Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af pædofile

1999/1 BSF 48Beslutningsforslag som fremsatFolketinget23. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. november 1999 af

Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B.

;Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om registrering af pædofile

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

folketingsår at fremsætte nødvendige lovforslag og

foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,

cirkulærer og andre administrative forskrifter, der gør det

muligt at oprette et register over dømte pædofile. Registret

skal sikre, at dømte pædofile effektivt afskæres fra at

arbejde med børn og unge.

Bemærkninger til forslaget

"Pædagogmedhjælper fra en

fritidsinstitution i Vollsmose ved Odense blev onsdag ved retten i Odense

idømt seks måneders fængsel for anden kønslig

omgang med en seks-årig somalisk dreng i institutionen." "En

35-årig mand fra Vejen blev onsdag ved retten i Holsted idømt et

års ubetinget fængsel for anden kønslig omgang med en

fem-årig pige." Disse nyhedscitater stammer fra Ritzaus Bureau den 3.

november 1999, men kunne, desværre, være udvalgt fra dagspressen

en hvilken som helst anden dag. Forslagsstillerne finder, at eksemplerne er

mange og skræmmende, for hvem husker ikke de meget medieomtalte sager

som for eksempel Vadstrupgårdsagen, hvor en

pædagogmedhjælper blev dømt for at have misbrugt 20

børn, eller sagen om den hiv-smittede kampsportstræner, der

misbrugte børn i forbindelse med træningen.

Hovedsigtet med dette beslutningsforslag er at sikre, at

tidligere dømte pædofile registreres, således at

institutioner, organisationer og lignende kan indhente oplysninger med

Læs alt

henblik på at hindre, at dømte pædofile ansættes i

stillinger, hvor der arbejdes med børn og unge.

At der er tale om et samfundsproblem, som også

optager børn og unge, viser det engagement, der prægede

Folketingssalen den 22. marts 1999, da et lignende forslag var til behandling

på Folketingets Børneparlamentsdag. Et forslag der i

øvrigt blev vedtaget med 108 stemmer for og 44 imod. Frihed 2000´s

beslutningsforslag er derfor delvis foranlediget af det lovforslag, som blev

fremsat og vedtaget på Folketingets Børneparlamentsdag.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at problemerne med

sexmisbrug af børn ikke tages alvorligt nok. "Danmark er langt

bagefter, når det drejer sig om at beskytte børn mod

sexmisbrug," lyder dommen fra socialrådgiver Vernon Jones, som er

forfatter til et speciale om sexmisbrug af børn i Danmark og England.

Forslagsstillerne er helt enige. Synspunktet bakkes endvidere op af

Børnepsykolog Helmer Bøving Larsen, Københavns

Universitet. Han udtaler til B.T. den 28. oktober 1999: "Det er skammeligt at

måtte sige det, men Danmark er sakket bagud i forhold til udlandet,

specielt i forhold til Norge og Sverige."

Hvor stort er problemet egentlig? Med hensyn til

videnskabelige undersøgelser af omfanget og konsekvenserne af

seksuelle overgreb er det nødvendigt at henvise til udenlandske tal og

undersøgelser, som kun til en vis grænse kan anvendes på

danske forhold. Ifølge kriminolog Beth Grothe Nielsen, Aarhus

Universitet, er opfølgningen rent statistisk så dårlig,

"at man ikke kan få klare svar på selv de mest enkle

spørgsmål," udtaler hun til B.T. den 28. oktober 1999. Det synes

forslagsstillerne er fuldstændig uacceptabelt. Undersøgelserne

kan, også for Danmarks vedkommende, give et fingerpeg om problemets

omfang. Tager man undersøgelserne under ét, tyder det på,

at ca. hvert 10. barn vil blive udsat for seksuelle overgreb i sin barndom.

Det svarer til ca. 2 elever i hver klasse. Der er med andre ord tale om et

massivt problem, som "det officielle Danmark" alt for længe har

forsømt at gøre noget ved. Det er et alvorligt svigt efter

forslagsstillernes opfattelse. Alle samfundsborgere har en pligt til i videst

muligt omfang at beskytte børn og unge mod de alvorlige konsekvenser,

som et eventuelt seksuelt overgreb har ofte for resten af livet.

For at sikre, at dømte pædofile effektivt

hindres i at arbejde med børn og unge, mener forslagsstillerne, at der

skal oprettes et register over dømte pædofile. For som det er i

dag, kan dømte pædofile efter forslagsstillernes opfattelse alt

for nemt få beskæftigelse i job med børn og unge. Det

svarer jo nærmest til at "sætte ulven til at vogte får".

Forslagsstillerne mener, at problemet ligger i det danske

straffesystem. Når en dømt person har modtaget og afsonet sin

straf, er vedkommende fri. Men i tilfældet med pædofile er denne

måde at straffe på ikke særlig anvendelig. Selv om disse

mennesker ofte kan se, at det, de gør, er forkert, er der tale om en

fysiologisk bestemt tilstand, de sjældent selv er i stand til at

kontrollere. Og da man sædvanligvis sjældent kan se på

mennesker, hvilke hemmeligheder de bærer rundt på, vil et

register som det foreslåede være et nyttigt værktøj

for eksempelvis børnehaver, fritidshjem og sportsklubber, når

det i en ansættelsessituation drejer sig om at vurdere en

ansøgers egnethed og baggrund.

At der er behov for et sådant register,

fastslår et uhyggeligt aktuelt eksempel gengivet i B.T den 28. oktober

1999, som illustrerer enhver børnefamilies skrækscenario. I

forbindelse med et kommunalt aktiveringstilbud aktiverede kommunen en

26-årig sexforbryder i en børnehave tilmed en sexforbryder,

der så sent som ugen før havde fået dom for fuldbyrdet

voldtægt af en 16-årig pige. En dom, der kun er den sidste i

rækken, idet han tidligere er blevet dømt for både

voldtægtsforsøg og blufærdighedskrænkelse. En

forrykt og fuldstændig uacceptabel situation, som et centralt register

over domfældte pædofile (og eventuelt andre sexforbrydere) ville

have forhindret.

Når der ikke findes de fornødne instanser til

at belyse problemets omfang, er det bydende nødvendigt at opstille

enkle, men effektive midler til at forebygge. Det er Frihed 2000´s

overbevisning, at problematikken kan løses ved, at der i tillæg

til politiets kriminalregister oprettes et særligt register over

pædofile, der tidligere er blevet straffet. Et register, som i

realiteten er en sammenskrivning af de dombøger, hvori domme og

kendelser indføres. Frihed 2000 er dog af den overbevisning, at

adgangen til registret bør begrænses til "relevante personer"

eksempelvis børnehavelederen eller andre, der i en

ansættelsessituation sidder med det endelige ansvar. Det

væsentlige er imidlertid ikke, om registret er offentligt

tilgængeligt eller ej. Det væsentlige er, at institutioner,

organisationer m.m. får en mulighed for at søge informationer om

den enkelte jobansøger. Informationer, som den enkelte

jobansøger, eksempelvis under en jobsamtale, naturligvis skal

gøres bekendt med, at man indhenter. Det vil alt andet lige give

det fornødne overblik til at sikre børn og unge.

Da sexforbrydelser afviger fra andre

lovovertrædelser ved at være fysiologisk betinget, mener

forslagsstillerne ikke, at registret skal sidestilles med en straffeattest.

Straffeattester har en forældelsesfrist på 5 år og giver

derfor en falsk tryghed. Bliver registret vedhæftet en

forældelsesfrist, vil det forringe registrets anvendelighed. Frihed

2000 mener, at det er et absolut rimeligt krav, at oplysninger i det

foreslåede register ikke forældes, når det handler om

børns liv og velfærd.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om registrering af

pædofile.

(Beslutningsforslag nr. B 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter