Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget anvendelse af samfundstjeneste som sanktion over for personer, der dømmes for graffitihærværk

1999/1 BSF 134Beslutningsforslag som fremsatFolketinget30. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. marts 2000 af Tom Behnke (FRI),

Kim Behnke (FRI), Thorkild B. Fransgaard (FRI)

og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget anvendelse af samfundstjeneste som sanktion

over for personer, der dømmes for graffitihærværk

Folketinget opfordrer regeringen til inden 31. december

2000 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de

fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og

andre administrative forskrifter med det formål at udvide brugen af

samfundstjeneste som sanktion over for personer, der dømmes for

graffitihærværk. Det skal ske efter følgende

retningslinjer:

1. Graffitihærværk skal udtrykkeligt omfattes af de

kriminalitetstyper, som kan udløse en dom til samfundstjeneste.

2. Enhver straf for graffitihærværk skal altid kombineres

med samfundstjeneste.

3. Samfundstjenesten skal i videst muligt omfang være afrensning

af graffiti og skal kunne udføres hos både offentlige og private

virksomheder.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Det er forslagsstillernes klare indtryk, at

graffiti tager til overalt i samfundet, hvor graffitimalerne maler på

stort set alt, hvad der er værd at male på.

Graffiti er således et helt normalt syn i

gadebilledet i byerne og efterhånden også på landet, hvor

broer og tunneller og andre bygninger og ting får et lag maling.

Graffitimalerne maler på såvel offentlige som private

ejendomme.

Læs alt

Samfundet bruger hvert eneste år millioner af kroner

på at fjerne graffiti. F.eks. har DSB alene i løbet af 1998

oplevet en stigning på hele 35 pct. i udgifterne til fjernelse af

graffiti. Hvis DSB kunne slippe for denne graffiti, ville billetpriserne

kunne sænkes med hele 5 pct. Dertil kommer de store problemer med at

tage togene ud af drift for at rengøre dem.

De, der maler graffiti, gør det formentlig for at

udtrykke sig kunstnerisk og for at kunne prale af deres malerier og/eller de

såkaldte tacs, som er graffitimalernes særlige signaturer. Det er

derfor ikke ligetil at stoppe deres malerier, da behovet for at vise sig

tilsyneladende ligger dybt i graffitimalerne.

Forslagsstillerne finder det derfor nødvendigt med

et sanktionssystem, hvor gerningsmanden straffes på en måde, som

får gerningsmanden til at overveje sine handlinger og

forhåbentligt får gerningsmanden til at tænke sig om en

ekstra gang, inden han eller hun gør det igen. Derfor skal dele af

sanktionen være samfundstjeneste, og vel at mærke en

samfundstjeneste, hvor arbejdet består i at fjerne graffiti.

I dag straffes graffitimalerne for overtrædelse af

straffelovens § 291. Strafferammen er bøde, hæfte eller

fængsel indtil 1 år. Efter § 291, stk. 2, kan straffen under

visse skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4

år.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Ad 1.

Samfundstjeneste blev indført som en

forsøgsordning i 1982. Kerneområdet for samfundstjeneste var fra

starten berigelseskriminalitet bortset fra røveri. En arbejdsgruppe

nedsat af Straffelovrådet havde forinden udtalt, at personer, som

dømmes for hærværk, efter en individuel bedømmelse

kan være egnede til samfundstjeneste, men at en mere udstrakt

anvendelse af samfundstjeneste over for denne gruppe kunne medføre

uheldige reaktioner i offentligheden. Da ordningen blev lovfæstet i

1992, blev der fra Folketingets side lagt op til, at den hidtidige praksis

fra forsøgsordningen skulle videreføres. Samfundstjenesten blev

med andre ord ikke udvidet til nye kriminalitetsformer.

Selv om hærværk ikke udelukkede

samfundstjeneste, har domstolene tilsyneladende været tilbageholdende

med at anvende det i sådanne sager. Det fremgår bl.a. af

statistikken i bemærkningerne til lovforslag nr. L 41 om udvidet brug

af samfundstjeneste i sager om spirituskørsel. (Se Folketingstidende

1999-2000, tillæg A side 1125 og 1163.)

Forslagsstillerne mener, at i hvert fald det område

inden for hærværkskriminalitet, der vedrører graffiti, nu

er modent til at blive omfattet af samfundstjeneste. De uheldige reaktioner

fra offentligheden, som eksperterne i begyndelsen af 80´erne var bange for,

tror forslagsstillerne ikke på. Tværtimod vokser risikoen for de

uheldige reaktioner, hvis ikke snart der bliver taget anderledes fat på

dem, der maler graffiti.

I starten af 80´erne advarede arbejdsgruppen også

mod samfundstjeneste i sager om spirituskørsel. Det område er

justitsministeren nu klar til at sanktionere med samfundstjeneste, jf.

lovforslag nr. L 41 i Folketingsåret 1999-2000. Forslagsstillerne

mener, at Folketinget bør benytte lejligheden til at også at

inddrage graffitikriminalitet.

Ad 2.

Forslagsstillerne ønsker ikke kun samfundstjeneste

udvidet til at omfatte graffitikriminalitet. Der skal også ske

skærpelse af sanktionen. Skærpelsen skal imidlertid ikke

foregå ved hjælp af højere bøder eller

længere fængselsstraffe, men derimod ved at samfundstjeneste

idømmes i kombination med anden forskyldt straf, således at alle

graffitihærværksmænd idømmes samfundstjeneste. Det

skal ske i form af en tillægsstraf i den milde ende af skalaen, hvor

domstolene straffer forholdet med bøde og i den grove ende af skalaen,

hvor domstolene straffer forholdet med ubetinget fængsel. På den

måde kommer alle, der laver graffiti, til at rense graffiti af igen.

Uden en udvidelse af muligheden for kombinationsstraf vil det som

udgangspunkt kun være den mellemgruppe, som står til en betinget

frihedsstraf, der kan idømmes samfundstjeneste.

Forslagsstillerne forventer, at domstolene vil

idømme samfundstjeneste i minimum 30 timer for den milde

hærværk og gradvis stigende i takt med grovheden af gerningen.

Der vil formentligt ret hurtigt udvikle sig en retspraksis, hvor det ligger

ret fast, hvor mange timers samfundstjeneste der skal gives i tillæg

til de forskellige sanktionstyper.

Fidusen er, at gerningsmanden opdager, at det kræver

hårdt arbejde at fjerne svineriet igen, og får tid til at

tænke over, om det nu også var så god en ide at male

graffiti. Samtidig vil samfundstjenesten bevirke, at graffitien fjernes, og

bygninger og ting bliver pæne igen.

Således slår man 2 fluer med et

smæk.

Samtidig skal gerningsmanden naturligvis fortsat betale

fuld erstatning for de skader, han eller hun har udrettet, fuldstændig

som det sker i dag. Betalingen skal ses i lyset af, at det fortsat vil koste

penge at fjerne graffiti, idet den dømte ikke vil kunne gå alene

og fjerne graffiti. Der skal altid være en leder med, som skal

aflønnes, og dertil kommer udgifterne til administration, materialer

og påklædning. Så gerningsmanden skal både have en

sanktion og samtidig betale erstatning.

Ad 3.

Forslagsstillerne mener, at den bedste form for

samfundstjeneste, graffitimalerne kan få, er rengøring af

vægge, porte, togvogne, m.m., som er overmalet med graffiti. Derfor

skal reglerne om samfundstjeneste ændres, således at det bliver

muligt for Kriminalforsorgen at indgå aftaler med de private firmaer,

som fjerner graffiti. Sådanne aftaler skal indgås på

vilkår, der sikrer, at der kommer til at gælde samme grad af

kontrol, tilsyn og retsgarantier, som gælder, når

samfundstjenesten finder sted i det offentlige. Den eneste reelle forskel

skal med andre ord være, at samfundstjenesten kan finde sted hos et

privat firma.

Efter de gældende regler om samfundstjeneste

eksisterer en mulighed for, at graffitimalere kommer til at rengøre

togvogne for graffiti hos DSB. Denne mulighed skal efter forslagsstillernes

mening udnyttes fuldt ud. I visse tilfælde kan en offentlig

arbejdsplads´ krav om ren straffeattest være en hindring for, at

samfundstjeneste kan udføres det pågældende sted. Denne

hindring bør kunne løses ved, at samfundstjenesten

udføres under opsyn af en medarbejder fra Kriminalforsorgen.

For en god ordens skyld skal det præciseres, at

arbejdsmiljøreglerne naturligvis skal overholdes, og arbejdslederen

må således stille det nødvendige udstyr og

beklædning til rådighed, så længe samfundstjenesten

står på. Ligeledes kan der være tilfælde, hvor

arbejdsmiljøloven forhindrer, at unge under en vis alder

udfører arbejde med afrensning af graffiti eller dele af arbejdet. I

de tilfælde må anden samfundstjeneste træde i stedet, eller

kun dele af arbejdet udføres.

Samfundstjenesten skal efter forslagsstillernes mening

ikke aflønnes, da der er tale om en sanktion og ikke et jobtilbud.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget

anvendelse af samfundstjeneste som sanktion over for personer, der

dømmes for graffitihærværk.

(Beslutningsforslag nr. B 134).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter