Forslag til folketingsbeslutning om registrering af pædofile
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. november 1999 af
Kim Behnke (FRI), Tom Behnke (FRI), Thorkild B.
;Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om registrering af pædofile
Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende
folketingsår at fremsætte nødvendige lovforslag og
foretage fornødne ændringer i bekendtgørelser,
cirkulærer og andre administrative forskrifter, der gør det
muligt at oprette et register over dømte pædofile. Registret
skal sikre, at dømte pædofile effektivt afskæres fra at
arbejde med børn og unge.
Bemærkninger til forslaget
"Pædagogmedhjælper fra en
fritidsinstitution i Vollsmose ved Odense blev onsdag ved retten i Odense
idømt seks måneders fængsel for anden kønslig
omgang med en seks-årig somalisk dreng i institutionen." "En
35-årig mand fra Vejen blev onsdag ved retten i Holsted idømt et
års ubetinget fængsel for anden kønslig omgang med en
fem-årig pige." Disse nyhedscitater stammer fra Ritzaus Bureau den 3.
november 1999, men kunne, desværre, være udvalgt fra dagspressen
en hvilken som helst anden dag. Forslagsstillerne finder, at eksemplerne er
mange og skræmmende, for hvem husker ikke de meget medieomtalte sager
som for eksempel Vadstrupgårdsagen, hvor en
pædagogmedhjælper blev dømt for at have misbrugt 20
børn, eller sagen om den hiv-smittede kampsportstræner, der
misbrugte børn i forbindelse med træningen.
Hovedsigtet med dette beslutningsforslag er at sikre, at
tidligere dømte pædofile registreres, således at
institutioner, organisationer og lignende kan indhente oplysninger med
Læs alt
henblik på at hindre, at dømte pædofile ansættes i
stillinger, hvor der arbejdes med børn og unge.
At der er tale om et samfundsproblem, som også
optager børn og unge, viser det engagement, der prægede
Folketingssalen den 22. marts 1999, da et lignende forslag var til behandling
på Folketingets Børneparlamentsdag. Et forslag der i
øvrigt blev vedtaget med 108 stemmer for og 44 imod. Frihed 2000´s
beslutningsforslag er derfor delvis foranlediget af det lovforslag, som blev
fremsat og vedtaget på Folketingets Børneparlamentsdag.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at problemerne med
sexmisbrug af børn ikke tages alvorligt nok. "Danmark er langt
bagefter, når det drejer sig om at beskytte børn mod
sexmisbrug," lyder dommen fra socialrådgiver Vernon Jones, som er
forfatter til et speciale om sexmisbrug af børn i Danmark og England.
Forslagsstillerne er helt enige. Synspunktet bakkes endvidere op af
Børnepsykolog Helmer Bøving Larsen, Københavns
Universitet. Han udtaler til B.T. den 28. oktober 1999: "Det er skammeligt at
måtte sige det, men Danmark er sakket bagud i forhold til udlandet,
specielt i forhold til Norge og Sverige."
Hvor stort er problemet egentlig? Med hensyn til
videnskabelige undersøgelser af omfanget og konsekvenserne af
seksuelle overgreb er det nødvendigt at henvise til udenlandske tal og
undersøgelser, som kun til en vis grænse kan anvendes på
danske forhold. Ifølge kriminolog Beth Grothe Nielsen, Aarhus
Universitet, er opfølgningen rent statistisk så dårlig,
"at man ikke kan få klare svar på selv de mest enkle
spørgsmål," udtaler hun til B.T. den 28. oktober 1999. Det synes
forslagsstillerne er fuldstændig uacceptabelt. Undersøgelserne
kan, også for Danmarks vedkommende, give et fingerpeg om problemets
omfang. Tager man undersøgelserne under ét, tyder det på,
at ca. hvert 10. barn vil blive udsat for seksuelle overgreb i sin barndom.
Det svarer til ca. 2 elever i hver klasse. Der er med andre ord tale om et
massivt problem, som "det officielle Danmark" alt for længe har
forsømt at gøre noget ved. Det er et alvorligt svigt efter
forslagsstillernes opfattelse. Alle samfundsborgere har en pligt til i videst
muligt omfang at beskytte børn og unge mod de alvorlige konsekvenser,
som et eventuelt seksuelt overgreb har ofte for resten af livet.
For at sikre, at dømte pædofile effektivt
hindres i at arbejde med børn og unge, mener forslagsstillerne, at der
skal oprettes et register over dømte pædofile. For som det er i
dag, kan dømte pædofile efter forslagsstillernes opfattelse alt
for nemt få beskæftigelse i job med børn og unge. Det
svarer jo nærmest til at "sætte ulven til at vogte får".
Forslagsstillerne mener, at problemet ligger i det danske
straffesystem. Når en dømt person har modtaget og afsonet sin
straf, er vedkommende fri. Men i tilfældet med pædofile er denne
måde at straffe på ikke særlig anvendelig. Selv om disse
mennesker ofte kan se, at det, de gør, er forkert, er der tale om en
fysiologisk bestemt tilstand, de sjældent selv er i stand til at
kontrollere. Og da man sædvanligvis sjældent kan se på
mennesker, hvilke hemmeligheder de bærer rundt på, vil et
register som det foreslåede være et nyttigt værktøj
for eksempelvis børnehaver, fritidshjem og sportsklubber, når
det i en ansættelsessituation drejer sig om at vurdere en
ansøgers egnethed og baggrund.
At der er behov for et sådant register,
fastslår et uhyggeligt aktuelt eksempel gengivet i B.T den 28. oktober
1999, som illustrerer enhver børnefamilies skrækscenario. I
forbindelse med et kommunalt aktiveringstilbud aktiverede kommunen en
26-årig sexforbryder i en børnehave tilmed en sexforbryder,
der så sent som ugen før havde fået dom for fuldbyrdet
voldtægt af en 16-årig pige. En dom, der kun er den sidste i
rækken, idet han tidligere er blevet dømt for både
voldtægtsforsøg og blufærdighedskrænkelse. En
forrykt og fuldstændig uacceptabel situation, som et centralt register
over domfældte pædofile (og eventuelt andre sexforbrydere) ville
have forhindret.
Når der ikke findes de fornødne instanser til
at belyse problemets omfang, er det bydende nødvendigt at opstille
enkle, men effektive midler til at forebygge. Det er Frihed 2000´s
overbevisning, at problematikken kan løses ved, at der i tillæg
til politiets kriminalregister oprettes et særligt register over
pædofile, der tidligere er blevet straffet. Et register, som i
realiteten er en sammenskrivning af de dombøger, hvori domme og
kendelser indføres. Frihed 2000 er dog af den overbevisning, at
adgangen til registret bør begrænses til "relevante personer"
eksempelvis børnehavelederen eller andre, der i en
ansættelsessituation sidder med det endelige ansvar. Det
væsentlige er imidlertid ikke, om registret er offentligt
tilgængeligt eller ej. Det væsentlige er, at institutioner,
organisationer m.m. får en mulighed for at søge informationer om
den enkelte jobansøger. Informationer, som den enkelte
jobansøger, eksempelvis under en jobsamtale, naturligvis skal
gøres bekendt med, at man indhenter. Det vil alt andet lige give
det fornødne overblik til at sikre børn og unge.
Da sexforbrydelser afviger fra andre
lovovertrædelser ved at være fysiologisk betinget, mener
forslagsstillerne ikke, at registret skal sidestilles med en straffeattest.
Straffeattester har en forældelsesfrist på 5 år og giver
derfor en falsk tryghed. Bliver registret vedhæftet en
forældelsesfrist, vil det forringe registrets anvendelighed. Frihed
2000 mener, at det er et absolut rimeligt krav, at oplysninger i det
foreslåede register ikke forældes, når det handler om
børns liv og velfærd.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om registrering af
pædofile.
(Beslutningsforslag nr. B 48).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb Retsinformation · 13. marts 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0785 Retsinformation · 7. april 2022
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrket indsats for at begrænse pædofili Retsinformation · 10. marts 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffeloven Retsinformation · 27. april 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-10502 Retsinformation · 26. juni 2026
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af kriminalretspleje og ungdomsdomstole for unge i alderen 12 til 18 år Retsinformation · 9. november 2000