Forslag til folketingsbeslutning om øget anvendelse af samfundstjeneste som sanktion over for personer, der dømmes for graffitihærværk
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. marts 2000 af Tom Behnke (FRI),
Kim Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)
og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget anvendelse af samfundstjeneste som sanktion
over for personer, der dømmes for graffitihærværk
Folketinget opfordrer regeringen til inden 31. december
2000 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de
fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og
andre administrative forskrifter med det formål at udvide brugen af
samfundstjeneste som sanktion over for personer, der dømmes for
graffitihærværk. Det skal ske efter følgende
retningslinjer:
1. Graffitihærværk skal udtrykkeligt omfattes af de
kriminalitetstyper, som kan udløse en dom til samfundstjeneste.
2. Enhver straf for graffitihærværk skal altid kombineres
med samfundstjeneste.
3. Samfundstjenesten skal i videst muligt omfang være afrensning
af graffiti og skal kunne udføres hos både offentlige og private
virksomheder.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Det er forslagsstillernes klare indtryk, at
graffiti tager til overalt i samfundet, hvor graffitimalerne maler på
stort set alt, hvad der er værd at male på.
Graffiti er således et helt normalt syn i
gadebilledet i byerne og efterhånden også på landet, hvor
broer og tunneller og andre bygninger og ting får et lag maling.
Graffitimalerne maler på såvel offentlige som private
ejendomme.
Læs alt
Samfundet bruger hvert eneste år millioner af kroner
på at fjerne graffiti. F.eks. har DSB alene i løbet af 1998
oplevet en stigning på hele 35 pct. i udgifterne til fjernelse af
graffiti. Hvis DSB kunne slippe for denne graffiti, ville billetpriserne
kunne sænkes med hele 5 pct. Dertil kommer de store problemer med at
tage togene ud af drift for at rengøre dem.
De, der maler graffiti, gør det formentlig for at
udtrykke sig kunstnerisk og for at kunne prale af deres malerier og/eller de
såkaldte tacs, som er graffitimalernes særlige signaturer. Det er
derfor ikke ligetil at stoppe deres malerier, da behovet for at vise sig
tilsyneladende ligger dybt i graffitimalerne.
Forslagsstillerne finder det derfor nødvendigt med
et sanktionssystem, hvor gerningsmanden straffes på en måde, som
får gerningsmanden til at overveje sine handlinger og
forhåbentligt får gerningsmanden til at tænke sig om en
ekstra gang, inden han eller hun gør det igen. Derfor skal dele af
sanktionen være samfundstjeneste, og vel at mærke en
samfundstjeneste, hvor arbejdet består i at fjerne graffiti.
I dag straffes graffitimalerne for overtrædelse af
straffelovens § 291. Strafferammen er bøde, hæfte eller
fængsel indtil 1 år. Efter § 291, stk. 2, kan straffen under
visse skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4
år.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Ad 1.
Samfundstjeneste blev indført som en
forsøgsordning i 1982. Kerneområdet for samfundstjeneste var fra
starten berigelseskriminalitet bortset fra røveri. En arbejdsgruppe
nedsat af Straffelovrådet havde forinden udtalt, at personer, som
dømmes for hærværk, efter en individuel bedømmelse
kan være egnede til samfundstjeneste, men at en mere udstrakt
anvendelse af samfundstjeneste over for denne gruppe kunne medføre
uheldige reaktioner i offentligheden. Da ordningen blev lovfæstet i
1992, blev der fra Folketingets side lagt op til, at den hidtidige praksis
fra forsøgsordningen skulle videreføres. Samfundstjenesten blev
med andre ord ikke udvidet til nye kriminalitetsformer.
Selv om hærværk ikke udelukkede
samfundstjeneste, har domstolene tilsyneladende været tilbageholdende
med at anvende det i sådanne sager. Det fremgår bl.a. af
statistikken i bemærkningerne til lovforslag nr. L 41 om udvidet brug
af samfundstjeneste i sager om spirituskørsel. (Se Folketingstidende
1999-2000, tillæg A side 1125 og 1163.)
Forslagsstillerne mener, at i hvert fald det område
inden for hærværkskriminalitet, der vedrører graffiti, nu
er modent til at blive omfattet af samfundstjeneste. De uheldige reaktioner
fra offentligheden, som eksperterne i begyndelsen af 80´erne var bange for,
tror forslagsstillerne ikke på. Tværtimod vokser risikoen for de
uheldige reaktioner, hvis ikke snart der bliver taget anderledes fat på
dem, der maler graffiti.
I starten af 80´erne advarede arbejdsgruppen også
mod samfundstjeneste i sager om spirituskørsel. Det område er
justitsministeren nu klar til at sanktionere med samfundstjeneste, jf.
lovforslag nr. L 41 i Folketingsåret 1999-2000. Forslagsstillerne
mener, at Folketinget bør benytte lejligheden til at også at
inddrage graffitikriminalitet.
Ad 2.
Forslagsstillerne ønsker ikke kun samfundstjeneste
udvidet til at omfatte graffitikriminalitet. Der skal også ske
skærpelse af sanktionen. Skærpelsen skal imidlertid ikke
foregå ved hjælp af højere bøder eller
længere fængselsstraffe, men derimod ved at samfundstjeneste
idømmes i kombination med anden forskyldt straf, således at alle
graffitihærværksmænd idømmes samfundstjeneste. Det
skal ske i form af en tillægsstraf i den milde ende af skalaen, hvor
domstolene straffer forholdet med bøde og i den grove ende af skalaen,
hvor domstolene straffer forholdet med ubetinget fængsel. På den
måde kommer alle, der laver graffiti, til at rense graffiti af igen.
Uden en udvidelse af muligheden for kombinationsstraf vil det som
udgangspunkt kun være den mellemgruppe, som står til en betinget
frihedsstraf, der kan idømmes samfundstjeneste.
Forslagsstillerne forventer, at domstolene vil
idømme samfundstjeneste i minimum 30 timer for den milde
hærværk og gradvis stigende i takt med grovheden af gerningen.
Der vil formentligt ret hurtigt udvikle sig en retspraksis, hvor det ligger
ret fast, hvor mange timers samfundstjeneste der skal gives i tillæg
til de forskellige sanktionstyper.
Fidusen er, at gerningsmanden opdager, at det kræver
hårdt arbejde at fjerne svineriet igen, og får tid til at
tænke over, om det nu også var så god en ide at male
graffiti. Samtidig vil samfundstjenesten bevirke, at graffitien fjernes, og
bygninger og ting bliver pæne igen.
Således slår man 2 fluer med et
smæk.
Samtidig skal gerningsmanden naturligvis fortsat betale
fuld erstatning for de skader, han eller hun har udrettet, fuldstændig
som det sker i dag. Betalingen skal ses i lyset af, at det fortsat vil koste
penge at fjerne graffiti, idet den dømte ikke vil kunne gå alene
og fjerne graffiti. Der skal altid være en leder med, som skal
aflønnes, og dertil kommer udgifterne til administration, materialer
og påklædning. Så gerningsmanden skal både have en
sanktion og samtidig betale erstatning.
Ad 3.
Forslagsstillerne mener, at den bedste form for
samfundstjeneste, graffitimalerne kan få, er rengøring af
vægge, porte, togvogne, m.m., som er overmalet med graffiti. Derfor
skal reglerne om samfundstjeneste ændres, således at det bliver
muligt for Kriminalforsorgen at indgå aftaler med de private firmaer,
som fjerner graffiti. Sådanne aftaler skal indgås på
vilkår, der sikrer, at der kommer til at gælde samme grad af
kontrol, tilsyn og retsgarantier, som gælder, når
samfundstjenesten finder sted i det offentlige. Den eneste reelle forskel
skal med andre ord være, at samfundstjenesten kan finde sted hos et
privat firma.
Efter de gældende regler om samfundstjeneste
eksisterer en mulighed for, at graffitimalere kommer til at rengøre
togvogne for graffiti hos DSB. Denne mulighed skal efter forslagsstillernes
mening udnyttes fuldt ud. I visse tilfælde kan en offentlig
arbejdsplads´ krav om ren straffeattest være en hindring for, at
samfundstjeneste kan udføres det pågældende sted. Denne
hindring bør kunne løses ved, at samfundstjenesten
udføres under opsyn af en medarbejder fra Kriminalforsorgen.
For en god ordens skyld skal det præciseres, at
arbejdsmiljøreglerne naturligvis skal overholdes, og arbejdslederen
må således stille det nødvendige udstyr og
beklædning til rådighed, så længe samfundstjenesten
står på. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor
arbejdsmiljøloven forhindrer, at unge under en vis alder
udfører arbejde med afrensning af graffiti eller dele af arbejdet. I
de tilfælde må anden samfundstjeneste træde i stedet, eller
kun dele af arbejdet udføres.
Samfundstjenesten skal efter forslagsstillernes mening
ikke aflønnes, da der er tale om en sanktion og ikke et jobtilbud.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om øget
anvendelse af samfundstjeneste som sanktion over for personer, der
dømmes for graffitihærværk.
(Beslutningsforslag nr. B 134).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af de danske kyster (kystsikring) Retsinformation · 11. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om henvisning af rulleskøjteløbere til cykelsti Retsinformation · 11. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om registrering af pædofile Retsinformation · 23. november 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af mængderabat ved strafudmåling for flere kriminelle forhold og konsekvent udløsning af reststraf ved fornyet kriminalitet Retsinformation · 10. oktober 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om, at statsanerkendte a-kasser lægges ind under Arbejdsformidlingen Retsinformation · 14. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for privat øvelseskørsel forud for erhvervelse af kørekort Retsinformation · 25. januar 2001