætning af faglige
udvalg for landbrugsuddannelser.
Om organisationen faktisk bliver medlem af udvalget, vil afhænge
af den indstilling, som jeg måtte modtage fra det faglige udvalg for
landbrugsuddannelsen og Landbrugsuddannelsesudvalget om sammensætningen af et
fællesudvalg, jvf. forslaget i § 1, nr. 38.
Spørgsmål 13:
Som bekendt har Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige
Uddannelsesudvalg for Jordbrug i nogle år arbejdet på at uddannelserne til
jordbrugsassistent og til faglært landmand ensrettes, så begge uddannelser
kan
samlæses. Det har resulteret i, at de to uddannelser i dag praktisk talt er
ens. Er det disse to uddannelser, der skal sammenlægges, eller er formålet
med
lovforslagets særbestemmelser, at sammenlægningen skal kunne udvides til et
større
omfang?
Svar:
Udgangspunktet er en fælles landbrugsuddannelse, der skal træde
i stedet for landbrugets grunduddannelse og landbrugsuddannelsen efter
erhvervsuddannelsesloven, som indeholder to specialer (Jordbrugsassistent og
Jordbrugsmaskinfører).
Fællesudvalget forudsættes at stille forslag om en ny
landbrugsuddannelse i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom
i
erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3, om godkendelse af erhvervsuddannelser,
og jeg vil ikke tage stilling til, hvad resultatet af arbejdet med
udviklingen
af fremtidens landbrugsuddannelser kan blive.
Målet er, at vi får en rationel og tidssvarende
uddannelsesstruktur for landbrugets uddannelser.
Spørgsmål 14:
Lovforslagets sammenlægningsbestemmelser på landbrugsområdet er
i bemærkningerne udtrykkeligt anført som undtagelsesbestemmelser til sikring
af
traditioner fra loven om landbrugsuddannelser. Skal det forstås således, at
uddannelser under Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, hvor det
faglige
indhold ikke har været en del af landbrugsskolernes tradition, ikke kan
omfattes af undtagelsesbestemmelserne
?
Svar:
Jeg henviser til mit svar af 30. marts 2007 på udvalgets
spørgsmål nr. 2 til L 173, stillet i udvalgets brev af 23. marts 2007,
hvorefter undtagelsen i lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende sammensætning
af
faglige udvalg for landbrugsuddannelser også gælder for fremtidige
landbrugsuddannelser.
Endvidere henviser jeg til mit svar på udvalgets spørgsmål nr.
13.
Det gælder om, at organisationerne på området gennem de udvalg,
som nedsættes efter lovforslaget, fremkommer med de uddannelsesforslag, som
erhvervet har brug for, og som kan gennemføres inden for de ressourcer, der
er
til rådighed.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. april 2007 fra Fagligt
Fælles Forbund (
3F
),
jf. L 173 - bilag 4.
Svar:
Fagligt Fælles Forbund (
3F
)
antager i henvendelsen, at lønmodtagersiden i det fællesudvalg, der forventes
oprettet til varetagelse af opgaver vedrørende en kommende fælles
landbrugsuddannelse, alene repræsenteres med 25 pct., mens arbejdsgiversiden
repræsenteres med 75 pct.
Jeg vil henvise til mit svar af 30. marts 2007 på spørgsmål 9
til lovforslaget, stillet med udvalgets brev af 23. marts 2007. I dette svar
har jeg blandt andet fremhævet, at uddannelsen til faglært landmand efter lov
om landbrugsuddannelser har omkring 10 gange så mange elever som den
tilsvarende
uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven.
Eleverne og erhvervet vælger altså den uddannelse, som ikke har
et paritetisk udvalg. Derfor ligger det ikke lige for, at den fremtidige
uddannelse skal arve konstruktionen fra den gældende erhvervsuddannelseslov
helt automatisk.
På den anden side kan man heller ikke blot se bort fra, at nogle
altså har valgt uddannelsen, der har et paritetisk udvalg, og derfor er
forhandlingerne mellem partierne bag Velfærdsaftalen resulteret i den
foreliggende
kompromismodel, som giver de interesserede organisationer og foreninger meget
stor frihed til selv at finde de fremtidige løsninger.
Som bekendt indeholder forslaget ikke, at lønmodtagersiden
repræsenteres med 25 pct. og arbejdsgiversiden med 75 pct. Forslaget
indebærer,
at et fællesudvalg med repræsentanter fra de to udvalg kan godkendes, hvis
det
består af lige mange fra hvert udvalg, og at udvalgene selv aftaler den
nærmere
sammensætning.
Der er intet i lovforslaget, der hindrer, at parterne – evt. ad
åre – enes om at oprette et sædvanligt fagligt udvalg, således at
undtagelsesbestemmelsen derefter ikke bruges. Det må bero på udviklingen i
landbrugserhvervet, og lovforslaget vil således også på dette punkt
fremtidssikre rammen om erhvervsuddannelserne.
3F
er
endvidere inde på, at antallet af selvstændige landmænd sammenholdt med
antallet af lønmodtagere inden for landbrugserhvervet ikke adskiller sig
væsentligt fra f.eks. håndværksfagene og derfor ikke kan begrunde en særlig
status for landbrugserhvervet.
Jeg kan ikke vurdere de tal,
3F
lægger frem, men vil atter henvise til mit svar på spørgsmål 9, hvor det
blandt
andet er anført, at det bærende element for landbrugsuddannelserne efter
landbrugsuddannelsesloven og de oprindelige landbrugsskoler er
selvstændighedskulturen.
Jeg bemærker endvidere, at der i rapporten om fremtidens erhvervsuddannelser
blev lagt vægt på uddannelse til selvstændighed og iværksætterkultur, og jeg
finder det på den baggrund værdifuldt, at landbrugsuddannelserne fortsat kan
bygge
på selvstændighedskulturen og dermed kan være det gode eksempel for de øvrige
erhvervsskoler.
Jeg lægger derfor vægt på, at de organisationer, som i særlig
grad står for denne dimension i uddannelserne, fortsat får mulighed for at
bidrage til en videreførelse af det, som har været et særligt kendemærke for
landbrugsuddannelserne efter landbrugsuddannelsesloven.
Endelig bemærker
3F,
at landbrugets organisationsopbygning medfører, at samme arbejdsgiver kan
være
medlem af tre arbejdsgiverorganisationer i uddannelsens faglige udvalg, mens
denne dobbeltorganisationsform ikke gælder for lønmodtagere.
Jeg kan herom i det hele henvise til mit svar af 30. marts på
spørgsmål 5 til lovforslaget, der er stillet med udvalgets brev af 23. marts
2007.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love (Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) Retsinformation · 9. maj 2007
- Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) - L 173 Retsinformation · 28. februar 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske indgange og sammenhængende uddannelsesforløb) Retsinformation · 20. januar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2006) - L 96 Retsinformation · 30. november 2006
- Skriftlig fremsættelse (29. marts 2006) - L 186 Retsinformation · 29. marts 2006