Spring til indhold

Retsinformation

Klage over udførelse af leverbiopsi samt observation af komplikation

KEN nr 12440 af 31/12/2000Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet18. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage over udførelse af leverbiopsi

samt observation af komplikation

Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af indikationen for

leverbiopsien og gennemførelsen af denne. Nævnet lagde

således vægt på, at biopsien var velbegrundet, da

sygehistorie, aktuelle tilstand og de foreliggende

undersøgelsesresultater havde vist tegn på en fremadskridende

leversygdom. Patientens tilstand var desuden blevet yderligere forringet med

tegn på forandringer i leveren, og nævnet fandt derfor, at det i

denne situation var i overensstemmelse med god klinisk praksis at tilbyde en

leverbiopsi med henblik på en nærmere afklaring af tilstanden.

Nævnet lagde yderligere vægt på, at leverbiopsien blev

gennemført efter en sædvanlig og anerkendt metode.

Nævnet fandt, at der i forbindelse med plejepersonalets observation

af den 77-årige mand efter gennemførelsen af leverbiopsien ikke

var udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed. Nævnet

lagde således vægt på, at afdelingens gældende

instruks for leverbiopsier blev fraveget i væsentlig grad. Instruksen

foreskrev regelmæssige målinger af blodtryk og puls i bestemte

tidsintervaller i mindst 6 timer efter leverbiopsien, svarende til

målinger hver 15. minut i time 1 og time 2, ved stabile værdier

målinger kun hver halve time i time 3 og time 4, og ved fortsat stabile

værdier målinger kun hver efterfølgende time. Patienten

fik i de første 2 timer efter leverbiopsien målt blodtryk og

puls hvert kvarter, hvorefter der ikke blev foretaget nye målinger frem

til klokken 16.30. Nævnet fandt, at denne måling ifølge

afdelingens instruks burde have været foretaget senest klokken 12.10

for at være rettidig. Nævnet lagde desuden vægt på,

at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne

begrunde, at instruksen blev fraveget væsentligt under observationen af

Læs alt

patienten. Nævnet fandt således, at selvom den 77-åriges

tilstand efter et plejefagligt skøn fandtes stabil og

upåfaldende, kunne dette ikke begrunde, at instruksen om observation

blev fraveget i en periode. Nævnet lagde herved vægt på, at

de i instruksen anførte mindsteintervaller udtrykkeligt tog sigte mod

stabile patienter.

Nævnet udtalte afslutningsvis, at den opståede blødning

i bughulen måtte betragtes som en hændelig komplikation til

leverbiopsien, og at blødningen ikke var udtryk for manglende omhu og

samvittighedsfuldhed fra den behandlende læges side.

Lignende dokumenter