Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannelse til alle)

2006/1 BTL 173Betænkning over lovforslagFolketinget11. maj 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

erhvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om

grundlæggende social- og

sundhedsuddannelser og lov om landbrugsuddannelser

(Ungdomsuddannelse

til alle)

[af

undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling

den 13. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring, og undervisningsministeren sendte den 22. december 2006 dette udkast

til udvalget, jf. alm. del − bilag 153. Den 2. marts 2007 sendte

undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Fagligt Fælles Forbund (

3F

Læs alt

).

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Fagligt Fælles Forbund (

3F

) mundtligt over for udvalget redegjort

for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

9 af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget tilkendegivet

følgende:

Jeg skal over for udvalget oplyse, at lovforslaget samlet set

forventes at medføre, at flere elever end hidtil kan

gennemføre en erhvervsuddannelse. Forslaget tilsigter bl.a., at ingen elever

påbegynder et grundforløb uden et realistisk færdiggørelsesperspektiv. Derfor

skal der, som det er anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget,

foretages en justering af reglerne om adgangsbegrænsning i forbindelse med

gennemførelsen af forslaget.

I dag møder eleverne

først for alvor adgangsbegrænsningen langt inde i grundforløbet, hvor alt for

mange skuffes i deres forventning om at få en plads i en af de mest populære

modeuddannelser.

Etablering af flere

indgange til erhvervsuddannelserne og fremrykning af tidspunktet for

adgangsbegrænsning

til uddannelsens indgang vil samlet set bidrage til at mindske frafaldet og

øge

elevernes mobilitet. Omlægningen af adgangsbegrænsningen vil ikke i sig selv

føre til, at flere uddannelser omfattes af adgangsbegrænsning. I dag er der

adgangsbegrænsning til ni uddannelser. Adgangsbegrænsning vil som hidtil ikke

omfatte elever med uddannelsesaftale.

For at sikre, at

eleverne ikke får en falsk forventning om, at uddannelsesgarantien betyder,

at

man kan gennemføre enhver ønsket uddannelse, herunder en af de

adgangsbegrænsede uddannelser, vil skolerne i fremtiden kun kunne optage

elever

med uddannelsesaftale, dog i særlige tilfælde et begrænset antal elever uden

uddannelsesaftale, i et grundforløb i en indgang eller en afgrænset del af en

indgang (uddannelsesfamilie), når elevens formål med grundforløbet er at

gennemføre

en af de adgangsbegrænsede uddannelser. De elever, som derved får afslag på

optagelse i grundforløbet, skal tilbydes optagelse i et andet grundforløb i

indgangen eller i en anden indgang.

I dag optages elever

i grundforløb, der sigter på adgangsbegrænsede uddannelser, i et omfang, der

langt overstiger kapaciteten i de adgangsbegrænsede uddannelser. Det har

medført, at eleverne i betydeligt omfang falder fra og ikke kan motiveres til

at fortsætte i en beslægtet uddannelse. Det ses også i vidt omfang, at elever

i

en periode fastholdes i et urealistisk håb om, at en gentagelse af

grundforløbet, dele af det eller en udvidelse af skoleforløbet med valgfri

undervisning vil føre til, at de kan slippe gennem adgangsbegrænsningen på et

senere tidspunkt. Langt de fleste af disse elever ender dog også med at blive

skuffet og falder fra.

Det er dette frafald,

som den ændrede adgangsbegrænsning skal komme til livs samtidig med, at

uddannelsesgarantien vil blive opfattet som reel for de unge, som optages i

et

grundforløb, både med henblik på en af de ni adgangsbegrænsede uddannelser og

en af de ca. 115 andre erhvervsuddannelser.

4.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

ved 3. behandling med de stillede

ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1, 3, 8, 9 og 10, men vil

stemme imod ændringsforslag nr. 2, 4 og 5. Mindretallet vil hverken stemme

for

eller imod ændringsforslag nr. 6 og 7.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget

indeholder trindeling af erhvervsuddannelserne, hvor de samlede forløb, som

vi

kender i dag, skal opløses i forskellige afstigningstrin. Men det er ikke til

gavn for de unge. Der vil være langt færre jobmuligheder for en elev med en

halv uddannelse. Man stikker de unge blår i øjnene ved at oprette disse

blindgyder, som arbejdsgiverne ikke er interesserede i, og som stiller de

unge

dårligt. De høringsberettigede parter udtrykker da også stor skepsis over for

yderligere trindeling, og det gælder så forskellige parter som DA, LO,

Håndværksrådet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Undervisningsministeriet bemærker hertil i høringsresumeet, at DA, LO og

Håndværksrådet havde plads i det ministerielle udvalg, der har foreslået

netop

trindeling. Men parterne havde intet at skulle have sagt, i forhold til om

der

skulle være trindeling eller ej, for det stod i udvalgets kommissorium, og

det

var ikke til diskussion.

Lovforslaget indfører niveaudeling. Konsekvenserne af at lave

forskellige niveauer i uddannelserne er, at der vil ske en sortering af

eleverne. Når eleverne skal fordeles på A- og B-hold, vil en økonomisk

presset

teknisk skole koncentrere sine kræfter på eleverne i A-klasserne. B-klasserne

vil få dårligere undervisning og blive ringere stillet efter endt uddannelse.

Endvidere umuliggør en opdeling, at eleverne i B-klassen kan lære af eleverne

i

A-klassen – og omvendt. Lovforslaget øger forskellene mellem eleverne og

øger

uligheden i samfundet.

Lovforslaget skærper adgangsbegrænsningen til

erhvervsuddannelserne. Adgangsbegrænsningen sælges som en slags

»uddannelsesgaranti« − vel at mærke for dem, der er kommet ind på

uddannelsen.

Enhedslisten finder det fuldstændig uacceptabelt, at forligspartierne vil

indføre adgangsbegrænsning til erhvervsuddannelsernes grundforløb under dække

af at sikre arbejde efter endt uddannelse. Historisk har ministerierne aldrig

kunnet forudse beskæftigelsen for færdiguddannede, så lovforslaget er

unyttigt

og betyder udelukkende, at færre vil få en uddannelse inden for det, de

brænder

for.

Enhedslisten finder det uansvarligt at lægge flere opgaver på

erhvervsskolerne, uden at der medfølger økonomiske midler til at løfte de

mange

omkostningsfyldte opgaver. Dette er særlig alvorligt i lyset af de mange

nedskæringer på erhvervsskolerne.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit

var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer

i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

1)

I den under

nr. 21

foreslåede ændring ændres »I

§ 22

indsættes

som

nr. 5:«

til: »I

§ 22, nr. 3,

ændres

»og«

til: »,«, i

nr. 4

ændres ».« til:

»og«, og som

nr. 5

indsættes:«.

[Teknisk ændring]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

2)

Efter nr. 33

indsættes som nyt nummer:

»01.

I

§ 35, stk. 1, nr. 12,

ændres »områdefag«

til: »kompetencemål«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 23]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

3)

Efter nr. 40 indsættes som nyt

nummer:

»02.

I

§ 38, stk. 5,

der bliver stk. 6, ophæves

nr. 1,

og »nr. 1 og 4-6« ændres til:

»nr. 3-5«.

Nr. 2-6 bliver herefter nr. 1–5.«

[Konsekvens af ændringen

i nr. 25]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

4)

Nr.

42

affattes

således:

»42.

I

§ 40, stk. 3,

ændres »ad hoc-udvalg«

til: »udviklingsudvalg eller fagligt udvalg, nedsat efter § 37, stk. 8«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 38]

Til § 11

5)

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I

§ 2, stk. 1, nr. 3,

litra a

og

b,

ændres

»1-9« til: »1-8«.

02.

I

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »nr. 9«

til: »nr. 8«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 1]

Til § 12

6)

Efter nr. 1 indsættes:

»01.

I

§

34 a, stk. 3,

ændres »3-7« til: »3-5«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 2]

7)

Efter nr. 2 indsættes:

»02.

I

§ 34 b,

ændres »3-7« til: »3-5«.«

[Konsekvens af ændringen i nr. 2]

Af

undervisningsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 19

8)

I

nr. 1

udgår », som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-9 og 13«.

[Teknisk ændring]

9)

I

nr. 3

udgår », som affattet ved denne lovs § 13, nr. 1«.

[Teknisk ændring]

10)

I

nr. 4

udgår », som affattet ved denne lovs § 15, nr. 1 og 3«.

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk rettelse som følge af forslaget i §

1, nr. 21, hvori der indsættes et nyt nr. 5 i § 22.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1,

nr. 23, om ændring af lovens § 24, stk. 2, hvorefter ordet områdefag

erstattes

med ordet kompetencemål.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1,

nr. 25, om ændring af lovens § 25, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der i § 25,

stk.

3, ikke sondres mellem grundfag, områdefag og specialefag. Som følge heraf

vil

der ikke blive tale om at vælge grundfag i hovedforløbet.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i §

1, nr. 38, hvori der indsættes et nyt stk. 8 i § 37, hvorefter et eller flere

faglige udvalg for landbrugsuddannelserne kan have en sammensætning, der ikke

består af lige mange arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i §

11, nr. 1, der ophæver § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om godtgørelse ved

deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til nr. 6 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i §

12, nr. 2, der ophæver §

34 a,

stk. 5, nr. 6 og 7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Til nr. 8-10

Der er tale om lovtekniske ændringer, idet hensigten med de

foreslåede bestemmelser er, at rettighederne i henhold til lov om

Arbejdsgivernes Eleverefusion, lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse

med

lønnet praktik og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i

ungdomsuddannelser

m.v. bevares uanset de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1–9

og 13,

§ 13, nr. 1, og § 15, nr. 1 og 3.

Troels Christensen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

Britta Schall Holberg (V)

Tina Nedergaard (V)

fmd.

Ellen Trane Nørby (V)

Martin Henriksen (DF)

Søren Krarup (DF)

Lars Barfoed (KF)

Jens Jørgen Nygaard (KF)

Christine Antorini (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

Margrethe Vestager (RV)

nfmd.

Bente Dahl (RV)

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 173

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt Fælles Forbund (

3F

)

5

1. udkast til betænkning

6

Udtalelse fra undervisningsministeren

7

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

8

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, i hvilket omfang EUD-loven gælder for

landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om etablering af nye uddannelser med udgangspunkt i

landmandsuddannelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om opkrævning af gebyr for praktikpladsgodkendelse,

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, om undtagelsesbestemmelserne også gælder for nye

uddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om repræsentation i fællesudvalget, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om koblingen til AMU-systemet, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om forpligtelse til at sikre mulighed for

sammenlægning af AMU- og EUD-udvalg, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

8

Spm. om mulighed for sammenlægning mellem fællesudvalget

for landbrug og andre udvalg, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

9

Spm. om partsrepræsentation i det faglige udvalg

vedrørende landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

10

Spm. om arbejdsgiverrepræsentation i det faglige udvalg

vedrørende landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

11

Spm. om sammensætningen af det faglige udvalg vedrørende

landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om finansiering af organisationer, der er medlemmer

af faglige uddannelsesudvalg, til undervisningsministeren, og ministerens

svar herpå

13

Spm. om sammenlægning af henholdsvis uddannelse til

jordbrugsassistent og faglært landmand, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

14

Spm. om undtagelsesbestemmelserne for

landbrugsuddannelser, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om kommentar til henvendelse af 16/4-07 fra Fagligt

Fælles Forbund (

3F

),

til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om undtagelsesbestemmelsernes indflydelse på de

eksisterende erhvervsfaglige uddannelser, til undervisningsministeren, og

ministerens svar herpå

17

Spm. om, om LandboUngdom også er en

lønmodtagerorganisation, til undervisningsministeren, og ministerens svar

herpå

18

Spm. om, hvor de ansatte i landbruget er organiseret, til

undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt

efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 2:

Kan der med udgangspunkt i landmandsuddannelsen etableres nye

uddannelser, som også vil være omfattet af undtagelsesreglerne?

Svar:

Forslaget i § 1, nr. 38, om bemyndigelse til at godkende en

særlig sammensætning af faglige udvalg for landbrugsuddannelser gælder også

for

fremtidige landbrugsuddannelser.

Forslaget i § 1, nr. 47 om behandlingen af tvistigheder gælder

for så vidt angår landbrugsuddannelser kun for uddannelsen til faglært

landmand, det vil sige den grunduddannelse, der opretholdes indtil videre

efter

bestemmelsen i lovforslagets § 18, stk. 2.

Bestemmelsen i § 18, stk. 2, indebærer alene, at de

landbrugsuddannelser, som er oprettet med hjemmel i landbrugsuddannelsesloven

fortsætter indtil reglerne om dem ophæves eller afløses af nye regler,

fastsat

i medfør af lov om erhvervsuddannelser. Disse uddannelser kan kun ændres

inden

for rammerne af den ændrede erhvervsuddannelseslov, da deres hidtidige

hjemmelslov ophæves efter lovforslaget.

Spørgsmål 3:

Skal LandboUngdom fortsat

kunne opkræve gebyr for praktikpladsgodkendelse (p.t. 2.400 kr.)?

Svar:

Landbrugsuddannelsesudvalget har overfor Undervisningsministeriet

oplyst, at LandboUngdom ikke opkræver gebyr for godkendelse af

praktikpladser.

Landbrugsuddannelsesudvalget oplyser, at udvalget i

overensstemmelse med lov om landbrugsuddannelser har lagt

praktikpladsarbejdet

ud til en række underudvalg, der er sammensat af repræsentanter for Dansk

Landbrug, LandboUngdom og Danske Landbrugsskoler. Disse udvalg har ansat en

eller flere praktik- og uddannelseskonsulenter, som udfører det daglige

praktikarbejde. Praktikarbejdet består i konsulenternes besøg og gennemgang

af

landbrugsbedrifterne i forbindelse med praktikpladsgodkendelsen. Udover

indstilling vedrørende godkendelse leverer konsulenterne serviceydelser med

hensyn til løn-, praktik- og uddannelsesforholdene. Desuden tilbydes

læremestrene et læremesterkursus og alle førsteårseleverne får besøg af

konsulenterne ude på praktikstederne.

Læremesteren betaler 2.400 kr. for disse serviceydelser. Beløbet

dækker ikke alle omkostninger, således at Dansk Landbrug betaler de

yderligere

omkostninger. Denne finansiering fra Dansk Landbrug dækker selve

praktikgodkendelsen.

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra

Landbrugsuddannelsesudvalget, idet jeg samtidig kan oplyse, at der ikke er og

heller ikke efter samordningen af landbrugsuddannelserne under

erhvervsuddannelsesloven

vil være hjemmel til, at de faglige udvalg kan opkræve betaling for

godkendelse

af praktikpladser.

Spørgsmål 5:

Ifølge lovforslaget skal fællesudvalget godkendes som fagligt

udvalg, når uddannelserne er sammenlagt. Fællesudvalget består af

arbejdsgiverorganisationerne: Dansk Landbrug, LandboUngdom og Gartneri-,

Land-

og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) samt arbejdstagerorganisationen

3F. En del arbejdsgivere er medlem i alle

tre arbejdsgiverorganisationer. Er det i overensstemmelse med dansk ret og

tradition at tildele et repræsentativt udvalg beføjelser til at udføre

retshandlinger,

når den ene part (arbejdsgiverne) har adgang til tredobbelt repræsentation i

udvalget?

Svar:

Jeg har ikke grundlag for at udtale mig om, hvilke foreninger og

organisationer, der vil få sæde i fællesudvalget, da der endnu ikke

foreligger

en ansøgning om godkendelse af et sådant udvalg.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38, er det blandt

andet anført, at fællesudvalgets nærmere sammensætning og kompetence vil bero

på aftale mellem de to udvalg, som indgår i fællesudvalget, og at godkendelse

af fællesudvalget som fagligt udvalg kun vil blive meddelt, hvis udvalget

sammensættes med lige mange medlemmer fra hvert af de to repræsenterede

udvalg.

Det lægges til grund, at hvert af de to udvalg i fællesudvalget

vil optræde som én blok, hvor de medlemmer, der kommer fra Det faglige

Uddannelsesudvalg vil have et fælles mandat i forhold til dette udvalg og de

medlemmer, der kommer fra Landbrugsuddannelsesudvalget, der forudsættes

godkendt som fagligt udvalg, vil have et fælles mandat fra dette udvalg.

Et mandat fra et af udvalgene vil kunne tilbagekaldes, indtil

der er truffet en beslutning i den pågældende sag, hvorefter beslutningen kun

vil kunne ændres i enighed, med mindre en af de to blokke splittes.

Dette svarer reelt til forholdene i de paritetiske faglige

udvalg, hvor der efter det for ministeriet oplyste i praksis kun træffes

afgørelser i enighed.

Jeg ser ikke noget retligt eller demokratisk problem med hensyn

til, at fællesudvalget får beføjelser som fagligt udvalg. Jeg bemærker, at de

udviklingsudvalg, som også kan oprettes efter lovforslaget med beføjelser som

fagligt udvalg, heller ikke behøver at være paritetisk sammensatte.

Det tilføjes, at det hidtidige Landbrugsuddannelsesudvalg i

realiteten har haft beføjelser inden for lov om landbrugsuddannelser, der

svarer til et fagligt udvalgs beføjelser inden for lov om

erhvervsuddannelser.

Spørgsmål 8:

Lovforslaget har bl.a. til formål at rationalisere og forenkle.

I overensstemmelse hermed sammenlægges en række faglige udvalg og

uddannelsessekretariater i øjeblikket. Vil forslagets særbestemmelser om det

kommende fællesudvalg for landbrug hindre en sammenlægning med de øvrige

udvalg

for gartneri og skovbrug?

Svar:

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 38,

gælder kun for faglige udvalg for landbrugsuddannelser.

Bestemmelsen hindrer ikke oprettelse af administrative

fællesskaber mellem udvalg, der bliver godkendt efter udtagelsesreglen og

uddannelser,

der er oprettet efter lovens hovedregel.

Bestemmelsen tvinger heller ikke til, at udvalg skal godkendes

efter undtagelsesreglen, ligesom bestemmelsen ikke hindrer, at paritetiske

faglige udvalg sammenlægger sig.

En sammenlægning af det forventede fællesudvalg for

landbrugsuddannelsen med andre faglige udvalg vil ikke kunne ske, men der vil

ikke være noget til hinder for, at organisationer og foreninger på området

aftaler at oprette et fagligt udvalg i overensstemmelse med lovens

hovedregel.

Spørgsmål 11:

LO har i sit høringssvar beklaget, at parterne i det fælles

udvalg, som skal sammensætte en ny landbrugsuddannelse, ikke selv kan

beslutte

sammensætningen af det nye faglige udvalg. Vil ministeren kunne acceptere, at

udvalget sammensættes på en anden måde, hvis det beror på en indstilling fra

det fælles udvalg?

Svar:

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse om sammensætning af

faglige udvalg på landbrugsuddannelsesområdet bygger på en antagelse om, at

Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug

vil

danne et fællesudvalg, der skal have til opgave at fremsættes forslag om en

fælles landbrugsuddannelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 38, at godkendelse af dette fællesudvalg som fagligt udvalg kun vil

blive meddelt, hvis udvalget nedsættes med lige mange medlemmer fra hvert af

de

to repræsenterede udvalg.

Hvis de to udvalg på et tidspunkt ønsker at afstå fra at bruge

undtagelsesbestemmelsen, og dermed beslutter at falde tilbage på lovens

hovedregel om paritetisk sammensatte faglige udvalg, er der i lovforslaget

intet,

der vil hindre en sådan beslutning.

Spørgsmål 12:

Ministeren har ønsket, at landmændenes ungdomsorganisation »LandboUngdom«

kan indtræde i det nye faglige uddannelsesudvalg, som opstår på baggrund af

fællesudvalget for sammenlægning af landbrugsuddannelserne. Mener ministeren,

at det er foreneligt med et partsstyret uddannelsessystem, at foreninger, der

–

ligesom LandboUngdom – oppebærer tilskud fra tipsmidlerne, kan optræde

som

fuldgyldige medlemmer af et fagligt uddannelsesudvalg, mens de normale

repræsentanter,

dvs. faglige foreninger og arbejdsgiverorganisationer, ikke må drives med

tipsmidler, men alene er medlemsfinansieret?

Svar:

Jeg finder ikke grundlag for at antage, at den omstændighed, at

LandboUngdom modtager tilskud af tipsmidlerne som elevorganisation, kan være

nogen hindring for, at organisationen kan være medlem af et fagligt udvalg,

der

er sammensat efter lovforslagets § 1, nr. 38, om sammensætning af faglige

udvalg for landbrugsuddannelser.

Om organisationen faktisk bliver medlem af udvalget, vil afhænge

af den indstilling, som jeg måtte modtage fra det faglige udvalg for

landbrugsuddannelsen og Landbrugsuddannelsesudvalget om sammensætningen af et

fællesudvalg, jvf. forslaget i § 1, nr. 38.

Spørgsmål 13:

Som bekendt har Landbrugsuddannelsesudvalget og Det Faglige

Uddannelsesudvalg for Jordbrug i nogle år arbejdet på at uddannelserne til

jordbrugsassistent og til faglært landmand ensrettes, så begge uddannelser

kan

samlæses. Det har resulteret i, at de to uddannelser i dag praktisk talt er

ens. Er det disse to uddannelser, der skal sammenlægges, eller er formålet

med

lovforslagets særbestemmelser, at sammenlægningen skal kunne udvides til et

større

omfang?

Svar:

Udgangspunktet er en fælles landbrugsuddannelse, der skal træde

i stedet for landbrugets grunduddannelse og landbrugsuddannelsen efter

erhvervsuddannelsesloven, som indeholder to specialer (Jordbrugsassistent og

Jordbrugsmaskinfører).

Fællesudvalget forudsættes at stille forslag om en ny

landbrugsuddannelse i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom

i

erhvervsuddannelseslovens § 1, stk. 3, om godkendelse af erhvervsuddannelser,

og jeg vil ikke tage stilling til, hvad resultatet af arbejdet med

udviklingen

af fremtidens landbrugsuddannelser kan blive.

Målet er, at vi får en rationel og tidssvarende

uddannelsesstruktur for landbrugets uddannelser.

Spørgsmål 14:

Lovforslagets sammenlægningsbestemmelser på landbrugsområdet er

i bemærkningerne udtrykkeligt anført som undtagelsesbestemmelser til sikring

af

traditioner fra loven om landbrugsuddannelser. Skal det forstås således, at

uddannelser under Det Faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug, hvor det

faglige

indhold ikke har været en del af landbrugsskolernes tradition, ikke kan

omfattes af undtagelsesbestemmelserne

?

Svar:

Jeg henviser til mit svar af 30. marts 2007 på udvalgets

spørgsmål nr. 2 til L 173, stillet i udvalgets brev af 23. marts 2007,

hvorefter undtagelsen i lovforslagets § 1, nr. 38, vedrørende sammensætning

af

faglige udvalg for landbrugsuddannelser også gælder for fremtidige

landbrugsuddannelser.

Endvidere henviser jeg til mit svar på udvalgets spørgsmål nr.

13.

Det gælder om, at organisationerne på området gennem de udvalg,

som nedsættes efter lovforslaget, fremkommer med de uddannelsesforslag, som

erhvervet har brug for, og som kan gennemføres inden for de ressourcer, der

er

til rådighed.

Spørgsmål 15:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 16. april 2007 fra Fagligt

Fælles Forbund (

3F

),

jf. L 173 - bilag 4.

Svar:

Fagligt Fælles Forbund (

3F

)

antager i henvendelsen, at lønmodtagersiden i det fællesudvalg, der forventes

oprettet til varetagelse af opgaver vedrørende en kommende fælles

landbrugsuddannelse, alene repræsenteres med 25 pct., mens arbejdsgiversiden

repræsenteres med 75 pct.

Jeg vil henvise til mit svar af 30. marts 2007 på spørgsmål 9

til lovforslaget, stillet med udvalgets brev af 23. marts 2007. I dette svar

har jeg blandt andet fremhævet, at uddannelsen til faglært landmand efter lov

om landbrugsuddannelser har omkring 10 gange så mange elever som den

tilsvarende

uddannelse efter erhvervsuddannelsesloven.

Eleverne og erhvervet vælger altså den uddannelse, som ikke har

et paritetisk udvalg. Derfor ligger det ikke lige for, at den fremtidige

uddannelse skal arve konstruktionen fra den gældende erhvervsuddannelseslov

helt automatisk.

På den anden side kan man heller ikke blot se bort fra, at nogle

altså har valgt uddannelsen, der har et paritetisk udvalg, og derfor er

forhandlingerne mellem partierne bag Velfærdsaftalen resulteret i den

foreliggende

kompromismodel, som giver de interesserede organisationer og foreninger meget

stor frihed til selv at finde de fremtidige løsninger.

Som bekendt indeholder forslaget ikke, at lønmodtagersiden

repræsenteres med 25 pct. og arbejdsgiversiden med 75 pct. Forslaget

indebærer,

at et fællesudvalg med repræsentanter fra de to udvalg kan godkendes, hvis

det

består af lige mange fra hvert udvalg, og at udvalgene selv aftaler den

nærmere

sammensætning.

Der er intet i lovforslaget, der hindrer, at parterne – evt. ad

åre – enes om at oprette et sædvanligt fagligt udvalg, således at

undtagelsesbestemmelsen derefter ikke bruges. Det må bero på udviklingen i

landbrugserhvervet, og lovforslaget vil således også på dette punkt

fremtidssikre rammen om erhvervsuddannelserne.

3F

er

endvidere inde på, at antallet af selvstændige landmænd sammenholdt med

antallet af lønmodtagere inden for landbrugserhvervet ikke adskiller sig

væsentligt fra f.eks. håndværksfagene og derfor ikke kan begrunde en særlig

status for landbrugserhvervet.

Jeg kan ikke vurdere de tal,

3F

lægger frem, men vil atter henvise til mit svar på spørgsmål 9, hvor det

blandt

andet er anført, at det bærende element for landbrugsuddannelserne efter

landbrugsuddannelsesloven og de oprindelige landbrugsskoler er

selvstændighedskulturen.

Jeg bemærker endvidere, at der i rapporten om fremtidens erhvervsuddannelser

blev lagt vægt på uddannelse til selvstændighed og iværksætterkultur, og jeg

finder det på den baggrund værdifuldt, at landbrugsuddannelserne fortsat kan

bygge

på selvstændighedskulturen og dermed kan være det gode eksempel for de øvrige

erhvervsskoler.

Jeg lægger derfor vægt på, at de organisationer, som i særlig

grad står for denne dimension i uddannelserne, fortsat får mulighed for at

bidrage til en videreførelse af det, som har været et særligt kendemærke for

landbrugsuddannelserne efter landbrugsuddannelsesloven.

Endelig bemærker

3F,

at landbrugets organisationsopbygning medfører, at samme arbejdsgiver kan

være

medlem af tre arbejdsgiverorganisationer i uddannelsens faglige udvalg, mens

denne dobbeltorganisationsform ikke gælder for lønmodtagere.

Jeg kan herom i det hele henvise til mit svar af 30. marts på

spørgsmål 5 til lovforslaget, der er stillet med udvalgets brev af 23. marts

2007.

Lignende dokumenter